UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
UFU Alm.del Bilag 110
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

(Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser)

§1

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende

ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Varighed, struktur og sprog«

Efter § 7 b indsættes i

kapitel 2:

»§ 7 c.

Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov

udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udbydes på engelsk.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en

erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan

være på et andet sprog end dansk.«

§ 22, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Uddannelseselementer med et undervisningssprog, der afviger fra uddannelsens udbudssprog,

og omfanget heraf.«

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 4-10.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser, der udbydes fra og

med studieåret 2022-23.

Stk. 2.

Godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er

udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, bortfalder, jf. dog

stk. 3.

UFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 110: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

Stk. 3.

Studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller

professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af

bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen og

på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev optaget på uddannelsen.

Bilag 1

Uddannelsesinstitution og udbudssted

Uddannelsesudbud

Det Kongelige Akademi - Design, Bornholm Bachelor’s Degree Programme in Crafts in

Glass and Ceramics

Erhvervsakademiet Cphbusiness, Lyngby

Bachelor’s Degree Programme in Web

Development (top-up)

Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Academy Profession Degree Programme in

Computer Science

Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Academy Profession Degree Programme in

Multimedia Design

Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Bachelor’s Degree Programme in Software

Development (top-up)

Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Bachelor’s Degree Programme in Software

Development (top-up)

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd

Academy Profession Degree Programme in

Multimedia Design

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd

Bachelor’s Degree Programme in Digital

Concept Development (top-up)

Professionshøjskolen Absalon, Campus Bachelor of Engineering in Biotechnology

Kalundborg

Professionshøjskolen

VIA

University Academy Profession Degree Programme in

College, Campus Herning

Design, Technology and Business

Professionshøjskolen

VIA

University Bachelor’s Degree Programme in Design and

College, Campus Herning

Business (top-up)

Professionshøjskolen

VIA

University Bachelor Degree Programme in Architectural

College, Campus Horsens

Technology and Construction Management

Professionshøjskolen

VIA

University Bachelor of Engineering in Software

College, Campus Horsens

Technology

Professionshøjskolen

VIA

University Bachelor of Engineering in Climate and

College, Campus Horsens

Supply Engineering

Professionshøjskolen

VIA

University Bachelor’s Degree Programme in Animation

College, Kasernevej Viborg

Professionshøjskolen

VIA

University Bachelor’s Degree Programme in Graphic

College, Kasernevej Viborg

Storytelling

Syddansk Universitet, Sønderborg

Bachelor of Engineering in Electronics

Syddansk Universitet, Sønderborg

Bachelor of Engineering in Mechatronics

Syddansk Universitet, Sønderborg

Bachelor of Engineering in Mechanical

Engineering

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Reduktion af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Undervisningssprog på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 25. juni 2021 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ”Aftale om reduktion af engelsksprogede

videregående uddannelser”. Aftalen har til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende

arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser.

Dette lovforslag er en konsekvens af aftalen.

Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover

som hovedregel kun kan udbydes på dansk.

Det

foreslås,

visse

konkrete

udbud

erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser undtages fra denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne

også fremover kan udbydes på engelsk.

Herudover foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelseselementer med et undervisningssprog, der afviger fra uddannelsens udbudssprog, og

omfanget heraf. Dette har til formål at gøre det muligt, at der kan indgå f.eks. engelsksprogede

elementer på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bl.a. således at

uddannelsesinstitutionerne fortsat vil have mulighed for at indgå aftaler om udveksling med

uddannelsesinstitutioner i udlandet, og således at det fortsat understøttes, at studerende på disse

uddannelser også fremover kan deltage i udveksling.

2. Lovforslagets baggrund

Den 18. april 2013 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Liberal Alliance aftale om ”Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse”.

Aftalen, der har karakter af et forlig, omfattede ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet,

herunder en opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12 (”L.N.-dommen”). L.N.-dommen

fastslog, at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig udøver reel og faktisk beskæftigelse af

en karakter, hvor den pågældende studerende opnår status af arbejdstager efter EU-retten, ikke kan

nægtes studiestøtte svarende til den støtte, der gives til danske statsborgere.

Konsekvensen af dommen er, at EU/EØS-borgere, der rejser til en anden EU/EØS-medlemsstat med

det hovedformål at studere, har ret til studiestøtte, hvis de samtidig har status som vandrende

arbejdstagere efter EU-retten.

