UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Foreløbig dagsorden - forskning

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af et

europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (EuroHPC). ............ 2

- vedtagelse

2. Rådskonklusioner om Det Europæiske Forskningsrum: At give forskere

attraktive og bæredygtige karrieremuligheder og arbejdsforhold samt gøre

hjernecirkulationen til virkelighed ............................................................................. 9

- vedtagelse

3. Fornyelse af Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

–

forberedelse af

udrulning af et ambitiøst ERA for det næste årti. .................................................. 12

- drøftelse

Foreløbig dagsorden - rum

1. Politisk drøftelse om styring af trafik i rummet ................................................... 14

- drøftelse

2. Rådskonklusioner om rum for borgere i kystområder ....................................... 16

- vedtagelse

3. Rådskonklusioner om ”New Space” for borgere

............................................... 18

- vedtagelse

Side 1/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af et

europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (Euro-

HPC).

KOM (2020) 569

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 18. september 2020 fremsat forslag om en forordning om

oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (Eu-

roHPC). Forslaget er en videreførelse af det eksisterende initiativ, som blev ved-

taget i 2018, men med ændret vægt og styrkelse af kompetenceopbygning og

anvendelse af højtydende databehandling til at skabe en digital økonomi.

Forslaget foreslås finansieret under EU’s flerårige finansielle ramme for perioden

2021-2027 gennem programmerne Digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten

og Horisont Europa samt gennem de deltagende medlemslandes individuelle bi-

drag.

Regeringen er overordnet positiv over for en fortsættelse af EuroHPC og ser en

klar EU-merværdi i at gå sammen om at styrke opbygning og anvendelse af HPC i

EU.

Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen justeres, så matching-princippet

bliver ændret, således at det er EU finansieringen, der matcher medlemsstaternes

bidrag og ikke omvendt.

Regeringen vil tage stilling til dansk deltagelse i partnerskabet på baggrund af den

endelige forordningstekst.

Sagen forelægges udvalget til forhandlingsoplæg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2020)569 til Rådets forordning om oprettelse af Eu-

roHPC) er en fortsættelse af det eksisterende initiativ Rådets forordning (EU) nr.

2018/1488.

Forslaget har en klar sammenhæng med Europas digitale strategi (Kommissio-

nens meddelelse for Europas digitale fremtid: Europas digitale fremtid i støbeske-

en KOM (2020) 67), som er rettet mod centrale målsætninger med henblik på at

sikre, at digitale løsninger hjælper Europa med at gå sine egne veje i forhold til en

digital omstilling, der er til gavn for alle. De centrale aktioner, strategien foreslår, er

bl.a. investering i opbygning og udbredelse af banebrydende fælles digitale kapa-

citeter, herunder supercomputer- og kvantedatabehandlingsteknologi, samt udvi-

delse af Europas supercomputerkapacitet til udvikling af innovative løsninger in-

den for medicin, transport, klima og miljø.

Side 2/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Forslaget er oversendt til Rådet den 18. september 2020 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsendt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel 187 og artikel 188,

stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedu-

re i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Forslaget er en videreudvikling af det eksisterende EuroHPC, der blev oprettet i

oktober 2018.

Forslaget har udgangspunkt i Kommissionens vurdering af, at HPC (højtydende

databehandling

–

high performance computing) er en strategisk ressource for at

kunne udvikle databaserede økonomier og øge anvendelsen af data. Anvendelse

af HPC dækker ud over forskning også virksomheders og den offentlige sektors

behov for computerkraft. Eksempler på anvendelse er personlig medicin, vejrmo-

deller, klimaforskning, grøn omstilling, transport og energi, udvikling, design og

fremstilling i industrien, forskning i materialer og ny medicin, kunstig intelligens og

cybersikkerhed.

Fokus i forslaget er at opbygge europæisk HPC-kapacitet, så EU kan følge med

den globale udvikling og være i stand til at bygge egne exa-størrelse HPC-anlæg

(exa: 10

beregninger per sekund).

Aktiviteterne i det foreslåede fællesforetagende er samlet omkring fem hovedsøj-

ler, som i udgangspunktet viderefører det eksisterende EuroHPC, men med enkel-

te justeringer. Forslaget har følgende fem søjler:

(a)

Infrastruktur:

Søjlen vil fortsat fokusere på erhvervelse af supercomputer-

infrastruktur i verdensklasse. Aktiviteterne omfatter indkøb, implemente-

ring og drift af en supercomputerinfrastruktur i verdensklasse, samt en

kvantecomputerinfrastruktur.

