UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21, Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del Bilag 271, UFU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Mismatch på det danske

arbejdsmarked i 2030

Udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og IDA, September 2021

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

For mere information om publikationen, kontakt venligst:

IRIS Group

Christians Brygge 28, 1.sal

1559 København V

[email protected]

irisgroup.dk

Eller

HBS Economics

Ny Kongensgade 9 B, 1. sal

1472 København K

[email protected]

hbseconomcs.com

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning .............................................................................................................................................. 4

2. Metode og data ............................................................................................................................................... 6

2.1 Fremskrivning af udbuddet af arbejdskraft ....................................................................................................6

2.2 Fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft .......................................................................................7

2.3 Mismatch på arbejdsmarkedet i 2030 .......................................................................................................... 10

3. Mismatch for personer med en erhvervsfaglig uddannelse .................................................................. 13

4. Mismatch for personer med en kort videregående uddannelse .......................................................... 16

5. Mismatch for personer med en mellemlang videregående uddannelse ............................................. 19

6. Mismatch for personer med en lang videregående uddannelse .......................................................... 24

Bilag ...................................................................................................................................................................... 28

B.1. Afgrænsning af udvalgte områder og -uddannelser ................................................................................. 28

B.1.1. Velfærdsområdet ................................................................................................................ 28

B.1.2. Den grønne sektor ............................................................................................................... 29

B.1.3. It-uddannede ....................................................................................................................... 29

B.2. Største uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe ........................................................................ 30

B.3. Afgrænsning af uddannelsesgrupper ......................................................................................................... 41

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

1. Sammenfatning

Denne analyse afdækker mismatch-udfordringer på det danske arbejdsmarked frem mod år 2030. Analysen

belyser både mismatch-udfordringer på overordnede uddannelsesniveauer (erhvervsfaglige uddannelser og

korte, mellemlange og lange videregående uddannelser) og for specifikke uddannelsesgrupper inden for

hvert enkelt uddannelsesniveau.

Fremskrivningen af udbuddet er baseret på DREAMgruppens seneste arbejdsstyrkefremskrivning, som bl.a.

tager højde for effekten af tilbagetrækningsreformen fra 2011 og den seneste politiske aftale om ret til tidlig

pension. På efterspørgselssiden tager fremskrivningen afsæt i den historiske udvikling fra 2011-18, men

med visse justeringer. Der er bl.a. taget højde for den demografiske udvikling med flere plejekrævende æl-

dre samt den politiske aftale fra 2020 om indførelse af minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet.

Derudover er efterspørgselssiden justeret, så der tages højde for aktuelle trends, som endnu ikke er indfan-

get i de historiske data. Efterspørgslen er desuden justeret, så der tages højde for et øget fokus på grøn om-

stilling og en accelereret brug af it og digitale løsninger.

Analysen viser, at der i 2030 vil være en overefterspørgsel efter faglært arbejdskraft i størrelsesordenen

78.000 personer. Samtidig forventes der i 2030 at være et overudbud af både ufaglærte og personer med

hhv. en mellemlang og lang videregående uddannelse. For gruppen med en kort videregående uddannelse

vil udbud og efterspørgsel stort set være i balance.

Analysen afdækker også en række væsentlige mismatch-udfordringer inden for specifikke uddannelsesgrup-

per:

•

For de erhvervsfaglige uddannelser

forventes en overefterspørgsel inden for samtlige uddannel-

sesgrupper (fx Sundhed, Jern og metal, m.fl.). Eneste undtagelse er gruppen Handel og kontor, hvor

der forventes et mindre overudbud. Det største mismatch forventes inden for gruppen med en er-

hvervsfaglig sundhedsuddannelse, der bl.a. dækker SOSU-hjælpere og -assistenter. Her forventes

en overefterspørgsel svarende til omkring 25.000 personer i 2030. Det betydelige mismatch skyldes

bl.a. et faldende udbud i kombination med en stigende efterspørgsel som følge af en demografisk

udvikling med flere plejekrævende ældre i befolkningen frem mod 2030. Andre grupper med væ-

sentlig overefterspørgsel er bl.a. Jern og metal og Hotel og restauration, hvor der i 2030 forventes

en overefterspørgsel i størrelsesordenen 10.000 personer for hver af de to grupper.

•

For gruppen af korte videregående uddannelser

er ubalancerne relativt beskedne. Det mest ud-

talte mismatch ses inden for gruppen af KVU’er med en samfundsfaglig uddannelse, hvor der i

2030 forventes en overefterspørgsel på ca. 6.000 personer. De største enkeltuddannelser inden for

KVU Samfundsvidenskab er finans- og markedsføringsøkonom og netop på disse uddannelser er

antallet af optagne øget ganske væsentligt i 2020. Hvis det højere optag kan fastholdes, vil det alt

andet lige trække i retning af at reducere mismatchet i 2030.

•

For gruppen af mellemlange videregående uddannelser

peger analysen på væsentlige mismatch-

udfordringer for en række forskellige uddannelsesgrupper. Mest markant viser analysen et overud-

bud på op mod 22.000 personer inden for MVU Læring, der bl.a. dækker folkeskolelærere. Resulta-

tet kan tilskrives en kombination af øget tilgang til læreruddannelsen, og at flere lærere forventes at

blive længere tid på arbejdsmarkedet. Samtidig vil antallet af børn i skolealderen være svagt fal-

dende over de kommende ti år, hvilket resulterer i en svagt faldende efterspørgsel. Det skal dog

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

understreges, at analysen ikke tager højde for, at der allerede i dag er et betydeligt antal stillinger i

folkeskolen, som varetages af ikke-faguddannet personale, bl.a. som følge af lav ledighed og at

mange læreruddannede foretrækker en karriere uden for folkeskolen. Udsigten til et øget udbud af

lærere vil alt andet lige betyde bedre muligheder for at rekruttere læreruddannet personale til

disse stillinger. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at antallet af børn i skolealderen forventes at

stige igen efter 2030, hvilket vil øge efterspørgslen efter lærere på længere sigt. Begge forhold vil

trække i retning af at nedbringe mismatchet.

•

På fagområdet MVU Pædagogik peger analysen på, at der i dag er mangel på personer med en pæ-

dagogisk uddannelsesbaggrund. Tidligere analyser har også vist, at en del pædagogstillinger i dag

er besat af ikke-pædagogisk uddannet personale. Forventningen er, at udbuddet vil stige mere end

efterspørgslen de kommende år. I 2030 vil der være et mindre overudbud af personer med en bag-

grund inden for pædagogik, selv når der tages højde for indførelse af minimumsnormeringer og et

stigende antal børn i alderen 0-5 år frem mod 2030. Analysen indikerer, at den aktuelle mangelsitu-

ation vil bedres, og at udbuddet vil være tilstrækkeligt til at dække behovet for faguddannet perso-

nale på daginstitutionsområdet efter 2025.

•

For gruppen af MVU Samfundsfaglige forventes en overefterspørgsel på omkring 10.000 personer i

2030. Her er den største enkeltuddannelse HD-uddannelsen, men også diplomuddannelser i le-

delse udgør en væsentlig andel. På begge områder har der historisk været en høj vækst i efter-

spørgslen, som forventes at fortsætte.

•

For gruppen MVU Teknisk og it forventes en overefterspørgsel på ca. 7.000 personer i 2030. Det er

bl.a. udtryk for, at der historisk har været en høj vækst i efterspørgslen. Væksten forventes at blive

forstærket yderligere frem mod 2030 som følge af en øget global efterspørgsel efter mere bære-

dygtige løsninger og fortsat digitalisering af alle dele af samfundet.

•

Blandt de lange videregående uddannelser

forventes en betydelig overefterspørgsel efter profiler

med en baggrund inden for det samfundsfaglige område og inden for området Ingeniør, teknik og

it. I 2030 forventes en overefterspørgsel på ca. 16.000 personer på det samfundsfaglige område og

13.000 personer på området Ingeniør, teknik og it. Begge områder har historisk oplevet en høj

vækst i efterspørgslen, som forventes at fortsætte frem mod 2030. For området LVU Ingeniør, tek-

nik og it, der bl.a. dækker civilingeniører og kandidater inden for it, forventes efterspørgslen at stige

yderligere frem mod 2030 som følge af accelereret digitalisering og øget fokus på grøn omstilling.

•

Analysen viser, at der kan forventes et overudbud af personer inden for Kultur, sprog og teologi.

Der er i de senere år indført yderligere dimensionering på en række humanistiske uddannelser

som vil betyde, at mismatchet mindskes, men tiltagene er ikke af et omfang, som er tilstrækkeligt til

at eliminere det fremtidige mismatch. Der forventes også et overudbud af personer inden for LVU

Natur og jordbrug, der bl.a. dækker uddannelser inden for biologi, kemi og fysik, mv. Der er ikke

lavet mismatchanalyser på de enkelte uddannelser, men ses der på den aktuelle dimittendledig-

hed, er det særligt blandt biologer, at ledigheden er relativ høj i dag.

•

Endelig peger analysen på, at der i 2030 vil være et mindre overudbud af personer med en uddan-

nelsesbaggrund inden for LVU Sundhed, der dækker uddannelser som medicin, tandlæge og folke-

sundhedsvidenskab. Det er udtryk for, at udbuddet af personer med en lang videregående sund-

hedsuddannelse forventes at stige betydeligt frem mod 2030. Det øgede udbud skyldes bl.a., at op-

taget på medicin er øget de senere år, og at flere forventes at blive længere på arbejdsmarkedet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

2. Metode og data

Denne analyse kortlægger udviklingen i udbuddet af og efterspørgsel efter arbejdskraft på det danske ar-

bejdsmarked frem mod 2030. Målet er at belyse, hvor der i fremtiden kan forventes at blive hhv. overefter-

spørgsel eller overudbud af forskellige typer af arbejdskraft (mismatch).

Som noget nyt tager analysen højde for en række nyere udviklingstendenser og politiske beslutninger, der

forventes at påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft i fremtiden. Det gælder bl.a. beslutning om at indføre

minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet og betydningen af den demografiske udvikling, som be-

tyder flere ældre i den plejekrævende alder. Der er også taget højde for en øget efterspørgsel efter grønne

løsninger som følge af et stigende, globalt fokus på grøn og bæredygtig omstilling samt betydning af en ac-

celereret brug af it-løsninger i alle dele af samfundet.

Dermed adskiller analysen sig fra tidligere analyser på området (fx AE-rådet, 2021), hvor fremskrivningen af

efterspørgslen alene foretages på baggrund af historiske udviklingstendenser.

Analysen belyser mismatch på de overordnede uddannelsesniveauer fra ufaglærte til lange videregående

uddannelser. Analysen går også et spadestik dybere og belyser mismatch for forskellige uddannelsesgrup-

per inden for de enkelte uddannelsesniveauer.

Analysen giver således både et billede af mismatch-proble-

mer på tværs af uddannelsesniveauer, og hvor der kan forventes ubalancer inden for mere specifikke ud-

dannelsesgrupper på hvert enkelt uddannelsesniveau.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at fremskrivningerne er baseret på en række antagelser om eksempelvis

befolkningens uddannelsesmæssige adfærd, hvornår folk vælger at gå på pension og virksomhedernes ef-

terspørgsel efter bestemte typer af arbejdskraft. Der er i sagens natur tale om komplekse dynamikker, der

løbende ændrer sig. Derfor er resultaterne i denne type af analyser forbundet med en vis usikkerhed, som

øges jo længere en periode, der fremskrives over.

