UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 28/10-20 fra Anne Grete Holmsgaard, formand for EUDP, Annemarie Munk Riis, vicedirektør, Innovationsfonden Jørgen S. Christensen, forsknings- og udviklingsdirektør, Dansk Energi, ELFORSK om publikationen "Forskning giver grobund for forandring"

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 16
Offentligt

ENERGI20

Forskning giver

grobund for forandring

FORSKNING – UDVIKLING – DEMONSTRATION

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 28/10-20 fra Anne Grete Holmsgaard, formand for EUDP, Annemarie Munk Riis, vicedirektør, Innovationsfonden Jørgen S. Christensen, forsknings- og udviklingsdirektør, Dansk Energi, ELFORSK om publikationen "Forskning giver grobund for forandring"

– LEDER –

Forskning giver

grobund for forandring

Statens tre offentlige puljer har bidraget til at gøre det danske samfund til et af

verdens mest energieffektive. Danmark står på et grønt fundament, der kan sikre,

at de fossile brændsler stort set vil være ude af el- og varmeproduktionen i 2030.

Udfordringerne ligger i andre sektorer – industri, transport og landbrug – men

elsektoren kan hjælpe sammen med grønne gasser og fjernvarme.

De næste ti år bliver spændende for

alle os, der arbejder med forskning,

udvikling og demonstration af energi-

teknologier. Et bredt flertal i Folketin-

get har en ambition om, at Danmark

i 2030 har reduceret udledningen af

drivhusgasser med 70 procent, og det

giver os en vigtig opgave.

verdens mest energieffektive samfund.

Danmark står på et grønt fundament,

der kan sikre, at de fossile brændsler

stort set vil være ude af el- og varme-

produktionen i 2030.

Udfordringerne ligger primært i andre

sektorer – industri, transport og land-

brug – men elsektoren kan sammen med

grønne gasser og fjernvarme være med

til at hjælpe disse sektorer i en stadig

mere bæredygtig retning. At tænke på

tværs af forsyningsarter og at udvikle

nye grønne energiteknologiske løsninger

med en stærk grad af digitalisering bliver

afgørende for, at den grønne omstilling

kan blive gennemført til en rimelig pris.

Med klimaaftalen stepper Danmark op

ved bl.a. at satse på at etablere verdens

første energi-øer – en i Nordsøen og en

ved Bornholm – og ved at koble dem

sammen med ambitioner om Power-to-X.

Generelt dækker X’et over alle kemi-

ske forbindelser frembragt ved hjælp af

elektricitet – herunder brint og andre

grønne brændstoffer til brug for tung

transport til lands, vands og i luften. Vi

ved nogenlunde, hvad der skal til, men

der er næppe tvivl om, at der bliver

behov for både forskning, udvikling og

demonstration for at tvinge priserne

ned og anvendelsesmulighederne op.

Med en satsning på Power-to-X står det

klart, at vi for alvor melder en ny tek-

nologi ind på den internationale scene,

hvor vi allerede er en vigtig spiller

inden for vind/havvind, fjernvarme/

kraftvarme og en række energieffektive

teknologier.

At nå ambitionen om en reduceret ud-

ledning af drivhusgasser på 70 pro-

cent kræver større og mere langsigtet

samarbejde på tværs af sektorer. Det

er specielt tilfældet for Power-to-X,

der har potentiale til at kæde flere af

sektorerne med betydelig udledning af

drivhusgasser sammen, samt fangst og

lagring (CCS) samt udnyttelse (CCU)

af CO

fra kraftværker og industrier.

Lykkes vi med indsatsen de kommende

år, beriger vi Danmark med flere in-

dustrielle styrkepositioner. Vi skaber

vækst og beskæftigelse til tusindvis af

mennesker – og gøder jorden for et kli-

maneutralt samfund i 2050 i pagt med

målene fra FN’s klimaaftale fra Paris.

Vi ser frem til udfordringen og de

mange spændende projekter, som vi

skal støtte for, at vi kan nå vores fæl-

les klimamål.

ANNE GRETE

HOLMSGAARD

FORMAND,

EUDP’S BESTYRELSE

Lykkes vi med indsatsen

de kommende år, beriger

vi Danmark med flere

industrielle styrkepositioner

ANNE GRETE HOLMSGAARD, ANNEMARIE

MUNK RIIS OG JØRGEN S. CHRISTENSEN

Klimarådet vurderer, at de 60 procent

kan nås med kendt teknologi. At gå fra

60 til 70 procent kræver ny teknologi

og ændret adfærd. Den gode nyhed

er, at virksomheder og forskere – med

støtte fra Innovationsfonden, EUDP,

ELFORSK m.fl. – er i gang med at så

frø til de forandringer, der skal til.

Klimaaftalen fra den 22. juni 2020 be-

skriver nogle af de elementer, der skal i

spil. De store linjer handler om direkte

og indirekte elektrificering af store dele

af samfundet, energieffektiviseringer

samt mere grøn fjernvarme og grønne

gasser – altså emner, Innovationsfon-

den, EUDP og ELFORSK allerede har

arbejdet med i en del år.

Vores tre offentlige puljer har allerede

bidraget til at gøre Danmark til et af

ANNEMARIE

MUNK RIIS

VICEDIREKTØR,

INNOVATIONSFONDEN

JØRGEN S.

CHRISTENSEN

FORSKNINGS- OG

UDVIKLINGSDIREKTØR,

ELFORSK, DANSK ENERGI

02 | ENERGI

– SYNERGI SKABER GENNEMBRUD –

Grøn søfart med bioolier

Skibsbrændstoffer fra biomasse:

MASH Energy og DTU Kemiteknik skal teste en

integreret pyrolyse- og forgasningsenhed med vilde perspektiver.

Om 10, 20 og 30 år sejler der stadig

skibe med store motorer under dæk

rundt på verdenshavene. Skibene sej-

ler på flydende biobrændsler, så der

slipper stadig CO

ud af skorstenene,

men det samlede klimaregnskab er

klimaneutralt eller måske endda kli-

mapositivt.

Ideer og visioner bobler ud af direktør

Jakob Andersen fra MASH Energy, der

finder overstående scenarie sandsyn-

ligt takket være et par næsten modne

teknologier. Med støtte fra EUDP vil

MASH Energy og DTU Kemiteknik i

løbet af de næste år forsøge at nå end-

nu nogle sømil i retning af bæredygtig

skibstransport.

Den løsning, der skal testes, kombine-

rer en pyrolyseenhed med en forgasser.

Begge teknologier har gennem årene

nydt betydelig støtte fra bl.a. Innovati-

onsfonden og EUDP, og begge har gjort

betydelige fremskridt – endnu uden

for alvor at slå igennem kommercielt.

MASH Energy, der har rederiet DFDS

blandt sine investorer, er ved at være

klar til at kunne producere bioolie på

et pyrolyseanlæg i den indiske storby

Ahmedabad lidt nord for Mumbai. Pro-

totypeanlægget kan producere bioolie

på basis af chashewnøddeskaller,

I fremtiden kan skibe måske sætte positive kli-

maaftryk, mens de sejler. Foto: DFDS.

tanke. Skibene kan sejle på normale

fossile brændsler tilsat stigende mæng-

der bioolie for til sidst – eller med det

samme, hvis der er bioolie nok – at

være oppe på 100 procent.

– Vi kan bruge affald, som de fleste ste-

der i verden fortsat ryger på losseplad-

ser, men vi kan også udnytte invasive

arter og dermed bidrage til en bedre

biodiversitet, siger Jakob Andersen.

Pyroloyse-enhederne kan suppleres

med en anden teknologi: Forgassere.

DTU Kemiteknik har mange års erfa-

ringer med at udvikle forgassere, og

med det nye EUDP-projekt skal de to

parter undersøge mulige synergier.

Inden nytår 2020 skal MASH Energy

og DTU Kemiteknik have designet

en pilotskalareaktor til produktion af

biobrændsel og bioelektricitet samt

udarbejde designdokumentation for

reaktoren.

