UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Akademikernes forslag til nye reforminitiativer

Indledning

Akademikerne repræsenterer næsten 450.000 medlemmer, der med en bred vifte

af kompetencer og ekspertiser alle spiller en afgørende rolle i at skabe et endnu

stærkere, mere velfungerende og trygt samfund.

Vi arbejder for et Danmark, der giver alle mulighed for at udfolde deres fulde potentiale og

dygtiggøre sig gennem hele livet. Det er til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet

og udgør en forudsætning for en fortsat solid, bæredygtig dansk økonomi.

I februar

2021 offentliggjorde

Akademikerne analysen "Akademikernes

forslag til nye reform-

veje",

som det første i rækken af bidrag til Kommissionen for 2. generationsreformer. Analysen

peger på en række strukturelle problemer for arbejdsmarkedet, uddannelserne og virksomhed-

erne, der betyder, at vi spænder ben for den enkeltes muligheder for at udfolde sig fuldt ud.

Konsekvensen er, at vi ikke lykkes med at indfri samfundets potentialer godt nok. Det kræver

politisk handling, og vigtigst, så kræver det en ny vej i reformpolitikken.

Der er brug for, at nye reformer investerer mere i mennesker og rammerne omkring dem. Det er

ikke alene vejen til at sikre, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer, så der kan skabes mere

innovation, fle e virksomheder og højproduktive arbejdspladser. Det er også vejen til at skabe

mere trivsel og rummelighed på arbejdsmarkedet.

Akademikerne giver med dette katalog derfor sit bud på en række løsninger, der kan være

med til at dreje reformpolitikken i Danmark i en ny og bedre retning. Temaerne går igen

fra

"Akademikernes forslag til nye reformveje",

og løsningerne er både af strukturel og

understøttende karakter.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

INDHOLDSFORTEGNELSE

TEMA 1 Mere social lighed og rummelighed på arbejdsmarkedet

1.1 Særlig indsats overfor udsatte børn og unge i uddannelsessystemet

1.2 Øget mobilitet og fleksibili et i ungdomsuddannelsessystemet

1.3 Styrkelse af voksnes muligheder for at kvalifi ere sig til videregående uddannelse

1.4 Et handicapvenligt uddannelsessystem

1.5 Flere med handicap i job

TEMA 2 Lettere vej for nyuddannede til arbejdsmarkedet

2.1 Mere spredt dimission hen over året

2.2 Nye fleksible muligheder or vekselvirkning mellem universitetsuddannelse og arbejdsmarked

2.3 Fremtidsrettet dimensioneringsmodel

TEMA 3 Flere seniorer i job

3.1 Investeringer i et bedre seniorarbejdsliv

TEMA 4 Ny viden sikrer værdiskabende omstilling

4.1 Omstillingspilot til mindre virksomheder

4.2 Fradrag for grønne omstillingskompetencer

4.3 Eksportordning målrettet mindre virksomheder

4.4 Bedre rammer for erhvervslivets forskningsinvesteringer og virksomhedernes innovation

TEMA 5 Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse

5.1 Bedre adgang til lånekapital for iværksættere i opstartsfasen

5.2 Et fl xicuritysystem gearet til iværksættere og selvstændige

5.3 Etnisk erhvervsfremme til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet

5.4 Styrkelse af universiteternes rolle i at understøtte tværfagligt iværksætteri

TEMA 6 Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken

6.1 En samlet national kompetencestrategi

6.2 Et styrket system for videregående efter- og videreuddannelse

TEMA 7 Et godt og stressfrit arbejdsliv for alle

7.1 Lederuddannelser i socialt og organisatorisk arbejdsmiljø

7.2 National handleplan for forebyggelse af sygefravær og nedslidning

TEMA 8 Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet

TEMA 9 Et styrket beskæftigelsessystem

8.1 Forbedring af kompensationsgraden i dagpengesystemet via en trappemodel

9.1 Et nyt og bedre beskæftigelsessystem

Bilag 1: Et nyt system skal være både bedre og billigere

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA1

Mere social

lighed og

rummelighed på

arbejdsmarkedet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

1.1

SÆRLIG INDSATS OVERFOR UDSATTE BØRN OG UNGE I UDDANNELSESSYSTEMET

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.

Udfordring

Hver femte 25-årige har ikke gennemført

mindst en ungdomsuddannelse. Det er

uden sammenligning Danmarks vigtig-

ste uddannelsesudfordring. Vi taber en

gruppe af unge i uddannelsessystemet;

unge, der mistrives og er udfordret af

sociale og/eller psykiske problemstil-

linger eller psykiske lidelser. De udsatte

børn og unge er en uhomogen gruppe,

men de har det til fælles, at de har svært

ved at leve op til de krav, der stilles i

uddannelsessystemet. Et system, der

er fintunet til effektivt at løfte de fleste,

men som ikke evner at løfte de mange,

der har brug for fleksible og individuelle

løsninger.

Initiativ

Den store andel af mønsterbrydere på univer-

siteternes kandidatuddannelser, ikke mindst

på de regionale udbud, vidner også om, at

adgangen til gratis uddannelse og SU formår

at udligne de sociale skel – vel at mærke for

de unge, der har formået at komme godt

igennem folkeskolen og videre på en

adgangsgivende uddannelse. SU kan derfor

heller ikke stå alene, men skal have følgeskab

af en særlig håndholdt indsats overfor socialt

eller på anden vis udsatte børn og unge i

folkeskolen.

Der foreslås en national handlingsplan for

bekæmpelse af social ulighed i uddannelses-

systemet. Et politisk prestigeprojekt, der skal

være lige så visionært og fremsynet som

SU-loven i 1970, og som for alvor skal give

folkeskolerne handlekraft med konkrete,

målrettede

og effektfulde

tiltag overfor børn,

der mistrives og er fagligt udfordrede. Alle

folkeskoler skal have en lokal handleplan til

at løfte andelen af udsatte børn og unge, der

kommer videre i uddannelsessystemet efter

folkeskolen. Børnene skal spottes tidligt med

henblik på at forbedre vilkårene for børn og

unge fra socialt udsatte hjem, eksempelvis

ved brug af tolærerordninger, individuelle

indsatser i matematik, intensive sprogforløb,

en særlig social ressourceperson for barnet/

den unge og familien samt adgang til en

helhedsorienteret tværfaglig indsats ved mis-

trivsel, sociale eller psykiske problemstillinger

via PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

efter behov.

Det foreslås også, at en national handlings-

plan indtænker en styrkelse af VUC og andre

samfundsinstitutioner, der har som formål at

samle de unge op, der af den ene eller anden

grund ikke passer ind i det gængse uddannel-

sessystem, og som først senere har ressourcer

eller livsomstændigheder, der gør det muligt

for dem at tage en uddannelse.

Konsekvenser

Der er god samfundsøkonomisk og sam-

fundsmæssig værdi i at investere i mennesker,

så de kan blive selvforsørgende. En analyse fra

AE viser eksempelvis, at

de offentlige

finanser

forbedres med ca. 200.000 kr. om året, når en

ung kontanthjælpsmodtager uden uddan-

nelse bliver løftet til faglært eller mellemlangt

videregående uddannelsesniveau. Samme

analyse fra AE viser, at hf-kursisterne på VUC

oftere har ufaglærte forældre og oftere har

afbrudte ungdomsuddannelsesforløb bag sig.

To år efter afsluttet hf, er ni ud af ti i beskæf-

tigelse eller under uddannelse, hvor særligt

uddannelser som sygeplejerske, pædagog,

folkeskolelærer og socialrådgiver er blandt

topscorerne.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

1.2

ØGET MOBILITET OG FLEKSIBILITET I UNGDOMSUDDANNELSESSYSTEMET

Spiller ind i Kommissions arbejde med temaet Bedre uddannelse for alle.

Udfordring

Alt for mange unge får fortsat ikke

en ungdomsuddannelse. Frafald fra

erhvervsuddannelserne er højt, ligesom

erhvervsuddannelserne har svært ved at

tiltrække unge direkte fra grundskolen.

Derfor er der behov for at tænke øget

mobilitet og fleksibilitet ind i ungdoms-

uddannelsessystemet.

Initiativer

erstattes frafald af omvalg. Der skal derfor

være bedre mulighed for merit, hvis den

unge har taget dele af eller en hel gymnasial

uddannelse og ønsker en erhvervs-

uddannelse efterfølgende. Der skal være

bedre og tydeligere muligheder for, at de

unge kan skifte fra én ungdomsuddannelse

til en anden uden at skulle starte helt forfra.

Det kan fx ske ved, at skift fra en gymnasial

uddannelse efter 1. eller 2.g giver merit på

udvalgte erhvervsuddannelser.

Delforslag C:

Delforslag A:

Ungdomsuddannelser med styrkede

muligheder for almene kompetencer og

videreuddannelse

Alle unge har brug for stærke kompetencer,

både almene, boglige og praktiske. De unge

stemmer med fødderne og viser behovet for

almene og boglige kompetencer, også i

erhvervsuddannelser, bl.a. ved at søge EUX

samt ved at tage en gymnasial uddannelse,

før de tager en erhvervsuddannelse.

Det skal gentænkes og tydeliggøres, hvilke

almene faglige, personlige og sociale

kompetencer alle unge skal tilegne sig

gennem ungdomsuddannelse. Fælles-

mængden kan tilegnes på forskellige måder

på de forskellige ungdomsuddannelser.

Der er ikke i dag en samlet plan og progres-

sion i fagligheden på tværs af ungdoms-

uddannelserne – det bør der være.

Erhvervsuddannelser som

overbygnings- uddannelser

Erhvervsuddannelserne (EUD) er indplaceret

i ungdomsuddannelsessystemet. Alligevel er

det kun hver fje de unge, der starter på EUD,

der kommer direkte fra grundskolen. EUD er

dermed allerede i høj grad en uddannelse for

voksne og fungerer for mange som en over-

bygningsuddannelse. Hver femte faglært har

taget en gymnasial uddannelse først.

Erhvervsuddannelser skal derfor kunne tages

som overbygningsuddannelse. Ligeledes skal

erhvervsuddannelser – hvor det giver mening

– kunne gennemføres på kortere tid (også

kortere end det er tilfældet i dag), og

mere målrettet, hvis de bygges ovenpå en

gymnasial uddannelse.

Delforslag D:

Delforslag B:

Bedre mulighed for merit mellem

ungdomsuddannelserne

Ved gode muligheder for om- og tilvalg

Flere ungdomsuddannelser under

samme tag udenfor de store byer

Udenfor de store byer kan det i nogle tilfæl-

de give mening, at udkantsskoler får bedre

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

mulighed for at udbyde fle e ungdoms-

uddannelser under samme tag. Hvis skoler

skal fusionere, skal det være fagligt begrun-

det i at give de unge fle e valgmuligheder og

skabe bedre uddannelsesmiljøer – økonomi

bør ikke være det bærende argument.

videregående uddannelser. Desuden ved vi,

at fle e bliver ledere, forøger deres chance for

at komme i arbejde, samt at det har en positiv

indkomsteffekt på de fles e uddannelsesret-

ninger.

Set i forhold til delforslag B vil mobiliteten og

fleksibili eten i ungdomsuddannelses-

systemet øges. Det bidrager til, at omvalg

bliver lettere, og det hjælper unge, der af den

ene eller anden grund lander i blindgyder i

det nuværende system. Nye meritregler skal

sikres i en ny meritbekendtgørelse.

Set i forhold til delforslag C vil det kunne

bidrage til, at ungdomsuddannelserne i

højere grad indrettes, så unge kan træffe et

velinformeret uddannelsesvalg på baggrund

af motivation, interesse og faglige forudsæt-

ninger. Som det er i dag, er der for hver af

de mere end 100 erhvervsuddannelser et

fagligt udvalg, sammensat af arbejdsgivere

og arbejdstagere. De faglige udvalg beslutter

uddannelsernes kompetencemål, varighed

og struktur i samarbejde med Undervisnings-

ministeriet. I de gymnasiale uddannelser er

fagrækken og strukturen politisk vedtaget,

og fagenes indhold fastsættes af Under-

visningsministeriet i dialog med elever, lærere

og ledelser. En større ensartethed vil kunne

bidrage til større overskuelighed og dermed

være til gavn for de unge, arbejdsmarkedet

og uddannelsessystemet.

Set i forhold til delforslag D vil udbuddet af

fle e ungdomsuddannelser under samme

tag i udkantsområder give den enkelte

uddannelsesinstitution et bredere elev-

grundlag, et fælles ungdomsmiljø og

bidrage til en bredere geografisk ungdoms-

uddannelsesdækning.

Set i forhold til delforslag E vil den sociale

mobilitet øges, og unges valg af ungdoms-

uddannelse kvalifi eres.

Delforslag E:

Bedre sammenhæng mellem

grundskolen og ungdom-

suddannelserne

Alle elever, der forlader grundskolen, skal

være parate til en gymnasial uddannelse

eller erhvervsuddannelse. Det foreslås, at

vejledningen – særligt den individuelle –

styrkes, både i folkeskolen og på de enkelte

ungdomsuddannelser. De unge skal hermed

opnå indsigt i og mulighed for at gå i dialog

med fagpersoner om uddannelses- og erh-

vervsmuligheder samt deres eget potentiale.

