Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2256895_0001.png
Statusnotat
Status for udviklingen i
antallet af EU/EØS-
arbejdstagere som
modtager SU
–
2020
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
Statusnotat
1. Opsummering
1.1 Opsummering
Antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som arbejdstagere, er steget siden
L.N.-dommen i 2013. Udgiften til SU til denne gruppe vil skønsmæssigt ende på
ca. 528 mio. kr. i 2019 (2021-PL). Udgiften i 2019 overstiger således det i SU-re-
formen fra 2013 forudsatte skøn på 449 mio. kr. før skat og tilbageløb (2021-PL).
Antallet af EU/EØS-arbejdstagere på erhvervsakademierne og professionshøj-
skolerne har været faldende fra 2018 til 2019. På universiteterne er antallet ste-
get siden 2013.
Hver måned kontrolleres det, om EU/EØS-arbejdstagerne fortsat opfylder betin-
gelserne for at modtage SU på baggrund af deres beskæftigelse. På baggrund af
den skærpede kontrol er der i årene fra 2014 til 2019 rejst i alt 12.131 tilbagebeta-
lingskrav for støtteårene 2014-2019 svarende til krav for i alt ca. 243 mio. kr.
(2021-PL).
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
2
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0003.png
Statusnotat
2. SU til EU/EØS-
arbejdstagere
Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU i Danmark. Udenland-
ske statsborgere kan dog i særlige tilfælde opnå ret til dansk SU. Studerende med
udenlandsk statsborgerskab kan således ligestilles med danske statsborgere efter en
række danske regler eller
–
når det drejer sig om statsborgere fra et andet EU/EØS-land
–
efter EU-retten, herunder reglerne for ligestilling af vandrende arbejdstagere, jf. boks
2.1
Fokus i denne status er de studerende fra EU/EØS-lande eller Schweiz, der har opnået
ret til dansk SU ved at blive ligestillet som vandrende arbejdstagere i Danmark efter
EU-retten, i notatet kort benævnt EU/EØS-arbejdstagere med SU.
Boks 2.1 Regler for ligestilling af udenlandske statsborgere
Udenlandske statsborgere har mulighed for at søge om at blive ligestillet med danske
statsborgere, og dermed opnå ret til dansk SU, efter danske regler eller efter EU-retten,
jf. Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte.
Ligestilling efter danske regler
- Den studerende kom til Danmark sammen med sine forældre (med fast ophold
her i landet hos forældrene) før den studerende fyldte 20 år
- Den studerende er gift med en dansk statsborger
- Den studerende arbejder eller har haft arbejde i Danmark i mindst 2 år med mi-
nimum 30 timers erhvervsarbejde om ugen
- Den studerende har opholdt sig i Danmark i mindst 5 år
- Den studerende er fra det danske mindretal i Sydslesvig
- Den studerende er omfattet af §2, stk. 2 (flygtninge), §2, stk. 3 (familiesammen-
førte udlændinge) eller § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte) i integrationslo-
ven.
Ligestilling efter EU-retten
Den studerende er statsborger i et EU/EØS-land og
- Har status som vandrende arbejdstager i Danmark
- Har været bosat i Danmark i fem år.
Den studerende er:
- Barn af en EU/EØS-arbejdstager
- Gift med en EU/EØS-arbejdstager
- Forælder til en EU/EØS-arbejdstager
- I familie med en EU/EØS-statsborger, der har været bosat i Danmark i fem år.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
3
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0004.png
Statusnotat
Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 har
EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, i modsæt-
ning til praksis før domsafsigelsen, ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende
arbejdstagere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst 10-
12 timer ugentligt.
I 2019 udgjorde EU/EØS-arbejdstagerne 4 pct. af samtlige støttemodtagere på de vi-
deregående uddannelser, jf. figur 1.
