UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Akademikernes forslag til nye reformveje

Bidrag til Kommissionen for 2. generationsreformer, de nye reformveje

Februar 2021

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

INDHOLD

Indledning..................................................................................................................3

Mere social lighed og rummelighed på arbejdsmarkedet........................5

Lettere vej for nyuddannede til arbejdsmarkedet.......................................8

Flere seniorer i job...................................................................................................18

Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse.................................22

Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken..................................27

Et godt og stressfrit arbejdsliv for alle.............................................................31

Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet..........................34

Et styrket beskæftigelsessystem for videregående uddannede...........38

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Indledning

Akademikerne repræsenterer næsten 450.000 medlemmer med en

videregående uddannelse, der alle spiller en afgørende rolle i at skabe et

endnu stærkere, mere velfungerende og trygt samfund.

Vi arbejder for et Danmark, der giver alle mulighed for at udfolde deres

fulde potentiale og dygtiggøre sig gennem hele livet. Det er til gavn for

den enkelte, virksomhederne og samfundet og udgør en forudsætning for

en fortsat solid, bæredygtig dansk økonomi.

En veluddannet arbejdsstyrke og stærk social mobilitet gennem fri og

gratis adgang til uddannelse og SU, høj beskæftigelse og lav ledighed

samt dynamiske, eksible og trygge rammer for arbejdsgivere og arbejd-

stagere er traditionelle kendetegn for den danske arbejdsmarkedsmodel.

En model, som er grundlæggende for dansk velfærd, økonomi og evnen til

med succes at gribe nye muligheder i den globale økonomi. Intet kommer

dog af sig selv. Der er brug for en anden reformvej i Danmark for at sikre,

at modellen også leverer i fremtiden. En vej, der ikke begrænses af tradi-

tionelle regnemodeller og strukturpolitiske greb.

Nye reformer bør investere i mennesker og rammerne for deres udfoldelse

og dygtiggørelse. Det er ikke alene vejen til at sikre, at arbejdsstyrken har

de rette kompetencer, så der kan skabes mere innovation og ere

virksomheder og højproduktive arbejdspladser. Det er også vejen til at

skabe mere trivsel og rummelighed på arbejdsmarkedet.

Akademikerne bakker derfor op om regeringens ambitioner med Kommis-

sionen for 2. generationsreformer og håber, at den vil give en tiltrængt

opdatering af værktøjskassen, så vi som samfund kan få bedst mulig gavn

af vores menneskelige ressourcer.

Kommissionen arbejder for at nde nye veje til at skabe bedre uddannelse

for alle, ere i job og ere og bedre job. Det er ambitioner, som i høj grad

retter sig mod det akademiske arbejdsmarked, og i denne analyse belyses

de vigtigste strukturelle udfordringer og uhensigtsmæssigheder i

systemet i dag, der står i vejen for at høste store gevinster for produktivi-

teten, beskæftigelsen, arbejdsudbuddet og den sociale lighed.

Akademikerne ønsker derfor med denne analyse at bidrage til, at kommis-

sionen i sin kortlægning af de største reformbehov og potentialer sætter

fokus på følgende temaer.

Fortsat

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Mere social lighed og rummelighed på arbejdsmarkedet

Lettere vej for nyuddannede til arbejdsmarkedet

Flere seniorer i job

Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse

Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken

Et godt og stressfrit arbejdsliv for alle

Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet

Et styrket beskæftigelsessystem for videregående uddannede

Akademikerne vil senere lancere en række forslag til konkrete løsninger i

form af nye reformgreb og tiltag, som kan bidrage til opfyldelsen af kom-

missionens mål om at skabe en ny reformvej for Danmark.

God læselyst

Lars Qvistgaard

Formand for Akademikerne

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Mere social

lighed og

rummelighed på

arbejdsmarkedet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Mere social lighed og rummelighed på arbejdsmarkedet

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordringer ”bedre

uddannelser for alle”

og ”

ere i job”.

Kort fortalt

Danmark er verdensmester i social mobilitet. Det er dog ikke det samme, som at vi

har knækket udfordringen med social ulighed i Danmark. 50.000 unge under 25 år

er hverken i job eller i gang med en uddannelse, ligesom vi heller ikke har knæk-

ket koden i forhold til unge handicappedes adgang til uddannelse og arbejds-

marked. Det er en enorm samfundsudfordring, som kræver en mere rummelig

tilgang til disse grupper i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Social mobilitet handler om det enkelte individs muligheder set i relation til forældrenes

muligheder, og her ses netop uddannelse som en af de vigtigste faktorer i forhold til at bryde

negativ social arv. Flere undersøgelser bekræfter igen og igen, at Danmark er verdensmester i

social mobilitet. Eksempelvis placerer World Economic Forum Danmark øverst i sit Global Social

Mobility Index (2020), i øvrigt efterfulgt af de andre nordiske velfærdsstater.

Det er ikke så overraskende, at den globale ranking af landenes evne til at bryde negativ social

arv toppes af de nordiske lande, idet alle landene har lige og gratis adgang til uddannelse.

Når det blandt de nordiske lande er Danmark, der bedst evner at bryde negativ social arv, kan

det tilskrives den danske SU, der primært er stipendiebaseret og i mindre omfang lånebaseret.

Det forhold, at danske unge ikke behøver at optage lån for at uddanne sig, er særlig relevant for

mønsterbrydere, idet undersøgelser peger på, at unge fra uddannelsesfremmede baggrunde

har en aversion mod at optage lån til uddannelse. En analyse fra Akademikerne , viser således,

at hver tredje kandidatstuderende på de danske universiteter har forældre, der er ufaglærte eller

faglærte. Og på kandidatuddannelserne på de regionale universiteter og udbudssteder er

tendensen endnu tydeligere med mellem 41 pct. og 58 pct. mønsterbrydere.

Men mønsterbrydere er netop personer, der formår at bryde et mønster. At Danmark er

verdensmester i social mobilitet, er ikke det samme, som at vi har knækket udfordringen med

ulighed i Danmark.

Det forhold, at 50.000 unge under 25 år hverken er i job eller i gang med en uddannelse, er en

enorm samfundsudfordring. Den enkelte udsatte unges fremtidshåb og forventet livskvalitet

afhænger af adgangen til uddannelse og job, men det er ikke desto mindre evident, at det

ordinære uddannelsessystem tydeligvis har svært ved at nå denne gruppe af udsatte og sårbare

unge. Derudover er der god samfundsøkonomisk og samfundsmæssig værdi i, at samfundet

investerer i mennesker, så de kan blive selvforsørgende. En analyse fra AE viser eksempelvis,

at de o entlige nanser forbedres med ca. 200.000 kr. om året, når en ung kontanthjælps-

modtager uden uddannelse bliver løftet til faglært eller mellemlangt videregående uddan-

nelsesniveau.

World Economic Forum Global Social Mobility Index, 2020

Akademikerne, “Uddannelsesmæssige baggrunde blandt forældre til kandidatstuderende”, 2018

AE Rådet, Hf-uddannelserne på VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Mere social lighed og rummelighed på arbejdsmarkedet

Samme analyse fra AE, der er lavet for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske HF &

VUC, viser, at VUC spiller en særlig vigtig rolle i forhold til at løfte unge, der ikke passer ind i det

ordinære uddannelsessystem, men som på et senere tidspunkt i deres liv nder motivation til at

tage en uddannelse. Analysen viser, at HF-kursisterne på VUC oftere har ufaglærte forældre og

oftere har afbrudte ungdomsuddannelsesforløb bag sig. To år efter afsluttet HF, er ni ud af ti i

beskæftigelse eller under uddannelse, hvor særligt såkaldte velfærdsuddannelser som syge-

plejerske, pædagog, folkeskolelærer, socialrådgiver er blandt topscorerne.

Unge med handicap er en anden gruppe, der har det svært i forhold til adgang til uddannel-

sessystemet og arbejdsmarkedet. For handicappede er uddannelse om muligt endnu mere

afgørende for at nde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det bekymrende, at tal fra

Danske Handicaporganisationer viser, at det er blevet vanskeligere for handicappede at

gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Igennem de senere år er andelen af personer

med handicap, der får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse, således faldet

fra 74 pct. til 66 pct. (2010 – 2016), mens uddannelsesniveauet for personer uden handicap i

samme periode er steget fra 84 pct. til 86 pct. Det er en forkert udvikling, der ikke kan vendes

uden en større eksibilitet og forståelse fra systemets side overfor studerende og elever med

handicap.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Lettere vej til

arbejdsmarkedet

for nyuddannede

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordringer ”bedre

uddannelser for alle”

og ”

ere i job”.