(b)

Samling af HPC-tjenester:

Dette er en ny søjle. Der lægges op til øgede

investeringer i HPC-anlæg, som muliggør etableringen og distribueringen

af flere typer anlæg over hele EU, ofte i sammenhæng med nationale an-

læg og ressourcer. Det omfatter også cloud-baserede løsninger, datalagre

med offentlige data, dataressourcer, værktøjer, login løsninger, services

og hjælp til anvendelsen mv. HPC-kapacitet skal dermed opbygges som

et sammenhængende økosystem, og den geografiske placering af anlæg-

gene må ikke udgøre en fordel eller en barriere for anvendelsen.

(c)

Teknologi:

For at øge konkurrenceevnen og adgangen til ny teknologi er

der en målsætning om teknologisk uafhængighed i den digitale økonomi.

Forslaget lægger op til, at EuroHPC skal understøtte forskning og udvik-

ling af HPC-teknologi og software, samt f.eks. modning af kvantecompute-

re som teknologi i HPC-anlæg. Desuden skal der udvikles løsninger, der

øger anvendeligheden af HPC, f.eks. inden for kunstig intelligens, data-

analyse og sky-teknologi. Konkret skal der udvikles hard- og software, så

de kommende generationers HPC-anlæg kan bygges med europæisk tek-

nologi, og dermed bidrage til europæisk teknologisk uafhængighed.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

(d)

Anvendelse:

Som to nye selvstændige initiativer er der fokus på at mak-

simere udnyttelsen af HPC-anlæggene. Initiativerne er delt op i henholds-

vis et initiativ om ekspertanvendelse og et initiativ om udbredelse til flere

brugere. Initiativet om ekspertanvendelse målrettes eksperter inden for

forskning og erhverv. Gennem videnskabelige excellence-centre skal der

skabes miljøer, hvor forskere kan udvikle deres programmer til at kunne

udnytte forøgelsen af HPC-kapacitet.

Store HPC-behov i erhvervslivet skal også løftes i dette initiativ, f.eks. med

udvikling af værktøjer, der kan anvendes til at samle eksisterende pro-

grammer inden for modellering, simulering, kunstig intelligens og databe-

handling, så HPC-kapaciteten kan udnyttes fuldt ud.

(e)

Udbredelse:

Denne søjle var tidligere en del af teknologisøjlen i EuroHPC-

fællesforetagendet og vedrørte hovedsagelig oprettelse og netværk af na-

tionale HPC-kompetencecentre. Det foreslås, at EuroHPC skal indgå ak-

tivt i at fremme brugen af HPC og udvikle de almene kompetencer. For-

slaget har samtidig fokus på, at det skal ske i tæt samarbejde med natio-

nale aktører i medlemslandene. Eksempelvis skal de nationale kompeten-

cecentre, som blev etableret af EuroHPC i perioden 2018-20, fortsat ud-

vikles. Kompetencecentrene og ekspertdrevne excellence-centre skal ud-

vikle almene værktøjer, løsninger og viden om HPC, der kan stilles til rå-

dighed for en bredere kreds af brugere. De almene kompetencer af ar-

bejdsstyrken i EU skal løftes gennem uddannelse, efteruddannelse og in-

teraktion med kompetencemiljøer, hvor HPC kan afprøves og erfares.

Forslaget lægger op til, at tidsperioden for initiativet skal strække sig fra 2021-

2033, hvilket går ud over perioden for EU’s flerårige finansielle ramme for perio-

den 2021-2027. Der er hermed lagt op til en langsigtet strategiindsats for HPC-

området, der går på tværs af EU's programmer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at væksten i HPC's betydning for videnskaben og den

offentlige og private sektor har været ledsaget af en eksponentiel stigning i det

investeringsniveau, der kræves for at forblive globalt konkurrencedygtig. Dette har

ført til en udbredt anerkendelse af, at "europæisering" på dette område via en

fælles infrastruktur og fælles brug af eksisterende kapaciteter vil være til gavn for

alle. Dette omfatter medlemsstater, der kan have vanskeligt ved at oprette uaf-

hængige nationale HPC-infrastrukturer, men som kan yde værdifulde bidrag til og

drage nytte af organiserede og sammenkoblede HPC-kapaciteter på EU-plan.

