Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2334170_0001.png
Principper og anbefalinger
for forskningsbaseret
samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Indhold
Forord
/
4
Læsevejledning
/
6
1. Kort introduktion til de overordnede samarbejdskategorier
/
7
2. Centrale principper for det eksterne samarbejde
/
10
3. Opmærksomhedspunkter og anbefalinger gennem et samarbejde
/
15
•
Kontakt og afklaring af muligt samarbejde
/
16
•
Projektbeskrivelse
/
18
•
Kontrakt
/
21
•
Indsamling af data og udførelse af projektet
/
23
•
Inddragelse af samarbejdspartnere og interessenter
/
25
•
Kvalitetssikring
/
27
•
Publicering og formidling
/
29
4. Institutionel understøttelse af god praksis i det eksterne samarbejde
/
32
5. Begrebsliste
/
34
6. Litteraturhenvisninger
/
38
Bilag 1
Medlemssammensætning i udvalget
/
41
Bilag 2
Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation
/
43
2
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0003.png
3
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Forord
Universiteternes samarbejde med virksomheder, organisationer og myndigheder gavner alle
parter. Forskningsbaseret samarbejde og rådgivning styrker grundlaget for bæredygtig vækst,
velfærd og udvikling. Det kvalificerer og beriger universiteternes forskning og uddannelser, det
giver nye muligheder og perspektiver, og det sikrer adgang til faciliteter og data, som styrker
forskningens internationale gennemslagskraft.
Fri og uafhængig forskning er afgørende for universiteternes mulighed for at forsyne
samfundet og borgerne med ny viden og erkendelser. Det er gennem den uvildige forskning
og rådgivning, at universiteterne kan skabe værdi for hele samfundet. Det er vigtigt, at der
er tydelighed om vilkår og rammer for det forskningsbaserede samarbejde, så forskningens
integritet og uvildighed ikke kompromitteres eller betvivles.
Ansvaret for at værne om forskningens integritet og uvildighed i det eksterne samarbejde
kan ikke løftes af universitetet alene, men forudsætter, at alle involverede parter, både
interne og eksterne, forstår og respekterer vigtigheden af fri og uafhængig forskning
og forskningsbaseret rådgivning, og at alle parter bidrager til at værne om forskningens
uvildighed.
Derfor har Danske Universiteter i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet
udarbejdet disse grundlæggende principper og anbefalinger, der kan styrke den fælles
forståelse af vilkår, roller og ansvar i forskningsbaseret samarbejde og rådgivning for at
understøtte produktion, nyttiggørelse og formidling af uvildig viden til gavn for hele samfundet.
Papirets principper og anbefalinger kan med fordel udfoldes i institutionelle retningslinjer med
henblik på at understøtte ansvarlig praksis i de lokale miljøer.
4
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0005.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Læsevejledning
Dette papir sammenfatter en række principper og anbefalinger for god praksis i
universiteternes forskningsbaserede samarbejde med og rådgivning til eksterne parter.
Papiret er fokuseret omkring en række centrale principper for universiteternes eksterne
samarbejde. Disse principper præsenteres i kapitel 2. Herefter følger en række
opmærksomhedspunkter og anbefalinger vedrørende god praksis undervejs i et typisk
projektforløb. Disse anbefalinger fremgår af kapitel 3 og er målrettet henholdsvist forskeren,
universitetet og samarbejdspartneren.
Det bemærkes, at en række af beskrivelserne i papiret særligt orienterer sig mod projekter
inden for forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening. Alle de grundlæggende
principper og anbefalinger i dette papir finder dog også anvendelse i samfinansierede
forskningsprojekter. De forskellige samarbejdskategorier introduceres i kapitel 1.
Målgruppe og anvendelse
Dette papir er målrettet alle, der deltager aktivt i forskningsbaseret samarbejde og/eller
rådgivning, så parterne forstår deres roller og ansvar og derved i fællesskab kan understøtte
ansvarlig forskningspraksis, forskningsfrihed og uvildighed i det forskningsbaserede
samarbejde.
Papiret skaber en fælles rettesnor for det eksterne samarbejde – uanset institutionelt
tilhørsforhold, forskningsområde eller forskningstraditioner – men bør læses og fortolkes i
sammenhæng med den etablerede praksis inden for de enkelte forskningsområder.
Papiret lægger sig i forlængelse af en række væsentlige dokumenter og regler på området,
herunder Universitetsloven, den danske kodeks for integritet i forskning, databeskyttelses-
forordningen og suppleres af universiteternes egne institutionelle retningslinjer samt
internationale regler og vejledninger. Papirets principper og anbefalinger skal læses og
fortolkes i forlængelse af gældende lovgivning.
Papirets principper og anbefalinger kan med fordel udfoldes og omsættes til mere detaljerede
institutionelle retningslinjer med henblik på at understøtte ansvarlig praksis i de lokale miljøer.
6
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0007.png
Kort introduktion til
de overordnede
samarbejdskategorier
De principper og anbefalinger, der præsenteres i dette papir, gælder for alle universitetets
aktiviteter, der ligger inden for de to ydelseskategorier (forskning
og rådgivning)
og de tre
overordnede kategorier for samarbejde med virksomheder, organisationer og myndigheder:
Samfinansieret forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening
samt
rekvireret forskning
og rådgivning.
Kategorierne er forskellige ift. samarbejdets natur og udformning, men for alle sam-
arbejdsformer gælder det, at det er vigtigt med en tydelig rolle- og ansvarsfordeling,
hvor parterne hver især fastholder egen rolle efter de foreliggende regler og det aftalte
kontraktgrundlag.
Det er ikke alle samarbejder, der entydigt kan placeres inden for en af de tre kategorier af
samarbejder. Kategorierne skal derfor forstås som samarbejdstyper, der kan rumme meget
forskelligartede aktiviteter. Det kan fx være 1:1 samarbejder, bredere partnerskaber, donerede
stillinger, udredninger, evalueringer og analyser, finansiering af hele enheder og projekter med
ekstern finansiering fra en anden aktør.
De to ydelseskategorier;
forskning
og
rådgivning
skal ligeledes forstås som typer af ydelser
i et samarbejde, idet opdelingen mellem de to ikke altid er entydig.
Papiret kommer ikke nærmere ind på projekter udført på baggrund af donationer og
betingelsesløse bevillinger. Men også i disse tilfælde bør man følge de principper, som
præsenteres i kapitel 2.
På næste side fremgår et enkelt overblik over de tre kategorier af samarbejde, som er
omfattet af de fremførte principper og anbefalinger i dette dokument.
7
|
Kort introduktion til de overordnede samarbejdskategorier
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0008.png
Samfinansieret
forskning
Forskningsbaseret
myndighedsbetjening
Rekvireret
forskning og anden
indtægtsdækket
virksomhed
Projektets art
Samfinansieret forskning
er et samarbejde
mellem universitetet
og mindst én anden,
ekstern part. Parterne
definerer i fællesskab
samarbejdsprojektets
omfang og bidrager
begge til dets
gennemførelse.
Kategorien dækker
over en bred række af
aktiviteter af forsknings-
mæssig interesse for
universitetet.
Forskningsbaseret
myndighedsbetjening er
en fællesbetegnelse for
en række forsknings-,
rådgivnings-, beredskabs-
og monitoreringsydelser,
som universitetet udfører
for offentlige myndigheder.
Universiteterne kan udføre
indtægtsdækket virksomhed
inden for aktivitetsområder,
som er naturlige udløbere
af universitetets almindelige
virksomhed.
