Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2414873_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(Ligestilling ved tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption mv.)
§1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 672 af 26. maj 2020 1569 og senest ved lov nr. 293 af 27.
februar 2021, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven, efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne giver ikke ret til uddannelsesstøtte.«
2.
I
§ 1, stk. 4,
ændres »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte« til: »Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen«.
3.
I
§ 2 b, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Er udenlandske statsborgere og i henhold til EU-retten har krav på ligestilling med danske
statsborgere.«
Nr. 5 bliver herefter til nr. 6.
4.
I
§ 2 b, stk. 2,
ændres »2-5« til: »2-6«.
5.
I
§ 2 c, stk. 1,
ændres »1-4« til: »1-5«.
6.
§ 14
affattes således:
Ȥ 14.
I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder.
Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i
indtil 12 måneder.
Stk. 2.
En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden
forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene
forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
1) betingelser for tildeling af støtte,
2) udbetaling af støtte, herunder udbetaling med dobbelte beløb, og
1
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0002.png
3) ansøgning om støtte.«
7.
§ 19, stk. 3
og
4,
affattes således:
»Stk. 3.
I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9
måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra
uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
Stk. 4.
En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden
forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene
forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk. 3, 2. pkt.«
8.
§ 19, stk. 6, nr. 2,
affattes således:
»2)
betingelser for tildeling og udbetaling af støtte efter stk. 3 og 4, og om ansøgning herom«.
9.
I
§ 25, stk. 12,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) om, hvornår der skal ses bort fra forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller
registrerede partners indkomstgrundlag,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
10.
I
§ 39, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 2 b, stk. 1, nr. 2«: »og 5«
11.
I
§ 39, stk. 3,
ændres »§ 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4« til: »§ 2 b, stk. 1, nr. 2, 4 og 5,«
12.
I
§ 39, stk. 4,
indsættes efter »enlig forsørger«: »eller har søgt om ekstra uddannelsesstøtte i
forbindelse med fødsel eller adoption, jf. § 14, stk. 1, og § 19, stk. 3, som enlig forsørger«.
13.
I
§ 39
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk.
7.
Kriminalforsorgen skal underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en
person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager uddannelsesstøtte efter
denne lov.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
14.
§ 39, stk. 10,
ophæves.
15.
I
§ 42, stk. 2,
ændres »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte« til: »styrelsen«.
16.
§ 44
ophæves.
17.
§ 45, stk. 2,
ophæves.
18.
§ 51, stk. 2
og
3,
affattes således:
»Stk. 2.
En ph.d.-studerende får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i
indtil 9 måneder. Den ph.d.-studerende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning supplerende
stipendierater i indtil 12 måneder.
2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0003.png
»Stk. 3.
En forælder kan overføre indtil 3 af de supplerende stipendierater til den anden forælder,
hvis den anden forælder har ret til ph.d.-stipendium. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder
har fået 12 ekstra stipendierater, jf. stk. 2, 2. pkt.«
§2
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 672 af 26. maj 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 20 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Kriminalforsorgen skal underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en
fængselsstraf samtidig modtager SVU.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2.
Overalt i loven ændres »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte« til: »Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, 7, 8, 12 og 18, træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, 7, 8, 12 og 18, har virkning for uddannelsessøgende, der søger om tildeling af
ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere. For
uddannelsessøgende, der søger om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption
før den 1. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der kan ikke ske overførsel af
ekstra uddannelsesstøtte mellem forældrene efter de foreslåede § 14, stk. 2, 1. pkt., og § 19, stk. 3,
1. pkt., hvis den ene forælder har fået tildelt ekstra uddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler,
og den anden forælder har fået tildelt ekstra uddannelsesstøtte efter den nye ordning. Der kan ikke
ske overførsel af supplerende stipendierater mellem forældrene efter de foreslåede § 51, stk. 3, 1.
pkt., hvis den ene forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter de hidtil gældende regler,
og den anden forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter den nye ordning.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Præcisering af, hvilke uddannelser der ikke berettiger til SU
2.1.1 Gældende ret
3
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0004.png
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Visse britiske statsborgeres fortsatte ret til SU i henhold til udtrædelsesaftalen
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption
2.3.1 Gældende ret
2.3.1.1 SU uden for klippekortet (fødselsrater)
2.3.1.2 SU inden for klippekortet (fødselsklip)
2.3.1.3 Supplerende SU-ph.d.-stipendierater
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.1 Generelle overvejelser
2.3.2.2 SU uden for klippekortet (fødselsrater)
2.3.2.3 SU inden for klippekortet (fødselsklip)
2.3.2.4 Supplerende SU-ph.d.-stipendierater
2.4 Undtagelse fra regler om forældreindkomst ved SU til unge, der har været anbragt uden for
hjemmet
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5 Udvidelse af kriminalforsorgens underretningspligt
2.5.1 Gældende ret
2.5.1.1. Statens uddannelsesstøtte (SU)
2.5.1.2. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6 Ophævelse af bestemmelse om videregivelse af oplysninger til jernbanevirksomhed
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7 Ophævelse af bestemmelser om SU-Rådet
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8 Ophævelse af bestemmelse om Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet
2.8.1 Gældende ret
2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0005.png
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance om at skabe ligestilling i adgangen til statens uddannelsesstøtte (SU), når SU-
modtagere bliver forældre.
Efter de nugældende SU-regler tildeles moderen indtil 12 ekstra måneder med SU, og faderen
tildeles indtil 6 ekstra måneder med SU, når den uddannelsessøgende får barn under uddannelsen.
Med lovforslaget omfordeles de ekstra måneder med SU, således at begge forældre hver får indtil 9
måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Med modellen vil der kunne overføres
maksimalt 3 måneder af den ekstra SU mellem forældrene. Enlige forældre vil modtage indtil 12
måneders ekstra SU. Dermed skabes der fuld ligestilling mellem kønnene i SU-systemet i
forbindelse med fødsel eller adoption.
Efter SU-loven er uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet. Det foreslås med dette
lovforslag, at uddannelses- og forskningsministeren endvidere bemyndiges til at fastsætte regler om
visse britiske statsborgeres fortsatte ret til SU i henhold til udtrædelsesaftalen mellem EU og
Storbritannien.
For hjemmeboende og for 18-19 årige udeboende uddannelsessøgende er satsen for SU afhængig af
forældrenes indkomst. Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har i et par afgørelser
fastslået, at det dog skal være muligt i visse tilfælde at se bort fra forældreindkomst ved fastsættelse
af støttebeløb, når en ung uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet. Denne praksis
har efterfølgende været fulgt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Med lovforslaget indføres en
hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte de nærmere regler herfor.
Det foreslås endvidere at udvide kriminalforsorgen underretningspligt, således at kriminalforsorgen
forpligtes til at underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får
formodning om, at en person, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold, samtidig modtager
uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der er grund til at kontrollere,
5
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0006.png
om betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte fortsat er opfyldt. Tilsvarende ændring forslås
tilføjet i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af primært præciserende karakter og af
ordenshensyn vedrørende videregivelse af oplysninger til jernbanevirksomheder, hvilke
deltidsuddannelser der ikke berettiger til SU, Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet
og SU-Rådet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Præcisering af, hvilke uddannelser der ikke berettiger til SU
2.1.1. Gældende ret
SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.
Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter
§ 4 b og § 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til SU. Dette følger af § 1, stk. 2, i SU-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.
Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at en uddannelse, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt
som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og som udgangspunkt være ulønnet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring af SU-lovens § 1, stk. 2, er en præcisering af, hvilke deltidsuddannelser, der
ikke berettiger til SU. Bestemmelsen viderefører den hidtidige regel om, at det er en
grundlæggende betingelse, at SU kun gives til heltidsuddannelser. Da videregående uddannelse
udbudt efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne jf. lovens §
16 ikke er tilrettelagt på heltid, berettiger denne uddannelsesaktivitet heller ikke til SU.
Det er dermed ikke hensigten med lovforslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU
kun gives til heltidsuddannelser. Der er derimod tale om en præcisering af allerede gældende ret.
2.2. Visse britiske statsborgeres fortsatte ret til SU i henhold til udtrædelsesaftalen
2.2.1. Gældende ret
SU-loven regulerer uddannelsessøgendes adgang til SU til uddannelse i Danmark og udlandet indtil
kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad, jf. SU-lovens § 1, stk. 1.
Det fremgår af § 2 b, stk. 1, i SU-loven, at SU til uddannelse i Danmark gives til
uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i SU-lovens §§ 2 og 2 a. SU-berettigelse
forudsætter derudover, at uddannelsessøgende 1) er danske statsborgere, 2) er EU-/EØS-
statsborgere og efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende
i Danmark, 3) er EU-/EØS-statsborgere og umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft
sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, 4) er udenlandske statsborgere og i familie med
en EU-/EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3 eller 5) er udenlandske statsborgere og har
tilhørsforhold til Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne i stk. 1, nr. 2-5, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 2.
Det fremgår videre af SU-lovens § 2 c, stk. 1, at SU til uddannelse i udlandet gives til
uddannelsessøgende, der er omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-4, og som har en
6
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0007.png
særlig tilknytning til Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilknytningskravet i stk. 1, jf. SU-lovens § 2 c, stk. 2.
Nærmere bestemmelser om EU-/EØS-statsborgeres adgang til SU i henhold til EU-retten fremgår af
bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
SU-bekendtgørelsen fastsætter de nærmere kriterier for, hvornår EU-/EØS-statsborgere og disses
familiemedlemmer efter EU-retten har ret til ligestilling med danske statsborgere i relation til
adgang til SU til henholdsvis uddannelse i Danmark og uddannelse i udlandet, herunder regler for
EU-/EØS-statsborgere med status som vandrende arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende, og EU-/EØS-statsborgere med 5 års sammenhængende ophold i Danmark og
derved ret til tidsubegrænset ophold. I relation til familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere og
deres mulighed for ligestilling med danske statsborgere, så omfatter SU-bekendtgørelsens regler om
ret til ligestilling med danske statsborgere i henhold til EU-retten EU-/EØS-statsborgerens
ægtefælle eller registreret partner, direkte efterkommere og slægtninge i opstigende linje.
SU-bekendtgørelsen indeholder derudover bl.a. regler om alle udenlandske statsborgeres, herunder
tredjelandsborgeres, adgang til SU til uddannelse i Danmark. Tredjelandsborgere har ikke ret til SU
til uddannelse i udlandet, med mindre de i henhold til EU-retten afleder retten hertil fra en EU-
/EØS-statsborger.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Storbritannien trådte ud af EU den 31. januar 2020. Herefter er britiske statsborgere ikke længere
EU-/EØS-statsborgere, og de kan derfor ikke længere støtte ret på SU-lovens og SU-
bekendtgørelsens regler om EU-/EØS-statsborgeres adgang til SU til uddannelse i Danmark og
udlandet i henhold til EU-retten, med mindre de efter udtrædelsestidspunktet kan aflede retten til
SU fra en EU-/EØS-statsborger.
I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU indgik den britiske regering og EU27 en
udtrædelsesaftale, der fastsætter betingelserne og reglerne for Storbritanniens udtræden af EU på en
række områder, herunder i forhold til borgernes rettigheder. Udtrædelsesaftalen fastsætter bl.a.
rettigheder for britiske statsborgere, der opholdt sig i en EU-medlemsstat inden udgangen af den
overgangsperiode, som er fastsat i aftalen og tilsvarende for EU-borgere, der opholdt sig i
Storbritannien inden udgangen af overgangsperioden. Overgangsperioden udløb ved udgangen af
2020.
For så vidt angår retten til sociale fordele, herunder SU, viderefører udtrædelsesaftalen alle
eksisterende rettigheder efter EU-retten for britiske statsborgere, der havde taget ophold i Danmark
inden udgangen af overgangsperioden og deres familiemedlemmer.
Udtrædelsesaftalen indebærer, at de britiske statsborgere, som på udtrædelsestidspunktet udøvede
retten til fri bevægelighed i Danmark i overensstemmelse med EU-retten, samt deres
familiemedlemmer, fortsat har samme ret til SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, som gælder
for EU-borgere i henhold til EU-retten.