Kommissionen anfører, at omfanget af de ressourcer, der er nødvendige for at

realisere en bæredygtig HPC-infrastruktur og et økosystem i verdensklasse, går

ud over, hvad de enkelte medlemsstater har råd til. Ingen individuel medlemsstat

har de økonomiske midler til at erhverve exaskala-computerkapaciteter og udvikle,

erhverve og drive det nødvendige exaskala-HPC-økosystem alene og inden for

konkurrencedygtige tidsrammer sammenlignet med verdens aktuelt førende lande

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

på dette område (USA, Kina og Japan). Den viden og de ressourcer, som er til-

gængelige i EU, skal samles for at opbygge et avanceret HPC-økosystem på

tværs af alle værdikædesegmenter, mens investeringer på EU-niveau og resulte-

rende tjenester skal koordineres, hvis EU's HPC-databehandlings- og datainfra-

struktur skal være på niveau med de globale konkurrenters.

Kommissionen anfører, at medlemsstater, industri og forskningsmiljøer allerede

samarbejder på nogle områder, heriblandt PRACE, det kontraktlige offentlig-

private HPC-partnerskab ETP4HPC, det kontraktlige offentlig-private big data-

partnerskab og GÉANT. EuroHPC bygger på disse samarbejder.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter nærhedsprincippet vurderes at

være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvad angår erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, anfører Kommissi-

onen, at forslaget vil gavne medlemsstater, videnskabelige brugere af HPC, indu-

stri (herunder SMV'er), supercomputercentre og borgere. Fællesforetagendet vil

løfte Europas HPC-kapaciteter, have en direkte positiv virkning på samfundsmæs-

sige udfordringer (f.eks. sundhed, miljø og klima), fremstilling og teknik, grund-

læggende videnskab og national sikkerhed samt fremme en europæisk forsy-

ningsindustri inden for digitale teknologier.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, foreslås EuroHPC finansieret

under EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027

gennem

programmerne Digitalt Europa (14,9 mia. DKK), Connecting Europefaciliteten (1,5

mia. DKK) og Horisont Europa (6,7 mia. DKK). Den samlede EU-finansiering er

23,1 mia. DKK. Danmark bidrager indirekte via EU-budgettet med ca. 460 mio.

DKK.

Såfremt Danmark vælger at deltage i fællesforetagendet, er der i forslaget lagt op

til, at Danmark og andre deltagende medlemsstater endvidere skal bidrage med

en national medfinansiering, der samlet set matcher EU-finansieringen. Der er

desuden lagt op til, at deltagende lande også skal dække en del af de administra-

tive omkostninger. De administrative omkostninger er estimeret til 750 mio. DKK

med en 45/45/10 procent fordeling fra henholdsvis EU, deltagende lande og priva-

te partnere. Der er lagt op til, at de deltagendes landes individuelle andel til admi-

nistrative omkostninger baseres på en BNP-nøgle. Det er vurderingen, at det dan-

ske administrative bidrag vil udgøre cirka 225.000 DKK årligt.

Der fastlægges ikke i forordningsteksten kriterier for, hvor meget de enkelte lande

vil skulle bidrage med til fællesforetagendet. Det fremgår af tekstforslaget, at lan-

dene selv skal fordele budgetbyrden i mellem sig.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

8. Høring

Samlenotatet har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning. Der er

ikke modtaget høringssvar.

Grund- og nærhedsnotatet blev sendt i høring den 7. oktober 2002 med frist for

høringssvar den 19. oktober 2020.

Der blev modtaget høringssvar fra GTS - Godkendt Teknologisk Service, Danske

Universiteter og Dansk Erhverv.

GTS- Godkendt Teknologisk Service har givet følgende bemærkninger til forsla-

get:

” GTS-foreningen kan tilslutte sig regeringens linje i forhold til EuroHPC planerne.”

Danske Universiteter har givet følgende bemærkninger til forslaget:

”Danske Universiteter takker

for ovennævnte høring, som er modtaget i høring fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet den 7. oktober 2020 Udkastet har været

sendt i høring hos universiteterne.

Danske Universiteter bakker op om en fortsættelse af EuroHPC initiativet, da dette

skal medvirke til, at de danske forskere og studerende kan tilbydes tidsvarende og

stærke databehandlingssystemer. Ydermere er det positivt, at der ønskes en vide-

re-udvikling af initiativet til at omhandle et sammenhængende HPC økosystem,

som overflødiggør de geografiske placeringer.