Aktiviteterne kan omfatte
kontraktforskning,
udviklingsopgaver og
forskningsbaseret rådgivning
til både private virksomheder
og offentlige organisationer.
Økonomi
Universitet og
samarbejdspartner
bidrager begge til
finansiering af projektets
omkostninger, og
projektet er således
samfinansieret. Bidrag
kan også ske som
in-kind ydelser.
Samfinansieret forskning
kan også indeholde
finansiering fra en
ekstern bevillingsgiver.
Opgaver inden for
forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening sker ofte
under en rammeaftale
med tilknyttet bevilling,
eller som tilkøb til
en rammeaftale.
For disse aktiviteter gælder
det, at prisen på den enkelte
ydelse skal fastsættes
således, at der ikke sker
konkurrenceforvridning over
for private eller offentlige
konkurrenter, og således
at universitetets samlede
omkostninger dækkes af
rekvirenten.
Offentliggørelse*
Universitetets
forskningsresultater
kan frit publiceres.
Universitetets forsknings-
resultater kan frit publi-
ceres. Forsknings- og
rådgivningsleverancen kan
offentliggøres straks efter
aflevering til rekvirenten,
med mindre andet fremgår
af aftalegrundlaget.
Der kan i særlige tilfælde
aftales fortrolighed om
konkrete forskningsresultater.
Fortrolighedsforhold skal
dog være velbegrundede
og fremgå klart af
samarbejdsaftalen og
være aftalt før projektet
påbegyndes.
* Universitetets forskere er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt.
8
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0009.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0010.png
Centrale principper
for det eksterne
samarbejde
De almindelige principper og normer for ansvarlig forskningspraksis og forskningsintegritet
gælder også for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning.
I den danske kodeks for integritet i forskning fremhæves tre grundlæggende principper, der
bør gennemsyre alle faser i forskningen: ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. Dette
gælder også for det eksterne samarbejde.
Derudover er der tre yderligere principper, som skal være i fokus, når man indgår i forsknings-
baseret samarbejde og rådgivning med eksterne parter: forskningsfrihed, uvildighed og
armslængde.
Fælles for principperne er, at de understøtter troværdighed og værdiskabelse i universiteternes
viden, så forskningsbaseret samarbejde og rådgivning kan komme hele samfundet til gavn.
Forskningsfrihed
Forskningsfrihed er en grundlæggende forudsætning for universiteternes virke og forskernes
og forskningens uafhængighed og legitimitet. Det fremgår af Universitetsloven § 2 stk. 2,
at universitetet har forskningsfrihed, og at universitetet skal værne om universitetets og den
enkelte forskers forskningsfrihed og om videnskabsetikken.
Forskerne har forskningsfrihed inden for universitetets fastlagte forskningsstrategiske rammer
under hensyn til Universitetslovens § 14 stk. 6. Den enkelte forsker har ret til frit at definere
forskningsmæssige problemstillinger, vælge og udvikle teorier, indsamle empiriske data
og anvende relevante metoder samt fremlægge hypoteser, resultater og ræsonnementer
offentligt. Der kan i særlige tilfælde aftales fortrolighed om konkrete forskningsresultater
i den rekvirerede forskning. Eventuelle fortrolighedsforhold skal dog være eksplicitte og
velbegrundede i aftalen.
Det eksterne samarbejde må nødvendigvis bero på en indledende afklaring af samarbejdets
formål og de problemstillinger, der ønskes belyst. Denne afklaring må tilvejebringes i dialog
mellem parterne. Forskeren er herefter ansvarlig for at træffe beslutning om forsknings- eller
rådgivningsprojektets tilrettelæggelse, udførelse og konklusioner – herunder for metodevalg
og analysestrategi, for afgrænsninger og tilvalg.
10
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0011.png
Der kan i visse tilfælde være faste protokoller og standarder, som skal følges for at eventuelle
resultater er anvendelige i en national eller international kontekst. Forskeren skal dog altid
kunne stå inde for, at metodevalget lever op til videnskabelige standarder for frembringelse,
syntese og analyse af forskningsbaseret evidens.
Uvildighed
Det er et helt centralt princip, at de danske universiteter gennemfører uvildig forskning og
rådgivning. Universitetet og universitetets forskere skal være uafhængige af interesser, der
kan påvirke forskernes valg af metode, præsentation af resultater og konklusioner. Dette er
en forudsætning for forskningens værdi.
Eksterne forhold – fx politiske prioriteter, ekstern finansiering eller universitetets samarbejds-
partneres behov for forskningsbaseret viden – kan have betydning for, hvilket forsknings-
område der arbejdes med i et projekt. Men forskningsprocessen og forskningsresultaterne
skal være uvildige. Der må ikke kunne sås tvivl om forskerens og forskningens integritet
og uvildighed.
Habilitet og interessekonflikter
Man skal som forsker kunne gennemføre og formidle forskningsresultater og viden til
offentligheden på et neutralt og vederhæftigt grundlag. Egne og andres personlige,
økonomiske eller faglige interesser må ikke påvirke forskningen eller rådgivningen.
Ansvarlig forskningspraksis omfatter håndtering af alle potentielle interessekonflikter, herunder
transparens om mulige habilitetsproblemer. På denne måde kan finansielle eller andre
interesser vurderes af såvel universitetets ledelse som af samarbejdspartneren og omverdenen
på et oplyst grundlag.
Universitetsforskere er omfattet af forvaltningslovens § 3 om habilitet, hvori det fastlægges,
hvornår en medarbejder er inhabil som følge af personlige eller økonomiske interesser,
familiære relationer eller tilknytning til andre virksomheder/organisationer.
De enkelte forskere bør altid vurdere egen habilitet og deklarere potentielle interesse-
konflikter, før de indtræder i et samarbejde. De skal ifølge forvaltningslovens § 6 involvere
deres ledelse, såfremt de vurderer, at der er elementer, der kan give anledning til tvivl om
forskerens habilitet. Ifølge forvaltningslovens § 6 stk. 2 er det ledelsen, som afgør, hvorvidt en
forsker er inhabil.
Forskerens egne holdninger, perspektiver eller erfaringer udgør ikke i sig selv et problem i
forhold til habilitet, men det styrker tilliden til forskerens arbejde og resultater, såfremt den
enkelte forsker åbent deklarerer alle forhold, som andre med rimelighed kan opfatte som
havende betydning.
11
|
Centrale principper for det eksterne samarbejde
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0012.png
I nogle tilfælde kan et eksternt samarbejde have stor betydning for økonomi og virke – fx når
et samarbejde tager form som finansiering af hele enheder eller centre. Dette forhold vil alt
andet lige have betydning for enheden eller centrets valg af forskningstemaer eller retning,
men må ikke påvirke forskningens integritet, dens uvildighed eller institutionens aktiviteter i
andre sammenhænge. Universitetet skal som institution kunne rumme mange forskellige og
ofte modstridende videnskabelige paradigmer og perspektiver på samme problematik.
Armslængde
Respekt og forståelse for roller, ansvar og beslutningskompetence er afgørende for arms-
længdeprincippet. Armslængde kan således defineres som en klar og entydig afgrænsning af,
hvilke opgaver, der påhviler hver part i et samarbejde, og armslængde foreligger, når hver part
overlades det fulde ansvar for at udføre egne opgaver.
Armslængdeprincippet er afgørende for kvaliteten af universiteternes forskning og
rådgivning. Armslængdeprincippet sikrer, at forskeren kan træffe uafhængige beslutninger
og levere uvildig forskning og rådgivning uden indblanding fra eller hensyntagen til
samarbejdspartnerens økonomiske eller politiske interesser. Armslængde styrker kvaliteten
af og tilliden til universiteternes forskning og rådgivning.