Udtrædelsesaftalen har direkte virkning for borgernes rettigheder i Danmark, herunder også i
forhold til retten til SU. Idet SU-bekendtgørelsen udtømmende regulerer, hvem der har ret til SU til
uddannelse i Danmark og udlandet, finder Uddannelses- og Forskningsministeriet, at det af
ordensmæssige hensyn også bør fremgå af SU-bekendtgørelsen, under hvilke betingelser britiske
statsborgere har ret til SU.
7
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0008.png
Dette kan imidlertid ikke ske med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i SU-lovens § 2 b, da
britiske statsborgere som udgangspunkt ikke er omfattet af de persongrupper, som fremgår af SU-
lovens § 2 b, stk. 1, nr. 1-4, vedrørende danske statsborgere, EU/EØS-borgere og udenlandske
statsborgere, som er i familie med en EU/EØS-borger. Britiske statsborgere kan være omfattet af
anvendelsesområdet for SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 5, vedrørende alle udenlandske statsborgere,
som har et tilhørsforhold til Danmark, men da uddannelsessøgende omfattet af denne bestemmelse,
ikke har ret til SU til uddannelse i udlandet, kan den ikke anvendes til at fastsætte regler om britiske
statsborgeres ret til SU.
Det foreslås på den baggrund, at der i SU-loven tilføjes en bestemmelse om, at uddannelsesstøtte til
uddannelse i Danmark og udlandet gives til uddannelsessøgende, som er udenlandske statsborgere
og i henhold til EU-retten har krav på ligestilling med danske statsborgere, samt at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvem der er omfattet af bestemmelserne.
Bemyndigelserne forventes anvendt til at fastsætte regler om britiske statsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet i overensstemmelse med de
rettigheder, der følger af udtrædelsesaftalen.
2.3. Ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption
2.3.1. Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 7, stk. 7, 1. pkt., at SU tildeles med et beløb pr. kalendermåned
(støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og
inden for klippekortet til videregående og private uddannelser.
2.3.1.1. SU uden for klippekortet (fødselsrater)
En uddannelsessøgende, der får SU uden for klippekortet, kan som udgangspunkt få SU til hele
uddannelsen uanset længden, så længe de almindelige betingelser i SU-lovens kapitel 1, herunder
blandt andet kravet om studieaktivitet i SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, Efter SU-
bekendtgørelsens § 12 betragtes den uddannelsessøgende som studieaktiv, så længe den pågældende
deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v. efter de regler,
der gælder for uddannelsen.
I forbindelse med fødsel eller adoption kan moderen få indtil 12 måneders ekstra SU, mens faderen
kan få indtil 6 måneders ekstra SU, jf. SU-lovens § 14 og SU-bekendtgørelsens § 23. Det er en
betingelse, at den uddannelsessøgende er studieaktiv i måneden før den første måned i den periode,
den ekstra SU udbetales. I perioden med udbetaling af ekstra SU stilles der ikke krav om
studieaktivitet. Dette følger af SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9. Såfremt den uddannelsessøgende
ikke kan genoptage uddannelsen lige efter, at fødselsraterne er opbrugt, vil der kunne gives
dispensation fra studieaktiviteten under tildeling af almindelig SU, indtil uddannelsen kan
genoptages.
Den ekstra SU (fødselsrater) kan alene udbetales i løbet af en fast periode, men den
uddannelsessøgende bestemmer selv, om raterne udbetales med enkelt eller dobbelt sats. For
moderen er udbetalingsperioden fra 2 måneder før termin og op til 12 måneder efter termin. For
faderen er udbetalingsperioden fra fødselsmåneden og 6 måneder frem.
Der tildeles alene fødselsrater, hvis fødslen eller adoptionen sker, mens den uddannelsesøgende er
indskrevet på en uddannelse, der giver ret til SU uden for klippekortet. Sker fødslen eller
adoptionen inden for 12 måneder (moderen) eller 6 måneder (faderen), før den uddannelsessøgende
begynder uddannelsen, sker der et fradrag af de måneder, der ligger mellem den måned, hvor
8
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0009.png
fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på
uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 5.
2.3.1.2. SU inden for klippekortet (fødselsklip)
En uddannelsessøgende, der får SU inden for klippekortet, kan som udgangspunkt maksimalt få
udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf. SU-lovens § 16, stk. 1. Til den enkelte
uddannelse gives der et antal klip svarende til den normerede uddannelsestid (støttetiden).
Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den første videregående uddannelse senest 2 år efter at
have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et tillæg på 12 klip udover normeret studietid
til støttetiden. Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2. Lige som ved SU til ungdomsuddannelser
stilles der krav om, at den uddannelsessøgende er studieaktiv for at kunne få SU. Efter SU-
bekendtgørelsens § 13 er den uddannelsessøgende studieaktiv, indtil den pågældende er mere end 6
måneder forsinket i uddannelsen, svarende til 30 ECTS-point. Forsinkelsen beregnes som forskellen
mellem klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der
gælder for uddannelsen, målt i ECTS-point.
I forbindelse med fødsel eller adoption kan moderen få indtil 12 ekstra SU-fødselsklip, mens
faderen kan få indtil 6 ekstra SU-fødselsklip. Såfremt faderen opfylder betingelserne for at modtage
fødselsklip, kan moderen overføre indtil 6 af sine tildelte ekstra SU-fødselsklip til faderen. Dette
følger af SU-lovens § 19 og SU-bekendtgørelsens § 28.
Fødselsklip tildeles til den videregående eller private uddannelse, som den uddannelsessøgende er i
gang med, og fødselsklip, der ikke er brugt i uddannelsen, kan således ikke overføres til en ny
uddannelse, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 10. Sker fødslen før uddannelsen, foretages der et
fradrag i antallet af klip, der kan tildeles til uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 5.
Udbetalingsperioden for fødselsklip følger af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 7, hvoraf det fremgår,
at den uddannelsessøgende selv bestemmer, hvornår udbetalingen sker inden for den uddannelse,
hvortil klippene er tildelt. Faderen kan få tildelt og udbetalt klip fra den måned, hvor fødslen finder
sted. Moderen har mulighed for at få tildelt og udbetalt fødselsklip fra 2 måneder før fødslen eller
adoptionen finder sted.
Måneder med fødselsklip medregnes ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til
uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 13, stk. 2.
2.3.1.3. Supplerende SU-ph.d.-stipendierater
Ph.d.-studerende kan få stipendium til ph.d.-studier (SU-ph.d.-stipendium), når de inden opnået
kandidatgrad er indskrevet til et ph.d.-studium på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i
udlandet. Dette følger af SU-lovens § 47. Ordningen for ph.d.-stipendier omfatter ph.d.-studerende
på de fleksible ordninger, hvor den studerende er indskrevet sideløbende på en kandidatuddannelse
og en ph.d.-uddannelse.
En ph.d.-studerende mor får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i
indtil 12 måneder. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade
en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får ph.d.-stipendium jf. SU-
lovens § 51, stk. 2.
En ph.d.-studerende far får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil
6 måneder jf. SU-lovens § 51, stk. 3.
9
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0010.png
For hver måned får den ph.d.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige
stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog
højst få 2 stipendierater pr. måned.
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.1 Generelle overvejelser
SU-lovens bestemmelser om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption stiller faderen
ringere end moderen i adgangen til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption, hvor faderen
kan få tildelt indtil 6 måneders ekstra SU og moderen kan få tildelt indtil 12 måneders ekstra SU.
Derudover er faderens mulighed for at få tildelt mere end 6 måneders ekstra SU kun gældende for
den uddannelsessøgende, der er indskrevet på en videregående uddannelse, og er betinget af, at
moderen også er SU-berettiget og vælger at overføre indtil 6 af sine fødselsklip. Faderens
muligheder for at blive tildelt mere end 6 måneders ekstra SU er derfor betinget af moderens
retsstilling.
Bestemmelserne om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption afspejler et behov for
fleksibilitet i forhold til, hvornår i et uddannelsesforløb, den uddannelsessøgende får et barn. Det
gælder for begge forældre. Derfor kan f.eks. studerende på videregående uddannelser vælge at få
udbetalt den ekstra SU senere i uddannelsen end i umiddelbar forlængelse af fødsel eller adoption.
Uddannelsessøgende holder derfor heller ikke egentlig orlov fra deres uddannelsesforløb, når de får
et barn, da de gerne må være studieaktive samtidig med, at de får udbetalt den ekstra SU.
Lovforslaget har til formål at stille forældrene
uanset køn
lige i adgangen til ekstra SU i
forbindelse med fødsel eller adoption. En modernisering af den nuværende lovgivning medfører
fuldstændig ligestilling mellem kønnene og sikrer en kønsneutral lovgivning ved tildelingen af
ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.
Det foreslås derfor, at det eksisterende antal ekstra måneder med SU, der kan tildeles i forbindelse
med fødsel og adoption omfordeles, således at forældrene ligestilles med hver indtil 9 måneders
ekstra SU. Er begge forældre berettiget til ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption, kan hver
forælder overføre indtil 3 måneders ekstra SU til den anden forælder, således at en forælder
maksimalt kan modtage 12 måneders ekstra SU.
En forælder, der er enlig forsørger, vil være berettiget til 12 måneders ekstra SU i forbindelse med
fødsel og adoption. En enlig forsørger defineres som en SU-modtager, der modtager ekstra
børnetilskud fra Udbetaling Danmark, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås derfor at udvide den eksisterende hjemmel i SU-lovens § 39, stk. 4, til at indhente
oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg
efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, til også at omfatte de
situationer, hvor den uddannelsessøgende har søgt om 12 måneders ekstra SU i forbindelse med
fødsel eller adoption.
Med henblik på at tilgodese den uddannelsessøgendes behov for fleksibilitet i forhold til, hvornår i
uddannelsesforløbet, den uddannelsessøgende får et barn, vil det med den nye model for ekstra SU i
forbindelse med fødsel eller adoption forsat være muligt for de uddannelsessøgende at være
studieaktive samtidig med, at de får udbetalt den ekstra SU. Det vil ligeledes være muligt for de
studerende på en videregående eller privat uddannelse at vælge at få udbetalt den ekstra SU senere i
uddannelsen end i umiddelbar forlængelse af fødsel eller adoption. De uddannelsessøgende vil
10
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0011.png
således have samme muligheder som tidligere for fleksibel tilrettelæggelse af, hvordan og hvornår
de ønsker at bruge den ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption.
2.3.2.2 SU uden for klippekortet (fødselsrater)
Med den foreslåede affattelse af SU-lovens § 14, stk. 1, vil den uddannelsessøgende i forbindelse
med fødsel eller adoption efter ansøgning have ret til ekstra SU (fødselsrater) i indtil 9 måneder. Er
den uddannelsessøgende enlig forsørger, får den uddannelsessøgende dog efter ansøgning indtil 12
fødselsrater. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til fødselsrater, vil den forælder, der opfylder
betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, jf. nedenfor, således kunne få indtil 12
fødselsrater, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 fødselsrater.
Det foreslås endvidere som noget nyt for uddannelsessøgende, der modtager SU uden for
klippekortet, at en forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra rater til den anden forælder, hvis denne
forælder har ret til SU. Bestemmelsen medfører, at såfremt de ekstra rater overføres til en
uddannelsessøgende, der får SU inden for klippekortet, vil raterne blive konverteret til klip.
I de tilfælde, hvor den ene forælder har ret til flere end 9 fødselsrater som enlig forsørger, vil det
dog ikke være muligt at overføre fødselsrater mellem forældrene. Dette skyldes, at den særskilte ret
til yderligere 3 fødselsrater følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra rater til
den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 fødselsrater jf.
nedenfor. Der henvises til affattelsen af SU-lovens § 14, stk. 2.