Danske Universiteter imødekommer også ønsket om at maksimere udnyttelse af

HPC-anlæggene og at det skal udbredes til flere brugere, hvilket er i tråd med den

nationale strategi. Derfor er kompetenceudvikling og indtænkning af uddannelser-

ne væsentlig for udnyttelsen af de nye muligheder, i den offentlige og private sek-

tor.

Danske Universiteter finder det positivt, at der lægges op til en langsigtet strategi-

indsats for HPC-området, men efterspørger en større klarhed om den nationale

medfinansiering af projektet.”

Dansk Erhverv har givet følgende bemærkninger til forslaget:

”Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er generelt positive overfor, at der på europæisk niveau investeres

i udvikling og idriftsættelse af teknologi til gavn for borgere og virksomheder, og at

der gennem samarbejde opnås stordriftsfordele, som gør investeringerne rentable

for enkeltlande. Det kan overvejes om store investeringer i HPC er en fremtidssik-

ret løsning, da udviklingen inden for kvanteteknologi forventes at kunne indfri et

langt større potentiale. Men da kvantecomputere endnu er et stykke ude i fremti-

den, og HPC kan anvendes i dag, er det ganske fornuftigt at udnytte dem.

Specifikke bemærkninger

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Formål og indhold

Ift. sætningen om,

at ”Konkret skal der udvikles hard-

og software så de kommen-

de generationers HPC-anlæg kan bygges med europæisk teknologi, og med eu-

ropæisk teknologisk uafhængighed.”, har Dansk Erhverv det udgangspunkt, at

man bør være forsigtig med at stille krav om teknologiers oprindelsesland, da det

kan medføre konkurrenceforvridning og handelspolitiske gengældelsessanktioner

fra de berørte nationer, hvis virksomheder udelukket for det europæiske marked

(særligt Kina og USA).

Derudover mener Dansk Erhverv, at teknologisk uafhængighed er et begreb, som

bør bruges varsom (jf. nedenfor)

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

I regeringens foreløbige generelle holdning, fastslås det, at ”Regeringen er over-

ordnet positiv over for en fortsættelse af EuroHPC, […] i

forhold til at opnå euro-

pæisk teknologiuafhængighed, […]”

Dansk Erhverv mener, at regeringen bør forholde sig kritisk til, hvorledes den øn-

skede teknologiske uafhængighed opnås. Det vil naturligvis være ønskeligt at

have flere europæiske virksomheder, som kan konkurrere med de største globale

tech-virksomheder. Dette må dog ikke ske på bekostning af lige konkurrencevilkår,

og teknologisk uafhængighed må ikke blive en undskyldning for at give statsstøtte

til europæiske virksomheder.

Ift. Dansk Erhvervs forbehold overfor anvendelse af begrebet digital suverænitet

(eller strategisk autonomi) henvises i øvrigt til vores høringssvar til

Høring vedr.

EU-Kommissionens

meddelelse ”A New Industrial Strategy for Europe”

(COM(2020) 102 final)

af 20. marts 2020 samt

Bemærkninger vedr. Råd-

skonklusioner om industripolitik

– ”A recovery advancing the transition to-wards

more dynamic, resilient and competitive European industry”

af 5. oktober 2020.

Begge kan findes på

https://www.danskerhverv.dk/radgivning/horingssvar/horingssvar-2020/”

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes generel opbakning til forslaget. En gruppe medlemslande er dog

enig med Danmark i, at der er behov for at forordningen justeres, så matching-

princippet ændres, således at det er EU finansieringen, der matcher medlemssta-

ternes bidrag og ikke omvendt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for en fortsættelse af EuroHPC og ser en

klar EU-merværdi i at gå sammen om at styrke opbygning og anvendelse af HPC i

EU. Regeringen støtter et fokus på at videreudvikle en facilitet med klare forsk-

nings-, sikkerheds- og industriperspektiver, herunder i forhold til at opnå europæ-

isk teknologiuafhængighed, og som kan bidrage til at tackle samfundsmæssige

udfordringer, lige fra klimaforandringer, grøn omstilling, bæredygtigt landbrug og

krisestyring til udvikling af medicinsk behandling.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at understøtte udbredel-

sen og det brede optag af HPC som led i det kommende program for det Digitale

Europa. Det er vigtigt for regeringen, at både den offentlige og private sektor får

adgang til computerkraft i verdensklasse. Det er derfor vigtigt for regeringen, at

den almene anvendelse af HPC koordineres med andre initiativer for det kom-

mende program for det Digitale Europa, særlig netværket af europæiske digitale

innovationshubs.