Figur 1
Støttemodtagere på videregående uddannelser fordelt på ligestillingsårsag, pct., 2019
1%
4%
4%
91%
Ligestillet efter danske regler
Ligestillet som EU/EØS-arbejdstager
Ligestillet efter øvrige EU-retslige regler
Ingen ligestilling, danske statsborgere
Anm.:
Kilde:
Videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
2.1 Metode for opgørelse af udgifterne til SU til EU/EØS-
arbejdstagere
Studerende, der er blevet godkendt til at modtage SU som vandrende arbejdstagere i
Danmark efter EU-retten, skal opretholde arbejdstagerstatus i hele perioden med SU.
Retten til SU bortfalder ved mistet arbejdstagerstatus. Alle EU/EØS-arbejdstagere, der
modtager SU, får derfor hver måned deres beskæftigelse kontrolleret i et digitalt kon-
trolsystem. Der rejses tilbagebetalingskrav for de studerende, der har mistet arbejdsta-
gerstatus. Statistik for tidligere støtteår opdateres løbende, således at der i opgørelsen
af støtteudgifter
–
også for tidligere støtteår
–
tages højde for den fulde kontrolind-
sats, jf. boks 2.2.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
4
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0005.png
Statusnotat
Boks 2.2 Metode for opgørelse af udgifterne til SU til EU/EØS-arbejdstagere
Til og med statusopgørelsen for 2017 er de enkelte støtteårs udgifter til SU til EU/EØS-
arbejdstagere blevet opgjort og fastlåst efter et årsskifte. Udgifterne for f.eks. 2015 er
således blevet opgjort i februar 2016 og er ikke opdateret herefter. Udfordringen ved
denne praksis er, at der reelt i de enkelte støtteår opgøres højere udgifter til SU til
EU/EØS-arbejdstagere, end hvad der gælder, efter at kontrolindsatsen er gennemført
og afsluttet. Denne er typisk gennemført omkring ¾ år efter udbetalingsmåneden. I 3.
kvartal af 2020 rejses der således stadig krav, der vedrører udgifter i støtteåret 2019,
hvorfor antal støttemodtagere samt den opgjorte udgift til SU til EU/EØS-arbejdsta-
gere i 2019 i denne status forventes fortsat at falde.
2.2 Stigning i antallet af EU/EØS-arbejdstagere
EU-domstolens afgørelse i 2013 og den heraf følgende ændrede praksis har, som tidli-
gere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-arbejdstagere med SU. Antallet
af EU/EØS-arbejdstagere med SU er i 2019 knap 12.000, jf. figur 3.
Som det fremgår af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-
førelse
(2013), blev der indarbejdet et loft for merudgifterne til SU efter C-46/12, L.N.,
svarende til at udgifterne ikke væsentligt må overstige 449 mio. kr. før skat og tilbage-
løb (2021-PL).
SU-udgifterne til EU/EØS-arbejdstagere udgør foreløbigt 542 mio. kr. (2021-PL) i 2019,
og når den fulde effekt af den løbende kontrolindsats er slået igennem skønnes det, at
den endelige udgift i 2019 vil udgøre omkring 528 mio. kr. (2021-PL), jf. figur 2.
Udgiften i 2019 vil således overskride den aftalte ramme for udgifter til SU til EU/EØS-
arbejdstagere.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
5
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0006.png
Statusnotat
Figur 2
Tildelt stipendie for EU/EØS-arbejds-
tagere før skat og tilbageløb, mio. kr.
(2021-PL) samt forudsat max. udgift,
2013-2019*
Mio. kr.
600
500
400
300
200
100
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tildelt stipendium
Loft
Mio. kr.
600
500
400
300
Figur 3
EU/EØS-arbejdstagere som modta-
ger SU, antal stipendiemodtagere og
antal stipendieårsværk, 2013-2019*
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Stipendiemodtagere
Stipendieårsværk
200
100
0
4.000
2.000
0
Anm.:
Kilde:
Et stipendieårsværk svarer til stipendier i 12 måneder for en eller flere personer.
*2019 er skønnet endelig udgift og antal.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Rumænien er det land, der kommer flest EU/EØS-arbejdstagere fra, efterfulgt af Tysk-
land og Slovakiet, jf. tabel 1.
