Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 27
Offentligt
2293696_0001.png
Optag 2020:
Antal
uddannelsespladser på de
videregående uddannelser
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0002.png
Balance Danmark 2020
Degnemosen 1
8740 Brædstrup
www.balance-danmark.dk
Viden. Analyse. Udvikling.
Titel:
Optag 2020: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser
Udgiver:
Balance Danmark, 2020
Kontakt:
Martin Ø. Carstensen, Chef for Politik og Kommunikation.
Tlf.: 23 71 00 43
E-mail: [email protected]
Forfattere:
Carina Hallmann og Martin Ø. Carstensen
Forsidefoto:
Aalborg Universitet, Campus Esbjerg
Balance Danmark
er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i geografisk balance.
2
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0003.png
Indhold
1.
2.
3.
Sammenfatning ................................................................................................................................................... 4
Anbefalinger ........................................................................................................................................................ 5
3.1. Kommuner ........................................................................................................................................................................... 8
3.2. De fire store byområder og resten af Danmark................................................................................................. 10
Geografisk fordeling af optag på videregående uddannelser i 2020 .............................................. 7
3.3. Landsdele .......................................................................................................................................................................... 12
3.4. Kommunetyper ............................................................................................................................................................... 13
Udvikling i antal optagede på videregående uddannelser ............................................................... 15
4.
4.1. Udviklingen fra 2019 til 2020 ................................................................................................................................... 15
5.
4.2. Udvikling fra 2016 til 2020 ........................................................................................................................................ 16
Erhvervsmæssige perspektiver på debatten om decentrale uddannelser ................................. 20
Bilag ............................................................................................................................................................................... 23
3
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0004.png
1. Sammenfatning
af landets 98 kommuner. 81 pct. af uddannelsespladserne med optag i 2020 er placeret i
Der blev i 2020 optaget i alt 69.526 studerende på en videregående uddannelse i Danmark fordelt på 42
Roskilde og Lyngby-Taarbæk, er også de kommuner, der har flest uddannelsespladser pr. 1000
pr. 1000 indbyggere.
De syv kommuner med flest uddannelsespladser, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Frederiksberg,
hovedstadsområdet
1
, Aarhus, Odense og Aalborg. Samme procentvise fordeling som i 2018 og 2019.
Der blev i 2020 optaget 3.812 flere studerende på en videregående uddannelse sammenlignet med
2019. 3.242 – eller hvad der svarer til 85 pct. af de uddannelsespladser – er placeret i
studiepladser i 2020 og 2021 markant i lyset af corona-situationen.
Danmark kun har oplevet en stigning på 46 studiepladser.
Taarbæk og Sønderborg.
byområders favør: Universiteter - 96 pct., erhvervsakademier - 73 pct., professionshøjskoler - 63 pct. og
øvrige uddannelser - 68 pct.
Fordelingen af uddannelsespladser på de enkelte uddannelsesinstitutioner lyder således i de fire store
indbyggere – med Lyngby-Taarbæk Kommune som klart nummer et med hele 48 uddannelsespladser
hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, mens resten af landet må nøjes med en stigning på 570
pladser. Den store stigning i antallet af studiepladser skyldes, at Folketinget besluttede at øge antallet af
Antallet af optagede fra 2016 til 2020 er steget med 3.041 i de fire store byområder, mens resten af
I 2020 blev der optaget 3.087 flere studerende på en videregående uddannelse sammenlignet med 2016.
Dimittendledigheden er størst i byer som Roskilde, Aarhus, København, Kolding, Aalborg og Odense, der
alle har en ledighed over 12 pct, mens den er lavest i byer som Esbjerg, Horsens, Næstved, Vejle, Lyngby-
1
’Hovedstadsområdet’ er betegnelsen for de 34 hovedstadskommuner, dvs. alle kommuner i Region Hovedstaden (minus Bornholm) +
Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner.
4
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0005.png
2. Anbefalinger
Balance Danmark har siden 2016 årligt udgivet en opgørelse over den geografiske fordeling af antal optagede på
langt flere decentrale uddannelser. Men som denne analyse også dokumenterer, er udviklingen de sidste fem år
gået den stik modsatte vej. De fire store byområder har i perioden oplevet en stigning på mere end 3.000
2016. Derfor er der nu brug for politisk handling, mod og vilje, hvis den udvikling skal vendes. Et Danmark i
centraliseringen af de videregående uddannelser og et nyt fokus på behovet og styrken ved flere decentrale
uddannelser uden for de fire store byområder.
