Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 18
Offentligt
2276368_0001.png
Til
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Omø, den 4. november 2020
Hovedbudskaber vedr. mulighed for højhastighedsforbindelser til de små øer.
Sammenslutningen af Danske Småøer skal på baggrund af det aflyste temamøde kort fremkomme med anbefalinger
til, hvordan vi ser at man kan sikre højhastighedsforbindelser til de små øer - forbindelser, der er afgørende for øernes
fortsatte udviklingsmuligheder på en række områder.
Barrierer:
Antallet af husstande:
I forhold til bredbåndspuljen er den geografiske størrelse af et ansøgerfelt defineret af øens størrelse. Det
betyder i realiteten, at man ikke som på fastlandet, kan udvide sit geografiske areal i den ene eller anden
retning for at få en sammensætning af husstande, der lever op til kriterier om dårlig dækning og ønske om at
deltage. Man har så at sige de husstande, man har, på en ø.
Dokumentation af hastighed
Hvis man oplever, at man ikke har den forbindelse, som bredbåndskortet viser, har man selv bevisbyrden for
at vise, at man har en dårlig forbindelse, og det er endog meget svært.
Ekstraordinære store omkostninger ved etablering af højhastighedsforbindelser
Det ekstra dyrt at etablere højhastighedsforbindelser til de små øer, fordi der i de fleste tilfælde skal lægges
et søkabel. Hvis der i forvejen er et søkabel, der kan benyttes, vil man de fleste steder allerede have etableret
en højhastighedsforbindelse via fiber.
Fra flere øer forlyder det, at man på de små øer slet ikke kommer i betragtning til tilskud via
Bredbåndspuljens pointsystem
simpelthen fordi det er for dyrt. Der ud over har vi på småøerne sjældent
store virksomheder, der har mulighed for at bidrage med ekstra beløb.
Hvad skal der så til?
Ø-pulje under bredbåndspuljen.
Bredbåndspuljen fastholdes i et eller andet omfang, men der oprettes en decideret ø-pulje under
bredbåndspuljen, hvor ansøgningerne om tilskud til etablering af højhastighedsforbindelser til de små øer
behandles særskilt - ud fra den enkelte øs forudsætninger og muligheder.
Langt de fleste udrulninger af højhastighedsforbindelser på småøerne kræver et søkabel. Det betyder en
betragtelig meromkostning. Det bør der tages højde for i en ny pulje, med et særskilt ø-tilskud.
Øen skal have hurtigt internet
uanset gule eller hvide husstande
Det er nødt til at være en politisk beslutning om at udrulle højhastighedsforbindelse til
øen
uanset
’gule’
(tilskudsberettigede adresser efter Energistyrelsens kortlægning) eller
’hvide’
husstande (ikke
tilskudsberettigede adresser). Man er nødt til at betragte øen som en helhed, der skal have
højhastighedsforbindelse. Det er afgørende for øens udvikling som helhed både i forhold til erhverv og
bosætning, at der er ordentlig hurtig forbindelse.
At prisen for hurtigt internet fastsættes på forhånd til fx 4.000 kr.
Som systemet er nu, er det lettere at optjene point og dermed opnå en højere samlet score, hvis
egenbetalingen er højere. De fleste øboere og ø-virksomheder vil gerne støtte udrulning af
højhastighedsforbindelse til deres ø (uanset om deres adresser er udpeget som
’gule
eller hvide’), men det er
vigtigt, man på forhånd kender egenbetalingen
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 18: Materiale om internet i landdistrikter og på småøer fra Tonni Hansen (SF), borgmester, Langeland Kommune og Sammenslutningen af Danske Småøer
2276368_0002.png
2
Status pt. omkring udrulning af højhastighedsforbindelse på de danske småøer.
Sammenslutningen af Danske Småøer lavede i november 2019 en undersøgelse på de små øer om mobil- og
bredbåndsdækning.
Den viser, at 12 af Sammenslutningens 27 øer har fået fibernet, der dækker enten hele eller dele af øen. 11 af de 12
øer udtrykker fuld tilfredshed med fibernettet - en enkelt ø anfører, at det er uheldigt, at ikke hele øen er dækket. På
disse 12 øer er det Fibia eller Energi Syd, der har rullet fibernettet ud efter et stort benarbejde fra beboerne, hvor man
skulle stort set op på en dækning på omkring 80 % af samtlige helårsbeboede husstande og fritidsboliger med en
binding på 6 måneder.
To af de resterende øer, Barsø og Birkholm, har tilfredsstillende mobildækning og derigennem rimeligt bredbånd
hvilket så også siger noget om mobildækningen på de øvrige småøer.
De resterende 13 øer forsynes enten gennem kobbernettet eller luftbåret signal, der ikke giver mulighed for en
højhastighedsforbindelse.
Vi ser frem til en anden gang at uddybe vores synspunkter.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
6170 5249
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]