UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond (Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden, justering af bestyrelsens kompetencer, etablering af datagrundlag og remonstrationsordning m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond

(Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse

af særlige virkemidler til fonden, justering af bestyrelsens kompetencer,

etablering af datagrundlag og remonstrationsordning m.v.)

§1

I lov om Danmarks Innovationsfond, jf. lov nr. 306 af 29. marts 2014, som

ændret ved § 38 i lov nr. 384 af 26. april 2017 og § 30 i lov nr. 1518 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 5,

ophæves.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til forsk-

ning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af

forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til

gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Stk. 2.

Fonden skal særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede

samfundsudfordringer, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervs-

livet.

Stk. 3.

Fonden skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsat-

sen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.«

§ 3, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond (Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden, justering af bestyrelsens kompetencer, etablering af datagrundlag og remonstrationsordning m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

»Stk. 1.

Fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og

innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvik-

ling og innovation, som både på kort og lang sigt samlet bidrager til at øge

1) andelen af innovative virksomheder,

2) andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling

3) andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Stk. 2.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte

1) koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder sam-

arbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninsti-

tutioner og virksomheder,

2) udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det private

erhvervsliv og den offentlige sektor,

3) opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder ta-

lentudvikling,

4) dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, teknologiud-

vikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på de

politisk prioriterede samfundsudfordringer og danske forsknings- og inno-

vationsmiljøers kompetencer og interesser og

5) videnbaseret iværksætteri samt modning af lovende forskningsresultater

og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kom-

mercialisering af viden.«

§ 3, stk. 3, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

§ 3

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med

de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.«

§ 4

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Fonden fastlægger strategiske virkemidler, der kan løfte forsk-

nings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings- eller teknologi-

områder.

Stk. 3.

Fonden giver tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for

politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de

årlige bevillingslove.«

§ 7

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samti-

dig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen

for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forsk-

ningsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under

Danmarks Innovationsfond, der udmønter tilskud.«

§ 8, stk. 2, nr. 3-5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»3) videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering af

forskningsresultater,

4) innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til

virksomhedsudvikling,

5) internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innova-

tion og

6) grøn omstilling af samfundet og det private erhvervsliv.«

§ 11, stk. 1,

ændres »afgiver en årlig beretning« til: »afgiver og påtegner

en årsrapport«.

10.

§ 11, stk. 2,

ændres »den årlige beretning« til: »årsrapporten«.

11.

§ 13

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Medlemmer af udvalg, der udmønter tilskud, herunder formæn-

dene, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for

Danmarks Innovationsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond

eller udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond.«

12.

§ 21, 1. pkt.,

indsættes efter »bevillingsmyndigheder«: »samt

relevante

forsknings- og innovationsudførende aktører i det samlede forsknings-, in-

novations- og erhvervsfremmesystem«.

13.

§ 21

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Fonden skal i sit arbejde for at understøtte grøn omstilling koor-

dinere sin indsats med udviklings- og demonstrationsprogrammerne.«

14.

§ 25

indsættes som

stk. 2

stk. 3:

»Stk. 2.

Klagen sendes til Danmarks Innovationsfond. Fonden skal, hvis

den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter

samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler for klagebehandlingen, herunder om frister, og hvilke dokumenter der

skal indsendes.«

15.

Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a.

Fonden skal etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete

tilsagn og afslag, herunder relevante stamdata, for de ansøgte projekter m.v.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om etablering af datagrundlag efter stk. 1, herunder om indsamling, afrap-

portering og offentliggørelse m.v. af data.

§ 26 b.

Danmarks Innovationsfond er omfattet af lov om statens regn-

skabsvæsen m.v.

Stk. 2.

Fondens regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om re-

visionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3.

I medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan

rigsrevisor med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i hen-

hold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor

og en intern revisor. Den interne revisor udpeges af fondens bestyrelse og

skal være statsautoriseret revisor.

Stk. 4.

Rigsrevisionen og uddannelses- og forskningsministeren skal un-

derrettes om antagelse og afskedigelse af intern revisor samt om årsagen til

revisorskift.

Stk. 5.

Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrap-

porten skal påtegnes af bestyrelsen, jf. § 11.

Stk. 6.

Ministeren kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i over-

ensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler.«

16.

Efter § 27 indsættes

i kapitel 7:

»§ 27 a.

Fonden skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte

regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale

ansat ved fonden. Fonden skal endvidere følge de af finansministeren fast-

satte eller aftalte regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Fondens formål og opgaver

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Fondens virkemidler

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Krav til bestyrelsens kompetencer m.v.

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Fondens koordineringsforpligtelse

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Remonstrationsordning ved klage

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Etablering af datagrundlag

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Revision

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.8. Personaleforhold

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget følger op på politisk aftale af 23. november 2020 mellem re-

geringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om ændring af lovgrundlaget

for Innovationsfonden.

Aftalepartierne er enige om, at Dannmarks Innovationsfond spiller en cen-

tral rolle som den udmøntende fond for offentligt konkurrenceudsatte stra-

tegiske forsknings- og innovationsmidler, og at det er afgørende, at fonden

har de bedst mulige rammer for at udfylde denne rolle.

Partierne er derfor enige om at gennemføre en justering af fondens lov-

grundlag.

Med lovforslaget foreslås der på den baggrund ændringer af de bestemmel-

ser i loven, der fastsætter fondens overordnede formål og opgaver.

Det foreslås blandt andet præciseret, at fonden har til formål at give tilskud

til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse

af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til

gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Det foreslås endvidere

fastsat, at fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og in-

novationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling

og innovation. Ligeledes foreslås det præciseret, at fonden udmøntning af

tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fast-

sættes på de årlige bevillingslove.

Det foreslås desuden tydeliggjort, at fonden skal koordinere sin bevillings-

funktion med de relevante aktører i det samlede forsknings-, innovations-

og erhvervsfremmesystem.

Det foreslås endvidere, at kravene til bestyrelsens kompetencer justeres, så-

dan at bestyrelsen samlet set har de rette kompetencer til at lede fonden i en

situation, hvor fonden får justeret sit formål og sine opgaver. Det foreslås

på den baggrund, at erfaring med grøn omstilling samt videnbaseret iværk-

sætteri skal være repræsenteret i fondens bestyrelse.

Det foreslås derudover, at der fastsættes regler om forbud mod personsam-

menfald i forskningsrådssystemet for medlemmer af fondens bestyrelse og

underudvalg med henblik på at harmonisere regelgrundlaget for Danmarks

Innovationsfond med regelgrundlaget for Danmarks Forsknings- og Inno-

vationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grund-

forskningsfond.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at fonden skal kunne give tilskud til

konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat

særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove. Dette vil svare til de reg-

ler, der gælder for Danmarks Frie Forskningsfond.

Med henblik på at understøtte en mere systematisk videnopsamling i forhold

til fondens aktiviteter, foreslås det, at fonden skal etablere et datagrundlag,

der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede

forsknings- og innovationssystem. Det foreslås i den forbindelse, at uddan-

nelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler herom, herunder om indsamling, afrapportering og offentliggørelse af

data.

Der foreslås derudover ændringer af mere administrativ karakter, herunder

at der etableres en såkaldt remonstrationsordning, der har til formål at un-

derstøtte en mere hensigtsmæssig sagsbehandling i forbindelse med klager

over fondens afslag på bevilling. Endvidere foreslås det, at der fastsættes

mere udførlige regler om revision af fondens regnskab.

Endeligt foreslås det præciseret i loven, at fonden er omfattet af de regler og

aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for personale på det statslige

område.