– Vi skal teste, om det hænger sammen

i et laboratorium. Hvis det gør, så kan

vi tage næste skridt med et fuldskala-

anlæg med en integreret pyrolyse- og

forgasningsenhed på DTU Risø i star-

ten af 2021. Enheden vil blive drevet

på spildevandsslam og andre typer

affaldsprodukter/biomasse, fortæller

Jakob Andersen.

spildevandsslam, plastikaffald og

andre restprodukter. Dermed bliver

bioolien i runde tal klimaneutral, men

historien stopper ikke her.

Når olien er produceret, ligger der

en rest tilbage: Biokoks, der bl.a. kan

brugs til at forbedre jordkvalitet og der-

med danne grobund for flere afgrøder.

– Biokoks er der brug for rigtig mange

steder i verden. I biokoks er der bundet

, der ikke bare frigives til atmosfæ-

ren, så en del af kulstoffet fra biomas-

sen kan blive lagret i jorden eller indgå

i beton, fortæller Jakob Andersen.

Bioolien kan produceres i Ahmedabad

eller decentralt overalt i verden, hvor

der findes biologiske ressourcer. Fra

disse produktionssteder kan den trans-

porteres til havne og fyldes på skibenes

OFFENTLIGE MIDLER TIL INNOVATIONSFONDEN, EUDP OG ELFORSK (MIO. KR.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1035

970

912

795

409

457

519

539

I Danmark tildeles der hvert år offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. En del af midlerne går til

støtteprogrammerne Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK, der i 2019 fik bevilget i alt 539 mio. kr. Kilde: Finansloven.

ENERGI

20 | 03

– INNOVATIONSFONDEN –

Ny strategi med styrket fokus på store

strategiske investeringer i klima og energi

Innovationsfonden skaber de bedst mulige

rammer for landets iværksættere, forskere

og virksomheder, så de kan udvikle inno-

vative og levedygtige løsninger på samfun-

dets konkrete udfordringer. Løsninger, der

skaber værdi for Danmark – og ofte også

for resten af verden.

Det gælder særligt på energiområdet, som

er et af fondens væsentligste investerings-

områder. Innovationsfondens investerings-

strategi på energiområdet tager afsæt i, at

den grønne omstilling af energisektoren

giver omfattende muligheder for eksport

af klimavenlige og bæredygtige løsninger.

Innovationsfonden vil styrke den strate-

giske forskning på energiområdet, øge in-

novationskraften i den danske energisektor

og medvirke til udvikling af radikalt nye

løsninger til fremtidens klimaneutrale

energisystem.

Innovationsfondens indsats på energiområ-

det spiller derfor en central rolle i at nå de

politiske – og meget ambitiøse – klimamål.

Investeringer i energiforskning og -innova-

tion er afgørende for at lykkedes med at

udvikle de teknologier og løsninger, der

skal gøre det muligt at reducere Danmarks

samlede CO

-udledning med 70 procent

allerede i 2030 – og på længere sigt gøre

Danmark til et klimaneutralt samfund.

Regeringen og Folketinget har senest afsat

hele 800 mio. kr. ekstra, som Innovations-

fonden har fået til opgave at udmønte på

det grønne område.

Innovationsfondens bestyrelse har netop

vedtaget en ny overordnet strategi for fon-

den, som indebærer et styrket fokus på

store strategiske indsatser, som skal danne

rammerne om længerevarende platforme

og forskningsmiljøer, der – i samarbejde på

tværs af sektorer og forskningsområder i

ind- såvel som udland – kan bidrage til at

gøre Danmark til en endnu vigtigere spiller

på det globale energiområde.

Derudover indebærer Innovationsfondens

nye strategi også, at fonden ønsker at være

en samlende og koordinerende aktør i det

danske forsknings- og innovationssystem.

Det skal sikre, at alle aktører – både offent-

lige og private – arbejder endnu tættere sam-

men og på den måde kan skabe endnu bedre

betingelser for grøn forskning og iværksæt-

teri inden for energi, klima og miljø.

Innovationsfondens samlede portefølje på

energiområdet er på i alt ca. 130 projekter

svarende til ca. 1,9 mia. kr. I 2019 investe-

rede Innovationsfonden i alt mere end 170

mio. kr. i energiområdet fordelt på fondens

forskellige programmer – flere med interna-

tionalt sigte og med deltagelse af forskere

og virksomheder fra hele verden.

Siden Innovationsfondens etablering har

fonden investeret ca. 800 mio. kr. i 53

Grand Solutions projekter, der gennem

stærk forskning og innovation bidrager til

den grønne omstilling af energisektoren.

I 2019 var Power-to-X (hvor X’et værende

både kemikalier og brændsler) fondens

største investeringsområde på energi-

området med investeringer på ca. 70 mio.

kr. hovedsageligt inden for programmerne

Grand Solutions, Internationale Samarbej-

der og InnoBooster. Andre centrale temaer

er især energilagring, vindenergi, digitali-

sering/big data/ AI og systemintegration/

systemfleksibilitet.

Effektelektronik, bioenergi/biogas, solcel-

ler/solvarme, geotermi og grøn omstilling

af både tung industri og landbruget er an-

dre afgørende temaer i Innovationsfondens

gældende investeringsstrategi på energi-

området.

Læs mere på www.innovationsfonden.dk

04 | ENERGI

– CASE –

Simpel opskrift på ammoniak:

El, vand og luft

E-Ammonia,

der nyder bevågenhed fra Bill Gates-selskab, kan gøre gartnerier

og landbrug selvforsynende med ammoniak.

Planter som ærter og lucerne er ferme

til at hente kvælstof ud af luften og

trække det ned i deres rødder – og

dermed gøde jorden med ammoniak.

Vores luft rummer masser af kvælstof,

men det kræver sin fabrik at omsætte

kvælstof (N

) til ammoniak (NH

) i stor

skala.

Ammoniak til handelsgødning, og ke-

mikalier bliver produceret på ca. 150

centrale kæmpe fabrikker verden over.

Produktionen kræver højt tryk og varme,

og det kræver masser af fossil energi.

Spørgsmålet er, om de termiske proces-

ser kan erstattes af elektrokemiske:

– Med projektet E-Ammonia tester

vi, om man kan lave ammoniak på

en anden og mere decentral måde.

Lykkes det, kan det være med til at

gennemføre en grøn omstilling af den

kemiske industri, siger professor Ib

Chorkendorff fra DTU Fysik fra grænse-

landet mellem fysik og kemi.

E-Ammonia, der er støttet af Innovati-

onsfonden, bygger videre på mindst ti

års arbejde, hvor DTU Fysik har ledt

efter en katalysator, der kan bidrage til

produktionen af ammoniak. Brint kan

skaffes fra vand via elektrolyse, men

kvælstoffet skal lokkes ud af luften ved

hjælp af den rette katalysator. Ifølge Ib

Chorkendorff findes der hundredvis af

videnskabelige artikler med forslag til

dette hjælpestof, hvoraf langt de fleste

er ’rent vrøvl’.

– Nej, vi kan for eksempel ikke bruge

guld, men for et par år siden faldt vi

ved en ren tilfældighed over en ældre

japansk artikel om en metode, der be-

nytter lithium. Lithium aktiverer kvæl-

stof, og det var præcis det, vi ledte efter

til vores elektrokemiske proces, siger

Ib Chorkendorff.

Via kontakter på Stanford Universitet

hørte Bill Gates-selskabet Breakthrough

Energy Ventures om gennembruddet

med brug af lithium, og amerikanerne

var ifølge Ib Chorkendorff straks klar

til at opbygge et produktionsapparat.

trykket i processen fra 150-200 bar til

måske 10-20 bar, hvilket gør at man

kan lave processen decentralt. Succes

afhænger også af at skabe det rette flow

gennem den celle, der skal producere

ammoniakken.

I laboratoriet på DTU Fysik viser ph.d.

og post. doc. Suzanne Andersen en test-

celle, der i en senere version gerne skul-

le blive meget mindre. Et fuldt færdigt

anlæg vil minde om et brændselscel-

leanlæg og kan producere ammoniak på

gartnerier og landbrug – eventuelt med

el fra egne vindmøller og solceller. Det

sidste har store perspektiver i de dele af

verden, hvor ammoniak er meget dyrt

pga. dårlig infrastruktur.