Det følger af aftalen fra 2013, at der som følge af dommen vil blive indarbejdet merudgifter til SU på

200 mio. kr. (2013-pl) efter skat og tilbagebeløb på de kommende finanslove, og at partierne bag

aftalen vil følge udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af deres status

som vandrende arbejdstagere og udgifterne hertil. Det følger endvidere af aftalen, at såfremt

udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre

finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer.

De videregående uddannelsesinstitutioner kan i dag udbyde erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser på andre udbudssprog end dansk. Uddannelser, der ikke udbydes på

dansk, udbydes helt overvejende på engelsk. I 2019 blev der optaget studerende på ca. 110

engelsksprogede udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Som følge af et stigende optag på de engelsksprogede uddannelser er SU-udgifterne til EU/EØS-

borgere med status som vandrende arbejdstagere steget betydeligt de senere år. Til trods for flere

tiltag med henblik på at stoppe stigningen i udgifterne peger udviklingen på, at udgifterne vil stige

yderligere i de kommende år. På erhvervsakademierne og professionshøjskolernes engelsksprogede

uddannelser er der en stor andel af engelsksprogede studerende, og disse studerende finder kun i ringe

omfang beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.

SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere udgjorde i 2019 ca. 528 mio. kr. (2021-pl), og udgifterne

skønnes at stige yderligere til ca. 576 mio. kr. i 2025.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Reduktion

engelsksprogede

erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser

3.1.1. Gældende ret

Erhvervsakademi-

professionsbacheloruddannelser

reguleret

lov

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af

10. december 2019.

Lovens kapitel 1 fastlægger uddannelsernes formål m.v., mens der i lovens kapitel 2 er fastsat

bestemmelser om uddannelsernes varighed og struktur. Loven indeholder ikke bestemmelser, der

regulerer uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.

Der er med hjemmel i loven udstedt en generel og flere specifikke uddannelsesbekendtgørelser. I

bekendtgørelse nr. 15 af 9. januar 2020 om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser fastlægges generelle regler om uddannelsernes længde, indhold,

praktikkens længde, løn under praktik, titler m.v. Der er fastsat nærmere regler for de enkelte

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i uddannelsesspecifikke bekendtgørelser.

Der er i de nævnte uddannelsesbekendtgørelser ikke fastsat bestemmelser, der nærmere regulerer

uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende, udover at det i § 20, stk. 2, nr. 11, i

bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlægges, at

studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om eventuelle krav om læsning af tekster på

fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.

Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udbydes i alt overvejende grad af

henholdsvis erhvervsakademier og professionshøjskoler, men professionsbacheloruddannelser kan

også udbydes af universiteter, medie- og journalisthøjskolen samt maritime uddannelsesinstitutioner.

Der henvises til § 4, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af

8. august 2019, § 7 i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, samt § 1, stk.

3, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Ved optagelsen til de videregående uddannelser sommeren 2019 blev der udbudt 68

professionsbacheloruddannelser på engelsk ud af et samlet udbud på 368

professionsbacheloruddannelser, og på samme tidspunkt blev der udbudt 42

erhvervsakademiuddannelser på engelsk ud af et samlet udbud på 212 erhvervsakademiuddannelser.

Der blev ved optagelsen 2019 ikke udbudt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

på andre sprog end dansk eller engelsk.

Forud for oprettelsen af nye uddannelser og uddannelsesudbud skal disse prækvalificeres og

godkendes af uddannelses- og forskningsministeren. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den

nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk

hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts

2018.

Der er i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsat nærmere

regler om akkreditering og godkendelse i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Efter

bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, skal uddannelsesinstitutionerne søge om prækvalifikation, før en

institution opretter en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende

uddannelse fra dansk til et fremmedsprog.

I bilag 4 til bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og

godkendelse af videregående uddannelser er der fastlagt kriterier for prækvalifikation af nye

uddannelser. Det anføres her, at hvis uddannelsessproget er engelsk, skal uddannelsesinstitutionen i

ansøgningen dokumentere et behov, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse

på dansk.

Bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved

erhvervsakademiuddannelser,

professionsbacheloruddannelser

selvstændige

overbygningsuddannelser

(professionsbachelor)

tilrettelagt

som

heltidsuddannelse.

Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, fastlægger, at hvis uddannelsens godkendte udbudssprog er engelsk,

skal ansøgeren have bestået engelsk på B-niveau med et vægtet gennemsnit på 3,0 uden oprunding.

Visse prøver kan efter bestemmelsens 2. pkt. erstatte kravet, forudsat at ansøgeren har opnået et anført

mindsteresultat, og at institutionen ikke har fastsat krav om højere karakterer eller testresultater.

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, samt

bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

fastlægger de retlige rammer for tildeling af SU til uddannelser i Danmark, herunder

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Det følger heraf, at EU/EØS-borgere, som har

status som vandrende arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende efter EU-retten, eller som

har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, og visse familiemedlemmer hertil, har ret

til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til redegørelsen for L.N.-

dommen i afsnit 2.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande er steget betydeligt de senere år, og

udgifterne ser kun ud til at stige yderligere de kommende år, trods flere tiltag med henblik at stoppe

stigningen i udgifterne.

På de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er 72 pct. af de

studerende engelsksprogede, og kun 21 pct. af disse studerende finder beskæftigelse i Danmark efter

afsluttet uddannelse.

På baggrund af den politiske aftale af 25. juni 2021 lægges der op til, at SU-udgifterne til vandrende

arbejdstagere nedbringes ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser på

erhvervsakademier, professionshøjskoler og andre udbydere af erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser. Denne reduktion af tilgangen til engelsksprogede uddannelser sker

ved, at engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser lukkes eller

omlægges, således at disse som udgangspunkt skal udbydes på dansk.

På denne baggrund foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes en ny § 7 ci lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Den foreslåede § 7 c, stk. 1, fastlægger, at erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk. Den foreslåede

bestemmelse omfatter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er

tilrettelagt på heltid, hvilket vil sige uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område,

der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter.

Det foreslåede har således ikke til formål at ændre uddannelsesinstitutionernes mulighed for at

udbyde efter- og videreuddannelse efter reglerne i lov om videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, eller i lov

om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj

2019.

Den foreslåede § 7 c, stk. 2, vil indebære, at visse, konkrete udbud af erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser vil blive undtaget fra hovedreglen i den foreslåede § 7 c, stk. 1. Disse

konkrete udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der fremgår af bilag 1, vil

dermed også efter lovens ikrafttræden kunne udbydes på engelsk.

Der er med de konkret undtagne udbud af erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser tale om en nærmere udmøntning af den politiske aftale af 25. juni

2021, der indeholder en angivelse af konkret undtagne fagområder på specifikke

uddannelsesinstitutioner og udbudssteder. Det anføres i aftalen, at undtagelserne er foretaget på

baggrund af en politisk helhedsvurdering med vægt på følgende kriterier: De engelsksprogede

studerende på fagområdet har god beskæftigelse, uddannelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har

en væsentlig betydning for udbudsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det

regionale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at opretholde på dansk,

f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne uddannelsesudbud svarer til ca. 650 studiepladser.

Endvidere foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes en ny § 7 c, stk. 3, hvorefter uddannelses- og

forskningsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse

eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan være på et andet sprog end

dansk. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes, hvis udbuddet af en uddannelse, der fremgår af bilag 1

ophører, eller hvis der i øvrigt er væsentlige grunde hertil, herunder henset til, om det vurderes

hensigtsmæssigt at godkende en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse med et andet

udbudssprog end dansk set i forhold til de aktuelle samt forventede udgifter til SU til EU/EØS-borgere

med status som vandrende arbejdstagere. Der henvises i den forbindelse til formålet med den

bagvedliggende aftale i forhold til at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere og dermed

følge op på forpligtelserne i SU-forliget fra 2013.

Uddannelses- og forskningsministeren vil orientere partierne bag ”Aftale om reduktion af

engelsksprogede videregående uddannelser”, inden en uddannelse godkendes efter den foreslåede §

7 c, stk. 3.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre den praksis for udmøntning af § 25 i lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov

(almindeligvis betegnet ”dimensionering”). Der vil dermed som hidtil kunne foretages

dimensionering af de omhandlede uddannelsesinstitutioners udbud.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at antallet af studerende på de uddannelser, der fremgår af

bilag 1, eller som på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens godkendelse efter den

foreslåede § 7 c, stk. 3, kan udbydes på et andet sprog end dansk, fremover skal overstige det niveau,

der har været lagt til grund for undtagelsen af uddannelsesudbuddene.