2. Baggrund

Danmarks Innovationsfond blev etableret den 1. april 2014 ved sammen-

lægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for

Teknologi og Innovation. Fonden er etableret som et uafhængigt organ in-

den for den statslige forvaltning.

Fonden blev etableret med det dobbelte formål at bidrage til at løse sam-

fundsudfordringer og bidrage til vækst og beskæftigelse ved at fremme in-

novative virksomheder.

Den politiske aftale af 18. november 2020 om ændring af lovgrundlaget for

Danmarks Innovationsfond følger bl.a. op på den evaluering, der i 2019 blev

gennemført af fonden. Ekspertpanelets rapport »Innovation Fund Denmark

- Report of the International Evaluation Panel 2019« blev offentliggjort i

marts 2019.

Evalueringen konkluderede, at fonden på mange måder har været velfunge-

rende, men har potentiale til at gøre det endnu bedre.

Evalueringen konkluderede bl.a., at fonden ikke i tilstrækkelig grad har pri-

oriteret den strategiske, grundlagsskabende forskning, der er væsentlig for

at skabe vækst og beskæftigelse på lang sigt.

Evalueringen viste desuden, at fonden i perioden fra dens etablering i 2014

i overvejende grad har lagt hovedvægten på aktiviteter, der styrker vækst og

beskæftigelse gennem støtte til samarbejdsprojekter mellem enkeltstående

virksomheder og videninstitutioner (såkaldte 1-1-projekter). Fonden har

ikke haft programmer, der strategisk sigter mod at samle større grupper af

virksomheder samt videninstitutioner med henblik på at løfte og kapacitets-

opbygge hele forsknings- og teknologiområder inden for områder med stor

national betydning.

På den baggrund anbefalede evalueringen bl.a., at fonden i højere grad skal

understøtte den strategiske forskning og udvikling, som kan løfte hele forsk-

nings- og teknologiområder med stor national betydning med henblik på at

skabe forandring i stor skala.

Evalueringen konkluderede endvidere, at fonden har tolket sit mandat for

bredt og ikke skal agere som en selvstændig politisk aktør, men som en stra-

tegisk aktør inden for de rammer, der fastsættes af det politiske system.

Den politiske aftale om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden føl-

ger endvidere op på den justerede rolle, som fonden har fået på baggrund af

aftalerne om fordeling af forskningsreserven som led i finanslovsaftalen for

2020 og 2021, hvor en stor del af fondens bevilling er øremærket til grøn

forskning og innovation.

Endvidere følger aftalen op på anbefalingerne fra det internationale panel

Videnbaseret Innovation i Verdensklasse (VIV) fra 2019 samt Uddannelses-

og Forskningsstyrelsens løbende tilsyn med fonden.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Fondens formål og opgaver

3.1.1. Gældende ret

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af vi-

den og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning

og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Der

henvises til § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Innovationsfond, jf. lov nr. 306

af 29. marts 2014, som ændret ved § 38 i lov nr. 384 af 26. april 2017 og §

30 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 (herefter loven).

Fonden skal særligt understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordrin-

ger og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder

små og mellemstore virksomheder, jf. lovens § 2, stk. 2.

Fonden skal give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, tek-

nologiudvikling og innovation, som samlet bidrager til at øge andelen af

innovative virksomheder og andelen af private virksomheders investeringer

i forskning og udvikling samt andelen af højtuddannede medarbejdere i

virksomheder, jf. lovens § 3, stk. 1.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning

af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknolo-

giudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder,

dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordrings-

drevet forskning, teknologiudvikling og innovation og modning af lovende

forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, an-

vendelse og kommercialisering af viden. Der henvises til lovens § 3, stk. 2.

Fonden kan udmønte tilskud til samfundspartnerskaber. Fonden kan desu-

den beslutte at udmønte tilskud i samfinansiering med andre offentlige og

private bevillingsgivere. Fonden kan beslutte at fordele op til 20 pct. af den

årlige bevilling til udmøntning via internationale fora, hvis de pågældende

fora udmønter tilskud i åben konkurrence efter faglig vurdering samt deltage

i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion, jf. lovens § 3, stk. 3.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske aftale af 23. november 2020 om ændring af lov-

grundlaget for Innovationsfonden, at fonden skal have til formål at give til-

skud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styr-

kelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsnin-

ger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Det følger desuden af aftalen, at fonden skal understøtte løsninger på poli-

tisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling af

samfundet og erhvervslivet. Fonden skal arbejde for at øge forsknings- og

innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virk-

somheder.

Aftalepartierne er derudover enige om, at fonden skal understøtte en sam-

menhængende forsknings- og innovationsindsats lige fra grundlagsska-

bende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort

og lang sigt samlet bidrager til at øge forsknings- og innovationsindsatsen i

virksomheder.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at kernen i fondens virke fortsat skal

være at understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innova-

tion, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation

mellem videninstitutioner og virksomheder.

Med henblik på at følge op på den politiske aftale foreslås det at justere de

bestemmelser i lov om Danmarks Innovationsfond, der fastlægger fondens

formål og opgaver, herunder mål for fondens aktiviteter.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte lovens § 2, der fastlægger fondens

formål.

Med forslaget til nyt § 2, stk. 1, fastsættes det, at fonden vil have til formål

at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der

fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af innovative løsninger

til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Med forslaget til nyt § 2, stk. 2, fastsættes det endvidere, at fonden særligt

vil skulle understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordrin-

ger, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Det er hensigten, at fonden ud over et fokus på den grønne omstilling fortsat

vil skulle spille en vigtig rolle i at løfte forsknings- og innovationsindsatsen

inden for andre politisk prioriterede områder som f.eks. sundhed og vel-

færdsteknologi samt digitalisering.

De foreslåede ændringer skal bl.a. ses i forlængelse af fondens nye og æn-

drede rolle f.eks. i forhold til den grønne forskning, som bl.a. er afspejlet i

aftalerne om forskningsreserven for 2020 og 2021. I aftalen fra 2020 blev

42 pct. af fondens samlede bevilling øremærket til grøn omstilling. Aftalen

fremhævede endvidere, at den grønne forskning særligt skal bidrage til at

skabe løsninger på klimaudfordringen globalt og styrke naturen, miljøet og

biodiversiteten.

Med forslaget til nyt § 2, stk. 3, vil fonden som hidtil skulle arbejde for at

øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder.

Det er hensigten, at fonden som hidtil skal have det dobbelte formål at un-

derstøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og at styrke forsk-

nings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder særligt i små og

mellemstore virksomheder.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at indsætte et nyt stk. 1 og 2 i lovens

§ 3, der fastlægger fondens opgaver og fastsætter mål for fondens aktivite-

ter.

Det foreslås fastsat i lovens § 3, stk. 1, at fonden inden for politisk priorite-

rede områder vil skulle understøtte en sammenhængende forsknings- og in-

novationsindsats fra grundlagsskabende forskning til mere markedsnær ud-

vikling og innovation, der

samlet bidrager til at øge andelen af innovative

virksomheder, andelen af private virksomheders investeringer i forskning

og udvikling og andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Hensigten med forslaget er, at det fastlægges i fondens lovgrundlag, at fon-

den har til opgave at støtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forsk-

ning til mere markedsnær udvikling og innovation.

De foreslåede justeringer vil ikke ændre på det hidtil gældende mål om, at

fonden skal bidrage til at styrke videnbaseret innovation i dansk erhvervsliv,

herunder at øge andelen af både små, mellemstore og store virksomheder,

der udfører forskning og innovation.

Kernen i fondens virke skal således forsat være at understøtte koblingen

mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om

forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og

virksomheder.

De mål, som fondens udmøntning af tilskud skal understøtte, foreslås fastsat

i et nyt § 3, stk. 2.

