ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 16
Offentligt

REGIONAL- OG LAND-

DISTRIKTSPOLITISK

REDEGØRELSE 2020

Regeringens redegørelse til Folketinget

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

INDHOLD

Indledning ........................................................................................................................ 3

Levende lokalt erhvervsliv og arbejdspladser ................................................................... 6

Stærke lokalsamfund og beslutninger tæt på borgerne .................................................. 11

Nærhed i sundhedsvæsenet .......................................................................................... 15

Adgang til uddannelse .................................................................................................... 17

Politi og tryghed i hele Danmark ..................................................................................... 20

Gode fysiske rammer og boliger ..................................................................................... 21

Lige muligheder for finansiering ..................................................................................... 22

Mobilitet og infrastruktur, der binder landet sammen ...................................................... 25

Udviklingen på de danske småøer .............................................................................. 27

Regeringens konkrete initiativer .................................................................................. 29

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

INDLEDNING

I disse år koncentreres borgere og virksomheder i de større byer, mens udviklingen i områder

uden for de større byer er en helt anden. Udviklingen skyldes en generel centralisering af en

række offentlige institutioner, eksempelvis skoler, politi, rådhuse og sundhedsvæsen

–

ofte i

forbindelse med en specialisering for at højne kvaliteten. Resultatet er færre og større enheder

længere væk fra borgerne. Landdistrikterne har på den baggrund en række udfordringer med

manglende nærhed til sygehuse, politi og uddannelse etc. Blandt andet derfor har der, særligt i

de senere år, været decentrale initiativer, såsom udflytning af statslige arbejdspladser og aktuelt

regeringens udspil om flere nærpolitienheder.

Centraliseringen er sammen med et generelt vigende befolkningstal med til at skabe udfordrin-

ger som mangel på kvalificeret arbejdskraft og en utidssvarende samt overskydende bygnings-

masse. Der er desuden udfordringer med finansiering af boliger og erhverv. Også en ændret

erhvervsstruktur har skubbet på den negative udvikling. Erhverv inden for handel, service og

tjenesteydelser samt lettere fremstillingsvirksomhed beskæftiger i dag flere end landbrug, skov-

brug og traditionel industri, der historisk har betydet meget for erhvervsaktiviteten i landdistrik-

terne. Mange landdistrikter har omstillet sig og fundet nye veje, men der er steder, hvor der er

behov for en fortsat omstilling og nytænkning.

COVID-19-pandemien har ramt som et chok og forandret verden det seneste halve år. Verdens-

økonomien er standset brat op. Det sætter sine tydelige spor i dansk økonomi, der fortsat er på

vej ud af et økonomisk tilbageslag, som de færreste havde set komme. Corona-krisen har ramt

hårdt, men det er endnu for tidligt at vurdere krisens samlede konsekvenser for henholdsvis

land og by. Ønsket om at få indsigt i regionale konsekvenser af krisen er stort

–

særligt når

finanskrisens konsekvenser for landdistrikterne bringes i erindring. Men selv de nyest tilgænge-

lige tal omfatter i mange tilfælde endnu ikke krisen. Det er for tidligt at få et endeligt overblik

over konsekvenserne af corona-krisen, men der bør allerede nu være fokus på, at

hele

Danmark

kommer på fode igen efter corona-krisen.

Dette års redegørelse viser, at størstedelen af Danmark

–

også kommuner uden for de større

byer

–

frem til krisen har haft fremgang i beskæftigelse, økonomisk vækst, befolkningstal mv.

Men vækstraterne har generelt været højest i de større byer. Redegørelsen peger derudover

på, at der også er markante forskelle

inden

for de enkelte kommuner. Tallene tyder således på,

at områder med en lav andel af indbyggere i byer samt stor afstand til en større by halter mest

efter den generelle udvikling i resten af landet.

Men Danmark er for lille et land til store forskelle. Landdistrikterne og de mindre bysamfund har

et stort udviklingspotentiale, som kan og skal udnyttes til at styrke dem. Det er regeringens mål

at skabe et sammenhængende Danmark, hvor vi gør op med centraliseringen og skaber gode

muligheder for udvikling, arbejdspladser og velfærd i alle dele af landet. Regeringen vil arbejde

for, at danskerne får nærheden tilbage og skabe et Danmark, der ikke knækker over. Det kræver

en indsats såvel lokalt som fra staten, kommuner og regioner. Det er nødvendigt at iværksætte

en indsats, der kan styrke landdistrikternes udvikling, så der er gode muligheder for arbejds-

pladser og velfærd i hele Danmark. Det er samtidig vigtigt at styrke de små og mellemstore

byer, der forsyner landdistrikterne med blandt andet sundhedstilbud, uddannelsesmuligheder

og arbejdspladser. Under finanskrisen blev særligt landdistrikterne hårdt ramt og i høj grad

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

glemt i årene efter, hvilket satte sit tydelige præg på udviklingen i landdistrikterne. Det må ikke

ske igen

–

hverken udfordringerne i byerne eller landdistrikterne må blive glemt eller negligeret.

Regeringen har allerede i sit første år indgået en aftale om en kommunal udligningsreform,

præsenteret et udspil til forhandlinger om en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, der

skal styrke politiets synlighed og lokale tilstedeværelse, ligesom otte nye skattecentre vil blive

etableret rundtom i landet i løbet af de kommende år. Regeringen har også styrket LAG-indsat-

sen, der giver bedre forudsætninger for udvikling i lokalsamfundene og indgået en aftale om en

ny strategi for erhvervsfremme i Danmark, så beslutningerne rykker tættere på de lokale virk-

somheder. Herudover har regeringen styrket erhvervsuddannelserne ved at tilbagerulle den tid-

ligere VLAK-regerings årlige 2 pct. besparelse og øget udkantstilskuddet til almene gymnasier.

Det er vigtige tiltag, men der er behov for yderligere for at skabe et sammenhængende Dan-

mark.

Redegørelsens opbygning

Dette års redegørelse er inddelt i en række temaer, der er væsentlige for landdistrikterne og

de små øers udviklingsmuligheder. Det drejer sig eksempelvis om arbejdspladser og erhverv,

men også offentlig velfærd. Hvert kapitel beskriver udviklingen. Det sidste kapitel indeholder

en oversigt over regeringens aktuelle initiativer inden for det pågældende område.

Redegørelsens forskellige definitioner af landdistrikter

For at nuancere udviklingen på tværs af landet anvendes forskellige definitioner af landdi-

strikter i denne redegørelse. De mest gængse er en gruppering af de 98 kommuner efter

kommunetype samt en sognetypologi, hvor afstand til et større byområde (mere end 45.000

indbyggere) er afgørende i begge tilfælde.

Kommunetypologi

Redegørelsen inddeler de 98 kommuner alt efter nærheden til en by på 45.000 indbyggere

eller mere.



”Større bykommuner” består af kommuner med én eller flere byer på over 45.000 indbyg-

gere.



”Kommuner tæt på en større by” består

af kommuner, som ikke har byer over 45.000

indbyggere, men hvor medianborgeren har mindre end en halv times kørsel i bil til en by

over 45.000 indbyggere.



”Kommuner længere væk fra en større by” består af kommuner, hvor kommunens største

by er mindre end 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end en halv times

kørsel i bil til en by over 45.000 indbyggere.

Sognetypologi

Redegørelsen inddeler sogne i fire typer med afsæt i to dimensioner. Den ene er en by/land-

dimension, der afhænger af sognets andel af borgere i byer med mindst 3.000 indbyggere.

Den anden afhænger af, om et givent sogn er mere eller mindre end en halv times kørsel i bil

fra et større byområde. Afgrænsningen omfatter følgende fire typer af sogne, som er illustreret

i tabel 1.1.

Tabel 1.1

Sognetypologi

Mindre end en halv times kør-

sel fra et større byområde

Mere end halvdelen af indbyggerne

bor i byer med over 3.000 indbyggere

Byområder i eller tæt på de

største byer

Mere end en halv times kør-

sel fra et større byområde

Byområder længere væk fra

de største byer

Større byer forstås som de 11 største byområder samt hovedstadsområdet: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense,

Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør.

Definitionen er udarbejdet i forbindelse med Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2013.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Mindre end halvdelen af indbyggerne

bor i byer med over 3.000 indbyggere

Landdistrikter tæt på de stør-

ste byer

Landdistrikter længere væk

fra de største byer

Figur 1.2

Kort over sognetypologi

Anm.: Kortet er opdateret ift. den oprindelige sognetypologi fra 2013 udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikter, da flere sogne er lagt sammen siden. Ved sognesammenlægning mellem to sogne i hver sin kategori,

er det nye sogn kategoriseret som dét af de to tidligere sogne med mindst bytilknytning.

Kilde: Erhvervsministeriet

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

LEVENDE LOKALT ERHVERVSLIV OG AR-

BEJDSPLADSER

Gode muligheder for beskæftigelse, bosætning og vilkår for at drive virksomhed er afgørende

for, at landdistrikterne er levedygtige. Landdistrikternes erhvervsliv bidrager i høj grad til dansk

økonomi med store brancher, som blandt andet landbrug, produktionserhverv og turisme.

Mange af de store danske eksportvirksomheder er placeret i landdistrikterne og afsætter deres

produkter i ind- og udland. Ligeledes tiltrækker de danske kyster hvert år mange turister.

Op til corona-krisen, der for alvor ramte Danmark i marts 2020, var den danske økonomi grund-

læggende sund. Beskæftigelsen var høj, ledigheden lav, og væksten var pæn. Men corona-

krisen har uden tvivl sat sine spor i dansk og international økonomi, og bruttonationalproduktet

(BNP) i Danmark ventes at falde med 3,6 pct. i år efterfulgt af en fremgang på 3,6 pct. næste

år.