Mekanismer, som kan understøtte armslængdeprincippet
Armslængdeprincippet understøttes af både organisatoriske, proceduremæssige og kontrakt-
mæssige tiltag, der sikrer, at alle involverede parter kender og respekterer deres rolle i alle
faser af samarbejdet.
Armslængdeprincippet kan blandt andet fremmes ved at fokusere på følgende punkter inden
aftaleindgåelse, i udformningen af en eventuel kontrakt og undervejs i projektet:
•
•
•
•
•
•
Organisatorisk uafhængighed mellem de samarbejdende parter
Klar definition og accept af roller, ansvar og opgavefordeling
Afklaring af og respekt for beslutningskompetence hos de involverede parter
Aftaler om og mekanismer for håndtering af uenigheder og konflikter
Klare aftaler og transparens om inddragelse af samarbejdspartnere og andre eksterne
parter i projektet
Dokumentation og transparens om beslutninger undervejs i projektet
Transparens
Gennemsigtighed fremmer tillid. Som det fremhæves i den danske kodeks for integritet
i forskning, skal alle faser i et forsknings- eller rådgivningsprojekt være omfattet af
gennemsigtighed for at fremme troværdigheden af videnskabelige ræsonnementer og
sikre, at akademiske overvejelser stemmer overens med praksis inden for det relevante
forskningsområde.
12
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Der skal således være transparens om proces og metode, om hvem der har medvirket til,
rekvireret og evt. finansieret forskningen og/eller rådgivningen, samt deklaration af mulige
partsinteresser. Dette understøtter tilliden til, at eksterne interesser ikke har kompromitteret
eller påvirket den videnskabelige vurdering.
God forvaltningsskik og klare administrative processer fremmer transparens om aftale-
forhold og indhold i universiteternes eksterne samarbejde. Universiteternes medarbejdere
er underlagt almindelige offentligretlige regler om bl.a. journalisering, notatpligt og habilitet.
Reglerne om notatpligt betyder bl.a. at der skal udarbejdes skriftlige notater ved mundtlig
dialog med eksterne parter, såfremt indholdet bidrager til udvikling og/eller afgørelse i
samarbejdsprojekter.
Ærlighed
Ærlighed er et andet princip, som også fremhæves i den danske kodeks for integritet i
forskning. Forskere skal være ærlige, når de rapporterer målsætninger, metoder, data,
analyser, resultater, konklusioner osv.
Ærlighed omfatter blandt andet en objektiv og ikke-selektiv tilgang til eksisterende viden,
og en transparent redegørelse for kendte videnskabelige synspunkter og paradigmer.
Dette princip understøttes i nogle internationale retningslinjer af princippet
diversitet,
som
beskriver nødvendigheden af at forebygge videnskabeligt ”tunnelsyn”, og af at fremme
mangfoldigheden af videnskabelige perspektiver og fortolkninger, som indgår i rådgivningen
og forskningen.
Endvidere inkluderer ærlighed en grundig redegørelse for usikkerheden og/eller styrken af
forskningsbaseret viden, hvad enten denne viden er ny og frembragt i forbindelse med et
konkret forskningsprojekt, eller den er oparbejdet gennem en syntese eller bearbejdning af
eksisterende forskningsbaseret viden.
Ansvarlighed
Ansvarlighed er det tredje princip, som fremhæves i den danske kodeks for integritet i
forskning. Her fremføres det, at alle involverede parter skal kunne holdes ansvarlig for den
udførte forskning. Det er således et fælles ansvar at opretholde forskningens integritet i et
forsknings- eller rådgivningsforløb.
Forskningsledelsen vil altid ligge hos universitetet. Ansvaret for projektledelse ligger typisk
hos forskerlederen, men de øvrige involverede parter kan også have forskellige roller og
ansvar undervejs i projektet.
Rolle- og ansvarsfordeling fastlægges i forbindelse med projektbeskrivelsen, hvor det også
afklares og beskrives, hvordan samarbejdspartneren og eventuelle tredjeparter skal involveres
undervejs i projektet.
13
|
Centrale principper for det eksterne samarbejde
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0014.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0015.png
Opmærksomhedspunkter
og anbefalinger
gennem et samarbejde
Mens det forrige kapitel beskrev de grundlæggende principper for forskningsbaseret
samarbejde og rådgivning, vil dette kapitel sætte fokus på opmærksomhedspunkter og
anbefalinger undervejs i et typisk, afgrænset projektforløb.
Hvert afsnit afsluttes med anbefalinger specifikt målrettet forskere, universitetsledelse og
samarbejdspartnere med henblik på at styrke forståelsen af roller og ansvar undervejs i
samarbejdet.
Kapitlet giver således en række anbefalinger til, hvordan de grundlæggende principper
kan omsættes i praksis.
•
•
•
•
•
•
•
Kontakt og afklaring af muligt samarbejde
Projektbeskrivelse
Kontrakt
Indsamling af data og udførelse af projektet
Inddragelse af samarbejdspartnere og interessenter
Kvalitetssikring
Publicering og formidling
15
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0016.png
Kontakt og afklaring af muligt
samarbejde
Nye samarbejder kan starte på mange måder, men parterne bør inden projektstart foretage
en grundig forventningsafstemning og herunder vurdere, om problemfeltet ligger i forlængelse
af universitetets (eller universiteternes) formål og faglige ekspertise samt hvilken form for
samarbejde, der kan være relevant ift. den eksterne parts ønsker og forventninger. Denne
drøftelse kan også involvere en første overvejelse af mulige interessekonflikter, som kan få
indflydelse på forskningens eller rådgivningens uvildighed.
Det er vigtigt, at projektet forankres institutionelt for at sikre, at ledelsen kan understøtte
den faglige kompetence og for at sikre tydelighed om rammer og vilkår for samarbejdet.
Det er universitetet, der afgør, hvilke forskere, der skal inddrages i projektet under hensyn
til forskningsfaglige kompetencer, tværfaglige behov og den øvrige opgaveportefølje.
Anbefalinger til forskeren
•
Forskeren skal sammen med den relevante ledelse på universitetet og samarbejds-
partneren tage ansvar for, at samarbejdet følger ansvarlig forskningspraksis samt
principperne om forskningsfrihed, uvildighed og armslængde.
Forskeren bør sammen med den relevante ledelse på universitetet tage initiativ til en tidlig
forventningsafstemning med den potentielle samarbejdspartner om, hvordan forskningen
kan bidrage til partnerens spørgsmål og behov.
Forskeren skal sammen med den relevante ledelse og samarbejdspartneren over-
veje potentielle interessekonflikter og etablere mekanismer, som kan understøtte
armslængdeprincippet.
Forskeren skal sammen med den relevante ledelse vurdere, om ønsker og forventninger
til projektet ligger i forlængelse af universitetets formål og faglige ekspertise.
Forskeren skal sammen med den relevante ledelse identificere forskere, som med fordel
kan inddrages i bemandingen på projektet.
Forskeren skal sammen med den relevante ledelse afklare kvalitetssikringsprocedurer
for projektet.
•
•
•
•
•
16
|
Kontakt og afklaring af muligt samarbejde
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0017.png
Anbefalinger til universitetet
•
Universitetsledelsen skal stå værn om principperne for forskningsfrihed, uvildighed og
armslængde, og sikre, at samspillet med eksterne aktører sker i overensstemmelse med
ansvarlig forskningspraksis.
Universitetsledelsen skal sikre åbenhed om vilkår og begrænsninger i det eksterne
samarbejde, samt sikre institutionelle procedurer og processer, der understøtter
forskningsfrihed, uvildighed og armslængde.