Vi har valgt at fremskrive arbejdsudbuddet af arbejdskraft på baggrund af DREAMgruppens

(DREAM) sene-

ste arbejdsstyrkefremskrivning, beskæftigelses- og uddannelsesdata fra Danmarks Statistik (DST) og rekrut-

teringsoplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). De følgende afsnit giver en over-

ordnet beskrivelse af metoden og data bag fremskrivningerne.

2.1 Fremskrivning af udbuddet af arbejdskraft

Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft

tager udgangspunkt i DREAM’s seneste fremskrivning af ar-

bejdsstyrken. Med DREAM’s arbejdsstyrke kan vi fordele udbuddet på bl.a. alder og uddannelsesniveau,

men dog ikke på de detaljerede uddannelsesgrupper.

Uddannelsesgrupperne er opgjort ved at inddele de enkelte uddannelser på hvert uddannelsesniveau på baggrund af deres fagområde.

Det betyder, at uddannelsesgrupperne kun delvist følger hovedområderne. Fx bliver en række lange videregående it-uddannelser, der

hører under det naturvidenskabelige hovedområde, placeret i gruppen LVU Ingeniør, teknik og it i denne analyse. Universitetsbachelorerne

opdeles ikke på uddannelsesgrupper. Se bilag B.2. og B.3. for en oversigt over de største uddannelser inde for hver uddannelsesgruppe og

uddannelsesgruppernes opbygning ift. fag- og hovedområder.

DREAMgruppen er en uafhængig statslig institution, der bl.a. udarbejder nationaløkonomiske analyser til ministerier, kommissioner, inte-

resseorganisationer mv.

Udbuddet er arbejdskraft er afgrænset til beskæftigede personer mellem 16-74 år.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Derfor bryder vi DREAM’s arbejdsstyrke ned på de detaljerede uddannelsesgrupper ved hjælp af register-

data fra DST. Det sker i følgende tre trin:

I det første trin opgør vi, på baggrund af registerdata fra DST, hver uddannelsesgruppes andel af arbejds-

styrken på hvert uddannelsesniveau og for hvert alderstrin (16-74 år) i 2018.

I det andet trin ganger vi andelene med DREAM’s fremskrivning af arbejdsstyrken på hvert uddannelsesni-

veau og for hvert alderstrin i perioden 2018-30.

I det tredje trin opgør vi den samlede arbejdsstyrke for hver uddannelsesgruppe i de enkelte år. Det sker

ved at lægge arbejdsstyrken sammen for alle alderstrin for hver uddannelsesgruppe.

Fordelen ved at basere udbuddet på DREAM’s arbejdsstyrkefremskrivning er bl.a., at der tages højde for

både indvandring, udvandring, dødelighed, fertilitet og befolkningens alderssammensætning samt for effek-

terne af allerede vedtaget politik. Det betyder bl.a., at effekterne af tilbagetrækningsreformen fra 2011 og

aftalen om ret til tidlig pension fra 2020 er indregnet.

2.2 Fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft

Efterspørgslen efter arbejdskraft fremskrives i tre trin ved at kombinere DST’s beskæftigelsesdata for perio-

den 2011-18 og beskæftigelsestal fra DREAM’s arbejdsstyrkefremskrivning samt STAR’s rekrutteringsoplys-

ninger.

I det første trin opdeles DREAM’s beskæftigelsestal i 2018, så de svarer til beskæftigelsesfordelingen på de

enkelte uddannelsesgrupper i Danmarks Statistiks registerdata. Dernæst fremskrives hver uddannelses-

gruppes beskæftigelse i 2018 frem til 2030 med gruppens historiske beskæftigelsesudvikling. Den historiske

udvikling er opgjort som den gennemsnitlige årlige vækstrate for perioden 2011-18 på baggrund af Dan-

marks Statistiks registerdata.

I det andet trin fremskrives efterspørgslen på en række udvalgte områder, så den i højere grad tager højde

for væsentlige trends, som der er bred enighed om, vil påvirke efterspørgslen fremadrettet, men som ikke

afspejler sig i den historiske udvikling. Efterspørgslen er bl.a. korrigeret, så der tages højde for, at den de-

mografiske udvikling vil påvirke behovet for faguddannet personale i bl.a. daginstitutioner, folkeskoler og i

ældreplejen. Derudover er efterspørgslen justeret, så fremskrivningen tager højde for en øget efterspørgsel

efter arbejdskraft i den grønne sektor og mere udbredt digitalisering. Tekstboksen nedenfor uddyber de

antagelser, der ligger bag fremgangsmåden på de forskellige områder.

Vækstraterne bøjes af, så de falder gradvist frem mod 2030, hvor den er halveret i forhold til 2018.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Boks 2.1. Udvalgte områder i hovedscenariet

Daginstitutioner og folkeskolen

På daginstitutions- og folkeskoleområdet justeres fremskrivningen af efterspørgslen efter pædagoger og lærere, så

den svarer til udviklingen i antallet af børn i alderen 0-5 og 6-16 år frem til 2030. For lærerne betyder det, at væk-

sten i efterspørgslen nedjusteres i forhold til den historiske vækst, da antallet af børn i skolealderen forventes at

falde i perioden. Justeringen medfører, at efterspørgslen efter læreruddannede falder med ca. 1.400 personer i

2030 sammenlignet med den historiske udvikling i beskæftigelsen for folkeskolelærer. På daginstitutionsområdet

forventes antallet af børn at vokse frem mod 2030. Det medfører, at efterspørgslen efter pædagoger opjusteres i

forhold til den historiske vækst. Derudover er der taget højde for, at aftalen om minimumsnormeringer vil øge ef-

terspørgslen efter pædagoger i fremtiden. Justeringen på daginstitutionsområdet betyder, at efterspørgslen efter

pædagoger øges med ca. 5.000 personer i 2030 sammenlignet med den historiske vækst.

Ældreområdet

På ældreområdet opjusteres efterspørgslen efter plejepersonale, dvs. SOSU’er, så den følger udviklingen i antallet

af borgere på 65 år og op frem for den historiske udvikling i beskæftigelsen for SOSU’er. Det antages, at en

forbed-

ret sundhedstilstand blandt de ældre og en øget brug af nye teknologiske og digitale løsninger vil betyde, at en

stigning i antallet af ældre ikke vil slå igennem en-til-en på efterspørgslen efter plejepersonale. Samlet estimeres

det, at efterspørgslen

efter SOSU’er øges med ca. 6.000 personer i 2030 sammenlignet med den historiske udvik-

ling i beskæftigelsen for SOSU’er.

Vi har også undersøgt, hvordan det voksende antal ældre vil påvirke efterspørgslen efter sygeplejersker i plejesek-

toren frem mod 2030. Først er det antaget, at forholdet mellem SOSU’er

og sygeplejersker i plejesektoren holdes

konstant i fremskrivningsperioden. Det vil forudsætte en vækst i efterspørgslen efter sygeplejesker, som er lavere

end den historiske vækstrate. Det virker ikke realistisk i et scenarie med flere ældre. Vi har derfor valgt at lægge

den historiske vækstrate til grund for fremskrivningen af efterspørgslen efter sygeplejersker, inkl. for gruppen af

sygeplejesker beskæftiget i plejesektoren.

Den grønne sektor

Øget fokus på grøn omstilling og ambitiøse politiske målsætninger om CO2-reduktion frem mod 2030 vil kræve

omfattende investeringer i udvikling og implementeringen af nye grønne løsninger. Det gælder både i Danmark og

på EU-plan, men i høj grad også for andre store eksportmarkeder som USA og Kina. Det stigende fokus på grøn

omstilling forventes at øge den danske eksport af grøn teknologi inden for bl.a. miljøteknologi, energieffektive tek-

nologier og vedvarende energi. For at indfange den øgede efterspørgsel efter grønne løsninger, som ikke er afspej-

let i de historiske beskæftigelsestal, opjusteres beskæftigelsesvæksten i de erhverv, der udvikler og leverer grønne

løsninger. Opjusteringen er baseret på tidligere analyser af den fremtidige jobvækst i den grønne sektor, der esti-

merer en mervækst svarende til ca. 32.000 personer i forhold til den historiske vækst frem mod 2030. Mervæksten

er fordelt forholdsmæssigt på alle uddannelsesgrupper i den grønne sektor i fremskrivningsperioden. De største

uddannelsesgrupper i den grønne sektor er Teknisk og it på KVU-niveau og Ingeniør, teknik og it på LVU-niveau

samt faglærte inden for Jern og metal.

It-uddannede

De senere år har bl.a. været kendetegnet af en øget digitalisering og udbredelsen af nye digitale teknologier som

fx IoT og big data, der forventes at accelerere digitaliseringen yderligere frem mod 2030. Dette afspejles bl.a. i en

spørgeskemaundersøgelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Undersøgelsen viser, at 76 pct. af

de adspurgte virksomheder mener, at det vil give værdi at ansætte en universitetsuddannet fra it-uddannelserne.

Det tilsvarende tal for de teknisk og naturvidenskabelige uddannede er hhv. 59 og 39 pct.

For at estimere omfanget af denne merefterspørgsel tager vi afsæt i udviklingen i jobopslag efter it-uddannede

2012-19 og opjusterer efterspørgslen efter it-uddannede frem mod 2030. Justeringen medfører, at den samlede

efterspørgsel efter it-uddannede frem mod 2030 øges til 11.000 personer i forhold til scenariet med historisk

vækstrate.

Note: De angivne efterspørgselseffekter for de enkelte uddannelsesgrupper er angivet, inden efterspørgslen er opregnet til arbejdsudbuddet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Endelig tager vi højde for, at der er nogle uddannelsesgrupper, hvor arbejdsgivere allerede i dag forgæves

rekrutterer efter arbejdskraft. Det er udtryk for, at den reelle efterspørgsel efter denne type arbejdskraft er

større, end hvad de registerbaserede beskæftigelsestal tilsiger.

For at tage højde for den merefterspørgsel, som de forgæves rekrutteringer repræsenterer, anvender vi

STAR’s rekrutteringssurvey

til at opgøre, hvor ofte arbejdsgivere forgæves har forsøgt at rekruttere arbejds-

kraft inden for hver uddannelsesgruppe. Omfanget af forgæves rekrutteringer lægges til den samlede efter-

spørgsel i de forskellige uddannelsesgrupper i fremskrivningsperioden. Tekstboksen nedenfor gennemgår

metoden og data bag opgørelsen af de forgæves rekrutteringer i denne analyse.

Boks 2.2. Arbejdsgivernes forgæves rekrutteringer

Forgæves rekrutteringer

Forgæves rekrutteringer opstår, når arbejdsgivere ikke kan ansætte den arbejdskraft, som de efterspørger. De for-

gæves rekrutteringer er dermed udtryk for en merefterspørgsel,

som ikke registreres i DREAM’s og Danmarks Sta-

tistiks beskæftigelsestal. For at tage højde for de forgæves rekrutteringer benytter vi os derfor af en survey-under-

søgelse, som HBS Economics udarbejder for Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Datagrundlag

I undersøgelsen, som udføres årligt, spørges arbejdsgivere, der har haft et elektronisk stillingsopslag, om de har

kunne rekruttere efter deres behov.

