Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 33
Offentligt
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-005050/2020
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Asger Christensen
(Renew)
Om: Mulighed for at kontrollere bestanden af bramgæs
Bramgæs er beskyttet af EU`s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvor de er anført i bilag 1.
På IUCN globale rødliste er bramgæs markeret som værende ”Least concern”. Bestanden er
dermed ikke på nogen måde truet på sin overlevelse. Bestanden er også markeret som
værende stigende.
Det stigende antal bramgæs betyder, at titusindvis af trækkende bramgæs hvert år laver
enorme skader på landmændenes jord i mange EU-lande, herunder Danmark.
1.
2.
Hvilke initiativer tager Kommissionen for at forhindre de skader, som bramgæs påfører?
Hvordan ser Kommissionen på muligheden for at gennemføre en koordineret
indsats, for at nedbringe/kontrollere bestandene af bramgæs og derved nå de mål, som
er beskrevet i den internationale forvaltningsplan (AEWA) for bramgås?
Er det muligt at flytte eller tilføje arter fra bilag 1 til et andet bilag i
fuglebeskyttelsesdirektivet, hvis de i en årrække ikke har været udrydningstruede, og
der er tale om en bæredygtig bestand?
3.
1
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Kopi af spørgsmål til Kommissionen og dennes svar herpå omhandlende mulighed for at kontrollere bestanden af bramgæs
2305198_0002.png
DA
E-005050/2020
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Virginijus
Sinkevičius
(11.11.2020)
Inden for rammerne af den europæiske gåseforvaltningsplatform (EGMP), der er oprettet i
henhold til aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle, er der blevet
udarbejdet en adaptiv forvaltningsplan for bramgåsens (Branta
leucopsis)
flyveruter. Planen
sigter mod en bedre koordinering af foranstaltninger, navnlig dispensationer, i de berørte lande
for at imødegå skader og risici, som bramgåsen kan forårsage. Kommissionen er tæt
involveret i EGMP's arbejde.
Eftersom bramgåsen ikke er opført i fugledirektivets bilag II
1
, kan den ikke jages i henhold til
national lovgivning. Medlemsstaterne kan dog, i henhold til artikel 9 i fugledirektivet, give
dispensation fra bestemmelserne i artikel 5-8 om beskyttelse af en given art, såfremt der ikke
findes nogen anden tilfredsstillende løsning, f.eks. af hensyn til den offentlige sundhed og
sikkerhed eller for at hindre omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og
vandområder.
Informationsudvekslingen, blandt andet vedrørende forebyggende foranstaltninger og
koordineringen af dispensationer, der gives for at regulere bestanden, i tilfælde hvor dette er
berettiget i mangel af alternative løsninger, udgør en god ramme for at imødegå en stigende
bestand og hindre omfattende skader forårsaget af arten og samtidig sikre, at arten fortsat har
en sikker bevaringsstatus.
Kommissionen har gennemført en kvalitetskontrol
2
af fugle- og habitatdirektiverne
3
, hvori det
konkluderes, at direktiverne fortsat er egnede til formålet. Der er således ingen grund til at
ændre i fugledirektivets bilag, da direktivet indeholder den nødvendige fleksibilitet til
håndtering af de problemstillinger, som det ærede parlamentsmedlem har fremlagt. Adskillige
medlemsstater giver allerede dispensationer for at forebygge skader forårsaget af gæs.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
2
https://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/fitness_check/docs/nature_fitness_check.pdf
3
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af
22.7.1992, s. 7).
1
2