Kort fortalt

Danmarks samlede velstand og fordelingen af velstanden afhænger af arbejds-

styrkens høje uddannelsesniveau. Det er ikke alene et stort tab for samfundet,

men også for den enkeltes beskæftigelses- og lønmuligheder, hvis for mange

nyuddannede går ledige i for lang tid, før de får stabil tilknytning til arbejds-

markedet. I 2019 var det ca. 55.000 nyuddannede fra de videregående

uddannelser, som for første gang skulle nde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er derfor brug for bedre sammenhæng mellem uddannelserne og arbejds-

markedet for både de nyuddannedes, virksomhedernes og samfundsøkonomiens

skyld.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Stor politisk reformivrighed på de videregående uddannelser

De videregående uddannelser, og særligt universitetsuddannelserne, har været genstand for

store ændringer i de senere år med politiske hensigter om 1. at øge arbejdsudbuddet, 2. at

skabe værn mod overoptag samt 3. at forbedre sammenhængen mellem uddannelse og

arbejdsmarked. Blandt de vigtigste politiske tiltag er fremdriftsreformen fra 2013 og justeringen

af samme reform i 2015, ledighedsbaseret dimensioneringsmodel for de videregående

uddannelser i 2014, institutionsakkreditering og prækvali kation af nye uddannelser i 2013,

Uddannelseszoom i 2014, nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser i 2017 og

- som det seneste skud på stammen - aftalen om mere eksible universitetsuddannelser i 2019.

Uddannelse er en stor samfundsgevinst

Den gennemsnitlige velstand i samfundet øges ved et stigende uddannelsesniveau i arbejds-

styrken. Over et arbejdsliv bidrager hver arbejdstager med lang videregående uddannelse med

ca. 14,6 mio. kr. til samfundsøkonomien . Det danske samfunds guldæg er det stigende uddan-

nelsesniveau; for den enkelte såvel som for samfundet.

Arbejdsmarkedet har absorberet næsten en fordobling af antallet med en akademisk uddan-

nelse de seneste 20 år. I år 2001 var der knap 292.000 personer under 65 år i den del af arbejds-

styrken, som den akademiske fagbevægelse repræsenterer, mens der i 2018 var godt 536.000,

svarende til en stigning på 244.000 eller 83,6 pct . I efteråret 2020 var næsten hver 4. ledige

dagpengemodtager i Danmark medlem af en akademisk a-kasse, eller godt 26.500 ledige ud af i

alt godt 113.000 . Heraf udgør nyuddannede, de neret op til 2 år efter dimission, ca. halvdelen

af alle ledige akademikere .

Akademikerne, Faktaark ”Der er ikke for mange akademikere”, 2016

Akademikerne, Tal & Ord, s. 6

Jobindsats.dk og ledighedstal fra AKA, MA, CA, AJKS)

7 Akademikernes ledighedsstatistik, sep. 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Figur 1.1

Problemet i dag og potentialet for reformer

Dimensionering af uddannelser som værn mod overoptag

Dimensioneringen af de videregående uddannelser udgør et vigtigt værn mod overoptag

på uddannelser med ledighedsudfordringer. Dimensioneringen har i 2020 haft sit første

gennemløb på universiteterne, dvs. med de studerende, der blev optaget i 2015, og som har

gennemført kandidatuddannelsen indenfor normeret tid. Desværre er første gennemløb sket

i et atypisk år grundet coronakrisen, og derfor er det endnu ikke muligt at a æse dimension-

eringsmodellens reelle beskæftigelsese ekt for nyuddannede.

Det er særligt de humanistiske universitetsuddannelser, der er blevet dimensioneret. En analyse

fra DM på baggrund af data fra Danmarks Statistik viser således en reduktion af optaget i 2018 i

forhold til optaget i 2013 på 30 pct. En tendens, der bliver bekræftet af tal fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet, jf. gur 1.2.

Den nuværende dimensioneringsmodel tager ikke højde for fremskrivninger af forventet

efterspørgsel på uddannelserne, men er alene baseret på ledighedstal for de seneste ti års

dimittendårgange. Det gør, at dimensioneringsmodellen bliver for bagudskuende og risikerer

at komme ud af trit med fremtidige kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Samtidig tager

dimensioneringsmodellen heller ikke hensyn til, at professionshøjskolerne og erhvervsakade-

mierne er forpligtet til at dække et regionalt arbejdsmarked.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Figur 1.2

Dimensioneringens e ekt på uddannelsestilgang

Fremdriftsreformens ketchupe ekt

Den samlede studietid på universitetsuddannelserne er faldet markant inden for de seneste ti

år. Tal fra DEA viser, at den samlede studietid for kandidater i 2018 i gennemsnit er på 5,2 år,

hvor den i 2008 var på 6,3 år. Tallene viser samtidig, at reduktionen i gennemførelsestid særlig

er sket på kandidatuddannelserne. Hensigten med fremdriftsreformen fra 2013 var netop at få

de studerende hurtigere igennem universitetsuddannelserne med henblik på at øge arbejds-

udbuddet .

Fremdriftsreformen blev justeret i 2015, og universiteterne k her mere eksible rammer for,

hvordan fremdriftskravene skulle opnås. Det har blandt andet fået universiteterne til at indføre

stram styring af specialefrister, der samtidig har betydet, at det er blevet vanskeligere, for ikke at

sige umuligt, seriøst at være jobsøgende under specialeskrivningen. Og hvor de kandidater

tidligere dimitterede drypvis hen over året, dimitterer langt de este nyuddannede kandidater

nu i juni måned. Det skaber en årlig, og stigende, ketchupe ekt, jf. gur 1.3.

Ketchupe ekten sker tilmed på det værst tænkelige tidspunkt, dér hvor arbejdsmarkedet går

på sommerferie og derfor ikke rekrutterer nye medarbejdere. De facto presses de kandidat-

studerende til hurtig studiefærdiggørelse for blot at komme i et par måneders standby-position

i dagpengesystemet, inden de for alvor kan søge job. Det illustreres tydeligt af guren nedenfor,

som viser koe cienten for udviklingen i antal nyuddannede kandidater pr. jobopslag for

kandidatuddannede hen over året de seneste ti år. Fremdriftsreformen vurderes dermed at være

kontraproduktiv i at understøtte en mere smidig overgang fra uddannelse til første job .

DEA Unge er hurtigere igennem uddannelserne, 2020

Akademikerne Nyuddannedes veje ind på arbejdsmarkedet, 2018

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Figur 1.3

Dimittend/jobopslag-koe cient, 2010 - 2019

Kilde: Akademikerne pba. Damvads analyse om jobopslag

Den normerede tid for kandidatuddannelserne er reguleret således, at kandidatuddannelser med vinter-

optag har en varighed på 24 måneder, mens kandidatuddannelser med sommeroptag er på 22 måneder.

De to måneders forskel har stor indvirkning på institutionernes fremdriftsageren i og med, at bevillings-

systemet for de videregående uddannelser (2017) er indrettet sådan, at en andel af institutionernes

bevilling afhænger af, hvor meget de studerendes gennemsnitlige studietid afviger fra den normerede

studietid.

Bevillingssystemets resultattilskud på studietid betyder desuden, at uddannelsesinstitutionernes

incitament til at give studerende dispensation, der medfører studietidsforsinkelser, er begrænset, fordi

institutionen bliver økonomisk stra et herfor.

Som led i håndteringen af coronakrisen besluttede Folketinget derfor i foråret 2020 at sætte

resultattilskud på studietid i bero for netop ikke at stra e de videregående uddannelsesinstitutioner, hvis

de gav dispensation til specialestuderende eller andre studerende, der ud fra faglige og kvalitetsmæssige

overvejelser havde brug for at lade sig forsinke.