Det foreslås herunder fastsat, at udmøntningen af tilskud skal understøtte

koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samar-

bejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitu-

tioner og virksomheder samt udvikling af løsninger på samfundsudfordrin-

ger til gavn for det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Fonden vil således skulle støtte forskning og innovation, som kan bidrage

til løsninger, der kan bringes i spil både i den private og den offentlige sek-

tor, herunder f.eks. bidrage til at udvikle fremtidens velfærdssamfund eller

teknologier til regulering på miljø- og naturområder.

Det foreslås desuden, at fonden skal understøtte

opbygning af langsigtet

forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling.

Hensigten er, at fonden skal

støtte kapacitetsopbygning i form af langsigtet

opbygning af forsknings- og innovationsekspertise i forskningsmiljøer og

virksomheder samt støtte talentudvikling, herunder f.eks. i form af tilskud

til ph.d.er og postdocs.

Fonden kan bl.a. støtte talentudvikling via de strategiske virkemidler samt

specifikke talentudviklingsprogrammer som f.eks. ErhvervsPhD- og Er-

hvervspostdoc-programmerne.

Det foreslås endvidere, at det præciseres i § 3, stk. 2, at fonden skal støtte

danske deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, teknologiudvik-

ling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på politisk

prioriterede samfundsudfordringer og danske forsknings- og innovations-

miljøers kompetencer og interesser.

Dette vil indebære, at nationale prioriteter skal afspejles i fondens engage-

ment i internationale partnerskaber, bilateralt forsknings- og innovations-

samarbejde samt øvrige internationale samarbejder og uddelinger

I løbet af de seneste år har fonden øget sit fokus på iværksættervirksom-

heder. Det er bl.a. sket på baggrund af den politiske aftale om forenkling af

erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 (Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti), hvori det blev besluttet at

fonden skulle overtage flere opgaver i for hold til at yde tilskud videnbaseret

iværksætteri.

Det er samtidig regeringens ambition, at Danmark skal være kendt som et

grønt iværksætterland. Det fremgår bl.a. af regeringens grønne forsknings-

strategi »Fremtidens grønne løsninger

–

Strategi for investeringer i grøn

forskning, teknologi og innovation«, der er offentliggjort i september 2020.

Det foreslås bl.a. på den baggrund, at det fastsættes, at fonden skal styrke

videnbaseret iværksætteri og fremme modning af lovende forskningsresul-

tater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og

kommercialisering af viden.

Fonden har indtil nu haft hjemmel til at udmønte midler til samfundspart-

nerskaber. I forbindelse med vedtagelsen af lov om Danmarks Innovations-

fond var det forventningen, at der skulle fastlægges tematiske valg af sam-

fundspartnerskaber i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Der

henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 12.

Dette er imidlertid ikke sket siden 2015, og det foreslås på den baggrund, at

henvisningen til samfundspartnerskaber udgår af loven. I stedet foreslås det,

at der fastsættes regler om fondens brug af strategiske virkemidler i lovens

§ 4, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og pkt. 3.2.2. nedenfor.

Endeligt foreslås det, at det fastsættes i et nyt § 3, stk. 5, at fondens udmønt-

ning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer,

der fastsættes på de årlige bevillingslove.

De politiske prioriteringer af samfundsudfordringer, som fonden skal bi-

drage til at løse, vil f.eks. blive fastsat som led i de politiske aftaler om for-

deling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsafta-

len, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Fi-

nansudvalg.

3.2. Fondens virkemidler

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af lovens § 4, at fonden selv fastlægger et begrænset antal vir-

kemidler inden for sit formål og inden for de rammer, der fastsættes på de

årlige bevillingslove.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at fonden dermed er givet

principiel frihed til selv at fastlægge sine virkemidler, dvs. støtteformer, in-

den for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Hensynet bag

den store frihed er båret af en respekt for fondens professionelle og faglige

indsigt i forskning, teknologiudvikling og innovation parret med erhvervs-

mæssig indsigt. Det har således været intentionen at give fonden størst mulig

frihed til ud fra forholdene selv at tilrettelægge sine virkemidler under re-

spekt af gældende regler, herunder de til enhver til gældende statsstøttereg-

ler. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side

13.

Fonden udmønter på den baggrund tilskud igennem en række virkemidler i

form af programmer, der har forskelligt fokus og retter sig mod forskellige

målgrupper. Det gælder f.eks. programmet Grand Solutions, der støtter

større tværgående samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virk-

somheder baseret på excellent forskning med fokus på løsning af samfunds-

udfordringer samt programmet InnoBooster, hvorigennem der bl.a. gives til-

skud til innovative udviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder.

Derudover kan eksempelvis nævnes, at fonden gennem programmet Er-

hvervsforsker yder tilskud til ErhvervsPhD- og Erhvervspostdoc-projekter.

Til forskel fra Danmarks Innovationsfond er det i regelgrundlaget for Dan-

marks Frie Forskningsfond fastsat, at Danmarks Frie Forskningsfond giver

tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte virke-

midler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove,

jf. § 14 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og

Danmarks Frie Forskningsfond. Denne mulighed er bl.a. blevet anvendt til

at styrke forskertalentprogrammet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, der

retter sig mod særligt talentfulde unge forskere.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringen af Danmarks Innovationsfond fra 2019 anbefalede bl.a., at

fonden i højere grad skal understøtte den strategiske forskning og udvikling,

som kan løfte hele forsknings- og teknologiområder med stor national be-

tydning med henblik på at skabe forandring i stor skala.

Det indgår som et element i den politiske aftale om ændring af lovgrundlaget

for Danmarks Innovationsfond, at fondens udmøntninger bl.a. skal støtte

opbygningen af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder ta-

lentudvikling, og at der udvikles strategiske virkemidler med henblik på at

nå denne målsætning.

Det foreslås på den baggrund, at der i loven indsættes et nyt § 4, stk. 2,

hvoraf det fremgår, at fonden skal fastlægge strategiske virkemidler, der kan

løfte forsknings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings- eller

teknologiområder.

Det er er hensigten, at de strategiske virkemidler skal samle videninstitutio-

ner, virksomheder, offentlige parter og innovationsaktører om større sam-

menhængende forsknings- og innovationsindsatser.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i et nyt § 4, stk. 3, at Danmarks

Innovationsfond

–

på samme måde som Danmarks Frie Forskningsfond

–

skal give tilskud til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemid-

ler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.

Forslaget indebærer, at fonden vil få mulighed for og pligt til at udmønte

midler, som fra politisk side er øremærket til udmøntning til konkrete akti-

viteter via politisk fastsatte virkemidler og programmer. Der kan fra politisk

side både prioriteres midler til eksisterende virkemidler i Danmarks Innova-

tionsfond samt til nye eller midlertidige virkemidler, der skal oprettes i fon-

den.

Midler til politisk fastsatte initiativer vil som udgangspunkt blive prioriteret

hertil som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven, der

indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt eller

via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre ved, at fonden fortsat er et uaf-

hængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1, og at

alle konkrete afgørelser om tilskud skal træffes i armslængde fra det politi-

ske niveau. Fonden skal endvidere fortsat træffe afgørelse om tilskud i over-

ensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler samt regler og

principper for effektiv tilskudsforvaltning.

3.3. Bestyrelsens kompetencer m.v.

3.3.1. Gældende ret

Fonden ledes af en bestyrelse, som træffer alle beslutninger, herunder ud-

mønter tilskud til udvikling af viden og teknologi, jf. lovens kapitel 1. Be-

styrelsen består af en formand og 8 medlemmer. Formanden og bestyrelses-

medlemmerne udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres per-

sonlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Der henvises til lovens §§

6 og 7.

