4. juni 2021
Til Udvalget for Landdistrikter og Øer
Regeringen præsenterede torsdag den 27. maj et udspil om udflytning af uddannelser.
Samtidigt forhandles der en aftale om reduktion af optaget på de engelsksprogede ud-
dannelser, eventuelt en hel fjernelse af muligheden for, at erhvervsakademierne kan
optage studerende på engelsksprogede uddannelser. Disse to tiltag bør ses i sammen-
hæng, da de tilsammen medfører et stærkt reduceret optag i erhvervsakademisekto-
ren.
Det er en del af erhvervsakademiernes raison d’être at være bredt til stede lokalt og
have et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, særligt SMV’er. Erhvervsakademi-
erne har derfor udbud i 27 byer fordelt over hele landet med nye udbud på Bornholm, i
Skjern, Holbæk og Hillerød inden for de seneste år.
Danske Erhvervsakademier bakker op om intentionerne i udspillet om, at der skal være
udbud bredt fordelt over hele landet, så de unge kan søge de uddannelser, de ønsker.
Vi er derfor også glade for, at det anerkendes i udspillet fra Regeringen, at det er mere
omkostningstungt at drive små udbud uden for de store byer uden stordriftsfordele. Vi
ser dog også flere problemer i udspillet.
Reduktion af optaget i de store byer
Med en reduktion på 10 % af optaget i de store byer og en begrænsning af eller hel af-
skaffelse af optaget på engelsksprogede uddannelser, vil optaget i København og Aar-
hus skulle reduceres meget drastisk.
Det vil være vanskeligt at kompensere for nedgangen ved at optage uden for Køben-
havn og Aarhus. Dels skal der være tale om fagligt og økonomisk bæredygtige udbud,
dels er mulighederne begrænsede. Erhvervsakademi Aarhus har for eksempel kun
dækningsområde i Aarhus Kommune, Syddjurs og Samsø. De københavnske erhvervs-
akademier kan med de foreløbige udmeldinger om Storkøbenhavns udstrækning kun
etablere sig mod nord i regionen.
Reduktionen vil desuden betyde, at erhvervsakademierne i Aarhus og København får
svært ved at udvikle eksisterende og nye uddannelser og udbud, der efterspørges af
Side 1 af 3
Danske
Erhvervsakademier
Nansensgade 19
1366 København K
www.dkea.dk
Sagsbehandler
Jo Kjærsgaard
Chefkonsulent
Telefon: 51859560