UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 82
Offentligt

Dato:

Kontor:

12. februar 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-750-0629

Dok.:

1841347

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejelo-

ven

(Indførelse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke til ned-

læggelse af undersøgelseskommissioner m.v.)

§1

I lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner, som ændret

ved § 5 i lov nr. 215 af 31. marts 2004 og lov nr. 452 af 9. juni 2004, fore-

tages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner«.

§ 1

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Justitsministeren kan ikke nedlægge undersøgelseskommissionen

uden Folketingets samtykke.«

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Granskningskommissioner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

§ 1 a.

Folketinget kan nedsætte en granskningskommission til at gennem-

føre en undersøgelse af afgrænset karakter af nærmere bestemte forhold af

almenvigtig betydning.

Stk. 2.

En granskningskommission består af mindst 3 medlemmer, der

udpeges af Folketinget. Formanden for en granskningskommission skal

være dommer.

Stk. 3.

Folketinget udpeger en person, der som udspørger i overensstem-

melse med granskningskommissionens bestemmelser tilrettelægger og fo-

retager afhøringer i granskningskommissionen.

Stk. 4.

Folketinget sørger for, at den fornødne sekretariatsbetjening og

anden praktisk bistand stilles til rådighed for granskningskommissionen.

§ 1 b.

§ 3, kapitel 3-4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 finder med de

fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner.

§ 1 c.

Granskningskommissionen afgiver en beretning om resultatet af sin

undersøgelse.

Stk. 2.

Folketinget offentliggør beretningen, medmindre ganske særlige

grunde taler imod det.

§ 5, stk. 1,

ændres »Undersøgelseskommissionen afgør efter samråd med

den i § 1, stk. 3, nævnte person« til: »Undersøgelseskommissionens for-

mand afgør efter samråd med kommissionens øvrige medlemmer og den

person, der er nævnt i § 1, stk. 3«.

§ 21, stk. 3,

indsættes efter »eller«: »væsentlige hensyn«.

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Justitsministeren« til: »Undersøgelseskom-

missionen«.

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Er der på tidspunktet for undersøgelseskommissionens afslutning endnu

ikke truffet afgørelse om fastsættelse af salær eller godtgørelse, fastsættes

salæret eller godtgørelsen af justitsministeren.«

§ 27, stk. 1,

ændres »§ 4, stk. 5« til: »§ 4, stk. 5, og § 5, stk. 1«.

§ 29

udgår », lov om offentlige myndigheders registre«.

10.

§ 35

ophæves.

Side 2/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som

ændret ved § 5 i lov nr. 1832 af 8. december 2020 og § 2 i lov nr. 1942 af

15. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »undersøgelseskommission«: »eller

granskningskommission«.

§ 1019 l, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: »og

granskningskommissioner«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 4-8, finder ikke anvendelse for undersøgelseskom-

missioner nedsat før lovens ikrafttræden. For sådanne undersøgelseskom-

missioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side 3/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning............................................................................................ 4

Lovforslagets hovedpunkter ................................................................ 6

2.1. Gældende ret .................................................................................... 6

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........... 14

2.2.1. Granskningskommissioner

...................................................... 14

2.2.2.

Folketingets

samtykke

til

nedlægge

undersøgelseskommissioner

.............................................................. 18

2.2.3.

Justeringer

som

følge

Udvalget

Undersøgelseskommissioners anbefalinger

...................................... 18

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 20

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 21

Administrative konsekvenser for borgerne ....................................... 21

Klima- og miljømæssige konsekvenser............................................. 21

Forholdet til EU-retten ...................................................................... 21

Hørte myndigheder og organisationer m.v. ....................................... 21

Sammenfattende skema ..................................................................... 22

1. Indledning

Det er afgørende for regeringen, at tilliden til det danske folkestyre forbliver

høj. Som det fremgår af forståelsespapiret

Retfærdig retning for Danmark

af 25. juni 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,

SF og Enhedslisten, vil regeringen styrke det danske demokrati, herunder

ved at identificere tiltag, der kan styrke tilliden til centraladministrationen,

medierne og de politiske beslutningsprocesser samt følge op på den beret-

ning, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgav om parlamen-

tariske undersøgelser den 10. april 2019 (Folketingstidende 2018-19, 1.

samling, tillæg B, beretning nr. 9). Det fremgår bl.a. af denne beretning, at

det bør overvejes, hvordan undersøgelser fremover kan foregå i sager, hvor

Side 4/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

undersøgelseskommissioner, som de fungerer i dag, er for tungt et undersø-

gelsesorgan.

Den 21. december 2020 afgav Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

beretning om etablering af en ny undersøgelsesform med særlig parlamen-

tarisk forankring, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg B, beretning nr. 3.

Det fremgår bl.a. af beretningen, at der efter udvalgets opfattelse bør indfø-

res en ny undersøgelsesform i tillæg til en ny parlamentarisk ramme om be-

slutninger om at iværksætte undersøgelser. Det fremgår endvidere af beret-

ningen, at udvalget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der mu-

liggør, at en sådan ny undersøgelsesform kan indføres.

Det fremgår af beretningen, at Udvalget for Forretningsordenen finder, at

der bør indføres mulighed for at nedsætte såkaldte granskningskommissio-

ner. Denne nye undersøgelsesform vil skulle kunne gennemføres hurtigere

end undersøgelseskommissioner efter de hidtil gældende regler, og gransk-

ningskommissioner vil skulle nedsættes af og forankres i Folketinget. Gen-

nemførelsen af undersøgelser i granskningskommissioner vil dog skulle

tage udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersøgelseskommis-

sioner, herunder for så vidt angår kommissionens uafhængighed og de in-

volverede personers retssikkerhed.

Regeringen er enig i behovet for en ny undersøgelsesform med stærkere

parlamentarisk forankring. Det er samtidig afgørende for regeringen, at der

ikke gives køb på navnlig de retssikkerhedsgarantier, der følger af lov om

undersøgelseskommissioner (undersøgelseskommissionsloven).

Det fremgår endvidere af forståelsespapiret, at regeringen for at sikre re-

spekten for Folketingets demokratiske beslutninger vedrørende nedsættel-

sen af kommissioner vil sikre, at igangsatte undersøgelser færdiggøres, for

eksempel ved at indføre krav om, at en regering ikke selv kan beslutte at

nedlægge en kommission.

Lovforslaget er affattet i overensstemmelse med tilkendegivelserne i forstå-

elsespapiret og den beretning, som Folketingets Udvalg for Forretningsor-

den afgav den 21. december 2020.

Samtidig finder regeringen anledning til at foreslå enkelte justeringer af de

eksisterende regler i undersøgelseskommissionsloven. Justeringerne har til

Side 5/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

formål at styrke kommissionsformandens kompetence til at tilrettelægge un-

dersøgelsen, at give undersøgelseskommissioner mulighed for at lægge

større vægt på sagsbehandlingstiden ved afgørelser om nægtelse eller tilba-

gekaldelse af bisidderbeskikkelse og at overføre kompetencen til at træffe

afgørelser om bisidderes salær fra justitsministeren til undersøgelseskom-

missionen selv. De foreslåede justeringer er i overensstemmelse med de an-

befalinger, der fremgår af betænkning nr. 1571/2018 om undersøgelseskom-

missioner og parlamentariske undersøgelsesformer, som blev afgivet af Ud-

valget om Undersøgelseskommissioner den 25. oktober 2018.

Hensigten med lovforslaget er således at tilvejebringe hjemmel til, at Folke-

tinget kan nedsætte uafhængige granskningskommissioner, at sikre, at un-

dersøgelseskommissioner ikke uden Folketingets samtykke kan nedlægges,

før de har afsluttet deres arbejde, og at gennemføre Udvalget om Undersø-

gelseskommissioners anbefalinger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Ifølge undersøgelseskommissionslovens § 1, stk. 1, er det justitsministeren,

der har kompetencen til at nedsætte en undersøgelseskommission. Det frem-

går dog af § 1, stk. 1, 2. pkt., at en sådan kommission skal nedsættes, hvis

Folketinget vedtager beslutning herom.