Dansk eksport står over for et tilbageslag af samme størrelsesorden som under finanskri-

sen. Der er imidlertid flere indikationer på, at aktiviteten i den globale økonomi er begyndt at

vende. Det øger gradvist efterspørgslen efter dansk eksport. På den baggrund skønnes ekspor-

ten at stige i takt med, at aktiviteten vender tilbage i udlandet.

Det er endnu for tidligt at kon-

kludere noget endegyldigt om krisens konsekvenser, men de kan meget vel variere fra region

til region.

Et historisk tilbageblik viser, at siden finanskrisen har BNP været stigende, men væksten har

imidlertid været geografisk skævt fordelt. Mens BNP pr. indbygger er steget med ca. 14 pct. i

de større bykommuner siden 2005, er tallet kun ca. 10 pct. i de resterende kommuner. Den

forskelligartede udvikling skete primært i forbindelse med finanskrisen, hvor særligt kommuner

længere væk fra en større by blev hårdt ramt, jf. fFigur 2.1.

Figur 2.1

Udvikling i real BNP pr. indbygger fordelt på kommunetype, 2005-2018 (kædede

værdier)

120

Indeks 2005 = 100

115

110

105

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Større bykommune

Kommuner længere væk fra en større by

Kommuner tæt på en større by

Alle Kommuner

Anm.: BNP er opgjort på arbejdssted, mens indbyggertallet er opgjort på bopælsadresse. Det bemærkes, at BNP

fordeles på kommuner baseret på estimater. Ydermere er mellem 1,2 pct. og 4,3 pct. af det samlede BNP i perio-

den ikke tilskrevet en kommune, da produktionen har fundet sted uden for kommunerne.

Danmarks Nationalbank: Udsigter for dansk økonomi, september 2020.

Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, august 2020.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger

Beskæftigelsen har gennem de senere år været i fremgang, og antallet af beskæftigede var i

starten af 2020 historisk højt.

Udviklingen på landsplan dækker dog over store geografiske

forskelle, hvor fremgangen i perioden 2013-2018 har været størst i byområder i eller tæt på de

største byer og væsentligt mere beskeden i landdistrikterne længere væk fra de største byer.

En del af forklaringen kan være den demografiske udvikling, hvor befolkningstallet generelt har

været nedadgående eller vigende i landdistrikterne.

I samme periode har der været det relativt største fald i antallet af personer uden for arbejds-

styrken i landdistrikterne. Da personer under uddannelse, herunder modtagere af SU, tæller

som personer uden for arbejdsstyrken, er den store stigning i antallet af personer under uddan-

nelse i byområder i eller tæt på de største byer den primære forklaring på et samlet mindre fald,

jf. fFigur 2.2.

Figur 2.2

Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede og antal uden for arbejdsstyrken, 2013-2018

(pct.)

15%

10%

-5%

-10%

-15%

Byområder i eller tæt på de Byområder længere væk fra

største byer

de største byer

Antal beskæftigede

Landdistrikter tæt på de

største byer

Landdistrikter længere væk

fra de største byer

Antal udenfor arbejdsstyrken

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidsansatte personer, og geografien er fordelt på bopælskommune. Uden for

arbejdsstyrken indeholder personer i alderen 16-64 år,

hvis socioøkonomiske status kategoriseres som ”uden

for

arbejdsstyrken”. Det omfatter eksempelvis personer under uddannelse, kontanthjælpsmodtagere, personer på bar-

selsorlov, førtidspensionister, efterlønnere mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Med en høj beskæftigelse vil ledigheden være tilsvarende lav. På landsplan udgjorde ledighe-

den 3,8 pct. af arbejdsstyrken i 2018, og tallet dækker over geografiske variationer, hvor ledig-

heden generelt er lavere i landdistrikterne end i byerne, jf. Figur 2.3. En del af forklaringen er,

at mange unge er fraflyttet landdistrikterne. Der er generelt en større ledighed blandt unge, ikke

mindst unge i de større universitetsbyer på grund af dimittendledighed.

En høj beskæftigelse kombineret med en lav ledighed kan udfordre arbejdsgiveres muligheder

for at rekruttere arbejdskraft. Før corona-krisen var der områder, hvor nogle brancher og virk-

somheder oplevede mangel på arbejdskraft og forgæves rekrutteringsforsøg. I de dele af landet,

Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 312, 21. august 2020.

Udviklingen i antallet af personer under uddannelse har i perioden 2013-2017 (senest opgjorte tal) været ca. 6 pct.

i byområder i eller tæt på de største byer. I landdistrikter længere væk fra de største byer er tallet ca. -5 pct. i samme

periode.

Danmarks Statistik: Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner, marts 2018 og Bruttole-

digheden er uændret for 15. måned i træk, februar 2020.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

hvor arbejdsstyrken stiger mindst eller sågar falder, kan der være risiko for mangel på arbejds-

kraft under et opsving.

Figur 2.3

Ledighed, 2018

Byområder i eller tæt Byområder længere Landdistrikter tæt på Landdistrikter længere

på de største byer væk fra de største byer

de største byer

væk fra de største byer

Hele landet

Anm.: Ledigheden er andelen af fuldtidsbruttoledige af arbejdsstyrken, som er defineret som arbejdsduelige i al-

deren 16 til 64.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer, og jobtilgængelig-

heden er et udtryk for, hvor mange jobs der kan pendles til fra bopælen. En lav jobtilgængelig-

hed gør typisk et område mindre attraktivt for potentielle tilflyttere på grund af færre karriere- og

jobskiftemuligheder.

Jobtilgængeligheden er lav i en række områder længere væk fra de større byer, hvilket blandt

andet skyldes en lavere koncentration af jobs. Det gælder i særlig grad for en række øer, Lol-

land-Falster samt den nordvestligste del af Jylland. Den lave koncentration af jobs kan opvejes

af en veludbygget infrastruktur. Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor job-

tilgængeligheden allerede var høj, det vil sige i og omkring de store byer, mens den samtidig er

blevet mindre i store dele af landet.

En kommunes andel af beskæftigede i en bestemt branche er et udtryk for branchens betydning

og dermed kommunens påvirkelighed i forhold til ændringer i branchens vilkår.

Et blik på branchers betydning i landdistrikterne viser, at landbrug og industri udgør en stor del

af erhvervsstrukturen, hvor knap halvdelen af de beskæftigede arbejder inden for disse bran-

cher. Landbrugets andel af den samlede beskæftigelse er faldet markant. I dag er knap hver

femte i beskæftigelse inden for landbruget i landdistrikter længere væk fra de større byer, og

industrien beskæftiger ligeledes ca. hver femte. Turismen, der også er et væsentligt erhverv i

store dele af landdistrikterne, udgør 7,4 pct. af beskæftigelsen i landdistrikter længere væk fra

de større byer, og 4,7 pct. i landdistrikter tæt på de større byer, jf. Figur

2.4

Danmarks Statistik: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, 2018.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Figur 2.4

Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse, 2018

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Byområder i eller tæt på de Byområder længere væk fra

største byer

de største byer

Landbrug

Fødevareindustri

Landdistrikter tæt på de

største byer

Øvrig industri

Turisme

Landdistrikter længere væk

fra de største byer

Anm.: Opgjort på arbejdssted som antal beskæftigede i de givne brancher ift. den samlede private beskæftigelse

ultimo november i det foregående år. Andre brancher med privat beskæftigelse tæller skovbrug, fiskeri, bygge og

anlæg, handel og transport mv., information og kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og

udlejning samt erhvervsservice.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Landbruget har historisk haft stor betydning i landdistrikterne og er stadig et vigtigt erhverv. Der

har været en generel konsolidering i landbruget mod større og mere effektive bedrifter. Således

er antallet af jordbrugsbedrifter i perioden 2009-2018 faldet med ca. 20 pct. I samme periode er

arealanvendelsen steget med 20 pct.

Turisme var før 2020 og udbruddet af COVID-19 et erhverv i kraftig vækst. Antallet af turistover-

natninger satte i 2019 rekord for 7. år i træk. Turisternes forbrug skabte i 2018 en omsætning

på ca. 132,5 mia. kr. på landsplan, hvoraf knap halvdelen, 63,2 mia. kr., blev skabt i kyst- og

naturturismen (uden for de fire største byer). Turismen har størst relativ betydning for den lokale

økonomi i en række kystkommuner og i mange ø-kommuner.

Den gennemsnitlige beskæfti-

gelseseffekt, det vil sige andelen af skabte arbejdspladser, som er genereret af turismen, var

således i 2018 10,5 pct. i landdistrikterne sammenlignet med 5,5 pct. på landsplan.

Udbruddet af COVID-19 har dog ramt turismeerhvervet hårdt. Alene i maj måned faldt ferie-

husovernatningerne, der i 2019 udgjorde halvdelen af alle kyst- og naturovernatninger, med

56,5 pct. sammenlignet med 2019. Målt på antallet af bookede feriehusuger i juli-september

2020 ser kyst- og naturturismen dog ud til at opleve en fremgang på henholdsvis 7 pct., 23

pct. og 24 pct. hen over sommeren sammenlignet med 2019, primært drevet af danske turi-

ster. Selvom kyst- og naturturismen har oplevet en langt højere grad af genopretning end for

eksempel storby- og erhvervsturismen, så opvejer de danske overnatninger og tilbagekom-

sten af udenlandske overnatninger i feriehuse dog ikke tabet i foråret 2020. Endnu værre ser

Danmarks Statistik: Regnskabsstatistik for jordbrug, 2018.

VisitDenmark: Turismen i Danmark, 2020.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

det ud for de næstmest udbredte overnatningsformer i kyst- og naturturismen, henholdsvis ho-

tel- og campingerhvervet.

