UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Praksisundersøgelse

Socialrådgiverstuderendes erfaringer med praksiselementer i undervisningen

Side | 1

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Publiceret: Maj 2019

Hovedansvarlig: Signe Donsbæk Jørgensen

Redaktion: Signe Donsbæk Jørgensen, Anders Bruun, Lone Olsen Jørgensen, Lisa Eltved

Bekskov Hansen og Laura Pode

Antal fuldførte besvarelser: 1.101 socialrådgiverstuderende

Side | 2

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Forord

Vi kan ikke udelukkende læse os til at blive de bedst mulige socialrådgivere – det

kræver masser af praktisk træning at udvikle stærke socialfaglige kompetencer.

Denne undersøgelse påpeger netop, hvordan praktisk træning er noget mange

socialrådgiverstuderende efterspørger i højere grad. I Sammenslutningen af Danske

Socialrådgiverstuderende (SDS) anser vi dette som lige dele positivt og bekymrende.

Det gør vi, fordi det på den positive side vidner om, at kommende socialrådgivere

gerne vil være endnu dygtigere til at udøve socialt arbejde i praksis. Samtidig

bekymrer det os i SDS, fordi det tyder på, at der for nuværende er en stor andel af

studerende, som ikke oplever, at de klædes godt nok på til at varetage

socialrådgiverarbejdet.

Det tager vi i SDS selvsagt meget alvorligt. Vi håber med undersøgelsen at kunne

bidrage

til

lokale

dialoger

uddannelsesudvalgene

om,

hvordan

socialrådgiverstuderende i højere grad kan prøve kræfter med at omsætte teori og

viden til praktisk socialt arbejde. Derudover gennemfører lokale SDS’ere landet over

i 2019 praksiskampagner, hvis formål er at inddrage de socialrådgiverstuderende og

deres erfaringer med praksis i undervisningen.

Vi håber også at kunne bruge undersøgelsen til at vise konsekvenserne af de seneste

års nedskæringer på uddannelse, som efter vores overbevisning øver negativ

indflydelse på vores uddannelsessteders handlerum til at kunne udvikle den bedst

mulige undervisning.

Mange studerende har heldigvis også bidraget til undersøgelsen med beskrivelser af

gode forløb, som man kan lade sig inspirere af lokalt og som senere på året vil blive

samlet i en pjece. Nogle af dem kan du også læse lidt om i denne publikation.

Vores undersøgelse bestod af to dele; den første del undersøgte de studerendes

erfaringer med praktisk træning i undervisningen, mens del to omhandlende de

studerendes erfaringer fra vores 20 ugers praktikforløb.

Denne rapport sætter udelukkende på resultaterne af første del af undersøgelsen. Vi

håber på at resultaterne, som fremkommer af denne rapport, kan bruges til at forstå

hvordan og i hvilken grad socialrådgiverstuderende opnår praktiske færdigheder

igennem vores uddannelse sådan, at vi bliver praktisk begavet.

God læselyst!

Laura Pode og Lisa Eltved Bekskov Hansen

Forkvinder for SDS, 2019

Side | 3

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Indhold

Forord

DEL 1: PRAKTISK TRÆNING I UNDERVISNINGEN

Samtaletræning

Mængden af rolle- eller situationsspil i undervisningen

Facilitering af rolle- eller situationsspil

Praksisnær skriftlighed

Sagsbehandlingsmetoder

E-learning / Netbaseret uddannelse

Opsummering af undersøgelsens resultater

Bilag 1: Antal besvarelser pr. uddannelsessted

Bilag 2: Fagligt udbytte af rollespil

Bilag 3 – E-learning / Netbaseret

Side | 4

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

DEL 1: PRAKTISK TRÆNING I UNDERVISNINGEN

Den første del af SDS’ undersøgelse handlede om socialrådgiverstuderendes erfaringer

med at have

praktisk og praksisnær træning

i undervisningen. Ved

praktisk træning

henviser vi til undervisning, hvor den studerende aktivt har trænet en færdighed – det

være sig f.eks. at øve sig i at afholde en samtale, at skrive et journalnotat eller afprøve

kreative metoder.