Tabel 1
EU/EØS-arbejdstagere, som modtager SU, fordelt på statsborgerskab (top 15), antal og
pct.vis udvikling, 2013-2019
2013
Rumænien
Tyskland
Slovakiet
Polen
Ungarn
Litauen
Italien
Spanien
Tjekkiet
Bulgarien
Grækenland
Sverige
Island
Letland
Storbritannien
495
143
104
209
164
433
63
76
24
252
55
93
90
222
76
2014
960
328
239
379
373
655
134
160
76
446
113
163
128
335
120
2015
1.252
520
494
561
578
719
240
262
181
572
179
239
185
419
176
2016
1.384
719
777
700
745
753
387
339
346
594
232
292
231
490
245
2017
1.386
865
978
876
846
757
500
404
467
595
311
315
307
485
300
2018
1.290
1.029
1.055
961
843
786
596
510
502
532
405
347
354
435
346
2019
1.173
1.167
1.066
963
841
751
678
573
502
475
441
399
382
360
353
Pctvis. fra
2018-2019
-9%
13%
1%
0%
0%
-4%
14%
12%
0%
-11%
9%
15%
8%
-17%
2%
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
6
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0007.png
Statusnotat
Anm.:
Kilde:
Tabellen medtager de 15 lande med flest EU/EØS-arbejdstagere med SU i Danmark i 2019.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
2.3 EU-/EØS-arbejdstagere som modtager SU fordelt på
institutionstyper
Antallet af EU/EØS-arbejdstagere, der modtager SU på erhvervsakademierne og pro-
fessionshøjskolerne, er faldet med henholdsvis ca. 240 og 60 støttemodtagere fra 2018
til 2019. På universiteterne er antallet steget med ca. 600 støttemodtagere, jf. figur 4.
Figur 4
EU/EØS-arbejdstagere som modtager SU fordelt på institutionstype, antal, 2013-2019
Antal
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2013
Universiteter
2014
2015
Professionshøjskoler
2016
2017
Erhvervsakademier
2018
2019
Øvrige institutionstyper
Antal
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I 2019 udgør EU/EØS-arbejdstagerne 9 pct. af samtlige støttemodtagere på erhvervs-
akademierne, 3 pct. på professionshøjskolerne og 4 pct. på universiteterne, jf. figur 5. I
2018 udgjorde EU/EØS-arbejdstagerne knap 10 pct. af samtlige støttemodtagere på
erhvervsakademierne, mens andelen var stort set den samme på professionshøjskolerne
og universiteterne.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
7
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0008.png
Statusnotat
Figur 5
Andel af støttemodtagere som er EU/EØS-arbejdstagere med SU, pct., 2018-2019
Pct.
12%
9,7%
9,0%
Pct.
12%
10%
10%
8%
8%
6%
3,6%
4,0%
6%
4%
4%
2,7%
2,7%
2%
2%
0%
Universiteter
Professionshøjskoler
Andel I 2018
Andel i 2019
Erhvervsakademier
0%
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
2.4 Skærpet kontrol
EU/EØS-arbejdstagere, der modtager SU, skal opretholde deres beskæftigelse for at
bevare retten til at modtage SU. Som udgangspunkt skal beskæftigelsen have en vis
grad af stabilitet og udgøre mindst 10-12 timer ugentligt.
Som aftalt i SU-forligskredsen i
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for stu-
diegennemførelse
(2013) blev en skærpet administrativ praksis indført efter L.N.-dom-
men, der havde til formål at undgå misbrug. Hver måned screenes alle EU/EØS-arbejds-
tageres beskæftigelse digitalt, og de studerende, der ikke umiddelbart lever op til krite-
rierne for beskæftigelse, udtages til manuel kontrol. Det betyder, at de EU/EØS-ar-
bejdstagere, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, får stoppet deres SU og modtager
et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU.
I årene fra 2014 til 2019 er der ved kontrolindsatsen rejst i alt 12.223 tilbagebetalings-
krav for støtteårene 2014-2019, jf. tabel 2.
Tabel 2
Krav rejst mod EU/EØS-arbejdstagere for støtteårene, antal og mio. kr. (2021-PL), 2014-
2019
2014
Antal krav
Samlet krav mio. kr.