Den foreslåede affattelse af SU-lovens § 14, stk. 3, nr. 1, giver uddannelses- og
forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser for tildeling af støtte efter
de foreslåede § 14, stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at det er en betingelse for at få tildelt
fødselsrater, at fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på
og gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU uden for klippekortet. Hvis fødslen sker før den
uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver ret til SU uden for klippekortet, eller
mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte
fødselsrater. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller
adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen,
samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet fødselsrater eller fødselsklip med
dobbelte beløb i forbindelse med samme fødsel. En uddannelsessøgende, der bliver forælder i marts
og påbegynder en uddannelse uden for klippekortet i august vil således få tildelt 5 fødselsrater (9
rater med fradrag af månederne april, maj, juni og juli) til uddannelsen. Dette svarer til gældende
ret, jf. SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 1-2 og 4-5.
Lige som det følger af SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler
om, at der ikke tildeles fødselsrater til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen
finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller et projektorienteret forløb med
løn i udlandet, der afslutter uddannelsen. Dette skyldes, at der ikke vil være en efterfølgende
periode med SU i samme uddannelse, hvor fødselsraterne vil kunne bliver udbetalt.
Endelig vil der som noget nyt blive fastsat regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som
enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12 fødselsrater, jf. den foreslåede affattelse af
§ 14, stk. 1, 2. pkt. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler, der svarer til de, der
gælder for retten til stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere.
Gruppen af berettigede defineres i SU-lovens § 10 b, stk. 5, som uddannelsessøgende, der har ret til
og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Ekstra børnetilskud gives til personer, der er enlige forsørgere og har barnet boende
11
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0012.png
hos sig. I SU-bekendtgørelsens § 33 er der fastsat regler om, hvornår uddannelsessøgende, der ikke
har ret til ekstra børnetilskud, alligevel kan betragtes som enlige forsørgere i forhold til retten til
stipendium som tillæg til enlige forsørgere. Der vil kunne fastsættes tilsvarende regler for så vidt
angår retten til 12 fødselsrater som enlig forsørger.
Afgørelse om retten til ekstra børnetilskud træffes af Udbetaling Danmark, og styrelsen indhenter i
forbindelse med tildeling af stipendium som tillæg til enlige forsørgere automatisk oplysninger om
udbetaling af ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmarks Familieydelsessystem, jf. SU-lovens §
39, stk. 4. Idet en enlig uddannelsessøgende, der bliver forælder for første gang, først kan modtage
ekstra børnetilskud efter barnets fødsel, vil styrelsen ikke i forbindelse med tildeling af fødselsrater
kunne indhente oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud før tidligst fra kvartalet efter
fødslen eller adoptionen har fundet sted. Det forudsættes derfor, at der med hjemmel i den
foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1, vil skulle fastsættes regler om, at den uddannelsessøgende som
udgangspunkt har ret til 9 fødselsrater, og at de resterende 3 fødselsrater tildeles, når det inden for
en fastsat periode kan dokumenteres, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at
kunne betragtes som enlig forsørger.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges med den foreslåede affattelse af § 14, stk. 3, nr.
2, til at fastsætte regler om udbetaling af støtte efter § 14, herunder om udbetaling med dobbelt
beløb.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at det tildelte antal fødselsrater vil kunne blive udbetalt med
dobbelte beløb i indtil 6 måneder. En uddannelsessøgende, der har fået tildelt 9 fødselsrater vil
således kunne få fødselsraterne udbetalt som 4 dobbelte rater og én enkelt rate. Dette svarer til SU-
bekendtgørelsens § 23, stk. 8.
Med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 2, er det ligeledes hensigten at videreføre reglerne i
SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 7, om, at udbetalingen af fødselsrater er knyttet til tidspunktet for
fødslen eller adoptionen.
Det er således hensigten at fastsætte regler om, at fødselsrater udbetales i en periode på op til 12
måneder fra og med den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. Dette er uanset antallet af
tildelte fødselsrater. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne påbegynde udbetalingen
2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted. Adoptionen har fundet sted på det
tidspunkt, hvor barnet er modtaget og følger de i § 8 i lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021
om ret til orlov og dagpenge ved barsel nærmere definerede regler om modtagelsestidspunktet.
Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 1. pkt., om, at
den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af
fødselsrater. Dette betyder, at uddannelsessøgende, der er erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-
bekendtgørelsens § 12, og derfor ikke modtager SU, først vil kunne få udbetalt fødselsrater, når de
igen opfylder reglerne om studieaktivitet jf. SU-bekendtgørelsens § 12.
Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende
lige som efter SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 2. pkt.
skal opfylde de almindelige betingelser
for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-bekendtgørelsens § 12. Den
uddannelsessøgende fritages således for at deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne
prøver, aflevere opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen, mens den
uddannelsesøgende modtager fødselsrater.
Idet den foreslåede § 14, stk. 2, giver mulighed for, at forældrene kan overføre op til 3 fødselsrater
fra den ene forælder til den anden, etableres der med den foreslåede affattelse af § 14, stk. 3, nr. 3,
hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning om fødselsrater. Det er hensigten at fastsætte regler
12
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0013.png
om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden forælders navn, personnummer, uddannelse
og uddannelsesinstitution.
2.3.2.3. SU inden for klippekortet (fødselsklip)
Med den foreslåede affattelse af SU-lovens § 19, stk. 3, vil den uddannelsessøgende i forbindelse
med fødsel eller adoption efter ansøgning have ret til ekstra SU (fødselsklip) i indtil 9 måneder. Er
den uddannelsessøgende enlig forsørger, får den uddannelsessøgende dog efter ansøgning ind 12
fødselsklip. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til fødselsklip, vil den forælder, der opfylder
betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, jf. nedenfor, således kunne få indtil 12
fødselsklip, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 fødselsklip.
Det foreslås endvidere, at en forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra fødselsklip til den anden
forælder, hvis denne forælder har ret til SU. Dette vil være en udvidelse af de gældende muligheder
for overførsel af fødselsklip, hvor det alene er muligt for moderen at overføre fødselsklip til
faderen. Idet der med lovforslaget gives mulighed for at overføre fødselsrater mellem forældrene,
vil det fremover også være muligt at overføre fødselsklip fra den ene forælder til den anden
forælder, der får SU uden for klippekoret. I givet fald konverteres fødselsklippene til fødselsrater.
I de tilfælde, hvor den ene forælder har ret til flere end 9 fødselsklip som enlig forsørger, vil det dog
ikke være muligt at overføre klip mellem forældrene. Dette skyldes, at den særskilte ret til
yderligere 3 fødselsklip følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra rater til den
enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 fødselsrater. Der henvises
til den foreslåede affattelse af SU-lovens § 19, stk. 4.
Bestemmelsen i SU-lovens § 19, stk. 5, om udbetaling af fødselsklip som dobbelte klip eller som
enkelte klip sammen med et almindeligt klip, jf. SU-lovens § 17 eller 19, stk. 1 og 2, ændres ikke.
Med den foreslåede affattelse af § 19, stk. 6, nr. 2, bemyndiges uddannelses- og
forskningsministeren til at fastsætte regler om tildeling og udbetaling af støtte efter den foreslåede
affattelse af SU-lovens § 19, stk. 3 og 4.
Det er hensigten at videreføre reglerne i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 1-2 og 4-5, således at der
fastsættes regler om, at det en betingelse for at få tildelt fødselsklip, at fødslen eller adoptionen
finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der
berettiger til SU inden for klippekortet. Hvis fødslen sker før den uddannelsessøgende begynder på
en uddannelse, der giver ret til SU inden for klippekortet, eller mens den uddannelsessøgende har
orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte fødselsklip. Fradraget vil svare til
antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned,
hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, samt de måneder, hvor der i en tidligere
uddannelse er givet fødselsrater med dobbelte beløb eller dobbelte fødselsklip i forbindelse med
samme fødsel.
Lige som det følger af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler
om, at der ikke tildeles fødselsklip til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen
finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med
løn i udlandet, der afslutter uddannelsen.
Det er også for så vidt angår fødselsklip hensigten at fastsætte regler om, hvornår en
uddannelsessøgende betragtes som enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12
fødselsklip, jf. den foreslåede affattelse af § 19, stk. 3, 2. pkt. Lige som ved tildeling af fødselsrater
lægges der som udgangspunkt op til at tage afsæt i reglerne i SU-lovens § 10 b, stk. 1, om retten til
tillæg til enlige forsørgere, og der henvises derfor til bemærkningerne til
13
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0014.png
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilsvarende hensigten at
fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 fødselsklip, og at de
resterende 3 fødselsklip tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den
uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.
Reglen i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 10, om, at tildeling af fødselsklip sker til den igangværende
uddannelse, og at fødselsklip, der ikke er brugt, ikke kan overføres til en anden uddannelse,
forventes også videreført.
For så vidt angår udbetaling af fødselsklip, vil de uddannelsessøgende fortsat have mulighed for
selv at tilrettelægge, hvornår udbetalingen sker inden for den uddannelse, hvortil fødselsklippene er
tildelt, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 7. Udbetalingen kan dog tidligst ske fra den måned, hvor
fødslen eller adoptionen finder sted. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne
påbegynde udbetalingen 2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted.
Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget og følger de i § 8 i
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 om ret til orlov og dagpenge ved barsel nærmere
definerede regler om modtagelsestidspunktet.
Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 1. pkt. om, at
den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af
fødselsrater. Er den uddannelsessøgende således erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-
bekendtgørelsens § 13, vil der ikke kunne udbetales fødselsklip, før den uddannelsessøgende
erklæres studieaktiv igen.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende
skal opfylde de almindelige betingelser for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-
bekendtgørelsens § 13. For uddannelsessøgende, der får udbetalt fødselsklip sammen med et
almindeligt stipendieklip, jf. SU-lovens § 19, stk. 5, vil der dog forsat være krav om studieaktivitet
jf. SU-bekendtgørelsens § 13 i udbetalingsperioden. Der er tale om en videreførelse af SU-
bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 2. og 3. pkt.
Endelig foreslås det at bibeholde reglerne om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden
forælders navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution i forbindelse med overførsel
af fødselsklip fra den ene forælder. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 11.
2.3.2.4. Supplerende SU-ph.d.-stipendierater
Med den foreslåede affattelse af SU-lovens § 51, stk. 2, vil en ph.d.-studerende i forbindelse med
fødsel eller adoption efter ansøgning have ret supplerende stipendierater i indtil 9 måneder. Er den
ph.d.-studerende enlig forsørger, får den ph.d.-studerende dog efter ansøgning indtil 12
stipendierater.
Det foreslås endvidere, at en forælder kan overføre indtil 3 af de supplerende ph.d.-stipendierater til
den anden forælder, hvis denne forældre har ret til ph.d.-stipendium. Tidligere har det alene være
muligt for moderen at overføre supplerende ph.d.-stipendierater til faderen.
I de tilfælde, hvor den ene forælder har ret til flere end 9 supplerende ph.d.-stipendierater som enlig
forsørger, vil det dog ikke være muligt at overføre supplerende ph.d.-stipendierater mellem
forældrene. Der henvises til den foreslåede affattelse af SU-lovens § 51, stk. 3.
Med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten at justere reglerne i §§
3 og 4 i bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium, således at der tages højde for de nye regler om
antallet af supplerende ph.d.-stipendierater, der kan tildeles og om muligheden for at overføre
14
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0015.png
supplerende ph.d.-stipendierater mellem faderen og moderen. Det er ikke hensigten at ændre i
perioden for udbetaling af supplerende ph.d.-stipendierater eller i betingelserne for tildeling.
2.4. Undtagelse fra regler om forældreindkomst ved SU til unge, der har været anbragt uden for
hjemmet
2.4.1. Gældende ret
SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående
og private uddannelser.
Det følger af SU-lovens § 8, stk. 3, at SU-grundstipendiet for hjemmeboende udgør 982 kr. (2021-
niveau). Det følger endvidere af SU-lovens § 8, stk. 2, at SU-grundstipendiet for udeboende
uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der modtager SU uden for klippekortet, udgør højst 4.055 kr.
(2021-niveau). Dertil kan gives et tillæg, der bestemmes af forældrenes (inklusive eventuelt den ene
forælders nye ægtefælles) indkomst (forældreindkomst). Såfremt forældreindkomsten i det andet
kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 604.483/603.797 kr. (2021-niveau), gives der et tillæg
til grundsatsen. Tillægget nedsættes, hvis forældrenes samlede indkomst overstiger
357.182/345.535 kr. (2021-niveau), og bortfalder, hvis indkomsten overstiger 604.483/603.797 kr.