Undersøgelseskommissionsloven indeholder ikke regler om, hvorvidt

justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelseskommission, der er ble-

vet nedsat, skal ophøre med sin virksomhed. Det antages imidlertid, at

justitsministeren kan træffe en sådan beslutning, hvis beslutningen er sagligt

begrundet. Hvis undersøgelseskommissionen er nedsat på grundlag af en

folketingsbeslutning, jf. lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., antages det, at justitsmi-

nisteren alene kan pålægge en undersøgelseskommission at ophøre med sin

virksomhed, hvis Folketinget samtykker heri. Der henvises til Oliver Talev-

ski, Jens Peter Christensen og Claus Dethlefsen, Undersøgelseskommissio-

ner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle (2002), side 30.

Justitsministeren udpeger den eller de personer, som skal være medlemmer

af kommissionen, formanden for kommissionen, hvis den skal have flere

medlemmer, samt kommissionens udspørger, jf. § 1, stk. 2 og 3. Af stk. 4

fremgår det, at hvis en undersøgelseskommission er nedsat efter en folke-

tingsbeslutning, sker den nærmere udformning af kommissoriet samt udpeg-

ningen af medlemmer, formand og udspørger i samråd med Folketingets

Side 6/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Udvalg for Forretningsordenen eller underudvalget under dette. Endelig sør-

ger justitsministeren for, at der stilles den fornødne sekretariatsbistand og

anden praktisk bistand til rådighed for kommissionen, jf. stk. 5.

Undersøgelseskommissionslovens § 1, stk. 1, fastsætter, at en undersøgel-

seskommission kan nedsættes til at undersøge nærmere bestemte forhold af

almenvigtig betydning. Formuleringen har baggrund i et notat af 22. decem-

ber 1997 udarbejdet af Justitsministeriet i samarbejde med professor Lars

Nordskov Nielsen, højesteretsdommer Torben Melchior og lektor, dr.jur.

Jens Peter Christensen. Notatet er optrykt som bilag 1 til Folketingets Ud-

valg for Forretningsordenens betænkning af 5. maj 1999 over forslag til lov

om undersøgelseskommissioner, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg B,

side 783 ff., og dannede ifølge udvalgets betænkning grundlag for en række

ændringsforslag til lovforslaget, herunder den nugældende formulering af §

1, stk. 1.

I notatet anføres det bl.a., at hovedformålet med en undersøgelseskommis-

sions virksomhed må antages at være at undersøge statslige myndigheders

sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af statslige midler, men at

undersøgelsesformen ikke nødvendigvis er begrænset hertil. Det fremgår af

notatets pkt. 3.2, at selvom det næppe udtømmende kan angives, hvilke for-

hold uden for den statslige forvaltning en undersøgelseskommission skal

kunne nedsættes for at undersøge, kan der dog opstilles visse kriterier her-

for:

1) En undersøgelseskommission bør som altovervejende hovedregel

kun benyttes i tilfælde, hvor regeringen eller Folketinget har behov

for at få belyst nogle forhold, som har betydning for de opgaver, som

regeringen eller Folketinget udfører. For at markere dette er det i

bestemmelsen fastsat, at det forhold, som det overvejes at undersøge,

skal have "almenvigtig betydning". Dette indebærer, at forholdet

som altovervejende hovedregel skal have tilknytning til staten, f.eks.

vedrøre statslige myndigheders sagsbehandling, herunder sager om

anvendelse af statslige midler.

En undersøgelse af private forhold vil således normalt alene kunne

tænkes, hvis den indgår som et integreret element i en undersøgelse

af statslige myndigheders forhold.

Side 7/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

2) En undersøgelseskommission bør ikke nedsættes, hvis forholdene

kan belyses tilfredsstillende af ordinære, faste undersøgelsesorganer.

Det samme gælder, hvis der allerede må antages at foreligge tilstræk-

keligt faktuelt grundlag for, at der kan træffes beslutning om f.eks.

at rejse tiltale eller indlede disciplinærforfølgning mod bestemte per-

soner.

3) En undersøgelseskommission bør ikke kunne nedsættes med henblik

på at udføre en undersøgelse, som falder uden for de formål, som en

kommissionsundersøgelse skal kunne tjene. F.eks. bør en undersø-

gelseskommission ikke kunne nedsættes med henblik på at tage stil-

ling til en retstvist mellem to private borgere eller virksomheder.

Endelig fremgår det af notatet, at en undersøgelseskommission ikke bør

kunne få til opgave at tage stilling til retlige tvister mellem staten og private

og mellem private indbyrdes. Tilsvarende gælder tvister mellem staten og

kommunerne eller mellem kommunerne indbyrdes. En undersøgelseskom-

mission bør i forlængelse heraf heller ikke kunne få til opgave at tilveje-

bringe det faktiske grundlag for sådanne partstvister.

Sammensætningen af undersøgelseskommissioner er reguleret i undersøgel-

seskommissionslovens §§ 2 og 3. Ifølge § 2, stk. 1, kan en undersøgelses-

kommission bestå af et eller flere medlemmer. Dog følger det af stk. 5, at en

kommission, der anmodes om at foretage retlige vurderinger efter lovens §

4, stk. 4, skal bestå af mindst tre medlemmer. Kommissioner, der alene be-

står af et enkelt medlem, skal beklædes af en person med juridisk kandidat-

eksamen, jf. § 2, stk. 2, og er der flere medlemmer af kommissionen, skal

formanden være jurist, medens de øvrige medlemmer kan have anden sag-

kundskab, jf. stk. 3.

Hvis en dommer vælges som medlem af en undersøgelseskommission, skal

dommeren være formand for kommissionen, jf. § 2, stk. 4. Det er forudsat i

forarbejderne til loven, at der i givet fald udpeges en byretsdommer eller

eventuelt en landsdommer (dvs. ikke en højesteretsdommer), jf. Folketings-

tidende 1998-99, tillæg A, side 251. I praksis har der til samtlige undersø-

gelseskommissioner, bortset fra Irak- og Afghanistankommissionen, der

blev nedsat med en sø- og handelsretsdommer som formand, været udpeget

en landsdommer.

Side 8/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Undersøgelseskommissionslovens § 3 fastsætter, at kommissionens med-

lemmer, udspørger og medhjælpere i øvrigt skal være uvildige og uaf-

hængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold undersøges.

Rammerne for de opgaver, som kan fastsættes i kommissoriet for en under-

søgelseskommission, er reguleret i undersøgelseskommissionslovens § 4. I

overensstemmelse med grundlovens § 61, 2. pkt., fastslås det indledningsvis

i stk. 1, at undersøgelseskommissionen ikke har dømmende myndighed.

§ 4, stk. 2-4, regulerer nærmere de opgaver, som en undersøgelseskommis-

sion kan gives. Efter stk. 2 kan en undersøgelseskommission få til opgave

at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb. Kommissionen

kan endvidere få til opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af

love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersø-

gelsen kan begrunde, jf. stk. 3. Endelig kan kommissionen ifølge stk. 4 få til

opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger

grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar; dog kan en un-

dersøgelseskommission ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til

belysning af spørgsmålet om ministres ansvar. I tilknytning hertil bemærkes

det dog, at det fremgår af § 4, stk. 5, at en undersøgelseskommission, som

har en dommer som medlem, alene foretager retlige vurderinger som nævnt

i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt be-

tænkeligt.

Reglerne om tilrettelæggelsen af undersøgelsen m.v. fremgår af undersøgel-

seskommissionslovens kapitel 4 (§§ 5-7). Det følger af lovens § 5, at under-

søgelseskommissionen tilrettelægger undersøgelsen efter samråd med ud-

spørgeren, og at formanden leder undersøgelseskommissionens møder. Ef-

ter § 6 kan undersøgelseskommissionen anmode særligt sagkyndige om en

udtalelse eller anden bistand til brug for undersøgelsen. § 7 foreskriver, at

der skal føres protokol over møderne i kommissionen. Ifølge bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 256,

skal protokollen bl.a. indeholde oplysninger om hovedindholdet af de af-

givne forklaringer, jf. retsplejelovens § 186, samt om mundtlig orientering

efter undersøgelseskommissionslovens § 23.