I den forbindelse er det formentligt også nødvendigt at se på ejer- og ledelsesforhold af de videregående
uddannelser. Kombinationen af selvejende institutioner og ministeriernes centralistiske beregnings- og
rapporteringsmodeller fører uvægerligt til, at de selvejende institutioner foretrækker at centralisere
uddannelserne i de store byer uden hensyn til overordnede samfundsbehov.
Regionale uddannelser er helt afgørende for vækst og udvikling i hele Danmark. Uddannelserne sikrer
balance kommer ikke af sig selv. Det kræver et grundlæggende centraliseringsstop. Herunder også et stop for
uddannelsespladser, mens resten af Danmark stort set har det samme antal optagede i 2020 sammenlignet med
de videregående uddannelser. I hele perioden har der udadtil fra politisk side været stor opbakning til ønsket om
forsyningen til det lokale/regionale arbejdsmarked, fordi langt størstedelen af dimittenderne bliver boende i det
område, hvor de har studeret, efter endt uddannelse
2
. På den baggrund er det helt nødvendigt med en større
antal optagede i 2020 ligger i og omkring de fire store byer. Centraliseringen af uddannelserne i Danmark
højtuddannet arbejdskraft, er placeret andre steder i landet end i de fire store byområder.
i byer som Esbjerg, Horsens, Næstved, Vejle, Lyngby-Taarbæk og Sønderborg.
spredning af de videregående uddannelser, end den vi ser i dag, hvor 81 pct. af uddannelsespladserne målt på
betyder, at vi først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer. Det er i dag og ikke
mindst på sigt til stor skade for dansk økonomi, da størstedelen af Danmarks eksportvirksomheder, som mangler
Den pointe understreges af dimittendledigheden
3
, som vi også behandler i denne analyse. Størst ledighed blandt
Esbjerg er i det tilfælde et godt eksempel. Byen har en stærk erhvervsmæssig styrkeposition inden for offshore
og energi. I denne analyse ser vi konkret på videregående uddannelser i Esbjerg, der er relevante for disse
uddannelser, vi har undersøgt.
det helt tydeligt, at det er nemmere at finde job, hvis man har læst i Esbjerg, hvor ledigheden er minimal på de
dimittender finder vi i byer som Roskilde, Aarhus, Odense, Kolding og København, mens den laveste ledighed ses
erhverv, og som også udbydes i andre kommuner i landet med andre erhvervsmæssige styrkepositioner. Her er
En analyse fra Akademikernes A-kasse understreger også den pointe. Den viser, at en fjerdedel af ingeniørerne,
2
3
der har været færdiguddannede i op til et år, stadig står uden arbejde. Fra ingeniørernes eget forbund, IDA, lyder
http://www.regioner.dk/media/8084/dimittenders-bosaetning-efter-endt-uddannelse_analyse.pdf
Dimittendledigheden defineres som gennemsnitlig ledighed for nyuddannede i 4-7 kvartal efter endt uddannelse (UFM.dk).
5
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0006.png
en af forklaringerne, at den store ledighed skyldes, at de færdiguddannede i for høj grad klumper sig sammen i
arbejdskraft. Det understreger bare endnu en gang behovet for flere decentrale uddannelser, som tager
udgangspunkt i de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner.
byområder.
de store byer, hvor de har læst, samtidig med at virksomhederne uden for de store byer skriger på den form for
Samtidig skader det mulighederne for lokal bosætning og udvikling, hvis ikke man kan tiltrække de nødvendige
lærere, sygeplejersker, læger, pædagoger osv. En afgørende forudsætning for at sikre vækst og udvikling i hele
Danmark – for at sikre et Danmark i geografisk balance – er derfor flere uddannelser uden for de fire store
overordnet målsætning om, at mindst 50 pct. af uddannelserne på erhvervsakademierne og
byområder.
Balance Danmark anbefaler på baggrund af analysens konklusioner, at Folketingets partier målrettet arbejder på
at placere flere videregående uddannelser uden for de fire store byområder. Balance Danmark arbejder efter en
professionshøjskolerne samt mindst 10 pct. af universitetsuddannelserne skal ligge uden for de fire store
Balance Danmark foreslår på baggrund af ovenstående målsætning, at Folketinget vedtager en politisk plan og
strategi for et decentralt Uddannelsesdanmark. I den forbindelse foreslår Balance Danmark, at udbuddet af
videregående uddannelser i langt højere grad skal tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så vi får de
erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, til at spille bedre sammen med
fremtidige vækst og velfærd.