Det fremgår af lovens § 8, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder

formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et

flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyn-

dige, som udøver forskningsaktivitet, jf. definitionen heraf i § 2, nr. 1 og 2,

i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks

Frie Forskningsfond.

Bestyrelsen skal sammensættes sådan, at den samlet repræsenterer erfaring

med teknologiudvikling og innovation i det private erhvervsliv, herunder i

små og mellemstore virksomheder, strategisk og udfordringsdrevet forsk-

ning, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde, an-

vendelse og kommercialisering af forskningsresultater, innovations- og

forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvik-

ling, og internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og inno-

vation, jf. lovens § 8, stk. 2.

Danmarks Innovationsfond er en del af det danske forskningsrådssystem,

der ud over Innovationsfonden består af Danmarks Forsknings- og Innova-

tionspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grund-

forskningsfond. Det gælder for alle de nævnte organer, at rådsmedlemmer

og bestyrelsesmedlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren

enten efter indstilling eller efter åbent opslag og i deres personlige egenskab.

Der er ikke i lov om Danmarks Innovationsfond fastsat bestemmelser, der

har til formål at forhindre personsammenfald for medlemmer af bestyrelsen

og andre organer i forskningsrådssystemet. Sådanne bestemmelser findes

imidlertid både i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

og Danmarks Frie Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforsk-

ningsfond.

Det følger således af § 7, stk. 3, i lov om Danmarks Forsknings- og Innova-

tionspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at medlemmer af

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke samtidig kan sidde

i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for grundforsk-

ningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Dan-

marks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det er endvidere fastlagt i § 18, stk. 3, i lov om Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at bestyrelses-

medlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond ikke samtidig kan sidde i Dan-

marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for grundforsk-

ningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Dan-

marks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det følger derudover af § 2, stk. 2, i lov om Danmarks Grundforsknings-

fond, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan

sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for

Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond,

udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks

Innovationsfond.

Baggrunden for de nævnte bestemmelser har været at skabe en klar adskil-

lelse mellem de organer, som udmønter midler og rådgiver konkret om

forskning, herunder Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forsk-

ningsfond og Danmarks Innovationsfond, og på den anden side Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som rådgiver om forskning på

overordnet niveau uden hensyntagen til bevillingsmæssige rammer. Der kan

henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 118 som fremsat, side 21 og

26 samt Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 89 som fremsat, side

4 og 10.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at fondens bestyrelse har de rette kompetencer til

at lede fonden med den foreslåede justering af fondens formål og opgaver

foreslås det, at kravene til bestyrelsens samlede kompetencer justeres.

Ud over de kompetencer, der efter de gældende regler skal være repræsen-

teret i bestyrelsen, foreslås det, at bestyrelsen samlet skal repræsentere erfa-

ring med grøn omstilling. Det foreslås også, at bestyrelsen skal repræsentere

erfaring med videnbaseret iværksætteri.

De justerede krav til bestyrelsens kompetencer vil blive inddraget ved mi-

nisterens fremtidige udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen på bag-

grund af åbne opslag.

I forhold til bestyrelsen foreslås endvidere en ændring, der har til formål at

undgå personsammenfald i forskningsrådssystemet. Med ændringen harmo-

niseres reglerne herom på tværs af de love, der gælder for de offentlige

forskningsfonde, dvs. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,

Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond og Dan-

marks Innovationsfond.

Det foreslås således, at det fastsættes i loven, at bestyrelsesmedlemmer i

Danmarks Innovationsfond, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Dan-

marks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond

samt udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Dan-

marks Innovationsfond, der udmønter tilskud.

Det foreslås desuden, at der fastsættes en tilsvarende bestemmelse for med-

lemmer af udvalg under fonden, som fonden nedsætter i henhold til lovens

§ 12.

Der lægges i den forbindelse op til, at et forbud mod at sidde i flere organer

i forskningsrådssystemet som udgangspunkt alene vil rette sig mod med-

lemmer af udvalg, der udmønter tilskud, og således ikke mod medlemmer

af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

3.4. Fondens koordineringsforpligtelse

3.4.1. Gældende ret

Fonden træffer afgørelse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på

de årlige bevillingslove. Afgørelser træffes ved tildeling af bevillinger i åben

konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier med

vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne, jf. lovens § 18,

stk. 1.

Fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offent-

lige og private bevillingsmyndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder

både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af

administrationen, jf. lovens § 21.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at det indebærer en

lovbestemt forpligtelse for fonden til at koordinere sin bevillingsfunktion

med andre offentlige og private bevillingsmyndigheder. Det følger desuden

af bemærkningerne, at det forventes, at bestyrelsen, ligesom bestyrelsen for

daværende Det Strategiske Forskningsråd, koordinerer fondens aktiviteter

med øvrige forskningsråd og -fonde, udviklings- og demonstrationspro-

grammer (UDP'er), Vækstfonden, Markedsmodningsfonden m.fl. Der hen-

vises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 17.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det forslås tilføjet i lovens § 21, at fonden ud over at koordinere sin bevil-

lingsfunktion med andre bevillingsmyndigheder, ligeledes skal koordinere

med

forsknings- og innovationsudførende aktører i det samlede forsknings-,

innovations og erhvervsfremmesystem

Hermed menes aktører, der vil kunne ansøge fonden om midler, herunder

de danske universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

(GTS'er) samt erhvervslivets organisationer. Endvidere skal fonden koordi-

nere sine aktiviteter med bl.a. videns- og erhvervsklyngerne samt de regio-

nale erhvervshuse, jf. lov om erhvervsfremme. Forslaget vil bl.a. indebære,

at fonden skal koordinere sine aktiviteter, herunder sammensætningen af

virkemidler og temaer for opslag med udførende aktører.

Det foreslås endvidere fastsat som nyt § 21, stk. 2, i loven, at fonden i sit

arbejde for understøtte grøn omstilling skal koordinere sin indsats med ud-

viklings- og demonstrationsprogrammerne.

De tre statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er) er til-

skudsordninger, som støtter udvikling, test og demonstrationsprojekter in-

den for prioriterede områder som energiteknologi, miljøteknologi og føde-

varer. UDP’erne understøtter udvikling, test og demonstration af

et produkt,

teknologi, teknologisk løsning eller en service i praksis.

De tre programmer er omfattet af henholdsvis lov om Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram, lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demon-

strationsprogram og

lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstra-

tionsprogram og om Green Labs DK-programmet.

Fondens forpligtelse til at koordinere med udviklings- og demonstrationspro-

grammerne vil bl.a. indebære, at fonden i fællesskab med de pågældende pro-

grammer skal søge at kommunikere i fællesskab til potentielle bevillingsmod-

tagere.

3.5. Remonstrationsordning ved klage

3.5.1. Gældende ret

Det følger af lovens § 23, stk. 1, at fondens afgørelser ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed. Dog kan retlige forhold i forbindelse

med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. § 18, stk. 1, påklages

til uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 23, stk. 2.

Det fremgår videre af lovens § 24, stk. 1, at i det omfang bestyrelsen dele-

gerer beslutningskompetence vedrørende administration af tildelte bevillin-

ger til en statslig myndighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet,

jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan myndighedens afgørelser truffet i medfør af dele-

gationen påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

Endelig fremgår det af lovens § 25, stk. 1, at klager efter § 23, stk. 2, og §

24 skal indgives skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Uddannelses- og Forskningsministeren har i medfør af § 15, stk. 1, nr. 5, i

bekendtgørelse nr. 1401 af 25. september 2020, delegeret beføjelsen til at

træffe afgørelse i sager om klager over retlige forhold i forbindelse med

fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. lovens § 23, stk. 2, til Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen.