Anm.:
1.213
31
2015
1.720
36
2016
2.298
47
2017
2.530
47
2018
2.358
44
2019
2.104
40
Samlet 2014-2019
12.223
245
Kilde:
Tallene for især 2019 kan blive opjusteret i løbet af 2020, da krav mod de enkelte støtteår kan
rejses løbende. Antallet af rejste krav ved kontrolindsatsen opgjort efter det støtteår, de vedrø-
rer. Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men disse
krav kan ikke opgøres særskilt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
8
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0009.png
Statusnotat
Bilag
–
Engelsksprogede
uddannelser
Antal engelsksprogede uddannelser
Antallet af engelsksprogede udbud på de videregående uddannelser er faldet fra 439 i
2017 til 398 i 2019. Det svarer til at 28 pct. af uddannelsesudbuddet i 2019 var engelsk-
sproget. På top-up-uddannelserne på erhvervsakademierne og kandidatuddannelserne
er hhv. 40 pct. og 49 pct. af udbuddene på engelsk, jf. tabel 1.
Tabel 1
Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets ressort, antal og andel af alle udbud, 2017-2019
2017
2018
---- antal -----
Erhvervsakademier
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelorer (overbygning)
Professionsbachelorer
Professionshøjskoler
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelorer (overbygning)
Professionsbachelorer
Universiteter
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Kandidatuddannelser
Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinsti-
tutioner
Maritime uddannelsesinstitutioner
Øvrige
I alt
67
33
30
4
50
14
16
20
322
0
3
36
283
0
0
0
439
62
30
28
4
43
13
13
17
320
0
4
37
279
0
0
0
425
59
29
26
4
44
13
14
17
294
0
4
32
258
1
0
0
398
29%
22%
45%
24%
19%
25%
42%
11%
34%
0%
5%
11%
50%
0%
0%
0%
30%
2019
2017
2018
---- andel -----
27%
20%
42%
24%
16%
23%
38%
10%
34%
0%
7%
11%
50%
0%
0%
0%
29%
26%
20%
40%
22%
16%
23%
37%
10%
32%
0%
7%
10%
49%
8%
0%
0%
28%
2019
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
9
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0010.png
Statusnotat
Anm.:
Kilde:
Tabellen viser antallet af udbud, der har haft en tilgang det pågældende år. Året bliver talt fra
den 1/10 året før til 30/9 i året. Udbud er defineret som en uddannelse på en institution inden
for en kommune. Erhvervskandidatuddannelser er ikke talt med som selvstændige udbud.
Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Stati-
stik.
Nye engelsksprogede uddannelser
Der er i 2019 godkendt 20 nye uddannelser, hvoraf 8 af er på engelsk. De 8 nye engelsk-
sprogede udbud er 7 kandidatuddannelser og 1 bacheloruddannelse, jf. tabel 2.
Tabel 2
Nye uddannelser på universitets-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne
herunder engelsksprogede uddannelser godkendt, antal og pct., 2013-2019
2013
Bachelor
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Kandidat
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Professionsbacheloruddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Erhvervsakademiuddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
I alt
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Anm.:
Kilde:
46
16
35
12
5
42
15
11
73
15
4
27
19
7
37
18
7
39
20
8
40
11
0
0
4
1
25
2
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
8
0
0
4
2
50
2
1
50
9
1
11
8
1
13
5
0
0
4
0
0
19
12
63
3
1
33
10
9
90
3
2
67
5
4
80
7
7
100
11
7
64
8
4
50
1
1
100
1
1
100
2
1
50
6
2
33
6
0
0
5
1
20
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Årstallet henviser til året for ansøgningen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Tilgangen af studerende på engelsksprogede uddannelser
19 pct. af tilgangen (danske og udenlandske studerende) til de videregående uddannel-
ser var i 2019 til en engelsksproget uddannelse. På top-up- og kandidatuddannelserne
var hhv. 37 pct. og 46 pct. af tilgangen til en engelsksproget uddannelse. På professi-
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
10
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0011.png
Statusnotat
onsbacheloruddannelserne var det 5 pct. af tilgangen, der tilgik en engelsksproget ud-
dannelse, jf. tabel 3. Der bliver optaget både danske og udenlandske personer på de en-
gelsksprogede udbud. Især på de engelsksprogede kandidatuddannelser er andelen af
internationale studerende lille, hvor 34 pct. af tilgangen er internationale studerende.
