UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Kopi af høringsmaterialet vedrørende Uddannelses- og Forskningsstyrelsens høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Høringen blev iværksat den 31. maj 2021, og der er høringsfrist den 28. juni 2021.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 92
Offentligt

Se høringsliste

Høring vedr. udkast til ny akkrediteringsbekendtgørelse

Uddannelses- og forskningsministeren har fremsat lovforslag (L 210), som forven-

tes vedtaget og træde i kraft 1. juli 2021. Formålet med lovforslaget er at skabe

bedre og mere fleksible muligheder for at etablere uddannelsesudbud uden for de

største uddannelsesbyer, herunder at skabe bedre muligheder for, at en uddannel-

sesinstitutions udbud af en allerede godkendt uddannelse eller af et allerede god-

kendt uddannelsesudbud kan henlægges helt eller delvist til en anden fysisk lokali-

tet end det sted, hvor uddannelsen eller uddannelsesudbuddet i forvejen udbydes.

Ministeren har bemyndiget Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til at iværksætte

høring over et udkast til en revideret akkrediteringsbekendtgørelse med forslag til,

hvordan den foreslåede ændring af lov om akkreditering af videregående uddan-

nelsesinstitutioner udmøntes nærmere.

Vedlagte udkast til bekendtgørelse indeholder forslag til fastsættelse af regler for

prækvalifikation af uddannelsesfilialer, herunder kriterier for prækvalifikation, og er

udformet med henblik på at tilvejebringe de retlige forudsætninger for at realisere

det beskrevne formål.

Den indeholder således udkast til regler om uddannelsesfilialer i § 14, ligesom § 15

er suppleret med en bestemmelse om, hvilke oplysninger en ansøgning om præ-

kvalifikation af en uddannelsesfilial skal indeholde, herunder foreslås nye kriterier

for vurdering af en uddannelsesfilial, jf. kriterium 1c i bilag 4.

Udkastet indeholder f.s.v.a. § 21 betingelserne for godkendelse af en ansøgning om

en uddannelsesfilial.

Desuden indeholder udkastet enkelte sproglige korrektioner i den eksisterende ak-

krediteringsbekendtgørelse.

Styrelsen skal afslutningsvist bemærke, at efter udkastet er de studerendes for-

hold og rettigheder i forhold til uddannelse på en uddannelsesfilial reguleret efter

samme regler, som gælder for studerende på ordinære udbud, hvis uddannelses-

institutionen skulle ønske at lukke udbuddet af uddannelsen, eller hvis uddannel-

ses- og forskningsministeren pålægger institutionen at ophøre med at udbyde en

uddannelse. Efter udkastet vil institutionen i begge situationer blive pålagt at

31. maj 2021

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Jura

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel. 7231 7800

www.ufm.dk

CVR-nr. 3404 2012

Sagsbehandler

Rikke Lise Simested

Tel. 72 31 78 76

[email protected]

Ref.-nr.

20/53078-30

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Kopi af høringsmaterialet vedrørende Uddannelses- og Forskningsstyrelsens høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Høringen blev iværksat den 31. maj 2021, og der er høringsfrist den 28. juni 2021.

lægge en plan for færdiggørelse af allerede optagne studerende. Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen træffer afgørelse om, planen kan godkendes.

Bekendtgørelsen forventes udstedt mhp. ikrafttræden senest 1. september 2021.

Frist for høringssvar er

mandag den 28. juni 2021.

Bemærkninger sendes til:

UFM FP UFS-DJOS-JUR - Høringssvar

[email protected]

Med venlig hilsen

Rikke Lise Simested

Specialkonsulent

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 2/2

UDKAST

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående

uddannelser

I medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 5, § 12, stk. 2, § 14, stk. 2, § 18, stk. 4, § 20,

stk. 2,

§ 21, stk. 4 og §

22, stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173

af 2. marts 2018, fastsættes:

Kapitel 1

Institutionsakkreditering

§ 1.

Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om institutionsakkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af de

kriterier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.

Stk. 2.

Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.

§ 2.

Uddannelsesinstitutionerne udarbejder selvevalueringsrapport, der indgives til

Akkrediteringsrådet inden for en af rådet fastsat frist.

Stk. 2.

En institutionsakkreditering anses for at være påbegyndt 120 dage før den efter stk. 1 fastsatte

frist.

§ 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af

uddannelsesinstitutionernes ansøgning om institutionsakkreditering under hensyntagen til forskelle i

institutionstype og -størrelse.

Stk. 2.

Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger,

som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for

Akkrediteringsrådets afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig

udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende

oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt

procedurer fastsat efter stk. 1.

§ 4.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv

institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering.

Stk. 2.

Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen

senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

§ 5.

Får en maritim uddannelsesinstitution afslag på ansøgning om institutionsakkreditering, skal

institutionen senest 20 hverdage efter modtagelse af afslaget indsende en handlingsplan til

Styrelsen for

Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

for, hvordan institutionen vil rette op på

kvalitetssikringen af sine uddannelsesudbud og inden for hvilken frist.

Stk. 2.