Det foreslås med dette lovforslags § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning

for uddannelser, der udbydes fra og med studieåret 2022-23.

Det foreslås med § 2, stk. 2, at godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet sprog et dansk, bortfalder, medmindre

uddannelsesudbuddet fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2. Bestemmelsen har til formål at understøtte,

at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, og den foreslåede ny § 7 c, foreslås, at uddannelser omfattet af

loven fremover udbydes på dansk. I den foreslåede bestemmelse henvises dog afslutningsvist til § 2,

stk. 3, om studerendes retsstilling.

Med henblik på, at allerede optagne studerende på engelsksprogede erhvervsakademi- eller

professionsbacheloruddannelser har mulighed for at færdiggøre den (engelsksprogede) uddannelse,

som de er optaget på, foreslås det således med dette lovforslags § 2, stk. 3, at studerende, der den 1.

januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der er

udbudt på et andet sprog et dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, har ret til at færdiggøre uddannelsen

i henhold til reglerne for uddannelsen og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den

studerende blev optaget på uddannelsen.

Den foreslåede § 7 c vil indgå i kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, der har overskriften ”Varighed og struktur”. Med henblik på at

afspejle den emnemæssige udvidelse, der er en konsekvens af den foreslåede § 7 c, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det med § 1, nr. 1, at kapiteloverskriften ændres til ”Varighed, struktur

og sprog”.

3.2. Undervisningssprog på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Gældende ret

Efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsætter

uddannelses-

og forskningsministeren regler om uddannelserne, herunder om

lønnet og ulønnet

praktik,

kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,

studieordninger,

adgang, indskrivning, orlov,

prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet,

bedømmelse og censorer,

anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS),

studerendes

pligt til at deltage i uddannelsesforløbet,

kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan

deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres

udmærkelse og anerkendelse,

adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til

lignende tekniske uddannelser, samt

forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser – eller bekendtgørelser

udstedt i medfør af loven – indeholder ikke bestemmelser, der regulerer uddannelsernes udbudssprog,

undervisningssprog eller lignende.

Det er praksis i den administrerende og tilsynsførende styrelse under Uddannelses- og

Forskningsministeriet, at udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der er

godkendt med dansk som udbudssprog, også gennemføres med dansk som undervisningssprog. Dette

indebærer, at der undervises på dansk i alle obligatoriske fag, mens der i valgfag kan undervises på

engelsk, også uden at der er et tilsvarende valgfag på dansk, men forudsat at der også er et

tilstrækkeligt udbud af relevante dansksprogede valgfag.

Ovennævnte praksis har bl.a. til formål at understøtte, at personer, der ikke har engelsk på B-niveau

i den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få adgang til visse videregående

uddannelser.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal

efter lovens § 8 tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den

normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Bestemmelsen

indebærer, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges sådan, at en studerende, der ønsker at

gennemføre forløbet gennem et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på

samme trin, som studerende på samme årgang er nået til. Der kan f.eks. være tale om ét eller flere

valgfrie uddannelsesmoduler eller praktikophold.

De studerende kan således enten på eget initiativ, eller som led i en udvekslingsaftale mellem den

danske uddannelsesinstitution og en udenlandsk uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed,

gennemføre et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet.

Den danske uddannelsesinstitution modtager tilskud for de dele af uddannelsen, der gennemføres på

institutionen i Danmark, og det er forudsat, at der er balance mellem ind- og udgående

udvekslingsstuderende.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 2, jf. afsnit 3.1, at erhvervsakademi uddannelser og

professionsbacheloruddannelser udbydes på dansk. Det forventes, at en lang række af de

engelsksprogede uddannelsesforløb, som udenlandske udvekslingsstuderende har kunnet gennemføre

som led i en udvekslingsaftale, dermed som udgangspunkt vil bortfalde.