Der skal fortsat afsættes tid og ressourcer til

brobygning i grundskolens ældste klasser,

og brobygningen skal inkludere besøg på

forskellige ungdomsuddannelser og vise

bredden.

Konsekvenser

Set i forhold til delforslag A vælger mange

unge allerede i dag først at tage en studen-

tereksamen og derefter at tage en faglig

uddannelse. Forslaget vil dermed gøre valget

mere legitimt, og erhvervsuddannelserne ville

kunne markedsføre sig også som overbyg-

ningsuddannelser. Undersøgelser fra fx AE

viser, at nogle af de faktorer, der kendetegner

unge, der tager en erhvervsuddannelse efter

gymnasiet, er, at det i højere grad er piger, at

de har bedre karakterer fra grundskolen og -

oftere end andre faglærte - har forældre med

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

1.3

STYRKELSE AF VOKSNES MULIGHEDER FOR AT KVALIFICERE SIG TIL

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere og bedre job.

Udfording

komprimeret eller delvist uden SU.

Der foreslås følgende konkrete ændringer

De voksne, der af den ene eller anden

årsag ikke fulgte den lige uddannelses-

vej i deres teenageår, skal have mulighed

for senere i livet at kvalificere sig til vid-

eregående uddannelse. De praktiske og

økonomiske barrierer er i dag for store

for de voksne, der har brug for opkvalifi-

cering eller erhvervsmæssigt sporskifte,

ikke mindst i forhold til at kvalificere sig

til optag på en universitetsuddannelse.

Initiativ

Hf-uddannelserne spiller en vigtig rolle i

forhold til den sociale uddannelsesmobilitet,

men skal hf i endnu højere grad være del af

løsningen, er der behov for at forbedre ram-

merne for hf-uddannelserne. Der foreslås

derfor tre konkrete og gensidigt supplerende

initiativer.

1. De ekstra timer, som skal læses på en

hf-uddannelse for at give adgang til lange

videregående uddannelser (udvidet fag-

pakke), skal kunne spredes ud over både 1.

og 2. år på hf-uddannelsen.

2. Når man på 2-årig hf læser ekstra hf-

fag (udvidet fagpakke) for at få adgang til

universitetet, skal man have mulighed for

at fravælge et C-niveau-fag.

3. Unge voksne og voksne skal have SU

under hele deres gymnasiale uddannelse.

Det supplerende overbygningsforløb, der

efter 2-årig hf giver adgang til universitets-

uddannelse, skal derfor have status som

en halvårlig fuldtidsuddannelse ift. SU, hvis

den påbegyndes senest 2 år efter afsluttet

hf-eksamen.

4. Elever, der ønsker adgang til en univer-

sitetsuddannelse, skal først lukke deres

hf-eksamen efter 2�½ år, når det suppler-

ende overbygningsforløb er gennemført,

således at alle karakterer indgår i det

adgangsgivende gennemsnit.

Delforslag A:

Hf-uddannelserne skal reelt sikre

voksnes mulighed for optag på

universitetsuddannelser

Det skal være muligt for voksne uden

adgangsgivende ungdomsuddannelse at

kvalifi ere sig til optag på en universitets-

uddannelse senere i livet. Med en hf kan

voksne få adgang til videregående uddan-

nelser, men det er imidlertid urimeligt

vanskeligt at gennemføre en hf-uddannelse,

der giver adgang til universitetsuddannel-

serne, fordi hf-uddannelsen enten er meget

Delforslag B:

Onlineundervisning sidestilles

taxametermæssigt med ordinær

undervisning

Det nuværende taxameter til online-

undervisning på VUC står ikke mål med de

udgifter, det kræver at udvikle og afholde god

online-undervisning. Gennem fle e omgange

er undervisningstaxameteret til online-

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

undervisning blevet reduceret, uden at der

er taget højde for de omkostninger, som

skolerne har til at udvikle god online-under-

visning. Desuden er taxameteret ikke

opdateret ift. simultanundervisning, hvor

kursisterne følger klasseundervisningen on-

line simultant med deres klassekammerater,

der befinder sig f sisk i et undervisningsloka-

le. Det lave taxameter til online-undervisning

er et benspænd for at online-undervisning

kan være en del af løsningen ift. at sikre lige

uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Det foreslås, at undervisningstaxameteret til

online-undervisning sidestilles taxameter-

mæssigt med ordinær undervisning, således

at taxameteret kan dække udgifterne til

undervisningen og simultanundervisning,

hvor undervisningen følges samtidig både

fysisk og online.

Konsekvenser

Der er stadig mange unge, der ikke får en

uddannelse efter grundskolen. Blandt

25-årige har 15 pct. af kvinderne og 21 pct.

af mændene højst en grundskoleuddan-

nelse. Det betyder lavere beskæftigelse og

velstand.

Der er derfor store potentialer i at

styrke hf-uddannelserne og gøre dem i stand

til at løfte fle e af de voksne, der først senere i

deres liv er klar til at fortsætte i uddannelses-

systemet.

Delforslag C:

Deltagerbetalingen på hf-enkeltfag

fjernes

På trods af at uddannelse til og med ung-

domsuddannelsesniveau er gratis for unge i

Danmark, opkræves der deltagerbetaling for

voksne, som ønsker at tage en ungdomsud-

dannelse gennem enkeltfagssystemet senere

i livet. Uanset niveauet for deltagerbetaling

er det principielt et uheldigt signal, at voksne,

som ikke fik fæ diggjort deres ungdomsud-

dannelse som unge, skal betale for det, når de

senere i livet er klar.

Derfor foreslås, at deltagerbetalingen for

voksne, der ønsker at tage fag på hf-

enkeltfag, fje nes.

1) Finansministeriet, Økonomisk Analyse: Behov for 2. generationsreformer, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

1.4

ET HANDICAPVENLIGT UDDANNELSESSYSTEM

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.

Udfordring

særlige vilkår ved eksamen, mv.

Det foreslås samtidig, at unge med handicap

skal have ret til en mere fleksibel behandling

i forhold til SU-systemets krav om heltid og

studieaktivitetskrav, herunder også ret til til-

deling af ekstra SU-klip og handicaptillæg, der

kan være med til at fastholde den studerende

på uddannelsen.

Konsekvenser

Særlige tiltag, der skal forbedre handicap-

pede unges mulighed for at få en uddannelse,

er ikke kun en god samfundsøkonomisk

investering, fordi det hjælper samfundsborg-

ere med handicap til at blive selvforsørgende

og bidragsydere til samfundet. Endnu

vigtigere er det en samfundsmæssig værdi,

at vi som samfund aktivt investerer i alle

mennesker, også dem. der på grund af

handicap, ikke passer ind i det gængse

uddannelsessystem.

For unge med handicap er uddannelse

fuldstændig afgørende for at finde fod-

fæste på arbejdsmarkedet og på den

måde være med til at bidrage og tage

del i samfundet. Desværre går udviklin-

gen den forkerte vej. Tal fra Danske

Handicaporganisationer viser, at det er

blevet vanskeligere for handicappede

at gennemføre en kompetencegivende

uddannelse. Igennem de senere år er

andelen af personer med handicap, der

får en videregående uddannelse eller en

erhvervsuddannelse, således faldet fra

74 pct. til 66 pct. (2010 – 2016). Det er en

forkert udvikling, der ikke kan vendes

uden en større fleksibilitet og forståelse

fra systemets side overfor studerende og

elever med handicap.

Initiativ

Der foreslås derfor en national indsats for

et handicapvenligt uddannelsessystem. En

national indsats, der består af en række ind-

satser møntet på at få knækket den negative

udvikling for unge handicappedes deltagelse

i uddannelsessystemet.

Elever og studerende med handicap skal have

ret til at få en helhedsorienteret studieplan

ved optaget på en erhvervsuddannelse eller

en videregående uddannelse. Den helheds-

orienterede studieplan udfærdiges lokalt i

samarbejde med den pågældende med det

formål, at der bliver taget hensyn til den stu-

derendes individuelle behov og taget hånd

om konkrete udfordringer, herunder behovet

for øget fleksibili et, behovet for forsinkelser,

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

1.5

FLERE MED HANDICAP I JOB

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere i job.

Udfordring

effekter

kan spredes, og indsatsen eventuelt

permanentgøres.

Der skal også være bedre adgang til at bruge

Isbryderordningen, som giver nyuddannede

med handicap mulighed for at få relevant

erhvervserfaring via løntilskud og for at få et

fastholdelsesfleksjo . Der er brug for mere

oplysning om ordningen, så både sagsbehan-

dlerne i jobcentrene og de unge kender den.

Konsekvenser

Når borgere med handicap kommer i job, får

de større livskvalitet, fle e handlemuligheder,

bedre økonomi og større uafhængighed af

offentlig

støtte. Det giver samtidig samfundet

en større talentmasse, større arbejdsudbud

og økonomiske gevinster. Og selv om beskæf-

tigelsen over de senere år samlet set er steget

mere for personer med handicap end for

personer uden, så er det fortsat sværere for

handicappede at komme i job, end det er for

personer uden handicap. Gabet mellem

andelen af beskæftigede med og uden

handicap er stadig stort, og i 2019 var 58 pct.

af personer med handicap i beskæftigelse,

mens det samme gjaldt 84 pct. af personerne

uden handicap, jf. ovennævnte undersøgelse.

Hvis der kan ændres på det, så en større andel

af borgere med handicap kommer i beskæf-

tigelse, så vil det give et større arbejdsudbud

og færre udgifter

til offentlig

forsørgelse.

Borgere med handicap har viden og

kompetencer, som vi bruger alt for lidt

eller slet ikke, og det er et spild både

menneskeligt og samfundsmæssigt.

Mange handicappede vil gerne og har

ressourcerne til at være på arbejds-

markedet. Men det kræver, at både

offentlige og private virksomheder er

rummelige nok til at ansætte borgere

med handicap, og det kræver en vis

ekstra støtte.

Initiativ

Det foreslås derfor, at indsatsen styrkes

markant for at få fle e borgere med handicap i

job. Det handler bl.a. om at sikre de handicap-

pede bedre adgang til hjælpemidler, støtte og

særlige forløb. Det er afgørende for, at de kan

komme ind på og blive på arbejdsmarkedet.

Ifølge VIVE oplever 38 pct. af de personer med

handicap, der har erfaringer med jobcentret,

at jobcentrets vejledning og hjælp kun i ringe

grad er en støtte til at komme i beskæftigelse.

Derudover skal virksomhederne have større

incitamenter til at ansætte handicappede

– både kvalitative incitamenter, som fx

oplysning om relevante handicapordninger,

og økonomiske incitamenter, som fx tilskud til

hjælpemidler og fysiske ændringer på arbejd-

spladsen. Der er i øjeblikket et forsøg i gang

i en række kommuner med et ”kompensa-

tionskort”, som fortæller virksomheden hvilke

støtteordninger og hvilken kompensation,

kommunen kan give den enkelte jobsøger

med handicap. Det er vigtigt, at forsøget

bliver evalueret, så gode erfaringer og

2) VIVE, Handicap og Beskæftigelse 2019, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA2

Lettere vej for

nyuddannede til

arbejdsmarkedet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

2.1

MERE SPREDT DIMISSION HEN OVER ÅRET

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.

Udfording

Fremdriftsreformen har vist sin tydelige

effekt på gennemførelsestiden på

universitetsuddannelserne. Gennem-

førelsestiden er i dag for kandidater på

5,2 år – en reduktion på 1,1 år i forhold

til før fremdriftsreformen. Den største

reduktion i studietid er sket på kandida-

tuddannelserne, og skal primært findes

i den stramme styring af specialefrister,

der betyder, at kandidater i dag for langt

de flestes vedkommende dimitterer i

juni måned.

Initiativ

Fremdriftsreformen er samtidig et første-

klasses eksempel på nødvendigheden af at se

på tværs af politiske søjler, når der skal findes

løsninger på strukturelle udfordringer. For

nok har fremdriftsreformen reduceret den

gennemsnitlige studietid, sådan som tilsigtet,

men reformen har samtidig sendt regningen

videre til kommunerne og dagpengesystemet

ved at skabe en ketchupeffekt, når kandidat-

erne dimitterer på samme tidspunkt lige før

sommerferien. En kontraproduktiv

effekt

fremdriftsreformen, der siden 2016, år for år,

kun er blevet mere udtalt, og som betyder,

at dimittenderne i dag har en utilsigtet to-

tre måneders periode i dagpengesystemet,

inden de for alvor kan blive jobsøgende. Den

korte specialeperiode har samtidig gjort det

vanskeligt for specialestuderende at søge job

inden afsluttet uddannelse.

Det foreslås derfor, at studietiden for

kandidatuddannelser med sommeroptag

forlænges med to måneder fra 22 måneder

til 24 måneder, idet dette vil bidrage til at

afhjælpe ketchupeffekten i juni måned og i

det hele taget bidrage til en mere jævn for-

deling af dimittendernes afgang til arbejds-

markedet hen over året.

Den normerede tid for kandidatuddannel-

serne er reguleret således, at kandidat-

uddannelser med vinteroptag har en

varighed på 24 måneder, mens kandidat-

uddannelser med sommeroptag er på 22

måneder. De to måneders forskel har stor

indvirkning på institutionernes fremdriftsag-

eren, i og med en andel af institutionernes

bevilling afhænger af, hvor meget de stud-

erendes gennemsnitlige studietid afviger fra

den normerede studietid. Universiteterne har

derfor indført stramme specialefrister med

det formål at sikre, at kandidatspecialerne

kan blive bedømt og forsvaret i juni måned

og dermed leve op til kravet om normeret

studietid på 22 måneder.