Uddannelses- og

Fforskningsministeren

kan

1) pålægge uddannelsesinstitutionen konkrete initiativer og handlinger, som er nødvendige for

opfyldelse af nærmere fastsatte mål for uddannelseskvaliteten, og bestemme, hvornår disse skal være

gennemført, og

2) pålægge bestyrelsen for uddannelsesinstitutionen at indgå en indsatsaftale med

Styrelsen for

Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

efter reglerne i lov om maritime uddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsesakkreditering

§ 6.

Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om akkreditering af

videregående uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet på

grundlag af de kriterier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 2.

Stk. 2.

Uddannelsernes mål for læringsudbytte vurderes i forhold til typebeskrivelserne for de enkelte

uddannelser, som fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf.

denne

bekendtgørelses

bilag 3.

Stk. 3.

Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.

§ 7.

Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om akkreditering af universitetsuddannelser, som

danske universiteter udbyder i udlandet.

Stk. 2.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud i udlandet af danske

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt akademiuddannelser og

diplomuddannelser, jf. bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i

udlandet.

§ 8.

For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, der kræver autorisation, kan

Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder

uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav knyttet til det lovregulerede erhverv. Rådet skal

forud herfor høre den myndighed, der udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv.

§ 9.

Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af

ansøgninger om uddannelsesakkreditering under hensyntagen til forskelle i uddannelses- og

ansøgningstype.

Stk. 2.

Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger,

som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for

Akkrediteringsrådets afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig

udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende

oplysninger.

Stk. 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt

procedurer fastsat efter stk. 1.

§ 10.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv

uddannelsesakkreditering eller giver afslag på uddannelsesakkreditering. For nye uddannelser og nye

uddannelsesudbud kan rådet dog kun træffe afgørelse om positiv uddannelsesakkreditering eller give

afslag på uddannelsesakkreditering.

Stk. 2.

Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen

senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

Kapitel 3

Uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder

§ 11.

Hvis en positivt institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution ønsker at oprette nye

videregående uddannelser og uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder,

som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev

påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at uddannelsen skal

gennemgå en vurdering i forhold til videngrundlaget og uddannelsens fysiske faciliteter, jf. § 20, stk. 1,

nr. 3.

Stk. 2.

Det indgår i ministerens afgørelse efter stk. 1, hvor tæt faglig sammenhæng, der er mellem den

nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud og uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser og

uddannelsesudbud.

§ 12.

Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder en vurdering på grundlag af videngrundlaget

samt en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at

realisere målene for læringsudbyttet.

Stk. 2.

Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af

ansøgninger om vurderinger efter stk. 1 for nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud under

hensyntagen til forskelle i uddannelsestype.

Stk. 3.

Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger,

som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for

Akkrediteringsrådets afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig

udarbejdelse af vurderingen fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger.

§ 13.

Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse på grundlag af kriterie II i

bilag 2 samt på grundlag af en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer

er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Stk. 2.

Akkrediteringsrådets afgørelse kan være enten positiv eller negativ.

Stk. 3.

Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen

senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

Kapitel 4

Prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud

§ 14.

De videregående uddannelsesinstitutioner ansøger

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen

om prækvalifikation af nye uddannelser,

uddannelsesudbud

uddannelsesfilialer.

§ 15.

Ansøgning om prækvalifikation skal indgives, før uddannelsesinstitutionen

1) opretter en ny videregående uddannelse eller erstatter et dansksproget uddannelsesudbud med

udbud af samme uddannelse på et andet undervisningsddannelsessprog end dansk,

2) opretter et udbud af en videregående uddannelse, som institutionen ikke allerede er godkendt til at

udbyde,

3) dublerer et eksisterende uddannelsesudbud med et nyt udbudssted i en anden by eller med et

uddannelsesudbud med nyt undervisningssprog,

eller

4) flytter et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by.,

eller

5) opretter en uddannelsesfilial.

Stk. 2.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

kan i særlige tilfælde

dispensere fra stk. 1, nr. 4.

§ 16.

Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter

ansøgningsfristens udløb.

Stk. 2.

Forud for indgivelsen af ansøgning om prækvalifikation, jf. § 15, stk. 1, nr. 1-45, skal

uddannelsesinstitutionen sikre, at den ansøgte uddannelse,

eller det ansøgte

uddannelsesudbud

eller

uddannelsesfilial

ligger inden for lovgivningens rammer, herunder relevant uddannelsesbekendtgørelse,

adgangsbekendtgørelse mv.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af en ny videregående uddannelse,

jf. § 15, stk. 1, nr. 1, skal indeholde:

1) Oplysninger om uddannelsen til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i

ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser.

2) Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne 1a og 2 i bilag 4

til

denne bekendtgørelse.

Stk. 4.

Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af et nyt uddannelsesudbud, jf. § 15,

stk. 1, nr. 2-4, skal indeholde:

1) Oplysninger om uddannelsesudbuddet til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende

optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser, herunder oplysninger om

hvilken eksisterende uddannelse, der søges om udbud af.

2) Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsesudbuddet opfylder kriterierne 1b og 2 i

bilag 4

til denne bekendtgørelse.

Stk. 5.

Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af en ny uddannelsesfilial, jf. § 15,

stk. 1, nr. 5, skal indeholde:

1) Oplysninger om uddannelsesfilialen til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende

optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser, herunder oplysninger om

hvilken eksisterende godkendt uddannelse eller uddannelsesudbud, som helt eller delvist henlægges

til uddannelsesfilialen.

2) Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsesfilialen opfylder kriterierne 1c og 2 i

bilag 4.

Stk. 5.

Ansøgning indgives digitalt.

til Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen, som på styrelsens hjemmeside

offentliggør

vejledning til

uddannelsesinstitutionerne samt

krav til og frister for indgivelse af ansøgning.

Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser

§ 17.

Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af

videregående uddannelser (RUVU) i medfør af § 19 i lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

Det rådgivende udvalg udarbejder en forretningsorden for sit virke, som bl.a. omfatter

retningslinjer for mødefrekvens, sagsgange, mødeafholdelse, tavshedspligt, habilitet, organisering og

samarbejde med sekretariatet. Forretningsordenen godkendes af ministeren.

Stk. 3.

Det rådgivende udvalg sekretariatsbetjenes af

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen.

§ 18.

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

offentliggør ansøgningerne og

forelægger dem for det rådgivende udvalg

for vurdering af udbud af videregående uddannelser

senest 15

hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen

for Forskning og Uddannelse

kan som betingelse for

rettidig afgørelse, jf. § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende oplysninger.

Stk. 2.

Det rådgivende udvalg vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i denne

bekendtgørelses bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til

Sstyrelsen for Forskning og Uddannelse

senest 15 hverdage efter forelæggelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen

for Forskning og Uddannelse

udarbejder indstilling til uddannelses- og

forskningsministeren på baggrund af det rådgivende udvalgs vurdering efter stk. 2. Styrelsen kan tillige

indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner.

§ 19.

Uddannelses- og forskningsministeren offentliggør årligt en samlet rapport om resultater og

erfaringer med prækvalifikation, herunder om det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af

videregående uddannelsers arbejde. Rapporten sendes til Uddannelses- og Forskningsudvalget i

Folketinget.

Kapitel 5

Godkendelse af uddannelser,

uddannelsesudbud

og uddannelsesfilialer

§ 20.

Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af gennemført prækvalifikation

afgørelse om:

1) Godkendelse til oprettelse af ny uddannelse,

eller

nyt uddannelsesudbud

eller uddannelsesfilial, jf.

§ 21.

2) Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse,

eller

nyt uddannelsesudbud

eller

uddannelsesfilial

betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering eller

institutionsakkreditering.

3) Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af

efterfølgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i bilag 2 og uddannelsens fysiske faciliteter og

materielle ressourcer.

4) Afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse,

eller

nyt uddannelsesudbud

eller

uddannelsesfilial.

Stk. 2.

For ansøgninger efter § 15, stk. 1, nr. 3,

og 5,

kan ministeren i særlige tilfælde træffe

afgørelse om, at den ansøgte dublering eller flytning af et godkendt uddannelsesudbud

eller etablering af

en uddannelsesfilial

kan gennemføres uden efterfølgende uddannelsesakkreditering, uanset at

uddannelsesinstitutionen ikke er positivt institutionsakkrediteret. Det vil indgå i grundlaget for

afgørelsen, om uddannelsesudbuddet, der ønskes flyttet eller dubleret, er godkendt efter positiv

uddannelsesakkreditering.

Stk. 3.

Foreløbig godkendelse efter stk. 1, nr. 2, bortfalder, såfremt der ikke opnås positiv

uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering inden for en i afgørelsen angivet tidsfrist.

Tidsfristen fastsættes under hensyntagen til tidsrammerne for igangværende institutionsakkreditering

eller efterfølgende uddannelsesakkreditering.

Stk. 4.

Ministerens afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse meddeles almindeligvis

uddannelsesinstitutionen senest 10 uger efter modtagelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige

oplysninger.

Stk. 5.

Udkast til afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse,

eller

nyt uddannelsesudbud

eller uddannelsesfilial,

jf. stk. 1, nr. 4, meddeles uddannelsesinstitutionen, der kan gøre indsigelse senest

10 hverdage efter modtagelsen heraf.

Stk. 6.

Ministerens afgørelser efter stk. 1 offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

§ 21.

Betingelserne for godkendelse af uddannelsesfilial, jf. § 20, stk.1, nr.1, er at:

1) Uddannelsesinstitutionen har mindst ét ordinært udbud af uddannelsen, samt at institutionen eller

det ordinære udbud af uddannelsen er positivt akkrediteret.

2) Uddannelsesfilialen etableres uden for København (forstået som de storkøbenhavnske

kommuner), Aarhus, Odense og Aalborg.

3) Godkendelse gives for en periode op til seks år.

4) Godkendelsen kan forlænges yderligere seks år, hvis uddannelses- og forskningsministeren

godkender forlængelsen.

§ 212.

Uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af eksisterende

uddannelser og uddannelsesudbud efter positiv uddannelsesakkreditering.

Stk. 2.

Det er en forudsætning for godkendelse, at uddannelsen og uddannelsesudbuddet opfylder

lovgivningsmæssige krav, herunder uddannelsesbekendtgørelse, adgangsbekendtgørelse mv.

Stk. 3.

I forbindelse med godkendelsen af den eksisterende uddannelse vil uddannelsens

takstindplacering, titel, adgangskrav mv. blive vurderet.

Særlige regler om sammenlægning af eksisterende uddannelser

§ 223.