Den relevante ledelse bør sammen med forskeren tage initiativ til en tidlig forventnings-
afstemning med samarbejdspartneren om, hvordan forskningen kan bidrage til partnerens
spørgsmål og behov.
Den relevante ledelse skal sammen med de involverede forskere og samarbejdspartneren
overveje potentielle interessekonflikter og etablere mekanismer, som kan sikre
armslængdeprincippet.
Den relevante ledelse skal sammen med de involverede forskere afklare, om ønsker og
forventninger til projektet ligger i forlængelse af universitetets formål og faglige ekspertise.
Den relevante ledelse skal tage stilling til projektets forsknings- eller rådgivningsmæssige
relevans, samt økonomi i projektet.
Den relevante ledelse skal tage ansvar for universitetets bemanding på projektet under
hensyn til faglighed, diversitet, og øvrige institutionelle opgaver.
•
•
•
•
•
•
Anbefalinger til samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal sammen med universitetet og forskeren tage ansvar for, at
samarbejdet følger ansvarlig forskningspraksis samt principperne om forskningsfrihed,
uvildighed og armslængde.
Samarbejdspartneren skal sammen med universitetet og forskeren overveje potentielle
interessekonflikter og etablere mekanismer, som kan understøtte armslængdeprincippet.
Samarbejdspartneren skal være tydelig omkring den opgave, som ønskes løst, og hvordan
samarbejdspartneren forventer at anvende resultatet.
Samarbejdspartneren skal respektere universitetets interne forretningsgange, og at det
er universitetet, som fastlægger universitetets bemanding på projektet.
•
•
•
17
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0018.png
Projektbeskrivelse
En tydelig projektbeskrivelse er afgørende for et godt og transparent forløb og understøtter
troværdighed og reproducerbarhed af de endelige resultater.
Projektbeskrivelsen bør bl.a. omfatte problemformulering; projektledelse, rolle og
ansvarsfordeling; budget og finansiering; tidsplan; inddragelse af samarbejdspartnere og
andre eksterne parter; metode og design; håndtering af data og baggrundsviden; risiko-
og kvalitetsstyring; kommentering og godkendelse; aflevering og afrapportering samt
kommunikation og formidling.
Krav til projektbeskrivelsens indhold kan i varierende grad være fastlagt i projekter, der er
finansieret af nationale eller internationale råd og fonde.
Det skal fremgå tydeligt i projektbeskrivelsen og/eller den efterfølgende skriftlige aftale,
hvordan man ønsker at inddrage samarbejdspartneren samt eventuelle tredjeparter undervejs
i projektet.
Det er altid forskeren, som skal stå inde for valget af videnskabelig metode og design.
Samarbejdspartnere kan dog komme med input og råd vedrørende valg af metode og
design, ligesom der kan være faste protokoller eller standarder, som skal følges for at kunne
gennemføre projektet.
Det kan være nyttigt at udarbejde en fælles plan for risiko- og kvalitetsstyring for projektet.
Her kan man bl.a. komme ind på spørgsmål af forskningsetisk karakter samt håndtering af
potentielle interessekonflikter.
18
|
Projektbeskrivelse
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0019.png
Problemformulering
Problemformuleringen skal både afspejle samarbejdspartnerens faglige behov, forskerens
kompetencer samt de tilgængelige ressourcer. Hvem der har serveretten på formulering af
forsknings- og rådgivningsspørgsmål, afhænger af projekttype, men i sidste ende skal begge
parter kunne stå inde for projektet i sin helhed.
I samfinansieret forskning er der typisk tale om åbne og afsøgende problemformuleringer,
som kommer fra de involverede forskere selv. Parterne afgrænser typisk spørgsmålet i
fællesskab, så projektet har forskningsfaglig interesse for alle involverede parter. Der er
fokus på forskningsprojekter, som flugter med universitetets hovedopgaver og understøtter
universitetets forskning og uddannelse.
I rekvireret forskning laver rekvirenten ofte første bud på forskningsspørgsmål, som afspejler
rekvirentens faglige interesser og behov. Det kan være en fordel at lade forskerne omsætte
de ønskede forskningsspørgsmål til en egnet problemformulering, som ikke lægger
uhensigtsmæssige begrænsninger på forskernes løsningsrum. Forskerne bør dertil have
mulighed for at belyse tilgrænsende problemstillinger, hvis de vurderer, at det er relevant for
problemfeltet.
I forskningsbaseret rådgivning tages udgangspunkt i rekvirentens behov og spørgsmål, og
den fælles afklaring fokuserer på at finde frem til det spørgsmål, som både imødekommer
rekvirentens behov, og som kan besvares fagligt forsvarligt med afsæt i tilgængelig
forskningsbaseret viden.
Bemærk:
I nogle tilfælde kan der være ønske om at justere projektbeskrivelsen undervejs i
projektet. Det kan der være saglige årsager til, men man bør være varsom med at foretage
væsentlige ændringer undervejs i projektet af hensyn til transparens og troværdighed om de
endelige resultater. Hvis der er behov for at ændre i projektet, skal man altid grundigt notere
hvorfor og hvordan projektet er justeret, så det fremstår tydeligt. I nogle tilfælde kan det være
nødvendigt med nye godkendelser fra universitetet eller andre organer.
Anbefalinger rettet mod forskeren
•
•
Forskeren skal stå inde for valg af problemformulering, videnskabelig metode og design.
Forskeren skal sikre tydelighed om eventuel mulighed for at ændre projektet undervejs
i forløbet. Hvis projektformuleringen redefineres, skal ændringer beskrives og forklares
grundigt.
Forskeren skal sikre tydelighed om samarbejdspartnerens rolle undervejs i projektet,
herunder mulighed for at komme med input og kommentere på foreløbige resultater.
•
19
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
•
Forskeren skal sikre tydelighed om eventuel inddragelse af andre eksterne parter
undervejs i projektet.
Forskeren skal informere sin ledelse, hvis den endelige projektbeskrivelse og bemanding
giver anledning til potentielleinteressekonflikter, som kan få indflydelse på forskningens
eller rådgivningens uvildighed.
•
Anbefalinger rettet mod universitetet
•
Universitetsledelsen er ansvarlig for at udarbejde en politik for håndtering af interesse-
konflikter, herunder en beskrivelse af situationer, som udgør interessekonflikter samt
forhold, som omverdenen kan opfatte som potentielle interessekonflikter.
Den relevante ledelse eller støttefunktion skal, afhængig af universitetets politikker på
området, godkende projektbeskrivelsen og tage stilling til mulige partsinteresser og
potentielle interessekonflikter, som kan få indflydelse på forskningens eller rådgivningens
uvildighed.
•
Anbefalinger rettet mod samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal være åben og tydelig om baggrund og formål med det ønskede
projekt samt forventninger til projekt og leveranceform.
Samarbejdspartneren skal understøtte et passende løsningsrum samt forskerens mulighed
for at belyse tilgrænsende problemstillinger af relevans for problemfeltet inden for det
aftalte budget.
Samarbejdspartneren skal respektere forskerens ansvar for at stå inde for valg af
videnskabelig metode og design.
•
•
20
|
Projektbeskrivelse
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0021.png
Kontrakt
Kontrakten skal sikre tydelighed om alle aftaleforhold og væsentlige elementer fra projekt-
beskrivelsen. Kontrakten bør dertil omfatte håndtering og deklarering af interessekonflikter;
håndtering af uenighed og konflikt; databeskyttelse og personhenførbare data; fortrolighed
og offentliggørelse; publicering og kommunikation samt kommercialisering og håndtering af
eventuelle IP-rettigheder. Disse forhold er i vid udstrækning beskrevet i Danske Universiteters
publikation:
Aftaler om forskningssamarbejde – vejen gennem den gode forhandling.
