Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 27
Offentligt
2293695_0001.png
Geografisk fordeling af
statslige arbejdspladser
- Har flytningerne haft en effekt?
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0002.png
Balance Danmark 2020
Degnemosen 1
8740 Brædstrup
www.balance-danmark.dk
Viden. Analyse. Udvikling.
Titel:
Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser
Udgiver:
Balance Danmark, november 2020
Kontakt:
Martin Ø. Carstensen, Chef for Politik og Kommunikation.
Tlf.: 23 71 00 43
E-mail:
[email protected]
Forfattere:
Carina Hallmann og Martin Ø. Carstensen
Forsidefoto:
Det gamle rådhus i Nakskov, hvor NOTA nu er flyttet ind.
Balance Danmark
er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
2
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0003.png
Indhold
1. Indledning
................................................................................................................................................... 4
1.2. Hovedkonklusioner .......................................................................................................................................................... 6
1.3. Anbefalinger ........................................................................................................................................................................ 7
1.1. Baggrund .............................................................................................................................................................................. 5
2. Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser i 2020
.................................................................... 9
3. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2020
...................... 12
4. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser 2008-2020
...................... 17
Bilag
................................................................................................................................................................ 22
3
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0004.png
I denne analyse redegør vi for den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2020 og
kommer København og omegn i perioden ud med et plus på 669 statslige arbejdspladser.
1. Indledning
sammenligner med de tilsvarende tal fra 2015 og 2008. På den baggrund kan vi bl.a. konkludere, at selvom der er
blevet flyttet ca. 5.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark mellem 2015 og 2020,
Det betyder, at samtidig med danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser, foregår
har som politik, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstaden.
Danmarks politiske anbefalinger.
I dette indledende afsnit kan du læse om baggrunden for analysen, de overordnede konklusioner og Balance
der en underliggende centralisering, der bare pumper nye statslige arbejdspladser ind i hovedstaden. Uden store
politiske aftaler, uden mediernes interesse. Bare helt af sig selv. Og på trods af at et politisk flertal i Folketinget
Den daværende V-regering fremlagde i 2015 en plan for flytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden
til resten af Danmark. I 2018 fulgte yderligere en plan for flytning og etablering af ca. 4.000 statslige arbejdspladser.
4
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0005.png
1.1. Baggrund
I 2015 præsenterede den daværende Venstre-regering planen Bedre Balance I
1
for flytning af ca. 3.900 statslige
til resten af landet eller etableres som nye arbejdspladser uden for hovedstaden.
arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Planen, som var den hidtil største samlede flytning af
statslige arbejdspladser i danmarkshistorien, blev i 2018 fulgt op af Bedre Balance II
2
. Her besluttede den
daværende VLAK-regering, at yderligere knap 4.000 statslige arbejdspladser enten skulle flyttes fra hovedstaden
Den seneste opgørelse over flytningen af statslige arbejdspladser viser, at der pr. april 2019 var etableret 5.540
ud af de i alt 7.900 planlagte arbejdspladser i byer uden for hovedstaden. I foråret 2019 var ca. 70 pct. af den
samlede flytning således overstået. Ifølge implementeringsplanerne for Bedre Balance I og II skulle flytningerne
er forsinket i 2020 som følge af COVID-19. Finansminister Nicolai Wammen (S) har oplyst, at denne
statusopdatering forventes offentliggjort senere i andet halvår 2020.
Balance Danmark har dog på trods af den manglende statusopdatering for 2020 på baggrund af
være gennemført ved udgangen af 2020
3
. Den årlige statusopdatering på flytningen af de statslige arbejdspladser
mange statslige arbejdspladser der ca. er enten flyttet fra hovedstaden til resten af Danmark eller er blevet
etableret som nye arbejdspladser uden for hovedstaden i 2020. Samtidig kan vi her se, hvor mange
arbejdspladser der stadig mangler at blive flyttet eller etableret.
implementeringsplanerne for Bedre Balance I og II og den seneste statusopdatering fra april 2019 beregnet, hvor
fra hovedstaden, ligesom der mangler at blive etableret ca. 700 nye statslige arbejdspladser uden for København.
På baggrund af de seneste tilgængelige tal for offentlig beskæftigelse redegør vi i denne analyse for den
geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2020 og sammenligner med de tilsvarende tal fra
analysen på den nyeste data og samtidig fastholde sammenlignelighedsgrundlaget på tværs af årstal baseres
analysen referer således til 2. kvartal i indeværende år.