Klager indgives således i dag til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vil efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at der fastsættes

en mere smidig klagesagsprocedure, der svarer til proceduren for behand-

ling af klager over retlige forhold ved afgørelser, som træffes af Danmarks

Frie Forskningsfond.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indføre en remonstrationsordning,

hvorefter klagen sendes til Danmarks Innovationsfond. Fonden skal, hvis

den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter

samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og forskningsministeren.

Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndi-

ges til at kunne fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder

om frister, og hvilke dokumenter der skal indsendes.

Indførelsen af en remonstrationsordning medfører, at en klage indgives til

Danmarks Innovationsfond. Fonden kan herefter beslutte at genoptage den

konkrete sag og træffe ny afgørelse, hvis der i klagen f.eks. er påpeget even-

tuelle fejl ved den påklagede afgørelse. Hvis fonden ønsker at fastholde af-

gørelsen, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter og en udta-

lelse til uddannelses- og forskningsministeren. Beføjelsen til at behandle

klager forventes som hidtil delegeret til Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen.

Forslaget forventes at medføre en mindre administrativ lettelse og dermed

et mindre ressourceforbrug ved behandling af klager over afgørelser om af-

slag på bevilling fra Danmarks Innovationsfond både for fonden og Uddan-

nelses- og Forskningsstyrelsen.

Med ændringen vil klagesagsproceduren svare til proceduren for behandling

af klager over retlige forhold ved afgørelser, som træffes af Danmarks Frie

Forskningsfond i medfør af § 33 i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsknings-

fond.

3.6. Etablering af datagrundlag

3.6.1. Gældende ret

Lov om Danmarks Innovationsfond indeholder ikke bestemmelser om fon-

dens forpligtelse til at etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete

tilsagn og afslag, herunder relevante stamdata, for de ansøgte projekter m.v.

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmarks Innovationsfond spiller en central rolle som den udmøntende

fond for offentligt konkurrenceudsatte strategiske forsknings- og innovati-

onsmidler. Fonden gennemgik i 2018 en evaluering fra et uafhængigt, inter-

nationalt ekspertpanel, der blev offentliggjort i marts 2019. Af evalueringen

fremgår det bl.a., at fonden bør udvikle sit datagrundlag, så fonden ligger

inde med kvalitetssikrede data omkring resultater og effekter af de program-

mer, som fonden har finansieret.

Samtidig har Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019 igangsat et pro-

jekt om etableringen af en fælles fondsdatabase, der blandt andet dækker

offentlige forskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, Dan-

marks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Projektet er en

del af et dataudviklingsprogram på forsknings- og innovationsområdet, der

har til formål at skabe en fælles analytisk platform, der samler data om be-

villinger, personer (forskere) og publikationer. Målet er at skabe et konsoli-

deret datagrundlag med oplysninger om fondsansøgninger, tildelte bevillin-

ger og afrapporteringer fra offentlige fonde

–

og i muligt omfang fra private

fonde

–

med relevante koblingsnøgler (f.eks. ORCID-ID), der muliggør ef-

fektanalyser af virkemidler, karriereveje m.v.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at fonden skal etablere et datagrundlag

vedrørende fondens konkrete tilsagn og afslag, herunder relevante stamdata,

for de ansøgte projekter m.v.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndi-

ges til at kunne fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget,

herunder om indsamling, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data.

Med forslaget tydeliggøres fondens ansvar og rolle i forhold til indsamling

og registrering af data, der skal benyttes til at måle og evaluere effekten af

forsknings- og innovationsindsatser. Det forudsættes, at fonden ved etable-

ringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering og offentliggø-

relse af data overholder de databeskyttelsesretlige regler for behandling af

personoplysninger, herunder kravet om passende behandlingssikkerhed, op-

lysningspligt over for de registrerede samt krav ved videregivelse af person-

oplysninger.

3.7. Revision

3.7.1. Gældende ret

Det følger af lovens § 1, stk. 5, at fonden aflægger regnskab og revideres

efter de regler, der gælder for staten. Af de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen fremgår det, at det følger af det forhold, at fonden modtager

hele sin bevilling via de årlige bevillingslove samt af det forhold, at fonden

er et organ inden for den statslige forvaltning. Heraf følger videre, at fonden

i hele sin virksomhed skal følge de love og andre gældende regler, som re-

gulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlig-

hed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Fol-

ketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvej-

ledning m.v.

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en ny § 26 b i loven, der indeholder nærmere regler om

fondens aflæggelse af regnskab og revision af fondens regnskab m.v. Be-

stemmelsen viderefører delvist indholdet i lovens § 1, stk. 5, der foreslås

ophævet med forslagets § 1, nr. 1.

Med bestemmelsen foreslås det derudover nærmere reguleret, hvilke ram-

mer der gælder for revision af fondens årsregnskab. Dette forventes fastlagt

nærmere i samarbejde mellem rigsrevisor og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fonden har hjemtaget en række

opgaver vedrørende bevillingsadministration, som tidligere blev varetaget i

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (daværende Styrelsen for Institutioner

og Uddannelsesstøtte).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fondens regnskab fremadrettet

revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber

m.m. Rigsrevisor kan i medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnska-

ber aftale med uddannelses- og forskningsministeren, at disse revisionsop-

gaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde med rigsrevisor og en in-

tern revisor (en såkaldt § 9-aftale). Den interne revisor udpeges af fondens

bestyrelse og skal være statsautoriseret revisor.

Ordningen vil indebære, at der fremadrettet af den interne revisor vil blive

foretaget en særskilt revision af fondens årsregnskab, og fonden kan afholde

udgifter hertil.

3.8. Personaleforhold

3.8.1. Gældende ret

Danmarks Innovationsfond er etableret som et uafhængigt organ inden for

den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1. Det følger desuden af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at Danmarks Innovationsfond med lov-

forslaget etableres som et uafhængigt organ, dvs. en selvstændig offentlig

myndighed, inden for den statslige forvaltning, men uden for det ministeri-

elle hierarki og uden instruktionsbeføjelse for ministeren. Der henvises til

Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, s. 11.

Fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten,

jf. lovens § 1, stk. 5. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at

det følger af det forhold, at fonden modtager hele sin bevilling via de årlige

bevillingslove samt af det forhold, at fonden er et organ inden for den stats-

lige forvaltning. Heraf følger videre, at fonden i hele sin virksomhed skal

følge de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed,

herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om be-

handling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestil-

lingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v., jf. Folketingsti-

dende 2013-14, A, L 107, som fremsat, s. 11.

3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vil efter ministeriets vurdering være hensigtsmæssigt, at det fremgår ty-

deligt af loven, at fonden er omfattet af de statslige aftaler og overenskom-

ster om løn- og ansættelsesforhold, herunder pensionsforhold, så det ikke

kan give anledning til tvivl.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 27 a i loven, der har

til formål at præcisere, at fonden skal følge de af finansministeren fastsatte

eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold,

for personale ansat ved fonden. Fonden skal endvidere følge de af finansmi-

nisteren fastsatte eller aftalte regler om betaling til medlemmer af kollegiale

organer i staten.

Det vil bl.a. indebære, at fonden skal følge de af finansministeren fastsatte

eller aftalte regler i overenskomster. Konkrete ansættelser i fonden skal end-

videre ske i henhold til de statslige overenskomster, herunder AC- og HK-

overenskomsten. Fonden skal herunder følge sædvanlig praksis for løn- og

ansættelsesvilkår, bl.a. i forhold til tildeling af målkontrakter og fastholdel-

sesaftaler.