Anbefalinger rettet mod forskeren
•
Forskeren skal kontakte den relevante ledelse med henblik på, at der udarbejdes en
kontrakt, der dækker projektet.
Forskeren skal i overensstemmelse med institutionens interne retningslinjer sørge
for godkendelse og underskrift af relevant ledelse.
Forskeren skal i overensstemmelse med institutionens interne retningslinjer sørge
for journalisering af kontrakt og al tilhørende korrespondance.
•
•
Anbefalinger rettet mod universitetet
•
Universitetsledelsen skal sikre tydelighed om kendskab til og implementering af
procedurer for udarbejdelse af kontrakter.
Universitetsledelsen skal stille støttefunktioner til rådighed, der kan rådgive og bistå
forskeren i denne forbindelse – både rent praktisk i forhold til f.eks. journalisering og
i relation til overholdelse af regler og politikker.
Den relevante ledelse skal sikre tydelighed om deklarering og håndtering af
interessekonflikter.
Den relevante ledelse skal i overensstemmelse med institutionens interne retningslinjer
godkende og underskrive den endelige kontrakt.
•
•
•
21
|
Kontrakt
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0022.png
Anbefalinger rettet mod samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal være indforstået med de særlige forhold ved universiteternes
virke, herunder deres muligheder for indgåelse af samarbejdsaftaler, kontrakter og aftaler
om fortrolighed.
Samarbejdspartneren skal være indforstået med universiteternes forpligtelse til at
offentliggøre forskningsresultater, uanset om resultater og offentliggørelse er i strid med
samarbejdspartnerens interesser.
•
Offentliggørelse og fortrolighed
I samfinansieret forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening skal forsknings-
resultater altid kunne publiceres i henhold til gældende principper for videnskabelig publicering.
I aftaler om samfinansieret forskning kan samarbejdspartnere ikke forhindre eller forsinke
videnskabelig publicering ud over konkrete aftaler om kortvarig udskudt publicering med
henblik på at vurdere og sikre eventuelle immaterielle rettigheder, der måtte være opstået i
projektet. Denne udsættelse bør aldrig overstige seks måneder, og proceduren herfor skal
fremgå af samarbejdskontrakten.
Publikationer og leverancer udarbejdet i forbindelse med forskningsbaseret myndigheds-
betjening bør som udgangspunkt kunne offentliggøres samtidig med oversendelse til
rekvirenten. Det er dog muligt at aftale en stærkt begrænset udsættelse, der kan give
myndigheden mulighed for at forberede sig forud offentliggørelse.
1
Udsættelsen skal være
skriftligt begrundet og må ikke være længere end formålet tilsiger. Hvis rekvirenten i denne
periode gør brug af rapporten offentligt, skal forskeren offentliggøre rapporten med det
samme.
I aftaler om rekvireret forskning kan der i særlige tilfælde aftales fortrolighed om de konkrete
forskningsresultater. Det skal i så fald aftales og begrundes i kontrakten. Man kan ikke aftale
fortrolighed senere i projektet, fordi resultaterne ikke er faldet ud som forventet eller ønsket.
Universitetet er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Det betyder,
at der kun kan pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt
at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private
interesser som nævnt i forvaltningslovens § 27 stk. 1-4.
22
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0023.png
Indsamling af data og udførelse
af projektet
Indsamling, opbevaring og anvendelse af data følger almindelige bestemmelser og
normer for ansvarlig forskningspraksis, herunder den danske kodeks for integritet i
forskning, databeskyttelsesforordningen samt andre regler for datahåndtering. Praksis for
dataindsamling afhænger i høj grad af det enkelte forskningsfelt, og man bør derfor altid
henholde sig til de protokoller, der findes på området.
Helt grundlæggende er det forskeren, som er ansvarlig for indsamling af data og udførelse af
projektet i overensstemmelse med den udarbejdede projektbeskrivelse og aftale. Hvis det i
projektbeskrivelsen og aftalen er fastlagt, at samarbejdspartneren indgår aktivt i projektet, kan
denne tage del i dataindsamling og udførelse af forskningen.
Der skal i sådanne tilfælde sikres fuld transparens om, hvordan samarbejdspartneren bidrager
til dataindsamling og udførelse af projektet, herunder om vedkommende bidrager i et omfang,
som indebærer medforfatterskab. Hvis samarbejdspartneren er medforfatter, skal denne have
mulighed for at godkende den endelige publikation eller leverance.
Samarbejdspartnere kan bidrage med relevante data, som de måtte være i besiddelse af
eller have kendskab til. Forskeren skal dog sikre klarhed om oprindelse og kvalitet af data,
der inddrages i projektet i forhold til den fastlagte problemformulering og projektbeskrivelse.
Det indebærer også, at forskeren skal have fuldstændig indsigt i data, som tilvejebringes eller
indehaves af samarbejdspartneren, såfremt disse data skal benyttes i projektet. Fortrolige
data kan inddrages, men man bør i disse tilfælde være opmærksom på, hvordan man kan
imødegå udfordringen med, at data ikke kan kvalificeres og efterprøves frit af andre forskere.
Anbefalinger rettet mod forskeren
•
Forskeren skal sikre fuld transparens om, hvordan samarbejdspartneren har bidraget til
dataindsamling og udførelse af projektet.
Forskeren skal i henhold til den nationale kodeks for integritet i forskning og Danske
Universiteters principper for god forskningskommunikation sikre tydelighed om
forfatterskab samt angive, hvilke afsnit samarbejdspartneren har bidraget til.
•
23
|
Indsamling af data og udførelse af projektet
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0024.png
Anbefalinger rettet mod universitetet
•
Universitetet skal stille dataarkiver til rådighed for forskeren, i hvilke data kan opbevares i
henhold til de regler og politikker, der gælder for forskningsdata på nationalt og europæisk
plan.
Universitetet skal sikre udarbejdelse og kendskab til de nødvendige regler vedr.
databehandling.
Universitetet skal stille støttefunktioner til rådighed for forskeren, der kan rådgive om og
bistå forskeren med dataarbejdet – både rent praktisk og i relation til overholdelse af
regler og politikker.
Universitetet skal sikre kendskab til forfatterskabsregler i henhold til den nationale kodeks
for integritet i forskning.
•
•
•
Anbefalinger rettet mod samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal give forskeren indsigt i data, som skal inddrages og benyttes i
projektet, herunder de tilhørende frembringelsesmetoder og protokoller.
Samarbejdspartneren bør bidrage til at sikre de juridiske rammer og nødvendige tilladelser
for anvendelse og videregivelse af data.
•
24
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0025.png
Inddragelse af samarbejdspartnere
og interessenter
Det kan være relevant at inddrage samarbejdspartnere og andre eksterne parter undervejs i
projektet for at belyse og kvalificere problemstillinger og analyser, og inddrage alle relevante
data og perspektiver.
Det er dog afgørende, at der sikres transparens om processen. Derfor skal man allerede
i projektbeskrivelsen og/eller kontrakten sikre tydelighed om, hvem der eventuelt skal
inddrages undervejs i projektet og med hvilket formål. Det gælder bl.a. studerende, som har
en særlig juridisk status i denne sammenhæng.
Hvis det er aftalt i kontrakten, kan samarbejdspartneren og andre interessenter få mulighed
for at kommentere et udkast til rapport eller publikation. Det er op til forskeren at beslutte,
hvilke kommentarer, som giver anledning til justering i det foreløbige eller endelige arbejde.