Uddannelsesinstitutionerne kan ansøge om at sammenlægge to eller flere uddannelser uden

prækvalifikation, når:

UddannelsesiInstitutionen

er eneudbyder af de uddannelser, der ønskes sammenlagt.

2) Alle

uddannelsesinstitutioner,

der udbyder uddannelser efter centralt fastlagte

uddannelsesbekendtgørelser, er enige om, at to eller flere uddannelser ønskes sammenlagt.

Stk. 2.

Sammenlægningen kan ske uden prækvalifikation, når den uddannelse, der etableres ved

sammenlægningen, efter sit formål og erhvervssigte ikke forventes at have væsentlige negative

konsekvenser for eksisterende beslægtede uddannelser. Godkendelse af sammenlægning uden

prækvalifikation sker på betingelse af lukning af de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.

Stk. 3.

Institutionen indsender oplysninger om sammenlægningen til brug for uddannelses- og

forskningsministerens vurdering og eventuelle godkendelse af den sammenlagte uddannelse samt

optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser. Oplysningerne skal omfatte

følgende:

1) Forslag til titel, adgangskrav, hovedområde, normeret studietid, udbudssprog, udbudssted,

censorkorps og takstindplacering for den nye, sammenlagte uddannelse og tilsvarende oplysninger

for de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.

2) Redegørelse for baggrunden og formålet med sammenlægningen.

3) Vurdering af beskæftigelses- og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra den

sammenlagte uddannelse samt anslået årligt optag.

Stk. 4.

Uddannelses- og forskningsministeren kan på baggrund af oplysningerne træffe afgørelse om

følgende:

1) Godkendelse af den sammenlagte uddannelse på betingelse af lukning af de uddannelser, der

indgår i sammenlægningen.

2) Afslag på sammenlægning uden prækvalificering med henvisning til, at sammenlægningen

forudsætter prækvalifikation og godkendelse som ny uddannelse, jf. §§ 15, 16 og 20.

Ændringer i eksisterende uddannelser og udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af

prækvalifikation

§ 234.

Ansøgning om ændring af eksisterende uddannelsers titel, takstindplacering, specifikke

adgangskrav for uddannelser, der er omfattet af adgangsbekendtgørelse, normeret studietid eller centralt

fastsatte maksimumrammer for optag indgives til

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

Forskningsstyrelsen

inden for en af styrelsen fastsat frist. Styrelsen kan anmode Akkrediteringsrådet om

bidrag til vurdering af ansøgningerne.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionerne orienterer styrelsen om nedlæggelse af eksisterende uddannelser og

uddannelsesudbud, om skift af undervisningddannelsessprog fra fremmedsprog til dansk samt om

ændringer i eventuelle maksimumrammer for optag, som er fastsat af institutionen.

§ 245.

For udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af prækvalifikation eller screening

efter reglerne i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i

udlandet, skal uddannelsesinstitutionen indsende oplysninger til

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

om uddannelsens danske titel, hovedområde, adgangskrav og

normeret studietid med henblik på godkendelse af uddannelsen og uddannelsens optagelse i ministeriets

uddannelsesregister.

Kapitel 6

Gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer

§ 256.

Uddannelses- og forskningsministeren kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med

særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang.

Stk. 2.

En uddannelse eller et uddannelsesudbud kan udtages til en gennemgang, hvis uddannelsen

eller udbuddet set i forhold til beslægtede uddannelser afviger væsentligt på centrale indikatorer,

herunder ved lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider eller særligt stort frafald.

Udtagelse kan endvidere ske efter begrundet anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets

parter, et censorformandskab, de studerende m.fl.

Stk. 3.

For uddannelser og uddannelsesudbud, der efter forudgående høring af de berørte

uddannelsesinstitutioner udtages til gennemgang, gennemfører

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

med inddragelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet

en indledende vurdering med henblik på valg af metode for gennemgangen af uddannelsen eller

udbuddet.

Stk. 4.

Ministeren træffer på baggrund af den indledende vurdering afgørelse om, hvorvidt

uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal uddannelsesakkrediteres, eller om der skal gennemføres en

undersøgelse af, hvorvidt udvalgte kriterier i bilag 2 fortsat er opfyldt. Ministeren kan endvidere træffe

afgørelse om, at der skal gennemføres et ministerielt tilsyn eller iværksættes en tværgående evaluering

med henblik på en bredere belysning af problemstillingerne.

Kapitel 7

Klage og ikrafttræden

§ 267.

Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan af parterne indbringes

for

Styrelsen for Forskning og

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen

senest 14 dage efter, at afgørelsen

er meddelt parten, jf. § 28, stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 27.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 202119.

Stk. 2.

For uddannelsesinstitutioner der har fået afslag på institutionsakkreditering, har opnået en

betinget positiv institutionsakkreditering eller ikke har gennemgået institutionsakkreditering gælder

kriterierne for institutionsakkreditering i bekendtgørelse nr. 852 af 3. juli 2015 om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser ved førstkommede

institutionsakkreditering af uddannelsesinstitutionen. Ved efterfølgende institutionsakkrediteringer

finder kriterierne for institutionsakkreditering i nærværende bekendtgørelse anvendelse, medmindre

uddannelsesinstitutionen fik afslag på institutionsakkreditering.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr.