Analysen er lavet på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik over beskæftigede lønmodtagere i den
analysen på tal for 2. kvartal i både 2008, 2015 og 2020. Alle henvisninger til årstallene 2008, 2015 og 2020 i
2015 og 2008. Analysen bygger oven på en tidligere analyse foretaget af Balance Danmark i 2018
4
. For at basere
I 2. kvartal 2020 er ca. 5.000 statslige arbejdspladser flyttet fra hovedstaden til resten af Danmark som følge af
’Bedre Balance I og II’. Samtidig er ca. 1.700 statslige arbejdspladser blevet etableret som nye arbejdspladser
uden for hovedstaden. Det betyder samtidig, at der endnu mangler at blive flyttet ca. 500 statslige arbejdspladser
https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/bedre-balance/
https://fm.dk/udgivelser/2018/januar/bedre-balance-ii-statslige-arbejdspladser-taettere-paa-borgere-og-virksomheder/
3
Dog med undtagelse af et halvt hundrede arbejdspladser. Finansministeriet (2019): ”Fakta-ark. Status på Bedre Balance I og II”.
4
balance-danmark.dk/wp-content/uploads/2019/05/Geografisk-fordeling-af-statslige-arbejdspladser.-Balance-Danmark.pdf
5
I tidligere analyser af den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser foretaget af Balance Danmark er opgørelsen desuden gjort på
brancheniveau. Pga. ændrede regler vedr. grænse for diskretionering hos Danmarks Statistik har dette ikke været muligt i denne analyse.
1
2
som årsværk, dvs. samtlige antal timer på de enkelte job summeret op til fuldtidsbeskæftigede.
statslige sektor fordelt på kommuner efter arbejdsstedsniveau
5
. Statslige arbejdspladser er i analysen opgjort
5
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0006.png
1.2. Hovedkonklusioner
Den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2020 er skæv og til fordel for
hovedstaden specifikt og bykommunerne generelt.
o
o
o
Der var i alt 177.972 statslige arbejdspladser i Danmark i 2020. 48 pct. af disse ligger i
hovedstadsområdet
6
, hvor 36 pct. af landets indbyggere bor.
i de resterende ti landsdele er 13-33 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere.
land- og yderkommunerne er 19-21 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere.
I landsdelen Byen København er der 69 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, mens der
I bykommunerne er der 41 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, mens der i mellem-,
Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020 viser to
modsatrettede tendenser: i) flytningen af statslige arbejdspladser har haft en positiv effekt på
den geografiske balance, men ii) denne effekt er stort set neutraliseret af en underliggende
centraliseringseffekt.
o
o
I både Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland er der etableret over 1.000 flere statslige
arbejdspladser i perioden.
hovedstaden til resten af landet under Bedre Balance I og II – i alt 669 flere statslige
arbejdspladser i 2020 sammenlignet med 2015.
o
Den geografiske balance mellem hovedstadsområdet og resten af landet er stort set uændret fra
2015 til 2020 med ca. 50 pct. af de statslige arbejdspladser placeret hvert sted.
I København og omegn er der – på trods af flytningen af ca. 5.000 statslige arbejdspladser fra
Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020 er stort set
uændret mellem hovedstadsområdet og resten af landet, mens den er tiltaget mellem land og by.
o
2020. I samme periode har resten af landet oplevet en stigning på ca. 6.500 statslige
arbejdspladser.
Hovedstadsområdet har oplevet en stigning på ca. 5.500 statslige arbejdspladser fra 2008 til
o
o
I yder- og landkommunerne har man i perioden 2008 til 2020 oplevet et fald i antallet af
statslige arbejdspladser på henholdsvis 111 og 792 – det på trods af de tusindvis af
arbejdspladser, områderne fik tildelt under Bedre Balance I og II.
De fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, har samlet fået knap
12.000 flere statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020, mens resten af landet i samme periode
blot har fået 234 flere arbejdspladser.
6
’Hovedstadsområdet’ er betegnelsen for de 34 hovedstadskommuner, dvs. alle kommuner i Region Hovedstaden (minus Bornholm) +
Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner.
6
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0007.png
I denne analyse dokumenterer vi, at selvom der er blevet flyttet ca. 5.000 statslige arbejdspladser fra
1.3. Anbefalinger
hovedstaden til resten af Danmark mellem 2015 og 2020, kommer København og omegn i perioden ud med et
plus på 669 statslige arbejdspladser. Det kan kun lade sig gøre, fordi der konstant foregår en underliggende
centralisering, der pumper nye statslige arbejdspladser ind i hovedstaden. Det gælder både i forhold til
oprettet. Det gælder også i forhold til arbejdspladser på de videregående uddannelsesinstitutioner,
skævvridningen af Danmark blot fortsætte og dermed blive større og større.
arbejdspladser inden for offentlig administration, hvor nye styrelser, nye afdelinger og nye stillinger bliver
gymnasieskolerne etc.