Det har i 2020 betydet, at ere er dimitteret efter sommerferien og dermed på et tidspunkt, hvor arbejds-

markedet, selv på trods af coronakrisen, ikke stod stille. Det må forventes at have positiv indvirkning på

dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet og understreger behovet for at se nærmere på de såvel

kvalitative som kvantitative, positive indvirkninger på dimittendledigheden, hvis den normerede studie-

tid for sommeroptag forlænges med to måneder fra 22 måneder til 24 måneder, og de to sommer-

måneder dermed bliver en SU-periode for de studerende i stedet for en dagpengeperiode for de

dimittender, der ellers ville være overgået til dagpengesystemet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Nye muligheder for mere eksible uddannelser på universiteterne

Et enigt Folketing vedtog i 2019 aftale om mere eksible universitetsuddannelser efter

anbefaling fra regeringens Universitetsudvalg (2018), der bestod af repræsentanter fra

Akademikerne, DI, Dansk Erhverv, Danske Universiteter, Finansministeriet og Uddannelses-

og Forskningsministeriet. Hensigten med den politiske aftale om mere eksible universitets-

uddannelser er, at den nuværende 3+2-struktur fortsat udgør den uddannelsesmæssige

hovedvej på universiteterne, men at der samtidig er behov for mere eksible muligheder for

de studerende, der måtte ønske alternative uddannelsesveje.

Aftalen om mere eksible uddannelser indeholder tre nyskabelser. For det første er bachelorers

retskrav udvidet med tre år, dvs. at bachelorer kan stå af og prøve kræfter med arbejdsmarkedet

i op til tre år uden at miste retten til at fortsætte på den naturlige kandidatoverbygning.

For det andet har universiteterne mulighed for at udbyde to nye overbygningsuddannelser;

dels en etårig akademisk overbygningsuddannelse (AO), som også kan tages på deltid hen over

to år, mens den studerende er beskæftiget i en virksomhed, dels en udbygning af erhvervs-

kandidatuddannelser, der er tilrettelagt på deltid hen over re år, og hvor den studerende

ligeledes skal være ansat i en virksomhed.

Den femårige bachelor-kandidat-struktur udgør som sagt fortsat hovedvejen på universiteterne,

men med indførelse af det treårige retskrav for bachelorer sammen med de nye typer af forsk-

ningsbaserede overbygningsuddannelser på deltid, er der i større grad skabt mulighed for, at

den studerende kan tilrettelægge alternative uddannelsesforløb. Det kan eksempelvis være

relevant, hvis beskæftigelsesudsigterne for den naturlige kandidatuddannelse viser sig mindre

gunstige, hvis den studerende ønsker at prøve kræfter med arbejdsmarkedet og få erfaring

inden overbygningen, eller hvis den studerende ud fra faglige interesser ønsker at tone sin

uddannelse i en anden retning.

Universitetsuddannelsernes 3+2-struktur havde også før indførelsen af det treårige bachelor-

retskrav en vis eksibilitet, der blev udnyttet forskelligt af de studerende på tværs af hovedom-

råder. Der ndes ikke tal for, hvor stor en andel blandt bachelorerne, der har benyttet sig af

deres retskrav, men det, man kan se, er andelen af bachelorer, der har påbegyndt en kandida-

tuddannelse direkte efter endt bacheloruddannelse på samme universitet og hoved- område.

Her adskiller bachelorer på humaniora sig fra bachelorerne fra andre hovedområder ved, at en

mindre andel, 71 pct., fortsætter direkte på samme hovedområde og på eget

universitet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Figur 1.4

Akademiske bachelorer, der er påbegyndt en kandidatuddannelse direkte

efter deres bacheloruddannellse på samme universitet og hovedområde,

pct. 2011-2015

100

NAT

SAMF

HUM

TEK

SUND

Anm.: Beregningsgrundlaget er baseret på alle, der har fuldført en bacheloruddannelse og overgået til en kandidatuddannelse på et af de danske universiteter.

Der er taget udgangspunkt i studerende, som har fuldført en akademisk bachelor i perioden 2011-2015, og som er overgået indenfor 3 mdr.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

I de seneste tyve år er der årligt 1.500 akademiske bachelorer, der ikke får en kandidat-

uddannelse. Dette tal har ligget rimeligt stabilt hen over årene til trods for det forhold, at der

i perioden har været en stigning i antallet af bacheloruddannede. Med andre ord har der været

en faldende afgang fra bacheloruddannelserne til arbejdsmarkedet. Der er i dag ca. 40.000

akademiske bachelorer på arbejdsmarkedet.

Den øgede eksibilitet, der er indført med det treårige retskrav for bachelorer, må forventes,

alt andet lige, at øge andelen, der vælger ikke at fortsætte direkte på kandidatoverbygningen.

Men en alvorlig udfordring for de mere eksible muligheder for vekselvirkning mellem

uddannelse og arbejdsmarked, er det forhold, at virksomhederne for nærværende reelt

ikke efterspørger akademiske bachelorer. Et forhold, der kun er blevet mere udfordret

under coronakrisen.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Fremdriftsreformens mangelfulde antagelser – et illustrativt eksempel

Fremdriftsreformen fra 2013 betød, at universiteterne skulle bidrage med 935 mio. kr. til de

o entlige nanser i 2020 - enten ved et øget arbejdsudbud svarende til, at de studerende

blev 4,3 måneder hurtigere færdige eller ved, at sektoren a everede 935 mio. kr. af sine

uddannelsesmidler, svarende til den manglende arbejdsudbudse ekt.

Fremdriftsreformen står som et illustrativt eksempel på forsimplede antagelser, idet det alene

blev antaget, at fremdriftsreformen ville få de studerende til at blive hurtigere færdige med

deres studier. Andre relevante antagelser om øget frafald som konsekvens af fremdriftskravene,

blev ikke medtaget i beregningen. Heller ikke den øgede ledighedsrisiko for dimittender pga.

ketchupe ekt ved dimmisionstidspunkt eller tabt skatteindtægt fra studerendes erhvervs-

arbejde indgik i beregningerne.

Resultatet af en survey, foretaget af Akademikerne blandt 6.256 studerende i forbindelse med

justeringen af fremdriftsreformen i 2015, pegede på, at fremdriftskravene til de studerendes

studieprogression betød, at ere studerende valgte at arbejde mindre ved siden af studierne.

Figur 1.5

Fremdriftsreformens e ekt på de studerendes arbejdsudbud

De studerende blev spurgt til e ekten af fremdriftsreformens øgede krav om fremdrift og det

forhøjede fribeløb for de studerende. Det viste en reduktion i studerendes arbejdsudbud på

knap 19 pct. som direkte konsekvens af fremdriftskravene til de studerende, svarende til et fald i

de studerendes skattebidrag på 677 mio. kr.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Manglende kobling mellem nyuddannede og arbejdsgivere

Nyuddannedes vej til det første job er ikke kun

betinget af relevante jobåbninger. Det afhænger

også af, at der i dag er er en klar udfordring i at

sikre en bedre oversættelse mellem arbejds-

givernes efterspørgsel på kompetencer og

kompetencerne blandt nyuddannede med

forskellige uddannelsesbaggrunde.

Det er for mange virksomheder vanskeligt at

navigere i udbuddet af uddannelsespro ler på

det akademiske arbejdsmarked. Der ndes 399

kandidatuddannelser fordelt på 551 udbud.

Hertil kommer, at det for mange virksomheder,

især SMV’er, kan virke risikofyldt at prøve kræfter

med uddannelsespro ler, som de ikke kender i

forvejen. Det ses særligt i mindre virksomheder,

som fx skal ansætte deres første akademiske

medarbejder. I statistikkerne ses der således

ofte en mangel på velkendte uddannelses-

pro ler, mens det – udover enkelte klassiske

uddannelser som biologi og historie – oftere er

nyuddannede fra nyere uddannelser, der går

ledige i længere tid.

Figur 1.6

Selv for større o entlige videnarbejdspladser kan det være svært at navigere i hvilke nært-

beslægtede pro ler, der kan erstatte drømmepro len. Det kan fx illustreres med gur 1.7 på

næste side. Akademikerne hjalp en styrelse til at rekruttere nye medarbejdere i forbindelse

med en ytning fra København til Als. Her ses udbuddet af relevante uddannelsespro ler, alt

efter om man rekrutterer efter et ”klassisk” grundlag eller efter ”kernekompetencer”. Dette er

et godt eksempel på ’rip-rap-rup-e ekten’ – at virksomhederne søger efter

uddannelsespro ler, de kender.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Lettere vej til arbejdsmarkedet for nyuddannede

Figur 1.7

Kilde: Tal og Ord akademikerne dk side 42.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Flere seniorer

i job

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere seniorer job

Flere seniorer i

job

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordringer ”

ere i job”

og “

ere og bedre job”

Kort fortalt

For få seniorer vælger i dag at forlænge arbejdslivet, når de er midt i 60’erne,

selvom tal indikerer et potentiale for øget arbejdsudbud på minimum 2.500

akademikere ved øget eksibilitet og øget attraktivitet for denne gruppe.