853 af 12. august 2019205 af 13. marts 2018

om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser ophæves.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 12. august 2019

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Anders Bau Truelsen

Bilag 1

Kriterier for institutionsakkreditering

Kriterier for institutionsakkreditering

I. Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde

Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udviklingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans,

herunder en tilpasning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov.

Institutionen har en velfungerende praksis, der indebærer, at:

- Institutionen har en offentligt tilgængelig politik, der beskriver, hvordan kvalitetssikringsarbejdet understøtter institutionens mål

for uddannelseskvalitet og relevans,

- kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og baserer sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling,

- institutionen fremmer en kvalitetskultur, der involverer alle organisatoriske niveauer, herunder undervisere og studerende, i

deltagelsen i og udviklingen af kvalitetssikringsarbejdet,

- institutionen som led i kvalitetssikringsarbejdet monitorerer relevante informationer vedrørende uddannelsesudbuddene,

eksempelvis om videngrundlag, studiemiljø, studieaktivitet, studerendes evalueringer, prøveresultater, frafald, gennemførelsestid,

internationalisering og beskæftigelse,

- institutionen fastlægger standarder for, hvornår der er tale om utilfredsstillende kvalitet og relevans,

- der regelmæssigt rapporteres med evaluering af, om målene nås på det enkelte uddannelsesudbud, og at der følges op i tilfælde af

mangelfuld målopfyldelse,

- kvalitetssikringsarbejdet omfatter alle institutionens udbud af videregående uddannelser, herunder de dele af uddannelserne, der

gennemføres uden for institutionen, f.eks. praktik,

- institutionen som et led i monitoreringen og udviklingen af kvalitet og relevans på en hensigtsmæssig måde inddrager eksterne

eksperter i evalueringen af uddannelsesudbud, herunder hvor relevant med brug af internationale eksperter,

- regelmæssige vurderinger fra institutionens omverden, herunder fra censorer, aftagere og dimittender, indgår i det systematiske

kvalitetssikringsarbejde,

- maritime institutioner iagttager de særlige lovkrav til evaluering af deres uddannelsesudbud, der følger af bekendtgørelse om

kvalitetssikring og godkendelse af maritime uddannelser mv., lov samt EU-retlige og internationale forpligtelser.

II. Videngrundlag

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til

uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.

Institutionen har en velfungerende praksis, som sikrer:

- at uddannelsesudbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer, så uddannelserne løbende baserer sig på opdateret viden, som er

relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, jf. lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag,

- at de studerende løbende har kontakt til det relevante videngrundlag med henblik på at understøtte de studerende i at opnå

uddannelsens mål for læringsudbytte.

III. Niveau, indhold og tilrettelæggelse

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau, herunder et fagligt indhold, en pædagogisk kvalitet,

tilrettelæggelse og udprøvning, der understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte.

Institutionen har en velfungerende praksis, som sikrer:

- at uddannelserne til stadighed har et niveau og indhold, der svarer til uddannelsernes samlede mål for læringsudbytte og de

relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,

- at uddannelsesudbuddenes tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder prøverne, understøtter studentercentreret læring og de

studerendes mulighed for at opnå uddannelsernes samlede mål for læringsudbytte med en arbejdsbelastning svarende til

uddannelsens omfang i ECTS-point.

Bilag 2

Kriterier for uddannelsesakkreditering

I. Behov og relevans*

Uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov.

Uddybning:

•

dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse,

•

institutionen indgår i en løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter med henblik på fortsat at sikre uddannelsens

relevans på arbejdsmarkedet.

* Kriterium I anvendes kun ved akkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud.

II. Videngrundlag

Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen.

Uddybning:

•

uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og

kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen,

•

uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings-

eller udviklingsmiljøer,

•

de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

III. Mål for læringsudbytte

Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte.

Uddybning:

•

uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser,

•

der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte.

IV. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte.

Uddybning:

•

uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede

studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point,

•

undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret,

•

uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for

uddannelsens normerede studietid,

•

dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres

i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der

gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden.

V. Intern kvalitetssikring og -udvikling

Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående

uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis.

Uddybning:

Institutionen sikrer, at

•

der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling,

analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen,

•

der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter,

•

at dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der

gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde,

•

uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Bilag 3

Beskrivelser af de videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Professionsbachelor-