Bestemmelsen indebærer også, at fonden skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer

i staten ved aflønning af bestyrelsesmedlemmer. Det medfører, at fonden

skal følge reglerne i cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling til med-

lemmer af kollegiale organer i staten. Honorering af medlemmer af fondens

bestyrelse, herunder formand og eventuelle næstformand samt medlemmer

af de af fonden nedsatte udvalg skal dermed følge ovenstående regler. Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat

nærmere rammer for en godtgørelsesmodel for at sikre en klar og entydig

model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og

fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.

Fonden skal således generelt i sin aflønning og honorering udvise økono-

misk ansvarlighed inden for gældende rammer.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger i relevant omfang principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det, at der indføres en remonstrati-

onsordning, der forventes at ville smidiggøre sagsbehandlingen ved behand-

ling af klager over afgørelser om afslag på bevilling fra Danmarks Innova-

tionsfond.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. november 2020 til den 5.

januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatsamfundet, AIDS-Fondet, Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, A. P. Møller Fonden,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Bitten og Mads

Clausens Fond, Carlsbergfondet, Center for Regional- og Turismeforskning,

CO-industri, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, Danmarks

Akkrediteringsinstitution, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond,

Danmarks Innovationsfond, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Cen-

ter, Dansk Byggeri, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Magister-

forening, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer,

Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Studerendes Fæl-

lesråd, Danske Universiteter, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Indu-

stri, Dansk Ungdoms Fællesråd, De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland, De Økonomiske Råd, DEA, Designmuseum

Danmark, Designskolen Kolding, Det Etiske Råd, Det Kongelige Bibliotek,

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Kongelige Danske Kunstakade-

mis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske

Videnskabernes Selskab, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

Det Obelske Familiefond, Djøf, De Videnskabsetiske Komitéer i Region

Syddanmark, Fabrikant Mads Clausens Fond, Fagligt Fælles Forbund, FH,

Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fonden Teknolo-

girådet, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Forsvarsakademiet, Friluftsrådet, Godkendt Teknologisk Service (GTS-

net), Industriens Fond, Ingeniørforeningen, IDA, Institut for Menneskeret-

tigheder, IT-Universitetet i København, IT-Branchen, It-Vest, Kommuner-

nes Landsforening, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriets Rektorer,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lundbeckfonden, Læge-

foreningen, Lægemiddelindustriforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, Na-

tionalbanken, Nationalmuseet, National Videnskabsetisk Komité, Nordea-

fonden, Novo Nordisk Fonden, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, Re-

aldania, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Re-

gion Sjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og

Kulturelle Uddannelser, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Rockwool Fonden,

Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling; Sektorforskningens Di-

rektørkollegium Siemensfonden, Statens Museum for Kunst, Statens Serum

Institut, Syddansk Universitet, Thomas B. Thriges Fond, Trygfonden, Vil-

lum Fonden og Velux Fonden, VIVE, Vækstfonden, William Demant Fon-

den; Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås Ingen

konsekvenser for det, at der indføres en remonstrations-

borgerne

ordning, der forventes at ville smidig-

gøre sagsbehandlingen ved behand-

ling af klager over afgørelser om af-

slag på bevilling fra Danmarks Inno-

vationsfond.

Klima- og miljø- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper for im-

plementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

Nej

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse § 1, stk. 5, i lov om Danmarks

Innovationsfond, at fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler,

der gælder for staten.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i

§ 1, stk. 5.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,

nr. 15, foreslås, at der indsættes en ny § 26 b i loven, der indeholder mere

udførlige regler om revision af fondens regnskab m.v.

Med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 1, nr. 15, vil

reglerne om regnskab og revision m.v. således blive samlet i den foreslåede

nye bestemmelse i lovens § 26 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Danmarks Innovationsfonds formål er fastlagt i lovens § 2.

Fonden har efter § 2, stk. 1, til formål at give tilskud til udvikling af viden

og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og

innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Efter § 2, stk. 2, skal fonden særligt understøtte løsninger på konkrete sam-

fundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomhe-

der, herunder små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås, at lovens § 2 nyaffattes. Med nyaffattelsen af § 2 fastholdes

det, at fonden skal have det dobbelte formål at understøtte løsninger på kon-

krete samfundsudfordringer og at styrke forsknings- og innovationsindsat-

sen i virksomheder, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 2, stk. 1,

fastlægges det, at Danmarks

Innovationsfond vil have til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret

innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og

udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæf-

tigelse i hele Danmark.

Med ændringen præciseres det, at fonden gennem sine tilskud skal under-

støtte forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri med henblik på

styrkelse af forskningsområder, udvikling af nye teknologier samt udvikling

af nye og innovative løsninger, der på sigt skal dette lede til vækst og be-

skæftigelse i hele Danmark.

Med ændringen tilføjes iværksætteri til formålsbestemmelsen, hvilket skal

understrege at fonden også vil have til formål at understøtte etableringen af

nye videnbaserede virksomheder til gavn for vækst og beskæftigelse i hele

Danmark.

Det præciseres således, at en del af fondens formål er at bidrage til vækst og

beskæftigelse i hele Danmark. Det er hensigten med forslaget, at fondens

bestyrelse fortsat skal sikre en regional tilstedeværelse af fonden i hele lan-

det. Det er ikke intentionen, at regional placering skal indgå som et kriterie

ved vurderinger af ansøgninger.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 2, stk. 2,

skal fonden særligt understøtte

løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder grøn om-

stilling af samfundet og erhvervslivet.

Det er hensigten, at fonden ud over at have fokus på den grønne omstilling

fortsat vil skulle spille en vigtig rolle i at løfte forsknings- og innovations-

indsatsen inden for andre politisk prioriterede områder som f.eks. sundhed

og velfærdsteknologi samt digitalisering.

De politiske prioriteringer af samfundsudfordringer, som fonden skal bi-

drage til at løse, vil f.eks. blive fastsat som led i de politiske aftaler om for-

deling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsafta-

len, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Fi-

nansudvalg.

Det foreslås, at det fastsættes i

§ 2, stk. 3,

at fonden skal arbejde for at øge

forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mel-

lemstore virksomheder.

Hensigten med forslaget er, at det som hidtil skal være en væsentlig del af

fondens formål at have fokus på forsknings- og innovationsindsatsen i virk-

somheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Forslaget er således

en videreførelse af gældende ret, idet fonden som hidtil særligt skal under-

støtte små og mellemstore virksomheders behov for støtte til innovativ ud-

vikling. Det lægges herved bl.a. til grund, at der er et stort potentiale for

yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark, navnlig via tilskud til små og

mellemstore virksomheders deltagelse i forsknings- og udviklingsaktivite-

ter. Samtidig lægges det til grund, at store virksomheder i højere grad end

mindre virksomheder har mulighed for selv at finansiere satsninger på forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter uden statslig støtte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at fonden skal give tilskud til strategisk og

udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet

bidrager til at øge andelen af innovative virksomheder og andelen af private

virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt andelen af højt-

uddannede medarbejdere i virksomheder.

Efter lovens § 3, stk. 2, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte kob-

lingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde

om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner

og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk

og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation og mod-

ning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurti-

gere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve lovens § 3, stk. 1 og 2, og i stedet

at indsætte nye bestemmelser i § 3, stk. 1 og 2.

Med forslaget til nyt

§ 3, stk. 1,

fastlægges det, at

fonden skal understøtte en

sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende

forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort og lang

sigt samlet bidrager til at øge andelen af innovative virksomheder, andelen

af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt ande-

len af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Hensigten med forslaget er, at det fastsættes i fondens lovgrundlag, at fon-

den har til opgave at støtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forsk-

ning til mere markedsnær udvikling og innovation.