uddannelserne. Ved at kortlægge de aktuelle og fremtidige behov for uddannelser og arbejdsmarkedsprofiler
Balance Danmark ville gerne – foruden denne opgørelse over antallet af
optagede
på de videregående
regionalt og lokalt kan Danmark via et samarbejde mellem staten, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner
og virksomheder skabe klynger i verdensklasse. Det vil i sidste ende komme hele Danmark til gode og sikre vores
institutioner. Det vil give et mere reelt indblik i, hvilke muligheder der er for at studere i forskellige dele af
Danmark. Det har desværre ikke været muligt. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst Balance
Danmark, at nogle institutioner selv fastsætter – foruden de dimensionerede uddannelser
4
– hvor mange
håndterer fordelingen af uddannelsespladser, men det er ikke noget, der ifølge Uddannelses- og
studerende de ønsker at optage i hhv. kvote 1 og 2. Institutionerne indmelder pladsantal i det system, der
uddannelser og offentliggør tallene hvert år i forlængelse af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding.
uddannelser – have lavet en opgørelse over
udbuddet
af videregående uddannelsespladser på de enkelte
Forskningsministeriet føres statistik over. Balance Danmark anbefaler på den baggrund, at Uddannelses- og
Forskningsministeriet begynder at føre statistik over netop udbuddet og ikke blot optaget på videregående
4
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/dimensionering
6
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0007.png
På baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) har Balance Danmark udarbejdet en opgørelse over
den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2020. De
øvrige uddannelser
5
, herunder kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner.
uddannelser i årene 2016-2019. Analyserne kan findes på balance-danmark.dk.
Balance Danmark opgjorde også den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de videregående
videregående uddannelser består af universitets-, professions- og erhvervsakademiuddannelser samt enkelte
3. Geografisk fordeling af optag på videregående uddannelser i 2020
Studerende på SIMAC (Svendborg
International Maritime Academy).
Foto: SIMAC
5
Uddannelser kategoriseret som ’øvrige’ er: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen
Aarhus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Maskinmesterskolen København, Aarhus Maskinmesterskole, MARTEC, Fredericia
Maskinmesterskole, Designskolen Kolding, Den Frie Lærerskole, Svendborg International Maritime Academy og SIMAC.
7
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0008.png
Der blev i 2020 optaget i alt 69.526 studerende på en videregående uddannelse i Danmark fordelt på 42 af
fordelt på de enkelte kommuner. Med 16.964 uddannelsespladser har Københavns Kommune klart flest
efterfulgt af Aarhus Kommune med 12.760.
3.1. Kommuner
landets 98 kommuner. I tabel 1 nedenfor kan du se en samlet oversigt over, hvordan uddannelsespladserne er
Tabel 1: Antal studerende optaget på en videregående uddannelse 2020 fordelt på kommuner
København
Kommune
Aarhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
Frederiksberg
Roskilde
Horsens
Kolding
Slagelse
Vejle
Hillerød
Herning
Samlet optag 2020
16.964
12.760
Silkeborg
Hjørring
Køge
Kommune
Haderslev
Samlet optag 2020
465
396
395
371
330
296
213
141
136
129
124
117
114
101
95
91
89
85
72
69.526
69
6
7.530
6.936
3.960
3.480
2.672
1.496
1.117
1.101
1.048
906
869
804
768
665
623
527
510
484
471
Sønderborg
Lyngby-Taarbæk
Guldborgsund
Vordingborg
Norddjurs
Thisted
Sorø
Bornholm
Skive
Fredensborg
Mariagerfjord
Ikast-Brande
Kalundborg
Lemvig
Holbæk
I alt
Fredericia
Hedensted
Næstved
Randers
Viborg
Holstebro
Ballerup
Aabenraa
Frederikshavn
Svendborg
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Selvom København, Aarhus, Odense og Aalborg er tætbefolkede kommuner, ligger disse storbykommuner også i
toppen af tabel 2, der viser antal uddannelsespladser pr. 1000 indbygger.
8
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0009.png
Tabel 2: Antal optagede i 2020 på de videregående uddannelser pr. 1000 indbyggere fordelt på
kommuner
Lyngby-Taarbæk
Roskilde
Frederiksberg
Kommune
Odense
Aarhus
Aalborg
København
Hillerød
Slagelse
Esbjerg
Horsens
Kolding
Holstebro
Ballerup
Herning
Næstved
Aabenraa
Svendborg
Haderslev
Vejle
Randers
Optag pr. 1000 indb.