Erhvervsakademigrad

Bachelorgrad

grad

Viden og forståelse

Skal inden for et eller

Skal have

flere fagområder have

viden, som på

forskningsbaseret

udvalgte områder er

viden om teori,

baseret på højeste

metode og praksis

inden for et eller flere internationale

forskning inden for et

fagområder

fagområde

Skal kunne forstå og

Skal kunne forstå

på et videnskabeligt

grundlag reflektere

praksis og central

praksis, anvendt teori

Skal kunne forstå og

anvendt teori og

og metode samt

over

reflektere over teori,

metode samt kunne kunne reflektere over

fagområdets/ernes

videnskabelige

forstå erhvervets

professionens praksis

viden samt kunne

metoder og praksis

anvendelse af teori og og anvendelse af teori

identificere

metode

og metode

videnskabelige

problemstillinger

Skal have

udviklingsbaseret

viden om erhvervets

og fagområdets

praksis og central

anvendt teori og

metode

Skal have

udviklingsbaseret

viden om

professionens og

fagområdets praksis

og anvendt teori og

metode

Skal kunne anvende et Skal mestre

eller flere fagområders fagområdets/ernes

videnskabelige

metoder og redskaber metoder og redskaber

samt kunne anvende samt mestre generelle

generelle færdigheder, færdigheder, der

der knytter sig til

knytter sig til

beskæftigelse inden beskæftigelse inden

for fagområdet/erne for fagområdet/erne

Skal have viden på

højeste

internationale

niveau inden for

forskningsområdet

Skal have ydet et

væsentligt bidrag til

udvikling af ny

viden og forståelse

inden for

forskningsområdet

på baggrund af

videnskabelige

undersøgelser

Skal mestre de

videnskabelige

metoder og

redskaber samt

mestre øvrige

færdigheder, der

knytter sig til

forsknings- og

udviklingsopgaver

inden for området

Kandidatgrad

Ph.d.-grad

Vidensfeltet

Forståelses- og

refleksions-

niveauet

Færdigheder

Skal kunne anvende

fagområdets centrale

metoder og redskaber

samt kunne anvende

de færdigheder, der

knytter sig til

beskæftigelse inden

for erhvervet

Skal kunne anvende

fagområdets metoder

og redskaber og skal

mestre de

færdigheder, der

knytter sig til

beskæftigelse inden

for professionen

Typen af

færdigheder

Vurdering og

Beslutning

Formidling

Skal kunne vurdere

og vælge blandt

fagområdet/ernes

Skal kunne vurdere

videnskabelige

Skal kunne vurdere

Skal kunne vurdere praksisnære og

teoretiske og praktiske teorier, metoder,

praksisnære

teoretiske

problemstillinger samt redskaber og

problemstillinger

begrunde og vælge

generelle færdigheder

samt opstille og vælge samt begrunde og

relevante analyse- og samt på et

løsningsmuligheder vælge relevante

løsningsmodeller

videnskabeligt

løsningsmodeller

grundlag opstille nye

analyse- og

løsningsmodeller

Skal kunne formidle

praksisnære og

forskningsbaseret

praksisnære

faglige

viden og diskutere

problemstillinger og

professionelle og

løsningsmuligheder til

løsningsmodeller til

løsninger til

videnskabelige

Skal kunne

analysere, evaluere

og udvikle nye

ideer, herunder

designe og udvikle

nye teknikker og

færdigheder inden

for fagområdet

Skal kunne tage del

i fagområdets

internationale

diskussioner og

formidle

samarbejdspartnere

og brugere

samarbejdspartnere

og brugere

både fagfæller og

ikke-specialister

problemstillinger med videnskabelige

både fagfæller og

resultater og

ikke-specialister

fremskridt til et

bredt publikum

Kompetencer

Skal kunne styre

Skal kunne håndtere Skal kunne håndtere

arbejds- og

komplekse og

Skal kunne håndtere

udviklingssituationer,

udviklingsorienterede udviklingsorienterede

Handlingsrummet udviklingsorienterede

der er komplekse,

situationer i arbejds- situationer i studie-

situationer

uforudsigelige og

eller

forudsætter nye

studiesammenhænge arbejdssammenhænge

løsningsmodeller

Skal kunne

tilrettelægge og

gennemføre

forsknings- og

udviklingsopgaver i

komplekse og

uforudsigelige

sammenhænge

Skal på egen hånd

kunne igangsætte

Skal selvstændigt

kunne indgå i fagligt Skal selvstændigt

kunne igangsætte og og indgå i nationalt

Skal kunne deltage i

og tværfagligt

kunne indgå i fagligt gennemføre fagligt og og internationalt

fagligt og tværfagligt

samarbejde og påtage og tværfagligt

tværfagligt

samarbejde om

samarbejde med en

sig ansvar inden for samarbejde med en

samarbejde og påtage forskning og

professionel tilgang

udvikling med

rammerne af en

professionel tilgang sig professionelt

professionel etik

ansvar

videnskabelig

integritet

Skal selvstændigt

Skal kunne

kunne igangsætte

Skal i en struktureret identificere egne

Skal kunne

forsknings- og

Skal selvstændigt

sammenhæng kunne læringsbehov og

identificere egne

udviklingsprojekter

tilegne sig ny viden, udvikle egen viden, læringsbehov og

kunne tage ansvar for og herigennem

færdigheder og

strukturere egen

egen faglig udvikling frembringe ny

kompetencer i relation kompetencer i

læring i forskellige

og specialisering

viden og nye

relation til

til erhvervet

læringsmiljøer

færdigheder som

professionen

udvikler

forskningsområdet

VVU-grad

Diplomgraden

Mastergraden

Samarbejde og

ansvar

Læring

Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser)