Konsekvenser

En mere jævn dimission hen over året vil

bidrage til at sænke dimittendledigheden

og udgifterne til dagpengesystemet. En

forlængelse af normeret studietid med to

måneder for kandidatuddannelser med

sommeroptag vil betyde, at juli og august

bliver en SU-periode for de studerende i

stedet for en dagpengeperiode for de

dimittender, der ellers ville være overgået

til dagpengesystemet. Et overslag fra

Akademikerne viser, at de ekstra udgifter

til SU fratrukket færre udgifter til dimittend-

dagpenge, vil give en årlig mindreudgift på

godt 23 mio. kr.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

2.2

NYE FLEKSIBLE MULIGHEDER FOR VEKSELVIRKNING MELLEM

UNIVERSITETSUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Bedre uddannelse for alle og Flere i job.

Udfordring

I dag udgør 3+2-strukturen den

uddannelsesmæssige hovedvej på

universiteterne, men med aftalen om

mere fleksible universitetsuddannelser

fra 2018 har universitetsbachelorer fået

et treårigt retskrav til fortsættelse på

den naturlige kandidatuddannelse, lige-

som universiteterne har fået mulighed

for at udbyde nye typer af forsknings-

baserede overbygningsuddannelser,

den 1-årige AO, der også kan udbydes på

deltid hen over 2 år, samt erhvervskan-

didatuddannelsen, der er på deltid hen

over 4 år. Samtidig er der mulighed for,

at den akademiske bachelor kan vælge

eksempelvis at tage en merituddannelse

til pædagog.

Initiativ

Bachelor-kandidat-strukturen bør fortsat

udgøre den uddannelsesmæssige hovedvej

på universiteterne, men andre over-

bygningsuddannelser, eksempelvis en anden

kandidatuddannelse eller erhvervskandidat-

uddannelse kan være relevant, hvis beskæfti-

gelsesudsigterne for den naturlige kandidat-

uddannelse viser sig mindre gunstige, eller

hvis den studerende ud fra faglige interesser

ønsker at tone sin uddannelse i en anden

retning.

Men det kan også være, at den studerende

med sin bachelor ønsker at prøve kræfter med

arbejdsmarkedet og få erhvervskompetencer,

som vedkommende på et senere tidspunkt

kan bringe i spil på kandidatoverbygningen.

Lovgrundlaget for øget vekselvirkning og

fleksibili et er således på plads, men en alvor-

lig udfordring for de mere fleksible mulighe -

er for vekselvirkning mellem uddannelse og

arbejdsmarked, er det forhold, at virksom-

hederne reelt ikke efterspørger akademiske

bachelorer. Et forhold, der kun er blevet mere

udfordret under coronakrisen.

Det foreslås derfor, at de nye fleksible

muligheder promoveres overfor virksom-

hederne, eksempelvis med en revitalisering

af bachelorløftet med særlig fokus på, hvor-

dan virksomhederne kan bidrage til at styrke

de studerendes arbejdsmarkedsrelevans

gennem vekselvirkning mellem uddannelse

og arbejdsmarked. Ligeledes kunne en

kampagne overfor virksomhederne også

indeholde en opfordring til at ansætte

studerende i studiejobs.

Endvidere foreslås det, at de nye muligheder

for fleksibili et udbygges med nye alternative

forskningsbaserede heltids- og deltidsuddan-

nelser til kandidatoverbygningen samt med

merituddannelser, hvor der måtte være et

særligt arbejdsmarkedsbehov.

Endelig foreslås, at studerende på bachelor-

uddannelsens 5. semester modtager spor-

skifte- og karrierevejledning i et samarbejde

mellem universitets og faglige organisationer,

a-kasser mv., med henblik på at få viden om

de muligheder, der er, for at stige af med sin

bachelor for en periode eller at skifte fagligt

spor på overbygningen med henblik på at

forbedre sine beskæftigelsesmuligheder.

Konsekvenser

I de seneste tyve år er der årligt 1.500 akade-

miske bachelorer, som ikke får en kandidatud-

dannelse. Dette tal har ligget rimelig stabilt

hen over årene til trods for det forhold, at der

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

i perioden har været en stor stigning i antallet

af bacheloruddannede. Med andre ord har

der været en faldende afgang fra bachelor-

uddannelserne til arbejdsmarkedet. Der er

i dag ca. 40.000 akademiske bachelorer på

arbejdsmarkedet.

Den øgede fleksibili et, der er indført med det

treårige retskrav for bachelorer, må, alt andet

lige, forventes at øge andelen af bachelorer,

der vælger ikke at fortsætte direkte på

kandidatoverbygningen.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

2.3

FREMTIDSRETTET DIMENSIONERINGSMODEL

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser til alle og Flere i job.

Udfordring

Dimensioneringen af de videregående

uddannelser udgør et vigtigt værn

mod overoptag på uddannelser med

ledighedsudfordringer. Modellen blev

gennemført som en hård opbremsning

på visse uddannelser, fordi der på

daværende tidspunkt ikke var andre

centrale politiske redskaber for at

bremse udbuddet. Det er der efterføl-

gende kommet med resultattilskud på

beskæftigelse i det nye bevillingssystem

af uddannelserne, som har betydet, at

der i dag er en dobbeltstyring – centralt

politisk og på de enkelte uddannelsesin-

stitutioner. Det er unødigt bureaukratisk.

Initiativ

Den nuværende dimensioneringsmodel tager

ikke højde for fremskrivninger af forventet

efterspørgsel på uddannelserne, men er alene

baseret på ledighedstal for de seneste fem års

dimittendårgange. Det gør, at dimensioner-

ingsmodellen bliver for bagudskuende og

risikerer at komme ud af trit med fremtidige

kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Ligeledes tager dimensioneringsmodellen

heller ikke hensyn til, at professionshøjskol-

erne og erhvervsakademierne har en uddan-

nelsesforpligtigelse i forhold til deres respek-

tive regionale arbejdsmarkeder.

Samtidig ved vi, at både de nationale og

internationale politiske beslutninger om

omstilling, CO2-neutralitet og cirkularitet,

samt beslutninger om fx øget digitalisering

og store infrastrukturprojekter vil ændre

kravene til arbejdsstyrkens kompetence-

sammensætning radikalt de kommende år.

Den stigende betydning af politiske beslut-

ninger gør det derfor ekstra relevant at

udvide dimensioneringsmodellen til at inde-

holde jævnlige konsekvensberegninger af

de politiske beslutninger for den fremtidige

efterspørgsel efter kompetencer – på samme

måde, som det fx er et krav til lovforslag.

Ved samtidig at konsekvensberegne hvilke

kompetencer, der vil være faldende efter-

spørgsel på, som følge af bl.a. de politiske

beslutninger, vil modellen også kunne

anvendes som et godt supplement til arbejds-

markedsbalancen og positivlisten for efter-

uddannelse.

Der foreslås derfor en forbedret og mere

fremtidsrettet dimensioneringsmodel for de

videregående uddannelser, der udover en

fortsat ledighedsbaseret dimensionering også

inkorporerer fremskrivninger af forventet

efterspørgsel på uddannelserne. En justeret

dimensioneringsmodel bør tage udgang-

spunkt i følgende:

•

Modellen skal indeholde en

fremskrivning af kandidatudbud på grund-

lag af den nuværende udvikling i optag. På

nationalt niveau oprettes et beredskab til

at konsekvensberegne konkrete politiske

beslutningers betydning for kompetence-

behov samt løbende opdatering og juster-

ing af den konkrete udvikling.

•

En justeret dimensionerings-

model skal medtage regionale hensyn, idet

der er videregående uddannelser, der har

særlige regionale forpligtelser, og der er

forskel på de regionale arbejdsmarkeders

uddannelsesbehov.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Konsekvenser

Dimensioneringen har i 2020 haft sit første

gennemløb på universiteterne, dvs. med de

studerende, der blev optaget i 2015, og som

har gennemført kandidatuddannelsen inden-

for normeret tid. Desværre er første gennem-

løb sket i et atypisk år grundet coronakrisen,

og derfor er det endnu ikke muligt at aflæse

dimensioneringsmodellens reelle beskæfti-

gelseseffekt

for nyuddannede.

Konsekvenserne af den nuværende

dimensioneringsmodel kan aflæses i nogle

forskningsmiljøer, som er blevet ganske små

med risiko for at forsvinde, og dermed har

den svækket samfundets videnberedskab.

Dette er sket som en automatisk følge af

dimensionering på studiepladser og har

således ikke været genstand for en selvstæn-

dig politisk drøftelse.

Endelig har søgningen mod de dimensio-

nerede uddannelser faldet mere end antal

studiepladser, og en analyse, udarbejdet af

DM, byggende på Danmarks Statistik viser, at

søgningen siden 2013 er faldet med 33 pct.

på de humanistiske uddannelser. Og denne

tendens ser ud til at fortsætte. Der er sket

en ændring af unges søgningsmønster, og

dermed er der en markant begrænsning af

udbudssiden. De uddannelser, der allerede

har været gennem en 30 pct. nedskæring af

studiepladser, bør undtages for yderligere

dimensionering de efterfølgende 5 år, så

effekten

af dimensionering kan nås at aflæses

i ledighedstallene og søgningen til uddan-

nelsen.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA3

Flere seniorer

i job

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

3.1

INVESTERINGER I ET BEDRE SENIORARBEJDSLIV

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere i job og Flere og bedre job.

Udfordring

Gennem de seneste to-tre årtier er

der implementeret en række struktur-

reformer, som har ført til en senere til-

bagetrækning og derved løftet

seniorernes beskæftigelsesgrad. Der er

dog fortsat behov for at styrke det lange

arbejdsliv gennem bedre betingelser

for og attraktivitet i, at flere bliver læn-

gere på arbejdsmarkedet. Betingelser,

som baserer sig på incitamenter frem

for tvang. Der foreslås derfor en række

tiltag, som både skal forebygge, at

seniorer slides ned fysisk og psykisk,

give mulighed for øget investering i

kompetenceudvikling for 50+ gruppen,

samt i det hele taget skabe øget attrak-

tivitet og højere grad af fleksibilitet for

seniorer i arbejde.

Initiativer

kendskabet til den nye bekendtgørelse om

psykisk arbejdsmiljø samt de vejledninger,

der udarbejdes i tilknytning hertil. Bekendt-

gørelsen er den første af sin slags om psykisk

arbejdsmiljø i Danmark og forventes at få

afgørende betydning for virksomhedernes

arbejdsmiljøarbejde, ikke mindst ift. arbejdet

med at skabe godt seniorarbejdsliv for fle e,

i de kommende år. Akademikernes arbejds-

miljøundersøgelse samt fle e andre undersø-

gelser dokumenterer3 at et godt arbejdsmiljø

har afgørende betydning for et godt senior-

arbejdsliv samt for seniorernes ønskede

tilbagetrækningstidspunkt.

Delforslag C:

Der skal gøres en indsats for at mindske

nedslidning – både psykisk og fysisk, da det

kan bidrage til forlænge arbejdslivet. Denne

indsats skal påbegyndes langt før senior-tiden

indtræffer, i og med at det dels er en forebyg-

gende indsats, dels giver en produktivitets-

forøgende gevinst. Der kan med fordel ses

på forslag 7.1 og 7.2 under ’Tema stressfrit

arbejdsliv’, som også kan danne en fin amme

for særlige senior-initiativer til forebyggelse af

nedslidning.

Delforslag A:

Livslang læring og kompetenceudvikling

gennem hele arbejdslivet skal prioriteres,

herunder bør der være en særlig supplerende

pulje for seniorer, der skal sikre, at seniorerne

kan følge med kravene på arbejdsmarkedet,

så de kan forblive i arbejde, så længe de har

lyst. Denne indsats skal påbegyndes allerede

ved 50+ fasen.

Delforslag D:

Indenfor pensionsområdet bør der ses på,

om ændringer i skattefradrag kan øge

incitamentet til at blive længere på arbejds-

markedet.

Delforslag B:

Der bør iværksættes en informations-

kampagne eller lignende for at øge

Delforslag E:

Det bør gøres muligt at tage selvfinansie et

delpension i 5 år før folkepensionsalderen.

3) Akademikerne, Akademikernes Psykiske arbejdsmiljø 2020; Seniorarbejdsliv.dk

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Denne mulighed bør også omfatte den

gruppe, der er ramt af 3 års-reglen i dag. Der

bør også ses på samspilsproblematikker med

andre overførsler, bl.a. forhindrer restriktionen

på aldersopsparing delpension.

