Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2269984_0001.png
Notat
–
Forslag FL21
Dato 21. september 2020
NP
Side 1 af 6
SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN
DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENINGS KONKRETE FORSLAG TIL HVORDAN
SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN SKAL FORBEDRES.
Danmark skal være det bedste land for alle børn at vokse op i
–
helt i tråd med
Regeringen og Folketingets ambitioner
–
og blive voksne i. En af forudsætningerne for at
det kan lykkes er, at også udsatte børn og deres forældre, samt de udsatte voksne, der en
dag bliver forældre, møder kompetente socialrådgivere. Det er afgørende for at kunne
opfylde udsatte børn, unge og voksnes særlige behov, at vi uddanner engagerede
socialrådgivere, der har styr på socialrådgiver-fagligheden, styr på juraen, retssikkerheden
og borgerinddragelsen i myndighedsarbejdet, og kan fastholde sin fagprofessionelle tilgang
uafhængigt af hvilken kontekst og relation socialrådgiverrollen udføres i. Med andre ord vi
ønsker styrket fokus på socialrådgivernes fagprofessionelle kompetencer, som grundlag for
at sikre høj faglig kvalitet i det sociale arbejde blandt børn, unge og voksne.
Det sociale område udsættes løbende for kritik, og tendensen er at kritikken overskygger
de mange gode resultater socialrådgivere og andre fagprofessionelle leverer hver dag.
Alligevel må vi også indse, at også vi møder reelle fortællinger om dårlig kvalitet i
arbejdet. Undersøgelser fra Ankestyrelsen (m.fl.) refererer om fejl i sagsbehandlingen, og
ofte kan fejlene føres tilbage til strukturelle forhold, uden konkret at kunne dokumentere
fejl begrundet i manglende kompetencer hos de ansatte. Men alligevel er manglende
professionskompetence også en del af virkeligheden, bl.a. understøttet af udtalelser fra
ledere, kolleger og studerende om, at der er en voksende forskel på de nyuddannedes
fagprofessionelle kompetencer.
Det er baggrunden for at Dansk Socialrådgiverforening foreslår to målrettede initiativer
omkring socialrådgiveruddannelsen, der skal styrke bl.a. juraundervisningen,
praksistilknytningen, læringen i praktikken og den samlende professionsdannelse.
Forslag 1: Taxameterløft for socialrådgiveruddannelsen
Uddannelsen lider af underfinansiering, og der er behov for et taxameterløft. Kvaliteten i
uddannelsestilbuddene har været negativt påvirket af de akkumulerede besparelser på
uddannelsesområdet, som følge af omprioriteringsbidraget, og uddannelsen lider af en
gennemgående underfinansiering. Der er et akut behov for at sikre en langsigtet
genoprettelse af finansieringen, der kan skabe ro om planlægningen og tilpasningen af
uddannelsens indhold til nutidens krav.
Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at Finansloven sikrer at taxameteret for
socialrådgiveruddannelsen løftes til samme niveau som for de øvrige
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse fra Dansk Socialrådgiverforening om hvordan socialrådgiveruddannelsen skal forbedres
2269984_0002.png
Side 2 af 6
professionsuddannelser indenfor pædagogik, læring, samfund og sociale forhold. Et sådant
løft vil indebære en årlig merpris på ca. 20-25 mio. kr. ved det nuværende årlige optag på
ca. 2300 stud.
Dette løft skal sikre de nødvendige ressourcer til at styrke kvaliteten i
socialrådgiveruddannelsen i form af praksisnær læring, træning og feedback på små hold,
hvor alle studerende deltager aktivt, herunder sikre tid til at omsætte de juridiske
kompetencer, samt sammenhængen og professionsdannelsen på tværs af moduler og
semestre (se også forslag 2).
Læs en konkretisering af forslag nr. 1 i bilag 1.