(2021-niveau), jf. SU-lovens § 25, stk. 5. Indkomstgrundlaget omfatter personlig indkomst inkl.
positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Indkomstgrundlaget opgøres af skatteforvaltningen, jf. SU-lovens § 26.
Hvis den uddannelsessøgendes forældre ikke bor sammen, udregnes indkomstgrundlaget for den
forælder, den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos, jf. SU-bekendtgørelsens § 37, stk.
1. Har den uddannelsessøgende folkeregisteradresse hos den ene forælder og dennes ægtefælle eller
registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen, jf. SU-lovens § 25,
stk. 6.
For de 18 og 19 årige på en ungdomsuddannelse gælder, at størrelsen af SU er afhængig af
forældres indkomst, selv om den uddannelsessøgende ikke længere bor hos en af sine forældre.
Hvis den uddannelsessøgende ikke har folkeregisteradresse hos en af sine forældre den 1. i den
måned, tillægget tildeles for, lægges indkomsten fra den af forældrene til grund, hvor den
uddannelsessøgende før dette tidspunkt senest har boet, jf. SU-bekendtgørelsens § 37, stk. 2. For så
vidt angår denne gruppe uddannelsessøgende indgår en forælders eventuelle nye ægtefælle eller
registrerede partner ikke i indkomstgrundlaget.
Der findes én undtagelse til, hvornår der kan ses bort fra forældreindkomsten. Det følger således af
SU-bekendtgørelsens § 37, stk. 4, at indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene
lægges til grund ved dødsfald, og styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis
den uddannelsessøgende gennem en lang årrække ikke har haft kontakt med denne.
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har i et par afgørelser fastslået, at det skal være
muligt i visse tilfælde at se bort fra forældreindkomsten ved fastsættelse af støttebeløb, når en ung
uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet indtil vedkommende fyldte 18 år, og
kommunen derved har overtaget forsørgelsen af den unge i den forbindelse. Ankenævnet lagde i
sine afgørelser vægt på forudsætningerne i ordningen om, at forældrene har varetaget forsørgelsen
af den uddannelsessøgende. Ankenævnet opfatter bestemmelsen således, at baggrunden for reglen
om tillæggets afhængighed af forældrenes indkomst er en formodning for, at kontakten og støtten
15
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0016.png
(ikke nødvendigvis direkte økonomisk støtte) mellem forældre og børn ikke ophører fuldstændig på
tidspunktet for forsørgerpligtens udløb.
Styrelsen har efterfølgende administreret i overensstemmelse ankenævnets afgørelser og har således
set bort fra forældreindkomsten, når den uddannelsessøgende har været anbragt, indtil denne er
fyldt 18 år, og kommunen i den forbindelse har haft overtaget forsørgelsen af den unge og evt.
derudover truffet beslutninger om forhold, som det normalt vil tilfalde
forældremyndighedsindehaveren at træffe.
Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om, hvornår der kan ses bort fra forældreindkomst. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte
nærmere regler i overensstemmelse med den nævnte praksis om, at styrelsen kan se bort fra
forældreindkomsten i nævnte tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse indeholder således en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om,
at der i nævnte tilfælde kan ses bort fra forældreindkomsten ved beregningen af, hvilket støttebeløb
en ung uddannelsessøgende har ret til.
2.5. Udvidelse af underretningspligt for kriminalforsorgen
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Statens uddannelsesstøtte (SU)
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få SU, når de ikke modtager anden offentlig støtte, der
tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Dette medfører, at den
uddannelsessøgende, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, ikke kan modtage SU,
idet den uddannelsessøgende i denne periode vurderes at modtage anden offentlig støtte, der
tilsigter at dække leveomkostninger.
Udbetalingen af SU ophører fra den måned, der følger efter den måned, hvor den
uddannelsessøgende er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf.
Når varetægtsfængslingen eller afsoningen ophører, finder de almindelige bestemmelser om
ansøgning af SU anvendelse.
SU, der er modtaget med urette, kan kræves tilbage, jf. SU-lovens § 29, stk. 3.
2.5.1.2. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at voksne kortuddannede på børne- og
undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial
uddannelse, og at voksne på uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i
videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 (SVU-loven).
Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages af Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren for
så vidt angår SVU på videregående niveau og børne- og undervisningsministeren for så vidt angår
SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen).
SVU tildeles bl.a. på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. SVU-lovens § 13, stk. 4.
Foruden udbetaling direkte til den uddannelsessøgende, kan der ske udbetaling af SVU til dennes
16
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0017.png
arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale
sædvanlig løn under uddannelsen, forudsat at lønnen mindst svarer til SVU.
Uanset om SVU udbetales til den uddannelsessøgende selv eller til dennes arbejdsgiver, sker al
udbetaling af SVU bagudrettet for 4 eller 5 uger. Hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag
i en måned, jf. § 26, stk. 1, i SVU-bekendtgørelsen.
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få SVU, når de ikke modtager anden offentlig støtte, der
tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 6. Dette medfører, at den
uddannelsessøgende, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold, ikke kan modtage SVU, idet den
uddannelsessøgende i denne periode vurderes at modtage anden offentlig støtte, der tilsiger at
dække leveomkostninger.
Når varetægtsfængslingen ophører, finder de almindelige bestemmelser om ansøgning af SVU
anvendelse.
SVU og tilskud til deltagerbetaling, jf. § 31, stk. 2 i SVU-bekendtgørelsen, der er modtaget med
urette, kan kræves tilbagebetalt, jf. SVU-lovens § 16, stk. 1.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at styrelsen kan stoppe udbetalingen af SU og SVU som følge af, at den uddannelsessøgende er
varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf og derved vurderes at modtage anden offentlig
støtte til dækning af leveomkostninger, skal styrelsen modtage oplysninger herom fra
kriminalforsorgen.
Der er imidlertid ikke efter SU-loven og SVU-loven en pligt for kriminalforsorgen til at underrette
styrelsen, når en støttemodtager er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller
arresthus på tilsvarende vis, som politiet eller kriminalforsorgen f.eks. skal underrette styrelsen om
unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet samtidig modtager uddannelsesstøtte.
Det foreslås på den baggrund, at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette styrelsen, når
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en
fængselsstraf, samtidig modtager SU eller SVU. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der
er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage SU eller SVU fortsat er opfyldt.
Pligten til underretning vil give styrelsen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af
støtte efter SU-loven og SVU-loven, når betingelserne for at udbetale støtten ikke længere er
opfyldt, herunder betingelsen om, at den uddannelsessøgende ikke må modtage anden offentlig
støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne.
2.6. Ophævelse af bestemmelse om videregivelse af oplysninger til jernbanevirksomhed
2.6.1. Gældende ret
Det er blandt andet en betingelse for, at uddannelsessøgende kan få ret til befordringsrabat og
befordringsgodtgørelse, at de uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse. Dette
følger af § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019 og § 1 i bekendtgørelse nr. 622 af 18. juni 2019 om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
17
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0018.png
Ansøgninger om befordringsrabat administreres af de befordringsansvarlige, der udbyder offentlig
servicetrafik. For at lette de befordringsansvarliges administration og sikre, at de berettigede
uddannelsessøgende får befordringsrabatten, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen elektronisk
videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at de befordringsansvarlige kan behandle en
ansøgning om befordringsrabat til uddannelsessøgende. Hjemlen til at videregive oplysningerne
følger af § 5 a, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og §
12, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1325 af 9. september 2020. Oplysningerne omfatter perioden, hvori den
uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse, samt den uddannelsessøgendes navn og
personnummer.
Endelig følger det også af SU-lovens § 39, stk. 10, at styrelsen kan videregive de oplysninger om
tildeling af SU til de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten, når oplysningerne er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til
uddannelsessøgende.
En elektronisk videregivelse af oplysninger forudsætter efter gældende ret, at den
uddannelsessøgende har givet samtykke til, at oplysningerne indhentes af de befordringsansvarlige.
Samtykket skal i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen være en frivillig, specifik,
informeret, utvetydig og udtrykkelig viljestilkendegivelse. Samtykkes kan fx gives skriftligt eller
elektronisk ved, at den uddannelsessøgende markerer et særligt felt i forbindelse med indgivelse af
ansøgningen.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
SU-lovens § 39, stk. 10, om videregivelse af oplysninger om tildeling af SU stammer fra dengang,
hvor uddannelsessøgende i videregående uddannelser kun kunne få rabat til befordring, hvis de var
SU-modtagere.
Betingelserne for ret til befordringsrabat for uddannelsessøgende på videregående uddannelser blev
ændret ved lov nr. 749 af 25. juni 2014 om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. Kravet om at uddannelsessøgende skulle være SU-modtager for at kunne
få befordringsrabat blev ændret til det gældende krav om, at den uddannelsessøgende skal gå på en
SU-berettigende uddannelse. Ordningen for uddannelsessøgende ved videregående uddannelser
blev således parallel med ordningen, der allerede gjaldt efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Da det således ikke længere er en betingelse for at kunne modtage befordringsrabat, at den
uddannelsessøgende modtager SU, og da styrelsen i øvrigt har hjemmel til at videregive de
nødvendige oplysninger til de befordringsansvarlige om de uddannelsessøgende efter lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., har SU-lovens § 39, stk. 10, mistet sin relevans.
Det foreslås på den baggrund af ordenshensyn, at bestemmelsen i SU-lovens § 39, stk. 10, ophæves.
2.7. Ophævelse af bestemmelser om SU Rådet
2.7.1. Gældende ret
18
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0019.png
Det følger af SU-lovens § 44, at uddannelses- og forskningsministeren kan nedsætte et SU-råd til
rådgivning af ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtte. Det er uddannelses- og
forskningsministeren, som beskikker medlemmerne, herunder formanden.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Rådet for Uddannelsesstøtten (senere SU-rådet) blev nedsat i 1970 ved lov nr. 262 af 4. juni 1970
samtidig med etableringen af det nuværende støttesystem i sin oprindelige grundform. SU-Rådet fik
til opgave at følge det nyetablerede støtteområde og vurdere, hvorvidt der var behov for ændring af
gældende regler og praksis.
Rådet fungerede som rådgivende organ for såvel undervisningsministeren som den nyetablerede
støtteforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte (nu Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).
Medlemmerne skulle have særligt kendskab til støtte til uddannelsessøgende, uddannelsessøgendes
økonomiske og sociale forhold, støttens statsfinansielle betydning og uddannelsesforhold i
almindelighed. De dengang 18 medlemmer skulle være lærer- og elevrepræsentanter,
repræsentanter fra Undervisnings- og Finansministeriet og eventuelt øvrige sagkyndige. Der var
mulighed for at etablere underudvalg, hvor også andre end rådsmedlemmer kunne have sæde.
Med indførelsen af et lovbundent bevillingssystem for uddannelsesstøtten i 1979 ændredes
lovbestemmelsen, så rådet nu alene var rådgivende organ for ministeren og ikke for den
administrative myndighed jf. § 15 i lov nr. 218 af 23 maj 1979. Det fremgår af lovbemærkningerne,
jf. Folketingstidende 1978-1979, tillæg A, spalte 2362, at det nye bevillingssystem var lettere at
administrere, og at rådet dermed måtte tillægges en afsvækket betydning. Med loven fik ministeren
mulighed for at nedlægge rådet uden lovændring, hvis erfaringerne med rådsarbejdet i lyset af de
nye bestemmelser motiverede det.
SU-rådet blev nedlagt i december 2015 af den daværende uddannelses- og forskningsminister, da
behovet for SU-rådet som rådgivende organ for ministeren reelt var ophørt.
Idet SU-Rådet har været nedlagt siden december 2015, og der fortsat ikke forventes at opstå behov
for på ny at oprette et SU-råd, foreslås det af ordenshensyn at ophæve SU-lovens § 44 om
nedsættelse af et SU-Råd.