Hvad der kan defineres som

praksisnær

træning er også en relevant diskussion. En del af

de analytiske færdigheder, der trænes på socialrådgiveruddannelsen, er i høj grad

relevante for al socialfaglig praksis. Når vi i undersøgelsen fremhæver træning af

samtaleteknik, journalskrivning, og brug af sagsbehandlingsmetoder, som eksempler på

praksisnære

færdigheder, er det ikke for at afskrive de analytiske færdigheders relevans.

Vores ønske er i stedet at sætte fokus på træning af de socialfaglige færdigheder vi

bruger, når vi ude i praksis skal omsætte vores socialfaglige analyse til handling.

Det socialfaglige felt er enormt bredt, og det ikke muligt at lave en fuldstændig liste over

hvilke praksisnære færdigheder, der er relevante at have som socialrådgiver. I stedet har

vi valgt de emner ud som vi finder særligt centrale for fagets praksis.

Derfor har vi i første del af undersøgelsen fokus på studerendes erfaringer med træning af

Samtaleformer og relationsdannelse

Praksisnær skriftlighed

Sagsbehandlingsmetoder

Kommentarer fra studerende

Side | 5

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Samtaletræning

Kommunikation er et af kerneelementerne i socialt arbejde. Samtalen med barnet, den

sygemeldte eller familien er ofte omdrejningspunktet for at indkredse det sociale problem

og på den baggrund yde rådgivning og støtte. Det er vigtigt, at socialrådgivere mestrer

forskellige samtaleteknikker, fordi der er stor forskel på, om man skal støtte et barn i at

sætte ord på overgreb, rådgive en sygemeldt om dagpengeregler eller facilitere en

familierådslagning.

I SDS er vi overbeviste om, at man ikke kan nøjes med at læse om samtaleteknikker i en

bog. Får at opnå reelle færdigheder og styrke sine kompetencer er det afgørende, at vi

som studerende får konkrete erfaringer med forskellige samtaletyper og -teknikker i løbet

af vores studie. Desværre kan vi på baggrund af vores undersøgelse konstatere, at et

stort flertal af de socialrådgiverstuderende oplever, at der på uddannelsen ikke er nok

praktisk træning i samtaleteknik.

Det finder vi i SDS stærkt bekymrende. Ofte bliver vi mødt af argumentet om, at de

studerende under deres praktik vil få masser af praktisk træning. Men vores undersøgelse

viser, at andelen af de studerende, der oplever ikke at have fået nok praktisk træning i

samtaleformer er større for de hold, der har været i praktik.

66,5%

af de adspurgte studerende oplever

i mindre grad

eller

slet

ikke

at have fået nok praktisk træning i samtaler.

78%

af de adspurgte bachelorstuderende oplever

i mindre grad

eller

slet ikke

at have fået nok praktisk træning i samtaler.

Lokale forskelle

Undersøgelsen viser, (se tabel) at der er tale om en national tendens. Dog er problemet

særlig udtalt på studiestedet i Aalborg. Her oplever 77 % af de adspurgte studerende

mindre grad

eller

slet ikke

at have fået nok praktisk træning i samtaler.

Side | 6

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Mængden af rolle- eller situationsspil i undervisningen

En typisk måde at træne samtale og relationsdannelse på er gennem såkaldte rolle- eller

situationsspil. Her skal de studerende ud fra en case, gennemføre en samtale med en eller

flere medstuderende som spiller borger, bisidder el.lign. Nogle gange filmes samtalen imens.

For at få optimalt udbytte af rolle- eller situationsspillet kræver det dog at den studerende får

feedback på f.eks. sin rammesætning af samtalen, ordvalg og kropssprog. Ansvaret for at give

feedback overlades som oftest til de studerende selv, hvilket kan yde indvirkning på udbyttet.