48 Hjørring
40 Viborg
38 Guldborgsund
Kommune
37
36
32
27
18
13
13
Sønderborg
Silkeborg
Køge
Vordingborg
Lemvig
Norddjurs
Fredensborg
Optag pr. 1000 indb.
6
5
5
5
5
5
5
4
4
3
3
2
2
2
2
1
1
0,1
3
3
3
12 Sorø
12 Mariagerfjord
11 Bornholm
10
10
10
8
8
7
7
6
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet
samt Danmarks Statistiks Statistikbank.
Thisted
Ikast-Brande
Skive
Frederikshavn
Kalundborg
Fredericia
Holbæk
Hedensted
Set i forhold til indbyggertal er de fire storbykommuner kun overgået af tre kommuner, Lyngby-Taarbæk,
kommuner, der slet ikke kan tilbyde en videregående uddannelse.
Roskilde og Frederiksberg, som alle ligger i hovedstadsområdet
6
. Samtidig fremgår det af tabel 2, at hele 28
omkring de fire største byer, som ikke alene kan forklares af forskelle i indbyggertal.
kommuner kun har 10 uddannelsespladser eller derunder pr. 1.000 indbyggere. Dertil kommer naturligvis de 56
Der er altså en geografisk skæv fordeling af optaget på videregående uddannelser i 2020 til fordel for områderne
6
Hovedstadsområdet er betegnelsen for de 34 hovedstadskommuner, dvs. alle kommuner i Region Hovedstaden (foruden Bornholm) samt Roskilde,
Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns.
9
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0010.png
I dette afsnit dykker vi ned i forskellen mellem de fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og
Aalborg, på den ene side og resten af Danmark på den anden.
fordelt mellem disse to geografiske områder af landet.
Figur 1 nedenfor viser andelen af uddannelsespladser på de videregående uddannelser samt indbyggere i 2020
3.2. De fire store byområder og resten af Danmark
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet
samt Danmarks Statistiks Statistikbank.
Som figuren viser, ligger hele 81 pct. af alle pladser på de videregående uddannelser i 2020 i de fire store
byområder, hvor ellers kun er 48 pct. af landets indbyggere bor. I resten af landet, hvor størstedelen af
denne fordeling har udviklet sig over en femårig periode.
De absolutte tal for optag i 2020 er vist i tabel 3, hvor pladserne også er inddelt efter de forskellige
uddannelsesinstitutioner. I bilag 1 er denne opgørelse vist for hver enkelt kommune.
indbyggerne bor, er blot 19 pct. af pladserne på videregående uddannelser placeret. I afsnit 3 ser vi på, hvordan
10
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0011.png
Tabel 3: Optag 2020 fordelt på uddannelsesinstitutioner
Hovedstadsområdet,
Aarhus, Odense, Aalborg
Område
Resten af Danmark
Universiteter Erhvervsakademier Professionshøjskoler Øvrige
32.028
1.475
9.268
3.363
13.584
7.935
I alt
56.150
13.376
1.270
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
603
Tabellen viser, at det især er antallet af optagede på universiteterne, der er centreret omkring de fire største
byområder. Professionshøjskolerne har den mindst ulige fordeling med 63 pct. af alle optagede på en
inden for alle uddannelsesinstitutioner. De skæve fordelinger er illustreret i figur 2 nedenfor.
videregående uddannelse i de fire store byområder. Der er imidlertid en skæv geografisk fordeling af pladser
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
11
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0012.png
Hvad angår optag på landets universiteter i 2020, er det med 96 pct. stort set alle pladser, der er placeret i
områderne for de fire største byer. Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg får også det største stykke af
kagen, hvad angår optag på erhvervsakademier (73 pct.), øvrige uddannelser (68 pct.) og professionshøjskoler
(63 pct.). Centreringen af pladser på videregående uddannelser omkring de fire største byer gælder altså ikke
tværs af uddannelsesinstitutioner.
kun for universiteterne – om end fordelingen her er påfaldende skæv – men viser sig som en generel tendens på
I dette afsnit ser vi på fordelingen af optag på videregående uddannelser i 2020 mellem landsdelene.
Figur 3 nedenfor viser det absolutte antal optag i de enkelte landsdele.
3.3. Landsdele
FIG UR 3 : OP TAG PÅ V ID E RE GÅ E ND E UD DAN N E L S E R 2 0 20
20.924
15.112
8.001
7.674
4.709
3.776
3.182
2.651
2.338
1.042
117
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Byen København har det klart største antal optagede på videregående uddannelser i 2020 med knap 21.000
pladser, mens Østjylland har næstflest med ca. 15.000.