Kapitlerne 5 og 6 i undersøgelseskommissionsloven indeholder reglerne om

vidnepligt og anden oplysningspligt ved undersøgelser henholdsvis med og

uden dommerdeltagelse. De væsentligste forskelle på de to regelsæt angår

Side 9/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

vidnepligt og mulighederne for at gennemtvinge de øvrige oplysningsplig-

ter. Undersøgelseskommissioner uden dommermedvirken er således henvist

til at anmode Københavns Byret om at indkalde en person til at afgive vid-

neforklaring og/eller anvende retsplejelovens regler om vidnetvang for at

gennemtvinge de øvrige oplysningspligter. Forskellene er begrundet i, at an-

vendelse af sanktioner (vidnetvang m.v.) som middel til at oplyse sagen er

beføjelser, som alene bør tilkomme dommere. I praksis har de undersøgel-

seskommissioner, der hidtil har været nedsat, alle været med dommerdelta-

gelse.

I undersøgelser, hvor en dommer er formand, gælder der efter lovens § 9,

stk. 1 og 2, at enhver har pligt til at udlevere materiale og til skriftligt at

afgive en redegørelse eller besvare spørgsmål, når undersøgelseskommissi-

onen anmoder herom. Disse pligter gælder, uanset om de pågældende op-

lysninger er undergivet tavshedspligt, jf. stk. 3, der antages at fortrænge så-

vel de almindelige regler om tavshedspligt som særlige bestemmelser

herom. Pligterne gælder dog ikke i det omfang, der ikke er pligt til at afgive

vidneforklaring om de pågældende forhold efter bestemmelsen i § 12 (om-

talt umiddelbart nedenfor). Materiale udarbejdet af en minister eller em-

bedsmand i embeds medfør kan dog ifølge § 9, stk. 1, 3. pkt., ikke nægtes

udleveret under henvisning til manglende vidnepligt efter § 12.

Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 10, at hvis pligten til at

udlevere materiale i lovens § 9, stk. 1, ikke opfyldes, kan undersøgelses-

kommissionen give pålæg om udlevering af materiale. Ved manglende ef-

terlevelse af pålægget kan anvendes tvangsmidler efter reglerne i retspleje-

lovens § 178.

Undersøgelseskommissionslovens § 11 foreskriver, at der er vidnepligt over

for undersøgelseskommissionen, men vidnepligten begrænses af lovens §

12. Undtagelsen i § 12, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at der ikke er pligt til at

afgive forklaring i det omfang, der må antages at være mulighed for straf-

ansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen omfat-

ter. Efter 2. pkt. er der heller ikke vidnepligt i det omfang, der må antages

at foreligge mulighed for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsva-

rende ansættelsesretligt ansvar gældende over for den pågældende i anled-

ning af de nævnte forhold.

§ 12, stk. 2, indeholder en vidnefritagelsesregel for den i § 12, stk. 1, nævnte

persons nærmeste, idet der dog kan gives pålæg om at afgive forklaring som

Side 10/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

vidne, når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for un-

dersøgelsen, og undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for sam-

fundet findes at berettige til det.

Endelig fastslår § 12, stk. 3, at vidnepligten i øvrigt gælder med de undta-

gelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel 18 om vidner. Dog finder vid-

neudelukkelsesreglerne i retsplejelovens § 169 (om tjenestemænd og andre,

der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv) og § 170, stk. 3 (om

forhold, med hensyn til hvilke et vidne i medfør af lovgivningen har tavs-

hedspligt), ikke anvendelse.

Efter § 13 finder reglerne i retsplejelovens kapitel 18 om vidner i øvrigt

tilsvarende anvendelse på afgivelse af forklaring m.v.

Om sandhedspligt foreskriver § 14, at straffelovens §§ 158-160 om falsk og

urigtig forklaring finder tilsvarende anvendelse på den, der afgiver falsk for-

klaring for undersøgelseskommissionen.

Kapitel 7 i undersøgelseskommissionsloven om de berørte personers rets-

stilling indeholder regler om valg og beskikkelse af bisidder for en person,

hvis forhold undersøges, og om bisidderens og klientens rettigheder under

undersøgelsen. Undersøgelseskommissionslovens kapitel 8 omhandler tavs-

hedspligt.

Det fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 1, at den person,

hvis forhold undersøges, har ret til en bisidder efter eget valg. Vælger den

pågældende ikke en bisidder, kan undersøgelseskommissionen efter stk. 2

alligevel beskikke en bisidder for den pågældende. Hjemlen i stk. 2 forud-

sættes anvendt i særlige situationer, hvor kommissionen finder, at der er et

klart behov for, at den pågældendes interesser varetages af en bisidder.

Efter undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 3, kan undersøgelseskom-

missionen på ethvert tidspunkt bestemme, at den valgte bisidder ikke må

fungere som sådan, eller at beskikkelse af en bisidder skal tilbagekaldes,

hvis afgørende hensyn til den person, hvis forhold undersøges, eller til un-

dersøgelsens gennemførelse taler for det.

Bisidderens rettigheder med hensyn til indsigt i undersøgelsen og bevisfø-

relse fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 22. Ifølge § 22, stk. 1,

Side 11/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

giver bisidderen ret til at overvære møderne i undersøgelseskommissionen

og i Københavns Byret.

Efter § 22, stk. 2, har bisidderen ret til af undersøgelseskommissionen at få

kopi af det materiale, der indgår i undersøgelsen. Ifølge stk. 3, 1. pkt., må

bisidderen ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere ma-

terialet til sin klient. Det forudsættes derimod, at bisidderen som udgangs-

punkt har ret til at gøre klienten bekendt med indholdet af materialet. Un-

dersøgelseskommissionen kan dog give bisidderen pålæg om ikke at gøre

sin klient bekendt med indholdet af materialet, hvis afgørende hensyn til

fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler

for det, jf. § 22, stk. 3, 2. pkt.

Undersøgelseskommissionslovens § 22, stk. 4 og 5, giver bisidderen ret til

at anmode undersøgelseskommissionen om at foranstalte bevisførelse og til

at foretage uddybende afhøring af de personer, der har afgivet forklaring.

I undersøgelseskommissionslovens § 23 er fastsat bestemmelser om under-

søgelseskommissionens pligt til at orientere den person, hvis forhold under-

søges, og dennes bisidder samt om retten til at afgive en udtalelse ved un-

dersøgelsens afslutning. Undersøgelseskommissionen har for det første en

pligt til inden afhøringen at orientere om de forhold af faktisk og eventuelt

retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende den pågældende omfatter, jf.

§ 23, stk. 1. Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, at oriente-

ringen gives så hurtigt som muligt efter iværksættelse af undersøgelsen.

Sker der i løbet af undersøgelsen væsentlige ændringer i de forhold, som er

nævnt i stk. 1, skal undersøgelseskommissionen orientere herom, jf. stk. 2.

Undersøgelseskommissionen har for det andet pligt til efter bevisførelsen at

orientere om de faktiske og eventuelt retlige forhold vedrørende den pågæl-

dende, som kommissionen overvejer at give udtryk for i sin beretning, jf.

stk. 3. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen skal orienteringen

–

hvis det er

relevant

–

omfatte de punkter, der eventuelt vil blive kritiseret i beretningen,

jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 264. I de tilfælde, hvor kom-

missionen ikke er blevet anmodet om at foretage retlige vurderinger i med-

før af undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, omfatter orienterings-

pligten alene de faktiske forhold vedrørende den pågældende.

Bestemmelserne om salær til bisidderen findes i undersøgelseskommissi-

onslovens § 24. Efter stk. 1 fastsættes salær og godtgørelse til bisidderen

Side 12/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

efter de takster, der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager. Under-

søgelseskommissionen afgiver indstilling til justitsministeren herom, og det

forudsættes, at justitsministeren i almindelighed følger indstillingen. Det

følger af § 24, stk. 2, at den beskikkede bisidder ikke må modtage salær og

godtgørelse ud over det efter stk. 1 fastsatte beløb.