Konsekvenser

DA og Akademikerne har sammen analyseret,

at der er et potentiale for at øge arbejds-

udbuddet med 2200 personer, alene hvis den

offentlige

sektor lærer af, hvad den private

gør på det akademiske område. Yderligere

initiativer, som dem der foreslås iværksat her

her, vil betyde, at det bliver mere attraktivt for

fle e akademiske seniorer at blive på arbejds-

markedet i længere tid. Derved øges arbejds-

udbuddet yderligere. Her skal det bemærkes,

at det vil være den mest erfarne og dermed

en meget kvalifi eret del af arbejdsstyrken,

det udvides med. Udvides initiativerne til at

gælde hele arbejdsstyrken ventes gevinsten

på arbejdsudbuddet at være endnu større.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA4

Ny viden sikrer

værdiskabende

omstilling

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

4.1

OMSTILLINGSPILOT TIL MINDRE VIRKSOMHEDER

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Udfordring

Konsekvenser

En ny erhvervsstøtteordning, målrettet

SMV’erne og opstartsvirksomhederne vil have

potentiale til at skabe bedre match mellem

virksomhederne og akademikere.

De seneste tal for ordningen i projektet

Vækst Via Viden i Nordjylland, som er en

lignende regional ordning, viser, at der er

skabt 750 match mellem virksomheder og

videregående uddannede, hvoraf 147 af disse

match er lykkedes via en lignende tilskuds-

ordning. Af dem er 78 pct. fastansatte efter

forløb i samme virksomhed, og ca. 90 pct. går

i job efter forløbet. Derudover bliver der på

sigt skabt et job mere udover den specifi ke

højtuddannede i virksomheden, og antallet af

undgåede fyringer er på 0,20 pr. forløb. Dvs.

at der gennemsnitligt skabes/fastholdes ca.

to job pr. tilskudsmodtagende virksomhed

varigt.

Der bør afsættes i omegnen af 80 mio. kr.

årligt minimum 3 år frem. Det svarer til, at ca.

750-800 virksomheder årligt kan benytte sig

af ordningen. Ordningen vil dog være ud-

giftsneutral over tid,

da effekter

fra lignende

ordninger viser en betydelig fremgang i

ansættelse og omsætningen i de deltagende

virksomheder.

Ordningen skal på baggrund af objektive

kriterier understøtte viden- og kompetence-

fl w til alle SMV’er med op til 50 ansatte og

med en omsætning på højest 75 mio. kr., hvor

SMV’er kan opnå medfinansie ing til løn i 6-12

måneder: SMV’er i yderområder kan få 12

måneders tilskud til ansættelsen, mens

Tilbage i 2013 viste OECD tal, at der

er et underskud af viden i den danske

private sektor, sammenholdt med andre

sammenlignelige lande – og der ligger

en gevinst på 20 mia. kr. i øget BNP, hvis

vi formår at øge videnniveauet i den

private sektor i Danmark. Selvom vi har

set en lille vækst i antal akademikere i

SMV’er over de sidste ti års tid, så er der

stadig et stort potentiale, der kan ind-

fris her, såfremt SMV’erne får hjælp til

at finde og ansætte nye videnintensive

kompetencer.

Initiativ

Det foreslås derfor, at der indføres en ny

erhvervsstøtteordning, målrettet små og

mellemstore virksomheder samt opstarts-

virksomheder. Ordningen vil skulle bistå den

konkrete omstilling i mindre virksomheder i

hele landet. Ordningen kan med fordel

anvendes til at bistå 70 pct. målsætningen

ved at fokusere på især grøn omstilling, klima/

CO2-reduktion og miljø samt life science.

Temaer som digitalisering, sundhed og

eksport er dog også centrale for at sikre, at

de mange danske mindre virksomheder ikke

overlever sundhedskrisen og kollaps i dele

af verdenshandelen som følge af Covid-19

konsekvenserne, men også vokser og skaber

velstand til samfundet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

virksomheder i bynære områder kan få 6

måneder. Ordningen giver 50 pct. støtte

til løn, dog maks. 15.000 kr. pr. måned.

Derudover skal virksomhederne beskrive de

opgaver, der skal løses af den nyansatte

medarbejder samt dokumentere nyansæt-

telse.

Ordningen bør være så nem at søge som

mulig og kan med fordel forankres i Erhvervs-

ministeriet. Ordningen skal varetages i

samarbejde med øvrige myndigheder, som

kan bistå kontrolelementet, fx har datakilder

til brug for godkendelse af, at virksomheden

lever op til kriterierne og/eller mulighed for

at bistå med anden kontrol og tilsyn af

ordningens brug.

Forslaget kræver umiddelbart ikke lovæn-

dringer, og EU har lempet sin vurdering af

statsstøtteproblematikken i sådanne

programmer de seneste år.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

4.2

FRADRAG FOR GRØNNE OMSTILLINGSKOMPETENCER

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Udfordrimg

Konsekvenser

Erfaringerne fra udeblivende gevinster ved store

IT-investeringer, bl.a. Rigsrevisionen 2019, viser,

at vi går glip af svimlende summer, hvis vi ikke

kombinerer investering i teknologiapparatet med

investering i ny viden i den medarbejdergruppe,

der skal implementere den nye teknologi.

Danske virksomheder har behov for

adgang til relevante kompetencer for at

kunne udnytte de nye muligheder, som

følger med krav om en grøn omstilling.

Det handler ikke kun om investering i

teknologiapparatet, men også om at

sikre den nødvendige viden. Ellers

udebliver både de miljømæssige og de

produktivitetsmæssige gevinster.

Initiativ

Det foreslås derfor, at de økonomiske

incitamenter - til at øge kompetencerne til

den grønne omstilling via indhentning af ny

human kapital til virksomhederne - øges.

Det kan ske i form af et fradrag til alle

virksomheder for den viden og de kompe-

tencer, det kræver at gennemføre grønne

omstillingstiltag.

Konkret foreslås, at virksomheder gives et

skattefradrag for de samlede lønudgifter, som

anvendes på at implementere ny viden om

grønne omstillingstiltag i processer, produk-

ter og services. Det vil sige, at både tid, brugt

på allerede ansatte medarbejderes efter- og

videreuddannelse, kan trækkes fra, ligesom

nyansattes medarbejderes løn, såfremt de

ansættes til at udvikle og implementere

grønne tiltag i virksomheden.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

4.3

EKSPORTORDNING MÅLRETTET MINDRE VIRKSOMHEDER

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Udfording

Konsekvenser

Der vil være store potentialer i at understøtte

små virksomheder i at kunne træde ud på

internationale markeder. Det er robotklyngen

på Fyn et godt eksempel på, hvor fle e

virksomheder sammen ledes ud på i

nternationale markeder - og dermed har

bidraget til, at robot-området er blevet

en dansk styrkeposition i international

sammenhæng.

Små virksomheder udgør 90 pct. af alle

virksomheder i Danmark, og derfor

afhænger vækst og økonomi i høj grad

af, at danske virksomheder når ud på

de internationale markeder. Det kræver

investeringer at få de mindre med,

ikke mindst i en tid, som kræver

konsolidering ovenpå et stort ydre stød,

som coronakrisen har været, og hvor

hjælpepakker mv. har holdt især de store

virksomheder oppe. Samtidig har vi set,

hvordan flere små virksomheder er

hurtigst med omstilling af produktion

til nye behov i markedet.

Initiativ

Det foreslås derfor, at der etableres en

decideret eksportordning, målrettet mindre

virksomheder uden den store interne

kapacitet, som indeholder løntilskud (se

forslag om omstillingspilot) og et program,

der skubber til internationaliseringen af

mindre virksomheder, hvis produkter og

services efterspørges udenfor landets

grænser.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

4.4

BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSLIVETS FORSKNINGSINVESTERINGER OG

VIRKSOMHEDERNES INNOVATION

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Udfordring

Delforslag B:

Virksomheder, der udvikler ny viden

og teknologi, har generelt høj

produktivitet, gode job og vellønnede

medarbejdere. Bedre rammer for

erhvervslivets forskning og innovation

generelt og for virksomhedernes

innovation og videnudvikling specifikt

kan bidrage til styrket innovationskraft,

øget produktivitet og til at skabe flere

og bedre job. Det kræver en bred vifte af

initiativer, og i det følgende foreslås tre

vigtige skridt.

Initiativer

Større tværfaglighed i innovations-

indsatsen

At finde løsninger på de s ore samfunds-

mæssige udfordringer kræver ofte en tvær-

gående indsats med viden og innovative

input fra mange forskellige fagområder, fx i

klimaindsatsen og indsatsen for digitalisering.

Det er relevant på alle niveauer i innovations-

indsatsen – ikke mindst der, hvor pengene til

forskning og innovation fordeles, fx i Innova-

tionsfonden. Der bør således afsættes særlige

ressourcer til at sikre større tværfaglighed i

fondens uddeling af midler, så den dækker al

forskning og viden fra en bred vifte af fag-

områder. Den seneste evaluering af Innova-

tionsfondens indsats viste, at fonden ikke har

været god nok til at inddrage alle fagligheder

ved uddeling af midler.5

Delforslag A:

En samlet dansk innovationsstrategi,

der bl.a. afklarer universiteternes rolle

Et frugtbart samarbejde mellem universiteter

og virksomheder om ny viden og produkter

er ofte vigtigt for virksomhedernes innova-

tion. Det er således vigtigt at sikre optimale

overordnede rammer for samarbejdet mellem

erhvervslivet

og de offentligt

finansie ede

forskningsinstitutioner, primært universi-

teterne. Derfor er der brug for at skabe større

klarhed om universiteternes rolle i den sam-

lede innovationsindsats, og i en evaluering fra

et internationalt ekspertpanel peges på dette

behov blandt en række andre, først og frem-

mest behovet for at udvikle en samlet dansk

innovationsstrategi.4

Delforslag C:

Øget fokus på medarbejderdreven

innovation

Der bør sættes særlig fokus på at understøtte

medarbejderdreven innovation i virksom-

hederne. Der kan gives incitamenter til, at der

indgås partnerskaber herom mellem virk-

somheder og videninstitutioner, med henblik

på at understøtte nye metoder og løsninger

i forhold til medarbejderdreven udvikling af

nye produkter og services. Danmark er

kendetegnet af et lavt hierarki og stor tillid

mellem mennesker, hvilket muliggør at gode

ideer fra medarbejderne hurtigere kan

komme i spil, og virksomhedernes fokus

herpå bør øges.

4) European Commission: Peer Review of the Danish R&I System, 2019

5) Innovation Fund Denmark: Report of the International Evaluation Panel, 2029

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Konsekvenser

Øget tværfaglighed i forsknings- og

samarbejdsprojekter støttet af Innovations-

fonden vil bidrage til at sikre, at løsninger

bliver bedre og mere robuste, fordi de bliver

til i et samarbejde på tværs af de traditio-

nelle discipliner og sektorer (siloer). Det

vil øge konkurrenceevnen og sikre, at fle e

fagligheder indgår i innovationen i Danmark.

Endelig vil det formentlig også sikre en

større fokus på service, kommunikation og

samfundsforhold i innovationen.

Medarbejderdreven innovation kan

understøtte en stærkere interaktion mellem

de forskellige fagligheder i en virksomhed,

herunder øge samarbejdet mellem faglærte

og akademikere om innovation og nye

produkter og services. Desuden vil med-

arbejderdreven innovation kunne øge

medarbejdernes engagement i arbejdet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA5

Flere iværksættere

som vej til vækst

og jobskabelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

5.1

BEDRE ADGANG TIL LÅNEKAPITAL FOR IVÆRKSÆTTERE I OPSTARTSFASEN

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Udfordring

Nye virksomheder er vigtige for et

innovativt og dynamisk erhvervsliv,

da de udfordrer eksisterende virksom-

heder til at forny sig, bidrager til at øge

produktiviteten og sikrer en effektiv

konkurrence, ligesom de skaber nye

arbejdspladser. I Danmark er det dog

svært for videniværksættere at rejse

kapital i opstartsfasen, da de

eksisterende muligheder på forskellig vis

stiller krav, som er meget vanskelige at

imødekomme.

Initiativ

Hos banken gælder der krav om sikkerheds-

stillelse, ligesom kreditvurderings- og rating-

modellerne gør det vanskeligt for

såvel nyuddannede iværksættere som

videniværksættere at blive lånegodkendt.

Business angels eller venturefonde hjælper

primært med at sikre virksomheder kapital til

at skalere forretningen og stiller derfor krav

om, at man som virksomhed er længere i

vækstforløbet. Desuden ser vi, at det fører til

en stor kønslig slagside i fordelingen af ven-

ture kapital, hvor blot 1 pct. går til kvindelige

iværksættere. Hos Vækstfonden kan iværksæt-

terne søge lån eller kaution, men alle aktu-

elle låne- og kautionsprodukter forudsætter

ekstern medfinansie ing, og lån/kautioner i

Vækstfonden lyder på min. 400.000 kr.

Desuden foregår hovedparten af Vækstfond-

ens investeringer indirekte via kapitalfonde

og venturefonde.

Det foreslårs derfor, at iværksætternes adgang

til lånekapital kan sikres gennem en ramme

på 50 mio. kr. til små, risikovillige statslån på

op til max 350.000 kr. i Vækstfonden, hvor

der ikke stilles krav om medfinansie ing eller

sikkerhed. Ansøgningen kan fx gå gennem

erhvervshusene, og ordningen kan markeds-

føres bl.a. på de videregående uddannelsesin-

stitutioner for at sikre kendskab og spredning.

Det kan samtidig overvejes at skrive ind i lov-

grundlaget for Vækstfonden, at de ikke alene

har til opgave at bistå danske virksomheder

med finansie ing af vækst, men at de også har

en opgave med at sikre opstartsfinansie ing

til potentielle vækstvirksomheder.