Regeringen mener, at dansk deltagelse i EuroHPC skal ske under forudsætning

af, at der ikke kræves forhåndstilsagn om et ukendt beløb til national medfinansie-

ring. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at Danmark kan deltage i EuroHPC

efter evne, formåen og modenhed, således at der skabes rum til den nationale

konsolidering.

Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen justeres, så matching-princippet

ændres, således at det er EU finansieringen, der matcher medlemsstaternes bi-

drag og ikke omvendt.

Fsva. de administrative omkostninger, bidrager Danmark allerede hertil via beta-

linger til EU's budget og finder det derfor rimeligt, at de administrative omkostnin-

ger afholdes af Kommissionen.

De deltagende lande nævnes eksplicit i forordningsteksten, og Danmark skal der-

for på vedtagelsestidspunktet tage stilling til, om man ønsker at fremgå. Regerin-

gen vil tage stilling til dansk deltagelse i partnerskabet på baggrund af den endeli-

ge forordningstekst. Det bemærkes, at Danmark på et senere tidspunkt vil kunne

melde sig ind i partnerskabet, såfremt der ikke er et klart overblik over de økono-

miske konsekvenser på vedtagelsestidspunktet.

Regeringen har fokus på kriterierne for og de sikkerhedsmæssige aspekter vedrø-

rende tredjelandes deltagelse i partnerskabet.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s næste flerårige finansielle ramme efter 2027.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 28. oktober 2020.

Folketingets Europaudvalg har fået forelagt sagen til orientering den 19. november

2020 forud for rådsmødet (forskning) den 27. november 2020.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Rådskonklusioner om Det Europæiske Forskningsrum: At give for-

skere attraktive og bæredygtige karrieremuligheder og arbejdsforhold

samt gøre hjernecirkulationen til virkelighed

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens meddelelse af 30. september

2020 om et nyt ERA (Det Europæiske Forskningsrum) og de opfølgende rådskon-

klusioner af 1. december 2020. Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at

sætte en retning for samarbejdet omkring forskerkarrierer i regi af det Europæiske

Forskningsrum fremadrettet med udgangspunkt i at forbedre mulighederne for

forskermobilitet. I rådskonklusionerne fremhæves det, at forskermobilitet er en

central del af visionen for det Europæiske Forskningsrum. Der skitseres en række

emner, inden for hvilke yderligere tiltag kan medvirke til at skabe mere attraktive

forskerkarrierer.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i, at

den fortsatte udvikling af forskerkarrierer er et væsentligt aspekt af det Europæi-

ske Forskningsrum. Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne adresse-

rer koblingen mellem det Europæiske Forskningsrum og det Europæiske Uddan-

nelsesrum.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne er Kommissionens meddelelse af 30. sep-

tember 2020 om et nyt ERA (Det Europæiske Forskningsrum) og de opfølgende

rådskonklusioner af 1. december 2020, hvori Kommissionen blev bedt om at ud-

vikle tilgangen til forskerkarrierer yderligere, med fokus på synergien mellem det

europæiske forskningsrum og det europæiske uddannelsesområde. Endvidere

relaterer rådskonklusionerne sig til initiativet om Europæiske Universiteter, der

indgår som en del af det nye Erasmus+ program 2021-2027 samt modtager støtte

fra Horisont Europa.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at sætte en retning for samarbejdet

omkring forskerkarrierer i regi af det Europæiske Forskningsrum fremadrettet med

udgangspunkt i at forbedre mulighederne for forskermobilitet.

Indledningsvist fremhæves det i rådskonklusionerne, at forskermobilitet er en cen-

tral del af visionen for det Europæiske Forskningsrum, med hensigten om at lave

et indre marked for forskning med fri bevægelighed for forskere. Det fremhæves,

at selvom der har været en udvikling i denne retning, er der fortsat udfordringer,

der bør adresseres. I den forbindelse noteres det vigtige i at arbejde for bedre

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

arbejdsvilkår for forskere. Ved at skabe attraktive karrierevilkår for forskere forbed-

res muligheder for tiltrækning og fastholdelse af talent. Der sættes i rådskonklusi-

onerne fokus på ni forskellige emner relateret til forskerkarrierer.

Første emne er behovet for mobilitet mellem forsknings- og innovationssystemer.

