Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 131
Offentligt
From:
Uddannelses-_og_Forskningsministeriet
Sent:
4. oktober 2021 16:00:16
Subject:
{{LOV}} t.o. UFU Orientering om Uddannelses- og Forskningsstyrelsens udtalelse i anledning af
opkrævning af materialegebyr ved professionshøjskolen VIA University College
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
Orientering om
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens udtalelse i anledning af opkrævning af materialegebyr
ved professionshøjskolen VIA University College
I forlængelse af mit svar på UFU alm. del spm. 231 om Danmarks center for animation, visualisering og
digital fortælling, The Animation Workshop (TAW) i Viborg ved professionshøjskolen VIA University College
fremsender jeg her Uddannelses- og Forskningsstyrelsens udtalelse i anledning af opkrævning af
materialegebyr.
Jeg tager Uddannelses- og Forskningsstyrelsens tilsynsudtalelse til efterretning. Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen har den 1. oktober 2021 modtaget brev fra VIA som opfølgning på styrelsens udtalelse,
og styrelsen oplyser, at der vil blive afholdt et møde mellem VIA og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
snarest.
Jeg har noteret mig, at VIA den 30. september har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at VIA
nu går i gang med at forberede tilbagebetaling af de dele af materialegebyret, som er opkrævet med urette,
samt at VIA samtidig har suspenderet den nuværende materialeordning på TAW.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Bilag:
Tilsynsudtalelse
Svar på UFU alm. del spm. 231