Konsekvenser

Det vil bidrage til at styrke jobskabelse og

fødekæden for nye opstartsvirksomheder i

hele Danmark, men også bidrage til et mere

dynamisk erhvervsliv, hvor nye små virksom-

heder presser store virksomheder til at være

agile og forny sig.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

5.2

ET FLEXICURITYSYSTEM GEARET TIL IVÆRKSÆTTERE OG SELVSTÆNDIGE

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Initiativ

En vej til øget vækst, innovation og

flere arbejdspladser går gennem flere

opstartsvirksomheder. Derfor er der

brug for, at flexicuritysystemet i højere

grad afspejler de behov, der er på arbe-

jdsmarkedet i dag ved at styrke sikker-

heden for iværksættere og selvstændige

og dermed øge risikovilligheden blandt

flere.

Initiativer

om konkurs). Desuden kan iværksættere/

nye selvstændige have udfordringer med at

opfylde beskæftigelseskravet, hvis de enten

ikke har en indtægt endnu eller bliver syge

indenfor det første halve år.

Uanset om man er lønmodtager eller

selvstændig, rammes man lige så hårdt

økonomisk, når indtægten forsvinder.

Delforslag B:

Udvalgte ledige skal have mulighed

for at starte virksomhed på arbejd-

sløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpengene skal kunne

anvendes aktivt til at få en mindre gruppe af

ledige til at starte virksomhed. I Erhvervshus

Nordjylland har de siden 2013 på forsøgsbasis

udvalgt ledige til at deltage i iværksætter-

forløb, mens de modtager dagpenge

(Innovativ Vækst) med positive resultater. En

væsentlig forudsætning for de positive

resultater er, at de udvalgte ledige har kunnet

bruge al deres tid og ressourcer på at kvalifi-

cere sig og opbygge de nødvendige kompe-

tencer til at starte virksomhed.

Konsekvenser

Set i forhold til delforslag A, vil det kunne

bidrage til at skabe et mere tidssvarende fl x-

icurity-system at sidestille lønmodtagere og

selvstændige i retten til arbejdsløsheds- og

sygedagpenge. Et system, hvor fle e tør starte

egen virksomhed, fordi det vil minimere den

økonomiske risiko for den enkelte. Desuden

vil det kunne stimulere fle e kvinder til at

starte virksomhed, og det vil kunne ændre

den aktuelle situation, hvor Danmark er det

land i OECD med færrest kvindelige iværksæt-

Delforslag A:

Arbejdsløsheds- og sygedagpenge til

iværksættere fra første dag

Iværksættere/selvstændige skal sikres ret til

arbejdsløsheds- og sygedagpenge, hvilket vil

indebære, at lønmodtagere, selvstændige og

iværksættere sidestilles, så alle kan modtage

arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge

(fuld dagpengesats) fra første dag, såfremt

de lever op til de almindelige krav, hvad

angår ret til hhv. arbejdsløshedsdagpenge og

sygedagpenge.

Vi har et utidssvarende dagpengesystem,

der kun for lønmodtagere tilbyder en økono-

misk sikring i forbindelse med arbejdsløshed

og sygdom. Svaghederne i systemet blev

tydelige under nedlukningen som følge af

coronakrisen. Mens ansatte, der blev ramt af

ledighed, fra dag ét kunne få arbejdsløsheds-

dagpenge/løn, så har selvstændige og

iværksættere måtte vente på arbejdsløsheds-

dagpenge i typisk 3 uger, efter de har lukket

deres virksomhed (1 uger hvis der var tale

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

tere (4 pct. af danske kvinder er iværksæt-

tere) til trods for, at kvinder repræsenterer

57 pct. af de studerende på danske universi-

teter.

Den økonomiske usikkerhed er en af de

væsentligste årsager til, at ikke fle e kvinder

starter virksomhed.6 Det bekræftes af en

undersøgelse blandt nordiske akademikere,

som peger på økonomisk usikkerhed under

sygdom som den allervæsentligste udfor-

dring ved at starte og drive virksomhed.7

Set i forhold til delforslag B, fører det til

positive beskæftigelseseffekter, at ledige

får mulighed for at starte virksomhed på

dagpenge, hvis der forinden er foretaget

en screening og udvælgelse, og det

ledsages af et skræddersyet opstartspro-

gram. I forsøgsordningen Innovativ Vækst i

Region Nordjylland er 75 pct. af deltagerne

blevet selvforsørgende, dvs. de har etableret

egen virksomhed eller er kommet i job efter

have deltaget i programmet.

Indførelse af mulighed for at starte virksom-

hed på dagpenge for ledige vil kræve, at det

bliver muligt for a-kasserne at dispensere

fra de eksisterende rådighedsregler i lov om

arbejdsløshedsforsikring.

6) The missing Entrepreneurs 2019

7) Female entrepreneurship in the Nordics 2020, Nordic innovation

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

5.3

ETNISK ERHVERVSFREMME TIL INTEGRATION AF INDVANDRERE PÅ

ARBEJDSMARKEDET

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere i job.

Udfordring

Til trods for mange års forsøg på integra-

tion af indvandrere på arbejdsmarkedet

er der ikke er sket en mærkbar fremgang

i beskæftigelsen for gruppen de seneste

12 år, hvor kun halvdelen af ikke-vestlige

indvandrere er i beskæftigelse i dag, og

det er 20 pct. lavere end beskæftigelsen

for danskere. For at kunne at indfri

beskæftigelsespotentialet og få indvan-

drere i job kræver det en mere målrettet

indsats og øgede investeringer i integra-

tion.

Initiativer

deltagerne i Etnisk Erhvervsfremme

virksomhed indenfor videnstunge service-

erhverv, hvor nydanske iværksættere

traditionelt har været underrepræsenterede,

og hvor chancerne er små for, at virksom-

heden overlever og kommer ind i et positivt

vækstforløb.

Konsekvenser

Den samlede årlige nettogevinst for det

offentlige

af etnisk erhvervsfremme lyder på

12,8 mio. kr. – blot igennem egen selvbeskæf-

tigelse frem for ikke at være i beskæftigelse

(beregnet på baggrund af én vejlednings-

årgang). Selvbeskæftigelse blandt indvan-

drerne i etnisk erhvervsfremmeprogrammet

har en positiv dobbelteffekt for

de offentlige

finanse , idet der både skabes skatte-

indtægter og job samtidig med, at den

offentlige

understøttelse til arbejdsløse

undgås.

Der er behov for en særlig erhvervsfrem-

meindsats, målrettet indvandrere, og derfor

foreslås det, at der afsættes midler til etnisk

erhvervsfremme.

I 2010-2013 samarbejdede København,

Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle og Slagelse

kommuner om ’Etnisk Erhvervsfremme’, som

en særlig indsats for at skabe job og beskæf-

tigelse. Initiativet var målrettet ikke-vestlige

indvandrere, som fik individuel ejledning,

kurser, netværk og opsøgende besøg til

eksisterende og potentielle iværksættere.

Halvdelen af deltagerne i Etnisk Erhvervsfre-

mme, som etablerede virksomhed i løbet af

2012, var uden arbejde året før. Deltagerne i

Etnisk Erhvervsfremme-programmet skabte

således ikke kun job til sig selv men også til

andre. Det peger på, at iværksætteri kan være

med til at trække nydanskere ud af arbejds-

løshed. Desuden etablerede en større del af

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

5.4

STYRKELSE AF UNIVERSITETERNES ROLLE I AT UNDERSTØTTE

TVÆRFAGLIGT IVÆRKSÆTTERI

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Bedre uddannelser for alle og Flere og bedre job.

Udfordring

Konsekvenser

En styrkelse af universiteternes rolle ift.

udviklingen af tværfaglige iværksætterteams

vil kunne bidrage til målsætningen om at

skabe fle e innovative virksomheder og hø-

jproduktive arbejdspladser i Danmark. Den

centrale pulje, som universiteter kan søge,

bør lyde på 200 mio. kr.

Universiteterne spiller en stor rolle i at

hjælpe studerende til at se arbejdet med

at skabe virksomhed som en karrierevej.

De seneste 10 år er er sket en fordobling

i antallet af udbudte iværksætterforløb

og i antal studerende, som ifm. deres

studier deltager i iværksætteraktiviteter.

Det er positivt, idet iværksættere fra

universiteter tre år efter etablering af en

virksomhed har højere beskæftigelse,

omsætning, værditilvækst og arbejdsk-

raftproduktivitet end øvrige iværksæt-

tere.

Initiativ

Men i Danmark starter de fles e nye virksom-

heder som enkeltmandsvirksomheder, og

færre kvinder end mænd starter virksomhed

i teams. Det er et problem, fordi fraværet af

det rette hold kommer ind på en 3. plads på

listen over årsager til, at nye virksomheder må

lukke.8

Der er derfor behov for bedre rammer til at

understøtte, at fle e studenteriværksættere

fra forskellige fag og fakulteter mødes og

får erfaringer med værdien i tidligt at have

forskellige kompetencer ombord ifm. i opbyg-

ningen af en virksomhed.

Det foreslås, at der etableres en central

pulje, som universiteter, der udvikler og

udbyder iværksætterforløb på tværs af fag

og fakulteter, kan søge. Formålet er at styrke

overlevelsesrate og vækst i virksomheder,

som startes af universitetsstuderende.

8) Michael S. Dah, Ledelseskompetencer for vækst i nye virksomheder, 2016

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA6

Efter- og videre-

uddannelse for

hele arbejds-

styrken

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

6.1

EN SAMLET NATIONAL KOMPETENCESTRATEGI

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere og bedre job.

Udfordring

Danmark mangler en tværgående og

samlet indsats for efter- og videre-

uddannelse og livslang læring. Indsatsen

er i dag spredt ud på beskæftigelses-,

uddannelses- og erhvervsområderne,

og flere ministerier har med hver deres

tilgang ansvaret for en del af initiati-

verne. Det giver store forskelle i politisk

fokus og finansiering. Derfor er der risiko

for, at uddannelsessektorens indsats

ikke rammer rigtigt, og at ressourcerne

ikke udnyttes godt nok. Der mangler

en strategisk tilgang til kompetenceud-

vikling i den samlede arbejdsstyrke, og

der er behov for mere sammenhæng i

efter- og videreuddannelsessystemet, så

der bliver bedre mulighed for at lære nyt

undervejs i arbejdslivet.

Initiativ

Der er brug for en national og tværgående

vision og strategi for livslang læring for hele

arbejdsstyrken med fokus på opkvalifi ering,

omskoling, efter- og videreuddannelse og

kompetenceudvikling. Strategien skal være

grundlaget for en samlet og koordineret

indsats, så Danmark bliver i stand til at imøde-

komme både nutidens og fremtidens behov

for arbejdskraft og kompetencer i alle sektor-

er. Strategien bør udformes med udgangs-

punkt i et samarbejde mellem regeringen,

arbejdsmarkedets parter og uddannelsessek-

toren, og implementeringen må være en

fælles opgave.

Udfordringen ses især på de områder, hvor

samfundet og arbejdsmarkedet udvikler sig

hastigt, herunder ikke mindst i forhold til den

grønne omstilling. For at arbejdsstyrken kan

bidrage hertil, skal den være rustet til de nye

udfordringer knyttet til grøn omstilling og

bæredygtighed. Og for at nå regeringens kli-

mamål i 2030, er der brug for en systematisk

og strategisk tilgang til udbuddet af efter- og

videreuddannelse på området. Det kræver

en ihærdig efter- og videreuddannelsesind-

sats for at sikre, dels at medarbejderne i de

danske virksomheder har kompetencerne til

at bidrage til den grønne omstilling, dels at

samfundet ikke står tilbage med en gruppe

borgere uden de rigtige kompetencer.

At udforme en national kompetencestrategi,

inkl. en strategi for de nødvendige kompe-

tencer til den grønne omstilling, i et bredt

samarbejde kræver vilje fra mange parter til

at gå ind i processen og søge fælles resultater.

I samarbejde med relevante aktører skal der

indsamles viden om og gennemføres analy-

ser af kompetencebehovene for forskellige

sektorer, brancher og fagområder - og om

udbuddet af aktuelle kompetencer og ud-

dannelsesmuligheder på forskellige niveau-

er. På den baggrund kan de mest relevante

indsatser og initiativer fastlægges og sættes

i gang. Uddannelsesinstitutionerne skal have

mulighed for at udbyde

både offentligt

privat finansie ede uddannelser, som under-

støtter kompetencestrategien, herunder den

del som omhandler den grønne omstilling.

På det grønne område foreslås, at der foretag-

es en særlig afdækning af, hvilken efter- og

videreuddannelsesindsats arbejdsstyrken

behøver for at gennemføre regeringens

klimamålsætninger.

Som en del af strategien kan der etableres

fleksible pa tnerskaber for kompetenceud-

vikling, som er ansvarlige for gennemførelsen

af den efter- og videreuddannelse, der er

identifi eret i strategien. Sektorpartnerskaber

mellem arbejdsgivere, arbejdstagere,

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

virksomheder og uddannelsesinstitutioner

kan være med til at sikre et mere responsivt

og fleksibelt sama bejde om den kompeten-

ceudvikling, som bedst understøtter sek-

torens fremadrettede vækst og udvikling.