Ifølge vores undersøgelse er der stor forskel på, hvor ofte rolle- eller situationsspil indgår i

undervisningen. Forskellen mellem de fire største studiesteder er iøjnefaldende og tyder på, at

studierne tilrettelægger undervisningen ret forskelligt. Hyppigheden af rollespil korrelerer

nogenlunde med de studerendes oplevelse af om de har fået tilstrækkelig træning i samtaler.

De fleste steder i landet afhænger mængden af rolle- eller situationsspil desuden af, hvor langt

man er på uddannelsen. Studerende på semestrene før praktikken angiver at have denne slags

undervisning oftere end studerende på modulerne efter praktikken. Det stemmer overens med

at andelen af studerende, der ikke oplever at få nok træning i samtaler stiger efter praktikken.

Side | 7

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Facilitering af rolle- eller situationsspil

På trods af, at et stort flertal af de adspurgte socialrådgiverstuderende efterspørger mere

praktisk træning i samtaleteknikker, er det også en velkendt udfordring, at nogle

studerende samtidig værger sig mod at skulle deltage i rolle- eller situationsspil.

Trygge læringsrum

I undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvad der får studerende til at afholde sig fra at

deltage aktivt i rollespillene (se bilag 2). Her svarer 38 % det

i høj grad

skyldes, at de

oplever rollespil som grænseoverskridende og 44 % svarer, at de

i høj grad

undlader at

melde sig, hvis rollespillet er foran hele holdet fremfor f.eks. grupper. Dette indikerer, at

der er behov for at fokusere endnu mere på at skabe trygge læringsrum, hvilket vi anser

som en forsætning for, at de studerende i højere grad engagerer sig i rolle-/situationsspil.

Feedback på rollespil

Om underviseren er tilstede under rollespillet har også betydning for de studerendes

engagement. 58 % af de studerende svarer, at de får mindre ud af rollespillet, når

underviseren ikke er tilstede. Tilsvarende svarer 60 %, at de i

høj

eller

nogen grad

oplever, at deres medstuderende ikke er gode til at give konstruktiv feedback på

rollespillet.

For de studerende er det altså vigtigt, at underviseren har mulighed for at tilrettelægge

sin undervisning på en måde, der giver mulighed for, at vedkommende kan lytte til og

give feedback på rollespillet. Det er derfor bekymrende, at uddannelsessteder flere steder

i landet pga. nedskæringer på uddannelsesområdet, har måttet se sig nødsaget til at

oprette større hold, hvor det kan være sværere for underviseren at give feedback til alle.

Fagligt udbytte

En stor del af de studerende angiver, at de enten

i mindre grad

eller

slet ikke

oplever at få

et fagligt udbytte af rollespil. Her er dog også lokale forskelle på de studerendes oplevede

udbytte (se bilag 2), hvilket kunne tyde på, at der på nogle studiesteder er potentiale for

lade sig inspirere af andre studiesteders måde at facilitere rollespil.

På nogle studiesteder benytter man sig f.eks. også af eksterne instruktører. De

studerende der har deltaget i rollespil med ekstern instruktør, angiver forventeligt at de

høj grad

oplever få et fagligt udbytte. Ca. 50 % har aldrig haft rollespil med ekstern

instruktør.

Side | 8

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Også frekvensen af brug af rollespil i undervisningen har betydning for det oplevede

faglige udbytte. Studerende, der har angivet at have rollespil en gang i kvartalet eller

oftere angiver at få et højere udbytte af rollespillene end studerende, der har rollespil

sjældnere. Det lader altså til at hyppigere brug af rollespil højner det oplevede udbytte.

De, der har rollespil oftest, angiver også at finde det mindre grænseoverskridende, hvilket

kan være en medvirkende forklaring på, at de oplever at få et højere fagligt udbytte.

Hvorfor rollespil?

