Styrk kvaliteten på socialrådgiveruddannelsen
Kvaliteten i socialrådgiveruddannelsen er negativt påvirket af mange år med
besparelser på uddannelsesområdet. Socialrådgiveruddannelsen er den dårligst
finansierede velfærdsprofessionsuddannelse i Danmark. Det har alvorlige
konsekvenser: For eksempel i form af frafald af både studerende og nyuddannede
socialrådgivere, ringere retssikkerhed for socialt udsatte og flere fejl i afgørelser med
deraf følgende højere udgifter til ankesager.
Det er afgørende for at kunne opfylde sårbare børn, unge og voksnes særlige behov,
at vi uddanner engagerede socialrådgivere, der har styr på socialrådgiver-
fagligheden, på den meget komplekse og omskiftelige lovgivning, på retssikkerhed og
borgerinddragelsen i myndighedsarbejde.
De socialrådgiverstuderende giver selv udtryk for, at de har behov for mere
praksisnær læring, træning og feedback, herunder at få sikret tid til at omsætte de
juridiske kompetencer.
DS & SDS foreslår:
Løft taxameteret for socialrådgiveruddannelsen
Taxameteret på socialrådgiveruddannelsen løftes til niveau med andre
sammenlignelige uddannelser inden for læring, pædagogik og samfundsforhold.
Det vil sikre grundlag for at styrke uddannelsen på tre områder:
•
•
•
Mere og bedre træning i jura
Styrkelse af praksistilknytningen
Styrkelse af læringen i praktikken
Økonomi
Taxameterløftet vil indebære en årlig merpris på cirka 25 mio. kr. ved det
nuværende årlige optag på omtrent 2.300 studerende.