7
Tager Folketinget ikke et endeligt opgør med den underliggende centralisering, vil
Hovedstadens meningsdannere og politikere har – godt hjulpet på vej af flere lokale hovedstadsmedier – kørt en
i hele Danmark. Disse selvudnævnte eksperter udi statslig opgaveløsning har blandt andet kaldt flytningen af
statslige arbejdspladser for et angreb på hovedstaden og rendyrket populisme.
fem konkrete eksempler:
Men flytningen og tilstedeværelsen af statslige arbejdspladser i hele Danmark er en rigtig god idé. Vi giver her
Derfor er det også ganske naturligt, at de statslige arbejdspladser fysisk er til stede i hele landet.
kampagne mod flytningen af statslige arbejdspladser, hvor man har latterliggjort idéen om, at staten skal arbejde
1. Tilstedeværelse i hele Danmark:
Staten er til for hele Danmark og har til opgave at betjene hele Danmark.
2. Styrker erhvervslivet:
Statslige styrelser, institutioner og virksomheder skal placeres i de områder af
får langt mere gavn af hinanden. Flytter vi samtidig flere uddannelser med, som passer til det regionale
jobmarked, kan vi skabe erhvervsklynger i verdensklasse.
Danmark, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet i det private erhvervsliv. Det er – i langt de fleste
3. Jobrotation:
Større nærhed mellem statsadministrationen, erhvervslivet og relevante uddannelser giver
tilfælde – ikke i hovedstaden. På den måde kan vi skabe klynger rundt i Danmark, hvor det offentlige og private
mulighed for flere jobskifter på tværs af offentlige og private enheder. Medarbejdere fra en styrelse eller en
enheder – til gavn for innovationen, produktiviteten, udviklingen og medarbejdernes trivsel.
uddannelsesinstitution kan få ansættelse i en virksomhed og omvendt. Det øger indsigt og ekspertise på alle
flytningen af statslige arbejdspladser være en gevinst. Erfaringer fra vores nabolande og moderne forskning
sider og giver mulighed for større forståelse, bedre videndeling og mere samarbejde mellem offentlige og private
viser, at værdien for de områder, hvor arbejdspladserne er placeret, er stor. Samtidig vil flytningen af de statslige
7
4. Økonomisk gevinst:
Det er klart, at der vil være omkostninger på den korte bane, men på længere sigt vil
Du kan få et overblik over, hvordan de statslige arbejdspladser fordelte sig pr. branche i Balance Danmarks analyse af statslige
arbejdspladser fra 2018: balance-danmark.dk/wp-content/uploads/2019/05/Geografisk-fordeling-af-statslige-arbejdspladser.-Balance-
Danmark.pdf
7
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0008.png
arbejdspladser automatisk føre til lavere omkostninger i form af lavere stedtillæg og husleje uden for
hovedstaden.
skabe flere såkaldte ægtefællejobs i de områder, hvor det private erhvervsliv holder til, men hvor de offentlige
arbejdspladser pga. centraliseringsreformer er forsvundet. Det er afgørende for virksomhederne uden for de
står for langt størstedelen af Danmarks nettoeksport.
store byer, der i stigende grad har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft – og som vel at mærke
På den baggrund anbefaler Balance Danmark følgende:
Anbefaling 1:
At den til enhver tid siddende regering fortsætter flytningen af statslige arbejdspladser fra
hovedstadsområdet til resten af Danmark. Herunder særligt er opmærksom på at øge antallet af statslige
arbejdspladser uden for de fire store byområder.
Anbefaling 2:
At alle nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt altid placeres uden for
pumper statslige arbejdspladser ind i hovedstaden.
hovedstadsområdet. Herunder særligt er opmærksom på at stoppe den underliggende centralisering, som
Anbefaling 3:
At statslige arbejdspladser altid bør placeres dér, hvor de samlet set og langsigtet sikrer
muligheder for borgere i hele landet. På den baggrund bør statslige arbejdspladser placeres der:
værdiskabelse for landet som helhed - både i forhold til økonomisk værdiskabelse og i forhold til at skabe lige
- hvor de i størst muligt omfang understøtter eksisterende produktivitet, værdiskabelse, omkostningsbesparelser og
vækst i de eksporterende eller importkonkurrerende erhverv.
- hvor en mere ligelig geografisk fordeling af statslige arbejdspladser kan være med til at styrke og fremme ny vækst
Anbefaling 4:
At videregående uddannelser tænkes langt mere ind i snakken om geografisk placering af statslige
arbejdspladser. Som Balance Danmark dokumenterede i en analyse i 2018
8
, har hovedstadsområdet og de
de færdiguddannede bliver i de områder, hvor de har taget deres uddannelse, vil det sikre både flere
arbejdspladser og studerende i hele Danmark. Som eksempel kan nævnes Sydsjælland, Sydvest- og
universitet, der har hjemsted i hvert af de tre områder.
resterende tre store byområder i Danmark fået tusindvis af nye statslige arbejdspladser inden for branchen
'Videregående uddannelsesinstitutioner' siden 2008. Balance Danmark anbefaler på den baggrund, at der både
Nordvestjylland, der lider under mangel på videregående uddannelser. I disse områder bør alle tre former
9
for
videregående uddannelser styrkes, ligesom man bør undersøge muligheden for at oprette et dedikeret
flyttes og oprettes nye uddannelser uden for de fire store byområder. Da det er dokumenteret, at størstedelen af
og udvikling gennem balance og økonomisk bæredygtighed i alle dele af Danmark.