’Vi har allerede haft store gennembrud, indsendt

en patentansøgning og haft et paper i Nature’,

fortæller Suzanne Andersen fra DTU Fysik, der

tror så meget på den nye ammoniak-teknologi,

at hun tør drømme om at starte et firma om et

par år. Foto: Jesper Tornbjerg.

– Vi har allerede haft store gennem-

brud, indsendt en patentansøgning

og haft et paper i det videnskabelige

magasin Nature, fortæller Suzanne

Andersen, der tror så meget på tek-

nologien, at hun tør drømme om at

starte et dedikeret firma om et par år.

Kommercielt vil det dog tage noget

længere tid, inden gartnerier og land-

brug kan blive selvforsynende med

ammoniak på bæredygtige anlæg. Cel-

lerne skal ned i størrelse og stakkes op

i skala, så der kan gennemføres test på

pilotanlæg og demonstrationsanlæg.

– Tidshorisonten ligger på 4-7 år, vur-

derer Ib Chorkendorff.

En opskrift med strøm, vand, luft

og lithium lyder fristende, men helt

simple er processerne ikke. Derfor er

Breakthrough Energy Ventures nu med

i E-Ammonia-projektet sammen med

DTU, Stanford Universitet og det lille

danske hightech-firma Spectro Inlets.

– E-Ammonia er et højrisiko-projekt.

Vi tror på teknologien, men et af de

store spørgsmål er, om vi – når den tid

kommer – kan producere ammoniak

til konkurrencedygtige priser. Ammo-

niakindustrien er bl.a. ved hjælp af

termiske katalysatorer fra Haldor Top-

søe også i gang med at effektivisere og

”grønne” deres processer, påpeger Ib

Chorkendorff.

Procestemperaturen skal være nær

stuetemperatur, så man kan reducere

E-Ammonia

Budget på 27,2 mio. kr.

Heraf støtter Innovationsfonden

med 19,5 mio. kr.

ENERGI

20 | 05

– CASE –

Forskning skal flytte

’økologiske’ flowbatterier

op i verdenseliten

ORBATS- og DanFlow-projekterne,

der støttes af Innovationsfonden, udvikler

lovende lagringsteknologi. Flowbatterier findes allerede i stor skala verden over,

men de kan blive meget billigere og mere miljøvenlige, vurderer forskere.

– En lille virksomhed som vores holder

aldrig op med at udvikle, men vi har

ikke et kæmpebudget til forskning og

udvikling, så det er vigtigt at kunne gå

sammen med universiteter og teste, om

der er noget nyt, der virker, eller ej, si-

ger direktør Søren Bødker fra VisBlue.

Vanadium i svovlsyre

Flowbatterier består i princippet blot af

to tanke fyldt med væske, hvori elek-

triciteten lagres. Når væsken oplades

eller aflades, bliver den pumpet ind

i en ’stak’. En stak består af omkring

40 elektrokemiske celler, som består

af elektroder. Stakkene adskiller de to

væsker med en ionledende membran.

Den ene tank indeholder væske med en

negativ elektrolyt – den anden væske

med en positiv. De to væsker/elektro-

lytter bliver pumpet forbi membranen,

hvor udvekslingen af ioner foregår, så

der kan ske opladning eller afladning.

For vanadium flowbatterier består væ-

sken af vanadium opløst i svovlsyre.

Zink, brom, jern og mange andre mate-

rialer kan også bruges som elektrolytter.

Med forsknings- og udviklingsprojek-

terne ORBATS (Organic Redox Flow

Battery Systems) og DanFlow forsøger

forskere og virksomheder med støtte

fra Innovationsfonden at trække en an-

den type elektrolyt op i verdenseliten

og optimere flowbatteri-teknologien.

– Vi skal finde en egnet slags ’rabar-

bersaft’, så vi kan gøre teknologien

billigere og grønnere – og slå litium

ion-batterier af pinden på nogle an-

vendelser, siger Søren Bødker.

Økologiske flowbatterier

Ambitionen er altså at erstatte vanadium

og andre metaller med biologiske/orga-

niske materialer, der findes i nærmest

ubegrænsede mængder. Ideen er altså

at fremstille grønne eller ’økologiske’

flowbatterier, så de er robuste over for

forventede prisstigninger på vanadium.

– Vanadium flowbatterier har millioner

af driftstimer bag sig og er tæt på at

være moden teknologi, men vanadium

findes kun i begrænset omfang i natu-

ren og skal også bruges eksempelvis i

stålindustrien. Det er en af grundene

til, at vi arbejder med andre materialer,

siger professor Johan Hjelm fra DTU.

Han påpeger, at det også er vigtigt at

tænke miljøpåvirkninger, genanven-

delsesmuligheder og sikkerhed ind i

batterierne fra starten. Også her kan de

organiske materialer give fordele, hvis

det kan lykkes at komme op i skala og

ned i pris.

Johan Hjelm er projektleder for OR-

BATS-projektet, hvor DTU samarbejder

med Aarhus Universitet, Harvard Uni-

versity (USA) samt VisBlue, Lithium

Balance, der er ekspert i batteristyre-

systemer, og vindmøllegiganten Vestas.

’En lille virksomhed som vores holder aldrig op

med at udvikle, men vi har ikke et kæmpebudget

til forskning og udvikling, så det er vigtigt at

kunne gå sammen med universiteter og teste,

om der er noget nyt, der virker, eller ej’, siger

direktør Søren Bødker fra VisBlue. Foto: VisBlue.

Lagring bliver afgørende i fremtidens

energisystemer, hvor der skal integre-

res enorme mængder el fra vind- og

solenergi. Flowbatterier kan blive en

af vinderne, når det handler om lagring

i stationære anlæg i bygninger og tæt

på elnettet.

Flowbatterier dækker over forskellige

løsninger. Længst fremme er batterier

bygget op om lagring af energi i væske

tilsat metallet vanadium (atomnummer

23). Vanadium flowbatterier findes i

megawatt-størrelse både i Japan, USA,

Tyskland og Kina. Kineserne er ved at

sætte trumf på med et anlæg på 200

MW, der fuld opladet kan levere 800

MWh tilbage til elnettet over fire timer.

I Danmark åbnede Aarhus-virksomhe-

den VisBlue i 2019 for kommercielt

salg af vanadium redox flowbatterier

på 5-10 kW og op. De virker og sælges

til bl.a. boligforeninger og øer – men

kan blive bedre på en række parametre.

ORBATS

Budget på 24,68 mio. kr.

Heraf støtter Innovationsfonden

med 18,46 mio. kr.

06 | ENERGI

– CASE –

Sammen bliver de løbende klogere på

teknologi og forretningsmuligheder, li-

gesom der er ved at være klar med en

’økologisk’ prototype på 1-2 kW.

Corona-krisen har forsinket prototy-

pen, men tiden er godt brugt til at

få en bedre forståelse af designet af

væskerne i de grønne flowbatterier, så

bl.a. opladning/afladning kan ske over

mange år. Små justeringer i molekyle-

sammensætningen har givet markante

forbedringer, og testresultaterne i labo-

ratorierne bliver bedre og bedre:

– Vi er nu oppe på en forventet levetid

på over fem år, og det er meget positivt.

Målet er 10-20 år, siger Johan Hjelm,

der vurderer, at forskerne nu har solid

viden om, hvad der ’på en nem og bil-

lig måde’ kan modvirke degradering

og øge levetiden, der for vanadium

nærmest er ubegrænset.

Om alt går vel, lykkes det i den nære

fremtid at fremstille organiske flowbat-

terier, der er billige at etablere og bil-

lige i drift. Flowbatterierne vil kunne

lagre elektricitet i minutter, timer og

halve dage – og kan dermed for eksem-

pel bruges i bygninger, på netstationer

for elnetselskaber, jernbaner og tele-

kommunikation samt ved vindmølle-

og solcelleparker og i forbindelse med

offgrid-anlæg.

ORBATS- og DanFlow-projekterne, der støttes af Innovationsfonden, udvikler lovende lagringstek-

nologi. Ambitionen er, at det snart lykkes at flytte erfaringer fra laboratorier ud i den kommercielle

verden. Kollage: Aarhus Universitet.

med DanFlow-projektet op med at op-

timere på komponenter, så den næste

generation flowbatterier kan blive et

økonomisk og miljømæssigt attraktivt

valg for kunderne.