I denne analyse tager vi udgangspunkt i tallene fra 2019, som er det seneste år, hvor der er fuld dækning. Data

består af mere end 31.000 surveysvar, hvor virksomheder har angivet, om deres rekrutteringsforsøg har været

succesfuldt eller forgæves. En forgæves rekruttering er her defineret som en situation, hvor det ikke lykkedes at

besætte stillingen.

De forgæves rekrutteringer er efterfølgende vægtet og skaleret op for at være dækkende for hele arbejdsmarkedet

i Danmark. Det betyder, at fordelingen af rekrutteringsforsøg er repræsentativ for hele arbejdsmarkedet. I 2019

var der knap 75.000 forgæves rekrutteringer på det samlede arbejdsmarked.

Fra Disco-koder til uddannelsesgrupper

I rekrutteringssurveyen er alle jobopslag opdelt efter jobfunktionskoder, de såkaldte Disco-koder. Jobfunktionerne

er herefter fordelt på de mere detaljerede uddannelsesgrupper, som anvendes i denne analyse, ved hjælp af infor-

mationer om sammenhængen mellem jobfunktioner og uddannelse fra bl.a. Uddannelsesguiden og registerdata

fra Danmarks Statistik.

Hvordan indregnes forgæves rekrutteringer?

De forgæves rekrutteringer lægges til antallet af beskæftigede for en given uddannelsesgruppe. Hvis en uddannel-

sesgruppe fx havde 100 beskæftigede og 10 forgæves rekrutteringer i 2019, udgør gruppens samlede efterspørg-

sel således 110 personer i 2019.

Da vi alene har tal for forgæves rekrutteringer i 2019, beregnes antallet i de øvrige år, ved at fremskrive de forgæ-

ves rekrutteringer i 2019 med udviklingen i beskæftigelsen. Hvis der fx er 110 beskæftigede i 2020

–

og med ek-

semplet ovenfor

–

så er der 11 forgæves rekrutteringer i 2020 (110/100*10).

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

2.3 Mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatchene på arbejdsmarkedet opgøres ved at sammenholde udbuddet af og efterspørgslen efter ar-

bejdskraft for hvert uddannelsesniveau og -gruppe i 2030.

Hvis efterspørgslen (beskæftigelsen) overstiger

udbuddet, vil der være en overefterspørgsel på arbejdskraft. Omvendt vil der være et overudbud af arbejds-

kraft, hvis udbuddet overstiger efterspørgslen.

Figuren neden for viser mismatchene for de enkelte uddannelsesniveauer i 2030 baseret på fremskrivnin-

gen af arbejdsudbuddet og efterspørgslen.

Figur 2.1. Mismatch for de enkelte uddannelsesniveauer i 2030

Overudbud

1.000 personer

-3

-20

-40

-60

-80

-100

Overefterspørgsel

Ufaglært

Gymnasial

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

-78

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Note: LVU er inkl. ph.d.er.

Figuren viser, at der i 2030 vil være et mismatch på de fleste uddannelsesniveauer. Kun for personer med

en kort videregående uddannelse (KVU) og for gruppen af universitetsbachelorer (BA) forventes der at være

nogenlunde balance mellem udbud og efterspørgsel.

For de faglærte vil efterspørgslen overstige udbuddet med 78.000 personer i 2030. For ufaglærte og gymna-

siale samt mellemlange (MVU) og lange videre gående uddannelser (LVU) forventes et overudbud af ar-

bejdskraft på mellem 13.000-24.000 personer i de respektive grupper i 2030.

I denne type af analyser forudsættes det, at arbejdsmarkedet på lang sigt vil befinde sig i en ligevægt, hvor udbuddet af arbejdskraft sva-

rer til efterspørgslen. Det skyldes grundlæggende, at lønnen antages at tilpasse sig, indtil udbud er lig efterspørgsel. I denne analyse følger

vi bl.a. DREAM og kalibrerer efterspørgslen, så den svarer til udbuddet af arbejdskraft i fremskrivningsperioden.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Mismatchene er udtryk for, at udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft udvikler sig forskelligt inden

for de forskellige uddannelsesniveauer i perioden. Figur 2.2 viser et samlet overblik over udviklingen i hhv.

udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft opgjort på uddannelsesniveauer i perioden 2020-30.

Figur 2.2. Ændring i arbejdsudbud og efterspørgsel opdelt på uddannelsesniveau, 2020-30

50%

40%

30%

39%

36%

1.000 personer

20%

10%

0% 2%

-10%

-20%

-9%

-16%

Ufaglært

Gymnasial

15%

12%

6% 6%

20%

18%

-2%

-8%

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Figuren viser, at udbuddet og efterspørgslen forventes at bevæge sig i samme retning inden for de enkelte

uddannelsesniveauer. Fx vil både udbud og efterspørgsel efter personer med en lang videregående uddan-

nelse vokse med mere end 30 pct. frem mod 2030. Udbuddet forventes dog at vokse mere end efterspørgs-

len, hvilket fører til et overudbud af arbejdskraft med lang videregående uddannelse i 2030.

Blandt de faglærte forventes et betydeligt fald i udbuddet, mens efterspørgslen efter arbejdskraft forventes

at være nogenlunde uændret i perioden. Det resulterer i en forventet overefterspørgsel efter faglært ar-

bejdskraft i 2030.

For gruppen af ufaglærte forventes både et fald i udbuddet og efterspørgslen frem mod 2030. Efterspørgs-

len falder dog betydeligt mere end udbuddet, hvilket resulterer i et overudbud af ufaglært arbejdskraft i

2030.

I marts 2021 udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en analyse, der ligeledes undersøger mismatch

på arbejdsmarkedet for de enkelte uddannelsesniveauer i 2030.

Resultaterne fra AE’s analyse svarer,

på de

fleste uddannelsesniveauer, til resultaterne i denne analyse. Dog finder AE, at der i 2030 vil mangle perso-

ner med en kort og mellemlang videregående uddannelse.

Den væsentligste årsag til, at resultaterne afviger fra hinanden er, at efterspørgslen efter arbejdskraft opgø-

res forskelligt i de to analyser. Begge analyser fremskriver efterspørgslen på baggrund af historiske beskæf-

tigelsestal fra Danmarks Statistik. AE benytter sig dog af en længere periode, 1994-2018, mens denne ana-

lyse opgør beskæftigelsesvæksten i perioden 2011-18.

Der kan være argumenter både for og imod at vælge en længere periode. Fordelen ved at måle vækstraten

over en længere periode er bl.a., at resultatet bliver mere robust over for midlertidige beskæftigelsesud-

sving. Ulempen ved at beregne den historiske vækst over en længere tidsperiode er bl.a., at man risikerer at

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

indfange trends, der ikke længere har betydning for, hvordan beskæftigelsen vil udvikle sig i fremtiden,

mens mere aktuelle trends bliver udvisket.

Konkret betyder de forskellige fremskrivningsmetoder, at beskæftigelsen for KVU og MVU vokser mere i AE’s

analyse sammenlignet med denne analyse. I AE’s analyse vokser beskæftigelsen for KVU og MVU med hhv.

24 og 20 pct., mens de i denne analyse vokser med hhv. 6 og 12 pct. i perioden 2020-30. Disse forskelle er

medvirkende til, at AE’s

analyse og denne analyse kommer frem til forskellige resultater for KVU’er

MVU’er

i 2030.

I analysen har vi opdelt personer med en erhvervsfaglig, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse

i mere detaljerede uddannelsesgrupper. Kapitlerne 3-6 indeholder en mere detaljeret gennemgang af resul-

taterne for disse grupper.

Det er ikke muligt at opdele ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse på samme måde, hvorfor

de ikke er behandlet yderligere i analysen. Personer med en universitetsbachelor (BA) opdeles heller ikke på

mere detaljerede uddannelsesgrupper. Det skyldes, at

arbejdsmarkedet for BA’er er underlagt nogle andre

dynamikker, da mange oftest kun kortvarigt er i fuld beskæftigelse inden de starter på kandidatuddannel-

sen. Derudover er der relativt få personer med en BA sammenlignet med de øvrige uddannelsesniveauer.

Derfor ville en yderligere opdeling af gruppen være forbundet med større usikkerhed.

Boks 2.3. Fortolkning af mismatch

Det beregnede mismatch er et udtryk for, om udbuddet af en given type arbejdskraft dækker efterspørgsel efter

denne type arbejdskraft.

I praksis vil de beregnede mismatchforhold aldrig opstå, fordi udbuddet og efterspørgslen på længere sigt vil til-

passe sig hinanden. Hvis der fx er systematisk overefterspørgsel efter personer med bestemte uddannelser, vil

efterspørgslen gradvist aftage, fordi lønnen ville stige og/eller jobbene ville blive besat af andre uddannelsesgrup-

per via international rekruttering eller blive nedlagt/udflyttet til andre lande.

Der er derfor ikke tale om en egentlig prognose af de fremtidige mismatch-udfordringer på det danske arbejds-

marked, men snarere et kvalificeret bud på, hvor stor efterspørgsel der potentielt kan realiseres, hvis man sikrer

det rette udbud af arbejdskraft.

Der er desuden tale om en mekanisk fremskrivning, og der er stor usikkerhed forbundet særligt med efterspørg-

selsfremskrivningen.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

3. Mismatch for personer med en erhvervs-

faglig uddannelse

I dette kapitel beskriver vi udviklingen i udbuddet af og efterspørgslen efter faglært arbejdskraft fra 2020-30.

Derudover beskriver kapitlet mismatch-udfordringer i 2030 for ti uddannelsesgrupper inden for det er-

hvervsfaglige område.

De største uddannelsesgrupper blandt de faglærte er Handel og kontor, Jern og metal, Bygge og anlæg,

Sundhed og Teknisk. De fem grupper udgør tilsammen 83 pct. af det samlede udbud af faglærte i 2030.

Handel og kontor og Jern og metal er langt de største grupper og udgør tilsammen halvdelen af den fag-

lærte arbejdskraft.

Figur 3.1. viser udviklingen i hhv. udbud af og efterspørgsel efter faglærte fra 2020 til 2030.

Figur 3.1. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter faglærte, 2020-30

920

900

880

860

840

820

800

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

1.000 personer

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Allerede i dag er der en mindre overefterspørgsel efter erhvervsfagligt uddannet arbejdskraft. Frem til 2030

vil både udbuddet af og efterspørgslen efter faglærte falde. Udviklingen er mest markant for udbuddet, der

falder med knap 75.000 personer i perioden, mens efterspørgslen forventes at falde med ca. 19.000 perso-

ner. Samlet betyder det, at den aktuelle mangel på faglært arbejdskraft vil blive endnu mere udtalt, og i

2030 forventes en overefterspørgsel på omkring 78.000 årsværk.

Der er flere årsager til det faldende udbud af faglærte. For det første er der gennem en årrække sket et fald

i antallet af unge, som færdiggør en erhvervsuddannelse. Siden 2014 er antallet af erhvervsuddannede i al-

deren 18 til 25 år således faldet med ca. 20.000 personer.

For det andet vil store årgange med mange fag-

lærte forlade arbejdsmarkedet i perioden frem til 2030.