Turismeerhvervet går således, med lav likviditet, ind i en markant efterspørgselskrise, hvor rej-

selysten i betydelig grad er reduceret både ind i og ud af Danmark. Udfordringen understøttes

af den aktuelle opblusning i smittetallene og forskellige landes reaktioner herpå, som skaber

betydelig usikkerhed i forhold til udviklingen i den kommende periode.

Allerede før COVID-19 var kyst- og naturturismen udfordret af en mangel på investeringer. Uden

offentlige såvel som private investeringer vil det føre til en gradvis forringelse af turismeproduk-

tet. I Danmark er prisen for det samlede turismeprodukt høj,

og turister har tilsvarende høje

forventninger til kvalitet, oplevelser og service kombineret med unik natur. Der er behov for at

øge investeringer og kapaciteten inden for nogle overnatningsformer og mindske den fortsatte

nedslidning af kapitalapparatet for at sikre fornyelse og forbedring af turismeproduktet, så der

kan skabes vækst og udvikling i lokalområderne og bymidterne. Det gælder særligt i flere land-

distriktskommuner, hvor turismen har stor samfundsøkonomisk betydning, og hvor udfordringer

med at tiltrække investorer og udvide kapacitet er størst.

Danmark og Norge er de to dyreste lande i det nordeuropæiske konkurrencefelt.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

STÆRKE LOKALSAMFUND OG BESLUT-

NINGER TÆT PÅ BORGERNE

Det har stor betydning for lokalsamfundene, at der er lokale arbejdspladser, fritidsaktiviteter,

offentlig og privat service mv. i nogenlunde nærhed, så det er muligt at leve et godt hverdagsliv.

Mange landdistrikter har oplevet en tilbagegang i befolkningstallet i de senere år, og særligt har

der været et fald i de helt små byer samt det åbne land. Det skyldes en blanding af nettofraflyt-

ning af primært unge samt en højere gennemsnitsalder, og dermed lavere fødselsrater. Et fal-

dende befolkningstal og lukning af offentlige og private institutioner er hinandens årsager, men

hvis udviklingen ikke håndteres, vil udfordringerne fortsætte, muligvis med stigende kraft i en

negativ spiral.

I 2019 steg befolkningstallet i Danmark med ca. 17.000, og tallet dækker over store regionale

forskelle. Hovedparten af væksten skete i Region Hovedstaden, mens Region Nordjylland op-

levede en beskeden befolkningstilvækst, og Region Syddanmark oplevede tilbagegang. Der er

ligeledes forskelle i baggrunden for regionernes befolkningstilvækst, hvor nogle skyldes fød-

selsoverskud, mens andre skyldes tilflytning eller indvandring, jf. tabel Tabel 3.1.

Tabel 3.1

Regionernes udvikling i befolkningstal, 2019

Fødsels-

overskud

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

7.227

-1.955

-567

2.785

-228

Nettoindvan-

drede

4.564

1.063

1.409

1.946

382

Samlet

befolkningstil-

vækst

10.461

621

-243

5.662

181

Nettotilflyttede

-1.514

1.431

-1.074

1.028

129

Anm.:

Summen af de tre kategorier er ikke lig med ”samlet befolkningstilvækst”, da der også er korrektioner i den

samlede befolkningstilvækst.

Kilde: Danmarks Statistik

Væksten i befolkningstallet i byområder i eller tæt på de største byer har været ca. 1 pct. årligt

siden 2010. Byområder længere væk fra de største byer og landdistrikter tæt på de største byer

har haft en mindre vækst de seneste fem år, mens befolkningstallet de foregående fem år var

stabile. Landdistrikter længere væk fra de største byer har haft et fald i befolkningstallet på ca.

5 pct. samlet siden 2010, jf. fFigur 3.2.

Denne udvikling er blandt andet et udtryk for den såkaldte dobbelturbanisering, hvor befolknin-

gen søger fra de tyndt befolkede områder og små byer til mellemstore byer. Samtidig er der en

bevægelse til de endnu større byer.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Figur 3.2

Udvikling i befolkningstal fordelt på byer og landdistrikter tæt på og længere væk

fra de største byer, 2010-2020

Byområder i eller tæt på de største byer

Landdistrikter tæt på de største byer

110

108

106

104

102

100

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Byområder længere væk fra de største byer

Landdistrikter længere væk fra de største byer

Indeks 2010=100

Anm.: Befolkningstallet er opgjort den 1. januar hvert år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Udviklingen i de forskellige sognetyper på tværs af regioner viser en tydelig tendens. I alle fem

regioner har befolkningstallet været stigende i byområder i eller tæt på de største byer. Omvendt

har det været faldende længere væk fra de største byer. Region Nordjylland er den region, der

både har oplevet størst vækst i indbyggertallet i byområder og samtidig det største fald i land-

distrikterne. Her synes urbaniseringen altså at være kraftigst, jf. fFigur 3.3.

Figur 3.3

Regionale forskelle i udviklingen i befolkningstal siden 2010 (pct.)

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

-4

-8

Byområder i eller tæt på de Byområder længere væk fra

største byer

de største byer

Landdistrikter tæt på de

største byer

Landdistrikter længere væk

fra de største byer

Anm.: Figuren viser den procentvise udvikling i befolkningstallet i hver region siden 2010, jf. sognetypologien.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Tilbagegangen i befolkningstallet er visse steder i landet et resultat af fraflytning og et lavere

fødselsoverskud på grund af en aldrende befolkning. Mens de unge i høj grad flytter fra landdi-

striktskommuner ind til byerne, er der en nettotilflytning af familier og andre i den erhvervsaktive

alder til stort set alle kommuner uden for de større byer. Dog er tilflytningen i de fleste kommuner

længere væk fra de større byer ikke stor nok til at opveje fraflytningen af unge, jf. fFigur 3.4.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Figur 3.4

Nettotilflytninger til kommuner længere væk fra en større by fordelt på alder, 2019

500

-500

-1.000

-1.500

-2.000

-2.500

0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

Anm.: Figuren viser nettoantallet af personer, der er flyttet til/fra en kommune, der ligger længere væk fra en større

by. Tallene inkluderer personer, der er flyttet mellem kommuner, der ligger længere væk fra en større by.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Som det vil fremgå af de kommende kapitler, har centraliseringen gennem en længere årrække

betydet, at graden af nær offentlig service er forringet i landdistrikterne. Det er ikke kun offentlige

institutioner, der er blevet centraliseret. Det er beslutningskraften også. Før 2007 var der 271

kommuner med hver deres kommunalbestyrelse. Nu er der 98. Hvor der tidligere var 14 amter,

er der nu fem regioner. Det betyder, at mange oplever, at der i dag er ringere mulighed for, at

deres lokalområde bliver hørt.

Detailhandelen er også inde i en udvikling, hvor der sker en centralisering af butikkerne i de

større byer, samtidig med at den fysiske detailhandel generelt er udfordret af e-handel. Udvik-

lingen betyder, at den klassiske bymidte med detailhandel og andre serviceerhverv i mange

mindre og mellemstore byer udfordres.

Antallet af dagligvarebutikker er faldet fra 5.151 i 2009 til 4.294 i 2019, og tallet har været stabilt

faldende år for år. Tallet dækker over en omfordeling mellem butiksstørrelser og typer, hvor der

er sket en stigning i antallet af discountbutikker, mens der har været et kraftigt fald i antallet af

mindre butikker. I byerne betyder det en ændring af dagligvarehandelen, mens det i de mindste

byer kan betyde, at byens dagligvarebutik er lukket, jf. figur 3.5.

Figur 3.5

Udvikling i antallet af dagligvarebutikker, 2009-2019

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

5.400

5.200

5.000

4.800

4.600

4.400

4.200

4.000

3.800

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: Dagligvarebutikker er defineret som store varehuse i dagligvaresektoren og kiosker i conveniencesektoren.

Kilde: Retail Institute Scandinavia

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

NÆRHED I SUNDHEDSVÆSENET

Regionerne bygger i disse år nye supersygehuse, og behandlingerne samles på færre syge-

huse. Den nye struktur for sundhedsvæsenet vil betyde, at den specialiserede sygehusbehand-

ling samles på 21 akutsygehuse, som tilbyder specialiseret behandling og kan håndtere akut

sygdom. Det skal sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen for patienterne. Men det betyder

også, at der i nogle områder af landet kan blive længere til behandling, som ikke nødvendigvis

skal foretages på et specialiseret sygehus. Det er hovedsageligt i de mindst befolkede regioner,

at antallet af sygehuse er faldet, og borgerne i landdistrikterne har fået længere til sygehusbe-

handling, jf. fFigur 4.1.

Figur 4.1

Antal lukkede sygehuse, 2007-2019

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Anm.: Gælder alene somatiske sygehuse. Oversigten gælder også lukning af matrikler ifm. flytning af aktiviteten

til en anden matrikel.

Kilde: Sundheds- og Ældreudvalget, 2019-2020, alm. del spm. 6

Ud over udviklingen, hvor flere sygehuse er lukkede siden 2007, er der også udfordringer med

lægedækning i almen praksis i flere dele af landet, ikke mindst i landdistrikter. Det betyder, at

mange danskere kan have svært ved at finde en praktiserende læge, der modtager nye patien-

ter, hvis de flytter, eller hvis de af andre årsager ønsker at skifte alment praktiserende læge.

Lægedækningsudfordringerne er særligt markante i Nordjylland, Vestsjælland, Lolland-Falster

og hovedstadsområdet, jf. fFigur 4.2.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Figur 4.2

Lægepraksis med lukket for tilgang, 2019

Anm.: Yderregisteret. Regions- og udbudsklinikker er ikke medtaget. Kun klinikker med over 100 patienter er talt

med.

