Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att. udvalgssekretær Charlotte Meibom & Dan Westfall
IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
Forslag om salg af Niels Bohr-bygningen til Københavns Universitet
Kære medlemmer af Uddannelses- og Forskningsudvalget
27. november 2020
Københavns Universitet overtager Niels Bohr-bygningen inden for kort tid.
Overskridelsen af byggeriet på 2,4 milliarder kroner og en forsinkelse på cirka 4 år har
allerede - og får også fremadrettet - væsentlige konsekvenser for blandt andet den
naturvidenskabelige forskning og uddannelse på Københavns Universitet.
Forsinkelsen og budgetoverskridelsen resulterer i en forventet huslejestigning på
130
millioner kroner og op til 170 færre årsværk, da det fremgår af den lejeaftale, som
Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har indgået, at huslejen fastsættes på
baggrund af de endelige byggeomkostninger.
Pengene til den øgede husleje kan kun
tages et sted fra, og det er fra Københavns Universitets basisbevillinger.
I denne problematiske situation - for blandt andet den naturvidenskabelige forskning på
Københavns Universitet – forslår Ingeniørforeningen, IDA at afbøde det fremtidige
forskningstab ved, at staten tilbyder at sælge Niels Bohr-bygningen til Københavns
Universitet. Salgsprisen bør være det beløb, som bygningen oprindeligt var rammesat til
plus eventuelle merudgifter for forbedringer/ændringer, som København Universitet selv
er kommet med under byggeprocessen.
Københavns Universitet ejer ikke sine andre bygninger – som fx CBS og DTU gør - da de
lejes gennem SEA-ordningen. Det vil således være ekstraordinært at tilbyde et salg af
Niels-Bohr-bygningen til Københavns Universitet. Men vi mener, at den kraftige
byggeoverskridelse - og deraf store huslejestigning - kræver ekstraordinære løsninger, så
det ikke går ud over forsknings- og uddannelsesniveauet på Københavns Universitet.
Salget kan indeholde en klausul om, at et eventuelt fremtidigt videresalg af bygningen i
første omgang skal tilbydes staten, hvis der er en politisk bekymring omkring et
videresalg til tredjepart.
Sidst – men ikke mindst – illustrerer nærværende sag med Niels Bohr-bygningens, at den
nuværende opgørelsesmetode af den danske 1%-målsætning på forskningsområdet er
problematisk for forskningsomfanget på de danske universiteter. Det er ikke
hensigtsmæssigt, at byggeoverskridelser - og deraf stigende husleje - indgår i opgørelsen
af, om Danmark lever op til sin forpligtelse i EU om at bruge mindst 1% af BNP på
offentlig forskning. En målsætning som fremover må anses at være forholdsvis lav
sammenlignet med EU-Kommissionens nyeste anbefaling om at bruge 1,25% af BNP på