Altinget,

”Aldrig har så få unge fuldført en erhvervsuddannelse”, april 2020, (https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/aldrig-har-saa-

faa-unge-fuldfoert-en-erhvervsuddannelse

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

For at give et mere detaljeret billede af mismatch-udfordringerne for de faglærte, har vi opdelt de faglærte i

ti grupper efter deres uddannelsesretning.

Figur 3.2. viser mismatch for faglærte opdelt på de mere detaljerede uddannelsesgrupper i 2030.

Figur 3.2. Mismatch for faglærte opdelt på uddannelsesgrupper, 2030

Overudbud

-1

1.000 personer

-5

-10

-15

-8

-7

-9

-10

-6

-8

-9

-20

-25

Overefterspørgsel

-30

Bygge og

Anlæg

Grafisk

Handel og

Kontor

Hotel og Jern og Metal Jordbrug og

Restauration

Fiskeri

Service

Sundhed

Teknisk

Øvrig

-25

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

For langt de fleste faglærte uddannelsesgrupper vil der være en overefterspørgsel efter arbejdskraft i 2030.

Det største mismatch forventes inden for sundhedsområdet, hvor der forventes en overefterspørgsel på

25.000 personer i 2030. Inden for hver af grupperne Bygge og anlæg, Jern og metal og Hotel og restauration

forventes også en betydelig overefterspørgsel på mellem 8.000 og 10.000 personer.

Den eneste gruppe, hvor der forventes et overudbud af arbejdskraft, er Handel og kontor. Her forventes et

overudbud på 6.000 personer. Arbejdsmarkedet for faglærte med en grafisk baggrund er stort set i balance

i 2030.

Figur 3.3. viser, hvordan udbuddet og efterspørgslen efter personer med en sundhedsuddannelse udvikler

sig fra 2020 til 2030. Blandt de sundhedsuddannede udgør SOSU-hjælpere og -assistenter

(SOSU’er)

langt

hovedparten (godt 80 pct.) af beskæftigelsen, men gruppen omfatter bl.a. også tandteknikere og fodtera-

peuter.

Opgjort i 2018 på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Figur 3.3. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter sundhedsuddannede, 2020-30

120

115

110

1.000 personer

105

100

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Efterspørgsel

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Som det fremgår, er der allerede i dag et mismatch, idet efterspørgslen overstiger udbuddet. Frem mod

2030 forventes efterspørgslen efter sundhedsuddannede at vokse med 7.000 personer. I samme periode

forventes et faldende arbejdsudbud. Det betyder, at overefterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervs-

faglig sundhedsuddannelse vil vokse frem mod 2030.

Der er flere faktorer, der bidrager til det betydelige mismatch på sundhedsområdet. Det faldende udbud er

et resultat af, at store årgange forlader arbejdsmarkedet i perioden og et fald i tilgangen

af SOSU’er

til ar-

bejdsstyrken i perioden. Den stigende efterspørgsel er bl.a. et resultat af, at der kommer flere ældre og ple-

jekrævende borgere i perioden, som forventes at øge efterspørgslen efter SOSU’er inden for ældreplejen.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

4. Mismatch for personer med en kort videre-

gående uddannelse

Dette kapitel gennemgår udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en kort vide-

regående uddannelse (KVU’er) fra 2020 til 2030 og belyser mismatch for de enkelte uddannelsesgrupper i

2030. For KVU er de største uddannelsesgrupper Teknisk og it, Samfundsvidenskab og Politi og sikkerhed,

som tilsammen udgør godt tre fjerdedele af den samlede KVU-arbejdsstyrke.

Figur 4.1. viser, hvordan det samlede udbud af og efterspørgslen efter KVU’er forventes at udvikle sig frem

mod 2030.

Figur 4.1. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer men en kort videregående

uddannelse, 2020-30

185

183

181

1.000 personer

179

177

175

173

171

169

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Efterspørgsel

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Figuren viser, at der ikke er nævneværdige mismatch-udfordringer på det samlede arbejdsmarked for KVU i

fremskrivningsperioden. I 2020 er der således et mindre overudbud på 3.000 personer, som forventes at

vokse til 4.000 personer frem mod 2030.

Frem mod 2030 kommer der således flere personer i arbejdsstyrken for alle uddannelsesgrupper på nær

Samfundsvidenskab, som forventes at falde svagt i perioden.

På efterspørgselssiden er udviklingen især drevet af en øget efterspørgsel inden for Formidling og erhvervs-

sprog, Samfundsvidenskab samt Teknisk og it frem mod 2030.

Vi har i nedenstående figur 4.2. vist mismatchene for de seks uddannelsesgrupper i 2030. De største grup-

per er Samfundsvidenskab samt Teknisk og it, der tilsammen står for ca. 71 pct. af den samlede efterspørg-

sel i 2030.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Figur 4.2. Mismatch for personer med en kort videregående uddannelse opdelt på

uddannelsesgrupper, 2030

Overudbud

1.000 personer

-2

-4

-6

Overefterspørgsel

-8

-6

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Figuren viser, at der i 2030 vil være et mindre overudbud af arbejdskraft for fem ud af de i alt seks uddan-

nelsesgrupper på KVU-niveau.

For grupperne Formidling og erhvervssprog, Teknisk og it samt øvrige er der stort set balance mellem ud-

bud og efterspørgsel i 2030. For Politi og sikkerhed samt Sundhed forventes et overudbud på hhv. 4.000 og

3.000 personer i 2030.

Det mest markante mismatch på KVU-niveau er inden for det samfundsvidenskabelige uddannelsesområde.

I 2030 forventes en overefterspørgsel på godt 6.000 personer inden for denne gruppe, der bl.a. omfatter

markedsførings- og finansøkonomer samt akademiuddannelser inden for ledelse og økonomi.

For at tegne et mere detaljeret billede af, hvordan mismatchet vil forme sig for denne gruppe, viser figur 4.3

arbejdsudbuddet og efterspørgslen i perioden 2020-30.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Figur 4.3. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en KVU

samfundsvidenskabelig uddannelse, 2020-30

1.000 personer

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Figuren viser, at der allerede i dag er en overefterspørgsel efter personer med en samfundsvidenskabelig

uddannelse, og at mismatchet forventes at vokse fra 2.000 til 6.000 personer frem mod 2030. Mismatchet er

udtryk for, at efterspørgslen forventes at stige med 3.000 personer, og udbuddet samtidig falder med 1.000

personer frem mod 2030.

Den voksende efterspørgsel er udtryk for, at det private erhvervsliv i stigende grad har efterspurgt denne

type arbejdskraft i perioden op til 2018, og at denne udvikling forventes at fortsætte frem til 2030. De stør-

ste uddannelser inden for samfundsvidenskab er finans- og markedsføringsøkonomer. For disse to uddan-

nelser kommer den stigende efterspørgsel til udtryk ved en lav ledighed blandt de nyuddannede sammen-

lignet med nyuddannede fra de øvrige akademiuddannelser.

I de senere år er optaget på finans- og markedsføringsøkonomuddannelsen øget ganske væsentligt. Mellem

2016-20 er optaget på de to uddannelser vokset med hhv. 65 og 59 pct.

Hvis det højere optag kan fasthol-

des i de kommende år, vil det, alt andet lige, trække i retning af at reducere mismatchet i 2030.

Se tabel 2 i Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ”50 pct. flere akademikere og samtidig falder ledigheden”, 2019.

UddannelsesZoom, https://www.ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom/

Optag er beregnet på baggrund af optagstallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

5. Mismatch for personer med en mellemlang

videregående uddannelse

I det følgende beskriver vi udviklingen på det samlede arbejdsmarked for personer med en mellemlang vi-

deregående uddannelse (MVU) og opgjort på detaljerede uddannelsesgrupper. De største uddannelses-

grupper er læring, pædagogik og sundhed, der tilsammen udgør 65 pct. af det samlede udbud af

MVU’er

2030. De tre grupper dækker bl.a. de store velfærdsuddannelser: folkeskolelærer, pædagoger og sygeplejer-

sker.

Figur 5.1. viser udviklingen i hhv. udbuddet af og efterspørgslen efter

MVU’er

i perioden 2020-30.

Figur 5.1. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en mellemlang

videregående uddannelse, 2020-30

540

530

520

1.000 personer

510

500

490

480

470

460

450

440

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Efterspørgsel

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

I 2020 er arbejdsmarkedet for

MVU’er

kendetegnet ved et mindre overudbud på ca. 6.000 personer. I årene

frem mod 2030 forventes udbuddet dog at vokse mere end efterspørgslen, hvilket fører til, at overudbuddet

øges til 22.000 personer i 2030.

Væksten i arbejdsudbuddet er bl.a. udtryk for, at flere unge de senere år har valgt at tage en mellemlang

videregående uddannelse. Derudover forventes flere ældre med mellemlang videregående uddannelse at

blive længere på arbejdsmarkedet som følge af tilbagetrækningsreformerne.

Kombinationen af en stigende efterspørgsel og et stigende udbud frem mod 2030 forventes at gøre sig gæl-

dende for samtlige uddannelsesgrupper på MVU-området med undtagelse af MVU Læring, der bl.a. omfat-

ter folkeskolelærer. For denne gruppe forventes et mindre fald i efterspørgslen i perioden 2020-30.

De seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at tilgangen på de mellemlange videregående uddannelser (professions-

bacheloruddannelserne) er vokset med 9 pct. de seneste år, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Efteroptagelsen 2020

–

Optagelsen

pr. 1. oktober, 2020.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Figur 5.2 illustrerer de forventede mismatch-udfordringer for uddannelsesgrupper på MVU-niveau i 2030.

Figur 5.2. Mismatch for personer med en mellemlang videregående uddannelse opdelt på

uddannelsesgrupper, 2030

Overudbud

1.000 personer

-5

-10

Overefterspørgsel

-3

-7

-10

-15

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Arbejdsmarkedet for de enkelte uddannelsesgrupper tager sig meget forskelligt ud i 2030. For grupperne

Læring og Pædagogik forventes et betydeligt overudbud. For grupperne Samfundsvidenskab og Teknisk er

billedet det modsatte. Her forventes en overefterspørgsel på hhv. 10.000 og 7.000 personer i 2030.

Langt størsteparten af gruppen med en samfundsvidenskabelig baggrund er personer, der har taget efter-

eller videreuddannelse i eksempelvis regnskab (HD-2. del) eller ledelse (diplomuddannelse i ledelse). Den

forventede overefterspørgsel er således udtryk for, at arbejdsgivere i stigende grad efterspørger fx kontor-

uddannede, finansøkonomer og pædagoger, der har taget supplerende efter- og videreuddannelse i øko-

nomi og ledelse.

Mismatchet for gruppen Teknisk og it er bl.a. et resultat af en stigende efterspørgsel efter bl.a. diplominge-

niører som følge af et forstærket fokus på digitalisering og grøn omstilling.

For gruppen MVU Sundhed, der bl.a. dækker sygeplejersker, forventes udbud og efterspørgsel at være stort

set i balance i 2030. Der er i dag en overefterspørgsel på godt 1.000 sundhedsuddannede, men frem til 2026

falder overefterspørgslen gradvist, så der fra 2027 vil været et mindre overudbud. Denne udvikling er bl.a.

et resultat af, at optaget på sygeplejeuddannelsen, som er langt den største sundhedsuddannelse, er vokset

de senere år og forventes at vokse frem til 2023.