Kilde: Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

ADGANG TIL UDDANNELSE

Uddannelsesmuligheder har stor indflydelse på bosætning, og særligt unge er tilbøjelige til at

flytte i forbindelse med optag på videregående uddannelser. Derfor er adgangen til uddannelse

i hele landet vigtig for at tiltrække og fastholde unge, men også for at gøre landdistrikterne og

de små og mellemstore byer mere attraktive for borgere og virksomheder.

Gode uddannelsesmuligheder har samtidig stor betydning for virksomheders adgang til kvalifi-

ceret arbejdskraft. Her spiller ungdomsuddannelserne en væsentlig rolle. Nogle af de små gym-

nasier uden for de store byer er økonomisk pressede, blandt andet som følge af faldende elev-

tal. Samme problemstilling gør sig gældende for erhvervsskolerne i landdistrikterne, som har

oplevet en faldende søgning i de seneste par år. Dette skal ses i sammenhæng med, at antallet

af unge i landdistrikterne er faldende. Frem mod 2030 bliver ungdomsårgangene desuden min-

dre, hvilket ligeledes bliver en udfordring for ungdomsuddannelserne.

På samme måde er adgang til velfærdsuddannelser i hele landet afgørende for, at den offentlige

sektor i alle dele af Danmark kan rekruttere medarbejdere i eksempelvis sundhedsvæsenet,

ældreplejen og på børneområdet.

Fra 2013 til 2019 er andelen af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse faldet i største-

delen af kommunerne. De kommuner, hvor andelen er steget, er typisk beliggende længere

væk fra de større byer, jf. figur 5.1. I samme periode er andelen af befolkningen med en vide-

regående uddannelse som den højest fuldførte steget i samtlige kommuner, hvor stigningen er

størst i de større bykommuner samt omkringliggende kommuner, jf. figur 5.2.

Figur 5.1

Udvikling i andelen

af befolkningen

Figur 5.2

Udvikling i andelen af befolkningen

med en erhvervsfaglig uddannelse, 2013- med en videregående uddannelse, 2013-2019

2019

Anm.: Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-69 år).

Udvikling i andelene er opgjort i procentpoint.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Anm.: Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-69 år).

Udvikling i andelene er opgjort i procentpoint.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Befolkningen længere væk fra de større byer har oftere en grundskole eller erhvervsfaglig ud-

dannelse som den højest fuldførte, mens befolkningen med en længerevarende uddannelse

udgør en større andel i byområder tæt på de større byer. Andelen af personer med en lang

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2020-2030 (15-20-årige).

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

videregående uddannelse er ca. tre gange større i byområderne tæt på de større byer end i

resten af landet, jf. fFigur 5.3.

Figur 5.3

Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Byområder i eller tæt på Byområder længere væk Landdistrikter tæt på de

de største byer

fra de største byer

største byer

Grundskole

KVU, MVU, BACH

Ph.d. og forskeruddannelser

Landdistrikter længere

væk fra de største byer

Gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser

LVU

Anm.: Figuren er opgjort efter bopælssogn. Uddannelserne er grupperet efter DISCED. Kun personer med alderen

15+ er talt med.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

I perioden 2005-2019 er større bykommuners andel af tilgangen på professionsbacheloruddan-

nelser steget fra 73 pct. til 79 pct. Omvendt er andelen faldet for kommuner tæt på en større by

og særligt kommuner længere væk fra en større by, hvor andelen er faldet fra 19 pct. til 15 pct.

Ses der alene på de fire store uddannelsesbyer, Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg,

er andelen af elevtilgangen på professionsbacheloruddannelser steget fra 60 pct. til 63 pct., jf.

fFigur 5.4. På folkeskoleområdet er det kommuner længere væk fra de største byer, der har haft

den største relative nedgang i antallet af skoler siden 2007, mens større bykommuner har haft

den mindste nedgang, jf. Figur 5.5. Det sker ofte som led i en effektivisering eller for at øge

kvaliteten, men resulterer også i en generel større afstand til nærmeste folkeskole.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Figur 5.4

Udvikling i andelen af tilgang

Figur 5.5

Udvikling i antal folkeskoler, 2007-

for professionsbachelorer, 2005-2019

2019

100%

90%

80%

70%

95%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019

Kommuner længere væk fra en større by

Kommuner tæt på en større by

Større bykommuner

Kommuner tæt på en større by

Kommuner længere væk fra en større by

90%

85%

80%

75%

70%

110%

105%

100%

Anm.: Ved tilgang forstås antal individer, som er

startet på institutionen/uddannelsen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Anm.: Opgørelserne tager ikke højde for historiske skift

i skolernes institutionstype eller enhedsart. Institutions-

registeret er et administrativt register, som ikke indehol-

der en forløbshistorik for de enkelte skoler. Det betyder,

at det er den seneste oplysning i Institutionsregisteret

om skolernes enhedsart og institutionstype, der afgør,

om en skole indgår i opgørelsen. Det medfører en lille

usikkerhed i de opgjorte tal, da skoler i sjældne tilfælde

kan ændre enhedsart eller institutionstype. Eksempel-

vis kan nævnes en skole, som går fra at være en ho-

vedinstitution til at være en afdeling. I dette tilfælde vil

skolens enhedsart skifte, og skolen vil i indeværende

opgørelse indgå som afdeling i alle skoleår, selvom

skolen reelt var en hovedinstitution tidligere og således

ikke burde tælle med i de tidligere år. Opgjort pr. 30.

september 2019.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets Institutions-

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

POLITI OG TRYGHED I HELE DANMARK

Borgerne skal opleve et politi, som er nærværende og skaber tryghed rundt om i hele Danmark

–

dér hvor danskerne har brug for det. Det tryghedsskabende og borgernære politiarbejde er

blevet udfordret af de seneste års nye opgaver med blandt andet terrorbevogtning og grænse-

kontrol. Samtidig er der gennem en årrække gennemført reorganiseringer i politikredsene, der

har betydet, at politiet i dag er fysisk til stede færre steder i landet. Politiet har i dag 99 lokationer,

hvor der er ugentlig åbningstid for borgerbetjening. Kun 41 af disse lokationer har en åbningstid

på mere end 10 timer om ugen, jf. figur 6.1.

Figur 6.1

Kort over politiets lokationer med ugentlig åbningstid, 2020

Kilde: Rigspolitiet

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

GODE FYSISKE RAMMER OG BOLIGER

Gode fysiske rammer, såsom adgang til natur, indbydende og levende bymiljøer og mulighed

for at bosætte sig i attraktiv og tidssvarende boligmasse, er vigtige forudsætninger for at til-

trække og fastholde borgere.

Ejendomsmarkedet i flere områder uden for de store byer er præget af et skævt forhold mellem

udbud og efterspørgsel. Det viser sig blandt andet i antallet af ubeboede boliger

–

herunder

usælgelige huse, der står og forfalder. Specielt ø-kommunerne, Lolland-Falster og Nordvestjyl-

land er præget af et stort antal ubeboede boliger, jf. fFigur 7.1.

Ubeboede boliger udgør en udfordring for boligmarkedet, da et relativt højt antal ubeboede bo-

liger skaber et overudbud og gør det mindre attraktivt at købe bolig i området. Når nogle huse

forfalder, kan det også påvirke muligheden for at sælge nærliggende ejendomme. Denne ud-

vikling er med til at fastfryse boligmarkedet i visse områder.

Problematikken har også bredere samfundsmæssige konsekvenser. Ubeboede boliger påvirker

ikke blot attraktiviteten af et område i forhold til bosætning, men også turisme, og kan medvirke

til at skabe en demografisk ubalance, ligesom der kan skabes grobund for boligspekulanter, der

lejer boliger ud til udsatte borgere.

Figur 7.1

Andel ubeboede boliger af boligmassen, 2020

Anm.: Ubeboede boliger defineres som boliger uden tilknyttet CPR-nummer opgjort den 1. januar. Statistikken er

baseret på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og det Centrale Personregister (CPR).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

De små og mellemstore byer er vigtige for udviklingen i landdistrikterne, fordi de er med til at

forsyne landdistrikterne med blandt andet sundhedstilbud, kulturliv, uddannelsesmuligheder,

indkøbsmuligheder og arbejdspladser. Bymidter har historisk set været

–

og er i mindre grad i

dag

–

centrum for udveksling af varer og tjenesteydelser, kulturelle og sociale aktiviteter.

En konsekvens af udviklingen, hvor funktioner er blevet nedlagt, er, at nogle bymidter henligger

halvtomme, selvom andre serviceerhverv i et vist omfang rykker ind. Det påvirker byernes at-

traktivitet og dermed mulighed for at tiltrække bosætning og erhverv. Det påvirker ligeledes

bosætningen i de omkringliggende landdistrikter, når der bliver længere til specifikke servicetil-

bud.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

LIGE MULIGHEDER FOR FINANSIERING

Boligmarkedet i nogle yderområder af landet har været udfordret siden finanskrisen. Det bety-

der blandt andet, at nogle borgere i disse områder har haft sværere ved at finansiere boligkøb.

Regeringen har fokus på, at der skal være lige vilkår for at opnå finansiering, uanset hvor i

landet man er bosat. Regeringen er i gang med at se på mulighederne for, at finansieringsvil-

kårene i landdistrikterne kan forbedres.

Det går dog bedre på boligmarkedet i yderkommunerne i forhold til for bare nogle få år siden. I

en del yderkommuner er liggetiderne på huse faldet markant, og boligsalget er steget. Det vi-

ser en oversigt over de 20 kommuner med det største absolutte fald i den gennemsnitlige lig-

getid for huse de seneste to år (Tabel 8.1). Faldende liggetider og øget boligsalg i en række

yderkommuner peger på, at bedringen på boligmarkedet på landsplan de senere år også er

nået ud i landdistrikterne. Dette skal dog holdes op imod udviklingen over en længere periode,

idet flere af kommunerne stadig har en højere gennemsnitlig liggetid på boliger i 2020 end un-

der finanskrisen, hvor boligmarkedet lå underdrejet.