Under titlen ‘DanFlow: High efficiency

membranes and stacks for flow batte-

ries’ sætter Aarhus Universitet, DTU,

VisBlue, Korea Institute of Science and

Technology (KIST) og Danish Power

Systems fokus på at forbedre stakkene

inklusive deres membraner og elektro-

der – altså anlæggets kerne mellem de

to væskefyldte sektioner.

– Vi tager udgangspunkt i anlæg med

vanadium, men den viden, vi får, kan

overføres til anlæg med organiske

materialer. Vi forventer, at den næste

generation af stakke flowbatterier kan

komme ned på omkring en tredjedel

i pris. Der er store potentialer for op-

timering af de enkelte komponenter,

siger projektleder Anders Bentien, der

er professor på Aarhus Universitet og

medstifter af VisBlue i 2014.

Prisen skal ned

Ifølge Anders Bentien har flowbatte-

rierne udviklet sig de seneste fem år,

men lige præcis i forhold til stakkene

har det været for lidt fart på. Stakke-

ne vejer 30 kg/kW, og det kræver for

mange materialer og for meget plads.

Med DanFlow forsøges der med et nyt

geometrisk design af ’mini-stakke’,

ligesom Danish Power Systems bidra-

ger med viden om brændselsceller om,

hvordan membranerne kan optimeres.

Også på elektroderne kan der være ef-

fektiviseringsgevinster at hente.

Anders Bentien vurderer, at prisen for

at lagre elektricitet i vanadium flow-

batterier i øjeblikket ligger på ca. 500

euro/kWh. Branchen udvikler sig lø-

bende, så det er sandsynligt, at prisen

på flowbatterier kan følge samme møn-

ster som litium ion-batterier, solceller

og mange andre teknologier.

– Hvis vi kan nå ned på 100-150 euro/

kWh, så er det et gennembrud for tekno-

logien. Med det prisniveau, der er rea-

listisk inden for 3-4 år, kan vi slå andre

former for lagring, siger Anders Bentien.

Energitætheden i flowbatterier er noget

mindre end i litium ion-batterier, så

de kræver plads og vil næppe vinde

indpas i mobiltelefoner og elbiler. Til

gengæld har flowbatterierne længere

levetid, materialerne er billigere, og

anlæggene uden fare for brand.

Vanadium flowbatterier har millioner af driftsti-

mer bag sig og er tæt på at være moden teknologi,

men vanadium findes kun i begrænset omfang i

naturen og skal også bruges eksempelvis i stål-

industrien. Illustration: Colourbox.

– Flowbatterier er en modulær tek-

nologi, så vi kan hurtigt komme op i

skala, vurderer Johan Hjelm.

Optimering af komponenter

Mens ORBATS nærmer sig afslutning,

så følger nogle af de samme partnere

Danflow

Budget på 14,92 mio. kr.

Heraf støtter Innovationsfonden

med 11,22 mio. kr.

ENERGI

20 | 07

EUDP

Tilskud til grøn innovation

af energiteknologi

Det Energiteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP) støtter

hvert år virksomheder, videninstitutioner

og universiteters arbejde med udvikling og

demonstration af nye, grønne energitekno-

logier. Det sker i en række perspektivrige

projekter, der alle understøtter Danmarks

målsætning om 70 procent CO

-reduktion

i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Siden etableringen i 2007 har EUDP støttet

mere end 1.000 innovative projekter med

knap 5 mia. kr. Formålet er at bidrage med

at fastholde en høj forsyningssikkerhed og

reduktion i CO

-udledningen – en indsats,

der går hånd i hånd med øget vækst og

beskæftigelse i Danmark.

I 2019 støttede EUDP 83 projekter med i

alt 469 mio. kr. Det beløb blev suppleret

med 348 mio. kr. i egenfinansiering fra de

medvirkende virksomheder, videninstitu-

tioner og universiteter, der gennem deres

engagement er med til at sikre, at hvert

projekt gør en grøn forskel.

I 2019 har Damvad Analytics evalueret

EUDP’s effekt på de projekter, der mod-

tog støtte i perioden 2008-2018. Damvad

konkluderer blandt andet, at hver tilskuds-

krone fra EUDP tiltrækker yderligere 1,2

kr. til videreudvikling efter det enkelte

projekts afslutning. Virksomheder, der har

medvirket i EUDP-projekter, har 5 kroner

i meromsætning per tilskudskrone (i alt

12,2 mia. kr. i perioden) og har øget deres

netværk markant.

Det sidste gælder alle projektdeltagere i

EUDP-projekterne. Hovedkonklusionerne

er, at EUDP fremmer samarbejde mellem

virksomheder og videninstitutioner, at pro-

grammet er med til at fastholde danske

erhvervsmæssige styrkepositioner, og at

EUDP fastholder forsyningssikkerheden

og reducerer CO

-udledningen.

Netop afsluttede EUDP-projekter handler

blandt andet om energilagring i sten, bære-

dygtige skibsbrændstoffer fra biomasse og

en grønnere væksthusindustri gennem di-

gitalisering.

Alle projekter, der fik tilsagn om støtte i

2019, placerer sig inden for disse tekno-

logiområder: Vindkraft, energieffektivitet,

brint og brændselsceller, systemintegra-

tion, biomasse, internationalt samarbejde,

solenergi, fossile brændsler og bølgekraft.

EUDP hjælper også danske virksomheder

og universiteter internationalt. Det sker

blandt andet i samarbejder med Europa-

Kommissionens udbudsplatforme ERA-net

og Det Internationale Energiagentur (IEA).

I 2019 gav EUDP’s bestyrelse tilsagn til 25

IEA-projekter, der typisk er netværkspro-

jekter med fokus på videndeling på tværs

af lande.

EUDP er teknologineutral i sin prioritering

og bedømmer ansøgninger efter ni krite-

rier, der blandt andet omfatter innovati-

onshøjde, klimapolitiske målsætninger og

kommercialiseringspotentiale.

EUDP-sekretariatet står altid til rådighed

for virksomheder, forskere og myndighe-

der, der ønsker at høre om deres mulig-

heder for at søge tilskud til udvikling og

demonstration af nye, grønne energitek-

nologier.

Læs mere på www.energiforskning.dk

08 | ENERGI

CASE

Stenlager giver appetit på mere

Højtemperatur termisk energilagring

i stenlager fungerer. Energiselska-

bet Andel varmer nu op til en opskalering af teknologien.

Et stenlager på DTU Risø

kan gemme 1 MWh el.

Næste skridt kan være et

demonstrationsanlæg, der

er 10-20 gange større og

formentlig bliver placeret

ved siden af et kraftvarme-

værk på Sjælland eller Lol-

land-Falster. Læs mere på

www.energilager.nu

Et lille stenlager på DTU Risø viser

så gode resultater, at energiselskabet

Andel (tidligere SEAS-NVE) varmer

op til en opskalering af teknologien,

der kan bruges til at lagre elektricitet

– som varme ved 600 grader – over

døgn eller uger.

– Pilotanlægget har givet os blod på

tanden, siger udviklingschef Ole Alm

fra Andel.

Som projektleder for det EUDP-støt-

tede ’Højtemperatur termisk energi-

lagring (HT-TES)’ har Ole Alm netop

afsluttet projekt og rapportskrivning,

men hermed stopper sagen om sten-

lageret ikke.

Forskere bl.a. fra DTU fortsætter med

at gennemføre småforsøg på forsøgsan-

lægget, ligesom der er en ph.d.-opgave

i proces. Derudover er Andel sammen

med en række partnere i gang med at

overveje det næste skridt.

– Vi er optimistiske, for stenlageret

repræsenterer en billig og miljøvenlig

måde til lagring af elektricitet. De små

grå sten er billige, og de holder næsten

uendeligt, så det, der koster, det er den

del af anlægget, der omdanner strøm til

varme og varme tilbage til elektricitet,

fortæller Ole Alm.

Stenlageren på DTU Risø fylder 3�½

kubikmeter og rummer 5�½ tons sten

af typen (svensk) diabase. Denne sten-

type, der er udbredt over hele verden,

kan tåle opvarmning til 800 grader, vi-

ser forsøg gennemført af Aarhus Uni-

versitet. Der findes bedre og dyrere

typer sten, så hvad det optimale valg

på længere sigt vil være, vil fremgå af

fremtidige beregninger for en konkret

business-case.