Hertil kommer et forventeligt endnu højere udbud samt i øvrigt produktivitet

ved investering i kompetenceudvikling og et bedre arbejdsmiljø. Skal der skabes

et bedre seniorarbejdsmarked, er der behov for bedre vilkår og muligheder for

ere seniorer end i dag.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Seniorer på arbejdsmarkedet er som område kendetegnet ved et behov for på den ene side at

sikre tilbagetrækningsmuligheder for dem, som ikke kan arbejde mere, og på den anden side

at forløse det store potentiale i, at ere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, som dermed

også bidrager positivt til arbejdsudbuddet i længere tid.

Det var også disse modsatrettede tilgange til seniorområdet, som blev omdrejningspunktet

for Seniortænketankens arbejde og løsningerne for det gode seniorarbejdsliv. Under temaet

”Ledige seniorer skal hurtigere tilbage i job, et langt og godt arbejdsliv samt tilbagetræknings-

valg” dannede tænketanken ramme for en del af de drøftelser, som ledte op til aftalen først om

seniorpension og dernæst ret til tidlig pension.

Set i sammenhæng med at øge arbejdsudbuddet og styrke produktiviteten i samfundet er der

imidlertid et klart behov for at sikre seniorerne muligheder for et mere eksibelt, attraktivt og

langt arbejdsliv med mulighed for at stige af for de, der er enten psykisk eller fysisk nedslidte.

Mange med videregående uddannelse arbejder allerede længe, især i den private sektor. Men

mange vil gerne arbejde endnu længere, og ere vil gerne have mulighed for at arbejde i

seniorårene, hvis de kan få det til at passe med et i øvrigt attraktivt seniorliv.

DA og Akademikerne lavede i 2018 en registeranalyse om akademiske seniorer i hhv. o entlig

og privat sektor, sammenholdt med bl.a. længden og mængden af arbejdstid. Analysen viste,

at langt de este o entlige akademiske seniorer arbejder fuld tid til enten det 62. år eller det

64. år, og derefter er der kun meget få tilbage. Mens en større andel af de privatansatte akade-

miske seniorer arbejder meget længere, helt frem til det 74. år, men med et gradvist faldende

timetal over de sidste +10 år.

Akademikerne og DA Analyse af akademiske seniorer på arbejdsmarkedet, 2018

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere seniorer i job

Figur 2.1

Bem.: Akademikere er de neret som personer med en fuldført lang, videregående uddannelse.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.

Bem.: Akademikere er de neret som personer med en fuldført lang, videregående uddannelse.

Kilde: Beregninger på grundlag af særkørsel hos Danmarks Statistik.

Analysen viste også, at ser man på den samlede gruppe af akademikere mellem 60 og 74 år,

svarer forskellen til 2.500 fuldtidsstillinger. Arbejdsstyrken kan dermed øges med 2.500

akademikere årligt, hvis den o entlige sektor bliver lige så god til at fastholde seniorer som den

private. Det indikerer et reelt potentiale for at øge arbejdsudbuddet ved større eksibilitet for

særligt ansatte i den o entlige sektor.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere seniorer i job

Dette underbygges af en seniorundersøgelse, IDA har foretaget blandt sine medlemmer i

alderen 55-74 år, som viser, at over halvdelen mener, at der er behov for bedre tilbage-

trækningsmuligheder på arbejdsmarkedet. Dette bekræftes også af IDA’s undersøgelse af

senioraftaler i forbindelse med lønstatistikken i 2020. Her svarer hvert tredje medlem blandt

de +55-årige, at de regner med, at de gerne vil have en ordning på et senere tidspunkt i deres

arbejdsliv, men at de ikke med sikkerhed ved, om de kan få det. Samtidig har hvert erde

medlem over 55 år, der er gået på pension, oplevet, at det ikke var deres eget ønske, at de

stoppede på arbejdsmarkedet. Halvdelen af disse oplevede, at det var pga. pres fra deres

arbejdsgiver.

Samme billede tegnes blandt DM’s medlemmer over 50 år i en senior-

arbejdslivsundersøgelse, hvor to ud af tre magistre mellem 50 og 60 år svarer, at de ikke

vurderer, at de kan arbejde på samme måde hele vejen frem til pensionen .

En anden væsentlig udfordring for seniorers fastholdelse på og tilknytning til arbejdsmarke-

det handler om efteruddannelse. Her viser DM’s seniorarbejdslivsundersøgelse bl.a., at over

halvdelen enten ikke har fået tilbudt efteruddannelse eller er i tvivl, om de har fået det tilbudt.

Derudover får ældre seniorer sjældnere tilbudt efteruddannelse end yngre seniorer, og at

privatansatte i højere grad får tilbudt efteruddannelse ift. o entligt ansatte.

Nedslidning – både fysisk og især psykisk – spiller også en stor rolle for at øge andelen af

seniorer i arbejdsudbuddet. Vigtigheden af at prioritere arbejdsmiljøet i forhold til seniorers

arbejdsmarkedstilknytning underbygges af en undersøgelse af Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø, NFA, som viser, at godt psykosocialt arbejdsmiljø fremmer, at mange

vælger at arbejde efter folkepensionsalderen, uanset om der stilles lave eller høje fysiske krav i

arbejdet.

Slutteligt bør det nævnes, at også de komplicerede pensionsregler betyder noget for, hvor

længe man bliver i arbejdsstyrken efter det 64. år. En højere grad af eksibilitet til fx at

anvende noget af sin egen pension kan være med til at understøtte en gradvis tilbage-

trækning – nansieret af egen pensionsopsparing – med henblik på at udskyde det endelige

tilbagetrækningstidspunkt.

IDA Seniorundersøgelsen, 2019

DA Undersøgelse om senioraftaler ifm lønstatistikken for 2020

DM Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked 2018

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Flere

iværksættere

som vej til vækst

og jobskabelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordring “

ere og bedre job”

Kort fortalt

Nye og innovative virksomheder står for en stor del af nettojobskabelsen i

Danmark og er derfor på én og samme tid en del af løsningen på, hvordan vi får

øget produktiviteten og skabt ere og bedre job. Der er derfor brug for, at ere

akademikere starter virksomhed. Særligt i lyset af det faktum, at de virksomheder,

som startes af iværksættere med en kandidatuddannelse, har højere beskæfti-

gelse, omsætning, produktivitet og værditilvækst end øvrige iværksættere.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Fald i nyetableringer trods stor talentmasse og potentiale

Iværksætteraktiviteten på universiteterne har i en årrække været støt stigende. Alene fra 2001 til

2011 steg antallet af studerende og nyuddannede på bachelor- og kandidatniveau, som deltog i

iværksætteraktiviteter, med 43 pct. Den stigende interesse i at starte egen virksomhed er særlig

høj blandt nyuddannede på kandidatniveau, som tegner sig for tre erdedele af stigningen.

Figur 3.1

Iværksætteraktiviteten er steget med 43 pct. på 11 år blandt universiteternes

studerende og nyuddannede

Antal

400

300

200

100

2001

2006

I alt

Studerende

2011

Kilde: Særkørsel på registerdata af Danmarks Statistik

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet “Stigende iværkæstteraktivitet på universiteterne”

Særkørsel på registerdata af Danmarks Statistik.

Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne, notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 17. september 2014

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse

Vi har med andre ord en stor og stigende interesse og talentmasse blandt akademikere for at

starte virksomhed. Til trods for dette er antallet af nyetableringer i 2020 lavere end i 2008 inden

nanskrisen. Økonomiske kriser rammer nye små virksomheder hårdt, og det var først i 2015, at

antallet af nyetableringer kom op på samme niveau som før krisen.

De aktuelle tal for selvstændige med og uden ansatte viser, at krisen har sat sine spor. Det

seneste år er der sket et markant fald i antallet af selvstændige med ansatte med 3.000 personer

og en stigning i antallet af solo-selvstændige, dvs. selvstændige uden ansatte med 12.000

personer.