Den største ubalance ses inden for uddannelsesgruppen Læring, hvor fremskrivningen viser et forventet

overudbud på. 22.000 personer i 2030. Denne gruppe består primært af folkeskolelærere.

Danske Professionshøjskoler, Analyse

–

Behov for flere studerende på sygeplejerskeuddannelsen, 2019.

Danske Professionshøjskoler, Fakta om sygeplejerskeuddannelsen, https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/analyser-og-fakta/fakta-

om-sygeplejerskeuddannelsen/

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Figur 5.3 viser, hvordan udbuddet og efterspørgslen inden for gruppen MVU Læring udvikler sig frem mod

2030.

Figur 5.3. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en læringsfaglig

uddannelse, 2020-30

100

1.000 personer

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Figuren viser, at udbuddet af arbejdskraft inden for MVU Læring forventes at vokse med ca. 14.000 perso-

ner frem mod 2030. Det voksende udbud er forårsaget af to forhold. For det første forventes en større an-

del af personer mellem 50-74 år at forblive aktive på arbejdsmarkedet som følge af tilbagetrækningsrefor-

men fra 2011. For det andet forventes en øget tilgang af nyuddannede som følge af et højt optag på lærer-

uddannelsen de senere år, der er den største enkeltuddannelse inden for læring.

Frem mod 2030 forventes efterspørgslen efter arbejdskraft at falde svagt med omkring 4.000 personer.

Denne udvikling er tæt knyttet til folkeskolens fremtidige behov for læreruddannede. Det behov forventes

at falde i perioden som følge af en nedgang i antallet af børn i skolealderen frem mod 2030. Det er vigtigt at

bemærke, at antallet af børn i skolealderen forventes at stige på den anden side af 2030. Det vil, alt andet

lige, medvirke til at reducere overudbuddet inden for læring efter 2030.

Det er også væsentligt at være opmærksom på, at der allerede i dag er en overefterspørgsel efter lærere,

som ikke indfanges i tallene i figur 5.3. Fx finder KRAKA i en analyse fra 2019, at mere end hver tiende stilling

i folkeskolen er besat af personer, som ikke er læreruddannede.

En anden analyse foretaget for Danmarks

Lærerforening kommer frem til et lignende resultat. Her anslås det, at knap 17 pct. af personer ansat i læ-

rerstillinger i 2017 ikke havde en læreruddannelse. Omregnet i antal personer svarer det til godt 8.000 ud af

de i alt godt 50.000 læreransatte i folkeskolen.

Det peger i retning af, at der i dag er et betydeligt, udækket

behov for at ansætte flere læreruddannede i landets folkeskoler.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Efteroptagelsen 2020

–

Optagelsen pr. 1. oktober, 2020.

KRAKA, Lærerkvalitet og folkeskolen, 2019.

Tal & Analyse, Flere ikke-læreruddannede i lærerstillinger, 2019.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Det udækkede behov for læreruddannede på skoleområdet er ikke et resultat af, at der er for få lærerud-

dannede i dag. Det er snarere udtryk for, at det er svært at rekruttere læreruddannet personale til området.

Dette understreges af, at op mod hver fjerde læreruddannede arbejder uden for skoleområdet i 2017.

Samlet viser figur 5.3, at overudbuddet af arbejdskraft inden for MVU Læring vokser fra 4.000 personer i

2020 til 22.000 personer i 2030 som følge af et stigende udbud og en faldende efterspørgsel.

Udsigten til et voksende overudbud af bl.a. lærere vil medvirke til, at en større del af lærerstillingerne kan

besættes af uddannet personale i fremtiden. Hvis det lykkes at tiltrække og fastholde flere læreruddannede

i folkeskolen, vil det trække i retning af at mindske overudbuddet i fremtiden.

Figuren nedenfor viser udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en mellemlang

pædagogisk uddannelse.

Figur 5.4. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en pædagogisk

uddannelse, 2020-30

130

125

120

115

110

105

1.000 personer

100

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Figuren viser, at arbejdsmarkedet for pædagogisk uddannede er tæt på at være i balance frem til 2022. Efter

2021 og frem til 2030 vokser udbuddet med 15.000 personer, mens beskæftigelsen forventes øget med

6.000 personer. Det betyder, at arbejdsmarkedet bevæger sig væk fra balancesituationen og mod et overud-

bud af arbejdskraft i 2030.

Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft er udtryk for, at flere unge har gennemført en pædagogisk uddan-

nelse de senere år, og at flere ældre vil blive længere på arbejdsmarkedet som følge af tilbagetrækningsre-

formen. En betydelig del af gruppen er pædagoger ansat i landets daginstitutioner. Udviklingen i efter-

spørgslen er dermed udtryk for et øget behov for pædagoger i daginstitutioner som følge af aftalen om mi-

nimumsnormering og et voksende antal børn i alderen 0-5 år frem mod 2030.

AE, ”26.500 læreruddannede uden for folkeskolen”, 2019.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Daginstitutionerne har i dag, ligesom i folkeskolen, udfordringer med at rekruttere uddannet personale.

Konsekvenserne ved rekrutteringsudfordringerne er, at institutionerne er nødsaget til at ansætte personer

uden de formelle pædagogiske kompetencer. Det er udtryk for, at det reelle behov for pædagoger er højere,

end hvad beskæftigelsestallene tilsiger. I et notat fra 2020 finder Danmarks Evalueringsinstitut, at mere end

hver tredje af det pædagogiske personale i de kommunale daginstitutioner ikke har en pædagogisk uddan-

nelse.

Det øgede overudbud må derfor forventes at gøre det nemmere for daginstitutionerne at rekruttere uddan-

net personale i fremtiden. Det vil øge efterspørgslen efter personer med en pædagogisk uddannelse i takt

med, at ikke-uddannet personale erstattes med pædagoguddannede, hvilket ikke er afspejlet i figur 5.4.

Pædagogisk personale omfatter pædagoger og pædagogiske assistenter.

Danmarks

Evalueringsinstitut, ”Pædagogisk personale i daginstitutioner og deres uddannelse”, 2020.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

6. Mismatch for personer med en lang videre-

gående uddannelse

Dette kapitel kortlægger udviklingen på arbejdsmarkedet for personer med en lang videregående uddan-

nelse (LVU)

–

både samlet set og for de enkelte uddannelsesgrupper. Blandt LVU’erne er Kultur, sprog og

teologi, Samfund samt Ingeniør, teknik og it de største grupper. De udgør tilsammen godt to tredjedele af

det samlede udbud i 2030. Samfund er den største gruppe og står for ca. en tredjedel af det samlede ud-

bud.

Figuren nedenfor viser udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter LVU’er frem mod 2030.

Figur 6.1. Udviklingen i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen for personer med en lang videregående

uddannelse, 2020-30

540

520

500

1.000 personer

480

460

440

420

400

380

360

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Efterspørgsel

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Note: LVU er inkl. ph.d.er.

Figuren viser, at udbuddet af og efterspørgslen efter LVU’er følges ad frem til 2025, hvor der forventes et

mindre overudbud på 5.000 personer. Efter 2025 forventes udbuddet at vokse en anelse hurtigere end ef-

terspørgslen. Det resulterer i et forventet overudbud af LVU-uddannet arbejdskraft på 17.000 personer i

2030.

Udviklingen i udbuddet er udtryk for, at flere unge vælger at tage en videregående uddannelse, og at de æl-

dre årgange forventes at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, bl.a. som en konsekvens af tilbage-

trækningsreformen.

På LVU-området forventes efterspørgslen at stige for alle uddannelsesgrupper. Men ændringen er størst for

Samfund samt Ingeniør, teknik og it. Efterspørgslen efter de to grupper forventes at vokse med hhv. 48 og

54 pct. frem mod 2030.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Den kraftige vækst i efterspørgslen efter personer med en samfundsfaglig baggrund er bl.a. et udtryk for, at

denne gruppe i stigende grad efterspørges i det private erhvervsliv. Fx finder Djøf i en analyse fra 2017, at

antallet af samfundsvidenskabelige akademikere beskæftiget i private virksomheder er vokset med 42 pct.

mellem 2008-16.

Udviklingen i efterspørgslen efter Ingeniør, teknik og it er ligeledes udtryk for, at øget fokus på grøn omstil-

ling og mere udbredt digitalisering medfører en fortsat høj vækst i efterspørgslen efter denne type arbejds-

kraft frem mod 2030.

Figur 6.2 illustrerer, at der er stor variation i mismatch-udfordringerne på tværs af uddannelsesgrupperne.

Figur 6.2. Mismatch for personer med en lang videregående uddannelse opdelt på

uddannelsesgrupper, 2030

Overudbud

1.000 personer

-5

-10

-15

-20

Overefterspørgsel

-16

-13

Sprog, kultur og Natur og jordbrug

teologi

Samfund

Sundhed

Ingeniør, teknik

og it

Øvrig

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Note: LVU er inkl. ph.d.er. LVU uddannelsesgrupperne er afgrænset ift. de enkelte uddannelsers fagområde. Et fagområde kan omfatte uddannelser

fra forskellige videnskabelige hovedområder. Det betyder eksempelvis, at LVU Natur og Jordbrug, der primært omfatter natur- og jodbrugsvidenska-

belige uddannelser, også omfatter uddannelser fra det samfunds- og sundhedsvidenskabelige område, jf. tabel B.4. og B.8.

I 2030 vil der for de fleste uddannelsesgrupper være et overudbud af arbejdskraft. Kun inden for grupperne

Samfund og Ingeniør, teknik og it forventes efterspørgslen at overstige udbuddet af arbejdskraft i 2030.

For Sprog, kultur og teologi samt Natur og jordbrug vil der være et overskud af arbejdskraft i 2030 på hhv.

15.000 og 12.000 personer. Det svarer til det aktuelle billede af arbejdsmarkedet for de to grupper, hvor der

i 2020 er et overudbud af arbejdskraft på 3.000 til 4.000 personer. Det aktuelle mismatch kommer også til

udtryk i ledigheden blandt nyuddannede inden for fx sprog- og kultur samt biologi og kemi, som er høj sam-

menlignet med nyuddannede generelt.

Dansk Industri, Ledighed blandt humanistiske dimittender, 2020

Dansk Industri, Ledighed blandt naturvidenskabelige dimittender, 2020

Lederne, Akademikere trækker ledigheden op, 2019.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

For en række uddannelser er der adgangsbegrænsninger (dimensionering), som sætter et loft over, hvor

mange der kan optages. Dimensioneringen er dermed en bestemmende faktor for, hvordan arbejdsudbud-

det vil udvikle sig i fremtiden. I DREAM’s udbudsfremskrivning tages højde for optag mv. på uddannelserne

frem til og med 2018. Men da dimensioneringen løbende justeres, har vi undersøgt, hvordan ændringer ef-

ter 2018 påvirker resultaterne. Overordnet set finder vi, at dimensioneringen efter 2018 har meget begræn-

set betydning for vores resultater. Vi finder fx, at overudbuddet på LVU Sprog, kultur og teologi, som er det

hårdest dimensionerede område, falder med under 1.200, hvis man antager, at 60 procent af de unge søger

ind på en uddannelse inden for samme uddannelsesgruppe.