I figur 4 er fordelingen af optag mellem landsdelene vist pr. 1.000 indbygger.
12
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0013.png
FIG UR 4 : OP TAG PÅ V ID E RE GÅ E ND E UD DAN N E L S E R 2 0 20
P R . 10 0 0 IN D B.
35
30
25
20
15
10
5
0
30
30
28
25
21
18
11
8
7
6
3
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet
samt Danmarks Statistiks Statistikbank.
landsdelene, der er drivkraften bag. Odense på Fyn, Lyngby og Ballerup for Københavns Omegn, København og
Københavns Omegn og Fyn har flest optagede ift. indbyggertal med 30 pr. 1.000 indbygger. Til sammenligning
har landsdelene Sydjylland, Vestjylland og Vest- og Sydsjælland henholdsvis 8, 7 og 6 uddannelsespladser pr.
Frederiksberg for Byen København, Roskilde for Østsjælland, Aarhus for Østjylland og Aalborg for Nordjylland.
I dette afsnit ser vi på antallet af optagede på de videregående uddannelser i 2020 fordelt mellem landets fire
kommunetyper.
1000 indbyggere. For alle seks landsdele med flest optagede ift. indbyggertal gælder det, at det er de store byer i
3.4. Kommunetyper
F I GUR 5 : A N D E L A F OP TAGE D E PÅ V ID E REGÅ END E
UD DA N N E L S E R OG IN D BYGGE RE I 2 0 20
Optag
Indbyggere
82%
50%
29%
10%
BYKOMMUNE
LANDKOMMUNE
6%
16%
1%
5%
MELLEMK OMMUNE
YDERKOMMUNE
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet
samt Danmarks Statistiks Statistikbank.
13
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0014.png
Figur 5 viser andelen af optagede på videregående uddannelser sammenlignet med andelen af indbyggere i 2020
i de enkelte kommunetyper.
Tallene viser en enorm skæv fordeling, hvor 82 pct. af alle optagede på en videregående uddannelse i 2020 er
ser det ud i yderkommunerne, hvor kun 1 pct. af det samlede antal pladser er placeret.
pr. 1.000 indbygger er vist for kommunetyperne.
placeret i bykommunerne, mens de resterende kommunetyper alle har 10 pct. eller derunder af pladserne. Værst
Figuren viser også, at det kun er bykommunerne, der har en større andel af optagede sammenlignet med andel
indbyggere – alle de øvrige kommunetyper har omvendt en større andel indbyggere end optagede. Dette ulige
forhold mellem antallet af optagede og indbyggere er også illustreret i figur 6 nedenfor, hvor antallet af optagede
FIG UR 6 : OP TAGE DE PÅ V IDE REG Å EN D E U D DA N NE L SE R
I 2 02 0 P R. 1 00 0 IND BYG GE RE
29
7
7
3
BYKOMMUNE
ME LLEMKOMMUNE
LANDKOMMUNE
YDERKOMMUNE
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt
Danmarks Statistiks Statistikbank.
Det geografisk skæve billede går igen i denne figur, hvor det ses, at der for hver 1.000 indbygger i
landkommunerne og 3 for yderkommunerne.
bykommunerne er 29 optagede på en videregående uddannelse i 2020, mens dette tal blot er 7 for mellem- og
14
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0015.png
I dette afsnit undersøger vi udviklingen i den geografiske fordeling af optag på de videregående uddannelser
2016 til 2020.
4. Udvikling i antal optagede på videregående uddannelser
over tid. Først ser vi på udviklingen fra 2019 til 2020. Dernæst ser vi på udviklingen over en femårig periode fra
I 2019 blev der optaget 65.714 nye studerende på videregående uddannelser i Danmark. Dette tal steg – ikke
oprette i 2020 og 2021 i lyset af corona-situationen – med 3.812 i 2020 til et samlet optag på 69.526.
mistet fra 2019 til 2020.