Undersøgelseskommissionslovens kapitel 8 indeholder regler om tavsheds-

pligt. Udgangspunktet efter § 25, stk. 1 og 2, er, at undersøgelseskommissi-

onens medlemmer, andre personer, der deltager i undersøgelsen, og bisid-

derne er underlagt tavshedspligt efter reglerne i straffelovens §§ 152-152 e

med hensyn til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får kend-

skab til, jf. dog det ovenfor nævnte om bisidderens ret til at gøre klienten

bekendt med indholdet af materialet, medmindre der er givet pålæg efter §

22, stk. 3.

En undtagelse er fastsat i undersøgelseskommissionslovens § 26, stk. 1,

hvorefter tavshedspligten i § 25, stk. 1, ikke er til hinder for, at undersøgel-

seskommissionen udleverer materiale, som indgår i undersøgelsen, hvis det

er af betydning for at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller.

Ifølge § 26, stk. 2, er der tavshedspligt med hensyn til dette materiale, og

straffelovens §§ 152-152 e finder tilsvarende anvendelse.

Om en undersøgelseskommissions beslutninger bestemmer undersøgelses-

kommissionslovens § 27, stk. 1, at en undersøgelseskommission bestående

af flere medlemmer træffer beslutning ved stemmeflerhed, jf. dog § 4, stk.

5, hvorefter en dommer, der er medlem af en undersøgelseskommission,

alene foretager retlige vurderinger i det omfang, dommeren ikke finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Ifølge § 27, stk. 2, er formandens

stemme afgørende ved stemmelighed.

Beslutninger truffet af en undersøgelseskommission kan indbringes for

Østre Landsret af enhver med retlig interesse heri inden for en frist på 2 uger

efter, at beslutningen er meddelt den pågældende, jf. § 28, stk. 1, 1. pkt.

Indbringelse af kommissionens beslutninger sker ved indgivelse af kære-

skrift til kommissionen, og reglerne om kæremål i borgerlige sager finder i

øvrigt tilsvarende anvendelse, jf. § 28, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Side 13/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 29, at offentlighedsloven,

forvaltningsloven, lov om offentlige myndigheders registre og ombuds-

mandsloven ikke gælder for den virksomhed, som udøves af undersøgelses-

kommissionen. Det bemærkes, at lov om offentlige myndigheders registre

siden er ophævet.

Princippet om mødeoffentlighed under såvel undersøgelseskommissionens

møder som møder i retten er fastslået i § 30, stk. 1, 1. pkt. Udgangspunktet

om mødeoffentlighed kan fraviges af undersøgelseskommissionen, hvis det

findes påkrævet af hensyn til ro og orden i lokalet eller statens forhold til

fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt, af hensyn til sagens

oplysning, af hensyn til at beskytte nogen mod unødvendig krænkelse eller

af andre særlige grunde, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-4. § 30, stk. 2, foreskri-

ver dog, at referat- eller navneforbud anvendes i stedet for dørlukning, hvis

de nævnte hensyn herved tilgodeses tilstrækkeligt.

Materiale, der indgår i undersøgelsen, vil ofte være afgivet af en offentlig

myndighed omfattet af offentlighedsloven. Undersøgelseskommissionslo-

ven bestemmer i § 31, stk. 1, at der ikke uden samtykke fra undersøgelses-

kommissionen må gives aktindsigt i sådant materiale efter offentlighedslo-

ven.

§ 31, stk. 2, indeholder endvidere en bestemmelse om, at der, indtil under-

søgelseskommissionen har afgivet sin beretning, ikke er adgang til aktind-

sigt i rettens materiale efter retsplejelovens kapitel 3 a (om aktindsigt ved

domstolene).

Endelig indeholder § 32 reglerne om undersøgelseskommissionens beret-

ning om resultatet af undersøgelsen. Det fremgår af § 32, stk. 2, at beretnin-

gen offentliggøres (af justitsministeren), medmindre ganske særlige grunde

taler imod det.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Granskningskommissioner

Det fremgår af Udvalget for Forretningsordenens beretning af 21. december

2020, at udvalget finder, at der bør indføres mulighed for at nedsætte så-

kaldte granskningskommissioner. Denne nye undersøgelsesform skal kunne

gennemføres hurtigere end undersøgelseskommissioner efter de hidtil gæl-

dende regler, og granskningskommissioner vil skulle nedsættes af og foran-

Side 14/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

kres i Folketinget. Gennemførelsen af undersøgelser i granskningskommis-

sioner vil dog skulle tage udgangspunkt i den grundlæggende struktur for

undersøgelseskommissioner, herunder for så vidt angår kommissionens uaf-

hængighed og de involverede personers retssikkerhed.

På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at der tilvejebringes hjem-

mel til, at Folketinget kan nedsætte uafhængige granskningskommissioner.

Det foreslås, at det vil være Folketinget

–

og ikke som for undersøgelses-

kommissioner justitsministeren

–

der nedsætter en granskningskommission,

udarbejder kommissorium, udpeger kommissionsmedlemmer og en udspør-

ger, stiller sekretariatsbistand m.v. til rådighed samt modtager og offentlig-

gør granskningskommissionens beretning.

De nærmere regler for Folketingets nedsættelse af en granskningskommis-

sion, herunder om eventuel henlæggelse af kompetencen til et af Folketinget

nedsat udvalg og etablering af et granskningsudvalg under Udvalget for For-

retningsordenen m.v., forudsættes at skulle tilvejebringes i Folketingets for-

retningsorden. Det fremgår i den forbindelse af Udvalget for Forretningsor-

denens beretning af 21. december 2020, at der vil skulle gennemføres en

række ændringer af Folketingets forretningsorden for at gennemføre de ini-

tiativer, der beskrives i beretningen.

Det foreslås endvidere, at granskningskommissioner kan tillægges samme

typer af opgaver som undersøgelseskommissioner. Det foreslås således, at

granskningskommissioner ikke har dømmende myndighed, at de kan få til

opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb, og at de

kan få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der fo-

religger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, men at

granskningskommissionen ikke kan få til opgave at foretage retlige vurde-

ringer til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.

Som det tillige er gældende for undersøgelseskommissioner, foreslås det

endvidere, at granskningskommissioner kan nedsættes for at undersøge nær-

mere bestemte forhold af almenvigtig betydning. Det er ikke muligt udtøm-

mende at angive, hvilke forhold en granskningskommission skal kunne ned-

sættes for at undersøge.

Side 15/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Granskningskommissioner forudsættes dog i det væsentlige at skulle ned-

sættes efter samme kriterier som undersøgelseskommissioner. En gransk-

ningskommission bør således som altovervejende hovedregel kun benyttes

i tilfælde, hvor Folketinget har behov for at få belyst forhold, som har be-

tydning for de opgaver, som regeringen eller Folketinget udfører. Det un-

dersøgte forhold bør bl.a. have tilknytning til staten og ikke vedrøre stilling-

tagen til eller undersøgelse af det faktiske grundlag for retstvister, hverken

mellem private eller offentlige instanser. En granskningskommission bør

endvidere ikke nedsættes, hvis forholdene kan belyses tilfredsstillende af

ordinære, faste undersøgelsesorganer, eller hvis der allerede foreligger et

tilstrækkeligt faktuelt grundlag for at træffe beslutning om f.eks. at rejse til-

tale mod bestemte personer. Der henvises til det under pkt. 2.1 anførte.