Hvordan konverteringen fra el til var-

me og tilbage til varme skal fungere,

kræver også noget mere arbejde med

teknikken, selv om set-up’et på DTU

Risø fungerer.

– Men måske skal vi benytte varmepum-

per i fremtiden, vurderer Ole Alm, der

regner med, at Andel sammen med ud-

valgte partnere selv vil forsøge at fintune

teknikken. Samtidig er der ifølge Ole

Alm en lang række fordele ved at sam-

arbejde med universiteter – for eksem-

pel i forhold til ’tungere’ beregninger og

indhentning af international viden – så

han håber på fortsat tæt samarbejde.

Pilotanlægget på DTU Risø kan gemme

1 MWh el, og energiselskabet og dets

partnere analyserer nu på et demon-

strationsanlæg, der er 10-20 gange

større, som formentlig vil blive place-

ret ved siden af et kraftvarmeværk i

Andels forsyningsområde på Sjælland

eller Lolland-Falster.

Et fremtidigt fuldskala-stenbatteri, som

kan gemme og producere svarende til

1 time af det danske elforbrug, vil are-

almæssigt fylde, hvad der svarer til én

fodboldbane.

– Teknologien er endnu ikke helt mo-

den, men vi vil gerne vise samfunds-

sind og være med til at udvikle løsnin-

ger til den grønne omstilling. Vi regner

med at kunne bruge et stenlager til køb

af elektricitet, når priserne er lave, og

salg, når priserne stiger igen. Derimod

forventer jeg ikke, at det bliver os, der

bringer teknologien ud i verden. Det

vil vi overlade til kompetente samar-

bejdspartnere, siger Ole Alm.

I Danmark står vind- og solenergi for

omkring halvdelen af elproduktionen.

Andelen vil stige i de kommende år,

og med større mængder fluktuerende

elproduktion, vil elpriserne formentlig

svinge mere end hidtil. Her kan sten-

lagre – i samspil med fysiske elnet,

markedsmodeller, afgifter og andre

rammevilkår – være med til at stabi-

lisere priserne.

Udover Andel, DTU og Aarhus Uni-

versitet har også Rockwool, Energinet

og Dansk Energi deltaget i pilotpro-

jektet.

Højtemperatur termisk

energilagring (HT-TES)

Budget på 8,54 mio. kr.

Heraf støtter EUDP

med 6 mio. kr.

ENERGI

20 | 09

CASE

Platin fra bil-katalysatorer

kan blive guld værd

3R – Genanvendelse af materialer i brændsels- og elektrolyseceller

skal gøre

dansk producent af miljøvenlige brændselsceller selvforsynende med dyre og

kritiske ædelmetaller.

Platin udvindes fra miner bl.a. i Syd-

afrika og Rusland – og koster virkelig

mange penge. Iridium er et sjældent

jordmetal, der udvides i små mængder

af mineaffald. Også dette ædelmetal

koster dyrt i indkøb.

Begge er nødvendige for den grønne

omstilling af den globale energibran-

che: Platin indgår i brændselsceller og

iridium i elektrolyseceller.

Aktuelt bliver platin udvundet fra

udtjente katalysatorer fra biler ved

smeltning. Denne proces, hvor platin

skal skilles ud fra en smeltemasse, er

dyr, kræver meget energi og belaster

miljøet.

– Både platin og iridium er meget dyre

materialer, så genanvendelse er i høj

kurs. Vi har udviklet en miljøvenlig

og mere elegant metode. Den skal vi

teste af i et demonstrationsanlæg i en

fornuftig skala, siger forskningsinge-

niør Mikkel Juul Larsen fra Odense-

virksomheden IRD Fuel Cells.

Mikkel Juul Larsen er projektleder for

EUDP-projektet ’3R – Genanvendelse

af materialer i brændsels- og elektro-

lyseceller’, hvor de tre R’er står for

recycle, reuse og reduce.

Katalysatorer fra biler indeholder platin, der skal genanvendes på en miljøvenlig og mere elegant

metode. Foto: Colourbox.

Med 3R-projektet, der er startet i 2020,

vil IRD Fuel Cells sammen med CriMa-

Rec i Strib og Syddansk Universitet –

på baggrund af års forudgående arbejde

og et patent – udvikle og opskalere ’en

effektiv og bæredygtig metode’ til at

genanvende ædelmetaller som platin

og iridium.

CriMaRec har erfaringer med at skaffe

bilkatalysatorer og skille dem ad, så de

enkelte dele kan bevare en større del af

deres værdi. Metoden kan også bruges

på membran-elektrode-samlinger, der

er nøglekomponenter i polymerbrænd-

sels- og elektrolyseceller – altså den

type produkter, som IRD Fuel Cells

lever af at producere og sælge til ver-

densmarkedet.

En højere grad af genanvendelse

af ædelmetaller fra skrot vil gavne

Odense-virksomheden på flere fronter:

Selvforsyning af dyre, kritiske råstof-

fer, mere miljøvenlige produkter, der

kan recirkuleres, og større produktion/

markedsandel.

– Vi binder nye sløjfer på bæredygtig-

heden, siger Mikkel Juul Larsen, der

finder det ekstra interessant, hvis det

lykkes at genanvende platin fra kata-

lysatorer fra oliedrevne transportmid-

ler til brug for nogle af de vedvarende

alternativer, der skal erstatte de selv-

samme gamle teknologier.

IRD Fuel Cells producerer brændsels-

celler til køretøjer, kraftvarmeværker,

telekommunikationsudstyr og andre

produkter. Brændselscellerne kan bl.a.

drives af brint og methanol.

Både platin og iridium

er meget dyre materialer,

så genanvendelse

er i høj kurs

MIKKEL JUUL LARSEN,

IRD FUEL CELLS

3R – Genanvendelse af

materialer i brændsels-

og elektrolyseceller

Budget på 14,02 mio. kr.

Heraf støtter EUDP

med 9,45 mio. kr.

10 | ENERGI

CASE

Blomster får klimahjælp

af digitale tvillinger

Væksthusindustri 4.0

skal gøre danske gartnerier, der

årligt omsætter for 4 mia. kr., mere digitale og energieffektive.

Asters, margueritter, pelargonier og

brændende kærlighed er nogle af de

potteplanter og snitblomster, der dyr-

kes af danske gartnerier. Dyrkning af

blomster under nordlige himmelstrøg

kræver betydelige mængder energi, så

gartnerierne har i mange år arbejdet på

at øge energieffektiviteten og mindske

klimabelastningen.

Med et nyt EUDP-projekt, Væksthus-

industri 4.0, tager branchen repræsen-

teret ved partnerierne Hjortebjerg fra

Nordfyn, ByGrowers fra Odense og A/S

Knud Jepsen fra Hinnerup endnu et

skridt mod en grønnere blomsterdyrk-

ning.

– Med Væksthusindustri 4.0 bruger vi

de teknologier, der er kendt fra den

4. industrielle revolution – altså med

data opsamlet af sensorer, Internet of

Things, Big Data, Cloud Computing

og digitale tvillinger, siger faglig leder,

ph.d. Jesper Peter Mazanti Aaslyng fra

Teknologisk Institut.

Som projektleder skal Jesper Aaslyng

bl.a. være med til at koble praktisk

viden fra gartnerierne med teoretisk

kunnen fra universiteter og andre

vidensinstitutioner.

– Når det handler om at dyrke blomster,

er Nederlandene i en liga for sig selv,

men vi er gode til at arbejde sammen

og indføre ny teknologi i Danmark.

Teknologisk er vi foran Nederlande-

ne, vurderer Jesper Aaslyng, der ser

Væksthusindustri 4.0, hvor der bygges

videre på knap 25 års energiforskning,

som en befæstelse af denne position.

– Gartnerierne er allerede rimelig di-

gitale. De har halveret deres energi-

forbrug de seneste 10-15 år, men jeg

er sikker på, at der er mere at hente

samtidig med, at vi er skarpe på deres

produktivitet, siger Jesper Aaslyng.