4.1. Udviklingen fra 2019 til 2020
mindst på grund af de ca. 4.500 ekstra studiepladser til videregående uddannelser, som Folketinget besluttede at
Tabel 4 viser, hvor mange optagede på de videregående uddannelser hver kommune enten har fået tilført eller
Tabel 4: Udviklingen i optag på videregående uddannelser fra 2019 til 2020
København
Kommune
Aarhus
Ballerup
Odense
Aalborg
Slagelse
Frederiksberg
Fredensborg
Hillerød
Horsens
Silkeborg
Svendborg
Roskilde
Kolding
Norddjurs
Hjørring
Køge
Haderslev
Randers
Udvikling 2019-2020
1126 Guldborgsund
689
510
487
299
119
110
Kommune
Kalundborg
Vordingborg
Herning
Bornholm
Lemvig
Sorø
Udvikling 2019-2020
24
22
22
20
13
13
10
101
88
71
61
57
47
40
37
36
35
Hedensted
Fredericia
Holbæk
Ikast-Brande
Thisted
Holstebro
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2019 og 2020, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Aabenraa
Frederikshavn
34 Næstved
29 Vejle
27 Viborg
26 Lyngby-Taarbæk
I alt
Mariagerfjord
Sønderborg
Esbjerg
Skive
-20
-250
3812
-8
-9
-12
-12
-14
-16
6
5
0
0
-3
-8
15
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0016.png
Som det fremgår af tabellen, er det klart Københavns Kommune, der med 1.126 har fået den største stigning i
ikke fået flere pladser eller ligefrem mistet pladser.
Samler man de fire store byområder under ét og sammenligner med resten af Danmark, er det tydeligt, at
antal optagede fra 2019 til 2020. Aarhus Kommune har fået næstflest med et ekstra optag på 689. På trods af den
samlede stigning på 3.812 studiepladser har 12 – primært jyske – kommuner i den anden ende af tabellen enten
centraliseringen af de videregående uddannelser omkring disse byer er taget til fra 2019 til 2020 (figur 7).
FIG UR 7 : UDV I KL IN G I O P TAG PÅ V ID E REG Å EN DE UDD A N N E LS E R
2 01 9 - 2 02 0
3.242
570
HOVEDSTADSOMRÅDET, AARHUS, ODENSE, AALBORG
RESTEN AF DANMARK
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2019 og 2020, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Som figuren viser, har områderne omkring de fire største byer med 3.242 fået tilført langt flere studiepladser
byområder altså fået mere end 85 pct. af pladserne. Den skæve fordeling mellem de store byer og resten af
landet er dermed blevet endnu skævere det seneste år.
end resten af landet. Af den samlede stigning i antallet af optagede på 3.812 fra 2019 til 2020 har de fire store
I dette afsnit ser vi på udviklingen i antal optagede på videregående uddannelser over en femårig periode fra
2016 til 2020.
Tabel 5 viser antallet af optagede i kommunerne i hvert af de fem år, samt hvor mange pladser kommunerne
tilførte pladser fra 2016 til 2020.
enten har fået tilført eller mistet fra 2016 til 2020. Kommunerne er rangeret fra størst til mindst efter antallet af
4.2. Udvikling fra 2016 til 2020
16
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0017.png
Tabel 5: Udvikling i optag på videregående uddannelser fra 2016 til 2020
Kommune
Aarhus
København
Ballerup
Odense
Aalborg
Frederiksberg
Aabenraa
Hillerød
Horsens
Fredensborg
Svendborg
Roskilde
Holbæk
Køge
Lemvig
Silkeborg
Kalundborg
Optag 2016
16.251
12.094
-
3.590
7.249
6.740
326
753
30
-
-
375
380
244
351
47
98
177
116
607
110
792
361
761
-
66
1.046
129
883
1.008
3.385
Optag 2017
16.117
11.898
3.577
6.951
6.668
446
801
917
35
46
362
403
206
382
47
92
89
225
589
119
789
350
725
62
1.165
124
817
-
3.235
-
Optag 2018
15.567
12.054
3.691
7.030
6.713
442
762
931
35
35
64
76
85
98
369
367
227
327
214
607
113
797
336
742
64
1.036
140
829
-
3.346
Optag 2019
15.838
12.071
3.850
7.043
6.637
457
818
35
67
72
72
88
414
404
261
361
191
104
594
127
818
335
784
64
929
104
849
-
1.046
3.433
Optag 2020
16.964
12.760
510
3.960
7.530
6.936
484
906
136
471
89
72
85
465
296
395
213
141
114
623
124
804
371
768
6
69
1.048
117
869
1.117
3.480
Udvikling 2016-2020
713
666
510
370
281
196
158
153
109
106
96
95
89
85
72
52
44
38
36
25
16
16
14
12
10
7
6
3
2
-12
-14
-
-
-
Haderslev
Vordingborg
Norddjurs
Randers
Thisted
Vejle
Frederikshavn
Næstved
Hjørring
Hedensted
Fredericia
Slagelse
Bornholm
Herning
17
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0018.png
Ikast-Brande
Holstebro
Viborg
Mariagerfjord
Favrskov
Kolding
Skive
Sorø
I alt
118
684
149
551
363
57
163
503
234
1.169
2.773
1.706
116
690
155
601
329
105
358
180
1.013
2.771
1.610
-
118
655
148
533
335
123
357
128
1.006
2.881
1.562
-
101
673
137
547
306
103
405
85
1.061
2.922
1.508
-
101
665
129
527
330
91
95
1.101
2.672
396
1.496
-
-17
-19
-20
-24
-33
-57
-68
-72
-101
-107
-139
-210
3.087
Guldborgsund
Lyngby-Taarbæk
Sønderborg
Esbjerg
66.439
65.165
64.943
65.714
69.526
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020, Uddannelses-
og Forskningsministeriet.