I 2030 vil der også være et overskud af sundhedsudannede, der bl.a. omfatter læger, tandlæger samt andre

sundhedsuddannelser som fx folkesundhed og idræt. Det resultat kan virke mere overraskende, da det i

dag er svært at rekruttere den nødvendige arbejdskraft inden for visse dele af sundhedsområdet, fx prakti-

serende læger og inden for psykiatrien.

I den forbindelse skal det understreges, at selvom der samlet for

en uddannelsesgruppe kan være et overudbud af arbejdskraft, kan der også godt være mangel på personer

med specifikke uddannelser inden for gruppen, fx praktiserende læger i yderområderne.

I de følgende to figurer gennemgår vi udviklingen i udbuddet og efterspørgslen frem mod 2030 inden for

Sundhed samt Ingeniører, teknik og it.

Figur 6.3. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer med en sundhedfaglig

uddannelse, 2020-30

1.000 personer

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Note: LVU er inkl. ph.d.er.

Figuren viser, at der frem til 2022 er balance på arbejdsmarkedet for personer med en sundhedsfaglig ud-

dannelse. Efter 2022 vokser udbuddet dog mere end efterspørgslen, hvilket medfører, at mismatchet tilta-

ger, så der i 2030 er et overskud på 7.000 personer med en sundhedsfaglig uddannelse.

Lederne, Akademikere trækker ledigheden op, 2019.

Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i psykiatrien, 2020.

Praktiserende Lægers Organisation, Fakta om almen praksis, praktiserende læger og lægemangel, 2019.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Det skal understreges, at figuren viser mismatchet for det samlede danske arbejdsmarked. Man kan derfor

ikke på baggrund af figuren udelukke, at der også i fremtiden kan opstå en overefterspørgsel efter sund-

hedsuddannede i visse dele af landet, fx efter praktiserende læger i yderområderne.

Det stigende udbud kan tilskrives, at flere med en lang videregående uddannelse inden for sundhedsområ-

det forventes at blive længere på arbejdsmarkedet. Samtidig er optaget på medicinuddannelserne øget i de

seneste år, hvilket betyder en større tilgang af nyuddannede frem mod 2030.

Netop lægerne udgør langt hovedparten af de sundhedsuddannede i denne analyse. Derfor er resultaterne

en god indikation på, hvordan arbejdsmarkedet for læger vil udvikle sig frem mod 2030. Sundhedsstyrelsen

kommer frem til et lignende resultat i en prognose fra 2019, der kigger på udbuddet af læger frem mod

2040. Her konkluderes det, at hvis antallet af læger per indbygger fastholdes på det nuværende niveau, vil

der være et overudbud på omkring 7.000 læger i 2030.

Figur 6.4. Udviklingen i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter personer inden for ingeniør, teknik

og it-området, 2020-30

100

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

1.000 personer

Arbejdsudbud

Efterspørgsel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og DREAM.

Note: LVU er inkl. ph.d.er.

Figuren viser, at der i dag stort set er balance mellem udbud og efterspørgsel inden for området Ingeniør,

teknik og it. Frem mod 2030 forventes både udbuddet og efterspørgslen at vokse. Udviklingen er dog mest

markant for efterspørgslen. Det betyder, at der i 2030 vil være en overefterspørgsel på omkring 13.000 per-

soner med denne type uddannelse.

Ændringen i efterspørgslen hænger bl.a. sammen med, at beskæftigelsen for denne gruppe historisk har

oplevet en høj vækst. Denne udvikling forventes at fortsætte og blive yderligere accelereret som følge af et

øget globalt fokus på grøn omstilling og mere udbredt digitalisering vil øge efterspørgslen efter bl.a. ingi-

enører og it-uddannede kandidater, som udgør hovedparten af uddannelserne i denne gruppe.

Sundhedsstyrelsen, Lægeprognose 2018-2040, 2019.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Bilag

Dette bilag beskriver først, hvordan analysen afgrænser de områder og uddannelser, hvor fremskrivningen

af efterspørgslen efter arbejdskraft er justeret for væsentlige udviklingstendenser, der ikke afspejles i de

historiske vækstrater. Derudover beskriver bilaget, hvordan de detaljerede uddannelsesgrupper er afgræn-

set i forhold til uddannelsernes fag- og hovedområde. Afslutningsvis vises de ti største uddannelser inden

for hver uddannelsesgruppe.

B.1. Afgrænsning af udvalgte områder og -uddannelser

B.1.1. Velfærdsområdet

På velfærdsområdet, der består af daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen, har vi afgrænset de tre om-

råder på baggrund af Danmarks Statistiks virksomheds- og beskæftigelsesregistre.

Først har vi afgrænset de virksomheder (arbejdssteder), der falder ind under de forskellige områder. Det

sker på baggrund af virksomhedernes branchekoder.

Dernæst afgrænses personer med en relevant uddannelse inden for de forskellige områder, dvs. pædago-

ger ansat i daginstitutioner, læreruddannede

ansat i folkeskolen og SOSU’er inden for ældreplejen.

Daginstitutioner

er afgrænset til følgende brancher:

•

889910

–

Dagplejemødre

889120

–

Vuggestuer

889130

–

Børnehaver

I tillæg til ovenstående er en del af branchen 889150

–

Aldersintegrerede institutioner medtaget i daginstitu-

tioner.

Pædagoger er afgrænset som personer med en pædagoguddannelse på MVU-niveau, fx børnehave eller

fritidspædagog.

Folkeskolen

er afgrænset til følgende brancher:

•

852010

–

Folkeskoler (omfatter private skoler, der giver undervisning svarende til folkeskolen, så-

som fri- og private grundskoler)

•

852020

–

Specialskoler for handicappede

Folkeskolelærer er afgrænset som personer med en folkeskolelæreruddannelse på MVU-niveau, herunder

den frie læreruddannelse.

Ældreområdet

er afgrænset til følgende brancher:

•

871010

–

Plejehjem

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

•

871020

–

Institutionsophold med sygepleje

873020

–

Beskyttede boliger

881010 - Hjemmehjælp

Plejepersonalet er afgrænset som personer uddannet som social- og sundhedshjælper eller social- og

sundhedsassistent.

B.1.2. Den grønne sektor

Det findes ikke en anerkendt klassificering af den grønne sektor. Det hænger bl.a. sammen med, at virksom-

heder, der arbejder med grønne løsninger, ikke kan identificeres alene på baggrund af deres branche.

I denne analyse har vi derfor valgt at afgrænse den grønne sektor på baggrund af udvalgte erhvervsklynger,

der vurderes at være centrale for udviklingen af nye grønne teknologier og løsninger, der kan anvendes i

flere sektorer og brancher.

Da efterspørgslen efter nye grønne løsninger forventes at vokse på globalt plan, tager vi udgangspunkt i IRIS

Groups klyngeinddeling, som blandt andet danner grundlag for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses klyn-

gesatsning.

IRIS Groups klyngeinddeling er særligt velegnet, da den netop består af brancher med en stor

eksport, og som dermed konkurrerer på det internationale marked.

I analysen er den grønne sektor afgrænset til det private arbejdsmarked og omfatter virksomheder inden

for følgende erhvervsklynger:

•

Byggeri & byggematerialer (fx Ålborg Portland, Rockwool International og COWI)

Grøn energi & miljøteknologi (fx Vestas, Danfoss og Grundfos)

Kemisk industri & industriel biotek

(fx Novozymes, Equinor Refining Denmark og Chr. Hansen)

Ved ovenstående afgrænsning estimeres beskæftigelsen i den grønne sektor til at være omkring 108.000

personer i 2018. Dette svarer nogenlunde overens med andre analyser på området. Fx vurderer Danmarks

Statistik, at der er omkring 75.000 årsværk inden for den grønne sektor.

B.1.3. It-uddannede

De it-uddannede afgrænses i denne analyse til personer med en uddannelse inden for fagområdet Informa-

tions- og Kommunikationsteknologi (IKT) på samtlige uddannelsesniveauer fra erhvervsfaglige til lange vide-

regående uddannelser.

Derudover omfatter it-uddannelserne en række cand.it.-uddannelser som fx softwaredesign samt digital

innovation og management.

IRIS Group, ”Erhvervsmæssige styrkeområder”, 2019.

I klyngen Kemisk industri indgår tre brancher fra klyngen Farma, biotek & medico, De tre brancer er: 2014-Fremstilling af andre organi-

ske basiskemikalier, 7211-Forskning og eksperimentel udvikling inden for bioteknologi og 7219-Anden forskning og udvikling inden for

naturvidenskab og teknik.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

B.2. Største uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe

De nedenstående tabeller viser de ti største uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe. Enkelte ud-

dannelsesgrupper består dog af færre end ti uddannelser. For disse grupper vises samtlige uddannelser.

Uddannelsernes størrelse er opgjort på baggrund af antallet af beskæftigede personer i 2018.

Tabel B.1. De ti største erhvervsfaglige uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018

Uddannelsesgruppe

Bygge og Anlæg

Grafisk

Handel og Kontor

Uddannelse

Tømrer

Murer

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Teknisk designer, bygge og anlæg

Teknisk tegner

Anlægsstruktør

Glarmester, glas

Bygge/anlæg, ivu (eud)

Bygningsstruktør

Grafiker, ombryd-databehandling

Mediegrafiker

Grafisk tekniker

Webudvikler

Tryktekniker

Grafiker, billedfremstilling

Skiltetekniker

Fotograf

Grafiker, layout og montage

Håndbogbinder

Kontor, all round

Detail, kolonial

Pengeinstitut

Kontor, administration

Detail, salgsassistent

Detail, tekstil

Kontor, kommune og amtskommune

Detail, kædebutik

Kontor, spedition og shipping

Lægesekretær

Beskæftigede

40.726

14.939

12.838

5.912

3.862

2.794

1.933

1.297

1.255

1.166

2.412

1.994

1.781

1.443

1.168

1.054

846

736

428

409

66.119

25.634

17.227

15.296

15.254

15.164

10.142

9.364

8.227

7.479

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.1. De ti største erhvervsfaglige uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018 (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Hotel og Restauration

Jern og Metal

Jordbrug og Fiskeri

Uddannelse

Kok

Ernæringsassistent

Tjener

Køkkenleder

Receptionist

Smørrebrødsjomfru

Gourmetslagter, delikatesse

Cater

Skibskok, afslutningskursus

Cafeteria- og kantineassistent

Automekaniker

Klejnsmed

Maskinarbejder

Blikkenslager og vvs

Lastvognsmekaniker (gl.)

Landbrugsmaskinmekaniker

Vvs- og energispecialist

Karrosserismed

Bygnings- og landbrugssmed

Personvognsmekaniker

Driftsleder grønt bevis

Landmand faglært modul 2

Væksthusgartner

Driftlederkursus, udvidet 5 mdr.