De foreslåede justeringer vil ikke ændre på det hidtil gældende mål om, at

fonden skal bidrage til at styrke videnbaseret innovation i dansk erhvervsliv,

herunder at øge andelen af både små, mellemstore og store virksomheder,

der udfører forskning og innovation,

andelen af private virksomheders in-

vesteringer i forskning og udvikling samt andelen af højtuddannede medar-

bejdere i virksomheder.

Forslaget til nyt § 3, stk. 2, indeholder en opregning af de mål, som fondens

udmøntning af tilskud forventes at understøtte.

Efter forslaget til

§ 3, stk. 2, nr. 1,

skal fondens udmøntning af tilskud un-

derstøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder

samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem viden-

institutioner og virksomheder.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det vurderes således fortsat

vigtigt, at fonden skal sikre medinddragelse af private aktører som led i ud-

vikling af viden og teknologi, bl.a. med henblik på at øge vækst og beskæf-

tigelse i erhvervslivet. I forlængelse heraf forventes fonden fortsat, hvor det

er relevant, tillige at have fokus på medarbejderdrevet innovation, som er

centralt for udbredelse af den praksisnære innovation.

Efter forslaget til

§ 3, stk. 2, nr. 2,

skal fondens udmøntning af tilskud un-

derstøtte

udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det

private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Fonden vil med forslaget skulle støtte forskning og innovation, som kan bi-

drage til løsninger, der kan bringes i spil både i den private og den offentlige

sektor, herunder f.eks. bidrage til at udvikle fremtidens velfærdssamfund

eller teknologier til regulering på miljø- og naturområder.

Efter forslaget til

§ 3, stk. 2, nr. 3,

skal fondens udmøntning af tilskud un-

derstøtte

opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, her-

under talentudvikling.

Hensigten med forslaget er, at fonden skal

støtte kapacitetsopbygning i form

af langsigtet opbygning af forsknings- og innovationsekspertise i forsk-

ningsmiljøer og virksomheder samt støtte talentudvikling, herunder f.eks. i

form af tilskud til ph.d.er og postdocs. Fonden kan bl.a. støtte talentudvik-

ling via de strategiske virkemidler samt specifikke talentudviklingspro-

grammer som f.eks. ErhvervsPhD- og Erhvervspostdoc-programmerne.

Efter forslaget til

§ 3, stk. 2, nr. 4,

skal fondens udmøntning af tilskud un-

derstøtte

dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, tekno-

logiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus

på de politisk prioriterede samfundsudfordringer og danske forsknings- og

innovationsmiljøers kompetencer og interesser.

Under det kommende europæiske rammeprogram for forskning og innova-

tion Horizon Europe forventes det, at der etableres en række partnerskaber,

som kræver national medfinansiering. Intentionen med forslaget er bl.a. at

skabe mulighed for en mere strategisk og koordineret tilgang til dansk en-

gagement i sådanne partnerskaber og at give fonden et klart retligt grundlag

for at indgå i dem. Fonden forventes endvidere at yde medfinansiering til

bilateralt samarbejde med stærke miljøer i hele verden, i de tilfælde hvor

dette er hensigtsmæssigt for at opnå nationale prioriteter.

Efter forslaget til

§ 3, stk. 2, nr. 5,

skal fondens udmøntning af tilskud un-

derstøtte

videnbaseret iværksætteri samt modning af lovende forskningsre-

sultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og

kommercialisering af viden.

Det foreslås dermed at tydeliggøre fondens rolle i forhold til at understøtte

videnbaseret iværksætteri, og at fonden som hidtil skal søge at fremme

om-

sætning og kommercialisering af de forskningsresultater m.v., som bl.a.

kommer ud af fondens midler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Det følger af lovens § 3, stk. 3, nr. 1, at fonden bl.a. kan udmønte tilskud til

samfundspartnerskaber.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om Danmarks Innovationsfond var det

forventningen, at der skulle fastlægges tematiske valg af samfundspartner-

skaber i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Der henvises til

Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 12. Dette er imid-

lertid ikke sket siden 2015.

Det foreslås på den baggrund at ophæve

§ 3, stk. 3, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal desuden ses i sammenhæng med, at det med

lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse om

fondens brug af strategiske virkemidler i lovens § 4, stk. 2. Der henvises til

pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Efter de gældende regler skal fonden give tilskud til strategisk og udfor-

dringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet bi-

drager til at øge andelen af innovative virksomheder og andelen af private

virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt andelen af højt-

uddannede medarbejdere i virksomheder, jf. lovens § 3, stk. 1.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning

af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknolo-

giudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder,

dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordrings-

drevet forskning, teknologiudvikling og innovation og modning af lovende

forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, an-

vendelse og kommercialisering af viden, jf. lovens § 3, stk. 2.

Fonden kan udmønte tilskud til samfundspartnerskaber. Fonden kan desu-

den beslutte at udmønte tilskud i samfinansiering med andre offentlige og

private bevillingsgivere. Fonden kan beslutte at fordele op til 20 pct. af den

årlige bevilling til udmøntning via internationale fora, hvis de pågældende

fora udmønter tilskud i åben konkurrence efter faglig vurdering samt deltage

i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion, jf. lovens § 3, stk. 3.

Fonden kan stille krav om medfinansiering fra ansøgerne, jf. lovens § 3, stk.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 3, stk. 5,

der fastsætter, at fondens

udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske priori-

teringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

De politiske prioriteringer af samfundsudfordringer, som fonden skal bi-

drage til at løse, vil f.eks. blive fastsat som led i de politiske aftaler om for-

deling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsafta-

len, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Fi-

nansudvalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 6

Det fremgår af lovens § 4, at fonden selv fastlægger et begrænset antal vir-

kemidler inden for sit formål og inden for de rammer, der fastsættes på de

årlige bevillingslove.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 4, stk. 2,

der fastlægger, at fonden skal

fastlægge strategiske virkemidler, der kan løfte forsknings- og innovations-

kapaciteten inden for hele forsknings- eller teknologiområder.

Forslaget tager sigte på, at fonden skal udvikle et eller flere strategiske vir-

kemidler for at understøtte en sammenhængende indsats på tværs af værdi-

kæden inden for politisk prioriterede områder. Fonden skal bl.a. udvikle så-

kaldte grønne partnerskaber, på baggrund af den politiske aftale om forde-

ling af forskningsreserven for 2021, ligesom der forventes at være behov for

at udvikle strategiske virkemidler inden for andre forskningsområder.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt

§ 4, stk. 3,

hvoraf det fremgår,

at fonden skal give tilskud til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte

virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillings-

love.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor der f.eks. gennem politiske

aftaler er særlige ønsker til indsatser eller udformningen af givne virkemid-

ler.

Forslaget indebærer, at fonden vil få mulighed for og pligt til at udmønte

midler, som fra politisk side er øremærket til udmøntning til konkrete akti-

viteter via politisk fastsatte virkemidler og programmer. Der kan fra politisk

side både prioriteres midler til eksisterende virkemidler i Danmarks Innova-

tionsfond og til nye eller midlertidige virkemidler, der skal oprettes i fonden.

Midlerne til de politisk fastsatte virkemidler m.v. vil som udgangspunkt

blive fastsat som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreser-

ven, der indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt

eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre ved, at fonden fortsat er et uaf-

hængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1, og at

alle konkrete afgørelser om tilskud skal træffes i armslængde fra det politi-

ske niveau.

Fonden skal endvidere fortsat træffe afgørelser om tilskud i overensstem-

melse med de almindelige forvaltningsretlige regler samt regler og princip-

per for effektiv tilskudsforvaltning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7

Der er ikke i lov om Danmarks Innovationsfond fastsat bestemmelser, der

har til formål at forhindre personsammenfald for medlemmer af bestyrelsen

og andre organer i forskningsrådssystemet. Sådanne bestemmelser findes i

§ 7, stk. 3, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og

Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lov nr. 384 af 26. april 2017 samt i § 2,

stk. 2, i lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr.