Gartnerier kan fra efteråret 2020 – takket

være et andet og næsten afsluttet EUDP-

projekt – benytte en digital tvilling, der

modellerer klimaet inde i væksthusene.

Ved hjælp af dette software kan gartne-

rierne indtaste egne data og få bud på,

hvordan de kan energioptimere deres

forretning ved at investere i LED-belys-

ning, nye gardiner, regulere på tempe-

raturer dag/nat og andre tiltag.

– Den første klimatvilling, der kan sik-

re et mere effektivt energiforbrug inde

i væksthusene, vil være tilgængelig for

alle gartnerier, fastslår Jesper Aaslyng.

De to næste tvillinger skal udvikles i

regi af Væksthusindustri 4.0. Tvilling

2 drejer sig om at optimere gartnerier-

nes energiforsyning (inkl. lagre, varme-

pumper mm.) og samspillet med ener-

gisystemet – herunder mulighederne

for at spille fleksibelt sammen med

elnet og eventuelle fjernvarmesystemer.

Energipriser og vejrudsigter kan også

give digitale fingerpeg til driften af de

fysiske anlæg.

Med tvilling 2 trækkes der på tre vidt

forskellige erfaringer fra de deltagende

gartnerier. Hjortebjerg benytter natur-

gas til opvarmning og har et varmelager

i undergrunden, mens ByGrowers og

A/S Knud Jepsen har fjernvarme og

andre strenge at spille på. Alle er na-

turligvis koblet på de lokale elnet og

har mulighed for at tage højde for even-

tuelle tidsdifferentierede nettariffer og

tilbud fra deres elhandelsselskaber.

Med tvilling 3 kigger projektpartnerne

på den produktionsstyring, der nød-

vendigvis skal være knivskarp. Det

Digitale tvillinger, der er kopier af fysiske syste-

mer, kan gøre danske gartnerier mere miljø- og

klimavenlige. Foto: Colourbox.

nytter ikke, hvis påskeliljerne først er

klar til pinse, ligesom julestjerner ikke

er meget værd i januar. Op til mors

dag skal der selvfølgelig også være

blomster klar til salg i landets butikker.

For at benytte de digitale tvillinger skal

gartnerierne installere en datalogger,

der kan levere data til en central ser-

ver. Dermed kan der laves beregninger

og simuleringer – og leveres bud på,

hvordan det enkelte gartneri (den fy-

siske tvilling) kan optimere sin drift

energimæssigt og økonomisk.

– Globalt set er der et kæmpe marked for

denne slags løsninger. Senmatic, som er

med i EUDP-projektet, har en pæn mar-

kedsandel for it-løsninger til gartnerier i

Nordeuropa. Væksthusindustri 4.0 kan

både styrke eksporten af blomster og eks-

porten af teknologi, siger Jesper Aaslyng.

De digitale tvillinger vil blive installe-

ret og demonstreret hos de deltagende

væksthusgartnerier. Væksthusindustri

4.0’s digitale tvillingesoftware vil se-

nere blive stillet til rådighed, nationalt

og internationalt til andre gartnerier på

kommercielle vilkår.

Væksthusindustri 4.0

Budget på 16,11 mio. kr.

Heraf støtter EUDP

med 12,32 mio. kr.

ENERGI

20 | 11

ELFORSK

Energieffektiv el- og energianvendelse

bidrager til et CO

-neutralt samfund

Effektiv anvendelse af el og energi i bygnin-

ger og industri er et vigtigt led i at omstille

til et CO

-neutralt energisystem i 2050 med

et delmål på 70 procent i 2030.

Dansk Energis forsknings- og udviklings-

pulje, ELFORSK, har til formål at støtte

effektiv anvendelse af el og energi – herun-

der løsninger, der bidrager til fleksibilitet.

ELFORSK støtter projekter, som udvikler

nye energieffektive teknologier og løsnin-

ger inden for bygninger og industri. EL-

FORSK vægter også projekter, der skaber

omkostningseffektive løsninger fx i form

af billiggørelse eller brug af data.

I 2019 var der i alt 60 ansøgere inkl. ansø-

gere til en ELFORSK-særpulje. ELFORSK

støttede 25 projekter med 21 mio. kr. heraf

otte projekter under særpuljen. Særpulje-

projekter har et kortere forløb og er rettet

mod små og mellemstore virksomheder.

Et eksempel på et område, der fik særligt

fokus i 2019, var varmepumpeprojekter.

Varmepumper er en vigtig del af elektrifi-

ceringen af samfundet, og ELFORSK støtter

en nødvendig udvikling af mere effektive

og miljøvenlige varmepumper til bygninger

og industri.

ELFORSK prioriterer projekter med størst

muligt potentiale for effektiv el- og energi-

anvendelse og prioriterer i stadig større

udstrækning projekter, der udnytter brug

af data fremfor alene at fokusere på tek-

nologiske forbedringer.

Indsatsen virker. En evaluering udført af

DAMVAD Analytics, juli 2020, viser, at

stort set ingen projekter ville være gen-

nemført uden ELFORSK-støtte.

Samtidig viser evalueringen, at ELFORSK

spiller en vigtig rolle i fødekæden mel-

lem forskning, udvikling og demonstration:

Dels fordi ELFORSK støtter innovation in-

den for energieffektivisering, som ellers

ikke ville være blevet gennemført, og dels

fordi ELFORSK modner projektdeltagere

til at deltage i yderligere F&U-aktiviteter.

ELFORSK giver i gennemsnit 1 mio. kr. i

støtte pr. projekt med en egenfinansiering

på 50 procent.

Læs mere på www.elforsk.dk

12 | ENERGI

CASE

Data giver store gevinster

i intelligente bygninger

IoT-baseret dataopsamling i høj opløsning

giver bedre bygningsdrift og

-design, viser erfaringer fra to kontorbygninger i hovedstadsområdet.

Kontorbygningerne Flintholm Com-

pany House fra 2010 og Gladsaxe

Company House fra 2015 har begge

energimærke A og flotte certifikater,

men ved at udnytte internetbaseret

teknologi med data i høj opløsning

kan bygningerne blive endnu mere

energieffektive og deres kvadratmeter

kan blive udnyttet bedre.

man glip af masser af peaks og mini-

mummer, fordi det interessante ofte

sker på minutbasis eller måske endnu

med endnu mindre opløsning i tid,

påpeger han.

– Ved at installere sensorer og samle

data i ’skyen’ kan vi med vores model

bl.a. se detaljer om, hvordan ventila-

tionsanlægget virker, og hvor mange

mennesker, der er på kontorer og i

mødelokaler, og hvor meget strøm,

bygningen bruger per eltavle. Vi kan

hurtigt konstatere, om der er noget, der

ser forkert ud – og dermed afgøre, hvor

vi kan spare energi eller lave andre

forbedringer, siger Peter Weitzmann fra

NCC, der har været totalentreprenør på

begge de to company houses.

Kontorbygningen på Dirch Passers Vej

ved Flintholm Station ejes af PKA og

har ejendomsadministrationsselska-

bet DEAS som en af flere lejere, mens

bygningen i Gladsaxe har PensionDan-

mark som ejer og NCC som en af bebo-

erne. Begge pensionskasser og DEAS

har sammen med IT-Universitetet og

Gate 21 bidraget til ELFORSK-projek-

tet.

Peter Weitzmann påpeger, at de data,

der typisk er tilgængelige for driftsper-

sonalet, er dem der – sat på spidsen

– kan graves frem fra CTS-anlæggenes

dyb og lægges i excel-ark. Med IoT-

modellen kan teknikerne i bygningerne

få data præsenteret på en tablet, så de

er lettere at agere på baggrund af. I et

næste ELFORSK-projekt vil der endda

blive skruet endnu mere op for måden

data præsenteres på, så de gøres nem-

mere for driftspersonalet at handle på.

Udover at bruge data til at optimere

den daglige drift, kan IoT-data også

gøre gavn, når de næste bygninger

Med IoT-modellen kan

teknikerne i bygningerne

få data præsenteret på

en tablet, så de er lettere

at agere på baggrund af

PETER WEITZMANN, NCC

Gladsaxe Company House fra 2015 har energi-

mærke A, men ved at udnytte internetbaseret

teknologi med data i høj opløsning kan bygnin-

gen blive endnu mere energieffektiv. Foto: NCC.

