Udvalget for Landdistrikter og Øer 2020-21
ULØ Alm.del Bilag 11
Offentligt
2268659_0001.png
ERHVERVSUDDANNELSE OG -UDVIKLING I
LANDDISTRIKTERNE
Notat til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
22-10-2020
Kontakt:
Anders Hedetoft, Karin Topsø Larsen, Anne Thomas
Tlf.: 3085 5188, [email protected]
ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0002.png
Titel:
Erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
Notat til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Forfattere:
Anders Hedetoft
Karin Topsø Larsen
Anne Thomas
Center for Regional- og Turismeforskning
er et center for anvendt forskning, der løfter
analyse- og udviklingsopgaver samt
forskningsprojekter med særligt fokus på
yderområder.
Centrets primære fokus er regional udvikling
med fokus på yderområder, turisme i et
destinationsperspektiv samt modeløkonomisk
analyse. CRT er beliggende på Bornholm og har
eksisteret siden 1994.
Center for Regional- og Turismeforskning (CRT)
Stenbrudsvej 55
3730 Nexø
Telefon +45 5644 1144
E-mail: [email protected]
www.crt.dk
Hovedkontor i Nexø, Bornholm
© 2020 Center for Regional- og Turismeforskning,
Afdeling på Frederiksberg, Kbh.
2
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0003.png
Indhold
Opsummering ..........................................................4
1. Erhvervsuddannelser i landdistrikterne....................4
1.1. Baggrund .......................................................4
1.2. Undersøgelse af uddannelsen af faglærte............4
1.3. Undersøgelsens resultater: ..............................5
1.4. Anbefalinger for erhvervsuddannelser ................6
2. Erhvervsudvikling i landdistrikter ...........................7
2.1. Baggrund .......................................................7
2.2. Undersøgelsens resultater: ..............................7
2.3. Anbefalinger for erhvervsudvikling .....................8
3
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0004.png
Opsummering
Torsdag den 24. september havde Center for Regional-
og Turismeforskning foretræde for Folketingets udvalg
for Landdistrikter og Øer.
På mødet anbefalede vi en række nødvendige indsatser
hvis formål er at skabe optimal udvikling i Danmark.
Med optimal mener vi, udvikling der aktiverer og
udnytter Danmarks fulde potentiale ved at anskue
landdistrikterne som de ressourcestærke områder de
faktisk er. Indsatserne har fokus på uddannelses- og
arbejdsmarkeds- samt erhvervsudviklingsområderne.
Vores anbefalinger baserer sig blandt andet på to nylige
forskningsprojekter, der er gennemført med støtte fra
Landdistriktspuljens forskningsmidler.
Nærværende dokument udgør det faglige
baggrundsnotat til nogle af de anbefalinger vi fremførte
ved foretræde for udvalget
1. Erhvervsuddannelser i
landdistrikterne
1.1.Baggrund
Danmark mangler faglært arbejdskraft og
landdistrikternes erhvervsstruktur, der bruger mange
faglærte, gør dem særligt udsatte.
Center for Regional- og Turismeforskning, med støtte fra
Landdistriktspuljens forskningsmidler, har i 2019
undersøgt landdistrikternes evne til at uddanne og
fastholde samt tiltrække faglært arbejdskraft. Formålet
var især at undersøge, hvilken rolle
erhvervsuddannelsessystemet spiller for de
erhvervsuddannedes flyttemønstre.
1.2.Undersøgelse af uddannelsen af
faglærte
De danske landdistrikter er gode til at uddanne faglært
arbejdskraft. (Danske landdistrikter er her defineret som
land- og yderkommunerne).
Selvom kun ca. 35% af befolkningen bor i
landdistrikterne blev 45% af alle danske faglærte
uddannet i et landdistrikt.
Spørgsmålet er, om landdistrikterne får glæde af de
uddannede selv?