Uanset det foreslåede bør det fortsat være muligt for uddannelsesinstitutioner, der udbyder

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, at indgå i gensidigt forpligtende

udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet, og dermed fortsat understøtte, at

studerende på disse uddannelser kan deltage i udveksling som en del af deres uddannelse, jf. lovens

§ 8.

På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes en ny § 22, stk. 1, nr. 3, i

lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter

uddannelses-

forskningsministeren fastsætter regler om uddannelseselementer med et undervisningssprog, der

afviger fra uddannelsens udbudssprog, og omfanget heraf.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes bestemmelser, der gør det muligt at udbyde

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvor dele af den enkelte uddannelse kan

gennemføres på et andet undervisningssprog end det godkendte udbudssprog. Forslaget vil herunder

muliggøre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog.

Det foreslås endvidere, at der skal kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang fremmedsproglige

elementer kan indgå i uddannelsen (opgjort i ECTS-point). Det er hensigten, at der i den forbindelse

tages højde for, at de enkelte uddannelsesudbud bevarer deres sproglige identitet, og herudover at der

ikke skabes systemiske barrierer for studerende fra erhvervsuddannelserne, som ønsker optagelse på

en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, således at det understøttes, at personer,

der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få adgang

til visse videregående uddannelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser forventes at være et samlet offentligt mindreforbrug

sammensat af mindreforbrug på SU og taxameterudgifter. Før tilbageløb af skatter og afgifter er

mindreudgiften på SU på 26 mio. kr. i 2022, 73 mio. kr. i 2023, 110 mio. kr. i 2024, 127 mio. kr. i

2025, 131 mio. kr. i 2026, 132 mio. kr. i 2027 og 133 mio. kr. varigt fra 2028. Dette svarer til udgifter

efter tilbageløb af skatter og afgifter på 14 mio. kr. i 2022, 39 mio. kr. i 2023, 58 mio. kr. i 2024, 67

mio. kr. i 2025, 69 mio. kr. i 2026, 70 mio. kr. i 2027 og 70 mio. kr. varigt fra 2028 efter tilbageløb

af skatter og afgifter.

Dertil kommer et forventet mindreforbrug på taxameterudgifter på 98 mio. kr. i 2023, 166 mio. kr. i

2024, 193 mio. kr. i 2025 og 211 mio. kr. varigt fra 2026.

Dette svarer i alt til mindreudgifter på 14 mio. kr. i 2022, 137 mio. kr. i 2023, 224 mio. kr. i 2024,

260 mio. kr. i 2025, 280 mio. kr. i 2026 og 281 mio. kr. varigt fra 2027.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger i relevant omfang principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. august 2021 til den 2. september 2021 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikerne,

Ankestyrelsen, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School,

Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks

Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne, Danske Forlag, Danske

Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske

Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer – FSR, Danske SOSU-skoler,

Danske SOSU-skoler-Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,

Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest,

Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi

Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut,

Fagligt Fælles Forbund – 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Gymnasiernes

Bestyrelsesforening, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL,

Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole,

Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole, MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen

Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser

og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,

Rådet for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage,

Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund,

University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA

University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og

Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Samlede mindreudgifter for De

berørte

stat, kommuner og regioner

staten:

uddannelsesinstitutioner vil

modtage

færre

2022: 14 mio. kr.

aktivitetstilskud.

2023: 137 mio. kr.

2024: 224 mio. kr.

2025: 260 mio. kr.

2026: 280 mio. kr.

2027 og derefter: 281 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Positive

Ingen

implementeringskonsekvenser

i form af færre SU-

ansøgninger

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative

for borgerne

konsekvenser Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har overskriften

”Varighed og struktur”.

Det foreslås med § 1, nr. 1, at

kapiteloverskriften

ændres til ”Varighed, struktur og sprog”.

Forslaget har til formål at afspejle den emnemæssige udvidelse af kapitlets indhold, der er en

konsekvens af den foreslåede § 7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, hvormed der fastsættes nye retlige

rammer for udbudssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt lovforslagets

§ 1, nr. 3, der indsætter en ny § 22, stk. 1, nr. 3, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om uddannelseselementer med et undervisningssprog, der afviger

fra uddannelsens udbudssprog, og omfanget heraf .

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2 og 3.2.2.Til nr. 2

Erhvervsakademi-

professionsbacheloruddannelser

reguleret

lov

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af

10. december 2019. Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer uddannelsernes udbudssprog,

undervisningssprog eller lignende.