Forslag 2: Styrket kvalitet i socialrådgiveruddannelsen
Arbejdsmarkedet, de studerende og offentligheden efterspørger i dag styrkede
kompetencer hos de nyuddannede socialrådgivere. Der er ofte tre årsagsforklaringer på
denne efterspørgsel:
-
-
-
Udviklingen i kompleksiteten i myndighedsarbejdet (jf. undersøgelser omkring
myndighedsarbejde og retssikkerhed
1
), og
Diversiteten i studentersammensætningen (jf. undersøgelse af
socialrådgiverstuderendes baggrund
2
),
Konsekvenserne ved de akkumulerede besparelser på uddannelsesområdet, som følge
af omprioriteringsbidraget (jf. forslag 1).
Der er et gennemgående behov for at socialrådgiveruddannelsen sætter fokus på at styrke
professionskompetencen og den fagprofessionelle sikkerhed for alle studerende, som
grundlag for at flest mulige oplever fagprofessionel anerkendelse allerede i deres første job
som socialrådgiver.
Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at der sikres grundlag for at styrke kvaliteten i
socialrådgiveruddannelsen, hvilket konkret kræver ændringer i uddannelsen på tre
områder:
-
-
-
Der er behov for mere og bedre træning i
jura
Der er behov for at styrke
praksistilknytningen
Der er behov for at styrke læringen i
praktikken
Det skal samtidig understøttes af en mere
sikker implementering
af ny lovgivning med
tid til fagprofessionel oplæring, kombineret med en bedre og mere
sikker national
koordinering
af både indhold og læringsmål på socialrådgiveruddannelsen, samt en mere
1
Ankestyrelsen, Justitia, Advokatrådet
(https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Nyheder/2020/Advokatraadet%20Handicappede%20borgeres%20re
tssikkerhed%20skal%20forbedres.aspx)
2
DPH’s faktaark
https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/fakta/fakta-om-socialraadgiveruddannelsen/
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse fra Dansk Socialrådgiverforening om hvordan socialrådgiveruddannelsen skal forbedres
2269984_0003.png
Side 3 af 6
forpligtende og ansvarlig inddragelse af professionspraksis som læringsrum for
uddannelsen.
Disse tiltag forudsætter, at der tilføres ekstra midler til uddannelsen (jf. koblingen til
forslag 1), og samtidig kræver tiltagene
ændrede arbejdsprocesser
i de berørte
lovgivende resortministerier, i og imellem uddannelsesinstitutionerne, samt i praksis (i
kommunerne og på øvrige socialrådgiverarbejdspladser). Størrelsen af de nødvendige
økonomiske midler til de tiltag, der ikke løses af taxameterløftet i forslag 1, må afhænge
af nærmere analyser og en fordelingsaftale imellem de berørte aktører.
Læs en konkretisering af forslag nr. 2 i bilag 2.
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse fra Dansk Socialrådgiverforening om hvordan socialrådgiveruddannelsen skal forbedres
2269984_0004.png
Side 4 af 6
BILAG 1
KONKRETISERING AF FORSLAG NR. 1
Fakta
De senere års besparelser har betydet:
-
-
-
-
mindre studerende-underviser tid,
dårligere undervisning, fordi undervisning foregår på større hold, og fordi underviserne
i praksis har fået reduceret deres ”forberedelsestid”, og
læringsmålene matcher ikke den reducerede undervisertid
at et voksende antal studerende reelt ikke opnår at lære det arbejdsmarkedet
efterspørger (forskellen i hvad de studerende har lært er vokset).
Behovet er mere og bedre
undervisertid
sammen med alle studerende
-
-
-
Mindre hold med mulighed for at inddrage alle studerende
Mere træning i undervisningen
Mere og bedre vejledning, refleksion, kommunikationstræning, inddragelsestræning,
opfølgning/feedback på læring.
Det
kræver flere ressourcer til
-
-
-
-
at
alle
studerende inddrages aktivt
(hensyn til meget store forskelle blandt de
studerende)
at understøtte og styrke
sammenhængen på tværs af moduler og semestre
at alle studerende kommer med på dannelsesrejsen
–
rustes til rolleforståelsen,
krydspresset
–
og at
professionsdannelsens reelt afprøves.
at underviserne kan forberede aktuelle og opdaterede
læringsforløb og
afprøvninger.