Figur 3.2

Udviklingen i nyetableringer af selskaber

30000

2017

25000

2018

2019

2020

2016

2008*

2015

2014

2009 2010 2011

20000

15000

10000

5000

2012 2013

21.527 14.082 14.346 14.295 13.146 13.542 19.410 22.641 24.548 26.548 27.191 25.288 20.693

* for hvert år er det perioden jan-sep. der er målt i undersøgelsen

Kilde: Experian

Ser man på antallet af konkurser, har der ikke været en markant stigning, som man ellers kunne

forvente. Men her kan forklaringen være de omfattende hjælpepakker, som har ført til, at en

række virksomheder holdes i live trods lav eller manglende omsætning. Derfor kan det også

forventes, at vi kommer til at se en stigning i antallet af kurser efter krisen. Til gengæld har de

konkurser, der har været, haft store jobmæssige konsekvenser med et 20 pct. højere jobtab i

marts-september 2020 sammenlignet med samme periode i 2015-2019. Det skyldes, at der har

været tale om konkurser indenfor arbejdskraftintensive brancher som hotel og restauration mv.

Iværksætterne oplever for store barrierer

En af forklaringerne på, at der ikke er ere, som vælger et arbejdsliv og en karriere som

iværksætter, er den store økonomiske usikkerhed, som følger med. Forskellen på ret og adgang

til velfærdsordninger for hhv. lønmodtagere og selvstændige er for stor.

Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks statistik; stigning i antallet af selvstændige uden ansatte,

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2020, 17. februar 2021

Danmarks Statistik, Konkurser 2020, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse

Det har især stor betydning for kvinderne og giver sig udslag i, at kun 25 pct. i Danmark og i

Norden vælger at starte virksomhed.

Direkte adspurgt til barrierer for at starte og drive virksomhed peger 72 pct. af kvinder og 56

pct. af mænd på manglende adgang og ret til dækning af indkomsttab ifm. sygdom.

Figur 3.3

De største udfordringer forbundet med at starte og føre en virksomhed

ifølge medlemmerne af Akademikerne (Norge)

Mand

Kvinde

Mangler

rettigheder ifm.

sygdom

Økonomisk

usikkerhed,

usikker indtjening

Administrative byrvder

Manglende

mulighed

for at opspare

til pension

Manglende akademisk/

kollegial samhørighed

Mangler fritid/

tid sammen med

familie og venner

Kan ikke modtage

daglig ledigheds-

kompensation

Kilde: Respons and Menon Economics (2016)

Så længe den selvstændige bærer hele risikoen og ikke er omfattet af det sædvanlige sikkerheds-

system, vil risikoviljen ift. at starte virksomhed være begrænset. Konsekvensen er, at vi ikke

udnytter den store talentmasse blandt ikke mindst kandidater og ikke skaber ere virksomheder.

For få o entlige midler allokeres til early-stage nansiering

Vækstfonden har som o entlig institution til opgave at hjælpe virksomheder med at etablere og

udvikle sig. Fonden foretager direkte investeringer i virksomheder med vækstpotentiale (lån/

kautioner og egeninvesteringer) og indirekte investeringer via venturefonde. Ekstern med nansier-

ing er en forudsætning for adgangen til alle Vækstfondens låne- og kautionsordninger.

Direkte investeringer, der sker i de meget tidlige faser, er afgørende for opstartsvirksomheder,

eftersom det typisk er i disse faser, at det private marked tøver. Beløbsstørrelsen på de direkte

investeringer i Vækstfonden typisk liger på ca. 5-25 mio. kr.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse

I 2016 udgjorde nye investeringer kun 17 pct. af de totale investeringer (nye investeringer

udgjorde 30 pct. i 2013). Resten af investeringerne i Vækstfonden er opfølgningsinvesteringer.

Opfølgningsinvesteringerne er således næsten 4,8 gange større end nye investeringer i 2016,

hvorimod opfølgningsinvesteringerne kun var 2,2 gange større i 2013. Denne udvikling er kritisk

ikke mindst i den aktuelle økonomiske krise som følge af Coronapandemien, da det bidrager til

at forstærke manglen på kapital i de tidlige faser for nye virksomheder.

Figur 3.4

Investeringer (mio. kr.) fordelt på nye investeringer og opfølgningsinvestering-

2013-2016

200

100

2013

2014

2015

2016

Nye investeringer

Opfølgningsinvesteringer

Kilde: Evaluering af Vækstfonden, Ernst & Young 2017

Vækstfonden investerer endvidere i gennemsnitligt ere virksomheder ( est opfølgnings-

investeringer) og større investeringsbeløb pr. virksomhed.

De små lån fylder meget lidt (iværksætterlån 24 pct., ansvarlige lån 6 pct. og etableringslån 2 pct.),

mens de større vækstlån tegnede sig for hele 69 pct. af de samlede lån.

Vigtigheden af o entlig, risikovillig kapital understreges også af World Economic Forums analyse,

baseret på deltagelse af mere end 28.800 virksomheder i 126 lande, som viser, at virksomheder, der

har fået en moderat andel o entlig venturekapital, klarer sig bedre, målt på værdiskabelse og

patentaktivitet, end virksomheder, som udelukkende har fået privat venturekapital.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at en undersøgelse af adgang til venture kapital i

de nordiske lande fra 2019 viste, at kun 1-4 pct. af venturekapital gik til kvindelige teams, mens

88 pct. gik til teams med mandlige stiftere. Det ser lidt bedre ud mht. venturekapital til teams med

både mænd og kvinder (16-18 pct.), dog ikke i Danmark, hvor kun 1 pct. gik til teams med både

mænd og kvinder, mens 98 pct. af venturekapital går til teams, der alene består af mænd.

Evaluering af Vækstfonden, Ernst & Young 2010 og 2017

World Economic Forum, Globalization of Alternative Investments -

The Global Economic Impact of Private Equity Report 2010, Working Papers Volume 3

Nordic Innovation m. ., Unconventional Ventures, 2019

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Efter- og videre-

uddannelse for

hele arbejds-

styrken

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordringer ”bedre

uddannelser for alle”

og ”

ere og bedre job”.

Kort fortalt

Forandringerne i samfundet sker i højt tempo, og virksomhedernes krav til

medarbejdernes kompetencer ændrer sig konstant for alle på arbejdsmarkedet.

Samtidig bliver uddannelser i dag meget hurtigt forældet, og derfor er et

strategisk sigte på kompetenceudvikling vigtigt. Det siger sig selv, at hvis vi

fortsat skal have innovative virksomheder og højproduktive arbejdspladser i

Danmark, er det afgørende med et efter- og videreuddannelsessystem, der

e ektivt, målrettet og tilstrækkeligt understøtter medarbejdernes adgang til

løbende at kunne dygtiggøre sig hele livet. Det gælder hele arbejdsstyrken,

og som samfund må vi prioritere efter- og videreuddannelse, fordi det er

nødvendigt både for samfundet, for virksomhederne og for medarbejdernes

muligheder for at løse kerneopgaven.

Paradoksalt nok har der alligevel over en længere årrække været et fald i aktivi-

teten i det o entlige VEU-system, herunder i det videregående efter- og videre-

uddannelsessystem (VVEU). For at sikre virksomhederne og den o entlige sektor

adgang til de nødvendige kompetencer i fremtiden er der brug for en national

strategi for livslang læring og kompetenceudvikling, som kan sætte retningen

for udviklingen i det o entlige efter- og videreuddannelsessystem.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Der mangler fokus på videregående efteruddannelse

Der er ikke tilstrækkelig politisk og samfundsmæssig opmærksomhed og fokus på virksomhed-

ernes kompetencebehov og arbejdsstyrkens løbende kompetenceudvikling som nødvendigt

grundlag for at sikre produktivitet, konkurrencekraft og velfærd. Det gælder alle grupper i

arbejdsstyrken, men der har dog i en årrække været en del opmærksomhed på de faglærte og

ufaglærte gruppers behov for opkvali cering i en tid med stadigt stigende kompetencekrav.

Det samme er ikke tilfældet, når det handler om samfundets og virksomhedernes behov for

højtspecialiserede kompetencer. Der er ikke i tilstrækkelig grad politisk opmærksomhed og

økonomiske incitamenter, der understøtter, at vi i fællesskab prioriterer den løbende udvikling

af de videregående uddannedes kompetencer, herunder omskoling inden for de grupper, hvor

der er behov for det Det bliver der ellers et øget behov for i takt med samfundsudviklingen og

den stadigt hastigere teknologiske udvikling indenfor fx det grønne område og digitaliseringen.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken

Der mangler systematiske o entlige investeringer i VVEU, som - i kombination med arbejdsgiv-

erbetaling - kan øge incitamentet både hos store virksomheder og SMV’er til at efter- og videre-

uddanne deres medarbejdere. Samtidig vil ere o entlige investeringer øge mulighederne for,

at også selvstændige, freelancere og ledige får mulighed for at deltage i efter- og videreuddan-

nelse.