Granskningskommissioner vil herudover alene skulle anvendes i de tilfælde,

hvor der er behov for en undersøgelse af afgrænset karakter, dvs. en målret-

tet undersøgelse af relativt afgrænsede forhold. Det anføres bl.a. i Udvalget

for Forretningsordenens beretning af 21. december 2020, at det er hensigten

med udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersøgelseskommis-

sioner at etablere en undersøgelsesform, som kan gennemføres hurtigere end

en kommissionsundersøgelse og med klarere fokus på sagens centrale pro-

blemstillinger, hvilket bl.a. skal opnås ved, at granskningsudvalget

–

der

fastlægger kommissoriet for undersøgelsen

–

forpligtes til at tilstræbe et så

afgrænset kommissorium, at kommissionen kan afslutte sit arbejde inden for

højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen. Det forudsættes på den bag-

grund, at der alene nedsættes en granskningskommission, i det omfang det

vurderes, at kommissionens arbejde

–

med den grundighed, der er påkrævet

for på fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende vis at kunne

gennemføre undersøgelsen og foretage eventuelle retlige vurderinger i over-

ensstemmelse med kommissoriet

–

vil kunne afsluttes inden for 12 måneder.

Tilsvarende forudsættes det, at kommissoriet afgrænses på en måde, der mu-

liggør dette. Hvis der ønskes iværksat en kommissionsundersøgelse af større

omfang, forudsættes der nedsat en undersøgelseskommission.

Granskningskommissioner vil, ligesom undersøgelseskommissioner, være

selvstændige, uafhængige kollegiale myndigheder, der selv tilrettelægger

deres undersøgelse.

Det indebærer bl.a., at Folketinget

–

som justitsministeren i forhold til un-

dersøgelseskommissioner

–

i kommissoriet vil kunne opfordre gransknings-

Side 16/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

kommissionen til at afslutte sit arbejde inden for en nærmere angiven tids-

frist, jf. herom også ovenfor, men at Folketinget ikke vil kunne udstede ret-

ligt bindende instruktioner til kommissionen herom. Granskningskommis-

sionen kan således ikke tilpligtes at afgive sin beretning, førend kommissi-

onen vurderer, at dette kan ske på fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt

betryggende vis.

Som et andet eksempel kan nævnes, at Folketinget vil kunne anmode

granskningskommissionen om generelle orienteringer om undersøgelsens

fremdrift. Granskningskommissionens uafhængige stilling vil

–

foruden

tavshedspligten om det materiale, der indgår i undersøgelsen

–

imidlertid

indebære, at en granskningskommission ikke forud for afgivelsen af beret-

ning kan forpligtes til f.eks. at redegøre for indholdet af indsamlet materiale

eller granskningskommissionens foreløbige vurderinger m.v.

For så vidt angår granskningskommissioners sammensætning foreslås det

på baggrund af Udvalget for Forretningsordenens beretning af 21. december

2020, at en granskningskommission

–

i modsætning til, hvad der gælder for

undersøgelseskommissioner

–

altid vil skulle bestå af mindst tre medlemmer

og have en dommer som formand. At formanden skal være dommer, med-

fører navnlig, at reglerne i undersøgelseskommissionslovens kapitel 6 om

vidnepligt og anden oplysningspligt ved en undersøgelse uden dommerdel-

tagelse ikke vil finde anvendelse på granskningskommissioner. Det foreslås

i øvrigt, at de eksisterende krav til uvildighed og uafhængighed for bl.a.

medlemmer af en undersøgelseskommission, jf. undersøgelseskommissi-

onslovens § 3, også vil skulle gælde for medlemmer m.v. af en gransknings-

kommission.

For så vidt angår tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser ved

granskningskommissioner i øvrigt foreslås det, at de regler, der i dag gælder

for undersøgelser i undersøgelseskommissioner med dommerdeltagelse,

herunder vidne- og oplysningspligt, de berørte personers retsstilling, tavs-

hedspligt og domstolsprøvelse af kommissionens beslutninger, i vidt om-

fang vil skulle finde tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner.

Enkelte regler vil dog finde anvendelse med de fornødne tilpasninger, der

navnlig følger af granskningskommissionernes parlamentariske forankring.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 1 b.

Side 17/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

2.2.2. Folketingets samtykke til at nedlægge undersøgelseskommissioner

For at sikre respekten for demokratiske beslutninger vedrørende kommissi-

oner nedsat af Folketinget ønsker regeringen og partierne bag forståelsespa-

piret

Retfærdig retning for Danmark

af 25. juni 2019, at det skal sikres, at

igangsatte undersøgelser færdiggøres, f.eks. ved at indføre krav om, at en

regering ikke selv kan beslutte at nedlægge en kommission. Det foreslås på

den baggrund, at undersøgelseskommissioner

–

uanset om de er nedsat på

baggrund af en folketingsbeslutning eller ej

–

ikke kan nedlægges uden Fol-

ketingets samtykke.

Det bemærkes, at lovforslagets bestemmelser om indførelse af gransknings-

kommissioner indebærer, at granskningskommissioner nedsættes af Folke-

tinget. En granskningskommission vil af den grund ikke kunne nedlægges

af regeringen. Derimod vil Folketinget kunne beslutte at nedlægge en

granskningskommission.

2.2.3. Justeringer som følge af Udvalget om Undersøgelseskommissioners

anbefalinger

Udvalget om Undersøgelseskommissioner afgav den 25. oktober 2018 be-

tænkning nr. 1571/2018 om undersøgelseskommissioner og parlamentari-

ske undersøgelsesformer. Udvalget foreslår i betænkningen visse tiltag ved-

rørende styrkelse af kommissionsformandens kompetence til at tilrettelægge

undersøgelsen, at indføre hjemmel til, at kommissionen ved afgørelser om

tilbagekaldelse eller nægtelse af beskikkelse af en bisidder kan lægge større

vægt på hensynet til at undgå forsinkelse, samt overførelse af kompetencen

til at fastsætte bisiddersalær fra justitsministeren til undersøgelseskommis-

sionen.

2.2.3.1. Udvalgets overvejelser

2.2.3.1.1. Styrkelse af kommissionsformandens kompetence til at tilrette-

lægge undersøgelsen

Udvalget foretog bl.a. en erfaringsopsamling fra de hidtil gennemførte un-

dersøgelseskommissioner, herunder ved interview med en række personer,

der har været involveret i undersøgelseskommissionernes arbejde som kom-

missionsmedlem, sekretariatsmedarbejder, udspørger eller bisidder, samt

med personer, der har været genstand for kommissionsundersøgelse som

minister eller embedsmand.

Side 18/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Udvalget anfører i sin betænkning bl.a., at der under denne erfaringsopsam-

ling blev peget på behovet for og muligheden af, at undersøgelseskommis-

sionens formand får en stærkere placering i forbindelse med beslutninger

om undersøgelsens praktiske tilrettelæggelse. På den anførte baggrund fo-

reslår udvalget en ændring af undersøgelseskommissionslovens § 5, stk. 1,

der skal give formanden en mulighed for at skære igennem eventuel uenig-

hed blandt kommissionens medlemmer. Udvalget anfører i den forbindelse,

at tilrettelæggelsen af undersøgelsen naturligt fortsat vil ske i et tæt samar-

bejde mellem kommissionens medlemmer og udspørgeren, men at ændrin-

gen i særlige tilfælde vil kunne bidrage til undersøgelsens effektive gennem-

førelse.

2.2.3.1.2. Afgørelser om tilbagekaldelse eller nægtelse af beskikkelse af bi-

sidder

For så vidt angår afgørelser om tilbagekaldelse eller nægtelse af beskikkelse

af bisiddere anfører udvalget bl.a., at det følger af den gældende § 21, stk.

3, i undersøgelseskommissionsloven, at undersøgelseskommissionen på et-

hvert tidspunkt kan bestemme, at en valgt bisidder ikke må fungere som

sådan, og at kommissionen på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde en beskik-

kelse af en bisidder. I begge tilfælde gælder det, at beslutningen kun kan

træffes, hvis afgørende hensyn til den pågældende eller til undersøgelsens

gennemførelse taler for det. Udvalget anfører endvidere, at det er forudsat i

bemærkningerne til bestemmelsen, at undersøgelseskommissionen ved en

beslutning af denne karakter kan søge vejledning i retsplejelovens betingel-

ser for, at retten kan nægte at beskikke en advokat, som sigtede ønsker, eller

afvise en valgt forsvarer, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2, jf. § 730, stk. 3.