Viden og forståelse

Skal inden for et specialiseret

Skal inden for et specialiseret område

område eller i et bredere

eller i et bredere perspektiv på

perspektiv på

fagområdet have udviklingsbaseret

Vidensfeltet

fagområdet have udviklingsbaseret

viden om professionens og

viden om erhvervets og

fagområdets praksis og anvendt teori

fagområdets praksis og central

og metode

anvendt teori og metode

Skal kunne forstå praksis og

Forståelses- og

central anvendt teori og metode

refleksionsniveauet samt kunne forstå erhvervets

anvendelse af teori og metode

Skal inden for et specialiseret

område eller i et bredere perspektiv

på et fagligt/flerfagligt område have

viden og forståelse, som på udvalgte

områder er baseret på højeste

internationale forskning

Skal kunne forstå og på et

Skal kunne forstå praksis, anvendt

videnskabeligt grundlag reflektere

teori og metode samt kunne reflektere

over fagområdets/ernes viden samt

over professionens praksis og

kunne identificere videnskabelige

anvendelse af teori og metode

problemstillinger

Færdigheder

Skal kunne anvende centrale

metoder og redskaber samt kunne

anvende de færdigheder, der

knytter sig til beskæftigelse inden

for det valgte område

Skal kunne anvende metoder og

redskaber og skal mestre de

færdigheder, der knytter sig til

beskæftigelse inden for det valgte

område

Skal kunne anvende fagområdets

videnskabelige metoder og

redskaber samt mestre generelle

færdigheder, der knytter sig til

beskæftigelse inden for det valgte

område

Typen af

færdigheder

Vurdering og

beslutning

Formidling

Skal kunne vurdere praksisnære og

Skal kunne vurdere praksisnære

teoretiske problemstillinger samt

problemstillinger samt opstille og

begrunde og vælge relevante

vælge løsningsmuligheder

løsningsmodeller

Skal kunne formidle praksisnære

Skal kunne formidle praksisnære og

problemstillinger og

faglige problemstillinger og løsninger

løsningsmuligheder til

til samarbejdspartnere og brugere

samarbejdspartnere og brugere

Skal kunne vurdere teoretiske og

praktiske problemstillinger samt på

et videnskabeligt grundlag opstille

nye analyse- og løsningsmodeller

Skal kunne formidle og diskutere

faglige problemstillinger og

løsningsmodeller til både fagfæller

og ikke-specialister

Kompetencer

Skal kunne håndtere

Skal kunne håndtere komplekse og

Handlingsrummet udviklingsorienterede situationer udviklingsorienterede situationer i

inden for den valgte specialisering arbejds-sammenhænge

Samarbejde og

ansvar

Skal kunne deltage i fagligt og

tværfagligt samarbejde med en

professionel tilgang

Skal kunne styre og udvikle

arbejdssituationer, der er

komplekse, uforudsigelige og

forudsætter nye løsningsmodeller

Skal selvstændigt kunne indgå i

Skal selvstændigt kunne igangsætte

fagligt og tværfagligt samarbejde og og gennemføre fagligt og

påtage sig ansvar inden for rammerne tværfagligt samarbejde og påtage

af en professionel etik

sig professionelt ansvar

Skal selvstændigt kunne tage ansvar

for egen faglig udvikling

Læring

Skal i en struktureret

sammenhæng kunne udvikle egen Skal kunne udvikle egen praksis

praksis

Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for

videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Professionsbachelorgrad Bachelorgrad fra videregående

Kandidatgrad fra

Mastergraden fra

fra videregående

kunstneriske

videregående

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner(Bachelor kunstneriske

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner of Arts/Fine Arts)

uddannelsesinstitutioner uddannelsesinstitutioner

(Bachelor of Arts/Fine

(Master of Arts/Fine

Arts)

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal have kunstnerisk Skal have kunstnerisk baseret

Skal inden for

Skal inden for et

og udviklingsbaseret

viden om praksis og metoder samt fagområdet have viden, specialiseret område

viden om professionens forskningsbaseret viden om teori som på udvalgte

eller i et bredere

og fagområdets praksis inden for relevante dele af

områder er baseret på

perspektiv på et fagligt

samt anvendt teori og

fagområdet

internationalt anerkendt område have viden og

metode

kunstnerisk praksis,

forståelse, som på

kunstnerisk

udvalgte områder er

udviklingsvirksomhed baseret på internationalt

og førende forskning

anerkendt kunstnerisk

inden for relevante

praksis, kunstnerisk

fagområder

udviklingsvirksomhed

og førende forskning

inden for relevante

fagområder

Forståelses- og

Skal kunne forstå og

Skal kunne forstå og reflektere

Skal kunne forstå og

refleksionsniveauet reflektere over

over kunstnerisk praksis og

reflektere over

kunstnerisk praksis og metoder samt relevant

fagområdets viden samt fagområdets viden samt

metoder samt kunne

videnskabelig teori

kunne identificere

reflektere over

kunstneriske

professionens praksis og

udfordringer og

anvendelse af teori og

videnskabelige

relevante videnskabelige

metode

problemstillinger

Færdigheder

Typen af

Skal kunne anvende

Skal kunne anvende kunstneriske Skal mestre fagområdets Skal kunne anvende

færdigheder

fagområdets

og relevante videnskabelige

kunstneriske metoder, fagområdets metoder,

kunstneriske og

metoder, redskaber og

redskaber og

håndværksmæssige

udtryksformer samt generelle

udtryksformer og kunne udtryksformer, samt

metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til

anvende relevante

mestre generelle

Vurdering og

beslutning

Formidling

videnskabelige metoder færdigheder, der knytter

og redskaber, samt

sig til beskæftigelse

mestre generelle

inden for det valgte

færdigheder, der knytter område.