Som det fremgår af tabel 5, blev der optaget 3.087 flere på de videregående uddannelser i 2020 sammenlignet
har fået tilført flest uddannelsespladser i perioden, er København, Aarhus, Frederiksberg, Odense og Aalborg.
store byer og resten af landet altså kun blevet større. Dette er også illustreret i figur 8 nedenfor.
med 2016. Ballerup Kommune har oplevet den tredje største stigning med 510 flere pladser, hvilket skyldes, at
KOT forinden 2020 slet ikke havde registreret uddannelsespladser i kommunen. De øvrige fem kommuner, der
Set over en femårig periode er den skæve geografiske fordeling af videregående uddannelsespladser mellem de
F IG UR 8 : UDV I K LIN G I OP TAG PÅ
V ID E R EG Å EN DE U DDA N N E L S E R 20 1 6- 20 2 0
3.041
46
HOVEDSTA DSOMRÅDET, AARHUS, ODENSE, AALBORG
RESTEN AF DANMARK
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2016 og 2020, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
18
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0019.png
Jf. figur 8 er det altså stort set kun hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, der har fået del i de tusindvis
af nye uddannelsespladser, der er oprettet i perioden. Mens resten af Danmark har oplevet en meget beskeden
fremgang på 46 uddannelsespladser, kan de fire store byområder notere en stigning på hele 3.087 pladser fra
2016 til 2020.
Den overordnede tendens i optaget på videregående uddannelser fra 2016 til 2020 er altså, at der er sket en
større centralisering af pladserne omkring de fire største byer.
19
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0020.png
5. Erhvervsmæssige perspektiver på debatten om decentrale
uddannelser
Den geografiske placering af uddannelser har ikke kun stor betydning for de unges muligheder for at bo og
Dimittendledigheden – altså andelen af nyuddannede, der ikke er kommet i job i 4.-7. kvartal efter endt
studere, hvor de vil. En anden afgørende faktor er, at de studerendes chancer for at komme i job umiddelbart
efter uddannelsen også varierer, alt efter hvor i landet de har studeret. Det ser vi nærmere på i dette afsnit.
uddannelse – har været debatteret i flere medier den seneste tid, hvor Roskilde Universitet har været genstand
dimittendledigheden for folk med en videregående uddannelse er højest, men de øvrige kommuner, der gør
for skarp kritik grundet den høje ledighed blandt universitets dimittender. Nok er Roskilde den kommune, hvor
Roskilde selskab øverst i den statistik, har der ikke været meget fokus på. Hvilke kommuner det drejer sig om, er
vist i figur 9 nedenfor over den gennemsnitlige dimittendledighed fra 2016-2020 på videregående uddannelser
7
.
Figur 9: Dimmitendledighed (pct.) på videregående uddannelser
2016-2020
Roskilde
Aarhus
Aalborg
Kolding
København
Odense
Herning
Randers
Sønderborg
Vejle
Næstved
Horsens
Esbjerg
Frederiksberg
Lyngby-Taarbæk
0,00
2,00
4,00
6,00
6,47
8,00
10,00
12,00
14,00
16,00
18,00
8,73
8,33
8,23
8,18
7,68
10,83
10,25
9,92
13,92
13,24
13,06
12,76
12,63
16,84
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet, 2020.
7
Kommuner, hvor under 10 videregående uddannelser er placeret, indgår ikke i tabellen, da der vurderes at være for stor usikkerhed og
tilfældighed forbundet med de tal. F.eks. har Brøndby Kommune en dimittendledighed på 0,0 pct., hvilket skyldes, at kommunens eneste
videregående uddannelse er politibetjentuddannelsen, hvor alle dimittender kommer i job.