5. Øger virksomhedernes konkurrenceevne:
En bedre geografisk fordeling af statslige arbejdspladser vil
8
9
http://balance-danmark.dk/wp-content/uploads/2019/05/Geografisk-fordeling-af-statslige-arbejdspladser.-Balance-Danmark.pdf
Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler
8
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0009.png
I 2020 er der i alt registreret 177.972 statslige arbejdspladser i Danmark. Figur 2.1. nedenfor viser, hvordan
disse arbejdspladser er fordelt mellem landets 11 landsdele. Figuren viser en særdeles skæv geografisk
det er i landsdelen med anden flest statslige arbejdspladser, Østjylland.
2. Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser i 2020
fordeling, hvor antallet af statslige arbejdspladser, der er placeret i Byen København, er over dobbelt så højt, som
Figur 2.1.: Antal statslige arbejdspladser i 2020
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
21.790
17.850
16.585
16.341
54.708
13.694
11.933
11.919
6.007
5.990
1.155
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
De 54.708 statslige arbejdspladser placeret i Byen København udgør 31 pct. af alle statslige arbejdspladser i
der viser antal statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere i landsdelene i 2020. Her ses den geografiske
sammenlignet med landsdelen med næstflest statslige arbejdspladser pr. indbygger, Københavns Omegn.
landet, hvilket er markant større end denne landsdels andel af indbyggere. Dette er afspejlet i figur 2.2. nedenfor,
skævhed igen tydeligt, da der er over dobbelt så mange statslige arbejdspladser pr. indbygger i Byen København
Figur 2.2.: Statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere i 2020
80
70
60
50
40
30
20
10
0
69
33
32
29
28
24
24
24
23
20
13
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
9
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0010.png
Den store koncentration af statslige arbejdspladser i og omkring København er understreget af figur 2.3.
statslige arbejdspladser placeret.
nedenfor, der viser fordelingen af samtlige statslige arbejdspladser mellem hovedstadsområdet
10
og resten af
36 pct. af landets indbyggere bor. I resten af landet, hvor 64 pct. af landets indbyggere bor, er 52 pct. af de
landet. Her ses det, at stort set halvdelen af alle statslige arbejdspladser er placeret i hovedstadsområdet, hvor
Figur 2.3.: Fordeling af statslige arbejdspladser samt indbyggere i 2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
64%
48%
36%
52%
Hovedstadsområdet
Statslige arbejdspladser
Indbyggere
Resten af Danmark
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Hvis man samler områderne for landets fire største byer, hovedstadsområdet og Aarhus, Odense og Aalborg,
(se figur 2.4. nedenfor).
under ét, er hele 66 pct. af landets statslige arbejdspladser placeret her, hvor 49 pct. af landets indbyggere bor.
Resten af landet har omvendt en mindre andel statslige arbejdspladser (34 pct.) end andel indbyggere (51 pct.)
Figur 2.4.: Fordeling af statslige arbejdspladser samt indbyggere i 2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
66%
49%
34%
51%
Hovedstadsområdet, Aarhus Odense og Aalborg
Statslige arbejdspladser
Indbyggere
Resten af landet
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
10
’Hovedstadsområdet’ er betegnelsen for de 34 hovedstadskommuner, dvs. alle kommuner i Region Hovedstaden (minus Bornholm) +
Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner.
10
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0011.png
Figur 2.5. nedenfor viser, at der er en generel tendens til, at de statslige arbejdspladser i højere grad placeres i
bykommuner frem for de resterende kommunetyper, der har en højere landdistriktsgrad. Konkret er der ca.
2020.
opgørelse i høj grad geografiske forskelle mellem land og by
11
.
Nedenfor vises den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser mellem landets kommunetyper. Da
kommunetyperne er defineret ud fra landdistriktsgrad, fra by-, mellem-, land- til yderkommuner, afspejler denne
dobbelt så mange statslige arbejdspladser i bykommuner, end der er i både mellem-, land- og yderkommunerne i
Figur 2.5.: Statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere 2020
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Bykommune
Yderkommune
Landkommune
Mellemkommune
21
20
19
41
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Ser man på den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser isoleret set for 2020, er arbejdspladserne altså
som i arbejdspladser relativt til indbyggere.
