Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 95
Offentligt
2414510_0001.png
NOTAT
Til
Kopi
Fra
Sagsbehandler
Malene Kleist
Direkte telefon
99 74 15 34
Dato
20. maj 2021
Sagsnummer
Malene Kleist
Emne
21-013137
Kommunernes mulighed for støtte til videregående uddannelser
Notat om kommunernes juridiske udfordringer i forhold til at understøtte
videregående uddannelse i lokalområdet
Resumé
Flere kommuner ønsker at støtte op om videregående uddannelse i lokalområdet, fx i form af lokale
studiemiljøer, formidling af uddannelsestilbud mv. Den nuværende lovgivning besværliggør dette.
Udfordringerne består i, at der ikke i lovgivningen er hjemmel til, at kommunen kan yde støtte til
videregående uddannelser, som det ved lov er bestemt, at staten skal varetage. Dvs., at kommunerne
ikke kan yde støtte til disse alene på grundlag af kommunalfuldmagten. Udgangspunktet kan fraviges,
såfremt der foreligger en særlig kommunal interesse i støtten. Den særlige kommunale interesse skal
være særegen i den forstand, at det ikke er en interesse, der deles af alle eller en del af de øvrige
kommuner. Det betyder, at den generelle interesse en kommune kan have i at understøtte
uddannelsesinstitutioner ud fra synspunkter om vækst, velfærd og udvikling af byen, højne
befolkningens uddannelsesniveau samt tiltrækning af institutioner ikke er særlige for den enkelte
kommune, hvorfor udgangspunktet må være, at der ikke kan ydes støtte hertil. Der skal noget mere til.
Kommunalfuldmagten og opgavefordeling mellem stat og kommune
En kommune må ikke afholde udgifter uden at have hjemmel hertil. Hjemmel kan foreligge i lov eller
uskrevne regler, for eksempel kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagten giver kommunerne
en vis frihed i anvendelsen af deres økonomiske ressourcer. Denne frihed er imidlertid ikke
ubegrænset. Man kan udtrykke det sådan, at en kommunalbestyrelse kan afholde udgifter uden
lovhjemmel til en række aktiviteter, hvis den dermed forfølger en lovlig kommunal interesse.
En begrænsning følger af den opgavefordeling, der er angivet ved lov og uskrevne regler. Er en opgave
således ved lov henlagt til en statslig eller regional myndighed, antages dette i almindelighed at
udelukke kommunal finansiering af eller tilskud til opgaven.
Det er således hovedreglen, at en kommune ikke kan yde støtte til opgaver, det ved lov er henlagt til
staten at varetage. Der kan dog herfra gøres undtagelse, såfremt der er en lovlig kommunal interesse
heri. Universiteter og en række andre uddannelsesinstitutioner er ved lov henlagt til staten at
varetage. Det betyder, at det er staten, der afgør, hvor institutionerne skal placeres. Kommunen kan
herefter alene støtte disse, såfremt der er en særlig kommunal interesse heri. Det skal være en
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Henvendelse af 13/6-21 fra Ringkøbing-Skjern, Bornholm og Holbæk om de juridiske udfordringer som kommuner støder ind i, når de gerne vil understøtte videregående uddannelse i lokalområdet
2414510_0002.png
Side 2 af 2
interesse, der er rækker ud over den almene interesse, som en hver kommunen kan have i at blive
udbyder af uddannelser eller hjemsted for statslige investeringer og aktiviteter. Det betyder, at den
interesse en kommune kan have i at støtte universiteter m.v. ud fra synspunkter om vækst, velfærd og
udvikling af byen, højne befolkningens uddannelsesniveau samt tiltrækning af institutioner ikke er
særlige for den enkelte kommune, hvorfor udgangspunktet må være, at der ikke kan ydes støtte hertil.
Det er endvidere antaget, at kommunerne ikke kan yde støtte til undervisning der er
kompetencegivende til erhverv, med mindre der er lovhjemmel hertil. Kommunen kan således ikke
støtte disse på baggrund af kommunalfuldmagten.
Eksempler på en ”særlig kommunal interesse”
Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis der er en særlig kommunal interesse. Således har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet udtalt, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne kan bruge økonomiske
midler til opførelse af en bygning til brug for et pædagogseminarium (eller yde et kommunalt
anlægstilskud til et privat pædagogseminarium) med henvisning til det behov, som kommunen har for
at ansætte pædagoger til varetagelse af kommunens lovpligtige opgaver (Indenrigs- og
Sundhedsministeriets skrivelse af 8. december 1995- udtalelsen kan læses her:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1995/50943)
Se også statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse vedr. støtte til Syddansk Universitet, vedrørende
Kolding Kommunes mulighed for at yde støtte til universitetet:
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/_ube_/media/pdf_files/206.pdf
/Malene Kleist