Tabel 8.1

Ændring i liggetider og antal solgte boliger for de kommuner med de 20 største fald i

liggetider i perioden, 2018-2020

Ændring liggetid

i antal dage

–

enfamilieshuse

-304

-227

-172

-140

-134

-123

-122

-105

-96

-94

-82

-73

-67

-65

-62

-61

-60

Ændring i antal

salg

–

enfamili-

eshuse

-15

-2

-12

-6

-14

-10

-11

-8

-24

Vesthimmerlands

Norddjurs

Varde

Morsø

Nordfyns

Ringsted

Slagelse

Hjørring

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Skive

Struer

Herning

Gentofte

Jammerbugt

Holbæk

Ikast-Brande

Billund

Svendborg

Horsens

Anm.: Ændring i liggetider opgjort fra september 2018 til september 2020. Ændring i antal salg opgjort mellem 2.

kvartal 2018 og 2. kvartal 2020. Opgørelsen indeholder kun parcel- og rækkehuse.

Kilde: Finans Danmark og egne beregninger

For at forstå de udfordringer, der opleves med finansiering i landdistrikterne, kan det derfor være

illustrativt at se på udviklingen på boligmarkedet over en længere periode.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Udviklingen i liggetiderne i dag i forhold til finanskriseårene, hvor liggetiderne steg i såvel de

største byer som i landdistrikterne, viser, at liggetiderne i mange yderkommuner fortsat ligger

betydeligt over liggetiderne under finanskrisen (Figur 8.2), hvor boligmarkedet ellers var svagt

med lav aktivitet. Ser man på for eksempel nordjyske kommuner som Jammerbugt, Hjørring og

Morsø, er liggetiderne fortsat højere end under finanskrisen, selvom antallet af solgte boliger i

nogle af disse kommuner er steget, og liggetiderne er faldet de seneste år. Alt i alt har de se-

neste års højkonjunktur således ikke ændret billedet af et relativt svagt boligmarked i mange

yderområder.

Der er således tegn på en strukturel ændring på boligmarkedet, hvor efterspørgslen er stær-

kere i og omkring større byer og svagere i de mest yderligt liggende områder. Skal der såle-

des for alvor sikres en bedre balance i efterspørgslen mellem by- og yderkommuner, vil det

kræve initiativer, der styrker grundlaget for at bo og arbejde i landdistrikterne.

Figur 8.2

Ændring i liggetid for huse siden finanskrisen

Anm.: Gennemsnitlig liggetid opgjort i perioden oktober 2008-september 2009 ift. perioden oktober 2019-septem-

ber 2020.

Kilde: Finans Danmark og egne beregninger

Udviklingen i udestående udlån fra 2014 til 2020 er vokset i 85 ud af i alt 98 kommuner (Figur

8.3). Det dominerende billede er således, at udlånet vokser, også i mange kommuner, der ikke

er beliggende i nærheden af de største byer. Men der er kommuner i for eksempel Vestjylland,

Sønderjylland og Sydvestsjælland, hvor det samlede udlån er faldet.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Figur 8.3

Vækst i udlån fra 2014 til 2020

Anm.: Ændring i beholdningen af realkreditudlån til husholdninger.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger

Penge- og realkreditinstitutters grundlag for at låne ud bliver, med den gældende økonomiske

struktur, skrøbeligere i områder med vigende befolkningstal og med butikker samt uddannel-

sesinstitutioner, der lukker. Det indebærer en større risiko for banker og realkreditinstitutter at

låne ud i sådanne områder, da der hersker usikkerhed om omsætteligheden af de ejendomme,

der ligger til sikkerhed for lånene. Pantsikkerhed er central i den danske realkreditmodel.

Der har tidligere været gennemført udvalgsarbejde, der har undersøgt udfordringer med at få

lån i landdistrikterne. Konklusionen har været, at finansieringsudfordringerne er af ikke-finansiel

karakter. Der er dog sket præciseringer af enkelte dele af den finansielle regulering, for eksem-

pel den såkaldte 6-månedersregel i forbindelse med værdiansættelse af fast ejendom.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR, DER

BINDER LANDET SAMMEN

Den trafikale og digitale infrastruktur har stor betydning for tilgængeligheden til eksempelvis

uddannelsestilbud, arbejdsmarked, offentlig og privat service samt kulturelle tilbud. Trafikal og

digital infrastruktur har dermed stor betydning for mulighederne for udvikling i landdistrikterne.

Den trafikale infrastruktur danner grundlaget for blandt andet arbejdskraftens mobilitet, en ef-

fektiv varetransport og for adgangen til uddannelser. En høj mobilitet og forøget pendling øger

mulighederne på arbejdsmarkedet.

Mere end 1,3 mio. danskere pendler mere end ti kilometer til arbejde. Det svarer til ca. 50 pct.

af de beskæftigede. Udviklingen går mod en større villighed til at transportere sig over store

afstande i forbindelse med arbejdet. Dette skyldes ikke mindst bedre infrastruktur og dermed

mindre transporttid. Således er andelen, der pendler mere end 50 km, steget fra ca. 7 pct. i

2010 til 9 pct. i 2020. Andelen af pendlere, der kører mere end 50 km dagligt, er markant højere

i kommuner længere væk fra en større by end tættere på de større byer, jf. fFigur 9.1.

Figur 9.1

Andel af pendlere, der pendler mere end 50 km til arbejde, 2010-2018 (pct.)

Større bykommune

Kommuner tæt på en

større by

Kommuner længere

væk fra en større by

Alle kommuner

2010

2018

Anm.: Opgjort som afstand mellem bopæl og arbejdssted inden for Danmark.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

God internetforbindelse giver mulighed for at arbejde hjemmefra, deltage i fjernundervisning

mv., og dermed kan en god forbindelse opveje for afstand mellem bopæl og arbejdsplads eller

uddannelse. En god internetforbindelse udgør i højere og højere grad også en forudsætning for

et velfungerende samspil mellem offentlige institutioner, borgere og virksomheder

–

særligt i

tyndere befolkede egne.

De fleste borgere og virksomheder i Danmark har god dækning, når det gælder højhastigheds-

bredbånd med hastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. I 2020 havde 94

pct. af alle boliger og virksomheder adgang til mindst 100/30 Mbit/s. Det er en stigning på 3

procentpoint fra 2018, jf. fFigur 9.2.

På regionalt plan er Region Sjælland ved at indhente de fire andre regioner, når det kommer til

udbredelsen af bredbånd med mindst 100/30 Mbit/s. Med en dækningsprocent på 97 er Region

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Syddanmark tættest på at komme i mål med opfyldelse af den nationale bredbåndsmålsætning

om, at alle boliger og virksomheder skal have adgang til mindst 100/30 Mbit/s senest i 2020, jf.

Figur 9.3.

Figur 9.2

Andelen af boliger og virksomhe-

Figur 9.3

Udviklingen i andelen af boliger og

der med 100/30 Mbit/s, 2020

virksomheder med 100/30 Mbit/s, 2014-2020

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Sjælland

100%

90%

80%

70%

60%

50%

2014

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Bygger på kortlægning af data indhentet fra te-

leoperatørerne.

fastnetteknologier

indgår

xDSL/kobber, kabel-tv, fiber og fast trådløst i kortlæg-

ningen.

Kilde: tjekditnet.dk (Energistyrelsen)

Anm.: Bygger på kortlægning af data indhentet fra tele-

operatørerne. Af fastnetteknologier indgår xDSL/kobber,

kabel-tv, fiber og fast trådløst i kortlægningen.

Kilde: tjekditnet.dk (Energistyrelsen)

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

UDVIKLINGEN PÅ DE DANSKE SMÅØER

De 27 danske småøer har en unik position i landdistrikterne, og hver enkelt ø udgør et afgræn-

set lokalsamfund. Derfor kan de danske småøer ses som særlige områder, der har mere til

fælles med hinanden, end de har med landdistrikterne i de kommuner, de er en del af.

Det samlede befolkningstal på de små danske øer var 4.506 i 2020. Øerne har over en længere

periode oplevet et fald i befolkningstallet. De sidste seks år har det samlede befolkningstal dog

ligget på et mere stabilt niveau, og siden 2016 har der været en beskeden fremgang i indbyg-

gertallet i modsætning til udviklingen i landdistrikterne længere væk fra de større byer. Befolk-

ningens gennemsnitsalder på småøerne ligger væsentligt over landsgennemsnittet, og stig-

ningstakten er højere, dog ser den ud til at have stabiliseret sig i de senere år, jf. figur 10.1.

Figur 10.1

Udvikling i befolkningstal samt gennemsnitsalder, 2010-2020

Hele landet

De 27 småøer

Landdistrikter længere væk fra de større byer

106

104

102

100

106

104

102

100

Hele landet

De 27 småøer

Landdistrikter længere væk fra de større byer

Anm.: Befolkningsudviklingen er indekseret med udgangspunkt i 2010=100. Gennemsnitsalderen på småøerne

er beregnet med sognedata. Kun sogne, som helt udgøres af småøer, er inkluderet, hvorfor enkelte øer er udeladt

af opgørelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

De danske småøers forbindelser til fastlandet varierer meget. For flere øers vedkommende er

det svært at kombinere en bopæl på en ø med et arbejde på fastlandet, særligt hvis der også

er væsentlig transporttid på fastlandet. Derfor er det vigtigt, at der er lokale arbejdspladser på

de danske småøer. Fra 2013 til 2018 er beskæftigelsen steget med 5,9 pct., hvilket er højere

end i landdistrikter og byområder længere væk fra de større byer. Beskæftigelsesfrekvensen er

dog stadig lavere, jf. tabel Tabel 10.2.