Foruden København er der ydermere en tendens til, at de statslige arbejdspladser er placeret i bykommuner
frem for kommunetyperne med højere landdistriktsgrad.
stærkt overrepræsenteret i området i og omkring København. Det gælder i absolutte antal arbejdspladser så vel
11
Læs mere om definitionen af kommunetyperne her:
https://www.livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/rapport-
kommunetyper.pdf
11
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0012.png
I dette afsnit ser vi på udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020. Denne
periode dækker de fem år, hvor langt størstedelen af de i alt 7.900 flytninger/etableringer under Bedre Balance I
Balance I og II dækker over, har Balance Danmark jf. indledningen beregnet, at ca. 5.000 heraf er deciderede
uden for hovedstaden. Dermed mangler endnu ca. 1.200 statslige arbejdspladser enten at blive flyttet fra
Bedre Balance I og II. Resultaterne fra dette afsnit viser derfor, hvilken effekt flytningen af statslige
steget med 4.069 årsværk fra 2015 til 2020.
arbejdspladser fra 2015 til 2020.
flyttet eller etableret i 2021
13
.
flytninger fra hovedstaden, som er overstået i 2020, mens ca. 1.700 er blevet etableret som nye arbejdspladser
og II skulle være gennemført ifølge implementeringsplanen
12
. Af disse 7.900 statslige arbejdspladser, som Bedre
3. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser
2015-2020
Foruden disse få forsinkelser dækker nedenstående analyse altså stort set hele implementeringsperioden for
arbejdspladser har haft for den reelle geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2020.
Figur 3.1. nedenfor viser, hvilke landsdele der enten har oplevet en vækst eller har mistet statslige
hovedstaden eller blive etableret som nye arbejdspladser uden for hovedstaden i 2020. Disse forventes at blive
Samtidig med implementeringen af Bedre Balance I og II er antallet af statslige arbejdspladser i Danmark i alt
Figur 3.1.: Udvikling i antal statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
-
-200
-400
-600
-13
-88
-261
-291
-339
1.179
1.053
816
757
645
611
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
12
13
Finansministeriet (2019): ”Fakta-ark. Status på Bedre Balance I og II”.
Finansministeriet (2019): ”Fakta-ark. Status på Bedre Balance I og II”.
12
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0013.png
Som ovenstående figur viser, er der i både Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland etableret over 1.000 flere
Balance I og II har betydet en vækst i antallet af statslige arbejdspladser i de nævnte områder.
statslige arbejdspladser i perioden. De to cases er klare indikationer på, at udflytningspolitikker som Bedre
Ser man samlet på København og dennes omegn – ved at lægge landsdelene Byen København og Københavns
Omegn sammen – har dette område i og omkring København fået tilført 669 flere statslige arbejdspladser fra
statslige arbejdspladser, som er flyttet til resten af landet.
fra 2015 til 2020 har mistet statslige arbejdspladser.
2015 til 2020.
Til gengæld viser figur 3.1. tydeligt, at der er sket en underliggende centralisering sideløbende med flytningerne.
2015 til 2020. Det er altså resultatet af den periode, hvor området ifm. Bedre Balance I og II har mistet ca. 5.000
Så på trods af flytningen af ca. 5.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark mellem 2015
I figur 3.2. nedenfor ses de ti kommuner, der har oplevet den største vækst i antal statslige arbejdspladser fra
og 2020 ender området med et plus i perioden på 669 statslige arbejdspladser – flere, end der er etableret i både
Sydjylland og på Fyn. Samtidig er det værd at bemærke, at landsdelene Nordjylland, Østsjælland og Nordsjælland
Figur 3.2.: Top 10 over kommuner med størst vækst i antal statslige
arbejdspladser fra 2015 til 2020
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1.219
1.030
942
799
392
390
360
337
293
274
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Lyngby-Taarbæk, Aarhus og Odense Kommune – dvs. en kommune fra hovedstadsområder samt kommunerne
i perioden. Samtidig har kommuner som Næstved, Ballerup, Viborg, Hjørring, Holstebro, Vordingborg og
Fredericia også oplevet en om end mindre stigning i antal statslige arbejdspladser.
for landets næst- og tredjestørste byer – er de tre kommuner, der har fået tilført flest nye statslige arbejdspladser
13
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0014.png
Figur 3.3. nedenfor viser de ti kommuner, der har oplevet det største tab i antal statslige arbejdspladser fra 2015
til 2020.
Figur 3.3.: Top 10 over kommuner med størst tab i antal statslige
arbejdspladser fra 2015 til 2020
0
-100
-200
-300
-400
-500
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
-166
-170
-187
-192
-193
-219
-220
-230
-300
-407
I lyset af den store flytning at statslige arbejdspladser i perioden fra 2015 til 2020 er det stærkt overraskende, at
Københavns Kommune ikke er at finde på denne liste. Dette kan kun ses som udtryk for, at der i perioden har
været en stærk underliggende centralisering, der har så godt som neutraliseret effekten af flytningerne for
Københavns vedkommende.
perioden, ligesom Haderslev Kommune også har oplevet et markant fald med 219 arbejdspladser. De fynske
170 og 166. De øvrige kommuner, der har mistet flest statslige arbejdspladser, er kommuner fra
hovedstadsområdet.
en vækst og et tab i antal statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020.