Anlægsgartner, anlægsteknik

Landbrugets driftlederkursus

Landmand, husdyr

Agrarøkonom

Anlægsgartner, plejeteknik

Dyrepasser

Beskæftigede

14.646

8.822

4.917

2.010

1.472

1.177

831

792

627

331

38.608

21.207

19.326

7.802

5.934

5.818

3.783

3.479

3.353

3.246

10.655

5.943

3.967

3.529

2.712

2.154

2.089

1.875

1.205

1.076

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.1. De ti største erhvervsfaglige uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018 (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Service

Sundhed

Teknisk

Uddannelse

Frisør

Service, ivu (eud)

Serviceassistent, hospitalservice

Ejendomsservicetekniker, boligservice

Serviceassistent, virksomhedsservice

Skorstensfejer

Rengøringstekniker

Kosmetiker

Ejendomsservicetekniker, erhvervs- og institutionsservice

Fitnessinstruktør

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper (eud)

Social- og sundhedsassistent (eud)

Sygehjælper

Tandklinikassistent

Optometrist (erhvervsfaglig)

Plejehjemsassistent

Fodterapeut

Laboratorietandtekniker

Elektriker, installationsteknik

Bager

Gourmetslagter, butik

Elektronikfagtekniker

Teknisk designer, industriel produktion

IT-supporter

Teknik/industri i øvrigt, ivu (eud)

Maskinsnedker

Radio- og tv fagtekniker

Automatiktekniker

Beskæftigede

14.416

2.130

1.471

1.212

1.151

896

757

312

248

161

25.837

24.662

16.477

12.989

6.327

5.827

1.897

1.286

1.122

729

29.105

8.911

8.025

5.917

5.848

3.682

3.281

3.193

3.170

2.925

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.1. De ti største erhvervsfaglige uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018 (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Øvrige

Uddannelse

Pædagogisk assistentuddannelse (eud)

Edb-assistent

Godschauffør

Lager- og logistikoperatør

Pædagogisk grunduddannelse PGU

Lager- og transportoperatør

Redder

Rutebilchauffør

Transport mv., ivu (eud)

Befaren skibsassistent, modul 3

Beskæftigede

6.512

4.980

3.026

2.596

2.470

2.203

1.244

1.056

712

646

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Beskæftigelsen er opgjort som personer i 2018 og eksklusiv personer med en erhvervsfaglig uddannelse uden nærmere angivelse af uddan-

nelsestypen

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.2. De ti største korte videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018

Uddannelsesgruppe

Formidling og Erhvervssprog

Politi og Sikkerhed

Samfundsvidenskabelig

Uddannelse

Multimediedesigner

Erhvervssproglig korrespondent, engelsk

Formidling/erhvervssprog, ivu (kvu)

Akademiuddannelse i kommunikation og formidling

Mediekoordinator

Erhvervssproglig korrespondent, fransk

Erhvervssproglig korrespondent, tysk

Akademiøkonom i designmanagement

Akademiøkonom i markedskommunikation

Erhvervssproglig korrespondent, spansk

Polititjenestemand

Fængselsfunktionær

Forsvar/politi, ivu (kvu)

Værkmester, fængselsvæsenet

Politikadet

Enhedsfunktionær, fængselsvæsenet

Markedsføringsøkonom

Finansøkonom

Akademiuddannelse i ledelse

Akademiuddannelse i finansiel rådgivning

Markedsøkonom

Ejendomsmægler

Merkonom i markedsføring

Handelsøkonom

Akademiuddannelse i økonomi- og ressourcestyring

Merkonom i økonomistyring

Beskæftigede

5.076

2.501

513

460

292

271

229

139

10.294

3.223

592

240

135

8.057

6.867

3.296

3.111

2.795

2.518

1.637

1.502

1.320

1.294

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.2. De ti største korte videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018

(fortsat)

Uddannelsesgruppe

Sundhed

Teknisk og IT

Øvrige

Uddannelse

Farmakonom

Økonoma

Social/sundhed, ivu (kvu)

Klinisk tandtekniker

Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bevægelsespædagog (privat udd.)

Odontologisk praksis, videreuddannelse

Laborant

Datamatiker

Elektroniktekniker

El-installatør

Maskintekniker, konstruktion

Byggetekniker

Produktionsteknolog

Stærkstrømsinstallatør

Installatør

Maskintekniker, driftsteknik

Serviceøkonom

Designteknolog

Jordbrugsteknolog

Akademiuddannelse i ungdomspædagogik

Designteknolog, design

Landbrugstekniker, landbrug diplomuddannelse

Designteknolog, marketing

Akademiøkonom i turisme

Kunstnerisk, ivu (kvu)

Skibsfører (uden gymnasial uddannelse)

Beskæftigede

5.001

1.362

489

329

265

11.559

9.153

4.489

4.375

3.263

2.817

2.810

2.187

2.100

1.722

3.647

1.531

1.193

585

568

454

375

353

349

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Beskæftigelsen er opgjort som personer i 2018 og eksklusiv personer med en kort videregående uddannelse uden nærmere angivelse af ud-

dannelsestypen

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.3. De ti største mellemlange videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe,

2018

Uddannelsesgruppe

Formidling og Erhvervssprog

Læring

Pædagogik

Uddannelse

Journalist, prof.bach.

Erhvervssprog engelsk-tysk, korrespondent

Erhvervssprog engelsk-fransk, korrespondent

Formidling/erhvervssprog, ivu (mvu)

Erhvervssprog engelsk-spansk, korrespondent

Visuel kommunikation una., prof.bach.

Engelsk, erhvervssproglig diplomprøve ED

Grafisk kommunikation, prof.bach.

Fotojournalist, prof.bach.

Medieproduktion og ledelse, prof.bach.

Folkeskolelærer, prof.bach.

Tekstildesign, -håndværk og formidling, prof.bach.

Pædagogik, ivu (mvu)

Diplomuddannelse i pædagogik (DPU)

Lærer fra Den frie Lærerskole

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik

Dansk andetsprog for voksne

Legemsøvelser, faglærer

Formidling af tekstildesign og håndværk i kulturel kontekst,

prof.bach.

Praktiklærer til læreruddannelsen, diplomuddannelse

Pædagog, prof.bach.

Børnehavepædagog

Socialpædagog

Fritidspædagog

Dagtilbudspædagogik, prof.bach.

Social-og specialpædagogik, prof.bach.

Skole-og fritidspædagogik, prof.bach.

Diplomuddannelse i pædagogisk arbejde

Omsorgsassistent ved åndsvageforsorgen

Socialpædagog, videreuddannelse

Beskæftigede

5.383

1.373

1.233

702

647

604

516

514

454

398

72.245

3.207

1.524

1.165

502

399

75.905

11.441

8.156

4.023

2.405

2.190

1.289

690

450

412

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.3. De ti største mellemlange videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe,

2018 (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Samfundsvidenskabelig

Social

Sundhed

Uddannelse

Regnskabsvæsen, HD-2.del

Diplomuddannelse i ledelse

Offentlig virksomhedsøkonomi, HD-2.del

International handel og markedsføring (overbygning), prof.bach.

Afsætningsøkonomi, HD-2.del

Organisation, HD-2.del

Bibliotekar

Finansiering, HD-2.del

Diplomuddannelse i offentlig administration

Samfundsvidenskab ivu (mvu)

Socialrådgiver, prof.bach

Diplomuddannelse i socialformidling

Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse

Socialrådgiver, årskursus

Den sociale diplomuddannelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i familieterapi

Sygeplejerske, prof.bach.

Fysioterapi, prof.bach.

Ergoterapi, prof.bach.

Bioanalytiker, prof.bach

Jordemoder, prof.bach.

Radiograf, prof.bach.

Ernæring og sundhed, prof.bach.

Tandplejer

Sundhedsplejerske, diplomeksamen

Ernærings- og husholdningsøkonomi, prof.bach.

Beskæftigede

8.540

4.222

3.896

3.190

2.944

2.697

2.335

2.163

1.550

1.457

17.326

804

233

162

144

129

61.387

12.171

8.342

7.315

2.232

2.124

1.983

1.851

1.592

1.436

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.3. De ti største mellemlange videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe,

2018 (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Teknisk og IT

Øvrige

Uddannelse

Bygningskonstruktør, prof.bach.

Maskinretning, teknikumingeniør

Bygning, ingeniør prof.bach.

Elektroteknik, teknikumingeniør

Maskinmester

Svagstrøm, teknikumingeniør

Maskinmester (gl.ordning)

Maskin, ingeniør prof.bach.

Eksport og teknologi, ing.prof.bach.

Maskinmester - maskinteknisk ledelse og drift, prof.bach.

Design og business (overbygning), prof.bach.

Skov- og landskabsingeniør, prof.bach.

Styrmand (skibsfører)

Officer, hæren

Vagtofficer

Skuespiller

International hospitality management (overbygning), prof.bach.

Sportsmanagement (overbygning), prof.bach.

Leisure management, prof.bach.

Jordbrug/fiskeri, ivu (mvu)

Beskæftigede

10.746

3.791

3.728

3.207

3.120

2.946

2.646

2.486

1.682

1.653

1.107

984

836

815

713

592

582

546

329

309

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Beskæftigelsen er opgjort som personer i 2018 og eksklusiv personer med en mellemlang videregående uddannelse uden nærmere angivelse

af uddannelsestypen

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.4. De ti største lange videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018

Uddannelsesgruppe

Kultur, sprog og teologi

Natur og jordbrug

Samfund

Uddannelse

Historie, c.mag.

Engelsk, c.mag.

Dansk, c.mag.

Humaniora, ph.d.

Teologi, c.theol.

Erhvervsspr.-internat. erhvervskomm, engelsk, cand.ling.merc.

Musikvidenskab/Musik, cand.mag.

Virksomhedskommunikation (engelsk), cand.ling.merc.

Norrøn filologi, cand.mag.

Kultur og kulturformidling, c.mag.

Naturvidenskab, ph.d.

Biologi, cand.scient.

Farmaceut, cand.pharm.

Veterinærmedicin, cand.med.vet.

Veterinær- jordbrugsvidenskab, ph.d.

Agronomi, cand.agro.

Fysik, c.scient.

Farmaci, c.pharm.

Matematik, c.scient.

Naturvidenskab, ivu (lvu)

Erhvervsøkonomi, cand.merc.

Jura, cand.jur.

Revisorkandidat, cand.merc.aud.

Psykologi, c.psych.

Økonomi, cand.oecon.

Statskundskab, cand.scient.pol.

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)

Statsvidenskab, cand.polit.

Samfundsvidenskab, ph.d.

Forvaltning, cand.scient.adm.

Beskæftigede

4.238

3.479

3.224

2.403

2.324

1.609

1.346

1.178

1.172

1.025

4.629

3.824

2.655

2.433

1.961

1.797

1.397

1.286

1.227

1.196

30.089

21.957

9.072

7.687

6.804

5.355

3.056

2.966

2.805

2.491

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.4. De ti største lange videregående uddannelser inden for hver uddannesesgruppe, 2018

(fortsat)

Uddannelsesgruppe

Sundhed

Ingeniør, teknik og it

Øvrige

Uddannelse

Medicin, c.med.

Sundhedsvidenskab, ph.d.

Tandlæge, cand.odont.

Idræt/Idræt og sundhed, c.scient.

Folkesundhedsvidenskab, cand.scient.san.publ.

Sundhedsfaglige kandidatudd., cand.scient.san.

Klinisk biomekanik, cand.manu.

Sygeplejevidenskab, cand.scient.

Klinisk sygepleje, master

Social/sundhed, ivu (lvu)

Civilingeniør una

Teknisk videnskab, ph.d.

Datalogi, cand.scient.

Elektronik, civilingeniør

Bygning, civilingeniør

Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand.merc.(it)

Kemi, cand.polyt.

Maskin, civilingeniør

Informatik, cand.mag.

Digital design og kommunikation, cand.it.

Arkitekt, cand.arch.

Pædagogisk psykologi, cand.pæd.