Betingelserne fremgår nu

–

i ændret form

–

af retsplejelovens § 735, stk. 3,

nr. 1 og 2, hvorefter en person ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis der er

påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre eller modvirke sagens op-

lysning, jf. nr. 1, eller den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke

sagens behandling, jf. nr. 2. En undersøgelseskommission vil ved beslutnin-

ger efter undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 3, kunne søge vejled-

ning i dette ændrede kriterium. Efter udvalgets opfattelse vil det i nogle til-

fælde kunne føre til, at hensynet til at undgå forsinkelse af undersøgelsen vil

kunne indgå med større vægt end hidtil. På den anførte baggrund finder ud-

valget, at ordlyden af undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 3, bør æn-

dres for at tydeliggøre, at der kan søges vejledning i det ændrede kriterium

i (nu) retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2.

Side 19/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

2.2.3.1.3. Overførelse af kompetencen til at fastsætte bisiddersalær fra

justitsministeren til undersøgelseskommissionen

Udvalget anfører i sin betænkning på baggrund af de synspunkter, der frem-

kom under de interview, som blev foretaget som led i udvalgets erfarings-

opsamling, at kompetencen til at fastsætte bisiddernes salær bør overføres

fra justitsministeren til undersøgelseskommissionen selv. Udvalget foreslår,

at undersøgelseskommissionslovens § 24, stk. 1, ændres i overensstemmelse

hermed. Udvalget anfører, at ændringen vil bringe undersøgelseskommissi-

onsordningen på linje med, hvad der gælder i retsplejen, og at den muligvis

i praksis vil kunne give kommissionen bedre mulighed for at afskære salær

til bisiddere for deltagelse i afhøringsmøder, der på forhånd må anses for at

være uden direkte eller indirekte betydning for den pågældendes klient.

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets anbefalinger og kan henholde

sig til det af udvalget anførte. Lovforslaget er således i det væsentlige affat-

tet i overensstemmelse med det lovudkast med bemærkninger, der fremgår

af bilag 1 til udvalgets betænkning. Der henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 4-8.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede ændringer med forslaget også vil

gælde for granskningskommissioner, jf. den foreslåede § 1 b.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

I det omfang Folketinget udnytter den foreslåede hjemmel til at nedsætte

granskningskommissioner, vil lovforslaget kunne medføre en række udgif-

ter for det offentlige. Herunder kan bl.a. nævnes udgifter til vederlæggelse

af granskningskommissionens medlemmer, udspørgeren samt sekretariats-

bistand og anden praktisk eller sagkyndig bistand, herunder eventuel substi-

tution i de pågældendes hovedstillinger, lokaleudgifter, udgifter til bisid-

dere, kontorholdsudgifter m.v.

Vederlæggelsen af en granskningskommissions medlemmer fastsættes af

Folketinget. For så vidt angår fastsættelse af salær og godtgørelse til bisid-

dere vil dette skulle fastsættes efter de takster, der gælder for beskikkede

forsvarere i straffesager, jf. undersøgelseskommissionslovens § 24, stk. 1,

1. pkt., som denne foreslås ændret med lovforslaget, jf. den foreslåede § 1

Side 20/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Udgifterne i forbindelse med en granskningskommissions virksomhed vil

skulle afholdes af statskassen i overensstemmelse med de retningslinjer, der

gælder for undersøgelseskommissioner, dog således at udgifterne til gransk-

ningskommissioner vil skulle afholdes af Folketingets konto for udgifter

ved Folketinget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag er i perioden fra den 12. februar 2021 til den 3. marts

2021 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Akademikerne (AC), Amnesty Internati-

onal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase Lønmodtager,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Civilstyrelsen, Danmarks

Frie Fagforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Jour-

nalistforbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Data-

tilsynet, De Frie Funktionærer, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Det Faglige Hus, Det Juridiske Fakultet

–

Københavns Universitet, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-

eningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FTF,

Forhandlingsfællesskabet, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, Grønlands

Landsret, HK Kommunal, HK Landsklubben for Politiet og Anklagemyn-

digheden, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Højesteret, IBIS, Institut

for Menneskerettigheder, Institut for Samfund og Globalisering

–

Roskilde

Side 21/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Universitet, Institut for Statskundskab

–

Københavns Universitet, Institut

for Statskundskab

–

Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

–

Aal-

borg Universitet, Institut for Statskundskab

–

Aarhus Universitet, Internati-

onal Rehabilitation Center for Torture Victims, Juridisk Institut

–

Syddansk

Universitet, Juridisk Institut

–

Aalborg Universitet, Juridisk Institut

–

Aar-

hus Universitet, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa), Køben-

havns Retshjælp, Landsforeningen for beskikkede advokater, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation (FH), Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Naalak-

kersuisut, Nordisk Ministerråd, Offentligt Ansattes Organisationer, Politidi-

rektørforeningen, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombuds-

manden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, samtlige byretter, samt-

lige ministerier, Sorenskriveren på Færøerne, Stats- og Kommunalt Ansat-

tes Forhandlingsfællesskab, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, Ve-

ron, Vestre Landsret og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

I det omfang hjemlen til at

nedsætte granskningskom-

missioner udnyttes, vil lov-

forslaget medføre økono-

miske konsekvenser for

staten. Udgifter som følge

af lovforslaget afholdes af

Folketingets konto for ud-

gifter ved Folketinget.

Ingen

Side 22/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Klima- og miljømæs- Ingen

sige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de

fem principper for

NEJ

implementering af

erhvervsrettet EU-regu-

lering/Overimplemen-

tering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

Side 23/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås lov om undersøgelseskommissioners

titel ændret fra »Lov om undersøgelseskommissioner« til »Lov om under-

søgelseskommissioner og granskningskommissioner«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås indført

granskningskommissioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

En undersøgelseskommission ophører, når den har afsluttet sit arbejde, sæd-

vanligvis ved afgivelse af beretning.

Den gældende undersøgelseskommissionslov indeholder ikke regler om,

hvorvidt justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelseskommission,

der er blevet nedsat, men ikke har afsluttet sit arbejde, skal ophøre med sin

virksomhed. Det antages dog, at justitsministeren kan træffe en sådan be-

slutning, hvis beslutningen er sagligt begrundet. Det antages endvidere, at

en undersøgelseskommission nedsat på grundlag af en folketingsbeslutning

alene kan nedlægges med Folketingets samtykke.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 1, stk. 6,

hvorefter justitsministeren ikke kan

nedlægge undersøgelseskommissionen uden Folketingets samtykke.

Folketingets samtykke vil kunne indhentes ved, at justitsministeren frem-

sætter beslutningsforslag for Folketinget om, at den pågældende undersø-

gelseskommission nedlægges.

Til nr. 3

Undersøgelseskommissionsloven indeholder efter gældende ret hjemmel til

at nedsætte undersøgelseskommissioner. Loven indeholder imidlertid ikke

hjemmel til at iværksætte andre former for undersøgelser.

Side 24/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås der efter kapitel 1 indsat et nyt kapitel

1 a om granskningskommissioner. Det foreslåede kapitel tilvejebringer

hjemmel til, at Folketinget kan nedsætte granskningskommissioner.

Til § 1 a

Den foreslåede

§ 1 a

indeholder regler om kompetencen til at nedsætte

granskningskommissioner og udpege kommissionsmedlemmer m.v. Med

bestemmelsen henlægges disse kompetencer til Folketinget. De nærmere

regler for fremgangsmåden for Folketingets nedsættelse af en gransknings-

kommission og udpegning af kommissionsmedlemmer m.v., herunder om

eventuel henlæggelse af kompetencen hertil til et af Folketinget nedsat ud-

valg og etablering af et granskningsudvalg under Udvalget for Forretnings-

ordenen, forudsættes at skulle tilvejebringes i Folketingets forretningsorden.