Til gengæld har Frederikshavn Kommune med 407 færre statslige arbejdspladser oplevet det største fald over
kommuner, Faaborg-Midtfyn og Svendborg, har ligeledes mistet statslige arbejdspladser i perioden, henholdsvis
Samlet set viser de to top ti-lister, at både hovedstadsområdet og resten af landet har områder, der har oplevet
Men her efter danmarkshistoriens største flytning af statslige arbejdspladser, hvordan står det så til med
har effekten af Bedre Balance I og II været indtil videre ift. den geografiske fordeling?
2015 til 2020.
balancen mellem hovedstadsområdet på den ene side og resten af landet på den anden side? Med andre ord hvad
Baseret på figur 3.4. nedenfor er svaret, at effekten har været ét procentpoint. Det er det, den geografiske
fordeling af andelen af statslige arbejdspladser har rykket sig mellem hovedstadsområdet og resten af landet fra
14
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0015.png
Figur 3.4.: Fordelingen af andelen af statslige arbejdspladser i 2015 og 2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
Hovedstadsområdet
Resten af Danmark
2020
49%
51%
48%
52%
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I figur 3.5. nedenfor er udviklingen i antal statslige arbejdspladser vist for områderne for landets fire største
arbejdspladser i områderne for de fire største byer og 2.218 ekstra arbejdspladser i resten af landet.
byer samt resten af landet. Her ses det, at de to områder stort set har oplevet lige stor tilvækst med 1.851 ekstra
Figur 3.5.: Udviklingen i antal statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg
Resten af landet
1.851
2.218
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Nedenfor vises udviklingen i antal statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020 i landets kommunetyper (se figur
forskelle mellem land og by. I perioden er der kommet flere statslige arbejdspladser i alle fire kommunetyper.
by er derfor blevet større fra 2015 til 2020.
3.6.). Da kommunetyperne er defineret ud fra landdistriktsgrad, afspejler denne opgørelse i høj grad geografiske
Der er dog kommet klart flest i bykommunerne og klart færrest i yderkommunerne. Forskellen mellem land og
15
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0016.png
Figur 3.6.: Udviklingen i antal statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Bykommune
Landkommune
Mellemkommune
Yderkommune
319
993
991
1.766
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Ser man på udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020, er den
mellem by og land er blevet mere skæv.
perioden.
overordnede fortælling, at balancen mellem hovedstaden og resten af landet er stort set uændret, mens balancen
Det er umiddelbart ikke et imponerende resultat af en historisk stor flytteøvelse. Her er det imidlertid afgørende
at påpege, at tallene i denne analyse ikke viser den isolerede effekt af flytningerne på den geografiske balance,
men derimod den samlede effekt af alle etableringer, nedlægninger og flytninger af statslige arbejdspladser over
Som flere af graferne i denne analyse indikerer, har flytningerne reelt været til stor gavn for flere områder uden
statslige arbejdspladser sted, som konstant er til fordel for hovedstaden. Resultatet af disse to modsatrettede
mellem hovedstaden og resten af landet fortsat er stort set 50/50.
effekter er derfor, at den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser er stort set uændret, og at balancen
for hovedstaden. Samtidig viser resultaterne imidlertid også, at der har fundet en underliggende centralisering af
16
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0017.png
I dette afsnit ser vi på udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020. Efter
strukturreformens effekt fra 2007 er tallene fra 2008 de første opgjorte tal for den geografiske fordeling af
flytning af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020, hvor altså ca. 5.000 arbejdspladser blev flyttet fra
ikke er et eksplicit fokus på, at der skal sikres geografisk balance.
arbejdspladser i perioden.
statslige arbejdspladser, og denne analyse har derfor det længst mulige historiske sigte. Foruden perioden med
hovedstaden til resten af Danmark, dækker denne periode således også de syv år op til flytningerne, hvor der
en indikation af, hvordan udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser forløber, hvis der
hvordan disse arbejdspladser har fordelt sig mellem landsdelene, samt hvilke landsdele der har mistet
4. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser
2008-2020
ikke var det her eksplicitte fokus på den geografisk fordeling af arbejdspladserne. Derfor giver resultaterne bl.a.