2.8 Ophævelse af bestemmelse om Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet
2.8.1 Gældende ret
Det følger af SU-lovens § 45, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren kan nedsætte et Nævn
om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet (nævnet). Uddannelses- og forskningsministeren har
bemyndigelse til at fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke. Det er således fastsat i
SU-bekendtgørelsens § 77, stk. 3, at nævnet efter anmodning fra Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen skal fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet
giver ret til uddannelsesstøtte. Derudover kan nævnet i særlige tilfælde udtale sig om, hvorvidt
enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.
2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet er nedsat med hjemmel i § 45, stk. 2, i lov
nr. 412 af 6. juni 2002 om statens uddannelsesstøtte I perioden fra nedsættelse af nævnet og frem til
2007 er der foretaget en række ændringer af regelgrundlaget for SU til uddannelser i udlandet,
hvorefter bl.a. reglerne for, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en uddannelse i udlandet
kan blive støtteberettigende, er blevet præciseret.
19
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0020.png
Som følge heraf blev nævnets manøvrerum væsentligt indskrænket, og det sidste møde i nævnet
blev afholdt i 2007.
Nævnet blev formelt nedlagt i september 2014 af den daværende uddannelses- og
forskningsminister, da behovet for nævnet reelt var ophørt. Nævnets 3 medlemmer blev som følge
heraf afbeskikket.
Idet nævnet har været nedlagt siden 2014, og der fortsat ikke forventes at opstå behov for på ny at
oprette et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, foreslås det af ordenshensyn at
ophæve SU-lovens § 45, stk. 2 om nedsættelse af Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i
Udlandet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre et årligt mindreforbrug til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller
adoption på 19,2 mio. kr. i 2022 og 38,4 mio. kr. årligt derefter før tilbageløb af skatter og afgifter.
Dette svarer til 10,2 mio. kr. i 2022 og 20,4 mio. kr. årligt derefter efter tilbageløb af skatter og
afgifter.
Dertil kommer administrationsomkostninger på 0,5 mio. kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i 2023, 1,1 mio. kr.
i 2024 og 0,2 mio. kr. årligt derefter.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Der skal gennemføres en tilpasning af it-systemerne i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med
henblik på at kunne it-understøtte administrationen af de forslåede bestemmelser om ekstra SU i
forbindelse med fødsel og adoption.
Ansøgninger om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption er i dag kun delvist digitaliseret.
Behandlingen af disse ansøgninger sker manuelt på baggrund af den indleverede dokumentation for
forventet fødsel, og et eventuelt ønske om overførsel af fødselsklip fra moderen til faderen.
Det forventes med de foreslåede bestemmelser, at der vil være ønsker om et øget antal overførsler
af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption mellem faderen og moderen sammenlignet med
i dag. For således at mindske de øgede administrative opgaver som følge af de foreslåede
bestemmelser, påtænkes det endvidere at forbedre it-understøttelsen af området af hensyn til
uddannelsesinstitutionernes fremtidige administration af ordningen.
It-understøttelsen af området vil således blive forbedret, hvorved der kan opnås forenkling af
hensyn til uddannelsesinstitutionernes administration af ordningen.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det er
Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante for nærværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
20
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0021.png
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslagen har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget gives uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om britiske statsborgeres fortsatte ret til SU i overensstemmelse med Aftalen om Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske
Atomenergifællesskab.
Med lovforslaget lægges der endvidere op til at ændre fordelingen af ekstra måneder med SU i
forbindelse fødsel eller adoption, således at mor og far fremover tildeles samme antal ekstra
måneder med SU. Dette vurderes at være i overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juni 2021 til den 30. juli været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening,
Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske
Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen,
Djøf, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske Lægestuderende, Frit Forum
Socialdemokratiske Studerende, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalforsorgen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds,
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle
uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af
Danske Socialrådgiverstuderende, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark,
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
10,2 mio. kr. i mindreudgifter
til SU i 2022 og 20,4 i
mindreudgifter til SU årligt
derefter.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
21
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0022.png
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
IT-udvikling til 2,5 mio. kr.
i alt, der afskrives frem til
2024. Dertil kommer 0,2
mio. kr. årligt i
administration. Dette svarer
til 0,5 mio. kr. i 2022, 1,0
mio. kr. i 2023, 1,1 mio. kr.
i 2024 og 0,2 mio. kr. årligt
derefter.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Med forslaget gives Uddannelses- og Forskningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om britiske statsborgeres
fortsatte ret til SU i overensstemmelse med de regler der
gælder i udtrædelsesaftalen.
De foreslåede ændringer for tildeling af ekstra SU i
forbindelse med fødsel og adoption vurderes at være i
overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og
erhverv.
Ja
NEJ
X
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.
Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
22
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0023.png
efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte. Dette følger af SU-lovens § 1, stk. 2.
Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at uddannelser, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt
som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og som udgangspunkt være ulønnet.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens
§ 1, stk. 2,
hvorefter uddannelsesaktiviteter efter lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven, efter § 9
b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og efter lov om videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne ikke giver ret til uddannelsesstøtte
Det er ikke hensigten med forslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU kun gives
til heltidsuddannelser.
Med den under lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 1, stk. 2, vil SU
derfor fortsat gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af
kandidatgrad, men ikke til uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven, efter § 9 b i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner og efter lov om videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne.
Idet uddannelsesaktiviteter udbudt efter lov om videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne ikke vil være tilrettelagt på heltid, foreslås det således at
det præciseres, at denne uddannelsesaktivitet på lige fod med uddannelsesaktiviteter efter lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven og
efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke berettiger til SU.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2
Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium
til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på
kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
(styrelsen).
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte blev nedlagt den 30. september 2020. Der blev i
stedet pr. 1. oktober 2020 etableret en ny styrelse; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære nr. 9656 af 25. september 2020 tillagt
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række beføjelser til at varetage opgaver på bl.a.
uddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af SU-loven, jf. cirkulærets § 1, nr. 16.
Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 4, at den nærmere afgrænsning af Uddannelses- og
Forskningsstyrelsens opgaver fremgår af en delegationsbekendtgørelse og et
delegationscirkulærer samt af konkrete delegationer til styrelsen.
På den baggrund foreslås det, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i SU-lovens
§ 1,
stk. 4,
ændres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Til nr. 3
Det fremgår af SU-lovens § 2 b, stk. 1, at SU til uddannelse i Danmark gives til
uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i SU-lovens §§ 2 og 2 a. SU-berettigelse
forudsætter derudover, at uddannelsessøgende 1) er danske statsborgere, 2) er EU-/EØS-
23
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0024.png
statsborgere og efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende i Danmark, 3) er EU-/EØS-statsborgere og umiddelbart før
ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, 4) er
udenlandske statsborgere og i familie med en EU-/EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3
eller 5) er udenlandske statsborgere og har tilhørsforhold til Danmark. Uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 2-5, jf. SU-lovens
§ 2 b, stk. 2.
I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU indgik den britiske regering og EU27 en
udtrædelsesaftale, der fastsætter betingelserne og reglerne for Storbritanniens udtræden af EU på
en række områder, herunder i forhold til borgernes rettigheder.
For så vidt angår retten til sociale fordele, herunder SU, viderefører udtrædelsesaftalen alle
eksisterende rettigheder efter EU-retten for britiske statsborgere, der havde taget ophold i
Danmark inden udgangen af overgangsperioden og deres familiemedlemmer.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 4
i SU-lovens § 2 b, stk. 1, hvorefter udenlandske statsborgere
som i henhold til EU-retten har krav på ligestilling med danske statsborgere, får ret til SU.
Den foreslåede ændring medfører, at britiske statsborgere, som i henhold til udtrædelsesaftalen
mellem EU og Storbritannien fortsat har ret til SU i henhold til EU-retten, kan være omfattet af
SU-lovens bestemmelser om udenlandske statsborgeres ret til SU.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen i SU-
lovens § 2 b, stk. 2, jf. nærmere herom nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af SU-lovens § 2 b, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilknytningskravet i § 2 b, stk. 1, nr. 2-5.
Det foreslås at udvide bestemmelsen, således at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om tilknytningskravet i § 2 b, stk. 1, nr. 2-6.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen vil medføre, at uddannelses- og forskningsministeren
også kan fastsætte regler om betingelserne for, at udenlandske statsborgere har ret til SU, når de i
henhold til EU-retten har krav på ligestilling med danske statsborgere, som foreslås indsat med
dette lovforslags § 1, nr. 3.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at britiske statsborgere, som på
tidspunktet for Storbritanniens udtrædelse af EU, udøvede retten til fri bevægelighed i Danmark i
overensstemmelse med EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser, samt deres
familiemedlemmer, fortsat har ret til SU efter de samme regler, som gælder for EU/EØS-borgere
og disses familiemedlemmer. Bemyndigelsen forventes således anvendt til at fastsætte regler i
overensstemmelse med det, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 5
Det følger af SU-lovens § 2 c, stk. 1, at uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet gives til
uddannelsessøgende, der er omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-4, og som har
24
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0025.png
særlig tilknytning til Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilknytningskravet i stk. 1, jf. SU-lovens § 2 c, stk. 2.
I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU indgik den britiske regering og EU27 en
udtrædelsesaftale, der fastsætter betingelserne og reglerne for Storbritanniens udtræden af EU på
en række områder, herunder i forhold til borgernes rettigheder.
For så vidt angår retten til sociale fordele, herunder SU, viderefører udtrædelsesaftalen alle
eksisterende rettigheder efter EU-retten for britiske statsborgere, der havde taget ophold i
Danmark inden udgangen af overgangsperioden og deres familiemedlemmer. Dette vedrører også
SU til uddannelse i udlandet, idet EU/EØS-borgere i henhold til EU-retten under nogle nærmere
betingelser har ret til SU til uddannelse i udlandet på lige fod med danske statsborgere.
Det foreslås at udvide SU-lovens § 2 c, stk. 1, således at uddannelsesstøtte til uddannelse i
udlandet gives til uddannelsessøgende, der er omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-
5, og som har særlig tilknytning til Danmark.
Uddannelses- og forskningsministeren vil herefter kunne fastsætte nærmere regler om
tilknytningskravet efter stk. 1, herunder vedrørende retten til SU til uddannelse i udlandet for så
vidt angår de britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, som er omfattet af
udtrædelsesaftalens anvendelsesområde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 6
I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12
måneder, jf. regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2. Støtten kan efter ansøgning udbetales med
dobbelte beløb i indtil 6 måneder. Dette følger af SU-lovens § 14, stk. 1.
I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6
måneder, jf. regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2. Støtten kan efter ansøgning udbetales med
dobbelte beløb i indtil 3 måneder. Dette følger af SU-lovens § 14, stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om 1) støtte med dobbelte beløb, 2) i
hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og 3) at der kan gives
støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start jf. SU-
lovens § 14, stk. 3.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens
§ 14
om tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller
adoption til uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet.
Efter det foreslåede
§ 14, stk. 1, 1. pkt.,
får den uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder i forbindelse med
fødsel eller adoption.
Med forslaget vil forældrene blive ligestillet i forhold til adgangen til ekstra SU i forbindelse med
fødsel eller adoption, idet begge forældre vil få tildelt indtil 9 måneders ekstra SU-rater.
Efter det foreslåede
§ 14, stk. 1, 2. pkt.,
får den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, dog
efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
Med forslaget vil uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, herefter få tildelt indtil 12
måneders ekstra SU-rater i forbindelse med fødsel eller adoption. Enlige forsørgere defineres som
25
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0026.png
en SU-modtager, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, jf. nærmere herom
nedenfor. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til fødselsrater, vil den forælder, der opfylder
betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, således kunne få indtil 12 fødselsrater,
mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 fødselsrater.
Efter det foreslåede
§ 14, stk. 2,
kan en forælder overføre indtil 3 af de ekstra rater til den anden
forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den
ene forælder har fået 12 ekstra rater, jf. stk. 1, 2. pkt.
Med forslaget vil begge forældre, når de begge er SU-berettigede, kunne overføre indtil 3 af de
ekstra SU-rater til den anden forælder. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 måneders
ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Der kan dog ikke overføres ekstra SU mellem
forældrene, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra rater, jf. stk. 1, 2. pkt. Dette skyldes, at den
særskilte ret til yderligere 3 fødselsrater følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af
ekstra rater til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12
fødselsrater.
