Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21, Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 194, UFU Alm.del Bilag 79
Offentligt
Fra:
Sendt:
12. maj 2021 11:00
Cc:
Emne:
Anmodning om foretræde vedr. Øresundsakvariet
Kære UFU og BUU
Jeg vil gerne bede om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget og Uddannelses- og
Forskningsudvalget for at orientere udvalgene om Øresundsakvariets situation og dets arbejde
med naturformidling og fremme af de yngste generationers interesse for naturvidenskab.
Akvariets 4-årige særbevilling på finansloven, der blev givet for at forhindre en truende lukning af
akvariet i 2018, udløber med udgangen af 2021. Grundet sit tilhørsforhold til Københavns
Universitet er akvariet ikke omfattet af Museumsloven og modtager derfor ikke tilskud fra
Kulturministeriet på lignende fod med andre akvarier, zoologiske haver og museer. Københavns
Universitets økonomi er stærkt tynget af store huslejestigninger og er nødsaget til at nedbringe sit
omkostningsniveau. Da det at drive et offentligt akvarium ikke er en kerneopgave for universitetet,
er akvariet i en meget udsat position og kun gennem en ny permanent finansiering på 3 mio. kr.
per år kan akvariets fremtidige eksistens og udvikling sikres.
Øresundsakvariet har i forhold til sin størrelse en af Danmarks bedst besøgte skoletjenester med
årlige
besøg af ca. 7.000 børn og unge fra dagsinstitutioner, folkeskoler og gymnasier. Navnlig
undervisningen af gymnasieelever har de seneste
år
været en bragende succes med et støt
stigende antal elever, der modtager heldagsundervisning. Undervisningstilbuddene er varierede og
nøje tilpasset elevernes alder og niveau. Akvariet arbejder for at fremme den yngre generations
interesse for naturvidenskab og de naturvidenskabelige uddannelser (STEM). Det tætte
tilknytningsforhold til forskerne på universitetet gør Øresundsakvariet til et førende viden-
pædagogisk center inden for havbiologi og havmiljøbeskyttelse. Især
ét
forhold gør akvariets
skoletjeneste særlig i forhold til andre skoletjenester, idet eleverne kommer ud på skibsbaserede
undersøgelser i Øresund og i videst muligt omfang bruger det samme udstyr, som forskerne
anvender i deres forskning. Hvis akvariet bliver tvunget til at lukke, kan skoletjenesten ikke
opretholdes.
Jeg vil gerne bede om, at Akvariechef Jens Peder Jeppesen (cc) og jeg selv får foretræde for
udvalgene.
Jeg vedlægger lidt information om akvariet
–
en 1-sides
”Kort fortalt” og en lidt længere
Udviklingsplan.
Med venlig hilsen
Niels Kroer
Niels Kroer
Professor, Head of Department
Department of Biology