Andelen af internationale studerende er højest på erhvervsakademiuddannelserne, hvor
70 pct. af tilgangen er internationale studerende.
Tabel 3
Tilgang til engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets ressort, antal og andel internationale studerende, antal studerende og andel in-
ternationale studerende, 2017-2019
2017
Engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser (EA)
Professionsbachelorer (overbygning)
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Kandidatuddannelser
I alt
Anm.:
2018
2019
2017
2018
2019
------ Antal studerende -----
2.185
1.490
1.323
2.652
12.417
20.067
1.927
1.407
1.237
2.804
12.715
20.091
1.879
1.414
1.331
2.251
12.202
19.077
Andel internationale studerende
73
52
56
27
37
42
73
60
54
28
35
41
70
61
56
25
34
40
Kilde:
Siden 2017 har det været muligt at identificere tilgangen af studerende på top-up og kandidat-
uddannelserne. Tidligere kunne optaget kun identificeres gennem den koordinerede tilmelding,
hvor der ikke er data fra top-up- og kandidatuddannelserne, jf. tabel 4.. Øvrige videregående
uddannelser, som ikke er indeholdt i en af de ovenstående kategorier, er medtaget i totalen.
Uddannelses- og Forskningsministeriets pba. af data fra Danmarks statistik
For at kunne se udviklingen over længere tid, kan man i næste tabel se udviklingen i an-
tal optagne gennem Den Koordinerede Tilmelding. Denne indeholder dog ikke optaget
på top-up-uddannelser og kandidatuddannelser, som har den højeste andel engelsk-
sprogede uddannelser.
Andelen af optaget på erhvervsakademiuddannelserne til engelsksprogede uddannelser,
er faldet fra 25 pct. i 2015 til 17 pct. i 2020. Desuden er andelen af optagede på bache-
loruddannelserne, som blev optaget på en engelsksproget uddannelse, faldet fra 12 pct.
i 2018 til 8 pct. i 2020. Andelen optaget på en engelsksproget uddannelse på professi-
onsbacheloruddannelser (uden top-up-uddannelser) har i perioden 2013-2020 været
konstant omkring 4-5 pct., jf. tabel 4.
Tabel 4
Optag på engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets ressort, antal optagne og pct., 2013-2020
2013
Engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Bacheloruddannelse
2.459
1.023
2.810
2.846
1.113
2.855
2.888
1.141
2.889
2.607
1.287
2.982
1.913
1.198
3.165
1.880
1.144
3.326
1.873
1.153
2.246
1.933
1.261
2.443
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
11
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Status for udvikl. i antallet af og udgifterne til EU/EØS-arb. tagere som modtager SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
2256895_0012.png
Statusnotat
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Bacheloruddannelse
I alt
6.292
6.814
6.918
6.876
6.276
6.350
5.272
5.637
10.777
23.689
29.328
63.794
11.713
23.312
29.377
64.402
11.530
24.511
29.262
65.303
11.234
25.832
29.374
66.440
10.446
25.829
28.895
65.170
10.331
25.890
28.722
64.943
10.706
25.979
29.029
65.714
11.706
27.242
30.578
69.526
Andel optagne på engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Bacheloruddannelse
I alt
Anm.:
Kilde:
23
4
10
10
24
5
10
11
25
5
10
11
23
5
10
10
18
5
11
10
18
4
12
10
17
4
8
8
17
5
8
8
Inkluderer ikke top-up-uddannelser (professionsbacheloruddannelser) og kandidatuddannelser,
da disse ikke har optag gennem Den Koordinerede Tilmelding.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, data fra Den Koordinerede Tilmelding.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
12