Arkitekt, cand.arch.

V.O.U., hæren

Instrument-sang-komposition, diplom

Pædagogisk sociologi, c.pæd.

Psykologi-pædagogik, cand.psyk.pæd. (DPU)

Landinspektør, cand.geom.

Landskabsarkitektur, cand.hort.arch.

Generel pædagogik, cand.pæd.

Beskæftigede

22.112

7.509

4.426

1.755

1.203

846

642

470

342

320

7.143

5.655

2.876

2.228

1.816

1.658

1.470

1.375

1.292

1.211

5.340

1.877

1.794

1.088

1.085

1.076

828

810

748

695

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Beskæftigelsen er opgjort som personer i 2018 og eksklusiv personer med en lang videregående uddannelse uden nærmere angivelse af ud-

dannelsestypen

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

B.3. Afgrænsning af uddannelsesgrupper

I denne analyse har vi valgt at inddele uddannelserne på hvert uddannelsesniveau i et mindre antal grup-

per. Eksempelvis inddeles de erhvervsfaglige uddannelser i 11 uddannelsesgrupper, herunder Bygge & An-

læg samt Jern & Metal.

Uddannelserne er i udgangspunktet grupperet efter deres fagområde. Vi har valgt at anvende fagområ-

derne til inddelingen af uddannelserne frem for deres hovedområde (fx naturvidenskabelig). Det skyldes, at

fagområderne i højere grad siger noget om, hvilken beskæftigelsesfunktion/brancheområde, de orienterer

sig imod, mens hovedområderne primært siger noget om uddannelsernes opdeling i uddannelsessystemet.

Af analytiske hensyn har vi i visse tilfælde valgt at placere uddannelserne fra samme fagområde i forskellige

uddannelsesgrupper. Det gør sig fx gældende på fagområdet Samfundsvidenskab på LVU-niveau. Her er en

række cand.it.-uddannelser placeret i gruppen LVU Ingeniør, teknik og it, mens de øvrige uddannelser er

placeret i gruppen LVU Samfund.

De følgende tabeller viser sammenhængen mellem uddannelsesgrupperne og uddannelsernes fag- og ho-

vedområde på hvert uddannelsesniveau.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.5. Uddannelsesgrupper for erhvervsuddannelserne

Uddannelsesgruppe

Bygge og Anlæg

Grafisk

Handel og Kontor

Hotel og Restauration

Jern og Metal

Jordbrug og Fiskeri

Service

Sundhed

Teknisk

Fagområde

Bygge- og anlægsteknik

Audio-visuel teknik og medieproduktion

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Service

Mekanik, jern og metal

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Service

Social og sundhed

Teknik, teknologi og industriel produktion

Hovedområde

Byggeriområdet

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Teknologiområdet, grafisk teknik og me-

dieproduktion

Kontor, handel og forretningsservice

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Fødevarer mv.

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Byggeriområdet

Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibs-

mekanik mv.

Teknologiområdet, strøm og elektronik

mv.

Jordbrug og natur

Transport og logistikområdet

Jordbrug og natur

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Kontor, handel og forretningsservice

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Oplevelsesområdet

Byggeriområdet

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Fødevarer mv.

Teknologiområdet, strøm og elektronik

mv.

Grundforløb

Byggeriområdet

Kontor, handel og forretningsservice

Teknik- og industriuddannelser i øvrigt

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.5. Uddannelsesgrupper for erhvervsuddannelserne (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Teknisk

Øvrig

Fagområde

Teknik, teknologi og industriel produktion

Undervisning og læring

Audio-visuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Informations- og kommunikationsteknologi

(IKT)

Social og sundhed

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

Studiefag uoplyst

Hovedområde

Jordbrug og natur

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologiområdet, grafisk teknik og me-

dieproduktion

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologiområdet, maskinteknik og pro-

duktion

Teknologiområdet, strøm og elektronik

mv.

Byggeriområdet

Teknik- og industriuddannelser i øvrigt

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

Transport og logistikområdet

Kontor, handel og forretningsservice

(KHF)

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Transport og logistikområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Kontor, handel og forretningsservice

Erhvervsfaglige uddannelser uden nær-

mere angivelse

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Fagområdet og hovedområdet i tabellen svarer til hhv. fagområde på overniveau og hovedområde på mellemniveau i Danmarks Statistiks

uddannelsesklassifikation.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.6. Uddannelsesgrupper for korte videregående uddannelser

Uddannelsesgruppe

Formidling og erhvervssprog

Politi og Sikkerhed

Samfundsvidenskabelig

Sundhed

Teknisk

Øvrig

Fagområde

Humanistisk

Audio-visuel teknik og medieproduktion

Samfundsvidenskab

Forsvar, politi og sikkerhed

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Social og sundhed

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Undervisning og læring

Kunstnerisk

Naturvidenskab

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Hovedområde

Medier og kommunikation

Pædagogisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Humanistisk og teologisk

Teknisk

Medier og kommunikation

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Teknisk

Politi og forsvar mv.

Teknisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Teknisk

Medier og kommunikation

Sundhedsfaglig

Fødevarer, bio- og laboratorieteknik

Teknisk

Medier og kommunikation

Teknisk

Fødevarer, bio- og laboratorieteknik

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Teknisk

Pædagogisk

Kunstnerisk

Teknisk

Fødevarer, bio- og laboratorieteknik

Jordbrug, natur og miljø

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Fødevarer, bio- og laboratorieteknik

Pædagogisk

Sundhedsfaglig

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.6. Uddannelsesgrupper for korte videregående uddannelser (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Øvrig

Fagområde

Social og sundhed

Service

Transport

Studiefag uoplyst

Uoplyst mv.

Hovedområde

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Fødevarer, bio- og laboratorieteknik

Teknisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Maritimt

Videregående uddannelser uden nær-

mere angivelse

Videregående uddannelser uden nær-

mere angivelse

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Fagområdet og hovedområdet i tabellen svarer til hhv. fagområde på overniveau og hovedområde på mellemniveau i Danmarks Statistiks

uddannelsesklassifikation.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.7. Uddannelsesgrupper for de mellemlange videregående uddannelser

Uddannelsesgruppe

Formidling og Erhvervssprog

Læring

Pædagogik

Samfundsvidenskabelig

Social

Sundhed

Teknisk

Fagområde

Humanistisk

Audio-visuel teknik og medieproduktion

Samfundsvidenskab

Undervisning og læring

Social og sundhed

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Social og sundhed

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Hovedområde

Medier og kommunikation

Humanistisk og teologisk

Pædagogisk

Kunstnerisk

Medier og kommunikation

Teknisk

Medier og kommunikation

Pædagogisk

Sundhedsfaglig

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Humanistisk og teologisk

Samfundsvidenskab

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Medier og kommunikation

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Pædagogisk

Sundhedsfaglig

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik

Kunstnerisk

Teknisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Teknisk

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik

Teknisk

Teknisk videnskab

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Teknisk

Teknisk videnskab

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik

Teknisk

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.7. Uddannelsesgrupper for de mellemlange videregående uddannelser (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Teknisk

Øvrig

Fagområde

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Kunstnerisk

Naturvidenskab

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

Studiefag uoplyst

Uoplyst mv.

Kunstnerisk

Hovedområde

Teknisk videnskab

Teknisk

Teknisk videnskab

Teknisk

Kunstnerisk

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik

Jordbrug, natur og miljø

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Politi og forsvar mv.

Teknisk

Maritimt

Videregående uddannelser uden nær-

mere angivelse

Videregående uddannelser uden nær-

mere angivelse

Kunstnerisk

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Fagområdet og hovedområdet i tabellen svarer til hhv. fagområde på overniveau og hovedområde på mellemniveau i Danmarks Statistiks

uddannelsesklassifikation.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.8. Uddannelsesgrupper for de lange videregående uddannelser

Uddannelsesgruppe

Kultur, sprog og teologi

Natur og jordbrug

Samfund

Sundhed

Fagområde

Humanistisk

Naturvidenskab

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Social og sundhed

Hovedområde

Humanistisk og teologisk, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Kunstnerisk, LVU

Naturvidenskab, LVU

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, LVU

Naturvidenskab, Ph.d.

Teknisk videnskab, LVU

Sundhedsvidenskab, LVU

Jordbrug, natur og miljø, LVU

Sundhedsvidenskab, Ph.d.

Samfundsvidenskab, LVU

Jordbrug, natur og miljø, LVU

Jordbrug, natur og miljø, Ph.d.

Teknisk videnskab, LVU

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Samfundsvidenskab, Ph.d.

Humanistisk og teologisk, LVU

Naturvidenskab, LVU

Jordbrug, natur og miljø, LVU

Humanistisk og teologisk, Ph.d.

Samfundsvidenskab, LVU

Samfundsvidenskab, Ph.d.

Humanistisk og teologisk, LVU

Teknisk videnskab, LVU

Sundhedsvidenskab, LVU

Naturvidenskab, LVU

Sundhedsvidenskab, LVU

Sundhedsvidenskab, Ph.d.

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Humanistisk og teologisk, LVU

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.8. Uddannelsesgrupper for de lange videregående uddannelser (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Ingeniør, teknik og it

Øvrig

Fagområde

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Undervisning og læring

Kunstnerisk

Bygge- og anlægsteknik

Social og sundhed

Service

Hovedområde

Humanistisk og teologisk, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Teknisk videnskab, LVU

Naturvidenskab, LVU

Humanistisk og teologisk, LVU

Sundhedsvidenskab, LVU

Naturvidenskab, LVU

Teknisk videnskab, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Teknisk videnskab, LVU

Teknisk videnskab, Ph.d.

Sundhedsvidenskab, LVU

Naturvidenskab, LVU

Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, LVU

Jordbrug, natur og miljø, LVU

Teknisk videnskab, LVU

Pædagogisk, LVU

Pædagogisk, Ph.d.

Samfundsvidenskab, LVU

Humanistisk og teologisk, LVU

Kunstnerisk, LVU

Kunstnerisk, Ph.d.

Humanistisk og teologisk, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Teknisk videnskab, LVU

Jordbrug, natur og miljø, LVU

Kunstnerisk, LVU

Kunstnerisk, Ph.d.

Pædagogisk, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

Sundhedsvidenskab, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

Tabel B.8. Uddannelsesgrupper for de lange videregående uddannelser (fortsat)

Uddannelsesgruppe

Øvrig

Fagområde

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Studiefag uoplyst

Uoplyst mv.

Hovedområde

Humanistisk og teologisk, LVU

Politi og forsvar mv., LVU

Teknisk videnskab, LVU

Samfundsvidenskab, LVU

UNA, LVU

UNA, LVU Ph.d.

UNA, LVU

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Note: Fagområdet og hovedområdet i tabellen svarer til hhv. fagområde på overniveau og hovedområde på mellemniveau i Danmarks Statistiks

uddannelsesklassifikation.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 126: Henvendelse af 24/9-21 fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA om en analyse af mismatch på arbejdsmarkedet i 2030

Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030

IRIS GROUP

CHRISTIANS BRYGGE 28, 1. SAL | DK-1559 KØBENHAVN V

[email protected] | WWW.IRISGROUP.DK

HBS ECONOMICS

NY KONGENSGADE B, 1. SAL | DK-1472 KØBENHAVN K

[email protected] | WWW.HBSECONOMICS.COM