Fra 2008 til 2020 er antallet af statslige arbejdspladser i Danmark steget med 11.923. Figur 4.1. nedenfor viser,
Figur 4.1.: Udvikling i antal statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
-500
-1.000
3.502
2.694
2.419
1.664
1.376
484
199
178
58
-72
-579
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Hovedstadsområdet har fået tilført klart flest statslige arbejdspladser i perioden. Konkret har Byen København
oplevet den største vækst i antal arbejdspladser på 3.502, mens Københavns Omegn har oplevet den
ligeledes oplevet en stor vækst på 2.694, ligesom Fyn, hvor landets tredjestørste by, Odense, ligger, har oplevet
en stor vækst på 1.664 statslige arbejdspladser.
tredjestørste vækst med 2.419 flere arbejdspladser. Østjylland, hvor landets andenstørste by, Aarhus, ligger, har
Vestjylland har også oplevet en markant vækst med 1.376 flere statslige arbejdspladser i 2020 sammenlignet
med 2008. Som tidligere afsnit viste, kan stort set hele denne stigning imidlertid tilskrives perioden fra 2015 til
17
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0018.png
2020, hvor flytningerne fandt sted. Nordjylland, Sydjylland, Vest- og Sydsjælland samt Østsjælland har alle
har oplevet tab.
er placeret.
oplevet en meget beskeden vækst i antal statslige arbejdspladser i perioden, mens Bornholm og Nordsjælland
Den overordnede tendens i udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020
Denne tendens er underbygget af resultaterne i figur 4.2. nedenfor, der viser de ti kommuner med den største
vækst i antal statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020.
er altså, at der er sket en centralisering i og omkring København samt omkring de områder, hvor de større byer
Figur 4.2.: Top 10 over kommuner med størst vækst i antal statslige
arbejdspladser fra 2008 til 2020
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1.230
1.151
1.035
850
832
751
2.914
2.821
2.251
2.093
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
De otte kommuner, der har oplevet den største vækst i antal statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020, er alle
enten kommunerne for landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, eller kommuner fra
flest nye statslige arbejdspladser i perioden.
ti kommuner med størst vækst i antal statslige arbejdspladser.
2008 til 2020.
hovedstadsområdet. Landets tre største byer, København, Aarhus og Odense, er også de kommuner, der har fået
Af kommuner uden for de fire store byområder er det kun Holstebro og Næstved, der figurerer på listen over de
Figur 4.3. nedenfor viser den modsatte top ti over kommuner med størst fald i antal statslige arbejdspladser fra
18
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0019.png
Figur 4.3.: Top 10 over kommuner med størst fald i antal statslige
arbejdspladser fra 2008 ti 2020
0
-200
-400
-600
-800
-1.000
-1.200
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
-216
-257
-273
-299
-315
-348
-381
-489
-810
-1.123
arbejdspladser, er billedet blandt de kommuner, der har mistet flest statslige arbejdspladser over samme
periode, noget mere geografisk spredt.
På denne top ti figurerer en blanding af kommuner i hovedstadsområdet og kommuner i yderområderne. Mens
det altså primært er de fire største byer og især København, der har oplevet de største stigninger i antal statslige
Nedenfor ser vi nærmere på fordelingen mellem hovedstadsområdet, de fire største byer og resten af landet.
færre, end hvad hele resten af landet har fået tilført af statslige arbejdspladser. Vel at mærke samtidig med
danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden.
I figur 4.4. ses først udviklingen i antal statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet og resten af landet fra 2008
til 2020. Hovedstadsområdet har fået i alt 5.373 flere statslige arbejdspladser i denne periode – blot knap 1.000
Figur 4.4.: Udviklingen i antal statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
5.373
6.550
Hovedstadsområdet
Resten af Danmark
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
19
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0020.png
Samler man områderne for landets fire største byer under ét og sammenligner med resten af landet, har der
resten af landet i samme periode blot oplevet en stigning på små 234 statslige arbejdspladser.
11.689
været en ekstremt skæv udvikling i den geografiske fordeling af de i perioden tilførte statslige arbejdspladser (se
figur 4.5.). Mens de fire store byområder har fået tilført 11.689 statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020, har
Figur 4.5.: Udviklingen i antal statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
234
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg
Resten af landet
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Den geografisk balance mellem de fire største byer og resten af landet er altså blevet markant mere skæv fra
viser udviklingen i antal statslige arbejdspladser i kommunetyperne fra 2008 til 2020.
2008 til 2020. Samme tendens gør sig gældende generelt mellem land og by. Dette ses i figur 4.6. nedenfor, der
Figur 4.6.: Udvikling i antal statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020
13.000
11.000
9.000
7.000
5.000
3.000
1.000
-1.000
Bykommune
Mellemkommune
372
-111
Yderkommune
-792
Landkommune
12.454
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
20
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0021.png
Som figuren viser, er det stort set kun bykommunerne, der har oplevet en samlet stigning i antal statslige
arbejdspladser fra 2008 til 2020. Bykommunerne har tilmed oplevet en større stigning end den, der er fundet
sted på landsplan med hele 12.454 yderligere statslige arbejdspladser i 2020 end i 2008. Dette lader sig gøre,
en stigning på 372 statslige arbejdspladser.
