Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2326007_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
28. januar 2020
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 26. januar 2021 vedr.
Brexit.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/5
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 45: Talepapir fra det åbne samråd tirsdag den 26. januar 2021 vedr. brexit, jf. UFU alm. del - samrådspm. C, fra uddannelses- og forskningsministeren
2326007_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren redegøre for, hvad Brexit betyder for dansk uddannelses- og
forskningspolitik?
Svar
Tak for det
og jeg kan lægge ud med at bekræfte til fulde spørgerens antagelse
om, at vi enige i ærgrelsen. Den deler vi på tværs af politiske skel
i hvert fald her
mellem spørgeren og jeg. Jeg havde hellere set Storbritannien inde i EU i det
fællesskab, end det scenarie vi ser ind i nu.
Som igennem de seneste 4 år har været dramatisk og meget uforudsigeligt.
Jeg vil indledningsvis bruge lidt tid på at gennemgå indholdet af aftalen med
Storbritannien på uddannelses og forskningsområdet.
Europa-Kommissionen og den britiske regering blev juleaftensdag enige om en
aftale om det fremtidige forhold. EU-medlemsstaternes regeringer og det britiske
parlament har efterfølgende godkendt aftalen. Europa-Parlamentet skal godkende
aftalen i den nærmeste fremtid. Aftalen er trådt midlertidigt i kraft den 1. januar
2021.
Begge parter har måttet bøje sig
efter forhandlinger frem og til bage - men alt i
alt er det Storbritannien, der har måttet strække sig længst.
På uddannelses- og forskningsområdet er der opnået enighed om en rammeaftale
for britisk deltagelse i Horisont Europa og dele af rumprogrammet.
Der er også indgået en separat aftale om nukleart forsknings- og
innovationssamarbejde under Euratom og grundforskningsprojektet om
fusionsenergi ITER.
Storbritannien har desværre ikke ønsket, som spørgeren også siger, at deltage i
Erasmus+, som derfor ikke er en del af aftalen.
Endelig indeholder aftalen en spinkel ramme for gensidig anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Aftalen betyder, at Storbritannien forventes at blive associeret med Horisont
Europa, når programmet er endeligt vedtaget.
En associeringsaftale betyder, at forskere og virksomheder fra Storbritannien vil
kunne deltage i projekter på lige fod med parter fra andre associerede lande og
EU-medlemsstater. De vil desuden kunne lede forskningskonsortierne.
Det er rigtig gode nyheder for Danmark. Rigtig gode nyheder for Danmark.
Storbritannien er det land, danske forskere og virksomheder samarbejder
næstmest med efter Tyskland.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/5
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 45: Talepapir fra det åbne samråd tirsdag den 26. januar 2021 vedr. brexit, jf. UFU alm. del - samrådspm. C, fra uddannelses- og forskningsministeren
2326007_0003.png
Storbritannien kan som udgangspunkt deltage i alle dele af samarbejdet med
undtagelse af den del af Det Europæiske Innovationsråd, hvor støtten gives i
anden form end almindelige bevillinger, typisk som lån og/eller investering i
ejerandele.
Det britiske bidrag vil være baseret på en klassisk BNP-tilgang. Der er for Horisont
Europa aftalt en mekanisme for opjustering af Storbritanniens bidrag, hvis det
britiske hjemtag skulle blive højere end det BNP-beregnede britiske bidrag.
Storbritannien deltager også i ERIC
som står for Konsortiet for en Europæisk
Forskningsinfrastruktur. Det er en særlig juridisk konstruktion, som fremmer
etablering og drift af forskningsinfrastrukturer i Europa. Her deltager UK.
Der er ligeledes indgået en aftale om det nukleare forskningsprogram Euratom,
som gør, at britiske forskningsinstitutioner og virksomheder kan deltage i nukleare
forsknings- og innovationsprojekter som hidtil. Denne aftale omfatter også ITER-
samarbejdet, som er et kæmpestort grundforskningsprojekt om udvikling af
fusionsenergi som bæredygtig energikilde.
Storbritannien vil deltage delvist
i EU’s rumprogram. Storbritannien
vil deltage i
jordobservationssystemet Copernicus og vil få adgang til tjenester og produkter
som andre deltagende lande. UK kan som tredjeland ikke deltage i SST, som står
for overvågning og sporing af objekter i rummet. Men det er specificeret i aftalen,
at britiske aktører vil have adgang til de offentligt tilgængelige tjenester under
SST.
Storbritannien kommer ikke til at deltage i satellitnavigationssystemet Galileo. Det
betyder bl.a., at Storbritanniens jordbaserede sensorer og satellitter ikke længere
vil indgå i
EU’s
netværk og dermed ikke vil bidrage med data til tjenesterne.
Storbritannien kan heller ikke deltage i videnskabelige eller tekniske grupper under
programmet.
Og så til uddannelsesdelen og Erasmus+. Som jeg nævnte indledningsvist,
omfatter aftalen desværre ikke Erasmus+. Det er rigtig ærgerligt, da Storbritannien
er en populær destination for danske elever, studerende og undervisere, der vil på
Erasmus-ophold.
Udgangspunktet er, at Storbritannien ikke deltager. Dog vil der i begrænset
omfang være mulighed for britisk deltagelse i visse Erasmus+ aktiviteter.