Det foreslåede
§ 14, stk. 3, nr. 1-3,
giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til
at fastsætte regler om betingelser for tildeling af støtte, udbetaling af støtte, herunder udbetaling
med dobbelte beløb, og ansøgning om støtte.
Bemyndigelsen i den foreslåede
§ 14, stk. 3, nr. 1,
forventes anvendt til at fastsætte regler om
betingelser for tildeling af støtte, herunder at det er en betingelse for at få tildelt fødselsrater, at
fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på og
gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU uden for klippekortet. Hvis fødslen sker før den
uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver ret til SU uden for klippekortet, eller
mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte
fødselsrater. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller
adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen,
samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet fødselsrater eller fødselsklip med
dobbelte beløb i forbindelse med samme fødsel. En uddannelsessøgende, der bliver forælder i
marts og påbegynder en uddannelse uden for klippekortet i august vil således få tildelt 5
fødselsrater (9 rater med fradrag af månederne april, maj, juni og juli) til uddannelsen. Dette
svarer til gældende ret, jf. SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 1-2 og 4-5.
Lige som det følger af SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler
om, at der ikke tildeles fødselsrater til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller
adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller et projektorienteret
forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen. Dette skyldes, at der ikke vil være en
efterfølgende periode med SU i samme uddannelse, hvor fødselsraterne vil kunne bliver udbetalt.
Endelig vil der som noget nyt blive fastsat regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes
som enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12 fødselsrater, jf. den foreslåede
affattelse af § 14, stk. 1, 2. pkt. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler, der svarer
til de, der gælder for retten til stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige
forsørgere. Gruppen af berettigede defineres i SU-lovens § 10 b, stk. 5, som uddannelsessøgende,
der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. Ekstra børnetilskud gives til personer, der er enlige forsørgere og har
barnet boende hos sig. I SU-bekendtgørelsens § 33 er der fastsat regler om, hvornår
uddannelsessøgende, der ikke har ret til ekstra børnetilskud, alligevel kan betragtes som enlige
26
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0027.png
forsørgere i forhold til retten til stipendium som tillæg til enlige forsørgere. Der vil kunne
fastsættes tilsvarende regler for så vidt angår retten til 12 fødselsrater som enlige forsørger.
Afgørelse om retten til ekstra børnetilskud træffes af Udbetaling Danmark, og styrelsen indhenter
i forbindelse med tildeling af stipendium som tillæg til enlige forsørgere automatisk oplysninger
om udbetaling af ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmarks Familieydelsessystem, jf. SU-
lovens § 39, stk. 4. Idet en enlig uddannelsessøgende, der bliver forælder for første gang, først
kan modtage ekstra børnetilskud efter barnets fødsel, vil styrelsen ikke i forbindelse med tildeling
af fødselsrater kunne indhente oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud før tidligst fra
kvartalet efter fødslen eller adoptionen har fundet sted. Det forudsættes derfor, at der med
hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1, vil skulle fastsættes regler om, at den
uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 fødselsrater, og at de resterende 3 fødselsrater
tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den uddannelsessøgende
opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.
Bemyndigelsen i den foreslåede
§ 14, stk. 3, nr. 2,
forventes anvendt til at fastsætte regler om
udbetaling af støtte efter § 14, herunder udbetaling med dobbelte beløb.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at det tildelte antal fødselsrater vil
kunne blive udbetalt med dobbelte beløb i indtil 6 måneder. En uddannelsessøgende, der har fået
tildelt 9 fødselsrater vil således kunne få fødselsraterne udbetalt som 4 dobbelte rater og én enkelt
rate. Dette svarer til SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 8.
Med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 2, er det ligeledes hensigten at videreføre reglerne i
SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 7, om, at udbetalingen af fødselsrater er knyttet til tidspunktet for
fødslen eller adoptionen.
Det er med bemyndigelsen endvidere hensigten at fastsætte regler om, at fødselsrater udbetales i
en periode på op til 12 måneder fra og med den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted.
Dette er uanset antallet af tildelte fødselsrater. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog
kunne påbegynde udbetalingen 2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted.
Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget og følger de i § 8 i
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 om ret til orlov og dagpenge ved barsel nærmere
definerede regler om modtagelsestidspunktet.
Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 1. pkt., om, at
den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af
fødselsrater. Dette betyder, at uddannelsessøgende, der er erklæret studieinaktiv efter reglerne i
SU-bekendtgørelsens § 12, og derfor ikke modtager SU, først vil kunne få udbetalt fødselsrater,
når de igen opfylder reglerne om studieaktivitet jf. SU-bekendtgørelsens § 12.
Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende
lige som efter SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 2. pkt.
skal opfylde de almindelige betingelser
for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-bekendtgørelsens § 12. Den
uddannelsessøgende fritages således for at deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne
prøver, aflevere opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen, mens den
uddannelsesøgende modtager fødselsrater.
Bemyndigelsen i den foreslåede
§ 14, stk. 3, nr. 3,
forventes anvendt til at fastsætte regler om
ansøgning om støtte. Idet den foreslåede § 14, stk. 2, giver mulighed for, at forældrene kan
overføre op til 3 fødselsrater fra den ene forælder til den anden, etableres der med den foreslåede
affattelse af § 14, stk. 3, nr. 3, hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning om fødselsrater. Det
27
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0028.png
er hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden forælders
navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 7
I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som
tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre
indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte jf. SU-lovens § 19, stk.
3.
I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg
til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte jf. SU-lovens § 19, stk. 4.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens
§ 19, stk. 3 og 4.
Efter det foreslåede
§ 19, stk. 3, 1. pkt.,
får den uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9
måneder i forbindelse med fødsel eller adoption.
Med forslaget vil forældrene blive ligestillet i forhold til adgangen til ekstra SU i forbindelse med
fødsel eller adoption, idet både mor og far vil få tildelt indtil 9 måneders ekstra SU-klip.
Efter det foreslåede
§ 19, stk. 3, 2. pkt.,
får den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, dog
efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
Med forslaget vil uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, herefter få tildelt indtil 12
måneders ekstra SU-klip i forbindelse med fødsel eller adoption. Enlige forsørgere defineres som
en SU-modtager, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, jf. nærmere herom
nedenfor under bemærkninger til nr. 8. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til fødselsklip,
vil den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, således
kunne få indtil 12 fødselsklip, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 fødselsklip.
Efter det foreslåede
§ 19, stk. 4,
kan en forælder overføre indtil 3 af de ekstra klip til den anden
forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den
ene forælder har fået 12 ekstra klip, jf. stk. 3, 2. pkt.
Med forslaget vil både mor og far, når begge er SU-berettigede, kunne overføre indtil 3 af de
ekstra SU-klip til den anden forælder. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 måneders
ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Der kan dog ikke overføres ekstra SU mellem
forældrene, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra klip, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Dette
skyldes, at den særskilte ret til yderligere 3 fødselsklip følger statussen som enlig forsørger, mens
overførsel af ekstra klip til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere
end 12 fødselsklip.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 8
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om 1) ekstra klip, herunder i hvilket
omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og 2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4,
når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start. Dette følger af
SU-lovens § 19, stk. 6.
28
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0029.png
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens
§ 19, stk. 6, nr. 2.
Efter det foreslåede
§ 19, stk. 6, nr. 2,
kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler
om betingelser for tildeling og udbetaling af støtte efter stk. 3 og 4, og om ansøgning herom.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 19, stk. 6, nr. 2, forventes anvendt til at fastsætte regler om, at det
en betingelse for at få tildelt fødselsklip, at fødslen eller adoptionen finder sted, mens den
uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU inden for
klippekortet. Hvis fødslen sker før den uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver
ret til SU inden for klippekortet, eller mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil
der ske et fradrag i antallet af tildelte fødselsrater. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem
den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende
begynder på uddannelsen, samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet fødselsrater
med dobbelte beløb eller dobbelte fødselsklip i forbindelse med samme fødsel.
Lige som det følger af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler
om, at der ikke tildeles fødselsklip til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen
finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med
løn i udlandet, der afslutter uddannelsen.
Det er også for så vidt angår fødselsklip hensigten at fastsætte regler om, hvornår en
uddannelsessøgende betragtes som enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12
fødselsklip, jf. den foreslåede affattelse af § 19, stk. 3, 2. pkt. Lige som ved tildeling af fødselsrater
lægges der som udgangspunkt op til at tage afsæt i reglerne i SU-lovens § 10 b, stk. 1, om retten til
tillæg til enlige forsørgere, og der henvises derfor til bemærkningerne til
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilsvarende hensigten at
fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 fødselsklip, og at de
resterende 3 fødselsklip tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den
uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.
Reglen i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 10, om, at tildeling af fødselsklip sker til den igangværende
uddannelse, og at fødselsklip, der ikke er brugt, ikke kan overføres til en anden uddannelse,
forventes også videreført.
For så vidt angår udbetaling af fødselsklip, vil de uddannelsessøgende fortsat have mulighed for
selv at tilrettelægge, hvornår udbetalingen sker inden for den uddannelse, hvortil fødselsklippene er
tildelt, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 7. Udbetalingen kan dog tidligst ske fra den måned, hvor
fødslen eller adoptionen finder sted. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne
påbegynde udbetalingen 2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted.
Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget og følger de i § 8 i
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 om ret til orlov og dagpenge ved barsel nærmere
definerede regler om modtagelsestidspunktet.
Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 1. pkt. om, at
den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af
fødselsrater. Er den uddannelsessøgende således erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-
bekendtgørelsens § 13, vil der ikke kunne udbetales fødselsklip, før den uddannelsessøgende
erklæres studieaktiv igen.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende
skal opfylde de almindelige betingelser for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-
bekendtgørelsens § 13. For uddannelsessøgende, der får udbetalt fødselsklip sammen med et
29
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0030.png
almindeligt stipendieklip, jf. SU-lovens § 19, stk. 5, vil der dog forsat være krav om studieaktivitet
jf. SU-bekendtgørelsens § 13 i udbetalingsperioden. Der er tale om en videreførelse af SU-
bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 2. og 3. pkt.
Endelig foreslås det at bibeholde reglerne om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden
forælders navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution i forbindelse med overførsel
af fødselsklip fra den ene forælder. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 11.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 9
Det følger af SU-lovens § 8, stk. 3, at SU-grundstipendiet for hjemmeboende udgør højst 982 kr.
(2021-niveau). Det følger endvidere af SU-lovens § 8, stk. 2, at SU-grundstipendiet for udeboende
uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der modtager SU uden for klippekortet, udgør højst 4.055 kr.
(2021-niveau). Dertil kan gives et tillæg, der bestemmes af forældrenes (inklusive eventuelt den
ene forælders nye ægtefælles) indkomst (forældreindkomst). Såfremt forældreindkomsten i det
andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 604.483/603.797 kr., gives der et tillæg til
grundsatsen. Tillægget nedsættes, hvis forældrenes samlede indkomst overstiger 357.182/345.535
kr., og bortfalder, hvis indkomsten overstiger 604.483/603.797 kr., jf. SU-lovens § 25, stk. 5.
Det følger af SU-lovens § 25, stk. 12, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, i hvilke tilfælde og på hvilket grundlag forældreindkomsten skal være afgørende for
støttebeløbet.
Der findes en enkelt undtagelse til, hvornår der kan ses bort fra forældreindkomsten. Det følger af
SU-bekendtgørelse § 37, stk. 4, at indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene
lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan dog se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag,
hvis den uddannelsessøgende gennem en lang årrække ikke har haft kontakt med denne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
nr. 2
i SU-lovens § 25, stk. 12, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår der skal ses bort fra forældrenes eller den
ene forælders og denne ægtefælles eller registrerede partners indkomstgrundlag.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der i visse tilfælde kan ses bort fra
forældreindkomsten ved fastsættelsen af forældreindkomsten for uddannelsessøgende, der har
været anbragt uden for hjemmet indtil de fyldte 18. år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 10
Det fremgår af SU-lovens § 39, stk. 1, 1. pkt., at styrelsen hos skattemyndighederne, Det Centrale
Personregister, andre myndigheder og hos uddannelsesinstitutionerne kan indhente oplysninger
om den uddannelsessøgende m.fl., der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af
uddannelsesstøtte. Det fremgår af SU-loven § 39, stk. 1, 2. pkt., at styrelsen herunder kan få
terminaladgang til de i pkt. 1, nævnte oplysninger i indkomstregisteret og kan indhente
oplysninger om indkomst og indkomstperioder i elektronisk form i indkomstregisteret i
forbindelse med afgørelse af, hvorvidt en uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til SU som
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som familiemedlem til en arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende.