200 af 26. februar 2019.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 7, stk. 4,

der fastsætter, at bestyrelses-

medlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grund-

forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, udvalg un-

der Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovati-

onsfond, der udmønter tilskud.

Der lægges i den forbindelse op til, at et forbud mod at sidde i flere organer

i forskningsrådssystemet som udgangspunkt alene vil rette sig mod med-

lemmer af udvalg, der udmønter tilskud, og således ikke mod medlemmer

af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

Det er hensigten med forslaget om forbud mod personsammenfald for med-

lemmer af bestyrelsen og andre organer i forskningsrådssystemet, at der skal

være ensartede regler i henholdsvis lov om Danmarks Innovationsfond, lov

om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforskningsfond.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i lovens § 8 omhandler krav til bestyrelsens

kompetencer.

Det følger af § 8, stk. 1, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder

formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et

flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyn-

dige, som udøver forskningsaktivitet, jf. definitionen heraf i § 2, nr. 1 og 2,

i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks

Frie Forskningsfond.

Det følger af § 8, stk. 2, nr. 1, at bestyrelsen skal sammensættes sådan, at

den samlet repræsenterer erfaring med teknologiudvikling og innovation i

det private erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder.

Efter § 8, stk. 2, nr. 2, skal bestyrelsen desuden repræsentere erfaring med

strategisk og udfordringsdrevet forskning, herunder offentlig-privat forsk-

nings- og innovationssamarbejde.

Efter § 8, stk. 2, nr. 3-5, skal bestyrelsen derudover repræsentere erfaring

med anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, innovations-

og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsud-

vikling, og internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og

innovation.

Med henblik på at justere kompetencekravene til den samlede bestyrelse fo-

reslås det, at

§ 8, stk. 2, nr. 3-5,

ophæves, og at der i stedet indsættes nye

bestemmelser i § 8, stk. 2, nr. 3-6.

Det følger af den foreslåede

§ 8, stk. 2, nr. 3,

at bestyrelsen som noget nyt

skal repræsentere erfaring med videnbaseret iværksætteri samt som hidtil

erfaring med anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater.

Efter den foreslåede

§ 8, stk. 2, nr. 4,

skal bestyrelsen som hidtil repræsen-

tere erfaring med innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel

af kapital til virksomhedsudvikling.

Efter den foreslåede

§ 8, stk. 2, nr. 5,

skal bestyrelsen som hidtil repræsen-

tere erfaring med internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvik-

ling og innovation.

Efter den foreslåede

§ 8, stk. 2, nr. 6,

skal bestyrelsen som noget nyt repræ-

sentere erfaring med grøn omstilling af samfundet og det private erhvervs-

liv.

Hensigten med de foreslåede ændringer er, at bestyrelsen samlet set har de

rette kompetencer til at lede fonden i en situation, hvor fonden får justeret

sit formål og sine opgaver. Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer erfa-

ring med videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering

af forskningsresultater, kan med fordel være aktive erhvervsfolk.

De justerede krav til bestyrelsens kompetencer vil blive inddraget ved mi-

nisterens fremtidige udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen på bag-

grund af åbne opslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 9

Det fremgår af lovens § 11, stk. 1, at bestyrelsen udarbejder en forretnings-

orden, udformer hvert tredje år fondens strategi med effektmål og afgiver

en årlig beretning om fondens virke.

Det foreslås at ændre

§ 11, stk. 1,

således at det ikke længere fremgår af

bestemmelsen, at fonden afgiver en årlig beretning, men at det kommer til

at fremgå af bestemmelsen, at fonden afgiver og påtegner en årsrapport.

Med ændringen bringes bestemmelsen i overensstemmelse med fondens

praksis, hvorefter fonden årligt afgiver en årsrapport, der påtegnes af fon-

dens bestyrelse.

Til nr. 10

Det fremgår af lovens § 11, stk. 2, at fondens forretningsorden, strategi og

den årlige beretning, jf. lovens § 11, stk. 1, skal offentliggøres på fondens

hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås at ændre

§ 11, stk. 2,

således at den årlige beretning ændres til

årsrapporten.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 12, at fondens bestyrelse

kan nedsætte et begrænset antal udvalg til at bistå med faglige vurderinger

og til at udmønte tilskud til udvikling af viden, teknologi og innovation m.v.

Der er ikke i lov om Danmarks Innovationsfond fastsat bestemmelser, der

har til formål at forhindre personsammenfald for medlemmer af udvalg un-

der fonden og andre organer i forskningsrådssystemet. En sådan bestem-

melse er imidlertid fastsat i § 23, stk. 4, i lov om Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 13, stk. 4,

der fastsætter, at medlemmer

af udvalg, der udmønter tilskud, herunder formændene, ikke samtidig kan

sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for

Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovations-

fond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under

Danmarks Frie Forskningsfond.

Der lægges i den forbindelse op til, at et forbud mod at sidde i flere organer

i forskningsrådssystemet som udgangspunkt alene vil rette sig mod med-

lemmer af udvalg, der udmønter tilskud, og således ikke mod medlemmer

af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

Det er hensigten med forslaget om forbud mod personsammenfald for med-

lemmer af bestyrelsen og andre organer i forskningsrådssystemet, at der skal

være ensartede regler i henholdsvis lov om Danmarks Innovationsfond, lov

om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforskningsfond.

Til nr. 12

Det fremgår af lovens § 21, at fonden koordinerer sin bevillingsfunktion

med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder. Koordi-

neringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og te-

maer samt tilrettelæggelsen af administrationen.

Det foreslås, at

§ 21, 1. pkt.,

ændres, således at det kommer til at fremgå af

bestemmelsen, at fonden ud over at koordinere sin bevillingsfunktion med

andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder også skal koor-

dinere sin bevillingsfunktion med

relevante forsknings- og innovationsud-

førende aktører i det samlede forsknings-, innovations og erhvervsfremme-

system.

Den foreslåede ændring vil bl.a. indebære, at fonden skal koordinere sine

aktiviteter, herunder sammensætningen af virkemidler og temaer for opslag

med udførende aktører. Med udførende aktører menes aktører, der vil kunne

søge om midlerne, herunder navnlig de danske universiteter, Godkendte

Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er) samt erhvervslivets organisatio-

ner. Endvidere skal fonden koordinere sine aktiviteter med bl.a. videns- og

erhvervsklyngerne samt de regionale erhvervshuse, der er omfattet af lov

om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 21 skal fonden koordinere sin

bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyn-

digheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af vir-

kemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 21, stk. 2,

hvor det fastsættes, at fonden

i sit arbejde for at understøtte grøn omstilling skal koordinere sin indsats

med udviklings- og demonstrationsprogrammerne.

De tre statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er) er til-

skudsordninger, som støtter udvikling, test og demonstrationsprojekter in-

den for prioriterede områder som energiteknologi, miljøteknologi og føde-

varer. UDP’erne understøtter udvikling, test og demonstration af et produkt,

teknologi, teknologisk løsning eller en service i praksis.

De tre programmer er omfattet af henholdsvis lov om Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram, lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demon-

strationsprogram og lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demon-

strationsprogram og om Green Labs DK-programmet.

Fondens forpligtelse til at koordinere med udviklings- og demonstrations-

programmerne vil bl.a. indebære, at fonden i fællesskab med de pågældende

programmer skal søge at kommunikere i fællesskab til potentielle bevil-

lingsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14