Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 12
Offentligt
INVITATION
Du inviteres hermed til Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råds DFiR’s konference
2020 - i år som webinar.
DATO
Tirsdag den 24. november 2020 kl. 13-16: Forskningsbaseret kommunikation og rådgivning i
corona-tiden
Konferencen afvikles som webinar via Zoom.
Detaljeret program og tilmelding udsendes i løbet af 14 dage.
Reserver tidspunktet nu!
KONFERENCEN
Der vil være oplægsholdere fra både indland og udland med indsigt og erfaring med
forskningsbaseret kommunikation og rådgivning i corona-tiden. Der vil også være
gruppediskussioner med tid til at drøfte særlige vinkler og udfordringer ved forskningsbaseret
kommunikation og rådgivning i mindre fora. DFiR sætter rammen for, at nøglepersoner fra
Danmark og udland kan drøfte,
hvordan vi kan anvende erfaringerne fra corona-tiden til at
imødegå kommende samfundskriser.
TEMAET
Corona-tiden har fået samfundet til at forholde sig til og forvente løsninger, svar og retning fra
forskning og innovation. Men corona-tiden har også udstillet, hvor svært det er at kommunikere
forskningsbaseret viden til samfund og beslutningstagere, hvordan uheldig kommunikation
afstedkommer mistro og manglende legitimitet, og hvor udfordrende det er for samfundet at få
svar, der ikke er sort/hvide. Det har vist sig nødvendigt at kunne håndtere rådgivning og viden, der
kommer fra flere videnskabsområder med forskelligrettede og skiftende budskaber. Vi skal lære af
corona-tiden og bruge erfaringerne til at ruste os til kommende samfundskriser. Klimakrisen
kender vi til. Men der kan komme en ny pandemi, eller måske en helt anden type uforudsigelig
samfundskrise, der vender op og ned på alting på ny.
Hvordan får samfundet adgang til den nødvendige viden? De relevante aktører har forskellige
kompetencer, roller og erfaringer. Der er brug for, at alle aktører bidrager med deres særlige
kompetencer og ekspertise. Hvordan får vi som samfund etableret grundstrukturer, der agilt kan
tilpasses kriser og konkrete behov for viden, og som giver de nødvendige rammer for relevante
aktører? Hvordan bliver vi bedre til at forstå, hvad forskningsbaseret viden kan bidrage med
og
hvad vi ikke kan anvende forskningen til? Kan vi bedre understøtte, at forskere er rustet til at
kommunikere og rådgive om deres forskningsfelt?
RÅDET
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) rådgiver den danske regering og
Folketinget om forsknings
og innovationspolitik. Uddannelses- og forskningsministeren har
udpeget ni personer til at varetage denne opgave.
UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 12: Invitation til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR’s) konference 2020 om Forskningsbaseret kommunikation og rådgivning i corona-tiden, tirsdag den 24. november 2020 kl. 13-16
2268288_0002.png
Læs mere om DFiR på
www.ufm.dk/dfir<http://www.ufm.dk/dfir
Vel mødt til DFiR's digitale årskonference!
Venlig hilsen
Frede Blaabjerg
Formand for DFiR
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Direkte telefon: +45 7231 8311
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk/dfir