Det foreslås at ændre SU-lovens § 39, stk. 1, 2. pkt., således, at styrelsen også kan få
terminaladgang til de i § 39, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger for så vidt angår uddannelsessøgende,
30
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0031.png
som har ret til SU i henhold til SU lovens § 2 b, stk. 1, nr. 5, og regler fastsat i medfør af § 2 b,
stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at styrelsen kan indhente oplysninger om indkomst og
indkomstperioder i elektronisk form i indkomstregisteret i forbindelse med afgørelse af, hvorvidt
britiske statsborgere og disses familiemedlemmer efter EU-retten har ret til SU som arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 11
Det fremgår af SU-lovens § 39, stk. 3, at oplysninger, som styrelsen har indhentet fra
indkomstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst,
jf. stk. 1, 2. pkt., kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte
med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4,
og regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.
Det foreslås at ændre SU-lovens § 39, stk. 3, således at styrelsens adgang til at samkøre og
sammenstille oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i
overensstemmelse med SU-lovens regler om EU/EØS-borgeres adgang til SU som følge af status
som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og familiemedlemmer hertil, også
skal omfatte andre udenlandske statsborgere, der i henhold til EU-retten har krav på ligestilling
med danske statsborgere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at styrelsen kan konstatere, om tildeling af støtte er sket i
overensstemmelse med reglerne om britiske statsborgeres ret til SU i henhold til
udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien samt familiemedlemmer hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 12
Afgørelse om retten til ekstra børnetilskud træffes af Udbetaling Danmark. Styrelsen indhenter i
forbindelse med tildeling af tillæg til enlige forsørgere automatisk oplysninger om udbetaling af
ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmarks Familieydelsessystem, jf. SU-lovens § 39, stk. 4.
Det forslås, at der ændre SU-loven
§ 39, stk. 4,
således at styrelsen hos Udbetaling Danmark også
kan indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, når den
uddannelsessøgende har søgt om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption,
jf. § 14, stk. 1, og § 19, stk. 3, som enlig forsørger.
Den forslåede ændring i SU-lovens § 39, stk. 4, medfører en udvidelse af den eksisterende
hjemmel til at indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en
uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger,
har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, til også at omfatte de situationer, hvor den uddannelsessøgende har søgt om indtil 12
måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
31
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0032.png
Til nr. 13
Det fremgår af SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at uddannelsessøgende efter ansøgning kan få
uddannelsesstøtte, når de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne
SU-lovens § 39 indeholder regler om styrelsens administration, herunder styrelsens egen
indhentelse og videregivelse af oplysninger samt politiets og kriminalforsorgens
underretningspligt til styrelsen. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.1.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 7
i SU-lovens § 39, hvorefter kriminalforsorgen skal
underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er
varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager uddannelsesstøtte efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette
styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller
afsoner en fængselsstraf, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort
opmærksom på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage
uddannelsesstøtte fortsat er opfyldt.
Formålet med ændringen er at give styrelsen bedre og hurtigere mulighed for at standse
udbetalingen af uddannelsesstøtte efter SU-loven, når betingelserne for at udbetale
uddannelsesstøtte ikke længere er opfyldt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.
Til nr. 14
Det er blandt andet en betingelse for, at uddannelsessøgende kan få ret til befordringsrabat og
befordringsgodtgørelse, at den uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse. Dette
følger af § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019 og § 1 i bekendtgørelse nr. 622 af 18. juni 2019 om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Ansøgninger om befordringsrabat administreres af de befordringsansvarlige, der udbyder offentlig
servicetrafik. For at lette de befordringsansvarliges administration og sikre, at de berettigede
uddannelsessøgende får befordringsrabatten, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen elektronisk
videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at de befordringsansvarlige kan behandle en
ansøgning om befordringsrabat til uddannelsessøgende. Hjemlen til at videregive oplysningerne
følger af § 5 a, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og §
12, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1325 af 9. september 2020. Oplysningerne omfatter perioden, hvori den
uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse, samt den uddannelsessøgendes navn
og personnummer.
Det følger af SU-lovens § 39, stk. 10, at styrelsen kan videregive de oplysninger om tildeling af
SU til de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, når
oplysningerne er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til
uddannelsessøgende.
Det foreslås, at
§ 39, stk. 10,
ophæves.
32
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0033.png
Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen til at videregive de nødvendige
oplysninger om de uddannelsessøgende til de befordringsansvarlige, fremadrettet alene reguleres i
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og at der via disse bestemmelser er hjemmel
til at videregive de oplysninger til de befordringsansvarlige, som er nødvendige for, at de kan yde
rabat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.
Til nr. 15
Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium
til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på
kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
(styrelsen).
Med dette lovforslag ændres styrelsesnavnet i SU-lovens § 1, stk. 4, til Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i SU-lovens
§ 42, stk. 2,
ændres til
styrelsen.
Med den foreslåede ændring vil der i SU-lovens § 42, stk. 2, henvises til styrelsen, som nærmere
beskrevet i SU-lovens § 1, stk. 4, på samme vis som der henvises til styrelsen i SU-lovens øvrige
bestemmelser.
Til nr. 16
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 44 nedsætte et råd, SU-Rådet. Rådet
rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten. Uddannelses- og forskningsministeren
beskikker medlemmerne, herunder formanden.
Det foreslås, at SU-lovens
§ 44
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelses- og forskningsministerens mulighed for at
nedsætte et SU-Råd efter bestemmelse i SU-loven ophæves.
SU-rådet blev formelt nedlagt den 21. december 2015 af den daværende uddannelses- og
forskningsminister, da behovet for SU-rådet som rådgivende organ for ministeren reelt var ophørt.
Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmelsen ophæves.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.
Til nr. 17
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 45, stk. 2, nedsætte et nævn, Nævn
om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke. Det er således fastsat i SU-
bekendtgørelsens § 77, stk. 3, at nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer
for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige
tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til
uddannelsesstøtte. Dette følger af SU-lovens § 45, stk. 2
Det foreslås, at SU-lovens
§ 45, stk. 2,
ophæves.
33
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0034.png
Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelses- og forskningsministerens mulighed for at
nedsætte Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet efter bestemmelse i SU-loven
ophæves.
Nævnet blev formelt nedlagt i september 2014 af den daværende uddannelses- og
forskningsminister. Baggrunden herfor var at behovet for nævnet reelt var ophørt, da kravene til
hvornår en uddannelse i udlandet kan godkendes til at være støtteberettiget, specifikt og indgående
er behandlet i SU-bekendtgørelsen. Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmelsen
ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.8.
Til nr. 18
En ph.d.-studerende mor får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i
indtil 12 måneder. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade
en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får ph.d.-stipendium. Dette
følger af SU-lovens § 51, stk. 2.
En ph.d.-studerende far får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i
indtil 6 måneder. Dette følger af SU-lovens § 51, stk.3.
Det foreslås at nyaffatte SU-lovens
§ 51, stk. 2 og 3,
om tildeling af ph.d.-stipendium i forbindelse
med fødsel eller adoption.
Efter det foreslåede
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
får en ph.d.-studerende supplerende stipendierater i indtil
9 måneder i forbindelse med fødsel eller adoption.
Med forslaget vil forældrene blive ligestillet i forhold til adgangen til stipendierater i forbindelse
med fødsel eller adoption, idet begge forældre vil få tildelt indtil 9 måneders stipendierater.
Efter den foreslåede
§ 51, stk. 2, 2. pkt.,
får den ph.d.-studerende, der er enlig forsørger, dog efter
ansøgning supplerende stipendierater i indtil 12 måneder.
Med forslaget vil ph.d.-studerende, der er enlige forsørgere, herefter få tildelt indtil 12 måneders
ekstra stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption. Enlige forsørgere defineres som en
ph.d.-studerende, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark. I de tilfælde, hvor
begge forældre har ret til ekstra ph.d.-stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption, vil
den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, således kunne
få indtil 12 ekstra ph.d.-stipendierater, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 ekstra ph.d.-
stipendierater.
Efter det foreslåede
§ 51, stk. 3,
kan en forælder overføre indtil 3 af de supplerende stipendierater
til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til ph.d.-stipendium.
Med forslaget vil begge forældre kunne overføre indtil 3 af de ekstra stipendierater til den anden
forælder. Der kan kun overføres stipendierater mellem forældrene, hvis de begge er berettiget til
ph.d.-stipendie. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 måneders ekstra stipendierater i
forbindelse med fødsel eller adoption. Der kan dog ikke overføres ekstra stipendierater mellem
forældrene, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra rater, jf. det foreslåede § 51, stk. 2, 2. pkt.
Dette skyldes, at den særskilte ret til yderligere 3 stipendierater følger statussen som enlig
34
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0035.png
forsørger, mens overførsel af ekstra stipendierater til den enlige forsørger ville kunne betyde, at
denne opnåede ret til flere end 12 ekstra stipendierater.
Med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten at justere reglerne i
§§ 3 og 4 i bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium, således at der tages højde for de nye regler
om antallet af supplerende ph.d.-stipendierater, der kan tildeles og om muligheden for at overføre
supplerende ph.d.-stipendierater mellem faderen og moderen. Det er ikke hensigten at ændre i
perioden for udbetaling af supplerende ph.d.-stipendierater eller i betingelserne for tildeling.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 6, at uddannelsessøgende efter ansøgning kan få
uddannelsesstøtte, når de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne
SVU-lovens § 20 a indeholder regler om politiets og kriminalforsorgens underretningspligt til
styrelsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2
i SVU-lovens § 20 a, hvorefter kriminalforsorgen skal
underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en
person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf samtidig modtager SVU.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette
styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der undergives strafafsoning
eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et
strafbart forhold, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom
på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte fortsat er
opfyldt.
Formålet med ændringen er at give styrelsen bedre og hurtigere mulighed for at standse
udbetalingen af uddannelsesstøtte efter SVU-loven, når betingelserne for at udbetale
uddannelsesstøtte ikke længere er opfyldt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.
Til nr. 2
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte blev nedlagt den 30. september 2020. Der blev i
stedet pr. 1. oktober 2020 etableret en ny styrelse; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære nr. 9656 af 25. september 2020 tillagt
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række beføjelser til at varetage opgaver på bl.a.
voksenuddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, jf. cirkulærets § 1, nr. 17. Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 4,
at den nærmere afgrænsning af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgaver fremgår af en
delegationsbekendtgørelse og et delegationscirkulærer samt af konkrete delegationer til styrelsen.
35
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0036.png
Det følger således endvidere af § 11 i bekendtgørelse nr. 397 af 9. marts 2021 om delegation af
uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er
udstedt bl.a. i medfør af § 19, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at beføjelser, der er
tillagt uddannelses- og forskningsministeren efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
På den baggrund foreslås det, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte over alt i loven
ændres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Til § 3
Det foreslås med
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Det foreslås med
stk. 2,
at § 1, nr. 6, 7, 8, 12 og 18, træder i kraft den 1. august 2022.
Det foreslås med stk. 3, at lovens § 1, nr. 6, 7, 8, 12 og 18 har virkning for uddannelsessøgende,
der søger om tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022
eller senere. For uddannelsessøgende, der søger om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller
adoption før den 1. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Der kan ikke ske overførsel af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption mellem
forældrene efter de foreslåede § 14, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 3, 1. pkt., og § 51, stk. 3, 1. pkt., hvis
den ene forælder har fået tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter de hidtil
gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller
adoption efter den nye ordning.