I det foreslåede

stk. 1

fastsættes det, at Folketinget kan nedsætte en gransk-

ningskommission til at gennemføre en undersøgelse af afgrænset karakter

af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.

Bestemmelsen svarer til, hvad der for undersøgelseskommissioner gælder

efter undersøgelseskommissionslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., dog således at

granskningskommissioner foreslås at skulle nedsættes af Folketinget og

ikke af justitsministeren, og at undersøgelsen foreslås at skulle være af af-

grænset karakter.

Folketinget vil i forbindelse med nedsættelsen skulle udarbejde et kommis-

sorium for granskningskommissionens arbejde. Af kommissoriet skal det

fremgå, hvilke forhold granskningskommissionen anmodes om at under-

søge, og hvilke opgaver granskningskommissionen anmodes om at udføre i

forbindelse hermed. Om undersøgelseskommissionens opgaver henvises

der til bemærkningerne til den foreslåede § 1 b. Det forudsættes, at regerin-

gen gives lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til et udkast

til kommissorium, inden dette endeligt fastlægges. Folketinget vil i øvrigt

kunne antage sagkyndig bistand til formuleringen af kommissoriet, hvis

dette vurderes nødvendigt.

Der kan ikke opstilles faste betingelser for, hvornår en undersøgelse ved en

granskningskommission skal iværksættes, og det kan ikke udtømmende an-

gives, hvilke forhold en granskningskommission skal kunne nedsættes for

Side 25/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

at undersøge. Vurderingen heraf vil i sagens natur være skønspræget og ty-

pisk have en politisk baggrund. Granskningskommissioner forudsættes dog

i det væsentlige at kunne nedsættes efter samme kriterier som undersøgel-

seskommissioner.

En granskningskommission kan

–

som en undersøgelseskommission

–

ned-

sættes til at undersøge nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.

En granskningskommission bør således som altovervejende hovedregel kun

benyttes i tilfælde, hvor Folketinget har behov for at få belyst forhold, som

har betydning for de opgaver, som regeringen eller Folketinget udfører. At

et forhold skal have "almenvigtig betydning", indebærer, at forholdet som

altovervejende hovedregel bør have tilknytning til staten, f.eks. vedrøre

statslige myndigheders sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af

statslige midler. En undersøgelse af private forhold vil således normalt alene

kunne tænkes, hvis den indgår som et integreret element i en undersøgelse

af statslige myndigheders forhold.

En granskningskommission bør endvidere ikke nedsættes, hvis forholdene

kan belyses tilfredsstillende af ordinære, faste undersøgelsesorganer. Det

samme gælder, hvis der allerede må antages at foreligge tilstrækkeligt fak-

tuelt grundlag for, at der kan træffes beslutning om f.eks. at rejse tiltale eller

indlede disciplinærforfølgning mod bestemte personer.

En granskningskommission bør heller ikke nedsættes med henblik på at ud-

føre en undersøgelse, som falder uden for de formål, som en kommissions-

undersøgelse skal kunne tjene. F.eks. bør en granskningskommission ikke

kunne nedsættes med henblik på at tage stilling til en retstvist mellem to

private borgere eller virksomheder.

Endelig bør en granskningskommission ikke kunne få til opgave at tage stil-

ling til retlige tvister mellem staten og private og mellem private indbyrdes.

Tilsvarende gælder tvister mellem staten og kommunerne eller mellem

kommunerne indbyrdes. En granskningskommission bør i forlængelse heraf

heller ikke kunne få til opgave at tilvejebringe det faktiske grundlag for så-

danne partstvister.

Der vil kunne være tilfælde, hvor karakteren af de forhold, der påtænkes

undersøgt, nødvendiggør, at der ved fastlæggelsen af rammerne for og til-

rettelæggelsen af en uvildig undersøgelse foretages en afvejning mellem

hensynet til ikke at udbrede kendskabet til særligt sensitive oplysninger

Side 26/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

mere end strengt nødvendigt og hensynet til at skabe klarhed over centrale

spørgsmål i det undersøgte forløb. En sådan afvejning blev bl.a. foretaget i

forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelseskommission til undersø-

gelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev

nedsat ved særskilt lov, der på visse punkter afviger fra undersøgelseskom-

missionslovens regler om bl.a. åbne døre under kommissionens afhøringer

og offentliggørelse af kommissionens beretning. Der henvises til lov nr.

1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrørende

Forsvarets Efterretningstjeneste samt til forarbejderne til loven, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, tillæg A, L 53.

Der vil også fremover kunne opstå særlige tilfælde, hvor karakteren af de

undersøgte forhold kan medføre, at den foreslåede ordning for gransknings-

kommissioner

–

såvel som den gældende ordning med undersøgelseskom-

missioner

–

ikke i tilstrækkelig grad vil kunne tilgodese hensynet til ikke at

udbrede kendskabet til særligt sensitive oplysninger mere end strengt nød-

vendigt. Det vil navnlig være i tilfælde, hvor gennemførelsen af undersøgel-

sen i et ikke uvæsentligt omfang nødvendiggør indsigt i oplysninger, der er

klassificerede i henhold til Justitsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17. de-

cember 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse

for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt in-

formationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt kan have be-

tydning for statens sikkerhed eller hensynet til fremmede magter (sikker-

hedscirkulæret). Det forudsættes, at Folketinget i tilfælde, hvor der kan være

anledning hertil, anmoder relevante myndigheder

–

herunder Justitsministe-

riet og Forsvarsministeriet

–

om en vurdering af, i hvilket omfang hensynet

til beskyttelsen af sådanne oplysninger nødvendiggør, at der tilvejebringes

et særskilt lovgrundlag, før en undersøgelse kan iværksættes.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, vil granskningskommissi-

oner kunne få til opgave at gennemføre undersøgelser af afgrænset karakter.

Granskningskommissioner forudsættes således alene anvendt i de tilfælde,

hvor der er behov for en målrettet undersøgelse af relativt afgrænsede for-

hold. Det anføres bl.a. i Udvalget for Forretningsordenens beretning af 21.

december 2020, at det er hensigten med udgangspunkt i den grundlæggende

struktur for undersøgelseskommissioner at etablere en undersøgelsesform,

som kan gennemføres hurtigere end en kommissionsundersøgelse og med

klarere fokus på sagens centrale problemstillinger, hvilket bl.a. skal opnås

ved, at granskningsudvalget

–

der fastlægger kommissoriet for gransknings-

kommissioner

–

forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset kommissorium, at

Side 27/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

kommissionen kan afslutte sit arbejde inden for højst 1 år fra nedsættelsen

af kommissionen. Det forudsættes på den baggrund, at der alene nedsættes

en granskningskommission, i det omfang det vurderes, at kommissionens

arbejde

–

med den grundighed, der er påkrævet for på fyldestgørende og

retssikkerhedsmæssigt betryggende vis at kunne gennemføre undersøgelsen

og foretage eventuelle retlige vurderinger i overensstemmelse med kommis-

soriet

–

vil kunne afsluttes inden for 12 måneder. Tilsvarende forudsættes

det, at kommissoriet afgrænses på en måde, der muliggør dette. Hvis der

ønskes iværksat en kommissionsundersøgelse af større omfang, forudsættes

der nedsat en undersøgelseskommission.

Det foreslåede

stk. 2

vedrører sammensætningen af granskningskommissio-

ner. Det foreslås, at en granskningskommission består af mindst tre med-

lemmer, og at formanden for en granskningskommission skal være dommer.

Dette adskiller sig fra, hvad der i dag gælder for undersøgelseskommissio-

ner, jf. nærmere undersøgelseskommissionslovens § 2.

Det forudsættes, at der

–

svarende til, hvad der gør sig gældende for under-

søgelseskommissioner

–

til formand udpeges en byrets- eller landsdommer

(dvs. ikke en højesteretsdommer). De øvrige medlemmer af kommissionen

kan også have juridisk kandidateksamen, men det forudsættes almindelig-

vis, at der alene til formandsposten i granskningskommissionen udpeges en

dommer.