sig til beskæftigelse

inden for fagområdet

Skal kunne vurdere

Skal kunne vurdere kunstneriske Skal kunne vurdere og Skal kunne vurdere

kunstneriske,

udfordringer, praktiske og

vælge blandt

teoretiske og praktiske

praksisnære og

teoretiske problemstillinger samt fagområdets

problemstillinger, samt

teoretiske udfordringer begrunde og vælge relevante

kunstneriske metoder og på et kunstnerisk eller

og problemstillinger

udtryk og løsningsmodeller

redskaber og

videnskabeligt grundlag

samt begrunde og vælge

videnskabelige teorier, opstille nye udtryk og

relevante udtryk og

samt på et kunstnerisk løsningsmodeller

løsningsmodeller

eller videnskabeligt

grundlag opstille nye

udtryk og

løsningsmodeller

Skal kunne formidle

Skal kunne formidle kunstneriske Skal kunne varetage

Skal kunne formidle og

kunstneriske udtryk

udtryk og faglige

kunstnerisk

diskutere faglige

samt praksisnære,

problemstillinger til både

formidlingsvirksomhed problemstillinger og

faglige problemstillinger fagfæller og ikke-specialister

og diskutere

løsningsmodeller til

og løsninger til

professionelle og

både fagfæller og ikke-

samarbejdspartnere og

relevante videnskabelige specialister

brugere

problemstillinger med

både fagfæller og ikke-

specialister

Skal kunne styre

arbejds- og

udviklingssituationer,

der er komplekse,

uforudsigelige og

forudsætter nye

løsningsmodeller eller

udtryk.

Skal selvstændigt kunne Skal selvstændigt kunne indgå i Skal selvstændigt kunne

indgå i fagligt og

fagligt og tværfagligt samarbejde igangsætte og

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

gennemføre fagligt og

med en professionel

tværfagligt samarbejde

tilgang

og påtage sig

professionelt ansvar

Skal kunne identificere Skal kunne identificere egne

Skal selvstændigt kunne

egne læringsbehov og læringsbehov og

tage ansvar for egen

udvikle egen viden,

strukturere egen læring i

faglig udvikling og

færdigheder og

forskellige læringsmiljøer

specialisering

kompetencer i relation

til professionen

Skal kunne håndtere komplekse

og udviklingsorienterede

situationer i studie- eller

arbejdssammenhænge

Skal kunne styre og

udvikle

arbejdssituationer, der er

komplekse,

uforudsigelige og

forudsætter nye

løsningsmodeller eller

udtryk

Skal selvstændigt kunne

igangsætte og

gennemføre fagligt og

tværfagligt samarbejde

og påtage sig

professionelt ansvar

Skal selvstændigt kunne

tage ansvar for egen

faglig udvikling

udtryksformer og skal beskæftigelse inden for

mestre de færdigheder, fagområdet

der knytter sig til

beskæftigelse inden for

professionen.

Kompetencer

Handlingsrummet Skal kunne håndtere

komplekse og

udviklingsorienterede

situationer i studie- eller

arbejdssammenhænge

Samarbejde og

ansvar

Læring

Bilag 4

Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser

Kriterium 1 a. Behov og relevans for nye uddannelser

Der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende

uddannelser.

Ansøgningen skal

•

dokumentere et aktuelt behov på arbejdsmarkedet eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov,

•

dokumentere at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv.,

har været inddraget i vurdering af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag,

• hvis undervisningddannelsessproget

er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsen, som ikke i tilstrækkelig omfang

kan opfyldes af en uddannelse på dansk.

Kriterium 1 b. Behov og relevans for nye uddannelsesudbud og dubleringer

Der er behov for uddannelsesudbuddet, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud.

Ansøgningen skal

•

påvise, hvordan det nye eller dublerede udbud bidrager til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og/eller regionalt,

• hvis undervisningddannelsessproget

er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsen, som ikke i tilstrækkelig omfang

kan opfyldes af en uddannelse på dansk.

Kriterium 1c. Behov og relevans for nye uddannelsesfilialer

Der er et lokalt behov for uddannelsesfilialen, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud.

Ansøgningen skal



sandsynliggøre at uddannelsesfilialen kan bidrage til opfyldelse af det lokale behov for uddannelsen,



dokumentere lokal involvering i uddannelsesfilialen.



hvis undervisningssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsesfilialen, som ikke i tilstrækkeligt omfang

kan opfyldes af en uddannelse med dansk som undervisningssprog.

Kriterium 2. Sammenhæng i uddannelsessystemet

Uddannelsen eller uddannelsesudbuddet bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller

regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud.

Notat

Høringsliste

Videregående uddannelsesinstitutioner:

Erhvervsakademier

Professionshøjskoler

DMJX

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Maritime uddannelsesinstitutioner

Universiteter

Rektorkollegierne for alle sektorer

Andre:

Akademikerne

Danmarks Akkrediteringsinstitution,

Dansk Erhverv

Dansk Magisterforening,

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Studerendes Fællesråd,

Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser

(RUVU)

Djøf,

EVA-Danmarks Evalueringsinstitut,

Fagligt Fælles Forbund

–

FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Ingeniørforeningen IDA,

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,

Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

Studenterforum UC

31. maj 2021

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Jura

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel. 7231 7800

www.ufm.dk

CVR-nr. 3404 2012

Sagsbehandler

Rikke Lise Simested

Tel. 72 31 78 76

[email protected]

Ref.-nr.

20/53078-30

Side 1/1