Det fremhæves, at for at opnå en balanceret forskermobilitet er det væsentligt, at

forsknings- og innovationssystemer i alle medlemslande kan tilbyde tilstrækkelige

rammevilkår, hvilket opnås ved at adressere disse både på et nationalt og et eu-

ropæisk niveau.

Andet emne er ambitionen om et åbent arbejdsmarked for forskere. Der under-

streges vigtigheden af at indfri ambitionen om et fælles europæisk arbejdsmarked

for forskere, ved blandt andet at sætte fokus på opnåelse af de rette kompetencer

gennem et karriereforløb, samt betydningen af forskellige vilkår for ansættelse

medlemsstaterne imellem.

Tredje emne er de europæiske rammevilkår for forskerkarrierer. I den forbindelse

fremhæves blandt andet behovet for en fælles forståelse om væsentlige kompe-

tencer for forskere samt øget data om forskeres karriereforløb. Desuden nævnes

behovet for at se på de eksisterende incitamenter for forskning ift. at kunne skabe

mere diverse karriereforløb samt behovet for at beskytte forskningsfrihed.

Fjerde emne er at skabe familievenlige karriereforløb. Her noteres udviklingen ift.

at kunne håndtere pensionsordninger ved jobskifte på tværs af medlemslande

samt behovet for at skabe familievenlige ordninger, der også kan være med til at

fremme ligestilling.

Femte emne er adgang til excellence og talentudvikling. Her understreges blandt

andet vigtigheden af investering i forskning samt behovet for reformer af nationale

forskningssystemer.

Sjette emne er mulighed for mobilitet. Dette både mellem sektorer, discipliner og

lande. Der fremhæves vigtigheden af interdisciplinær forskning samt muligheden

for karriereforløb på tværs af sektorer (både offentlige og private). Der sættes

desuden fokus på, at forskeruddannelse også skal kunne bruges til en karriere

uden for akademia.

Syvende emne er koblingen mellem det europæiske forskningsrum og det euro-

pæiske uddannelsesområde. Der understreges behovet for at skabe dialog mel-

lem de to processer med henblik på synergi. Herunder gennem den kommende

europæiske dagsorden for transformering af de videregående uddannelser. Desu-

den fremhæves Europæiske Universiteter initiativet som havende en nøglerolle i

at styrke koblingen mellem uddannelse, forskning og innovation.

Ottende emne er monitorering, hvor der overvejes behovet for indsamling af øget

data om forskerkarrierer på europæisk plan med særligt fokus på mobilitetsbevæ-

gelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Niende og sidste emne omhandler koblingen til prioriteterne for det Europæiske

Forskningsrum med opfordringer til Kommission og medlemslande om opfølgning

på rådskonklusionerne i regi af det Europæiske Forskningsrum.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller

samfundsmæssige konsekvenser.

8. Høring

Samlenotat har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i, at

den fortsatte udvikling af forskerkarrierer er et væsentlig aspekt af det Europæiske

Forskningsområde. Regeringen lægger vægt på, at rådskonklusionerne adresse-

rer koblingen mellem det Europæiske Forskningsrum og det Europæiske Uddan-

nelsesrum, eftersom forskerkarrierer berøres af begge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 11/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Fornyelse af Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

–

forberedelse

af udrulning af et ambitiøst ERA for det næste årti.

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det portugisiske formandskab forventes at lægge op til en drøftelse af, hvordan et

ambitiøst Europæisk Forskningsrum skal udrulles i det næste årti.

Det er forventningen, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i et diskussionspapir,

som ikke er modtaget ved fremsendelse af samlenotatet.

Regeringen bakker overordnet op om et stærkt og velfungerende Europæisk

Forskningsrum, der bygger på et grundprincip om excellence. Regeringen bakker

op om, at der sættes strategisk retning for investeringer i forskning og innovation,

således at Det Europæiske Forskningsrum bidrager til EU's overordnede målsæt-

ninger om at fremskynde Europas grønne og digitale omstilling samt bidrager til at

styrke Europas resiliens og beredskab over for fremtidige kriser. Regeringen bak-

ker derfor op om et fortsat fokus på Barcelonamålsætningen om, at EU samlet set

skal investere 3 pct. i forskning og innovation.

Sagen forelægges til udvalgets orientering.