Dette er helt centralt i forhold til principperne om forskningsfrihed, uvildighed og armslængde.
Det skal derfor også være tydeligt for parterne såvel som for udenforstående, hvordan
samarbejdspartnere og eksterne interessenter er blevet inddraget undervejs i projektet, og
hvilken betydning deres inddragelse har haft i forhold til arbejdet og de endelige resultater.
Det understøttes først og fremmest gennem løbende journalisering af korrespondance, men
kan også understøttes ved at bruge selvstændige kommenteringsdokumenter, der fremmer
transparens omkring input og eventuelle ændringer.
Anbefalinger rettet mod forskeren
•
Forskeren skal beslutte håndtering af kommentarer og er ansvarlig for, at inddragelse og
kommentering ikke kompromitterer forskningens og rådgivningens integritet og uvildighed.
Forskeren skal sikre transparens om, hvordan eksterne parter – både samarbejdspartnere
og andre interessenter – er blevet inddraget i arbejdet og dokumentere, hvordan deres
input er indarbejdet og reflekteret i den endelige rapport eller publikation.
•
25
|
Inddragelse af samarbejdspartnere og interessenter
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0026.png
Anbefalinger rettet mod universitetet
•
Universitetsledelsen skal understøtte fokus på transparens og klare aftaler om eksterne
parters inddragelse i projektet ved etablering af institutionelle politikker og retningslinjer
samt relevant administrativ og juridisk støtte.
Den relevante ledelse skal stå værn om forskerens ret til og ansvar for at vurdere, hvilke
kommentarer, der bør reflekteres i projektet, og hvad der ikke skal medtages ud fra en
vurdering af faglige og saglige hensyn.
•
Anbefalinger rettet mod samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal respektere grænserne for kommentering og forskerens ret
til at vurdere, hvilke kommentarer, der bør reflekteres i projektet, og hvad der ikke skal
medtages som følge af faglige og saglige hensyn.
26
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0027.png
Kvalitetssikring
Kvalitet er centralt hele vejen igennem forløbet – fra den indledende kontakt til det afsluttede
projekt. Det indebærer kvalitetsledelse undervejs i projektet samt kvalitetssikring af det
forskningsfaglige belæg i alle projektets dele, resultater og leverancer. Forskningen skal altid
leve op til gængse kvalitetsstandarder, og forskeren skal som udgangspunkt søge ekstern
fagfællebedømmelse i henhold til ansvarlig forskningspraksis inden for det pågældende
område.
Resultaterne skal fremlægges uden hensyn til politiske eller økonomiske interesser hos
samarbejdspartneren eller andre interessenter. Her er det hensigtsmæssigt at belyse
omfanget af videnskabelig konsensus på området samt den videnskabelige usikkerhed, der
kan influere på tolkning af data, resultater og konklusioner. Forskeren kan med fordel inddrage
supplerende faglig viden fra andre forskere, perspektivere ift. modstridende forskning samt
inkludere mindretalsudtalelser, hvor involverede forskere kan udtrykke faglig uenighed med de
fremførte konklusioner.
I visse tilfælde er det ikke muligt at søge kvalitetssikring gennem publicering i fagfælle-
bedømte tidsskrifter. Det kan fx være i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning, hvor
leverancen ikke egner sig til videnskabelig publicering. Der kan også være tilfælde, hvor
myndigheder har et uopsætteligt behov for rådgivning, hvor forskeren skal levere et svar inden
for meget kort tid.
I de tilfælde må forskeren finde andre former for kvalitetssikring – fx ekstern eller intern fag-
fællebedømmelse ved forskere, som ikke har været involveret i projektet. Det bør altid fremgå
klart af rådgivningen, hvilke vilkår der har været gældende for frembringelsen, herunder de
begrænsninger, som dette kan have for rådgivningens samlede kvalitet.
Anbefalinger rettet mod forskeren
•
Forskeren har ansvar for at kvalitetssikre leverancer inden aflevering til samarbejds-
partneren samt beskrive vilkår og forhold, som sætter begrænsninger på rådgivnings-
produktets samlede kvalitet.
27
|
Kvalitetssikring
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0028.png
•
Forskeren har ansvar for, at den endelige leverance eller publikation udelukkende er
baseret på et videnskabeligt grundlag uden hensyn til mulige politiske eller økonomiske
interesser hos samarbejdspartneren eller andre interessenter.
Forskeren skal være tydelig om videnskabelig usikkerhed ved tolkning af resultater og
graden af videnskabelig konsensus på området, og kan med fordel inddrage supplerende
faglig viden.
•
Anbefalinger rettet mod universitetet
•
Universitetsledelsen kan med fordel etablere og understøtte passende kvalitetsledelses-
og kvalitetssikringssystemer for alle forskningsbaserede produkter, herunder leverancer
som ikke kan afprøves ved konventionel fagfællebedømmelse.
Den relevante ledelse skal påse, at eventuel intern fagfællebedømmelse foretages af
forskere med relevante faglige kompetencer og uden forudgående involvering i projektet.
•
Anbefalinger rettet mod samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal understøtte kvalitet i egen bestilling og deltagelse i projekter
og leverancer.
Samarbejdspartneren skal understøtte og respektere forskerens ansvar for kvalitetssikring.
Samarbejdspartneren skal anerkende den videnskabelige usikkerhed og inddrage denne
loyalt i kommunikation af resultaterne.
•
•
28
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0029.png
Publicering og formidling
Centrale ansvarsområder vedrørende publicering og formidling fremgår af den danske
kodeks for integritet i forskning, hvor det blandt andet fremhæves, at forskningsresultater bør
publiceres på en ærlig, gennemsigtig og præcis måde.
Emnet er dertil behandlet i Danske Universiteters principper for god forskningskommu-
nikation, som fremhæver syv pejlemærker for arbejdet med forskningskommunikation (bilag 2).
Disse pejlemærker er også gældende for publicering og formidling i forbindelse med
forskningsbaseret samarbejde og rådgivning med eksterne parter.
Det er væsentligt, at det i den endelige publikation eller leverance fremgår, hvilke forskere,
som har bidraget til arbejdet. Ligeledes skal man sikre tydelighed om finansiering, potentielle
interessekonflikter, forfatterskab, kvalitetssikring samt samarbejdspartnere og interessenters
bidrag til og rolle i forskningen. Dette bør ligeledes tilstræbes i eventuelt pressemateriale eller
anden kommunikation.
Det kan hænde, at andre parter udlægger forskningens eller rådgivningens resultater
eller konklusioner unøjagtigt i den offentlige debat – fx ved at fokusere på en delmængde
af det samlede resultat. Jf. første punkt i Danske Universiteters syv pejlemærker for god
forskningskommunikation, bør forskeren i den forbindelse fremme en retvisende forståelse af
de faktuelle forhold både i resultaterne og forskningen bag.
Omverdenen kan ofte se universitetet som én samlet aktør, men internt på det enkelte
universitet kan der være mange modstridende meninger og perspektiver på et givent
spørgsmål. Det kan derfor forekomme, at forskerens fagfæller opponerer mod publicerede
forskningsresultater eller stiller kritiske spørgsmål, ligesom de involverede forskere senere kan
revidere deres position under indtryk af ny viden eller nye forhold.
Anbefalinger rettet mod forskeren
•
Forskeren skal deklarere alle forhold, der kan indeholde potentielle interessekonflikter i
forhold til forskningsresultatet.