Tabel 10.2

Socioøkonomiske nøgletal for de danske småøer

Byområder

i eller tæt

på de stør-

ste byer

Beskæftigelsesfrekvens

(2018)

Udvikling i beskæfti-

gelse (2013-2018)

Bruttoledighed (2018)

74,2%

10,5%

4,1%

Byområder

længere

væk fra de

største byer

71,9%

5,5%

4,2%

Landdi-

strikter tæt

på de stør-

ste byer

79,4%

7,6%

2,8%

Landdistrik-

ter længere

væk fra de De 27 små-

største byer øer

75,8%

3,7%

3,3%

69,0%

5,9%

3,0%

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Andel beskæftigede i

primære erhverv (2018)

0,5%

1,0%

4,1%

5,5%

6,6%

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Øerne er ofte afhængige af gode færgeforbindelser med et højt antal færgeafgange og gode

sejltider for at fastholde og tiltrække nye øboere. Det samlede passagertal faldt i perioden 2012-

2015. I 2015 blev færgetaksterne nedsat, og efterfølgende er det samlede passagertal steget.

I hele perioden har der været fremgang i passagertallet til ø-kommunerne, mens passagertallet

til småøerne, på trods af en stigning i de senere år, stadig ligger under niveauet for 2012, jf.

fFigur 10.3.

Figur 10.3

Udvikling i antallet af passagerer til danske øer, 2012-2019

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2012

2013

2014

Småøer

2015

2016

2017

I alt

2018

2019

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø,

Avernakø, Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til

Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privatejet) indgår ikke,

da disse ruter primært grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

REGERINGENS KONKRETE INITIATIVER

Levende lokalt erhvervsliv og arbejdspladser

Sommerpakken

Med Aftale om sommerpakken af 19. juni 2020 iværksatte regeringen og Venstre, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet en

lang række initiativer til i alt 700 mio. kr., der blandt andet kom landets turisme- og kulturerhverv

til undsætning ved at give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og naturoplevelser i

sommermånederne. Sommerpakken afsatte blandt andet 186,5 mio. kr., som gav danskerne

mulighed for at få halv pris på entrebilletter til udvalgte kultur- og foreningsoplevelser i skolernes

sommerferie. 37,5 mio. kr. blev afsat til et initiativ med 50.000 såkaldte rejsepas med otte dages

fri-rejse-billet med kollektiv transport. 70 mio. kr. blev afsat til at give sommerhusudlejerne en

økonomisk håndsrækning gennem en forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommer-

huse. For at styrke indsatsen for genstart af turismen i både hovedstaden og i kyst- og naturtu-

rismen blev der endvidere afsat henholdsvis 15 mio. kr. til Wonderful Copenhagen og 15 mio.

kr. til Dansk Kyst- og Naturturisme. Og endelig blev det besluttet at nedsætte et genstartsteam

for turisme og oplevelsesøkonomi, som i september 2020 kom med anbefalinger til en genstart

af turismeerhvervet efter corona-krisen. Der er afsat 485 mio. kr. på tværs af otte genstartste-

ams til initiativer, der kan styrke eksporten inden for de enkelte erhverv.

Oprettelse af otte nye skattecentre

Regeringen meldte i februar 2020 ud, at skatteforvaltningen skal styrkes ved at ansætte 1.000

ekstra kontrolmedarbejdere samt oprette otte nye skattecentre i perioden 2020-2023. Der etab-

leres fire skattecentre i Jylland, hvor 500 nye arbejdspladser oprettes, to på Fyn, hvor 250 nye

arbejdspladser oprettes, og to på Sjælland, hvor 250 nye arbejdspladser oprettes. I oktober

2020 åbnede de to første nye skattecentre i Fredericia og Frederikssund, og i 2021 åbner de to

næste skattecentre i Viborg og Esbjerg. Placeringen af de nye skattecentre skal bidrage til at

sikre udvikling og muligheder bredt i hele landet.

To energiøer med 5 GW tilkoblet

Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er det besluttet, at der senest i 2030 skal etab-

leres to energiøer med i alt 5 GW tilkoblet. Energiøerne bliver verdens første og skal fremtids-

sikre dansk havvindudbygning. Den ene placeres i Nordsøen og skal have en kapacitet på 3

GW i 2030 med plads til mindst 10 GW på sigt. Den anden placeres på Bornholm og skal have

en kapacitet på 2 GW. Havvindmøller skal sikre, at vi i de kommende år kan elektrificere flere

dele af samfundet og samtidig bidrage til, at strømforbruget er grønt. Strømmen fra energiøerne

kan desuden eksporteres til vores nabolande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Eu-

ropa. På sigt skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, herunder PtX. Udviklingen og driften

af energiøerne vil have væsentlige positive effekter på beskæftigelsen.

Erhvervsfremmesystemet

Den 1. januar 2019 trådte det nye erhvervsfremmesystem i kraft. I det nye system får virksom-

hederne en markant enklere og mere effektiv adgang til den kommunale erhvervsservice og til

statslige erhvervsfremmeordninger. Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse har i marts 2020 indgået aftale om en ny strategi for Erhvervsfremme i Danmark 2020-

2023. Med aftalen rykker beslutningerne tættere på de lokale virksomheder og får et stærkt

fokus på blandt andet erhvervsudvikling, der bidrager til et sammenhængende Danmark.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Udviklingsplan for Sjælland og øerne

Dansk Kyst- og Naturturisme har i samarbejde med 17 sjællandske kommuner, turismeorgani-

sationerne på Sjælland og øerne og Realdania og i dialog med blandt andet Erhvervsministeriet,

Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen udarbejdet en udviklingsplan for Sjælland og øerne

med henblik på at øge turismeomsætningen i regionen frem til 2025. Udviklingsplanen blev

lanceret den 31. august 2020 og indeholder 21 konkrete tiltag fordelt under fem indsatsområder:

Stærke kraftcentre, større oplevelsesværdi, bæredygtig kapacitetsudvikling, bedre adgang og

mobilitet og øget kendskab.

Handleplan for outdoor-turisme

Dansk Kyst- og Naturturisme har i dialog med repræsentanter fra blandt andet Erhvervsmini-

steriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen og Danske Destinationer udarbejdet en

handleplan. Handleplanen blev offentliggjort i 2019 og skal skabe grundlaget for, at Danmark

kan udvikle sig til et af Europas bedste rejsemål for outdoor-turisme. Det skal blandt andet ske

gennem udvikling af udvalgte outdoor-tilbud, en sammenhængende infrastruktur og et varieret

udbud af kommercielle naturoplevelser.

National turismestrategi

Erhvervsministeren har i december 2019 bedt Det Nationale Turismeforum igangsætte arbejdet

med at formulere en ambitiøs strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme. Det Nationale Tu-

rismeforum består af repræsentanter for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber,

forskning og staten. Det Nationale Turismeforum forventer at offentliggøre strategien i første

halvår 2021.

International markedsføring af Danmark

Med Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer afsatte regerin-

gen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti og Alternativet 50 mio. kr. i 2020 til VisitDenmarks arbejde med turismemarkedsføring

af Danmark internationalt med henblik på at genstarte den danske turismeindustri.

Stærke lokalsamfund og beslutninger tæt på borgerne

Udligningsreform

Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet indgik d. 5. maj

2020 Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Aftalen betyder, at der

etableres et særligt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner på 1,5 mia. kr. og et tilskud til udsatte

hovedstadskommuner på 0,6 mia. kr. I alt medfører aftalen, at ca. 1,4 mia. kr. bliver flyttet til

landets 30 yderkommuner, og samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til kom-

munerne for op til 6,5 mia. kr. i 2021 og 5,5 mia. kr. varigt. Med aftalen om en reform af udlig-

ningssystemet bliver der skabt et mere robust og enkelt udligningssystem, som giver stabilitet

og forudsigelighed om de økonomiske rammer for kommunerne. Med aftalen skabes forudsæt-

ningerne for et Danmark i bedre balance. Aftalen skaber grundlaget for et mere robust udlig-

ningssystem, hvor en række kendte problemer løses, samt et udligningssystem, der får Dan-

mark til at hænge bedre sammen.

Lokale aktionsgrupper (LAG) og lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG)

Lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og

innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Regeringen har i 2020 afsat 30 mio. kr. ekstra til LAG-projekter, der fremmer bæredygtig udvik-

ling og grøn omstilling. Tilførslen af de 30 mio. kr. var en tilbagerulning af den tidligere regerings

besparelse på LAG, der blev indført i 2015. Regeringen tilbageruller også for 2021 V-regerin-

gens besparelse, således at der, i lighed med i år, er afsat 93 mio. kr. til LAG i 2021.

Landdistriktspuljen

Landdistriktspuljen fremmer landdistriktsudvikling gennem støtte til projekter og udvalgte aktø-

rer. Puljens formål er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, ser-

vice, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små

øsamfund, eller som kan belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og informere om udviklings-

mulighederne i landdistrikterne. Der er afsat 17,4 mio. kr. til forsknings- og informationsprojek-

ter, forsøgsprojekter og projekter på de danske småøer i 2020. Heraf er 10 mio. kr. uddelt til

grønne og bæredygtige projekter i første del af 2020.

Fast basisbevilling til Center for Landdistriktsforskning

Der er i november 2020 indgået en politisk aftale for Center for Landdistriktsforskning ved Syd-

dansk Universitet i Esbjerg, der sikrer centeret 1,5 mio. kr. i årlig støtte fra Landdistriktspuljen.

Center for Landdistriktsforskning er desuden blevet forpligtet til at prioritere kommunikation og

formidling af centerets forskningsresultater. Derfor øremærkes 0,1 mio. kr. til et formaliseret

samarbejde mellem forskningsinstitutioner på landdistriktsområdet og Videncenter for Landdi-

strikter under Landdistrikternes Fællesråd.