20
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0021.png
Som tabellen viser, ligger kommunerne for landets fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg –
alle i den tunge ende af tabellen med en dimittendledighed på over 12 pct. Med en lavere dimittendledighed
og Herning. Derudover har Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk også en lav dimittendledighed.
sammen med de lokale erhvervsmæssige styrkepositioner.
ligger til gengæld en række af de mellemstore byer som Esbjerg, Horsens, Næstved, Vejle, Sønderborg, Randers
Det er formentlig en kombination af flere faktorer, der forklarer denne variation i dimittendledighed mellem
Et eksempel, der understreger den pointe, er Esbjerg Kommune, som har en stærk erhvervsmæssig
kommunerne. En afgørende faktor for at nedbringe dimittendledigheden er dog, at de lokale uddannelser spiller
styrkeposition inden for offshore og energi. Ser man på videregående uddannelser i Esbjerg, der er relevante for
disse erhverv, og som også udbydes i andre kommuner i landet med andre erhvervsmæssige styrkepositioner,
ses det tydeligt, at det er nemmere at finde job, hvis man har læst i Esbjerg. Det er illustreret i figur 10 nedenfor,
der viser den gennemsnitlige dimittendledighed fra 2016-2020 for fire uddannelser, der er relevante for
offshore- og energibrancherne.
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2020.
I tillæg til ovenstående figur kan vi også nævne en analyse fra Akademikernes A-kasse fra 2017, som viser, at en
fjerdedel af ingeniørerne, der har været færdiguddannede i op til et år, stadig står uden arbejde. Samtidig hører
vi, at mange virksomheder skriger på netop ingeniører. Ifølge ingeniørforbundet IDA hænger det sammen med,
at de studerende bliver i de store byer efter endt uddannelse.
21
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0022.png
”I Aarhus søger mange af dem, der er uddannet i byen, job samme sted. Vi kan til gengæld se, at lige så snart det
jobbene,” siger Juliane Marie Neiiendam, formand for De Ansattes Råd i IDA, til DR
8
.
uddannelser, der er tænkt sammen med de lokale erhvervsmæssige styrkepositioner, kan skabe vækst og øget
økonomi ved at tilføre virksomheder udenfor de store byer, hvor langt hovedparten af Danmarks
overskudsgivende nettoeksport ligger, relevant og nødvendig arbejdskraft.
handler om at komme lidt længere uden for byen, så er der en stor ingeniørmangel, og der er ikke nok, som søger
bosætning uden for de største byer. Samtidig vil flere decentrale uddannelser være med til at forbedre Danmarks
Resultaterne i ovenstående analyse peger således i retning af, at der er god grobund for, at man med decentrale
8
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/folk-vil-gerne-flytte-ud-af-byerne-men-det-er-svaert-laane-til
22
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293696_0023.png
Bilag
Bilag 1: Oversigt over optag på videregående uddannelser i 2020
Københavns
Kommune
Aarhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
Frederiksberg
Roskilde
Horsens
Kolding
Vejle
Slagelse
Hillerød
Herning
Viborg
Universiteter
8.684
7.116
4.400
4.118
3.215
1.806
2.119
208
352
364
264
Erhvervsakademier
3.731
2.007
1.068
1.158
461
385
394
506
180
121
246
442
250
326
119
246
153
296
129
42
65
41
32
21
52
11
6
51
Professionshøjskoler
4.093
2.991
2.062
1.660
1.213
1.066
745
850
168
504
785
359
362
518
573
297
408
484
176
219
395
371
288
213
32
35
92
79
95
39
89
85
72
21.519
17
295
Øvrige
456
646
168
Samlet optag
16.964
12.760
7.530
6.936
3.960
3.480
2.672
1.496
1.117
1.101
1.048
906
869
804
768
665
623
527
510
484
471
465
396
395
371
330
296
213
141
136
129
124
117
114
101
95
91
89
58
85
72
69
6
69.526
Lyngby-Taarbæk
44
75
Næstved
Randers
Ballerup
Holstebro
Aabenraa
Silkeborg
Hjørring
Køge
Svendborg
Haderslev
510
243
92
Sønderborg
Guldborgsund
Vordingborg
Norddjurs
Thisted
Sorø
Skive
Bornholm
Fredensborg
Mariagerfjord
Ikast-Brande
Kalundborg
Lemvig
Holbæk
I alt
Fredericia
Hedensted
44
60
Frederikshavn
101
114
33.503
12.631
1.873
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
23