Sektorpartnerskabernes vigtigste opgave er

at systematisere arbejdet med at kortlægge

kompetencebehovene og udvikle det nød-

vendige udbud af aktiviteter, der kan sikre ar-

bejdsstyrkens kompetencer. Partnerskaberne

skal have øje for de udviklingsbehov, der går

på tværs af faglighed og uddannelsesniveau

og sikre tværgående behovsdrevet kompe-

tenceudvikling. Partnerskaberne kan også

være med til at sikre et samarbejde mellem

private

og offentlige

udbydere af VEU.

Konsekvenser

Fælles retning og koordineret implementer-

ing kan give gode resultater i form af bedre

udnyttelse af ressourcerne til efter- og vid-

ereuddannelse og et bedre match mellem

virksomhedernes kompetencebehov og

arbejdsstyrkens samlede kompetencer. Det vil

være til gavn for udvikling og resultater i både

offentlige

og private virksomheder og for

muligheden for at nå klimamålene i 2030.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

6.2

ET STYRKET SYSTEM FOR VIDEREGÅENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.

Udfordring

Det videregående efter- og videre-

uddannelsessystem skal styrkes både

mht. sammenhæng, udbud og finan-

siering for at opfylde virksomhedernes

efterspørgsel på kompetencer på højt

niveau. Offentlig finansiering som støt-

teordninger, tilskud og puljer, herunder

SVU og VEU-godtgørelse, skal til forskel

fra nu omfatte alle grupper uanset

uddannelsesniveau - også løstansatte

og ledige. Grupper med videregående

uddannelse skal således have mulighed

for at få del de indbetalte VEU-bidrag,

som virksomhederne betaler ud fra det

samlede antal medarbejdere - også dem

med videregående uddannelse.

Initiativ

Med et arbejdsmarked under stærk foran-

dring

har offentlige

og private virksomheder

brug for de rette kompetencer, herunder ikke

mindst højtspecialiserede kompetencer, fx på

nye områder som klima, bæredygtighed og

digitalisering. Uddannelserne forældes hur-

tigt i dag, og kun med et videregående efter-

og videreuddannelsessystem,

der effektivt

understøtter borgernes kompetenceudvikling

gennem hele livet, sikres de rette kompeten-

cer til de innovative og højproduktive

virksomheder.

Der er behov for en kompetent og omstilling-

sparat arbejdsstyrke, og det er et vigtigt ind-

satsområde for samfundet som helhed, at de

rette kompetencer findes i den samlede a be-

jdsstyrke. Derfor skal alle borgere, også dem

med videregående uddannelse, have adgang

til et relevant

offentligt

udbud af efter- og vid-

ereuddannelse under de samme økonomiske

betingelser. Der skal således være større

opmærksomhed på, at der er en tilstrækkelig

finansie ing af kompetenceudvikling for alle

grupper, og på at

den offentlige

finansie ing

udgør en vigtig del af grundlaget.

Det

offentlige

videregående efter- og videre-

uddannelsessystem skal bestå af et sammen-

hængende udbud både i form af længerevar-

ende forløb og i form af kortere specialiserede

og arbejdspladsrettede kurser for at sikre et

bedre match mellem udbud og efterspørgsel.

Særligt er der brug for, at universiteternes

efter- og videreuddannelsesudbud i højere

grad matcher behovene på det videninten-

sive arbejdsmarked.

Konsekvenser

Det kræver et positivt og langsigtet samspil

mellem politikerne, arbejdsmarkedets parter

og uddannelsesinstitutionerne at realisere

forslaget. Det er oplagt at tage udgangspunkt

i og udbygge eksisterende aftaler og partner-

skaber på området.

Potentialet i løbende at øge arbejdsstyrkens

kompetencer bliver tydeligt, når man ser

på, hvad der vil ske, hvis man ikke gør det:

Grupper med få eller forældede kompetencer

risikerer at glide helt ud af arbejdsmarkedet

eller få længere perioder med ledighed, fordi

der ikke længere er efterspørgsel på deres

kompetencer - med store menneskelige og

økonomiske omkostninger til følge. Og skal

virksomhederne holde trit med udenlandske

konkurrenter på udvikling af højteknologi og

specialiserede serviceydelser, så skal der øget

fokus på, at grupper med højtspecialiserede

kompetencer hele tiden udvikler og fornyr

deres kompetencer. Begge dele bidrager til at

fastholde og øge arbejdsudbuddet, fordi fle e

kan bidrage med mere og i fle e forskellige

sammenhænge.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA7

Et godt og

stressfrit

arbejdsliv

for alle

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

7.1

LEDERUDDANNELSER I SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere og bedre job og Flere i job.

Udfordring

Et godt og sundt arbejdsmiljø er gro-

bund for en sund vækst og samfunds-

økonomi. Alligevel er arbejdsrelateret

stress og nedslidning fortsat et stort

samfundsproblem. Tal fra NFA, det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

viser, at 16 pct. af de danske arbejdstag-

ere føler sig stressede ofte eller hele

tiden. Dykker man ned i tallene og ser

på, hvilke jobgrupper der ligger højest

ift. stressniveauet, ses det, at følgende

fem jobgrupper har haft mest stress

indenfor de to seneste uger fra undersø-

gelsestidspunktet; socialrådgivere,

læger, gymnasielærere, passagerser-

vicemedarbejdere samt undervisere og

forskere ved universiteter.9

Dog under forudsætning af, at et tilstrække-

ligt stort antal ledere deltager i uddannels-

erne, samt at lederne rent faktisk har han-

dlerum på deres arbejdspladser.

Som

led i de offentlige

overenskomstfor-

handlinger i 2018 (OK18) blev der aftalt

iværksættelse af en lederuddannelse i psykisk

arbejdsmiljø på det statslige område. Der

har været gennemført i alt 5 hold af lederud-

dannelsen, og en ekstern evaluering viser, at

lederuddannelsen er en stor succes.11 forbin-

delse med OK21 er det aftalt at videreføre

lederuddannelsen på det statslige område

samt at iværksætte lederuddannelser i psykisk

arbejdsmiljø på det kommunale og regionale

arbejdsmarked.

Hvis vi skal se en markant

effekt,

er det heru-

dover nødvendigt at iværksætte lederuddan-

nelser i psykisk arbejdsmiljø af en tilsvarende

kvalitet for alle personaleledere i den private

sektor, samt sikre at flest mulige lede e på det

offentlige

område får mulighed for at deltage

i uddannelsen. Coronakrisen vil forventeligt

lede til en højere grad af hjemme- og dis-

tancearbejde, hvilket har potentiale til både at

forbedre og forringe forebyggende indsatser

ift. stress og det psykosociale arbejdsmiljø. Et

væsentligt element i lederuddannelserne skal

derfor være at klæde lederne og arbejdsplad-

serne på til distanceledelse.

Initiativ

God ledelse er et væsentligt paramenter ift.

stressforebyggelse – og reduktion. Imidlertid

viser fle e undersøgelser, heriblandt Akade-

mikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015

med svar fra 28.000 akademikere, at lederne

på tværs af sektorer efterspørger mere viden

og handlekompetence i forhold til stress

samt socialt og organisatorisk arbejdsmiljø.1

Udbredelse af lederuddannelser i socialt og

organisatorisk arbejdsmiljø og de forskel-

lige rammevilkår, som har betydning herfor

(som fx forskellige strukturelle, systemiske

og diskursive og organisatoriske forhold),

har således potentiale til at blive

et effektivt

værktøj til reduktion af arbejdsrelateret stress

på det danske arbejdsmarked.

Konsekvenser

God ledelse med fokus på et godt socialt

og organisatorisk arbejdsmiljø bidrager

til mindre stres og har stor betydning for

sundheden, livskvaliteten og trivslen for den

enkelte. God ledelse udgør således en vigtig

forudsætning for et stabilt, højt arbejdsudbud

og offentlige

og private virksomheders

9) NFA, Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, 2018

10) Akademikerne, Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2020

11) Akademikerne, Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø er en succes, 2020

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne.

Ifølge stressforeningen koster sygefravær

grundet arbejdsbetinget stress det danske

samfund 27 mia. kr. årligt, og der bruges

14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af

sygefravær, tidlig død og udgifter til sund-

hedsvæsenet pga. stress.12 vurderes, at

Det

der vil være ganske store gevinster, hvis alle

danske personaleledere deltager i leder-

uddannelser i socialt og organisatorisk ar-

bejdsmiljø, og derigennem opnår viden og

handlekompetencer ift. stress samt socialt og

organisatorisk arbejdsmiljø.

12) Stressforeningen, statistik

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

7.2

NATIONAL HANDLEPLAN FOR FOREBYGGELSE AF SYGEFRAVÆR OG NEDSLIDNING

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere og bedre job og Flere i job.

Udfordring

Konsekvenser

Arbejdsrelateret stress samt smerter i

muskler og led er blandt de aller-

hyppigste årsager til sygefravær, ligesom

det er hyppige årsager til, at folk

må trække sig for tidligt fra arbejds-

markedet. Potentialet for at nedbringe

sygefraværet med gennemsnitligt bare

én dag for ansatte i kommuner og

regioner og med gennemsnitligt en

halv dag for ansatte i staten og i den

private sektor svarer til hele 5.000 flere

fuldtidsansatte på offentlige og private

arbejdspladser.

Initiativ

Med en aldrende befolkning og stigende

pensionsalder er det helt centralt for arbejds-

udbuddet i fremtiden, at folk kan holde til at

arbejde. Det er således vigtigt at se på både

psykosociale udfordringer såsom arbejdsre-

lateret stress, og fysiske udfordringer, såsom

smerter og sygdomme i muskler og led. For

begge dele rammer bredt en stor del af de

danske lønmodtagere og er årsag til både

sygefravær og tidlig tilbagetrækning.

For at løse udfordringerne er der behov for

en national handleplan for forebyggelse af

sygefravær og nedslidning, der bygger på

den viden, evidens og gode erfaringer, vi

har. En sådan handleplan kunne eksempelvis

indeholde krav om lederuddannelser i socialt

og organisatorisk arbejdsmiljø på hele arbe-

jdsmarkedet samt målrettet fysisk træning i

arbejdstiden, da vi ved, at det kan forebygge

skader ved den belastning, der kan være

ved både stillesiddende samt fysisk hårdt

krævende jobs.

Potentialerne er store. De Økonomiske Råd

peger på, at øget indsats i forhold til at

forbedre sundhedstilstanden og forebygge

nedslidning vil have potentiale til at øge

arbejdsudbuddet, set over hele livet.

Herudover peger Finansministeriet selv på,

at et relativt lille fald i sygefravær vil svare til

hele 5.000 fle e fuldtidsansatte

på offentlige

og private arbejdspladser.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA8

Øget tryghed via

modernisering af

dagpenge-

systemet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

8.1

FORBEDRING AF KOMPENSATIONSGRADEN I DAGPENGESYSTEMET VIA EN

TRAPPEMODEL

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere og bedre job og Flere i job.

Udfordring

de første fi e måneder for dem, som har være

medlem af a-kassen i en årrække og kun har

haft kortere ledighedsperioder. Kompensa-

tionsgraden er blevet for lav for mange, men

generelle forbedringer for alle er ikke nok,

hvis man skal løfte udfordringen. Der skal

også ske forbedringer for dem, som har den

laveste kompensationsgrad. Ingen ledige må

dog stilles ringere end i dag, og forbedringer

for nogle grupper må ikke ske på bekostning

af andre grupper, fx dimittenderne.

Konsekvenser

Det kræver en investering i dagpengesys-

temet at gennemføre forslaget, men til

gengæld fremtidssikrer man systemet og

undgår de stærkt øgede udgifter, som vil

komme, hvis de stærkeste grupper begynder

at forlade systemet.

De øgede udgifter til dagpengeforbedringer

skal holdes op imod de samfundsøkonomiske

fordele, som fl xicuritymodellen bidrager

med. Denne beregning er desværre aldrig

blevet foretaget, men omkostningerne ved

en misligholdt fl xicuritymodel kan sagtens

være højere end udgifterne til forbedring af

dagpengesystemet.

Hvis man jf. ovenstående forslag investerer

fx 3 mia. kr. og bruger den ene halvdel til et

generelt løft og den anden halvdel til et løft

for dem, som har den laveste kompensations-

grad, så vil den generelle sats for alle kunne

hæves til 21.000 kr., mens satsen for den sid-

stnævnte gruppe kan øges til 24.000 kr. i de

første fi e måneder. Indregnes virkningerne

på arbejdsudbuddet og tilbageløb fra skatter

og afgifter efter de gældende regneregler vil

disse forbedringer have en samlet budget

Kompensationsgraden i dagpenge-

systemet skal øges for at sikre, at det

fortsat er attraktivt for alle at være en

del af en solidarisk ordning og for at

sikre flexicuritysystemet. Det kan ske

via en trappemodel, der kombinerer en

forøgelse af dagpengene for alle ledige

med forbedringer for dem med en år-

rækkes medlemskab af a-kassen og lav

ledighedsrisiko.

Initiativ

Kompensationsgraden i dagpengesystemet

er faldet i mange år, bl.a. fordi der er sket en

mindreregulering i forhold til lønudviklingen.