2. Baggrund

Det europæiske forskningsrum blev etableret i 2000 som en del af Lissabonstrate-

gien for vækst og beskæftigelse. Det sigter mod at opbygge et fælles videnskabe-

ligt og teknologisk område for EU, skabe et indre marked for forskning og innova-

tion, der fremmer den fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og inno-

vation, og tilskynde til et mere konkurrencedygtigt europæisk erhvervsliv. Dette

omfatter bl.a. en omstilling af det europæiske forskningslandskab mod mere sam-

arbejde på tværs af grænserne, konkurrence på hele kontinentet, opbygning af en

kritisk masse og koordinering samt forbedring af nationale forskningspolitikker og -

systemer. Siden 2009 har det været et udtrykkeligt mål i Traktaten at virkeliggøre

Det Europæiske Forskningsrum, som det fremgår af artikel 179 i TEUF.

3. Formål og indhold

Med den nye vision for Det Europæiske Forskningsrum, som er den politiske over-

ligger for forsknings- og innovationssamarbejdet i Europa, sættes der strategisk

retning for investeringer i forskning og innovation, så Det Europæiske Forsknings-

rum bidrager til at indfri EU's overordnede målsætninger. På tilsvarende vis bidra-

ger missioner og partnerskaber under Horisont Europa også til at indfri EU's over-

ordnede mål om en grøn og digital omstilling, som de eksempelvis kommer til

udtryk i den europæiske grønne pagt

og EU’s digitale strategi.

Overordnet handler

det om, at forskning og innovation kommer til at spille en væsentlig rolle i den

grønne og den digitale omstilling og i at styrke Europas resiliens og beredskab

over for fremtidige kriser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 12/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller samfunds-

mæssige konsekvenser.

8. Høring

Samlenotat har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er

ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker overordnet op om et stærkt og velfungerende Europæisk

Forskningsrum, der bygger på et grundprincip om excellence. Regeringen bakker

op om, at der sættes strategisk retning for investeringer i forskning og innovation,

således at Det Europæiske Forskningsrum bidrager til EU's overordnede mål-

sætninger om at fremskynde Europas grønne og digitale omstilling samt bidrager

til at styrke Europas resiliens og beredskab over for fremtidige kriser. Regeringen

bakker derfor op om et fortsat fokus på Barcelonamålsætningen om, at EU samlet

set skal investere 3 pct. i forskning og innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Politisk drøftelse om styring af trafik i rummet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Der foreligger endnu ikke diskussionsoplæg eller spørgsmål fra formandskabet

som baggrund for drøftelsen. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op

til en drøftelse om styring af trafik i rummet (Space Traffic Management).

Regeringen bakker op om, at man i EU arbejder sammen på tværs og sætter sig i

førersædet for at skabe en dialog om styring af trafik i rummet.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Det er forventningen, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i rådskonklusionerne om

europæisk bidrag til etablering af nøgleprincipper for den globale rumøkonomi, der

vedtages før ministermødet.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke diskussionsoplæg eller spørgsmål fra formandskabet

som baggrund for drøftelsen Det forventes, at formandskabet forud for rådsmødet

udsender en række spørgsmål med henblik på at strukturere drøftelsen.

Styring af trafik i rummet har fokus på at identificere ansvar og nøgleteknologier til

at styre det stigende antal objekter i rummet, herunder udarbejdelse af fælles reg-

ler til at fremme sikker trafik til det ydre rum, operationer i det ydre rum og tilbage-

venden fra det ydre rum til Jorden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil bakke op om drøftelsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 14/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om, at man i EU arbejder sammen på tværs og sætter sig i

førersædet for at skabe en dialog om styring af trafik i rummet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 15/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Rådskonklusioner om rum for borgere i kystområder

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det portugisiske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner,

som fremhæver, at jordobservation spiller en vigtig rolle i overvågningen af æn-

dringer i geofysiske parametre og indvirkning af menneskelig aktivitet på havet og

i kystområder.

Regeringen kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner og finder fokus

på monitorering af kystområder vigtig, ikke mindst i relation til klimaforandringerne.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Det portugisiske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner har afsæt i Kom-

missionens meddelelse om en rumstrategi for Europa af 26. oktober 2016, råds-

konklusionerne om en rumstrategi for Europa af 30. maj 2017, foreløbig evaluering

af Copernicus fra juli 2017, rådskonklusioner om rumløsninger til et bæredygtig

Arktis, resultaterne af EU’s blå økonomi-rapport

2020 og EU-ESA-

fælleserklæringen fra 2016 samt brev, der blev underskrevet af Kommissionen og

ESA den 17. marts 2021, der bl.a. går på at udnytte fordelene ved rummet for

samfundet og EU

3. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har fokus på, at jordobservation spil-

ler en vigtig rolle i overvågningen af ændringer i geofysiske parametre og indvirk-

ning af menneskelig aktivitet på havet og kystområder, som udgør vigtige økosy-

stemer. Rådskonklusioner anerkender, at kystområder består af tæt befolkede

områder med stor økonomisk aktivitet, der fremmer den blå økonomi. Kystområ-

derne er også økosystemer, der står over for store udfordringer som følge af kli-

maforandringer samt menneskeskabte og naturlige fænomener, som skaber ud-

fordringer ift. for vækst og grøn omstilling i EU.

