Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 91
Offentligt
Holokrati
Et mere direkte og mere repræsentativt demokrati
Et oplæg til ændring af grundloven
Indhold
Resumé
Indledning
Folkeafstemning
Folketingets organisering
Folketingets lovgivningsproces
Folketingsgrupperne befolkes
Partiforeningerne
Regering
Bilag: Partiforeningernes opgaver
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 4. marts 2021 fra Niels Nielsen om holokrati.
2346257_0002.png
Resumé
Vi foreslår et mere direkte og samtidigt mere repræsentativt demokrati, hvor vælgerne afgiver alle sine
politiske holdninger i folkeafstemninger, og hvor grundloven sikrer en repræsentativ sammensætning af
folketinget.
Indledning
Oplægget bygger på samtaler med personer af vidt forskellig politisk observans, samtaler hvor strukturelle
problemer i det nuværende demokrati kom frem, og forslag med tiden formede sig. Forslagene kan ved
første øjekast synes meget nye, men de svarer formentlig bedre til de oprindelige idéer med demokrati.
Vi fremlægger grundprincipperne vel vidende, at konceptet skal viderebearbejdes af eksperter med større
indsigt i statsteori. Vi håber på offentlighedens respons på denne introduktion, og vil gerne udkomme med
en efterfølgende publikation med bl.a. cases og beskrivelser af fordele.
Folkeafstemning
De fleste vælgere kan ikke finde deres samlede sæt af politiske holdninger repræsenteret i et enkelt parti
eller hos en enkelt løsgænger, så vi vil give vælgeren mulighed for at tilkendegive sine egne holdninger ved
folkeafstemningerne: Her besvarer vælgeren, hvad der i princippet er et detaljeret spørgeskema omkring
centrale politiske spørgsmål. Vælgeren stemmer altså hverken på et parti eller en løsgænger.
Resultatet af folkeafstemningen angiver i store træk, hvad politikerne skal arbejde hen imod, dog må
politikerne korrigere for, hvad der er muligt i praktisk politik.
Folketingets organisering
Vi foreslår et system med tre permanente folketingsgrupper, der kendetegnes ved en bred sammensætning
af folketingsmedlemmer. Men hvorfor ikke to eller fire folketingsgrupper? Her er nogle af grundene:
Forhandlinger mellem to parter går ofte bedre med en involveret tredje part, så to grupper er for
lidt.
Fire grupper kan i princippet byde på bredere sammensætning end to eller tre grupper kan, men
hvis fire grupper skulle forhandle i en lovgivningsproces, ville det kræve 15 forhandlinger
1
, hvilket
er upraktisk og tidskrævende. Det er mere praktisk, at tre grupper forhandler i en
lovgivningsproces, hvilket uddybes om lidt.
De oprindelige tanker med moderne demokrati bygger på tre elementer, hvilket uddybes om lidt.
1
Kombinatorik: K(4,1) + K(4,2) + K(4,3) + K(4,4) = 15.
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 4. marts 2021 fra Niels Nielsen om holokrati.
2346257_0003.png
Hver gruppe befolkes principielt, som det ses på nedenstående figur, dels af politikere i
gruppens centrum,
der står for gruppens kerneværdier, dels af politikere i
gruppens periferi,
der sørger for forhandlingerne
med de to andre grupper.
Folketingets tre grupper og deres principielle befolkning
Folketingets lovgivningsproces
De tre folketingsgrupper har samme muligheder for at forhandle i lovgivningsprocessen, men ellers minder
lovgivningsprocessen om den nuværende med tre forhandlingsrunder:
1. I førstebehandling forhandler grupperne internt. Her definerer grupperne hver især, hvad de gerne
vil opnå i den pågældende sag. I denne forhandlingsrunde fokuseres der på gruppens kerneværdier.
Førstebehandling vises på nedenstående figur som "forhandlingerne omkring det runde bord".
2. I andenbehandling forhandler grupperne to og to. I disse forhandlinger nærmer grupperne sig
hinanden, og der "slækkes" på kerneværdierne. Det er "forhandlingerne omkring det lange bord".
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 4. marts 2021 fra Niels Nielsen om holokrati.
2346257_0004.png
3. I tredjebehandling forhandler alle tre grupper, og den endelige beslutning forhandles på plads. Det
er "forhandlingerne omkring det trekantede bord", illustreret med det trekantede forhandlingsbord
i farven hvid, hvor alle farver som bekendt er til stede.
Forhandlingsbordene i de tre forhandlingsrunder
Hvis grupperne ikke kan forhandle færdigt i en forhandlingsrunde, er der naturligvis mulighed for at
gentage denne eller en tidligere forhandlingsrunde.
Den politiske beslutning må nødvendigvis indeholde "gods" fra alle tre grupper, så alle tre grupper skal
stemme for. De politikere, der fokuserer på gruppens kerneværdier, bliver hørt i lovgivningsprocessen, men
i den virkelige verden vil kerneværdierne sjældent kunne udføres fuldt ud i praktisk politik. Derfor er
enstemmighed inden for gruppen ikke et krav.
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 4. marts 2021 fra Niels Nielsen om holokrati.
2346257_0005.png
Hvordan sikres fremdrift i forhandlingerne, og hvornår har grupperne nået den bedste beslutning? Det kan
f.eks. gøres ved at forhandle indtil den såkaldte pareto-optimalitet
2
er opnået. Vi er dog vidende om, at der
findes andre mål for den optimale løsning, og lægger gerne op til, at eksperter i statsteori assisterer med at
finde frem til det bedste mål for optimalitet.