Ser man på udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020, er den
balancen mellem by og land er blevet mere skæv.
fordi landkommunerne og yderkommunerne har oplevet et samlet fald over perioden med henholdsvis 792 og
overordnede fortælling, at balancen mellem hovedstadsområdet og resten af landet er stort set uændret, mens
111 færre statslige arbejdspladser i 2020 end i 2008. Mellemkommunerne har over samme periode blot oplevet
21
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0022.png
Bilag 1:
Antal statslige arbejdspladser i kommunerne i 2008, 2015 og 2020 samt udviklingen fra 2008 og 2015
til 2020
Kommune
Statslige arbejds- Statslige arbejds- Statslige arbejds- Udvikling
Udvikling
pladser 2008
pladser 2015
pladser 2020
2015-2020 2008-2020
Albertslund
1.395
1.207
1.014
-193
-381
Allerød
1.511
1.617
1.609
-8
98
Assens
292
265
200
-65
-92
Ballerup
2.272
3.110
3.502
392
1.230
Billund
564
431
410
-21
-154
Bornholm
1.227
1.168
1.155
-13
-72
Brøndby
808
760
460
-300
-348
Brønderslev
227
224
250
26
23
Dragør
98
114
116
2
18
Egedal
132
158
139
-19
7
Esbjerg
2.895
2.812
2.929
117
34
Fanø
29
22
19
-3
-10
Favrskov
556
499
503
4
-53
Faxe
279
228
206
-22
-73
Fredensborg
376
349
333
-16
-43
Fredericia
1.650
1.379
1.653
274
3
Frederiksberg
4.694
5.681
5.544
-137
850
Frederikshavn
2.724
2.321
1.914
-407
-810
Frederikssund
387
413
292
-121
-95
Furesø
207
86
57
-29
-150
Faaborg-
616
658
488
-170
-128
Midtfyn
Gentofte
790
824
664
-160
-126
Gladsaxe
2.473
1.580
1.350
-230
-1.123
Glostrup
296
1.367
1.331
-36
1.035
Greve
342
376
484
108
142
Gribskov
291
237
240
3
-51
Guldborgsund
1.203
1.139
1.260
121
57
Haderslev
2.630
2.360
2.141
-219
-489
Halsnæs
149
122
237
115
88
Hedensted
297
257
152
-105
-145
Helsingør
1.087
1.104
1.120
16
33
Herlev
461
283
245
-38
-216
Herning
1.881
1.963
1.945
-18
64
Hillerød
1.243
1.348
1.128
-220
-115
Hjørring
1.849
1.713
2.073
360
224
Holbæk
1.266
1.041
951
-90
-315
Holstebro
1.945
2.440
2.777
337
832
Horsens
2.036
2.154
2.187
33
151
Hvidovre
1.059
1.064
1.173
109
114
Bilag
22
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0023.png
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-
Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-
Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
1.032
305
488
410
278
402
112
1.578
45.602
799
130
121
427
730
4.063
12
535
489
236
692
165
572
1.610
178
6.603
263
1.591
183
1.165
757
4.573
881
270
23
1.156
619
1.435
3.664
114
332
66
348
1.214
256
1.278
196
463
227
293
382
72
1.911
48.527
887
54
116
339
491
4.937
9
620
471
229
600
183
530
1.562
161
7.912
354
1.532
183
896
959
4.783
699
275
18
1.252
593
1.926
3.478
136
432
71
276
1.081
332
1.390
158
533
153
257
388
46
2.022
48.423
700
34
116
341
544
6.156
8
557
660
220
609
169
489
2.361
117
8.854
434
1.618
168
1.129
901
4.591
677
277
17
1.126
557
1.912
3.627
116
312
39
329
915
298
112
-38
70
-74
-36
6
-26
111
-104
-187
-20
-
2
53
1.219
-1
-63
189
-9
9
-14
-41
799
-44
942
80
86
-15
233
358
-147
45
-257
-21
-14
-66
444
2.821
-99
-96
-5
-86
-186
2.093
-4
22
171
-16
-83
4
-83
751
-61
2.251
171
27
-15
-36
144
18
-204
7
-6
-30
-62
477
-37
2
-20
-27
-19
-299
42
-58
-192
-22
2
-1
-126
-36
-14
149
-20
-120
-32
53
-166
-34
23
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Henvendelse af 26/11-20 fra Balance Danmark om en analyse af den geografiske placering af statslige arbejdspladser
2293695_0024.png
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerla
nds
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
I alt
4.629
1.183
62
1.224
8.684
11.692
166.049
1.522
924
745
812
102
1.473
282
1.550
449
4.338
617
82
1.162
9.963
13.576
173.903
1.228
882
706
474
181
1.563
291
1.831
409
4.728
910
64
1.381
9.835
14.606
177.972
1.405
910
706
625
135
1.596
405
1.674
393
390
293
-18
219
-128
1.030
4.069
177
28
-
151
-46
33
114
-157
-16
99
-273
2
157
1.151
2.914
11.923
-117
-14
-39
-187
33
123
123
124
-56
24