Nærhed i sundhedsvæsenet

Løft til regionerne

Regeringen har med økonomiaftalen med Danske Regioner for 2020 løftet det regionale sund-

hedsvæsen med 1,5 mia. kr. samt aftalt, at antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen me-

dicin skal løftes med 100 ekstra forløb, så der kan komme flere praktiserende læger til gavn for

borgere i hele landet. Med aftale om regionernes økonomi for 2021 er der enighed om at fort-

sætte implementeringen af sidste års aftale om 100 ekstra hoveduddannelsesforløb i almen

medicin. Med finanslovaftalen for 2020 blev regionerne prioriteret med yderligere 600 mio. kr. i

2020 og 900 mio. kr. fra 2021 til bedre psykiatri og flere sygeplejersker.

Digitale løsninger i den nære indsats

Regeringen har besluttet at videreføre og igangsætte nye telemedicinske løsninger, som for

eksempel videokonsultationer og hjemmemonitorering, som sikrer, at flere sundhedsopgaver

løses tættere på borgeren i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det medvirker til

en mere fleksibel kontakt, hvor der i højere grad kan tages højde for individuelle behov. Tele-

medicinske løsninger, som videokonsultationer med sygehus, kommune og almen praksis og

hjemmemonitorering af borgere, giver mulighed for, at borgere i alle egne af Danmark har en

let og fleksibel digital adgang til sundhedsvæsenet.

Adgang til uddannelse

Styrkelse af erhvervsuddannelserne

Med aftalen om finansloven for 2020 afsatte regeringen 175 mio. kr. i 2020 og 185 mio. kr. årligt

i perioden 2021-2023 til en forlængelse og en yderligere forhøjelse af kvalitetspuljen til erhvervs-

uddannelserne. Kvalitetspuljen har til formål at styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder

Trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra maj 2020 om 5,4 mia. kr. fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt

virksomheder. Formålet med aftalen er at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virk-

somheder i hele landet gennem blandt andet løntilskud til arbejdsgivere, som har og ansætter

lærlinge og styrket skolepraktik på erhvervsskolerne.

Øget udkantstilskud til almene gymnasier

I forbindelse med Aftale om udmøntning af negativ budgetregulering i 2020 og frem optaget i

forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og job er det samlede udkantstilskud til

almene gymnasier

forhøjet med 8,7 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Udkantstilskuddet ydes

til almene gymnasier med færre end 430 årselever, og som ligger mere end 20 km fra nærmeste

gymnasium. Formålet er at understøtte et bredt geografisk udbud af almengymnasiale uddan-

nelser og almene gymnasier beliggende i tyndt befolkede områder.

Analyser af det videregående uddannelseslandskab

Regeringen har igangsat analyser af uddannelseslandskabet for blandt andet de videregående

velfærdsuddannelser. Grundlaget skal blandt andet anvendes i arbejdet mellem Uddannelses-

og Forskningsministeriet, kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner om mulighederne for

at etablere nye uddannelsestilbud. Formålet er at understøtte uddannelser i hele landet, så alle

unge har gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor.

Flere midler til STEM-uddannelser i hele landet

Regeringen og aftalepartierne bag bevillingsreformen for de videregående uddannelser har for-

delt 102 mio. kr. til at øge optaget på uddannelser inden for teknik, it og naturvidenskab (STEM-

uddannelser) i perioden 2019-2022. Midlerne fordeles efter en model, så der etableres mange

studiepladser uden for de store byer. Formålet er at uddanne flere inden for STEM-området i

hele landet til gavn for det lokale og regionale erhvervsliv.

Nye uddannelsesudbud uden for de store byer

Uddannelses- og forskningsministeren godkendte i efteråret 2019 en række nye uddannelses-

udbud på baggrund af ansøgninger fra uddannelsesinstitutionerne. Der blev godkendt 19 nye

uddannelsesudbud, hvoraf 15 uddannelsesudbud var uden for de fire største byer. Det skal

bidrage til, at alle unge har gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor.

Særtilskud til små erhvervsskoler i tyndt befolkede områder

I forbindelse med aftalen Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til fremtiden blev der

afsat 10 mio. kr. i 2019 til et særtilskud til små erhvervsskoler, der modtager udkantstilskud, og

som har under 450 årselever. Regeringen har sammen med aftalekredsen besluttet at videre-

føre særtilskuddet for perioden 2020-2022. Særtilskuddet skal være med til at opretholde og

styrke eksisterende uddannelsestilbud i tyndt befolkede områder, så det fortsat er muligt og

attraktivt for unge at uddanne sig i tyndt befolkede områder.

Pulje til lukningstruede VUC-afdelinger

I forbindelse med finansloven for 2020 har regeringen afsat i alt 50 mio. kr. i perioden 2020-

2023 til lukningstruede VUC-afdelinger.

VUC’er, som har en lukningstruet afdeling, vil kunne

søge om at få del i midlerne. Formålet med puljen er at sikre en bred uddannelsesdækning, så

alle voksne, der har brug for at få opkvalificeret deres almene kompetencer, kan tilgå et tilbud

inden for relativ nær afstand af deres hjem.

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

Indsats for ungdomsuddannelser i hele landet

Regeringen har gennemført et midlertidigt stop for fusioner mellem gymnasier,

VUC’er og er-

hvervsrettede institutioner for at forhindre yderligere centralisering. Der er undtagelser fra dette

stop, for eksempel hvis en fusion kan skabe bedre uddannelsesmuligheder i tyndt befolkede

områder. Regeringen har desuden gennemført et eftersyn af institutionslandskabet samt et ef-

tersyn af tilskuds- og taxametersystemet. På baggrund af dette vidensgrundlag forventer rege-

ringen at gennemføre initiativer, der skal skabe bedre rammer for adgang til ungdomsuddan-

nelser i hele landet. I efteråret 2020 vil de første skridt hertil blive taget i forhandlingerne om

elevfordeling på gymnasieområdet og ændringer af taxametersystemet.

Politi og tryghed i hele Danmark

Ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden

Regeringen ønsker et nærværende politi, der er synligt, tilgængeligt og tæt på borgerne. Derfor

vil regeringen styrke politiets synlighed og lokale tilstedeværelse i hele landet med etableringen

af 20 nye nærpoliti-enheder. De nye nærpolitienheder skal placeres geografisk spredt i hele

landet under hensyn til blandt andet afstanden til eksisterende lokationer med begrænset bor-

gerbetjening og kriminalitetsniveauet, ligesom regeringen ønsker at styrke politiets tilstedevæ-

relse i de særligt udsatte boligområder.

Regeringen ønsker også flere lokalbetjente med kendskab til de lokale kriminalitetsudfordringer,

som kan bidrage til øget tryghed og nedbringelse af den borgervendte kriminalitet. Derfor vil

regeringen samtidig med de 20 nye nærpolitienheder styrke det lokale og tryghedsskabende

politiarbejde med 110 ekstra lokalbetjente, der er koblet til de nye enheder.

Herudover styrkes den lokale tilstedeværelse på tværs af landet med yderligere 40 lokalbe-

tjente, så det lokale politiarbejde i alt styrkes med 150 dedikerede lokalbetjente. Med initiativet

vil der på landsplan være ca. 550 dedikerede lokalbetjente i 2024.

Regeringen vil sikre, at flere politiopgaver løses i politikredsene tættere på borgerne. Konkret

skal der via en reform af Rigspolitiet blandt andet være 150 flere operative politibetjente i kred-

sene til at løse politiopgaver. En del af opgaverne er tidligere blevet løst centralt i Rigspolitiet,

men vil fremover skulle løses lokalt i kredsene tæt på borgerne, ligesom en del af betjentene

skal styrke straffesagsbehandlingen i politikredsene.

Gode fysiske rammer og boliger

Partnerskab for levende bymidter

Regeringen har oprettet et partnerskab for levende bymidter med det overordnede formål at

understøtte kommunernes arbejde med at fastholde og skabe levende bymidter i små og mel-

lemstore byer. I partnerskabet indgår organisationer med særlig viden inden for detailhandels-

branchen, ejendomsbranchen, erhvervslivet, kultur og byliv, bysamarbejder og kommuner, Kul-

turministeriet og Erhvervsministeriet. Partnerskabet har fokus på at fastholde liv og aktiviteter i

små og mellemstore byer og skal blandt andet analysere igangværende projekter og foretage

en systematisk erfaringsopsamling af gode eksempler på levende bymidter. Målet er en værk-

tøjskasse med forslag til løsninger og konkrete greb til bymidteudvikling og -omstilling samt at

komme med anbefalinger til statslige indsatser. I fase to skal de konkrete forslag afprøves i 3-5

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

byer, som skal udarbejde konkrete udviklingsstrategier i partnerskab mellem kommunen, han-

delsstandsforeningen og evt. andre lokale aktører. Udviklingsstrategien skal danne rammen om

en mere målrettet og sammentænkt indsats fra såvel offentlige som private aktører i byen.

Grøn toning af Landdistriktsprogrammet

Med regeringens beslutning om grøn toning af Landdistriktsprogrammet 2020 ændres en række

ordninger, så de bliver grønnere og blandt andet bidrager til at nå regeringens ambitiøse kli-

mamål. I alt er der afsat 315 mio. kr. til indsatser på Miljø- og Fødevareministeriets område.

Konkret kommer der 65 mio. kr. til private, som vil rejse ny skov på deres landbrugsjord, 15 mio.

kr. til at forbedre naturkvaliteten på overdrev og andre lysåbne naturtyper og 170 mio. kr. til to

nye staldmoderniseringsordninger, som skal sikre nyere og grønnere teknologi end tidligere.

Samtidig er der afsat yderligere 65 mio. kr. til kvælstofindsatsen i 2020.