Det viser et ELFORSK-støttet projekt,

hvor NCC og en række partnere har

udviklet en metode til smidig opsam-

ling af forbrugsdata tæt på realtid.

Projektet viser, at data fra bygninger-

nes drift (el, varme, vand, indeklima,

benyttelse mm.) kan optimere driften

af selvsamme bygning og bruges til

design af fremtidige bygninger.

– Alle, der arbejder med energiledelse,

vil sige ’og hvad så’, men vores me-

tode gør det muligt at sikre sig højt

opløste data, der er nemme at gå til.

Dataopsamlingen sker uafhængigt af

bygningernes CTS-anlæg og er neutrale

i forhold til leverandører af sensorer.

Denne fleksibilitet er en af grundene

til, at vi har lyst til at bruge modellen

igen på andre bygninger, forklarer pro-

jektleder, konceptudviklingschef Peter

Weitzmann fra NCC.

Energinets DataHub giver timemålin-

ger for elforbruget, men dermed går

skal designes. Erfaringerne fra de to

company-houses viser for eksempel, at

eltavlerne er overdimensioneret med

30-50 procent. Ved at ramme mere

rigtigt kan fremtidige bygningsejere se

frem til et mindre nettilslutningsgebyr

fra de lokale elnetselskaber og spare

på brugen af materialer. Også venti-

lationsanlæg og kølemaskiner ser ud

til at kunne blive mindre – med de

økonomiske besparelser, det kan give.

En ikke-energimæssig læring er, at

skriveborde i gennemsnit bliver brugt

25-30 procent af arbejdstiden – ræk-

kende fra 10-20 minutter om dagen til

6-7 timer. I dialog med brugerne vil det

altså i teorien kunne lade sig gøre at

optimere brugen af rum og skriveborde

til kloge kvadratmeter.

IoT-baseret data-

opsamling til bedre

bygningsdrift og -design

Budget på 2,42 mio. kr.

Heraf støtter ELFORSK

med 1,35 mio. kr.

ENERGI

20 | 13

– CASE –

Lille varmepumpe – stor effekt

Luft-vand-varmepumper med naturlige kølemidler

kan snart erstatte

traditionelle HFC-kølemidler, som er skadelige klimagasser. Dermed kan godt

isolerede huse med varmepumper blive endnu mere miljø- og klimavenlige.

Velisolerede familiehuse vil i fremtiden

kunne få energieffektiv gulvvarme ved

hjælp af luft-vand-varmepumper med

et naturligt kølemiddel. I et ELFORSK-

projekt er den stærke drivhusgas HFC

som kølemiddel erstattet med propan,

der er langt mere miljø- og klimavenlig.

– Testrapporten for en første prototype

viser, at anlægget kører fint. Virknings-

graden er endda lidt bedre end for til-

svarende HFC-anlæg, så energieffek-

tiviteten er i top, siger projektleder,

civilingeniør Per Henrik Pedersen fra

Teknologisk Institut.

– Projektet viser, at vi kan tackle de

sikkerhedsmæssige udfordringer, der

er ved at bruge et brandbart kølemid-

del, ved at placere varmepumpeenhe-

dens termodynamiske kredsproces i

en kasse uden for huset, fortæller Per

Henrik Pedersen.

For at nå så langt har projektparterne

foretaget en række matematiske be-

regninger for at få bud på den bedste

løsning. Propan har andre egenskaber

end HFC, så der har været nødvendigt

at finde en ny kompressor og fintune

rørføringen i anlægget.

Før ELFORSK-projektet slutter, skal

projektpartnerne justere teknikken til

endnu engang og opbygge en prototype

2 med en eller flere nye komponenter.

Når testresultaterne fra det nye anlæg

foreligger, kan Nilan tage stilling til,

om produktet skal sættes i produktion

og tilbydes varmepumpe-markedet for

nybyggede huse, hvor der ikke er plads

til – eller man ikke har lyst til – at grave

slanger ned i jorden. Luften leverer i

stedet energien til varmepumpen, der

ved hjælp af elektricitet hæver tempera-

turen til gulvvarmesystemet (ca. 35 oC).

Ambitionen for projektpartnerne er, at

produktet får forbedret sin energief-

fektivitet med 5-10 procent, så det kan

blive placeret i den bedste energiklasse

(A+++) og leve op til EU’s Ecodesign-

krav. Nilan tilbyder allerede produkter

(0,5-8,4 kW) med de tre plusser, men

med HFC.

– Propan er billigere end HFC, og jeg

forventer, at prisen på HFC vil stige

yderligere i takt med EU’s udfasning

af HFC. Nogle af de nye komponenter

er muligvis lidt dyrere end de gamle,

så jeg forventer anlæg til cirka samme

pris – måske marginalt dyrere, siger

Per Henrik Pedersen.

Prototype af luft-vand-varmepumpe med pro-

pan-kølemiddel bliver testet i klimakammer.

Foto: Teknologisk Institut.

Udviklingen af en luft-vand-varme-

pumpe med naturlige kølemidler følger

op på en mangeårig indsats på at for-

trænge HFC-kølemidler med høj driv-

huseffekt fra køleanlæg. Hvis Danmark

og det øvrige EU skal nå sine klimamål

for 2030 og klimaneutralitet i 2050, er

det vigtigt også at få udviklet klima-

venlige alternativer for varmepumper.

Foto: Jesper Tornbjerg

Virkningsgraden

er endda lidt bedre

end for tilsvarende

HFC-anlæg, så energi-

effektiviteten er i top

PER HENRIK PEDERSEN, PROJEKTLEDER,

TEKNOLOGISK INSTITUT

For at skifte fra HFC til propan (R290)

har projektgruppen, der også tæller

Danmarks største producent af varme-

pumper, Nilan, kølegrossisten H. Jes-

sen Jürgensen A/S, Vonsild Consulting

og ventilatorproducenten EBM-PAPST

Denmark, skulle løse en udfordring

med brandsikring. Vonsild Consulting

har her bidraget med nyttig viden om

brandbare kølemidler og standarder

for brandsikkerhed.

Luft-vand-varmepumpe

med naturlige kølemidler

Budget på 2,67 mio. kr.

Heraf støtter ELFORSK

med 1,3 mio. kr.

14 | ENERGI

– CASE –

Iværksættere sætter fleksibelt

elforbrug på formel

Minimering af CO

-aftryk ved intelligent styring af fleksibelt elforbrug

kan lade

sig gøre – automatisk. Det viser erfaringer fra Ento Labs, der har udviklet en

metode, der kan udnytte energifleksibilitet i kontorer, butikker og bygninger.

Fleksibelt elforbrug kan komme i høj

kurs i takt med, at vind- og solenergi

nu begynder at dominere det danske

el-miks og skabe større udsving i elpri-

serne. Derfor inddrager det lille soft-

warefirma Ento Labs nu planlægning

af fleksibelt elforbrug som en del af sin

virtuelle energirådgivning af banker,

butikskæder, bygninger mm.

– Hvis vores kunder kan blive mere

fleksible i deres elforbrug, kan de spare

penge og CO

. I dette projekt hand-

ler det altså ikke nødvendigvis om at

sænke elforbruget, men om at flytte

det, siger Bo Tranberg, der er en af stif-

terne af iværksætterfirmaet Ento Labs.

Projektet skal ses som en udvidelse

af Ento Labs’ platform til energiråd-

givning, der automatisk kan screene

bygninger for forbedringspotentialer.

API (application program interface) kan

sætte maskiner til at snakke med andre

maskiner for dermed at planlægge og

optimere deres elforbrug ud fra data for

-intensitet op til otte dage frem i tid.

Ento Labs er nu i dialog med en række

kunder om at inddrage denne service,

der foregår via en egenudviklet plat-

form, der kan bruges på alle europæi-

ske elmarkeder.

– Vi tilbyder en ny tilgang til data, hvor

screeninger og benchmark giver mu-

lighed for at yde en målrettet energi-

rådgivning… inklusiv det nye fokus på

fleksibelt elforbrug, siger han.