Det er helt nødvendigt at forbedre kompen-

sationsgraden, hvis dagpengene fortsat skal

give en tilstrækkelig økonomisk tryghed i

tilfælde af ledighed – og hvis det solidariske

dagpengesystem skal overleve. Der er brug

for et dagpengesystem og en ydelse, som gør

det attraktivt for alle - også for dem, som har

været forsikret længe og er mindst ledige - at

være en del af systemet. Ellers er der risiko

for, at de melder sig ud af a-kassen og søger

til private forsikringsordninger eller sparer op

selv. Udfordringen handler derfor ikke kun

om tryghed for den enkelte ledige, men også

om at fremtidssikre dagpengesystemet og

dermed opretholde fl xicuritymodellen som

en vigtig del af fundamentet for den danske

arbejdsmarkedsmodel.

Dagpengesystemet kan forbedres med en

trappemodel, der kombinerer en bedre ge-

nerel sats for alle ledige med en højere sats i

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

virkning på i alt 2,2-3,6 mia. kr.

Investerer man mere, bliver forbedringerne

af kompensationsgraden tilsvarende større.

Fx kan en investering på 5 mia. kr. give en

generel sats for alle på 23.000 kr., mens satsen

for dem med den laveste kompensationsgrad

de første fi e måneder kan hæves til 28.000 kr.

Disse forbedringer vil have en samlet budget-

virkning på i alt 3,6-5,9 mia. kr.

Dagpengesystemet er en afgørende del af

den danske model, og hvis opbakningen kan

bevares og måske endda øges, kan fleksib -

liteten på arbejdsmarkedet fastholdes og

længere opsigelsesvarsler undgås.

Solidariteten, som betyder, at de bedst still-

ede bidrager til de dårligst stillede, må ikke

gå tabt. Hvis dem med den laveste kompen-

sationsgrad forlader a-kasserne, vil de øvrige

medlemmer og samfundet stå tilbage med

en dårligere forsikringsordning og en større

regning. Der er et stort potentiale i at mod-

ernisere og forbedre dagpengesystemet, men

det skal gøres, mens opbakningen stadig er

der.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

TEMA9

Et styrket

beskæftigelses-

system

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

9.1

ET NYT OG BEDRE BESKÆFTIGELSESSYSTEM

Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.

Udfordring

Delforslag A:

Der skal etableres en individuel træknings-

ret for de ledige til en national positivliste,

som indeholder kurser, der afspejler de store

investeringsplaner og større aktuelle trends –

aktuelt den grønne og digitale omstilling, og

som har blik for behovet for kurser indenfor

professionelle/personlige udviklingsbehov..

I dag er beskæftigelsesindsatsen

opdelt i 98 kommuner, mens den højt-

uddannede lediges rådighedsforplig-

telse er national (for dagpengemod-

tagere med hhv. lang og mellemlang

videregående uddannelse). Samtidig

har kommunerne ikke økonomisk incita-

ment til at få andre kommuners borgere i

job på samme vis som ved egne borgere.

Derfor skaber strukturen i systemet i dag

grænser på det danske arbejdsmarked,

der ikke bør være der - og hindrer det

holdbare match mellem virksomhed

og ledig. Konsekvenserne er store for

det offentlige med udgifter til arbejds-

løshedsydelser, tab af skatteindtægter

og dynamiske effekter samt begrænset

geografisk mobilitet hos arbejdstagere

og tabt fortjeneste for de virksomhed-

er, som forgæves forsøger at rekruttere

medarbejdere – især når det gælder det

videregående niveau.

Initiativer

Delforslag B:

Denne ændring vil medføre, at a-kasserne skal

bemyndiges til at sætte frivillig virksomhed-

spraktik i gang. Det er en betingelse, at det

kun er frivillige tilbud, der pålægges, da virk-

somhedskontakten netop er så værdifuld for

a-kasserne. De håndterer allerede rekruttering

med dyb respekt for efterspørgselssiden, og

der er dårlige erfaringer med tvungne tilbud,

både for ledige og for virksomhederne. Det

forventes desuden, at a-kasserne qua deres

virkes formål og af konkurrencehensyn vil

være interesserede i at have

en god jobeffekt

for deres ledige medlemmers kontaktforløb,

hvorfor a-kasserne vurderes at have stor inter-

esse i at nudge de ledige til frivilligt at finde

relevante virksomheder at komme i praktik i.

Delforslag C:

Det foreslås derfor, at kontaktforløb og hen-

visning til tilbud mv. placeres i a-kassen for

dagpengemodtagerne de første 6 måneder

af ledighedsperioden. Samtidig bør kompe-

tenceværktøjet udvikles, og anvendelsesgra-

den øges, så det bliver mere transparent for

de ledige, hvilke kompetencer der efterspørg-

es aktuelt - også for specialiserede grupper.

Se bilag for uddybning af dette forslag.

A-kasserne skal have mulighed for ifm. den in-

dividuelle vejledning at henvise et mindre an-

tal egnede kandidater til iværksætterforløb i

Erhvervshuset (i løbet af de første 6 måneders

ledighed). De forsikrede ledige, som har lyst

og ikke mindst vurderes egnede af a-kassen

til et sådant forløb, henvises derfor til nærm-

este Erhvervshus, medmindre der er særlige

brancheønsker, som gør et andet Erhvervshus’

tilbud mere relevant. A-kasserne skal årligt

kunne råde over et antal pladser til ledige på

Erhvervshusenes iværksætterforløb, fordelt

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

efter objektive kriterier. Dette forslag fo-

rudsætter, at det bliver muligt for a-kasserne

at dispensere fra de eksisterende rådigheds-

regler i lov om arbejdsløshedsforsikring. Se i

øvrigt afsnit 5.2, delforslag B: Udvalgte ledige

skal have mulighed for at starte virksomhed

på arbejdsløshedsdagpenge

for langtidsledighed, og måske helt skal skifte

spor.

Adgang til uddannelse for ledige med

risiko for langtidsledighed

Derfor foreslås det også, at der indføres en

særskilt refusion til kommunerne for uddan-

nelsesaktivering af alle ledige med mere end

6 måneders ledighed.

I dag får kommunerne et samlet tilskud til

aktivering af ledige. Derfor vælger nogle

kommuner uddannelse fra som aktiver-

ingsredskab, da denne form for aktivering

ofte er dyrere end jobaktivering. Det betyder,

at mange ledige, som er i risiko for langtid-

sledighed, ikke væsentligt får forbedret deres

muligheder for at få et job, og at deres erh-

vervede kompetencer ikke vedligeholdes og

udvikles. Det betyder, at de kommer længere

væk fra jobmarkedet. Modellen skal omfatte

højtuddannede på lige fod med andre grup-

per. Dette forslag vil også give jobcentrene

mulighed for at give en stærkere indsats til

alle ledige med risiko for langtidsledighed.

Denne nye mulighed vil desuden reducere

stigma for den gruppe af forsikrede ledige,

som skal henvises fra a-kassen til jobcentret

efter de første 6 måneder.

Konsekvenser

Forslaget vil medføre et væsentligt enklere

system for både arbejdssøgende og arbe-

jdsgivere med færre indgange og hurtig

adgang til dyb og bred faglig viden om

kompetencerne blandt uddannedeledige.

Det vil øge det konkrete samarbejdsrum

mellem a-kasserne og Erhvervshusene be-

tragteligt, og det vil have positive

effekter

for

rekruttering på arbejdsmarkedet. Den økono-

miske gevinst ligger i, at der vil blive anvendt

Forløb for ledige med mere end 6

måneders ledighed

Forsikrede ledige med mere end et halvt års

sammenhængende ledighed

vil fortsat blive varetaget i et samarbejde mel-

lem jobcentre og a-kasser

(i 2018 udgør denne gruppe ca. 30 pct af alle

forsikrede ledige).

Grundlæggende vil dette fordre mindre

’creaming’, dvs. at der bruges unødige res-

sourcer på de ledige, som relativt hurtigt selv

finder et yt job. I jobcentret vil der være en

række tilbud, som a-kassen ikke kan tilbyde,

bl.a. tværgående forløb ift. socialområdet,

hvis det har vist sig, at der er andre udfor-

dringer på spil end ledighed, eller andre år-

sager til behov for fx længerevarende opkval-

ifi eringskurser, måske endda sporskifte eller

decideret omskoling.

Samle indsatser for videregående ud-

dannede ledige i de større uddannelses-

kommuner?

Det kan overvejes, om der yderligere bør ske

en ændret organisering i overdragelsen af de

videregående/højtuddannede ledige, som

har længere ledighed end de 6 måneder,

således at de alle varetages i en større uddan-

nelseskommune (hvori der findes mindst et

universitet eller professionshøjskole). Det vil

øge kompetencerne i systemet til håndtering

af gruppen, og det vil øge antallet af rele-

vante tilbud for de ledige, som er i reel risiko

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

væsentligt færre

offentlige

ressourcer på alle

de forsikrede ledige, som går i job i løbet af

det første halve år (over 70 pct.), mens de

primære ressourcer

i det offentlige

system

herved kan anvendes til ledige med større,

ofte tværgående, udfordringer. For den ledige

vil gevinsten være at få en mere indsigtsfuld

og behovsorienteret vejledning samt mere tid

til at finde jo , opslåede såvel som uopfordre-

de.

Det strukturelle arbejdsudbud vil i udgangs-

punktet ikke blive berørt, i hvert fald ikke

negativt, men der forventes en positiv netto-

gevinst, idet adgangen til den del af arbejd-

sudbuddet, som er øjeblikkelig tilgængelig

for rekrutterende virksomheder, bliver langt

nemmere og med noget færre indgange.

Virksomheden, som ikke kender udbuddet

så godt, afhænger ikke længere af den lokale

virksomhedskonsulents viden om uddannet

arbejdskraft i andre kommuner, men går i

stedet direkte til a-kasserne, som er special-

iseret i at kende egne medlemmers kom-

petenceprofile , og ved hvor substitution til

andre nært-beslægtede fagligheder giver god

mening i den givne rekrutteringssituation.

Transaktionsomkostningerne ved rekruttering

i form af det gode, holdbare match mellem

arbejdssøgendes kompetencer og arbejdsgiv-

ers uløste opgaver, vurderes dermed også at

blive væsentligt mindre, idet virksomhederne

vil få langt færre trin at skulle igennem for at

finde de rette kompetencer i den tilgængelige

reserve af arbejdsstyrken, uanset hvor de bor

i landet.

Forslaget kræver ændring af Lov om Aktiv

Beskæftigelsesindsats og Lov om Organ-

isering og understøttelse af beskæftigelse-

sindsatsen. Herudover skal der gives delvis

valgfrihed til håndtering af kontaktforløb,

og henvisningsvejene til relevante tilbud

justeres. Det drejer sig, som nævnt, især om

adgang til virksomhedsrettede tilbud, adgang

til relevant og målrettet opkvalifi ering samt

adgang til iværksætterforløb. Se bilag for uddyb-

ning.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Bilag 1:

Et nyt system skal både være bedre og billigere

Akademikerne foreslår, at det

aftalte besparelse i jobcentrene

som følge af finansiering af aftale

om ret til tidlig pension bør bidrage

konkret til et væsentligt forenklet

og mere effektivt beskæftigelses-

system.

Ændringerne bør have slutbrugernes behov i

centrum, og formålet bør entydigt være at bringe

ledige tættere på virksomheder med åbne still-

inger og uløste opgaver. Dette gælder både le-

dige tæt på arbejdsmarkedet og de udsatte, som

er langt fra. Men behovene er ikke ens, og vi skal

derfor væk fra en ’one size fits al ’-tænkning og i

stedet udvikle et behovsorienteret system, hvor

fle

e offentlige

midler anvendes på den gruppe

af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet, og

de stærke ledige får tid til selv at søge fle e jobs.

Kommunerne er gode til at møde de lokale

behov, og det skal de blive ved med – herunder

især have øget fokus på restgruppen og særligt

de udsatte unge. Men for de stærke ledige, som

er medlem af et fagligt netværk og har et eget

sprog om deres del af arbejdsmarkedet, er næste

job ikke en borgernær opgave. Danskere pendler

gerne over regionale afstande, og vi har behov

for at skubbe endnu mere til den geografiske

mobilitet for at styrke sammenhængskraften

og fastholde et dynamisk arbejdsmarked i hele

Danmark.

Derfor foreslår Akademikerne, at alle forsikrede

lediges kontaktforløb placeres i a-kassen de

første 6 måneder af ledighedsperioden, såfremt

nævnte forudsætninger imødekommes:

Behovsorienteret tilrettelæggelse af kontakt-

forløbet

Valgfrihed i kontaktform, herunder øget

digitalisering

Afbureaukratisering med fokus på kvalitet

frem for kvantitet

Aftaler om virksomhedspraktik skal indgås

frivilligt

Økonomisk ramme til bidrag til implementer-

ingsudgifter mv.

Ved implementering af dette forslag vurderes det

offentlige

system at opnå en forventet bespar-

else på skønnet årligt mellem 0,5 mia. kr. og ca. 1

mia. kr. Akademikerne bemærker dog, at over-

drages opgaven uden nævnte forudsætninger

er opfyldt i rimeligt omfang, vil konsekvensen

være en væsentlig medlemskontingentforøgelse

i kasserne.