Folketingsgrupperne befolkes
For at folketinget kan komme frem til optimale beslutninger, må folketinget befolkes med politikere, der
samlet set repræsenterer alle de menneskelige egenskaber, der er relevante for lovgivningsprocessen.
Der eksisterer mange modeller til at beskrive menneskelige egenskaber, og vi foreslår en model, der både
passer til de oprindelige demokratiske idealer og til antallet på tre grupper.
De personer, som lagde grunden til de moderne demokratier, skrev om: Frihed, lighed og broderskab, der
kort sagt refererer til:
Frihed i
tanke
Lighed i forhold til magt, eller
vilje
Broderskab, eller
relationer
Dette passer med, at mennesket som art har tre basale egenskaber:
Mennesker får nye ideer, har en
tanke
Mennesker handler, får ting til at ske, har en
vilje
Mennesker skaber
relationer
Så ud fra de oprindelige idealer for demokrati og menneskeartens tre basale egenskaber, foreslår vi
navngivning af de tre grupper og dermed navne til de tre partier:
Partiet for Vilje
Partiet for Relationer
Partiet for Tanke
På baggrund af, at alle vælgernes synspunkter høres i folkeafstemningerne, og at alle relevante
menneskelige egenskaber inddrages i folketinget, foreslår vi navnet "Holokrati", der betyder helhedsstyre,
til denne form for demokrati. Nogen kan måske finde et bedre navn, så vi modtager gerne forslag.
2
Pareto-optimalitet er en tilstand, hvor ingen gruppe kan opnå mere uden at en anden gruppe samtidig taber derved.
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 4. marts 2021 fra Niels Nielsen om holokrati.
Partiforeningerne
Partiforeningerne har en række vigtige opgaver:
At befolke partiets egen folketingsgruppe. En af årsagerne til, at partiforeningerne får denne
opgave er, at opgaven kræver grundig indsigt i grundloven, der detaljeret angiver, hvordan alle
menneskelige egenskaber repræsenteres i folketinget. At vælgerne ikke kan stemme på
folketingskandidater, kan synes meget nyt, men så nyt er det alligevel ikke, for i dag er det jo
næsten udelukkende partiforeningerne, der bestemmer, hvem vælgerne kan stemme på.
Kontrol med, at hvert enkelt folketingsmedlem i egen gruppe arbejder for de værdier, der er
defineret for den enkelte taburet.
Mulighed for eksklusion af et folketingsmedlem i egen gruppe, hvorefter en suppleant indsættes
som erstatning.
Partiforeningernes opgaver uddybes i bilaget.
Grundlaget for den kontrol, partiforeningerne udfører, er i princippet en protokol, der skrives undervejs i
den politiske beslutningsproces. I protokollen redegøres for, hvilke synspunkter hvert folketingsmedlem
bringer ind i forhandlingerne, og eventuelle begrundelser for at "slække" på disse af hensyn til den helheds-
orienterede beslutning. Der er dog sager af sikkerhedsmæssig karakter, hvor denne relative åbenhed må
fraviges.
En anden protokol beskriver de kompromisser, der må indgås i forhold til befolkningens tilkendegivelser fra
folkeafstemningen.
Regering
Hvert ministerium administreres af en minister, der er en ansat direktør eller er formelt indsat af
kongemagten. Valget mellem disse to muligheder, eller måske flere nye muligheder, afklares ved at
definere kongemagtens rolle, hvilket naturligvis skal gøres i det videre arbejde med at definere holokrati.
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 91: Henvendelse af 4. marts 2021 fra Niels Nielsen om holokrati.
Bilag: Partiforeningernes opgaver
Hver partiforening befolker, som tidligere nævnt, sin egen folketingsgruppe med politikere og fører
løbende kontrol med, at gruppen fungerer, så der altid opnås helheds-orienterede beslutninger.
Dette sker ud fra de menneskelige egenskaber og værdier, der er beskrevet for den enkelte taburet i
folketinget.
Egenskaber og værdier for de politikere, der sidder på
kerneværdi-taburetterne
er, kort fortalt:
Partiet for Vilje: Kerneværdierne er velkendte politiker-dyder som styrke, nationens sikkerhed,
konkurrence o.l.
Partiet for Relationer: Kerneværdierne er gode relationer i befolkning, til andre nationer, jordens
dyr, klima, miljø o.l.
Partiet for Tanke: Kerneværdierne er viden om samfundets gældende tankesæt, historisk indsigt,
normer, moral o.l.
Egenskaber og værdier for de politikere, der sidder på
samarbejds-taburetterne,
der kommer i spil i anden
og tredje behandling er, kort fortalt:
I andenbehandling er to gruppers egenskaber og værdier i fokus på samme tid, hvor
kerneværdierne giver plads til kombinationer af to gruppers egenskaber og værdisæt.
I tredjebehandling er alle gruppernes egenskaber og værdier i fokus på samme tid.
Således sørger partiforeningerne for, at alle relevante menneskelige egenskaber og værdier kommer i spil
under de tre forhandlingsrunder, både de basale og kombinationer heraf.
Aarhus, marts 2021
Niels Nielsen - Initiativtager og redaktør - [email protected]