Det foreslåede vil medføre, at uddannelsessøgende, som indgiver ansøgning om ekstra SU i
forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere, vil få tildelt 9 fødselsrater
eller fødselsklip, hvis vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne for tildeling af ekstra SU.
Dette vil gælde uanset om barnet, der søges som ekstra SU på baggrund af, er født eller modtaget
den 1. august 2022 eller senere, eller om barnet er født eller modtaget før den 1. august 2022.
Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget og følger de i § 8 i
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 om ret til orlov og dagpenge ved barsel nærmere
definerede regler om modtagelsestidspunktet.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at uddannelsessøgende, som indgiver ansøgning om ekstra
SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, vil få behandlet ansøgningen
efter de hidtil gældende regler, hvorefter moderen tildeles indtil 12 ekstra SU-rater/klip, og
faderen tildeles indtil 6 måneders ekstra SU-rater/klip. Dette vil gælde uanset om barnet, der søges
om ekstra SU på baggrund af, er født eller modtaget den 1. august 2022 eller senere, eller om
barnet er født eller modtaget før den 1. august 2022.
Endelig vil det foreslåede medføre, at hvis den ene forælder indgiver ansøgning om ekstra SU i
forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, mens den anden forælder indgiver
ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere,
vil den ene forælder få tildelt ekstra SU efter de hidtil gældende regler, mens den anden forælder
vil få tildelt ekstra SU efter den nye ordning. Det vil medføre en overgangsperiode, hvor f.eks.
moderen vil kunne få tildelt indtil 12 fødselsrater eller fødselsklip efter de hidtil gældende regler,
36
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0037.png
mens f.eks. faderen vil kunne få tildelt indtil 9 ekstra fødselsrater eller fødselsklip efter den nye
ordning.
Hvis et forældrepar får tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter henholdsvis
de hidtil gældende regler og den nye ordning, vil der ikke kunne ske overførsel af klip mellem
forældrene.
Der kan ikke ske overførsel af supplerende ph.d.-stipendierater mellem forældrene efter det
foreslåede § 51, stk. 3, 1. pkt., hvis den ene forælder har fået tildelt supplerende stipendierater
efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt supplerende stipendierater
efter den nye ordning.
Det foreslås med
stk. 4
af ordensmæssige hensyn, at regler fastsat i medfør af § 25, stk. 12, nr. 2-6,
i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 25, stk. 12, nr. 3-7.
SU-loven og SVU-loven, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
37
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0038.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af
30. august 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 672
af 26. maj 2020 1569 og senest ved lov nr. 293
af 27. februar 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
Uddannelsesaktiviteter efter lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i
universitetsloven og efter § 9 b i lov om
videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til
uddannelsesstøtte.
1.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Uddannelsesaktiviteter efter lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i
universitetsloven, efter § 9 b i lov om
videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og efter lov om
videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne giver
ikke ret til uddannelsesstøtte.«
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil
2.
I
§ 1, stk. 4,
ændres »Styrelsen for
kandidatgrad og udlandsstipendium til
Institutioner og Uddannelsesstøtte« til:
studieophold i udlandet som led i en dansk
»Uddannelses- og Forskningsstyrelsen«.
videregående uddannelse eller til en uddannelse
på kandidatniveau i udlandet administreres af
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
(styrelsen).
§ 2 b.
Uddannelsesstøtte til uddannelse i
Danmark gives til uddannelsessøgende, der
opfylder betingelserne i §§ 2 og 2 a og
1)-5) ---
3.
I
§ 2 b, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5) Er udenlandske statsborgere og i henhold
til EU-retten har krav på ligestilling med
danske statsborgere.«
Nr. 5 bliver herefter til nr. 6.
38
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0039.png
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om betingelserne
i stk. 1, nr. 2-5.
§ 2 c.
Uddannelsesstøtte til uddannelse i
udlandet gives til uddannelsessøgende, der er
omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1,
nr. 1-4, og som har særlig tilknytning til
Danmark.
Stk. 2.
---
§ 14.
I forbindelse med fødsel eller adoption får
moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i
indtil 12 måneder, jf. regler fastsat i medfør af
§ 2, stk. 2. Støtten kan efter ansøgning
udbetales med dobbelte beløb i indtil 6
måneder.
Stk. 2.
I forbindelse med fødsel eller adoption
får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i
indtil 6 måneder, jf. regler fastsat i medfør af §
2, stk. 2. Støtten kan efter ansøgning udbetales
med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om
1) støtte med dobbelte beløb,
2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan
overføres til en ny uddannelse, og
3) at der kan gives støtte, når fødslen eller
adoptionen er sket inden for 12 måneder før
uddannelsens start.
4.
I
§ 2 b, stk. 2,
ændres »2-5« til: »2-6«.
5.
I
§ 2 c, stk. 1,
ændres »1-4« til: »1-5«.
6.
§ 14
affattes således:
Ȥ 14.
I forbindelse med fødsel eller adoption
får den uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter
ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9
måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig
forsørger, får dog efter ansøgning ekstra
uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
Stk. 2.
En forælder kan overføre indtil 3 af de
ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den
anden forælder, hvis den anden forælder har ret
til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke,
hvis den ene forælder har ret til flere end 9
ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om
1) betingelser for tildeling af støtte,
2) udbetaling af støtte, herunder udbetaling
med dobbelte beløb, og
3) ansøgning om støtte.«
§ 19.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
I forbindelse med fødsel eller adoption
får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra
klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis
hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan
overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen,
hvis han har ret til uddannelsesstøtte.
7.
§ 19, stk. 3
og
4,
affattes således:
»Stk. 3.
I forbindelse med fødsel eller adoption
får den uddannelsessøgende, der har ret til
uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter
ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9
måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig
forsørger, får dog efter ansøgning ekstra
uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.
39
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0040.png
Stk. 4.
I forbindelse med fødsel eller adoption
får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip
som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han
har ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 4.
En forælder kan overføre indtil 3 af de
ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den
anden forælder, hvis den anden forælder har ret
til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke,
hvis den ene forælder har ret til flere end 9
ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk.
3, 2. pkt.«
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om
1) ---
2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når
fødslen eller adoptionen er sket inden for 12
måneder før uddannelsens start.
8.
§ 19, stk. 6, nr. 2,
affattes således:
»2)
betingelser for tildeling og udbetaling af
støtte efter stk. 3 og 4, og om ansøgning
herom«.
§ 25.
---
Stk. 2-11.
---
Stk. 12.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler
1-6) ---
9.
I
§ 25, stk. 12,
indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2) om, hvornår der skal ses bort fra
forældrenes eller den ene forælders og dennes
ægtefælles eller registrerede partners
indkomstgrundlag,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
§ 39.
Styrelsen kan hos skattemyndighederne,
10.
I
§ 39, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 2 b,
Det Centrale Personregister og andre
stk. 1, nr. 2«: »og 5«
myndigheder og hos uddannelsesinstitutionerne
indhente oplysninger om den
uddannelsessøgende og dennes ægtefælle eller
samlever, den uddannelsessøgendes børn og
den uddannelsessøgendes forældre eller den
ene forælders ægtefælle eller registrerede
partner, der er nødvendige for tildeling,
beregning og tilbagebetaling af
uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold, bopæl,
opholdsgrundlaget for udenlandske
statsborgere, antallet af ansøgers og dennes
forældres eller den ene forælders og dennes
ægtefælles eller registrerede partners børn
under 18 år, og uddannelsesoplysninger,
herunder indskrivningsoplysninger for
uddannelsessøgende, der er indskrevet på en
støtteberettigende uddannelse, men ikke har
søgt SU. Styrelsen kan herunder få
40
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0041.png
terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte
oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, og kan indhente
oplysninger om indkomst og indkomstperioder
i elektronisk form i indkomstregisteret i
forbindelse med afgørelse af, hvorvidt en
uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til
SU som arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende eller som familiemedlem til
en arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, jf. § 2 b, stk. 1, nr. 2, og
regler fastsat i medfør af § 2 b, stk. 2, og i
forbindelse med den endelige tildeling, jf. § 22
a.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Oplysninger, som styrelsen har indhentet
fra indkomstregisteret om den
uddannelsessøgendes indkomst eller dennes
familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt.,
kan samkøres og sammenstilles med styrelsens
oplysninger om tildeling af støtte med det
formål at konstatere, om støtten er tildelt i
overensstemmelse med § 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4,
og regler fastsat i henhold til § 2 b, stk. 2.
Stk. 4.
Styrelsen kan fra Udbetaling Danmark
indhente oplysning om, hvorvidt en
uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg
efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har
ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente
oplysningerne som led i en generel søgning til
brug for kontrol.
Stk. 5-9.
---
11.
I
§ 39, stk. 3,
ændres »§ 2 b, stk. 1, nr. 2 og
4« til: »§ 2 b, stk. 1, nr. 2, 4 og 5,«
12.
I
§ 39, stk. 4,
indsættes efter »enlig
forsørger«: »eller har søgt om ekstra
uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller
adoption, jf. § 14, stk. 1, og § 19, stk. 3, som
enlig forsørger«.
13.
I
§ 39
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk.
7.
Kriminalforsorgen skal underrette
styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der er varetægtsfængslet eller
afsoner en fængselsstraf, modtager
uddannelsesstøtte efter denne lov.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
14.
§ 39, stk. 10,
ophæves.
Stk. 10.
Styrelsen kan til de
jernbanevirksomheder, der udfører offentlig
servicetrafik på kontrakt med staten, videregive
de oplysninger om tildeling af statens
uddannelsesstøtte, der er nødvendige for, at
jernbanevirksomhederne kan yde rabat til
uddannelsessøgende.
41
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0042.png
§ 42.
---
Stk. 2.
Afgørelser, uddannelsesinstitutionen
træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens
bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4
uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes
for Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen
og sendes til institutionen.
Stk. 3-5.
---
§ 44.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan nedsætte et råd, SU-rådet. Rådet rådgiver
ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren
beskikker medlemmerne, herunder formanden.
15.
I
§ 42, stk. 2,
ændres »Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte« til:
»styrelsen«.
16.
§ 44
ophæves.
§ 45. ---
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan nedsætte et nævn, Nævn om
Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.
Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen
fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om
uddannelser i udlandet giver ret til
uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige
tilfælde udtale sig om godkendelse af, at
enkelte uddannelser i udlandet giver ret til
uddannelsesstøtte. Uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om
nævnets sammensætning og virke.
§ 51.
---
Stk. 2.
En ph.d.-studerende moder får i
forbindelse med fødsel eller adoption
supplerende stipendierater i indtil 12 måneder.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
bestemme, at moderen kan overlade en eller
flere af de supplerende stipendierater til
faderen, hvis han får ph.d.-stipendium.
Stk. 3.
En ph.d.-studerende fader får i
forbindelse med fødsel eller adoption
supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.
17.
§ 45, stk. 2,
ophæves.
18.
§ 51, stk. 2
og
3,
affattes således:
»Stk. 2.
En ph.d.-studerende får i forbindelse
med fødsel eller adoption supplerende
stipendierater i indtil 9 måneder. Den ph.d.-
studerende, der er enlig forsørger, får dog efter
ansøgning supplerende stipendierater i indtil 12
måneder.
»Stk. 3.
En forælder kan overføre indtil 3 af de
supplerende stipendierater til den anden
forælder, hvis den anden forælder har ret til
ph.d.-stipendium. Dette gælder dog ikke, hvis
den ene forældre har fået 12 ekstra
stipendierater, jf. stk. 2, 2. pkt.«
42
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 97: Lovudkast til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SU-fødselsklip), fra uddannelses- og forskningsministeren
2414873_0043.png
Stk. 4-5.
---
§2
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020,
som ændret ved § 2 i lov nr. 672 af 26. maj
2020, foretages følgende ændringer:
§ 20 a.
---
Stk. 2.
---
1.
I
§ 20 a,
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
Kriminalforsorgen skal underrette
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når
kriminalforsorgen får formodning om, at en
person, der er varetægtsfængslet eller afsoner
en fængselsstraf samtidig modtager SVU.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2.
Overalt i loven ændres »Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte« til:
»Uddannelses- og Forskningsstyrelsen«.
43