Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2268481_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. september 2020 har udvalget efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 326
Ministeren bedes oplyse, om der er fortilfælde for at modregne hjemtagelse af
midler under et EU-program i det tilsvarende danske budget. Ministeren bedes
samtidig give en vurdering af, hvor stort et beløb, der samlet set kan være tale om
og oplyse om anvendelsen heraf.
Svar
I besvarelsen lægges til grund, at spørgeren henviser til, at det forventede hjemtag
af forskningsmidler fra EU-programmer indgår i det offentlige forskningsbudget.
Det offentlige forskningsbudget fastlægges ud fra et mål om, at de offentlige inve-
steringer i forskning er mindst én procent af BNP.
Det offentlige forskningsbudget består navnlig af bevillinger på finansloven, for-
ventede forskningsudgifter i kommuner og regioner, forventet hjemtag af midler fra
EU-programmer, forventede udbetalinger fra Danmarks Grundforskningsfond mv.
Det danske hjemtag fra EU’s forskningsprogrammer
er således én blandt flere of-
fentlige kilder til finansiering af forskning. Hjemtaget har været medregnet i det of-
fentlige forskningsbudget af skiftende regeringer i mere end et årti.
Det budgetterede hjemtag i offentligt forskningsbudget i årene 2014-2021 fremgår
af tabel 1. Det budgetterede hjemtag af EU-midler er lavere i 2021 end i 2020. Det
skyldes primært, at EU-forskningsbudgettet var særligt stort i 2020.
Tabel 1
EU-forskningsmidler på FFL-budgetteringstidspunktet
Mia. kr., (2021-pl)
EU-forskningsmidler
2014
1,7
2015
1,8
2016
1,7
2017
1,8
2018
2,0
2019
2,1
2020
2,3
2021
2,1
26. oktober 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
181383
Anm.: Det forventede hjemtag er opgjort ved FFL-budgetteringen. Hjemtaget er opreget til 2021-pl med det
generelle pris- og lønindeks. EU-hjemtaget er opdateret ifm. FFL21 med henblik på en mere retvisende
opgørelse, herunder på baggrund af UKs udtræden af EU.
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Kopi af EUU alm. del - svar på spm. 325 og 326
2268481_0002.png
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet
EU’s forskningsmidler
udmøntes i konkurrence i de givne år. Det er dermed ikke
muligt på nuværende tidspunkt at besvare, hvilke forsknings- og
innovationsprojekter forskningsmidlerne vil gå til.
Forskningsbudgettet fastlægges ifm. forslag til finansloven, hvor det forventede
øvrige forskningsbudget for det kommende år (inklusiv EU-hjemtaget) lægges til
grund for opgørelsen af det offentlige forskningsbudget. Herefter justeres
forskningsreserven for at opnå et offentlige forskningsbudget på mindst 1,00 pct.
af BNP. Størrelsen på det offentlige forskningsbudget justeres ikke, efter det
offentlige forskningsbudget er fastlagt ved forslag til finansloven.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2