29
|
Publicering og formidling
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0030.png
•
Forskeren skal sikre sig, at eventuelle eksterne bidrag er tydeligt og tidligt deklareret i den
endelige publikation eller rapport. Det omfatter både økonomiske bidrag og andre former
for involvering.
Forskeren bør understøtte en retvisende forståelse af de faktuelle forhold, såfremt
resultater eller leverancer fremstår upræcise i den offentlige debat.
•
Anbefalinger rettet mod universitetet
•
Universitetsledelsen skal stå værn om forskningens troværdighed og uvildighed i
udarbejdelsen af institutionens pressemateriale og i den offentlige debat.
Universitetsledelsen skal understøtte åben tilgængelighed af rapporter, artikler og andre
former for leverancer, samt bidrage aktivt til, at Danske Universiteters principper for god
forskningsformidling efterleves.
•
Anbefalinger rettet mod samarbejdspartneren
•
Samarbejdspartneren skal stå værn om forskningens troværdighed og uvildighed og
således anvende og kommunikere resultater og rådgivning i overensstemmelse med den
forskningsfaglige fremstilling.
Samarbejdspartneren skal respektere universiteternes forskningsfaglige pluralisme,
herunder andre forskeres frihed til at opponere mod publicerede forskningsresultater.
•
30
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0031.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0032.png
Institutionel understøttelse
af god praksis i det
eksterne samarbejde
Disse principper og anbefalinger skaber grundlag for en fælles forståelse for god praksis
i det eksterne samarbejde, men opnår først gennemslagskraft, når forskere, ledelse og
samarbejdspartnere omsætter dem til praksis i den konkrete rammesætning af samarbejdet
om forskning og forskningsbaseret rådgivning.
Dokumentet kan med fordel danne grundlag for udvikling af institutionelle eller fagspecifikke
politikker, procedurer eller håndbøger for det eksterne samarbejde, hvor der er behov
for yderligere anbefalinger specifikt målrettet bestemte former for samarbejde eller
problemstillinger.
De skal suppleres med et løbende arbejde på institutionerne i forhold til at understøtte
forskere og samarbejdspartneres kendskab til og opmærksomhed om god praksis i det
eksterne samarbejde.
Universitetsledelsen har i den sammenhæng et institutionelt ansvar for at etablere og
udbrede normer, der understøtter god praksis i det eksterne samarbejde. Nyttige initiativer
og værktøjer i den forbindelse kan blandt andet være:
•
•
•
•
•
On-boarding forløb for nye medarbejdere
Peer Learning/sidemandsoplæring
Tilbagevendende uddannelsesforløb for både yngre og mere erfarne forskere
Årlige workshops på tværs af universitetet
Etablering af særlige kvalitetssikringssystemer og kvalitetsledelsessystemer, som
systematisk kvalitetssikrer fx kvaliteten af et rådgivningsprojekt samt processen med
løsningen af projektet.
Etablering af rådgivningsfunktioner, som fortroligt kan rådgive forskere om ansvarlig
forskningspraksis og forskningsfrihed
Institutionstilpassede modelaftaler og kontraktskabeloner, som letter aftaleindgåelsen
både for forskere og samarbejdspartnere.
•
•
32
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0033.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0034.png
Begrebsliste
Andre eksterne parter
Begrebet dækker over tredjepart, som ikke er en del af samarbejdet. Det kan fx være
interessenter, som skal høres, eller andre faglige kompetencer, som skal inddrages.
Ansvarlighed
Jf. den danske kodeks for integritet i forskning skal alle involverede parter kunne holdes
ansvarlige for den udførte forskning for at sikre pålidelig forskning (eller rådgivning).
Armslængde
Armslængde kan defineres som en klar og entydig afgrænsning af, hvilke opgaver, der
påhviler hver part i et samarbejde. Armslængde foreligger, når hver part overlades det fulde
ansvar for at udføre sine opgaver.
Data
Ved data forstås alt systematisk indsamlet materiale til forskningsformål inklusiv elektroniske
data fra fx registre, spørgeskemaer eller interviews, noter, tekster, litteratur, billeder, humant
biologisk materiale, som fx blod eller væv, eller materiale fra dyr, herunder biobanker.
Eksternt samarbejde
Begrebet dækker i dette papir over forpligtende forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
med juridiske enheder uden for universitetet. Undtaget er universiteternes forsknings-
samarbejde med andre danske eller internationale forskningsinstitutioner. Samarbejdet vil ofte
indebære dedikerede ressourcer og (hel eller delvis) ekstern finansiering af aktiviteter.
Forskeren
Forskeren henviser til den eller de involverede universitetsforskere i projektet. Der kan også
være forskere hos samarbejdsparten, men forskeren vil i denne sammenhæng altid referere
til den eller de universitetsforskere, som er ansvarlige for projektet, enten som principal
investigator, projektleder, projektstyregruppe eller tilsvarende.
Forskning
Ved forskning forstås primært skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik
på at frembringe ny viden.
34
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for en række forsknings-,
rådgivnings-, beredskabs- og monitoreringsydelser, som universitetet udfører for offentlige
myndigheder.
Forskningsbaseret rådgivning
Forskningsbaseret rådgivning omfatter primært anvendelsen af eksisterende forsknings-
baseret viden til at besvare en rekvirents spørgsmål, ofte med det formål at understøtte
evidensbaseret beslutningstagning.
Forskningsfrihed
Friheden til frit at definere forskningsmæssige problemstillinger, vælge og udvikle teorier,
indsamle empiriske data og anvende relevante metoder samt fremlægge hypoteser, resultater
og ræsonnementer offentligt.
Habilitet
Forskere skal kunne gennemføre forskning og formidle forskningsresultater og viden
til offentligheden på et neutralt og vederhæftigt grundlag. Egne og andres personlige,
økonomiske eller faglige interesser må ikke påvirke forskningen.
Interessekonflikter
Interessekonflikter er situationer, hvor personlige eller økonomiske interesser, familiære
relationer eller tilknytning til andre virksomheder og organisationer kan kompromittere eller
påvirke den videnskabelige vurdering
Interessenter
Interessenter dækker over aktører, som ikke er direkte involveret i forsknings- eller
rådgivningsprojektet, men som har en væsentlig interesse heri.
Leverance/produkt
En leverance eller et produkt i projektet, eksempelvis rapporter eller andre publikationer.
Det kan også omfatte udarbejdelsen af patenter, databaser, manualer eller lignende.
Projekt
Projekt anvendes her som en samlebetegnelse for et forsknings- eller rådgivningsforløb
med en eller flere eksterne parter. Det kan både omfatte samfinansierede forsknings-
projekter, projekter inden for rekvireret forskning eller rådgivning samt projekter inden for
forskningsbaseret myndighedsbetjening. Ikke alle former for projekter vil være udformet som
et afgrænset og enkeltstående forløb.
Rekvireret forskning
Rekvireret forskning er en samarbejdskategori for det forskningsbaserede samarbejde.
Rekvireret forskning kan omfatte kontraktforskning, udviklingsopgaver og forskningsbaseret
rådgivning uden central forskningsmæssig interesse for universitetet.
35
|
Begrebsliste
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Samfinansieret forskning
Samfinansieret forskning er et samarbejde mellem universitetet og mindst en anden ekstern
part. Parterne definerer i fællesskab samarbejdsprojektets omfang og bidrager begge til dets
gennemførelse.
Samarbejdspartneren
Samarbejdspartneren er en samlebetegnelse for samarbejdspartnere og rekvirenter. Det
vil sige de eksterne parter, som har direkte del i projektet og helt eller delvist finansierer
projektaktiviteter. Det kan bl.a. være offentlige myndigheder, private virksomheder,
interesseorganisationer, private forskningsinstitutioner mv.