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse fra Dansk Socialrådgiverforening om hvordan socialrådgiveruddannelsen skal forbedres
2269984_0005.png
Side 5 af 6
BILAG 2
KONKRETISERING AF FORSLAG NR. 2
(1) Behovet er mere og bedre træning i
jura
-
-
-
styrket læring i forvaltningslov, retssikkerhed, borgerinddragelse og myndighedsroller
styrket læring i juraens betydning for socialrådgiverens rolle og virke i praksis, bl.a.
med fokus på hvordan myndighedsrollen og hjælperrollen spiller sammen
styrket sammenhæng imellem læring i jura og i professionsdannelse på tværs af
moduler og semestre
(2) Der er behov for at styrke
praksistilknytningen
-
-
-
-
-
udvikling af nye former for praksisnær læring (mini-praktikker, valgmoduler i praksis,
m.v.)
styrket læring i koblingen imellem teori og praksis,
styrket forebyggelse af oplevelsen af praksischok i første job som nyuddannet
styrket læring i sagsledelse/koordinator kompetencer i praksis
styrket læring i digitale kompetencer i praksis
Praktisk træning
skal være en naturlig del af læringen på alle semestre på alle
uddannelsesinstitutioner.
(3) Der er behov for at styrke læringen i
praktikken
i form af
-
-
-
-
mere støtte fra lektorer/adjunkter med socialrådgiverbaggrund i løbet af praktikken, og
styrkede og klare krav til praktikvejledernes kompetencer og deres tid til at
vejlede/supervisere praktikanterne
bedre implementering af rammerne rundt om praktikken, fx at arbejde aktivt med
læringsplanen for praktikken
klarere ansvarsplacering og forventningsafstemning imellem alle aktører omkring
praktikken.
(4)
Praktikken
skal fortsat udvikles og kvalificeres med det mål at reducere eksemplerne på store
forskelle og tilfældigheder i læringen i praktikken.
-
Socialrådgiveruddannelserne skal udvikle/etablere, evt. som forsøg, mindst
et nyt
kortere praksiselement/praktikforløb,
der skal supplere den nuværende læring i
praksis (fem måneders praktikken), det kan fx være som et valgmodul på 6. semester
eller som en integreret del af bachelorprojektet på 7. semester.
(5) Socialrådgiveruddannelserne skal have afsat tid og ressourcer til en
national koordinering
til
forebyggelse af for stor diversitet omkring slutresultatet, professionsbachelor i socialrådgivning, og
dermed fastholdelse af én fælles national dimittendprofil, herunder national koordinering og
videndeling om didaktiske valg, samt afprøvning og censur.
(6) Alle studerendes
aktive deltagelse
i undervisningen skal øges, som en nødvendighed for at alle
inddrages i en fælles faglig læring, samarbejde og refleksion.
 UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse fra Dansk Socialrådgiverforening om hvordan socialrådgiveruddannelsen skal forbedres
2269984_0006.png
Side 6 af 6
(7)
Læringsmålenes og prøveformernes aktualitet
og fortolkning skal tages op med regelmæssige
intervaller, og der er behov for en tids- og handleplan for hvordan dette kan gøres. Det inkluderer,
ikke mindst et løbende fokus på om følgende temaer er tilstrækkeligt dækket for alle studerende:
’de va skelige sa tale’, i ddragelse, juridiske færdigheder, y tek ologi, ødeledelse,
professionsdannelse og
–identitet.
(8) Samlet skal det løfte kvaliteten i uddannelsen, og samtidig forebygge de nyuddannede
socialrådgiveres oplevelse af
faglig usikkerhed,
hvilket bl.a. kommer til udtryk ved gentagende
jobskifte bla dt yudda ede, der søger fra job til job i håbet o at ”græsset er grø ere” i et
andet socialrådgiverjob, et andet arbejdsområde, en anden kommune. Generelt vil hurtige jobskift
påvirke professionsidentiteten og kvaliteten i relationen og samarbejdet med børn, unge og
voksne (jf. også Statsministeren nytårstale om kontinuitet i relationen til børnene).