I vores statistiske undersøgelse har vi fulgt alle
erhvervsuddannelseselever, der blev færdiguddannet i
4
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0005.png
perioden 2009-2017. Vi har undersøgt sammenhænge
mellem
1. elevens opvækstkommune
2. hvor eleven har gennemført sit hovedforløb
3. hvor eleven har gennemført sin praktik
4. den færdiguddannede faglærtes bopæl og første
arbejdssted et år efter de blev færdiguddannet
5. den faglærtes bopæl og arbejdssted i 2017
1.3. Undersøgelsens resultater:
Overførsel af faglært arbejdskraft er ensidig fra
landdistrikterne til byerne
Der sker en overførsel af faglært arbejdskraft fra
landdistrikterne til byerne, mens
landdistriktskommunerne kun i ringe grad er i stand til at
tiltrække faglært arbejdskraft udefra.
Særligt praktikpladsernes beliggenhed bestemmer den
enkelte EUD-elevs flyttemønstre
Ca. 70% af alle faglærte fandt en praktikplads i
nærheden af det område, hvor de er opvokset.
Knapt 76% af alle faglærte fik deres første job i
nærområdet til deres praktikplads og
Følger man hele uddannelsesforløbet fra
opvækstkommune til praktikplads, er det hele 82% af
de, der får deres første job som faglærte i nærheden af
hvor de er opvokset, der også har haft en lokal
praktikplads.
Praktikpladsens nærhed er vigtigere i forhold til at knytte
en faglært til et lokalområde, end skolens beliggenhed.
50% af EUD-eleverne tog deres hovedforløb i nærheden
af hvor de er opvokset.
Ca. 56% af alle færdiguddannede EUD-elever får deres
første job i nærheden af deres hovedforløb.
Landdistriktskommuner er i høj grad afhængig af de
lokale unge med en erhvervsuddannelse for at få faglært
arbejdskraft
I 2017 bestod ca. 75 % af de beskæftigede faglærte i
landdistriktskommunerne af personer, der var opvokset i
nærområdet, mens knap 25% var tiltrukket udefra.
Sammenligner man med bykommunerne bestod 48% af
den faglærte arbejdskraft af lokalt-opvoksede personer,
mens 52% var tiltrukket udefra.
5
Det er ikke det samme som at sige, at skolens
beliggenhed er ligegyldig
De kommuner hvor den største andel af de lokalt
opvokset må rejse væk for at gennemføre deres
hovedforløb, er samtidig de kommuner, som oplever den
største fraflytning blandt EUD-elever. Så beliggenheden
af hovedforløbet er overordentligt vigtig, den er blot
mindre entydigt end vores resultater på
praktikpladsområdet.
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0006.png
Et bredt fagudbud betydningsfuld.
Det er igennem erhvervsuddannelses-institutionernes
udbudsret til de enkelte fag, at der skabes samarbejde
med de lokale arbejdsmarkeder
Hvis skolen ikke udbyder et specifikt fag på Grundforløb
2 eller hovedforløbsniveau, er der ingen anledning til at
have et forpligtende samarbejde mellem skolen og det
lokale erhvervsliv. Af denne grund alene er et bredt
fagudbud betydningsfuld
Der sker en overførsel af EUD-elever og faglært
arbejdskraft fra yderkommunerne til landkommunerne.
Elever fra yderkommuner må rejse langt efter
skoleudbuddet i forhold til elever fra landkommunerne
og flere fra yderkommunerne rejser helt væk i
forbindelse med gennemførelse af en EUD uddannelse. .
Der er således store forskelle på forskellige typer af
landdistrikter – og ikke kun landdistrikterne i forhold til
byområderne.
Landkommunerne udgør en slags kerneområde for
erhvervsuddannelserne.
Det landkommunerne, der har den største andel af EUD-
elever og faglært arbejdskraft set i forhold til andre
kommunetyper. Det er til trods for, at det største
absolutte antal elever, praktikpladser og jobs ligger i
bykommunerne.
Det er derfor overordentligt vigtigt at skelne mellem
kommunetyperne, når man undersøger
erhvervsuddannelsessystemet i landdistrikterne.
Elevens alder har stor betydning for tilknytningen til
lokalområdet.
For de helt unge elever (de, som afsluttede deres EUD i
en alder af 17-20 år), samt til dels de 21-22 årige, er
der stor tilknytning til opvækstkommunen.