I kommentarerne til undersøgelsen skriver flere studerende, at selve det at ”spille” en

rolle for kan være så udfordrende, at det går ud over ikke kun deres egen, men også

resten af gruppens faglige udbytte af øvelsen. Nogle studerende har derfor foreslået

alternative måder at træne de praktiske færdigheder

Side | 9

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Side | 10

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Praksisnær skriftlighed

Som tidligere nævnt er kommunikation et af socialt arbejdes kerneelementer og det

gælder også den skriftlige kommunikation. Særligt i sagsbehandlingsstillinger bruger

socialrådgiverne en stor det af deres arbejdstid på at journalisere, udarbejde beskrivelser,

vurderinger og afgørelser, skrive breve til borgere osv. Kvaliteten af det skriftlige

sagsarbejde kan have stor betydning for om borgeren får den rette støtte og evnen til at

skrive i et lettilgængeligt sprog kan være afgørende for at sikre borgerens medvirken.

Hvor vi i SDS har en opfattelse af, at uddannelsesstederne er gode til at træne studerende

i akademisk skriftlighed og vidensgenerering (hvilket vi også finder relevant), viser vores

undersøgelse, at det ser anderledes ud med den mere ”praksisnære” skriftlighed.

I SDS mener vi, at det er meget problematisk, at så stor en andel af de studerende ikke

føler sig klædt godt nok på ift. at skrive journalnotater, afgørelser, klagevejledninger og

lignende.

72%

83%

af de adspurgte studerende oplever

i mindre grad

eller

slet ikke

at have fået nok praktisk træning i praksisnær skriftlighed.

af de adspurgte bachelorstuderende oplever

i mindre grad

eller

slet ikke

at have fået nok praktisk træning i praksisnær

skriftlighed.

Lokale forskelle

Som vist på figuren nedenfor er der igen tale om en generel tendens på trods af de lokale

forskelle studiestederne imellem. Igen er det særligt Aalborg, der skiller sig ud.

Side | 11

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Sagsbehandlingsmetoder

Der findes efterhånden en række standardiserede sagsbehandlingsmetoder som har

vundet indpas i den socialfaglige praksis, som f.eks. VUM og ICS. Metoderne er ofte en

integreret af de sagsbehandlingssystemer, som socialrådgiverne bruger i deres hverdag.

I SDS mener vi, at det er vigtigt at lære at bruge disse konkrete sagsbehandlingsmetoder

og at diskutere deres eventuelle fordele og ulemper i undervisningen.

Sagsbehandlingsmetoder danner som oftest grobund for det skriftlige arbejde i praksis. I

SDS ser vi sagsbehandlingsmetoder, som et redskab til at kunne få praksisnær skriftlighed

implementeret i undervisningen.

Lokale forskelle

Der er store lokale forskelle på i hvor høj grad de studerende oplever at få træning i at

bruge konkrete sagsbehandlingssystemer. Især i Aarhus lader det til at

sagsbehandlingsmetoderne er på skemaet. Dette give andre studiesteder mulighed for at

lære af deres erfaringer og overvejelser omkring at undervise i konkrete metoder.

53%

af de adspurgte studerende oplever

i mindre grad

eller

slet ikke

at få nok praktisk træning i brugen af sagsbehandlingsmetoder.

Side | 12

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

E-learning / Netbaseret uddannelse

Flere steder i landet udbydes socialrådgiveruddannelsen nu også som såkaldt

e-learning

eller

netbaseret

uddannelse. Uddannelsen følger den samme nationale studieordning og

regnes også som et fuldtidsstudie. Selvom uddannelsen primært foregår online, mødes

holdene også til ”indkald” på studiestederne, hvor de modtager undervisning.

Samtaletræning og rollespil

Af vores undersøgelse kan vi konstatere, at de studerende på de netbaserede uddannelser

i endnu højere end på den almene, ikke oplever at få nok praktisk træning i samtaler.

I SDS finder vi dette stærkt bekymrende og mener, at tallet bør give anledning til en

grundig gennemgang af, hvordan/om man på den netbaseret uddannelse kan sikre, at de

studerende opnår tilstrækkelige færdigheder og kompetencer indenfor samtaleteknik.

Som vist herunder viser vores undersøgelse også, at studerende på netuddannelsen

angiver langt sjældnere at have rollespil, end på den almene uddannelse.