Der er med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

udstedt en generel og flere specifikke uddannelsesbekendtgørelser. Bekendtgørelserne regulerer ikke

uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende, bortset fra at det i § 20, stk. 2, nr.

11, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlægges,

at studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om eventuelle krav om læsning af tekster på

fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne udbydes overvejende på dansk, men visse

uddannelser udbydes også på engelsk, og enkelte uddannelser udbydes alene på engelsk.

Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udbydes af erhvervsakademier og

professionshøjskoler, men kan også udbydes af universiteter, medie- og journalisthøjskolen samt

maritime uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås med § 1, nr. 2, at der i lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser indsættes en ny

§ 7 c, stk. 1,

hvorefter erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

Bestemmelsen pålægger således udbydere af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser,

at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.

Det foreslås med § 1, nr. 2, at der indsættes en ny

§ 7 c, stk. 2,

der – som en modifikation til den

foreslåede § 7 c, stk. 1 – fastlægger, at uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udbydes på

engelsk.

De pågældende uddannelsesudbud, som foreslås undtaget fra den foreslåede generelle begrænsning i

§ 7 c, stk. 1, er et resultat af den politiske aftale af 25. juni 2021.

Det fremgår af aftalen, at undtagelserne er foretaget på baggrund af en politisk helhedsvurdering med

vægt på følgende kriterier: De engelsksprogede studerende på fagområdet har god beskæftigelse,

uddannelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning for udbudsstedet,

uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regionale arbejdsmarked, samt at

uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at opretholde på dansk, f.eks. pga. sin geografiske

placering. De undtagne uddannelsesudbud svarer til ca. 650 studiepladser.

Herudover foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes et nyt

§ 7 c, stk. 3,

hvorefter uddannelses- og

forskningsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse

eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan være på et andet sprog end

dansk.

Som det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 7 c, stk. 3, vil bemyndigelsen alene kunne anvendes

i særlige tilfælde, f.eks. hvis udbuddet af en uddannelse, der fremgår af bilag 1 ophører, eller hvis der

i øvrigt er væsentlige grunde hertil, herunder henset til, om det vurderes hensigtsmæssigt at godkende

en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse med et andet udbudssprog end dansk set i

forhold til de aktuelle samt forventede udgifter til SU til EU/EØS-borgere med status som vandrende

arbejdstagere. Der henvises i den forbindelse til formålet med den bagvedliggende aftale i forhold til

at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere og dermed følge op på forpligtelserne i SU-

forliget fra 2013. I forhold til den konkrete uddannelse, der godkendes, kan der herunder lægges vægt

på et eller flere kriterier, der svarer til de kriterier, der indgik i overvejelserne bag den politiske aftale,

herunder f.eks. forventet beskæftigelse for færdiguddannede fra uddannelsen, betydningen for det

regionale arbejdsmarked m.v.

Det bemærkes i øvrigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge udviklingen og på den

baggrund selv tage initiativ til eventuelt at bringe den foreslåede § 7 c, stk. 3, i anvendelse.

Endeligt bemærkes det, at det foreslåede ikke har til hensigt at ændre den praksis for udmøntning af

§ 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter

uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet

af denne lov (almindeligvis betegnet ”dimensionering”). Der vil dermed som hidtil kunne foretages

dimensionering af de omhandlede uddannelsesinstitutioners udbud.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at antallet af studerende på de uddannelser, der fremgår af

bilag 1, eller som på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens godkendelse efter den

foreslåede § 7 c, stk. 3, kan udbydes på et andet sprog end dansk, fremover skal overstige det niveau,

der har været lagt til grund for undtagelsen af uddannelsesudbuddene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 3

Efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsætter

uddannelses-

og forskningsministeren regler om uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring

og kvalitetsudvikling, studieordninger, adgang, og eksamen m.v.

Ifølge praksis i den administrerende og tilsynsførende styrelse, skal udbud af erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog, også gennemføres

med dansk som undervisningssprog. Der skal dermed undervises på dansk i alle obligatoriske fag,

mens der i valgfag kan undervises på engelsk, også uden at der er et tilsvarende valgfag på dansk,

men forudsat at der også er et tilstrækkeligt udbud af relevante dansksprogede valgfag.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal

efter § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser tilrettelægge den

enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at

gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Dette indebærer, at en del af uddannelsen skal

tilrettelægges sådan, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold,

ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er

nået til. Der kan f.eks. være tale om ét eller flere valgfrie uddannelsesmoduler eller praktikophold.