For de ældste elever i vores undersøgelse, især dem i
aldersgruppen 35-39 år, er der ligeledes en stor
tilflytning til de bopælskommune de bor i, når de
påbegynder uddannelsen.
Der er således et behov for et lokalt udbud af både
hovedforløb og praktikpladser. EUD-elever i
aldersgrupperne 23-30 år er de mest mobile og det er
blandt dem, at vi ser den største fraflytning.
1.4.Anbefalinger for erhvervsuddannelser
1. Lokale praktikpladser til alle uanset fag
Hvis man vil fastholde flere faglærte i landdistrikterne,
skal man hjælpe flere lokale unge til at finde en lokal
praktikplads uanset fagvalg.
Det nuværende erhvervsuddannelsessystem tegner en
række faglige oplande, der tager udgangspunkt i
skolernes udbudsstrukturer og ikke i eleverne.
Vi foreslår, at man i højere grad bør indrette de
økonomiske styringssystemer, så hver
6
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0007.png
erhvervsuddannelsesinstitution har ansvar for at opsøge
lokale praktikpladser, uanset fag.
2. Erhvervsudvikling i landdistrikter
2.1.Baggrund
CRT har gennemført en interviewundersøgelse blandt
landdistrikts-nøglemedarbejdere i 41 ud af 45 land- og
yderkommuner i Danmark med henblik på at kortlægge,
hvordan landdistriktspolitiske indsatser behandles
politisk, hvordan de er organiseret forvaltningsmæssigt
og hvilke erfaringer man har i kommunerne i den
forbindelse.
2.2. Undersøgelsens resultater:
Hele landdistriktsindsatsen er (i stigende grad) afhængig
af ekstern fundraising og af bidrag fra private fonde.
Afhængigheden af ekstern finansiering reducerer
kommunens mulighed for at sætte rammerne for
udviklingen ud fra devisen, at den der betaler,
bestemmer. Som udgangspunkt er der tale om gode og
konstruktive samarbejder mellem lokalsamfund,
kommuner og fonde, men lokalsamfundenes (og
kommunernes?) stigende afhængighed af fondsmidler er
samtidig med til at reducere den lokaldemokratiske
kontrol med de initiativer, der sættes i værk for at sikre
udvikling i landdistrikterne, og samtidig bevirker det, at
hele indsatsen kommer til af fremstå noget ad hoc
præget.
Skiftet til en mere strategisk erhvervs- og
lokalområdeudvikling er kun i meget begrænset omfang
implementeret i den kommunale landdistriktsindsats
2. Fleksible hovedforløbsudbud
Undersøgelsen viser, at det især er de helt unge og de
lidt ældre elever, der er afhængige af lokale udbud af
hovedforløb.
Der savnes (økonomiske) incitamentsstrukturer til at
bære et forpligtende udbudssamarbejde mellem
skolerne, og det bør derfor overvejes, om der er behov
for en grundlæggende nytænkning af, hvordan et
bredere udbud af hovedforløbsfag kan sikres.
3. Differentiering mellem yderkommuner og
landkommuner i uddannelsespolitikken
Denne analyse viser, at det faktisk går meget godt i
landkommunerne med erhvervsuddannelsessystemet.
Problemet ligger i yderkommunerne.
Yderkommunerne har en høj andel af unge, der vælger
en erhvervsuddannelse, men grundet manglende adgang
til skole, praktikplads og måske også job ender de med
at fraflytte nærområdet, mens de er under uddannelse.
Det er arbejdskraft, som de lokale arbejdsmarkeder har
og vil få brug for.
Uddannelsespolitisk er der derfor behov for at udtænke
særlige indsatser. Det kunne være at overveje en mere
håndholdt uddannelsespolitik, der tager højde for
specifikke lokale strukturer og tage hånd om alle
erhvervsuddannelseselever i lokalområdet, uanset fag,
kan kobles på en lokal virksomhed, uanset faget.
7
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0008.png
I den
nationale
landdistriktsindsats er der sket et skifte i
fokus fra bosætning og lokal samfundstrivsel, til et større
fokus på erhvervsudvikling og økonomiske aktiviteter
udenfor de største byer.
