Returadresse:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing
Kære finansminister Nicolai Wammen og energiminister Dan Jørgensen
cc. Klima,- Energi- og Forsyningsudvalget samt Finansudvalget
Åbent brev: Afskaffelse af Bredbåndspuljen efterlader borgere og virksomheder i et digitalt
tomrum
Siden den statslige bredbåndspulje blev oprettet i 2016 har flere end 12.000 familier, virksomheder og
sommerhusejere modtaget støtte til at få hurtigt bredbånd. Mange af dem, der er blevet hjulpet, bor i
én af de kommuner, vi repræsenterer.
Vi ser derfor med stor bekymring på, at der i dette års udkast til finanslovsaftale ikke er afsat midler til
at videreføre bredbåndspuljen.
Puljen har hjulpet mange
–
men der er stadig alt for mange i Danmark, som ikke kan få hurtigt
bredbånd, og som lige nu heller ikke har udsigt til at få det. Alt for mange familier, iværksættere og
SMV’er, der ikke har mulighed for at koble sig på det digitale Danmark.
Beskeder og mails fra
borgere og virksomheder, hvor de kommer med udsagn som ”Jeg er ved at give
op”, ”Hold da op, hvor er det frustrerende”, ”Jeg er desperat efter, at der kommer en løsning på mit
internet” er desværre alt for almindelige, og uden bredbåndspuljen efterlader
vi dem i et digitalt
tomrum.
Vi er enige i princippet om, at udrulningen af bredbånd i Danmark i udgangspunktet skal ske på
markedsbaserede vilkår. Netop det princip er bærende for, at Danmark er blandt de absolut mest
udviklede lande, når det kommer til digital infrastruktur. Men det har også skabt en situation, hvor vi
har efterladt en stor gruppe borgere og virksomheder uden mulighed for at modtage tidssvarende
bredbånd.
Hvis I mangler bevis på, at der stadig er behov for en løsning som Bredbåndspuljen, så bør årets
ansøgerfelt være bevis nok i sig selv. Bare i vores syv kommuner søger 43 projekter med tilsammen op
mod 2.037 adresser ind på årets pulje. Her er tale om projekter, hvor lokale ildsjæle har kæmpet for at
samle og kvalificere deres projekter, så de er blandt de heldige, der vil modtage støtten.
Med det samlede antal ansøgere i år, kommer vi desværre nok også til at sande, at årets pulje på 100
mio. kroner ikke rækker til at hjælpe dem alle. Også selvom de alle har brug for hjælp. Og selvom de
har udført et beundringsværdigt stykke frivilligt arbejde i forbindelse med deres ansøgning.
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
Folketinget havde en vision om, at alle danskere i 2020 kunne modtage bredbåndshastigheder på 100
mbit/s. Den vision mangler vi stadig at opnå
–
og bredbåndspuljen er lige nu den eneste løsning.