Investeringerne falder på trods af behovet

I 2009 udgjorde de o entlige udgifter til VVEU 4 pct. af de samlede o entlige udgifter til

videregående uddannelser, mens investeringen i 2018 udgjorde 1,3 pct. Særligt fra 2009 til 2015

faldt andelen med 2,6 pct. point. Den forventes at falde yderligere i 2019 og 2020 til et niveau

på 1,2 pct.

Udgifterne til VVEU er faldet med 56 pct. fra knap 900 mio. kr. i 2009 til knap 400 mio. kr. i 2018.

Faldet skyldes særligt en lavere sats for uddannelsesstøtten, SVU samt en politisk stramning af

antal støtteberettigede. Aktiviteten på VVEU har været faldende eller stagnerende siden 2011,

idet der er sket et fald i antallet af årskursister på 10 pct. fra 2005 til 2017. Aktiviteten målt på

antal deltagere er dog steget, fordi den enkelte kursist i gennemsnit deltager i kortere tid på

uddannelserne. Senest er aktiviteten på VVEU faldet med 1 pct. fra 2018 til 2019. Det skyldes

især et fald i aktiviteten på masterniveau og enkeltfag på universiteterne, mens der har været en

mindre stigning på akademi- og diplomniveau på 1,1 pct.

Samtidig har en undersøgelse af virksomhedernes anvendelse af VEU vist, at de adspurgte ca.

840 virksomheder generelt oplever et godt udbytte af VEU, som både styrker medarbejdernes

eksibilitet og omstillingsevne, e ektiviteten i arbejdet og kvalitetenaf ydelser og produkter.

Virksomhederne oplever også en øget kvalitet i ydelser og produkter.

Figur 4.1

Øger/styrker efteruddannelse medarbejdernes eksibilitet og omstillings-

evne, e ektivitet i arbejdet og kvaliteten af ydelser/produkter?

9% 9% 10%

12%

10%

41%

37%

34%

39%

35%

41%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: DAMVAD survey 2014.

Note: Kategorien ‘ved ikke’ er taget ud af tabellen, dermed er andelene udregnet for de resterende kategorier.

Tænketanken DEA, O entlige udgifter til videregående efteruddannelse halveret

EVA, Aktiviteten inden for o entlig videregående VEU, 2020

Børne- og Undervisningsministeriet, Nøgletalsoversigt. Voksen-, efter- og videreuddannelse, oktober 2020

DAMVAD for DEA, Undersøgelse af virksomhedernes anvendelse af VEU, 2014

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken

Øget kompetenceudvikling kræver fokus og nansiering

Vi har brug for en kompetent og omstillingsparat arbejdsstyrke, og den stigende efterspørgsel

på højt specialiserede kompetencer bliver kun større i fremtiden. Den øgede andel af løst

tilknyttede på arbejdsmarkedet og forventningen om, at vi alle skal være længere tid på

arbejdsmarkedet, understreger behovet for et samlet fokus på kompetenceudvikling og læring

for alle og gennem hele livet. Samtidig må der større fokus på, hvordan vi som samfund nan-

sierer det øgede behov for kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse. Lykkes det ikke

at sikre virksomhederne og den o entlige sektor de rigtige og de nødvendige kompetencer,

herunder særligt de højt specialiserede kompetencer, vil det skade mulighederne for at udvikle

vores samfund i takt med de globale forandringer. Desværre forstærker det aktuelle fald i aktivi-

teten på VVEU kun denne udfordring.

Politikerne bør i højere grad se arbejdsstyrkens kompetencer og nansieringen heraf som et

vigtigt indsatsområde for samfundet. At sikre de rette kompetencer til virksomhederne,

herunder ikke mindst de højt specialiserede kompetencer, er en nødvendighed dagsorden for

fællesskabet for at sikre økonomisk vækst og velstand.

En national kompetencestrategi kan give ny dynamik

Der er brug for en national kompetencestrategi for livslang læring for hele arbejdsstyrken med

fokus på opkvali cering, omskoling, efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling. Der

er ikke brug for færre investeringer i efter- og videreuddannelse, men ere, og tendensen til

faldende og kortere deltagelse i VEU skal vendes. Der skal være bedre mulighed for at stige af

og på VEU undervejs i arbejdslivet, fx via bedre sammenhæng i uddannelsessystemet og mere

eksible udbudsformer.

Alle i arbejdsstyrken, også løstansatte og ledige, skal have adgang til o entlig VEU under de

samme betingelser. O entlig nansiering i form af støtteordninger, tilskud og puljer, fx SVU-

og VEU-godtgørelse, skal omfatte alle grupper. Motivationen for at søge VVEU er høj, men der

er andre barrierer for at deltage, fx at man er selvstændig, freelancer eller ledig og ikke har

økonomi til eller mulighed for at deltage. Det er også en kendt barriere, at tidspresset fra

arbejdsopgaverne er for stort.

Bedre match mellem udbud og efterspørgsel på efter- og videreuddannelsesområdet kan sikres

gennem stærkere inddragelse af aftagerne og de potentielle deltagere i udformning af udbud-

det. Særligt er der brug for, at universiteternes VVEU-udbud i højere grad matcher kompetence-

behovene på det videnintensive arbejdsmarked. Derfor er der også brug for partnerskaber i regi

af et fastere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, erhvervsorganisa-

tioner og lønmodtagerorganisationer, som kan arbejde med at forbedre og udvide udbuddet af

efteruddannelse indenfor relevante områder. Investeringer i sådanne partnerskabet kan således

bidrage til at øge og kvali cere efter- og videreuddannelsesaktiviteten.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Et godt og

stressfrit

arbejdsliv

for alle

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Et godt og stressfrit arbejdsliv for alle

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordring ”

ere og bedre job”.

Kort fortalt

Et godt arbejdsmiljø er grobund for en sund vækst og samfundsøkonomi. Det har

stor betydning for sundheden, livskvaliteten og trivslen for den enkelte og udgør

en vigtig forudsætning for et stabilt, højt arbejdsudbud og o entlige og private

virksomheders produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne. Alligevel er arbejds-

relateret stress og nedslidning stadig et meget stort samfundsproblem, som ikke

prioriteres højt nok blandt mange arbejdsgivere. Det er derfor nødvendigt med et

skift i arbejdsmiljøindsatsen, så der investeres mere og bedre i at skabe rammerne

for et godt arbejdsliv for alle.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Investeringer i at sikre godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser betaler sig såvel menneske-

ligt som økonomisk for samfundet og virksomhederne. Det er også udpeget som en prioritet

for regeringen og indgår i grundlaget for Kommissionen for 2. generationsreformer. Selvom

det fortsat er en stor udfordring, at der ikke i dag indregnes a edte eller dynamiske e ekter af

investeringer i arbejdsmiljø, peges der i kommissionens grundlag bl.a. på et arbejdsudbuds-

potentiale på 5.000 fuldtidsansatte ved at nedbringe sygefraværet med forholdsvis lidt.

En af de allerstørste udfordringer på det danske arbejdsmarked i dag er set med danskernes

øjne stress. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark gennemført for Ugebrevet

A4 i 2017. Samtidig viser tal fra NFA, det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at 16 pct.

af de danske arbejdstagere angiver at føle sig stressede ofte eller hele tiden. Dykker man

nærmere ned i tallene og ser på, hvilke jobgrupper der ligger højst ift. stressniveauet, ses det,

at følgende fem jobgrupper har haft mest stress inden for de to seneste uger fra undersøgelses-

tidspunktet; socialrådgivere, læger, gymnasielærere, passagerservicemedarbejdere samt under-

visere og forskere ved universiteter.

Arbejdsmarkedet er i dag kendetegnet ved en bred vifte af organisations- og ledelsesformer

samt en høj grad af ny teknologi, der gør, at det er muligt at arbejde på tværs af tid og sted,

hvilket medfører både eksibilitet og grænseløshed. Stadigt, ere arbejder med immateriel

produktion såsom viden, symboler, relationer, omsorg, pleje mv. Det betyder, at der stilles større

krav til, at medarbejdere gør brug af deres personlige kompetencer og kvalitet i arbejdet,

herunder relationskompetencer, strategisk tænkning, kommunikationsevner mv. og i mindre

grad eksempelvis fysisk kapacitet og styrke, som tidligere fyldte mere.