En række elnetselskaber har indført

tidsdifferentierede nettariffer, og jo fle-

re af den slags incitamenter, desto mere

interessant bliver det for elkunder at

understøtte elnettet med at flytte for-

brug til grønne og billige tidspunkter.

– Vores demonstrationsprojekt har vist,

hvordan man automatisk kan udnytte

fleksibiliteten i elforbruget i Danmark

med minimale kapitalomkostninger

for slutbrugeren, hvis ressourcen kan

integreres via API, siger Bo Tranberg.

Fleksibelt elforbrug skal hjælpe elsystemet til

at være i balance – også når det ikke blæser.

Illustration: Dansk Energi.

med et kWh-forbrug for eksempel nu,

om tre timer eller i nat kl. 4.00.

De fire stiftere af Ento Labs foku-

serer på håndtering af vildt mange

elforbrugsdata bl.a. ved hjælp af ma-

chine learning, så de er i besiddelse

af betydelig datakraft. Med ELFORSK-

projektet tages udgangspunkt i sit eget

elforbrug til servere, der bruges rigtig

meget til tunge kørsler af simuleringer

mm. Disse kørsler behøver ikke nød-

vendigvis at ligge kl. 13, hvis elprisen

er særlig høj på det tidspunkt.

– For et ugentligt job med to dages

fleksibilitet og en varighed på seks

timer, har vi beregnet en 23 procent

-besparelse sammenlignet med at

bruge strømmen på et tilfældigt tids-

punkt. Vores analyse viser også, at der

med fordel både kan optimeres efter

-udledning og spotpris for strøm,

fortæller Bo Tranberg.

Ento Labs og mange andre virksomhe-

der kan flytte en del af deres elforbrug

til tidspunkter, hvor strømmen er grøn-

nere eller billigere, fastslår han.

– Vores simuleringer kan bruges på alle

typer fleksibilitet, siger Bo Tranberg fra

Ento Labs, hvis kunder via en såkaldt

Vores simuleringer

kan bruges på alle

typer fleksibilitet

BO TRANBERG, ENTO LABS

Med støtte fra en særpulje under EL-

FORSK har Ento Labs foretaget et studie

af, hvordan fleksibelt elforbrug kan ind-

gå i en datadreven rådgivning – og hvor

mange penge og CO

, der kan spares.

Som en del af et ph.d.-projekt har Bo

Tranberg tidligere udviklet en metode,

der tager udgangspunkt i spot- og en-

grospriser og nu er blevet udvidet med

to prognosemodeller for CO

-intensitet

i elforbruget time for time. Altså bud

på hvor meget CO

er der forbundet

Minimering af CO

aftryk ved intelligent

styring af fleksibelt

elforbrug

Budget på 440.000 kr.

Heraf støtter ELFORSK

med 220.000 kr.

ENERGI

20 | 15

– FAKTA OM FORSKNING –

Flere penge på vej

til energi- og klima-

forskning

Innovationsfonden, EUDP og EL-

FORSK har ydet støtte for 595 mio.

kr. i 2019 til forskning, udvikling og

demonstration af nye grønne løsninger.

Det vil være med til at fremme den

grønne omstilling i Danmark samtidig

med, at det skaber grundlag for vækst

og arbejdspladser i energisektoren i

hele landet og eksport af dansk energi-

teknologi.

Med 2018-energiaftalen blev alle Fol-

ketingets partier enige om at øge de

statslige midler til forskning, udvikling

og demonstration inden for energitek-

nologi og klima efter 2020.

Brintteknologien er et vigtigt indsatsområde

for forskning, udvikling og demonstration.

Foto: Colourbox

PROGRAMMERNES UDMØNTNINGER TIL TEKNOLOGIER OVER 10 ÅR (MIO. KR.)

1.200

Vind

Sol

Smart Grid og systemer

1.000

Energieffektivitet

Bølge

800

Brint og brændselsceller

Bio og affald

Andet

600

400

Kategorien Andet dæk-

ker bl.a. over: Bæredygtige

transportprojekter, geotermi,

forvaltningsmæssige og sam-

fundsfaglige analyser.

200

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I 2019 blev der ifølge www.energiforskning.dk udmøntet midler til projekter for 595 mio. kr. Differencen mellem det bevilgede beløb på finansloven

(2019: 539 mio. kr.) og de udmøntede midler skyldes især, at Innovationsfonden har udmøntet en del midler fra ikke-øremærkede puljer. Data fra

energiforskning.dk omfatter ikke udmøntede midler til Innovationsfondens danske programmer Talent og Innobooster samt internationale programmer.

Tallene i grafikken angiver i et vist omfang bevillinger, som ikke i alle tilfælde udnyttes fuldt ud. De viste tal kan derfor indeholde genanvendelse af

ikke udnyttede bevillinger.

16 | ENERGI

533 aktuelle projekter

gør Danmark klogere

Gennem de seneste ti år er der bevilget knap 8 mia. kr.

til ca. 1500 projekter inden for forskning, udvikling og

demonstration af energiteknologier. Aktuelt er der 533

projekter i gang med offentlige bevillinger på 3,9 mia. kr.

Projektdeltagerne stiller typisk med egenfinansiering på

30-50 procent. De 3,9 mia. kr. er fordelt på:

Bio og affald

476

mio. kr.

446

mio. kr.

773

mio. kr.

849

mio. kr.

181

mio. kr.

844

mio. kr.

302

mio. kr.

ENERGI

20 | 17

Brint og brændselsceller

Bølge

Energieffektivitet

Smart grid og systemer

Sol

Vind

Andet

Kilde: Energiforskning.dk

– FAKTA OM FORSKNING –

Mere fokus på brint og

brændselsceller

I 2019 er der udmøntet ca. 595 mio. kr. til projekter, der skal

forske, udvikle og demonstrere energiteknologier. Bevillin-

gernes størrelse fordelt på emner svinger fra år til år bl.a. på

basis af indhold og omfang i de kvalificerede ansøgninger.

I 2019 blev der (i forhold til 2018) især sat ekstra midler

af til brint & brændselsceller.

PROGRAMMERNES UDMØNTNINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER

2018 (MIO. KR.)

82,9

Bio og

affald

Brint og

brændsels-

celler

Bølge

1,1

20,8

49,9

37,6

Sol

Energi-

effektivitet

Smart Grid

og systemer

76,4

64,1

12,4

41,1

34,9

133,6

Andet

Vind

Bio

brint

bølge

energi

smart

sol

vind

andet

2019 (MIO. KR.)

14,7

48,6

90,2

Bølge

6,7

84,7

62,4

Sol

16,8

108

50,2

11,4

16,9

Bio og

affald

Brint og

brændsels-

celler

Energi-

effektivitet

Smart Grid

og systemer

Vind

Andet

Innovationsfonden

EUDP

ELFORSK

Kategorien Andet dækker bl.a. over: Bæredygtige transportprojekter, geotermi,

forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser. Kilde: Energiforskning.dk

18 | ENERGI

Overblik over 2019

Bio og affald

Støtte i 2019:

63 mio. kr.

Brint og brændselsceller

Støtte i 2019:

139 mio. kr.

Bølge

Støtte i 2019:

7 mio. kr.

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

Energieffektivitet

Støtte i 2019:

106 mio. kr.

Smart grid og systemer

Støtte i 2019:

74 mio. kr.

Sol

Støtte i 2019:

17 mio. kr.

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

184

105

Vind

Støtte i 2019:

123 mio. kr.

Andet

Støtte i 2019:

67 mio. kr.

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2019:

Afsluttet i 2019:

Igangværende:

Kilde: Energiforskning.dk

Få flere oplysninger

om alle danske energi-

projekter i databasen på

energiforskning.dk

Søg støtte til forskning, udvikling

og demonstration af fremtidens

grønne energiprojekter.

Energi20

Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi

(programmet ELFORSK), Energistyrelsen

(programmet EUDP) og Innovationsfonden.

Redaktion

Dorte Lindholm (Dansk Energi/ELFORSK)

Mads Lyngby Petersen (Energistyrelsen/EUDP)

Sune Dalgaard Ebbesen (Innovationsfonden)

Design og layout

Operate A/S

Tekst og ansvarshavende redaktør

Jesper Tornbjerg, Dansk Energi

Download denne publikation på

energiforskning.dk

Udgivet oktober 2020