Evaluering af planloven

I 2016 indgik den daværende regering en bred aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folke-

parti om modernisering af planloven. Den moderniserede planlov trådte i kraft d. 15. juni 2017

og har givet kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og ud-

vikling, samtidig med at der værnes om et godt miljø og en righoldig natur. Planloven evalueres

frem mod første kvartal 2021. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvorvidt planlovgiv-

ningen under respekt for beskyttelsen af natur og landskab eventuelt kan fornys og forenkles

yderligere, så reglerne bedre imødekommer nutidens og fremtidens behov hos kommuner, bor-

gere og virksomheder.

Analyse af boligmarkedet i landdistrikterne

Boligministeren har igangsat en analyse, der fokuserer på, hvordan der kan sikres en positiv

udvikling på boligmarkedet i landdistrikterne og de mindre provinsbyer særligt med henblik på

tilpasning af boligforsyningen. Analysen forventes færdig i december 2020. Der er behov for, at

der kan udarbejdes nogle langsigtede og helhedsorienterede planer for tilpasningen og udvik-

lingen af boligmassen de steder i landdistrikterne og de mindre provinsbyer, hvor boligudbuddet

ikke matcher efterspørgslen.

Større kontrol med boligspekulanter

Regeringen vil sætte en stopper for udlejningen af boliger, der i praksis er ubeboelige som følge

af sundheds- eller brandfare. Det sker i form af et nyt lovforslag, der blev fremsat i oktober 2020.

Ordningen vil indebære, at udlejere af boliger opført for mere end 40 år siden, der ikke har været

udlejet inden for det seneste år, skal anmelde boligen til kommunalbestyrelsen, før der sker

udlejning. Lovforslaget udmønter den politiske aftale om en anmeldelsesordning til at modvirke

udlejning af ubeboelige boliger af 28. december 2018. Det er forventningen, at lovændringen

træder i kraft i januar 2021.

Fortsættelse af nedrivningspuljen

Regeringen har på finansloven for 2020 afsat ca. 145 mio. kr. i 2020 til støtte til nedrivning og

istandsættelse mv. af boliger og bygninger i landdistrikterne. Den statslige nedrivningspulje bi-

drager til en positiv udvikling i landdistriktskommunerne, som i forvejen har en presset økonomi

og derfor kan have svært ved finansiere nedrivningen alene.

Pulje til multifunktionel jordfordeling

Regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken er blevet enige om en model for multifunktionel

jordfordeling, hvor kommuner kan søge om at få dækket udgifter til jordfordeling. Det skal ske

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

gennem lokale projekter, som blandt andet skal gavne klima, natur og landmænd over hele

landet, men udgangspunktet er, hvad man lokalt er interesseret i. Der er afsat 150 mio. kr. til

aftalen.

Særpulje i Landdistriktspuljen

Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er det besluttet at tilføre 10 mio. kr. årligt i 2021-

2024 til Landdistriktspuljen. Midlerne har til formål at kompensere de lokalsamfund, som har

mange vindmøller i nærområdet. Midlerne vil kunne støtte tiltag til forbedring af lokalsamfundet,

herunder kultur- og fritidsaktiviteter i området, hvilket også forventes at øge den lokale jobska-

belse.

Aftale om Sommer i naturen 2020

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den

19. juni 2020 Aftale om bedre muligheder for, at danskerne kommer ud i naturen i sommeren

2020. Som led i aftalen gennemføres formidlingsindsatser, herunder indsatser for sårbare og

udsatte grupper, og der etableres nye og opgraderes eksisterende faciliteter på statens natur-

arealer. Indsatser skal sikre gode oplevelser i den danske natur, hjælpe de mange besøgende

med at sprede sig mest muligt i naturen og medvirke til, at flere, herunder sårbare og udsatte

grupper og mennesker med handicap, kan komme ud i naturen.

Mobilitet og infrastruktur, der binder landet sammen

Mulighed for at understøtte mobilitet i yderområder

Den kollektive trafik i yderområderne er udfordret, og den konventionelle kollektive trafik er ofte

ikke fleksibel eller attraktiv nok. I dialog med sektoren skal Transport- og Boligministeriet afsøge,

om der er muligheder for at understøtte mobilitet i yderområderne via forsøgsordninger, hvor

nye og alternative former for kollektiv trafik afprøves. Formålet er at sikre bedre mobilitet for

befolkningen i landdistrikterne.

Vestdanmark Connected

Programmet ”Vestdanmark Connected” er et ruteudviklingsprogram

under Erhvervsministeriets

område med inddragelse af Transport- og Boligministeriet, der arbejder for at tiltrække uden-

rigsflyruter til Vestdanmark. Programmet er for nyligt blevet styrket med Aftale om luftfartspakke

af 25. juni 2020, hvor der blev afsat 9 mio. kr. til Vestdanmark Connected. Det generelle formål

med programmet er at tiltrække nye flyruter med inbound turismepotentiale og betydning for

erhvervslivet til de vestdanske lufthavne. Den øgede bevilling har til hensigt at øge aktiviteten i

luftfartsbranchen efter udbredelsen af COVID-19 og dermed bidrage til at understøtte luftfarts-

relaterede virksomheder i Danmark. Programmet giver mulighed for, at de vestdanske lufthavne

kan søge om medfinansiering af markedsføringsaktiviteter til at understøtte tiltrækning af uden-

rigsflyruter, der ikke i forvejen betjenes af de vestdanske lufthavne.

Evaluering af taxiloven

Transport- og Boligministeriet gennemfører en evaluering af taxiloven. Som en del af evaluerin-

gen vil det blive belyst, hvorvidt de dele af taxiloven, der retter sig mod at understøtte taxikørsel

i landdistrikter, anvendes af henholdsvis kørselskontorer og kommuner. Formålet er at afdække,

hvorvidt de relevante aktører benytter sig af taxilovens særlige muligheder for at understøtte

taxikørsel i landdistrikter.

Udmøntning af grøn buspulje på finansloven for 2020

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

I finansloven for 2020 blev der afsat 75 mio. kr. til en grøn buspulje. Den 22. april 2020 indgik

aftalekredsen bag finansloven for 2020 en aftale om

Grøn buspulje til regionale busser og øer,

hvormed midlerne prioriteres til at dække en del af meromkostninger forbundet med den grønne

omstilling af regional buskørsel og buskørsel på øer (med øer menes ø-kommuner uden bro

eller landfast forbindelse). Formålet med buspuljen er at understøtte og accelerere den grønne

omstilling af regional buskørsel samt buskørsel på øer.

Udviklingen på de danske småøer

Landdistriktspuljens støtte til projekter på de små øer

Landdistriktspuljen støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser

på småøerne. Det overordnede formål med puljens støtte til projekter på småøerne er at sikre

levevilkårene og bosætningen i de små øsamfund. Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud

eller lån og skal iværksættes på en eller flere af de 27 småøer. Landdistriktspuljens anden an-

søgningsrunde i 2020, hvor der blandt andet er udbudt midler til projekter på de små øer, havde

ansøgningsfrist den 14. oktober 2020.

Forbedrede tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster

Som opfølgning på Aftale om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for

personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer, som et enigt

Folketing stod bag, er der fra 2019 og frem tilført yderligere 5,3 mio. kr. til ordningen på passa-

gerområdet, ligesom der er etableret en særlig godsordning for Mandø. Endvidere har kommu-

ner med små øer fået større fleksibilitet til at bruge tilskuddet i skolernes sommerferie, hvis der

er plads på den lokale færge. De to tilskudsordninger er samtidig forenklet. Nedsættelse af

færgetakster for personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse

øer har til formål at understøtte erhvervslivet og turismen på øerne og dermed styrke bosætnin-

gen.

Gratis og billigere færgebilletter

I forbindelse med Aftale om sommerpakken blev det gjort gratis for alle gående og cyklende at

sejle på de danske indenrigsfærger i hele juli 2020. Derudover er der afsat midler til reduktion

af billetpriser på ruten Rønne-Ystad og ruterne til de små øer samt Ærø, Fanø, Læsø og Samsø

i august og september 2020. Formålet er at understøtte økonomien på øerne, som har været

hårdt ramt af den ekstraordinære COVID-19-situation.

Mulighed for fravigelse af maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger

Maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger kan være en barriere for opførelse af almene

boliger på småøer. Derfor blev der med Grøn boligaftale 2020 indgået aftale om, at der skal

være mulighed for at fravige maksimumsbeløbet på småøerne. Det giver kommuner mulighed

for at overskride maksimumsbeløbet for opførelse af almene boliger, hvis det lokalt vurderes

hensigtsmæssigt. En overskridelse af maksimumsbeløbet betinges af, at kommunerne har fuld

anvisningsret til boligerne.

Puljemidler til huslejenedsættelser og nye almene boliger

Med Grøn boligaftale 2020 blev det ligeledes besluttet at afsætte en pulje på 6 mio. kr. fra

Landsbyggefonden til huslejenedsættelser til eksisterende almene boliger på småøerne. Hus-

lejetilskuddet udgør 20.000 kr. årligt pr. bolig og ydes i perioden 2021-2026. Den samlede pulje

kan støtte huslejenedsættelser i 50 almene boliger på småøerne. Parterne er derudover enige

om at afsætte en pulje på 30 mio. kr. fra Nybyggerifonden i perioden 2021-2026 til nye almene

ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Regional- og landdistrikspolitisk redegørelse 2020

boliger på småøerne. Tilskudsandelen udgør 400.000 kr. pr. bolig, svarende til omkring godt 20

pct. af den samlede anskaffelsessum pr. bolig. Puljen kan støtte etableringen af 75 nye almene

familieboliger på småøerne. Rammerne for udmøntning forelægges for aftalepartierne i efter-

året 2020, således at puljen kan udmøntes fra 2021.