Også i landdistriktsforskningen er der mange, der
anbefaler et skifte fra fokus på livsvilkår og
”hverdagsmageri” til en mere strategisk tilgang til
erhvervsudvikling og lokalområdeudvikling.
Dette skifte i den nationale landdistriktsindsats og i
anbefalingerne fra landdistriktsforskningen ser man
imidlertid kun i meget begrænset omfang implementeret
i den kommunale landdistriktsindsats.
Den kommunale landdistriktsindsats har typisk stadig
fokus på levevilkår i lokalsamfundene og på initiativer,
der skal fremme borgerinddragelse og lokaldemokrati.
Mange lokale græsrødder eller ildsjæle passer IKKE
passer ind i det etablerede erhvervsfremmesystem
Generelt set er der blandt de landdistriktsansvarlige
både en interesse og en åbenhed overfor i højere grad at
inkludere erhvervsvinklen i landdistriktsindsatsen.
Udfordringen er imidlertid, at mange af de lokale
græsrødder eller ildsjæle, der brænder for at sætte nye
aktiviteter i gang i lokalområdet, ofte befinder sig et
sted, hvor de IKKE passer ind i det etablerede
erhvervsfremmesystem. Mange gange er der tale om
livsstilsentreprenører, der ikke skelner så meget mellem
hobby, interessetid og mere traditionel
forretningsudvikling.
8
I etableringsfasen trækker disse livsstilsentreprenører
endvidere ofte på eksterne projektmidler. Når der
udvikles på disse projektideer, er der sjældent tale om
traditionel forretningsudvikling, og projekterne passer
derfor dårligt ind i det traditionelle
erhvervsfremmesystem.
Mange af sådanne græsrodsprojekter bliver henvist til
finansiering via LAG-systemet, og LAG-systemet er
overordnet set ikke gearet til at kunne
rådgive
disse
ildsjæle i en forretningsmæssig udviklingsretning.
En kommunal landdistriktsindsat med fokus på strategisk
erhvervs- og lokalområdeudvikling skal kunne støtte i
overgangen mellem projekt og forretningsfase
Såfremt det skal give mening i større udstrækning at
inkludere erhvervsfremmevinklen i den kommunale
landdistriktsindsats, så synes det at skulle være i form af
en mere målrettet indsats mod disse
livsstilsentreprenører og mikrovirksomheder, så det i
større udstrækning bliver muligt at hjælpe i overgangen
fra hobbyfasen og afhængigheden af eksterne
projektmidler til en situation med en bæredygtig
forretning, der kan give aktivitet og beskæftigelse i
lokalområdet.
2.3.Anbefalinger for erhvervsudvikling
Hovedparten af analysen anbefalinger er målrettet det
kommunale og det subkommunale niveau, og derfor
mindre relevant for Folketingets landdistriktsudvalg.
 ULØ, Alm.del - 2020-21 - Bilag 11: Henvendelse af 27/10-20 fra Center for Regional- og Turismeforskning om erhvervsuddannelse og -udvikling i landdistrikterne
2268659_0009.png
Men på det overordnede niveau viste undersøgelsen
blandt andet, at ”vækst og gode levevilkår i
landdistrikterne” ikke passer ikke ind i de traditionelle
kommunale kerneopgaver. Kommunernes indsats for
landdistrikterne har karakter af en ’kan-opgave’. Ligesom
hovedparten af landdistriktsområdet i øvrigt er denne
indsats ikke særskilt lovhjemlet fra statslig side.
Det har den konsekvens, at kommunerne griber opgaven
an på meget forskellige måder og med en stor variation i
fokusområder og økonomi.
Samtidig er der risiko for, at indsatsen bliver
nedprioriteret som følge af varetagelse af kommunens
’skal-opgaver’.
CRT peger i undersøgelsen på, at en løsning på denne
udfordring kunne være, at staten etablerer hjemmel til
indsatsen, måske som led i en landdistriktslov. En sådan
lov kunne udstikke de overordnede retningslinjer, stadig
med rum til individuelle kommunale løsninger, for den
kommunale landdistriktsindsats.
9