Transparens
Jf. den danske kodeks for integritet i forskning skal alle faser i et forsknings- eller
rådgivningsprojekt være omfattet af gennemsigtighed for at fremme troværdigheden af
videnskabelige ræsonnementer og sikre, at akademiske overvejelser stemmer overens med
praksis inden for det relevante forskningsområde.
Universitetet
Universitetet henviser til den øverste universitetsledelse eller den relevante faglige ledelse på
universitetet. Nogle anbefalinger vil konkret være målrettet den øverste universitetsledelse
(rektor, prorektor og eventuelt dekaner), mens andre vil være målrettet den nærmeste ledelse
(fx institutleder eller centerleder).
Uvildighed
Universitetet og universitetets forskere skal være uafhængige af interesser, der kan påvirke
forskernes valg af metode, præsentation af resultater og konklusioner.
Ærlighed
Jf. den danske kodeks for integritet i forskning skal forskerne være ærlige, når de rapporterer
målsætninger, metoder, data, analyser, resultater, konklusioner osv.
36
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0037.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0038.png
Litteraturhenvisninger
Publikationer
Academic freedom and university autonomy.
Parliamentary Assembly of the Council
of Europe (2006)
Aftaler om forskningssamarbejde – vejen gennem den gode forhandling.
Danske Universiteter (2015)
Betænkning om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark (kapitel 15).
Afgivet af Ytringsfrihedskommissionen (2020)
Bonn Declaration on Freedom of Scientific Research.
Adopted at the Ministerial Conference
on the European Research Area on 20 October 2020 in Bonn (2020)
Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.
Danske Universiteter (2019)
De europæiske universiteters Magna Charta
(1988)
Den danske kodeks for integritet i forskning.
Uddannelses- og forskningsministeriet (2014)
Den gode bestilling af forskningsbaseret myndighedsrådgivning.
Miljø- og Fødevareudvalget
L68 endeligt svar på spørgsmål 62 (2015-16)
Guidance on Uncertainty Analysis in Scientific Assessments.
EFSA Scientific Committee
(2018)
Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening.
Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Miljøministeriet, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011)
Recommendations for the Conduct, Reporting, Editing, and Publication of Scholarly Work in
Medical Journals (Vancouver recommendations).
International Committee of Medical Journal
Editors (updated 2019)
38
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Recommendation concerning the Status of Higher-education Teaching Personnel.
Adopted
by The General Conference of the United Nations Educational, Scientific and Cultural
Organization (UNESCO), meeting in Paris on 11 November 1997, at its 29
th
session.
Retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet (2011)
Scientific Advice – to European Policy in a Complex World.
European Commission,
Group of Chief Scientific Advisors – Scientific Opinion No. 7, Sep. 2019 (2019)
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Justitsministeriet (2016)
Rammeaftaler
Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening – Rammeaftale indgået
mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret
myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser
2020-2023
Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening – Rammeaftale indgået mellem
Miljø- og Fødevareministeriet og Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret
myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser
2020-2023
Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening – Rammeaftale indgået
mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret
myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser
2018-2021
Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening – Rammeaftale mellem
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret
myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for 2020-2021
Organisationer
European Commission – Scientific Advice Mechanism
European Food and Safety Authority
European Research Council
European Science Foundation
International Network for Government Science Advice
OECD Global Science Forum
39
|
Litteraturhenvisninger
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0040.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Bilag 1
Medlemssammensætning
i udvalget
Disse principper og anbefalinger er udarbejdet af et udvalg, der blev nedsat i 2020 af Danske
Universiteter i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udvalget bestod
af repræsentanter fra alle otte universiteter samt en repræsentant fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Medlemmer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Rektor Henrik C. Wegener, KU (formand)
Prodekan Erik Bisgaard Madsen, KU
Prodekan Kurt Nielsen, AU
Dekan Jens Ringsmose, SDU
Prorektor Peter Kjær, RUC
Prodekan Thorkild Ærø, AAU
Prorektor Rasmus Larsen, DTU
Professor Svend Erik Hougaard Jensen, CBS
Lektor Gitte Bang Stald, ITU
Direktør Hans Müller Pedersen, UFM
Som en del af arbejdet med dokumentet blev der afholdt et onlinemøde i oktober 2020,
hvor 120 deltagere fra universiteter, erhvervsliv og myndigheder samt andre interessenter
i sektoren fik mulighed for at drøfte og kommentere et første udkast til principper og
anbefalinger.
Efterfølgende blev der gennemført en høring hos universiteter, virksomheder, myndigheder
og andre interessenter inden endelig afslutning af arbejdet og godkendelse i Rektorkollegiet
d. 8. december 2020
.
41
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0042.png
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Bilag 2
Danske Universiteters principper
for god forskningskommunikation
1)
Korrekthed.
Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give
målgruppen en retvisende forståelse af de relevante faktuelle forhold både i resultaterne
og forskningen bag.
Relevans.
Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der må antages
at være relevante for modtagerens forståelse af forskningens resultater. Relevant
information om fx resultaternes betydning, proportioner og generelle kontekst er med
til at tegne det fulde billede af forskningen, og hvilken betydning den har, og bør
inkluderes i størst mulig udstrækning. Der bør så vidt muligt henvises til bagvedliggende
forskningspublikationer, samt, hvor det er relevant, til anden forskning.
Usikkerhed.
Forskningskommunikation bør tydeliggøre, hvilke metoder og antagelser
forskningsresultater og vurderinger er baseret på og de usikkerheder, der knytter sig
hertil. Videnskabelige resultater er altid behæftet med varierende grader af usikkerhed,
som er knyttet til de anvendte metoder, forskningsdesign, data eller teoretiske
baggrundsantagelser m.m. Det bør gøres klart, hvad disse usikkerheder indebærer for et
forskningsresultat eller andet, der kommunikeres.
Videnskabelig status.
Forskningskommunikation bør forklare den pågældende
forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning
i det videnskabelige miljø, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er
der tale om foreløbige resultater, eller er de publicerede i videnskabelige kanaler, og
hvilken status har disse kanaler?
Ophav.
Forskningskommunikation bør gøre det klart, hvem der er ophav til den viden,
der kommunikeres. Ofte kommunikerer forskere viden, som stammer fra andre dele af
forskningsfællesskabet – det vil sige viden, de ikke selv har produceret. Det er en vigtig
del af forskningskommunikation at videregive denne viden til samfundet, men ophav bør
fremgå af kommunikationen, som den også gør det i forskningen.
Perspektiv.
Forskere har både ret og pligt til at engagere sig i samfundsdebatten
med perspektiver af etisk, politisk eller videnskabelig art. Der bør det være tydeligt,
om et perspektiv falder inden for forskerens eget ekspertiseområde, er baseret på
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
43
|
Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
forskerens generelle viden om et bredere felt, eller om den f.eks. er baseret på en
viden eller holdning forskeren har, men som er ikke er relateret til vedkommendes
forskningsområde.
(7)
Interessekonflikter.
Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe
interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan være, men er
ikke begrænset til, forhold omkring finansieringen af forskningen, patentansøgninger,
royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet m.m.
44
|
Bilag 2 · Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
Principper og anbefalinger
for forskningsbaseret
samarbejde og rådgivning
© Danske Universiteter 2021
ISBN: 978-87-90470-64-7
Redaktion: Inie Nør Madsen
Grafisk design: Peter Waldorph
Tryk: STEP Print Power
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 København K
dkuni.dk
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 50: Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning
2334170_0046.png
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 København K
dkuni.dk