84%

af de adspurgte studerende på e-learning oplever

i mindre grad

eller

slet ikke

at have fået nok praktisk træning i samtaler.

Praksisnær skriftlighed og sagsbehandlingsmetoder

I forhold til praksisnær skriftlighed oplever de e-learning studerende at få en smule mere

praktisk træning end på den almene, mens det forholder sig omvendt ift. træning af

konkrete sagsbehandlingsmetoder. Forskellen er dog ikke signifikant.

Side | 13

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Opsummering af undersøgelsens resultater

Undersøgelsen påviser, at der er behov for større fokus på at koble teori til praksis i

undervisningen på socialrådgiveruddannelsen. Vi er bekymrede for, at de studerende

ikke oplever at have fået tilstrækkelig praksisnær træning.

Som studenterorganisation bliver vi mødt med argumentet om, at praktikken er

arenaen for dannelsen af vores praktiske færdigheder. Men som det fremgår af denne

rapport, så stiger andelen af studerende, som enten i mindre grad eller slet ikke oplever at

modtage undervisning nok i såvel praksisnær skriftlighed som samtaletræning, med over

10 procentpoint for de bachelorstuderende. For os understreger dette vigtigheden af,

at dannelsen af praksisnære færdigheder rækker langt udover praktikperioden.

Forudsætningen for, at vi kan blive de bedst muligt uddannede socialrådgivere, er et

uddannelsesforløb som i høj grad baseres på opbyggelse og træning af praktiske

færdigheder.

Som inspiration til det videre arbejde med denne rapport, vil vi runde af med en række af

spørgsmål. Vores forhåbning er, at disse vil kunne danne grobund for lokal dialog og

diskussion i de respektive uddannelsesudvalg om, hvordan vi i samarbejde og på tværs af både

studerende, undervisere, kommende fagfæller m.v. kan underbygge, at der i højere grad

vil være fokus på træning af kommende socialrådgiveres praktiske færdigheder.

●

Hvordan kan vi sikre inddragelse af de studerendes idéer?

Findes der uddannelsessteder, som vi vil kunne lade os inspirere af i forhold til at udvikle

og/eller forbedre allerede eksisterende træningselementer?

På hvilken måde kan vi sikre, at der i højere grad vil være fokus på træning af de praktiske

færdigheder

Side | 14

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Bilag 1: Antal besvarelser pr. uddannelsessted

SDS’ landsbestyrelse besluttede at gå efter at få mindst 750 besvarelser i alt, samt mindst

10 % af de studerende på hvert studiested. Vi har derudover sigtet efter at få en hvis

spredning ift. hvor langt den studerende er i uddannelsen, dog uden fokus på 1. semester.

Studiested

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Esbjerg

Frederiksberg

Hillerød

Holstebro

Nykøbing Falster

Odense

Roskilde

Rønne

Slagelse

Vejle

I alt

Antal svar

177

288

108

144

1193*

Procent af ca.

antal stud.

Evt. noter

Det lykkedes ikke at få kontakt til

BA-holdet, og vi vurderede, at

studerende på 1. modul ikke havde

nok erfaringer.

*Dette tal dækker også over

ufuld-stændige besvarelser. Der var i

alt 1.101 fuldstændige besvarelse.

Side | 15

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Bilag 2: Fagligt udbytte af rollespil

Side | 16

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 111: Henvendelse af 11/8-21 fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende om taxameterløft til socialrådgiveruddannelsen

Bilag 3 – E-learning / Netbaseret

Der er 62 studerende på netbaserede uddannelse, der har svaret på undersøgelsen. Af

dem er langt størstedelen (76 %) over 30 år, og dermed en del ældre end den typiske

studerende på den almindelige uddannelse. Der er som vist nedenfor ikke nævneværdigt

flere af de net-studerende, der har lønnet arbejde ved siden af studiet, men af

fritekstbesvarelserne, kan vi læse, at der for nogle er tale om fuldtidsarbejde.

Side | 17