København, den 12. februar 2021
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har den 4. februar 2021 efter ønske fra
Peter Skaarup (DF) anmodet om, at jeg i et kommende samråd besvarer følgende
spørgsmål (UFO, alm. del, samrådsspørgsmål I):
”Vil statsministeren redegøre for, om hun talte usandt på pressemødet den 11. marts
2020, da hun sagde, »at det var myndighedernes anbefaling at lukke landet ned«, når
covid-19-udredningsgruppen klart fastslår, at det ikke var på baggrund af myndig-
hedernes anbefaling, og vil statsministeren herunder redegøre for,
-
om regeringen med fuldt overlæg vildledte Folketinget og befolkningen den 11.
marts 2020,
-
om statsministeren mener, at hun har overholdt ministeransvarlighedsloven
over for Folketinget, og
-
hvilke konsekvenser statsministeren mener, at denne usandhed skal have for re-
geringen og statsministeren selv?”
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg besvarede spørgsmål nr. 828 fra samme spør-
ger i Folketingets spørgetid den 3. februar 2021 med stort set samme ordlyd:
”Mener statsministeren, at regeringen har talt usandt over for befolkningen på pres-
semødet den 11. marts 2020, da statsministeren sagde, at nedlukningen skete på bag-
grund af »myndighedernes anbefaling«?”
Som det er udvalget bekendt, besvarede jeg desuden den 9. juni 2020 udvalgets sam-
rådsspørgsmål E om samme emne. Spørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Statsministeren bedes redegøre for
grundlaget for regeringens beslutning om at
lukke Danmark ned, herunder for, hvilke myndigheder statsministeren konkret hen-