Der fokuseres i rådskonklusionerne på, at der skal ske en større udnyttelse af

jordobservationssystemet Copernicus, da det kan styrke viden om skiftende kyst-

linjer, og da dets tjenester er velegnede til at tackle klimaforandringer og bidrage til

en bæredygtig udvikling af menneskelige aktiviteter og biodiversitet ved kystområ-

der og på havet.

Rådskonklusionerne fokuserer også på en styrkelse af europæisk samarbejde,

herunder særligt det etablerede samarbejde mellem EU, ESA og andre betroede

enheder, både offentlige og private aktører, om videndeling, informationsdeling,

datadeling og kombinationen af tjenester som kan bidrage til bæredygtighed, sik-

kerhed, den grønne omstilling mv. Rådskonklusionerne understreger behovet for

at koordinere tiltag til at styrke den europæiske rumpolitik samt at udnytte synergi-

er på tværs.

Side 16/19

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne og finder fokus på monitorering af

kystområder vigtig, ikke mindst i relation til klimaforandringerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 17/19

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Rådskonklusioner om

”New

Space” for borgere

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det portugisiske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner,

som har fokus på at skabe en fælles forståelse af

”New

Space”

–

den nye, globale

kommercialisering af rumsektoren. Der er fokus på en styrkelse af den europæi-

ske rumsektor, som skal fremme nye europæiske aktører og sammenkoble

rumøkosystemer i hele Europa ved at skabe bedre regulering, gode markedsvil-

kår, lettere adgang til rummet og udvikling af satellitter.

Regeringen støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner, der har fokus på

rammerne for en styrket og globalt konkurrencedygtig uafhængig europæisk rum-

sektor.

Sagen forelægges udvalget til orientering.

2. Baggrund

Med rådskonklusionerne viderefører det portugisiske EU-formandskab det tyske

EU-formandskabs fokus på at styrke og skabe en globalt konkurrencedygtig og

uafhængig europæisk rumsektor.

3. Formål og indhold

New Space er defineret ved den nylige og globale kommercialisering af rumsekto-

ren. Formandskabets udkast til rådskonklusioner har fokus på at skabe en fælles

forståelse af New Space og bidrage til samfundet og økonomien.

Med rådskonklusionerne er der sigte på at udvide begrebet New Space til en eu-

ropæisk kontekst, som skal fremme nye europæiske aktører og sammenkoble

rumøkosystemer i hele Europa ved at skabe bedre regulering, gode markedsvil-

kår, lettere adgang til rummet og udvikling af satellitter.

Der er også fokus på, at den kontinuerlige udvikling af rumområdet kræver en

europæisk tilgang til New Space, som kan være grobund for EU’s overordnede

mål, herunder den grønne og digitale omstilling samt styrkelse af europæisk mod-

standsdygtighed.

Der er desuden fokus på at skabe gode rammebetingelser samt en konkurrence-

dygtig og robust europæisk rumsektor, som alt i alt kan komme Europas borgere

og den samlede økonomi til gode.

Der sigtes mod, at Europa skal opnå en selvstændig og uafhængig adgang til

rummet, og at rummet skal bruges til at styrke Europas rolle som global aktør

samt bidrage til at fremme iværksætteri og skabe nye forretningsmuligheder. Dette

er bl.a., at Kommissionens skal bidrage til en køreplan for den næste generations

løfteraketter, lancering af ny teknologi og infrastruktur, i tæt samarbejde med med-

lemsstaterne, ESA og industrien.

Side 18/19

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Orientering om møder i EU's konkurrenceevneråd (rum- og forskningsdelen) den 28. maj 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant i forhold til rådskonklusioner.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, der har fokus på rammerne for en

styrket og globalt konkurrencedygtig og uafhængig europæisk rumsektor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 19/19