Forudsætningerne for, at

a-kasserne kan overtage kontakt-

forløbet de første 6 måneders af

ledighedsperioden er følgende:

Behovsorienteret tilrettelæggelse af

kontaktforløbet

Der skal gives valgfrihed til tilrettelæggelsen af

samtaler i kontaktforløbet med øje for den en-

kelte lediges behov. Der skal være en indledende

kontakt umiddelbart efter indmeldelsen, hvor

medlem og rådgiver drøfter vedkommendes sit-

uation og aftaler forløbets indhold (a la CV-sam-

talen i dag). Og der skal være en fællessamtale

med jobcenteret ved udgangen af forløbet,

hvis medlemmet ikke har opnået beskæftigelse

endnu. Derudover skal a-kasserne selv kunne

dosere omfanget i samarbejde med medlemmet.

Herunder indkalde til rådighedsprøvende sam-

tale, hvis det vurderes nødvendigt – som i dag.

Herudover skal a-kasserne stille den kontakt til

rådighed, som vurderes relevant i det enkelte

tilfælde, eller som medlemmet selv efterspørger.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Digitalisering af kontakten

Al kontakt, herunder samtalerne, kan varetages

digitalt, medmindre medlemmet ønsker et fysisk

møde. Så skal a-kassen levere det.

Afbureaukratisering - fra kvantitet til

kvalitet

Der skal ske en afbureaukratisering af registre-

ringskrav og procesmæssig kontrol samt doku-

mentationskrav, der ikke fokuserer på kvaliteten

af indsatsen. Det kan fx være mål, registrering og

kontrol af rettidighed i afviklingen af samtalerne

eller antallet af underretningspligtige henven-

delser mv. I stedet bør der på en enkel vis følges

med i jobeffekter

og især i nedbringelsen af

andelen af langtidsledige over tid.

er dårlige erfaringer med tvungne tilbud, både

for ledige og for virksomhederne. Det forventes

desuden, at a-kasserne qua deres virkes formål

og af konkurrencehensyn vil være interesserede

i at have

gode jobeffekter,

hvorfor det vurderes,

at a-kasserne af fle e årsager selv vil nudge de

ledige til frivilligt at finde elevante virksomheder

at komme i praktik i.

Adgang til målrettet opkvalificering for

nyledige

Med opkvalifi eringsaftalerne er der kommet

enkelte rettigheder til alle ledige ift. opkvalifi er-

ingskurser; til hhv. mangelområderne og bredere

i fald der forelægger en arbejdsgivererklæring.

Disse rettigheder bør fastholdes fremover ved at

styrke arbejdsmarkedskontorernes rolle (decen-

trale STAR-kontorer), som i forvejen forvalter den

regionale positivliste til den regionale uddan-

nelsespulje.

Retten til et kursus indenfor mangelområder og

retten til et kursus ved ansættelseserklæring –

begge for alle ledige – som kom i 2020 med op-

kvalifi eringsaftalen, bør bevares de kommende

år.

På sigt vil en individuel trækningsret, der spares

op til over tid på arbejdsmarkedet, løse denne

udfordring. Trækningsretten kan være til en

national positivliste, der indeholder kurser, som

afspejler de store investeringsplaner og større

aktuelle trends i virksomhederne som grøn og

digital omstilling. Listen kunne også indeholde

professionelle/personlige kurser ved behov for

brancheskift. Denne model vil gavne erfarne

nyledige, men i udgangspunktet ikke nyledige

dimittender, hvilket også flug er med de af

bestyrelsen tidligere vedtagne rammer omkring

dimittendledighed.

Såfremt der er enkelte, der har behov for konk-

rete ’værktøjskurser’ fx indenfor det digitale

område eller GMP-kurser, kan disse enten egen-

Økonomi til implementering af opgaven i

a-kasserne

Der bør allokeres 100 mio. kr. til administration i

a-kasserne, fordelt efter objektive kriterier, bl.a. til

at sikre ramme til implementering af eventuelle

fælles administrative procedurer, justeringer i

IT-systemer mv. Beløbet bør afsættes årligt i 3 år.

Aftaler om virksomhedstilbud skal være

frivillige.

Følgevirkninger

Vedr. virksomhedstilbud:

Ændringen vil medføre, at a-kasserne skal bemy-

ndiges til at sætte virksomhedsrettede tilbud i

gang; primært virksomhedspraktik. Det er en bet-

ingelse, at det kun er frivillige tilbud, der sættes i

værk, da virksomhedskontakten er værdifuld for

a-kasserne. De håndterer allerede rekruttering

med dyb respekt for efterspørgselssiden, og der

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

finansie es; dog med den væsentlige ændring, at

den ledige ikke skal trækkes i dagpenge (som det

er i dag), eller der kan bevilges en lille ramme hos

arbejdsmarkedskontorerne, som den nyledige

dimittend kan søge direkte hos VEU-koordina-

torerne i STAR’s arbejdsmarkedskontorer.

Det foreslås hermed også, at staten fremover

finansie er 100 pct. ved kurser på den regionale

positivliste frem for den delte finansie ing i dag,

hvor staten finansie er 80 pct. og kommunerne

20 pct. Det vil lette bureaukratiet betragteligt,

ligesom det vil udvise stærk politisk vilje til at

bruge kriseårene og genopretningen til at sikre

en bedre kompetenceudvikling i arbejdsstyrken.

Det foreslås, at 2021 niveauet som minimum fast-

holdes – dvs. 235 mio. kr. årligt til den regionale

pulje.

Ses der herudover på de administrative kon-

sekvenser, så sker der umiddelbart en væsentlig

forenkling af systemet, idet arbejdsmarkedskon-

torerne under Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering allerede i dag varetager koordin-

ering og godkendelse af kurser på de regionale

positivlister. Ved denne ændring bliver deres

kompetencer styrket, og det vil give mere pro-

gression

i viden om effekter

at samle opgaven

hos arbejdsmarkedskontorerne samt mulighed

for rentable hold.

Forløb for ledige med mere end 6 måneders

ledighed

Forsikrede ledige med mere end et halvt års

sammenhængende ledighed vil fortsat varetages

i et samarbejde mellem jobcentre og a-kasser (i

2018 ca. 30 pct.). Grundlæggende vil dette fordre

mindre ’creaming’, dvs. minimere anvendelsen af

unødige ressourcer på ledige, som relativt hurtigt

selv finder et yt job. I jobcentret vil der være en

række tilbud, som a-kassen ikke kan tilbyde, bl.a.

tværgående forløb ift. socialområdet, hvis det har

vist sig, at der er andre udfordringer på spil end

ledighed, eller andre årsager til behov for fx læn-

gerevarende opkvalifi eringskurser, måske endda

sporskifte eller decideret omskoling.

Det kan overvejes, om der yderligere bør ske

en ændret organisering i overdragelsen af de

videregående/ højtuddannede ledige, som har

længere ledighed end de 6 måneder således, at

alle varetages i en større uddannelseskommune.

Herved samles viden og tilbud til langtidsledige

og afstanden til mange forskellige typer virksom-

heder forkortes, hvorved sandsynligheden for at

finde og fastholde det gode m tch øges.

Adgang til uddannelse for ledige med risiko

for langtidsledighed

Det foreslås derfor også supplerende, at der

indføres en særskilt refusion til kommunerne for

uddannelsesaktivering af alle ledige med mere

end 6 måneders ledighed. I dag får kommunerne

et samlet tilskud til aktivering af ledige. Derfor

vælger nogle kommuner uddannelse fra som

aktiveringsredskab, da denne form for aktivering

ofte er dyrere end jobaktivering. Det betyder,

at mange ledige, som er i risiko for langtid-

sledighed, ikke væsentligt får forbedret deres

muligheder for at få et job, og at deres erhverve-

de kompetencer ikke vedligeholdes og udvikles.

Det betyder, at de kommer længere væk fra job-

markedet. Modellen skal omfatte højtuddannede

på lige fod med andre grupper. Dette forslag

vil også give jobcentrene mulighed for at give

en stærkere indsats til alle ledige med risiko for

langtidsledighed. Denne nye mulighed vil desud-

en reducere stigma for den gruppe af forsikrede

ledige, som henvises fra a-kassen til jobcentret

ved udgangen af 5. ledighedsmåned.

Indgåelse af aftale om løntilskud

Hvis a-kassen og den ledige i slutningen af peri-

oden gerne vil have et løntilskudstilbud i gang, så

påbegyndes en dialog herom i den overdragen-

de fællessamtale, der, som tidligere nævnt, bør

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

placeres i begyndelsen af 6. måned i ledigheds-

perioden.

Konsekvenser af placering af kontaktforløb i

a-kasserne

Forslaget vil medføre et væsentligt enklere sys-

tem for både arbejdssøgende og virksomheder

med færre indgange og hurtig adgang til dyb og

bred faglig viden om det relevante kompeten-

ceudbud.

For den ledige vil gevinsten være at få en mere

indsigtsfuld vejledning i øjenhøjde og mere tid til

at finde jo , opslåede såvel som uopfordrede, når

der er færre system-aktører at skulle mødes med.

Transaktionsomkostningerne ved rekruttering i

form af det gode, holdbare match mellem ar-

bejdssøgendes kompetencer og arbejdsgivers

uløste opgaver, vurderes at blive væsentligt

mindre, idet virksomhederne vil få langt færre

indgange og trin at skulle igennem for at finde

de rette kompetencer i den tilgængelige re-

serve i arbejdsudbuddet, dvs. de ledige, uanset

hvor de bor i landet. Virksomheden, der ønsker

at rekruttere og ikke selv kender udbuddet

så godt, afhænger ikke længere af den lokale

virksomhedskonsulents viden om udbuddet

af videregående uddannet arbejdskraft i andre

kommuner (de store uddannelseskommuner),

men kan i stedet gå til en landsdækkende organ-

isation, nemlig a-kasserne, som er specialiseret i

egne medlemmers kompetenceprofile , og som

har et godt overblik over nærtbeslægtede alter-

nativer til virksomhedernes drømmeprofile , og

om de er umiddelbart tilgængelige.

Ved denne ændring mødes den lediges indivi-

duelle behov i øjenhøjde. Muligheder og poten-

tialer kommer i centrum, og et nyt system gør

det nemmere for virksomhederne at rekruttere

og fastholde også videregående uddannede

forsikrede ledige, som kun i mindre omfang

rekrutteres via jobcentrene i dag. A-kasserne har

dyb viden om kompetencerne indenfor faget

og kan møde rekrutteringsbehovet på tværs af

kommuner.

Forslaget vil desuden øge det konkrete samarbe-

jdsrum mellem de for arbejdsmarkedet relevante

aktører betragteligt, fx mellem a-kasserne og

Erhvervshusene, og det vil have positive

effekter

for rekruttering på arbejdsmarkedet.

Forslaget berører ikke ufaglærte og faglærtes ret

til ’6 ugers selvvalgt uddannelsesløft’, ligesom

dette forslag ikke berører de ikke-forsikrede ledi-

ges rammer og forløb i jobcentrene.

Fælles værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Fælles viden om arbejdsmarkedet

Der er behov for dybere datadreven viden om

den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet. Kom-

petenceværktøjet, som blev vedtaget i trepart III,

bør udvikles, så anvendelsesgraden kan øges, så

det bliver mere transparent for de ledige, hvilke

kompetencer der aktuelt efterspørges. Kompe-

tenceværktøjet crawler de aktuelle jobopslag

i hele landet på kompetenceniveau og kan

dermed anvendes som vidensgrundlag for alle

aktører og ikke mindst slutbrugerne selv.

Ny pulje til professionelle/personlige kom-

petencer

Der er behov for en ny pulje som bistår ledige,

der skal igennem et kultur- og værdiskift. Det

er nødvendigt, hvis vi skal fastholde og udvikle

dynamikken på det danske arbejdsmarked fre-

mover – i hele landet. Fx ved ændring af arbejds-

identitet fra

offentlig

underviser til privatansat

eksportmedarbejder. Den regionale positivliste

forvaltes meget snævert, dvs. primært til fag-

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

faglig substitution indenfor mangelområder. Det

gør adgangen til efterspørgselssiden sværere for

ledige i et regulært brancheskift; noget mange

har skullet sande her i Corona-tiden.

Baggrund for forslaget

I dag er beskæftigelsesindsatsen opdelt i 98 kom-

muner, mens den lediges rådighedsforpligtelse

er national (for dagpengemodtagere med hhv.

lang og mellemlang videregående uddannelse).

Kommunerne har ikke økonomisk incitament til

at få andre kommuners borgere i job på samme

måde som egne borgere. Hertil kommer, at viden

om det akademiske arbejdsmarked er meget

forskellig fra kommune til kommune. Derfor

skaber strukturen i systemet grænser og hindrer

match. Konsekvenserne er store for

det offentlige

med høje udgifter til arbejdsløshedsydelser, tab

af skatteindtægter

og dynamiske effekter

- samt

begrænset geografisk mobili et hos arbejdstag-

ere. Hertil også tabt fortjeneste for virksomhed-

erne, som enten søger meget længe efter rette

medarbejdere på videregående niveau eller helt

må opgive.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Akademikernes bud på de største samfundsudfordringer og reforminitiativer

Akademikerne er talerør for 447.000 offentligt og privatansatte

og udgør den akademiske fagbevægelse

Akademikerne

Nørre Voldgade 29 1358 København K

Tlf.: 33 69 40 40

E-mail: [email protected]