Folketinget, Endeligt svar på BEU alm. del 442, 2020

Finansministeriet, Potentialer ved 2. generationsreformer, 2020

NFA, Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, 2018

Andersen 2013, Andersen og Prætorius 2016

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Et godt og stressfrit arbejdsliv for alle

Dette betyder, at de forebyggelsestiltag, som skal nedbringe mængden af stress på det danske

arbejdsmarked, skal tage højde for dette meget komplekse arbejdsmarked, og ikke udvikles

med udgangspunkt i tidligere tiders arbejdsmiljøforståelse. Et varigt resultat ift. stressreduktion

vil også afhænge af, om det lykkes i tilstrækkelig grad at iværksætte organisatoriske forebyg-

gelsestiltag og ikke blot individuelt fokuserede forebyggelsestiltag.

I Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 med svar fra i alt 28.000 medlemmer blev

sammenhængen mellem produktivitet og stress undersøgt. Undersøgelsen viste, at der er store

produktivitetsforskelle alt efter, om de er stressramte eller ikke. Produktiviteten er hele 29,4 pct.

højere for medlemsgrupperne, der i meget lav grad eller slet ikke er stressede, i forhold til

akademikere, der i meget høj grad er stressede. Der er således store gevinster at hente ved at

nedbringe graden af stress. Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2020 viser desuden,

at medlemsgrupperne, der arbejder på en arbejdsplads, som i høj grad prioriterer forebyggelse

af arbejdsmiljøproblemer, er statistisk signi kant mindre stressede end andre medlemsgrupper.

Undersøgelsen viser, at kun i alt 28 pct. af Akademikernes medlemmer arbejder på arbejds-

pladser, som i høj grad prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.

Nedbringelse af stress vil kræve, at der sker en væsentlig større indsats for forebyggelse på

arbejdspladserne fremover, og vi skal væk fra, at alt for mange arbejdsgivere først griber ind, når

problemet er opstået, og den enkelte er gået ned med stress. Der er derfor behov for at udvikle

forebyggelsestiltag, der passer ind til arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag.

En reformtilgang, som kan få reel e ekt og a æses i statistikkerne, bør også indtænke langt ere

faktorer og initiativer end forebyggelsestiltag, målrettet den enkelte arbejdsplads. Der er brug

for tiltag på strukturelt niveau ift. lederuddannelser, men også endnu bredere tiltag ift. de

økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet sammenhængen og samarbejdet mellem

sektorer.

Akademikerne, Stressrapport, 2015

Akademikerne, Akademikernes arbejdsmiljø, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Øget tryghed via

modernisering

af dagpenge-

systemet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordring ”

ere og bedre job”.

Kort fortalt

Et stærkt og velfungerende dagpengesystem er afgørende for den danske exicurity-models

overlevelse, og derfor er det nødvendigt, at det er attraktivt for alle at være en del af systemet.

Dagpengenes kompensationsgrad skal øges, så de for alle grupper på arbejdsmarkedet giver en

reel økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Mange vælger nu at tegne tillægsforsikringer, og

der udbydes endda forsikringer, hvor man træder helt ud af dagpengesystemet. Det er et

tydeligt faresignal om, at dagpengesystemet ikke længere opfylder sit formål som økonomisk

sikkerhedsnet ved ledighed, og vi ser allerede nu krav om længere opsigelsesvarsler. Desuden

er et velfungerende dagpengesystem afgørende for den danske model, og dets betydning for

den danske økonomi rækker langt ud over at sikre et ordentligt livsgrundlag for de ledige.

Det vil således være ødelæggende ikke bare for dagpengesystemet, men også for dansk

økonomi, hvis de bedst lønnede og mindst ledige forlader a-kasserne, fordi kompensationsgra-

den er for lav. Derfor er der brug for en modernisering af dagpengesystemet og en forbedring

af dagpengene.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Kompensationsgraden er faldet

Gennem de seneste mange år er der sket løbende forringelser af dagpengesystemet, herunder

afkortningen af dagpengeperioden og den stærkt faldende kompensationsgrad. Dagpenge-

ydelsen er ikke vokset i takt med lønningerne, og kompensationsgraden for funktionærer var i

2018 faldet til 47,3 pct. mod 50,1 pct. i 2000. Forsikringsværdien af dagpengenes kompensation

er dermed blevet godt 6 pct. mindre, samtidig med at periodelængden er blevet halveret.

Figur 5.1

Dagpengenes kompensationsgrad

ved arbejdsløshed er blevet udhulet

de sidste 25 år (funktionærer)

Anm.: Figuren viser bruttokompensations-

graden. Fra 2019 og frem beror på

Akademikernes egen fremskrivning

Kilde:

www.ft.dk/samling/20191/alm-

del/beu/spm/140/svr/1637927/2155603/

index.htm

samt egen fremskrivning

51 %

50,1 pct.

49 %

47 %

45 %

44,7 pct.

43 %

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

41 %

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet

Årsagen til den faldende kompensationsgrad skal ndes i, at dagpengene historisk er blevet

reguleret med den opgjorte private lønudvikling to år tidligere fratrukket 0,3 pct., som hidtil har

været anvendt til satspuljemidler. Derudover blev en del af skatteaftalen fra 2012 nansieret

af en mindre regulering af satsreguleringen frem til 2022, hvilket udhuler dagpengesatsen

yderligere.

Dermed er der udsigt til, at dagpengeydelsen også mindre-reguleres i de kommende år, og frem

mod 2025 vil den gennemsnitlige kompensationsgrad for funktionærer være faldet til 44,7 pct.

Dermed vil dagpengenes kompensationsgrad i 2025 være godt 10 pct. mindre end i 2000.

Dagpengesystemet skal fortsat være attraktivt

Forringelserne kan meget vel få konsekvenser for villigheden til at anvende det o entlige

dagpengesystem som forsikring ved ledighed. Der er fortsat stor opbakning til den fælles,

solidariske ordning, men der har været en stor stigning i antallet af a-kassemedlemmer med en

eller anden form for privat lønsikring, der bygger ovenpå dagpengene - fra 87.000 i 2010 til

333.000 i 2019. Og ere private aktører har lanceret forsikringsordninger, der fungerer som et

alternativ til dagpengesystemet og har grupper med lav ledighed som kernemålgrupper.

Det kan dermed på sigt få store konsekvenser for nansieringen af det o entlige dagpengesys-

tem – både for a-kassemedlemmerne og staten - hvis de grupper, der har de største indtægter

(og dermed den laveste kompensationsgrad) og den laveste ledighedsgrad, vælger mere økon-

omisk attraktive løsninger. Indtil videre er en ret stor andel af de beskæftigede fortsat medlem

af en a-kasse, men der er grund til bekymring for, at det ikke varer ved, medmindre det bliver

mere attraktivt at være med. En meget stor gruppe af dem med høje lønninger og lav

ledighedsgrad vil i dag reelt være bedre stillet i en ledighedssituation ved at spare op selv eller

tegne en privat forsikring. Og hvis dagpengesystemet ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for den

enkelte, så kan det føre til krav om længere opsigelsesvarsler, hvilket selvsagt er ødelæggende

for eksibiliteten på arbejdsmarkedet. Sådanne tendenser ses allerede.

Dimittendydelsen er fødekæden til dagpengesystemet

En selvstændig problemstilling for fremtidens dagpengesystem handler om at beskytte

fødekæden, så der også i fremtiden er tilstrækkeligt mange medlemmer til, at systemet kan

overleve. De este nye medlemmer i a-kasserne er nyuddannede, som melder sig ind i

a-kassen under studierne for at få adgang til dimittendydelsen efter endt studie.

Allerede i dag er ydelsen for dimittender på et niveau, som gør det vanskeligt for nyuddannede

at klare sig økonomisk. De nyuddannede får ikke nødvendigvis en markant indkomststigning,

når de går fra SU til dimittendydelse, bl.a. fordi deres indtægter fra studiejob bortfalder. Og

lønnen i det første job vil være så meget højere end dagpengene, at der er et klart økonomisk

incitament til at søge og nde det første job.

Akademikerne, Forslag til nye dagpengemodeller. Teknisk gennemgang af dagpengemodeller, november 2020

Tænketanken CEVEA, Ulige adgang til lønforsikringer. En analyse af forskelle i pris og vilkår på tværs af faggrupper, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet

Hvis ydelsen bliver for lav, er der risiko for, at de nyuddannede vælger andre løsninger end at

melde sig ind i a-kassen, og at de dermed aldrig bliver en del af det solidariske dagpengesys-

tem. Dermed vil en vigtig del af fødekæden til a-kasser og dagpengesystem være brudt.