Med henblik på at understøtte, at uddannelsesinstitutionerne fortsat vil have mulighed for at indgå

aftaler om udveksling af studerende med uddannelsesinstitutioner i udlandet, foreslås det med § 1,

nr. 3, at der indsættes en ny

§ 22, stk. 1, nr. 3,

i lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, hvorefter

uddannelses-

og forskningsministeren fastsætter regler

om uddannelseselementer med et undervisningssprog, der afviger fra uddannelsens udbudssprog, og

omfanget heraf.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes bestemmelser, der gør det muligt at udbyde

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvor dele af den enkelte uddannelse kan

gennemføres på et andet undervisningssprog end det godkendte udbudssprog. Forslaget vil herunder

muliggøre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog.

Det foreslås i denne forbindelse endvidere, at der skal kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang

fremmedsproglige elementer kan indgå i uddannelsen (opgjort i ECTS-point). Det er hensigten, at der

i den forbindelse tages højde for, at de enkelte uddannelsesudbud bevarer deres sproglige identitet,

hvilket vil indebære, at størstedelen af undervisningen skal foregå på det sprog, som udbuddet er

godkendt til. Bemyndigelsen vil blive udmøntet efter dialog med institutionerne.

Fastlæggelsen af de konkrete rammer for brugen af fremmedsprog på dansksprogede udbud skal

endvidere ske under hensyntagen til, at der ikke skabes systemiske barrierer for studerende fra

erhvervsuddannelserne,

som

ønsker

optagelse

på

erhvervsakademi-

eller

professionsbacheloruddannelse. Det forudsættes derfor, at der i forbindelse med overvejelser om,

hvilke uddannelsesudbud der hensigtsmæssigt vil kunne udbydes med engelsksprogede elementer,

vil indgå en vurdering af efterspørgsel og behov for engelsksprogede uddannelseselementer, og at der

dermed også fortsat skal være mulighed for at opretholde en praksis, som understøtter, at personer,

der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få adgang

til visse videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser, der

udbydes fra og med studieåret 2022-23, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede indebærer – sammenholdt med den foreslåede § 7 c, stk. 1, 2 og 3, jf. dette lovforslags

§ 1, nr. 2 – at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra og med det

ordinære sommeroptag 2022 kun kan udbydes på dansk, medmindre uddannelsesudbuddet fremgår

af bilag 1, eller uddannelses- og forskningsministeren har godkendt, at uddannelsen kan udbydes på

et andet sprog end dansk.

Det

foreslås

stk.

godkendelsen

erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet sprog et dansk, og som ikke fremgår af

bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, bortfalder, jf. dog stk. 3.

De omhandlede uddannelsesinstitutioner vil blive underrettet særskilt om bortfaldet af

godkendelserne.

Det foreslås i

stk. 3,

at studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse

eller professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår

af bilag 1, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen og på det sprog,

som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev optaget på uddannelsen.

Det foreslåede indebærer, at studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en

erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på engelsk eller

et andet sprog, der ikke er dansk, kan fortsætte deres uddannelsesforløb i henhold til reglerne for

uddannelsen.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der ændres med dette

lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i

kraft for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december

2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9.

marts 2021, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

Kapitel 2

Varighed og struktur

§ 7 b.

---

Efter § 7 b indsættes i

kapitel 2:

»§ 7 c.

Erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser omfattet af

denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag

1, kan udbydes på engelsk.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af

erhvervsakademiuddannelse

eller

professionsbacheloruddannelse, der ikke er

omfattet af stk. 2, kan være på et andet sprog end

dansk.«

§ 22.

Uddannelses- og forskningsministeren

fastsætter regler om uddannelserne, herunder

om:

Lønnet og ulønnet praktik.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt

nummer:

»Kapitel 2

Varighed, struktur og sprog«

»3)

Uddannelseselementer

med

undervisningssprog,

der

afviger

fra

uddannelsens udbudssprog, og omfanget heraf.«

3) – 9) ---

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 4-10.