I det nye Erasmus+ program vil der som noget nyt blive mulighed for, at
institutioner inden for det videregående område og på
erhvervsuddannelsesområdet kan anvende op til 20 pct. af tilskuddet til
international mobilitet
altså mobilitet uden for EU
herunder til Storbritannien.
Det er blandt andet noget, Danmark har lagt vægt på i forhandlingerne om
Erasmus+-programmet.
Derudover vil partnere fra Storbritannien kunne deltage i såkaldte
samarbejdsprojekter som tredjeland. Det betyder, at de
som institutioner fra
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/5
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 45: Talepapir fra det åbne samråd tirsdag den 26. januar 2021 vedr. brexit, jf. UFU alm. del - samrådspm. C, fra uddannelses- og forskningsministeren
2326007_0004.png
andre ikke-associerede tredjelande
kan indgå i et konsortium ledet af en
institution i et Erasmus+-programland og modtage en del af EU-tilskuddet.
For initiativet om Europæiske Universiteter under Erasmus+ kan britiske
universiteter stadig godt være med som partnere, men de kan ikke ansøge om
EU-midler. Danske uddannelsesinstitutioner kan også indgå bilaterale
samarbejdsaftaler med britiske institutioner, ligesom man i dag har med fx USA og
en lang række andre lande uden for Erasmus+.
Nordirland vil stadig deltage i Erasmus+-programmet, da den irske regering har
valgt at finansiere Erasmus+-tilskud til nordirske studerende.
Storbritannien har løftet sløret for, at de vil opbygge deres eget mobilitetsprogram,
som kommer til at hedde The Allan Turing Scheme. De britiske myndigheder har
tilkendegivet, at britiske elever og studerende vil kunne udveksles til andre lande i
hele verden fra september 2021.
Der er dog kun tale om et udgående program, så Danmark vil selv skulle betale,
hvis vi vil sende danske elever og studerende til Storbritannien.
Der foreligger ikke mange detaljer om programmet endnu, men ministeriet vil
indgå i dialog med de britiske myndigheder, så vi bedst muligt kan forberede de
danske institutioner på det nye britiske program.
Studerende fra Danmark, der på egen hånd vil tage en hel uddannelse i
Storbritannien, vil fremover skulle betale fuld takst frem for britisk takst. På nogle
britiske uddannelsesinstitutioner udgør dette en relativt stor økonomisk forskel og
vil dermed
alt andet lige
begrænse danske unges mulighed for at tage en hel
uddannelse i Storbritannien.
Til sidst lidt om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der er indgået
en spinkel ramme for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,
som udelukkende vedrører de personer, der allerede har fået anerkendt deres
kvalifikationer inden udgangen af overgangsperioden.
Det betyder f.eks. at danske sygeplejersker ikke længere har ret til automatisk
anerkendelse og ophold i Storbritannien, men skal igennem en længere
ansøgnings- og godkendelsesprocedure hos de britiske myndigheder.
Aftalen indeholder også en ramme for, hvordan EU og Storbritannien på sigt kan
forhandle fagspecifikke aftaler på plads om gensidig anerkendelse af
kvalifikationer, sådan som det f.eks. også indgår i EU’s aftale med Canada.
Herudover sikrer udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, at danskere og
andre EU-borgere, som var bosiddende i Storbritannien inden 31. december 2020
og tidligere har opnået anerkendelse af deres kvalifikationer, ikke påvirkes af
Brexit hvad angår deres tilladelse til at udøve deres erhverv i Storbritannien.
Det samme gælder for britiske statsborgere, som gjorde ophold i EU-land.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/5
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 45: Talepapir fra det åbne samråd tirsdag den 26. januar 2021 vedr. brexit, jf. UFU alm. del - samrådspm. C, fra uddannelses- og forskningsministeren
2326007_0005.png
Det er på en træls baggrund. Regeringen mener, at aftalen mellem EU og
Storbritannien samlet set er et rimeligt kompromis. Aftalen skaber rammerne for et
samarbejde, der er så tæt som muligt i lyset af Brexit og det stærke britiske ønske
om selvbestemmelse, og på den anden side ikke giver Storbritannien urimelige
fordele, som på sigt kan skadedanske interesser.
Det er en klar fordel for Danmark, at aftalen skaber rammen for fortsat samarbejde
på forsknings- og innovationsområdet, hvor Storbritannien er en helt central
samarbejdspartner. Nogle af de bedste forskningsmiljøer findes i Storbritannien,
og det ville have været et tab, hvis vi ikke kunne samarbejde med de britiske
partnere i europæiske forskningsprojekter.
Samtidig har man med aftalen skabt sikkerhed for Storbritanniens finansielle
ansvar. Det er positivt med en mekanisme, der kan opjustere Storbritanniens
bidrag, så dette reflekterer hjemtagets størrelse. Det har været meget centralt for
os, hvis de overstiger deres BNP-andel, så stiger deres bidrag til EU.
Jeg havde meget gerne set fortsat britisk deltagelse i Erasmus+, og jeg synes, det
er ærgerligt, at Storbritannien ikke har ønsket at være med. Men jeg må sige, at
forskningsområdet
alt andet lige
har været en vigtigere dansk prioritet.
Nu skal der gøres en indsats, så danske elever, studerende og undervisere får
øjnene op for de mange andre spændende steder i Europa. Og så skal vi se på,
hvordan vi fremadrettet kan samarbejde med briterne på uddannelsesområdet.
Det afhænger naturligvis også af, hvordan deres fremtidige nationale
mobilitetsprogram vil blive skruet sammen.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/5