Det er ellers en rigtig god forretning at få særligt de nyuddannede kandidater ind i dag-

pengesystemet fra starten. Efter et forløb med dimittend-dagpenge vender relativt få af dem

tilbage til dagpengesystemet – og det er færre end andre, der har været ledige.

Får kandidatuddannede først et job, der matcher deres kompetencer, så bidrager de mere end

andre grupper til det solidariske dagpengesystem og til rigdommen i samfundet.

Det er væsentlige faktorer som disse, der ikke i tilstrækkeligt omfang tages højde for i tidligere

modelberegninger, som viser, at lavere dimittendydelse (efter de nuværende regneregler) øger

beskæftigelsen og forbedrer den o entlige saldo.

Dagpengesystemet skal moderniseres

Dagpengesystemet er en afgørende del af den danske exicuritymodel, og det må styrkes, hvis

eksibiliteten på arbejdsmarkedet skal fastholdes. Ellers vil der komme krav om forlængelse af

opsigelsesvarsler, og færre vil vælge et arbejdsliv som selvstændig eller freelancer, fordi sikker-

heden er for ringe. Begge dele vil være ødelæggende for eksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Derfor er der brug for at modernisere dagpengesystemet, så det fortsat opfylder sit formål med

at udgøre et økonomisk sikkerhedsnet for den ledige – også for dem, som i dag har den laveste

kompensationsgrad.

Kompensationsgraden må forbedres, hvis dagpengesystemet skal overleve. Det må undgås, at

sammenhængskraften og økonomien i dagpengesystemet smuldrer, fordi de bedst lønnede og

mindst ledige forlader a-kasserne og søger private løsninger pga. den lave kompensationsgrad.

Generelle forbedringer er ikke en løsning i sig selv. Der skal også ske forbedringer for de grup-

per, som har den laveste kompensationsgrad.

Derfor bør man nde en model for forbedring af kompensationsgraden, som stiller alle ledige

a-kassemedlemmer bedre og samtidig giver målrettede forbedringer for kernetropperne –

forstået som dem, der har en høj anciennitet og en relativt lav ledighed.

Der er behov for at modernisere og forbedre dagpengesystemet, mens der stadig er opbakning

til det. Dagpengesystemets betydning for dansk økonomi rækker langt ud over betydningen for

de enkelte ledige, og der er behov for beregninger af de positive e ekter af forbedringer af

dagpengene og dagpengesystemet. Ved en gentænkning af systemet bør det desuden ses i

sammenhæng med det øvrige beskæftigelsessystem.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA

Et styrket

beskæftigelses-

system for

videregående

uddannede

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Et styrket beskæftigelsessystem for videregående uddannede

Temaet er særligt en vigtig del af kommissionens hovedudfordring ”

ere i job”.

Kort fortalt

For en stor del af Akademikernes grupper er det et stort problem, at den aktive

beskæftigelsesindsats ligger kommunalt, mens den lediges rådighedsforpligtelse

er national (for dagpengemodtagere med hhv. lang og mellemlang videregående

uddannelse). Kommunerne har ikke økonomisk incitament til at få andre

kommuners borgere i job på samme måde som egne borgere, og derfor skaber

strukturen i systemet grænser og hindrer match. Konsekvenserne er store for det

o entlige med udgifter til arbejdsløshedsydelser, tab af skatteindtægter og

dynamiske e ekter samt begrænset geografsk mobilitet hos arbejdstagere og tabt

fortjeneste for virksomhederne, som forgæves forsøger at rekruttere medarbejdere

på videregående niveau.

Problemet i dag og potentialet for reformer

Det er et stort problem, at den aktive beskæftigelsesindsats er inddelt i 98 geogra sk

afgrænsede områder i så lille et land som Danmark. Samfundsøkonomisk er det et åbenlyst

problem, da disse grupper har stor betydning for arbejdsudbuddet og produktiviteten, da de i

princippet er den mest eksible gruppe på arbejdsmarkedet. Men de skal jo ansættes, for at der

kommer e ekt af udbuddet.

Især når vi ser på arbejdsmarkedet for videregående uddannede, bliver den kommunale struk-

tur i systemet synligt uhensigtsmæssig. Denne gruppe arbejdstagere løser specialiserede

opgaver i virksomheder i hele landet, mens koncentrationen af stillinger er i de største byer.

Hertil kommer, at danske arbejdstageres mobilitet er relativtv høj regionalt set, men knap så

e ektiv på tværs af regioner. Der bliver ere specialiserede kompetencepro ler, og ser man

alene på kandidatuddannede, er gruppen vokset med over 2 pct. af de beskæftigede fra 2015

til i dag at udgøre over 13 pct. Det er godt for vores vækst og udvikling, men det besværliggør

matchet, når det foregår indenfor de kommunale rammer.

En kilde til dette strukturelle problem er,

at det danske arbejdsmarked er meget

koncentreret om de største byer.

Det bliver særligt tydeligt, når man

ser på fordelingen af godt en million

arbejdspladser på et kommuneopdelt

Danmarkskort fra 2018, jf. gur 6.1 Her

ses alle de arbejdspladser, hvor vi har

kunnet lokalisere, at en arbejdstager

er tilknyttet (cpr x cvr/p-nr.).

Figur 6.1

Akademikerne, Tal og Ord, s. 40.

Danmarks Statistik RAS

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Et styrket beskæftigelsessystem for videregående uddannede

Hvis sammenhængskraften skal øges mellem by og land, er det derfor afgørende at få udviklet

et system, som giver både virksomhed og ledig god adgang til hinanden, uanset beliggenhed.

Et system, der direkte eller indirekte faktisk hjælper til med mødet mellem arbejdsgiver og

arbejdstager, medfører, at tilbud og vejledning tilrettelægges med indsigt i både de specialise-

rede opgaver, der skal løses i virksomhederne, og de kompetencepro ler, som ledige

videregående uddannede har. Samt forstår at hjælpe begge grupper med tryghed ved

brancheskift, valg af en anden pro l end drømmepro len til den åbne stilling mv.

En central udfordring ved systemet i dag er, at kommunerne ikke har økonomisk incitament til

at få andre kommuners borgere i job (i samme omfang som egne borgere), og deres kendskab

til både virksomhedernes opgavebehov og borgernes kompetencer på tværs af kommune-

grænsen er for lille. Systemet i dag er med andre ord præget af, at der kun i mindre grad er

kendskab til aktuelle og konkrete opgavebehov på de specialiserede områder, især hvis åbnin-

gerne be nder sig i en anden geogra .

Den kommunale 1:1 struktur i beskæftigelsessystemet skaber reelt set ere grænser for arbejds-

markedet og hindrer snarere det gode match, end understøtter og forbedrer mødet. Og når

beskæftigelsessystemet opdeler indsatser og programmer i kommunale og nogle gange regio-

nale systemer og strukturer, skabes der ikke sammenhæng tværs over landet. Det tydeliggøres

yderligere af, at rådighedsforpligtelsen for dele af de videregående uddannede er national.

Samlet set betyder det, at de specialiserede behov – om det er virksomheder eller borgeres –

bliver klemt. For ledige inde omkring byerne betyder det, at de selv skal nde frem til den

efterspørgsel, der trods alt er i de mere tyndt arbejdspladsbesatte områder af Danmark. For

virksomheder i yder- og landområder betyder det, at medmindre de selv vælger at gå til et af de

store byers jobcentre, bliver de ofte henvist til en international rekrutteringsagent (Workinden-

mark mv.) hvis der ikke er en ledig borger i egen kommune med relevant pro l.

Samtidig mangler mange virksomheder grundlæggende set viden om udbuddet af viden og

højtuddannedes kompetencer. Det er ikke deres kerneforretning at holde sig orienteret om

mulighederne i forskellige typer kandidater, og når der er lavkonjunktur, har de ikke råd til at

ansætte, og når der er højkonjunktur, er der ikke tid til at undersøge kompetence markedet.

Andre virksomheder går slet ikke til jobcentrene, når de skal rekruttere højtuddannet arbejds-

-kraft, men i stedet til private HR- rmaer eller via private netværk.

Akademikerne har længe arbejdet på at bløde de kommunale rammer op, initiere og støtte

tværkommunale indsatser og har et godt samarbejde med de største byer, som i dag har størst

berøring med arbejdstagere med videregående uddannelse. Men det ændrer ikke på land og

by-problematikken.

Torben Tranæs, Aktivering og den danske arbejdsmarkedsmodel, 2013