Der kan efter omstændighederne være behov for, at en granskningskommis-

sion omfatter andre end personer med juridisk kandidateksamen. Det kan

f.eks. være økonomer, politologer, læger, ingeniører eller andre med særlig

uddannelse eller praktisk erfaring inden for det område, der er tale om at

undersøge. Det anførte svarer til, hvad der gælder for undersøgelseskom-

missioner.

Det vil være Folketinget, der udpeger medlemmerne af en granskningskom-

mission. Folketinget skal ved udpegningen sikre sig, at de pågældende har

de fornødne faglige kvalifikationer til at udføre opgaven på et højt niveau.

Folketinget skal endvidere sikre sig, at granskningskommissionens medlem-

mer m.v. opfylder de habilitetskrav, der følger af undersøgelseskommissi-

onslovens § 3, som med den foreslåede § 1 b foreslås også at skulle gælde

for granskningskommissioner.

Side 28/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Ved udpegning af en dommer til granskningskommissionen, forudsættes

det, at landsretspræsidenterne anmodes om at afgive en fælles indstilling

om, hvilken dommer der bør udpeges hertil.

Folketinget kan ikke pålægge nogen at forestå en undersøgelse ved en

granskningskommission. Det er således frivilligt, om nogen vil udføre op-

gaven.

Vederlæggelsen af granskningskommissionens medlemmer, udspørgeren,

jf. stk. 3, samt kommissionens øvrige medhjælpere, jf. stk. 4, fastsættes af

Folketinget. Det forudsættes, at vederlæggelsen følger samme principper,

som i dag er gældende for undersøgelseskommissioner.

I det foreslåede

stk. 3

fastsættes det, at Folketinget udpeger en person, der

som udspørger i overensstemmelse med granskningskommissionens be-

stemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i granskningskommissio-

nen.

Bestemmelsen svarer til, hvad der for undersøgelseskommissioner gælder

efter undersøgelseskommissionslovens § 1, stk. 3, dog således at udspørge-

ren udpeges af Folketinget og ikke justitsministeren.

Det forudsættes, at Folketinget drøfter spørgsmålet om, hvem der bør udpe-

ges som udspørger, med den dommer, der er indstillet til udpegning til for-

mand for granskningskommissionen.

Udspørgerens opgave skal være at tilrettelægge og foretage afhøringer i

kommissionen. Arbejdet skal ske i overensstemmelse med granskningskom-

missionens bestemmelser. Heri ligger, at arbejdet sker på kommissionens

ansvar og under kommissionens instruktion.

Udspørgeren skal under sit arbejde

–

på samme måde som granskningskom-

missionen

–

anvende et objektivitetsprincip, jf. herved retsplejelovens § 96,

stk. 2. Udspørgeren skal således medvirke til undersøgelse og klarlæggelse

af alle de forhold, som har betydning for granskningskommissionens udfø-

relse af sine opgaver, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, jf. den fore-

slåede § 1 b. Det gælder, uanset om de pågældende forhold må antages at

være til skade eller til gunst for de involverede personer.

Side 29/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Efter den foreslåede

stk. 4

fastsættes det, at Folketinget sørger for, at den

fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand stilles til rådighed

for granskningskommissionen.

Bestemmelsen svarer til, hvad der for undersøgelseskommissioner gælder

efter undersøgelseskommissionslovens § 1, stk. 5, dog således at Folketinget

–

og ikke justitsministeren

–

foreslås at skulle stille den fornødne bistand til

rådighed for granskningskommissioner.

Folketinget skal sørge for, at der stilles personer til rådighed, der kan udføre

skrive- og andet forefaldende arbejde for kommissionen. Folketinget skal

endvidere sørge for, at der i sekretariatet indgår personer, der har den nød-

vendige faglige uddannelse, f.eks. juridisk, økonomisk eller politologisk ud-

dannelse.

Bestemmelsen svarer til, hvad der (for justitsministeren over for undersø-

gelseskommissioner) gælder efter undersøgelseskommissionslovens § 1,

stk. 5.

Det forudsættes, at Folketinget på samme måde som ved udpegning af ud-

spørgeren drøfter spørgsmålet om udpegning af andre medhjælpere med un-

dersøgelseskommissionens formand.

Til § 1 b

Med den foreslåede

§ 1 b

foreslås det, at § 3, kapitel 3-4, §§ 9-14, kapitel 7-

9 samt §§ 30 og 31 med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anven-

delse for granskningskommissioner.

Med de fornødne tilpasninger sigtes der navnlig til de tilpasninger, der føl-

ger af, at granskningskommissioner nedsættes af Folketinget og ikke af

justitsministeren, og at en granskningskommission således vil være en selv-

stændig og uafhængig kollegial myndighed, der formelt er placeret under

Folketinget. Der sigtes endvidere til de tilpasninger, der følger af, at en

granskningskommission forudsættes at kunne afslutte sit arbejde inden for

12 måneder, og af reglerne om kommissionens sammensætning, jf. den fo-

reslåede § 1 a, stk. 2, 2. pkt.

Side 30/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Det følger

for det første

af den foreslåede § 1 b, at de samme habilitetskrav,

der efter § 3 gælder for undersøgelseskommissioners medlemmer, udspør-

ger og øvrige medhjælpere, også vil gælde for granskningskommissioners

medlemmer, udspørger og medhjælpere. Det følger heraf, at medlemmerne

af granskningskommissionen, udspørgeren og granskningskommissionens

øvrige medhjælpere skal være uvildige og uafhængige af de myndigheder,

personer m.v., hvis forhold undersøges.

Habilitetskravene har til formål at sikre, at der ikke foreligger omstændig-

heder, der er egnede til at rejse tvivl om de nævnte personers fuldstændige

upartiskhed. Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til undersø-

gelseskommissionslovens § 3 (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 252),

at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med retsplejelovens §

61, hvorefter ingen må handle som dommer, hvis der foreligger omstændig-

heder, som er egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige

upartiskhed.

Når det i undersøgelseskommissionslovens § 3, stk. 2, anføres, at ”den per-

son, der udpeges efter § 1, stk. 3,”

skal leve op til habilitetskravene, skal

dette i relation til granskningskommissioner forstås som udspørgeren udpe-

get efter den foreslåede § 1 a, stk. 3.

Det følger

for det andet

af den foreslåede § 1 b, at en granskningskommis-

sion vil kunne tillægges de samme typer af opgaver, som en undersøgelses-

kommission kan tillægges efter undersøgelseskommissionslovens § 4.

Det fremgår af grundlovens § 61, 2. pkt., at særdomstole med dømmende

myndighed ikke kan nedsættes. I overensstemmelse hermed følger det af

den foreslåede § 1 b, at en granskningskommission ikke har dømmende

myndighed, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 1.

Formålet med granskningskommissionens virksomhed vil

–

som politiets i

ordinære straffesager

–

navnlig være at tilvejebringe et materiale som grund-

lag for vedkommende myndigheds afgørelse af, om sagen skal fremmes,

eksempelvis ved at der rejses tiltale, eller disciplinærforfølgning indledes.

Ligesom undersøgelseskommissioner vil granskningskommissionen kunne

få til opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb, jf.

undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 2.

Side 31/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Det forudsættes i overensstemmelse med, hvad der gælder for undersøgel-

seskommissioner, at granskningskommissionen ikke blot registrerer fakta

vedrørende begivenhedsforløbet, herunder registrerer forskellige, eventuelt

modstridende, forklaringer, men også foretager en bevisvurdering af de kon-

staterede fakta.

Bevisvurderingen må foretages med den forsigtighed, der må følge af, at

beviserne ikke er tilvejebragt ved en kontradiktorisk proces under en almin-

delig retssag.

En granskningskommissions undersøgelse af fakta vil altid

–

også uden ud-

trykkelig tilkendegivelse herom i kommissoriet

–

være afgrænset af en retlig

ramme, der bestemmes af, hvilke retsregler der til sin tid vil kunne blive

spørgsmål om at vurdere fakta i forhold til.

Ligesom undersøgelseskommissioner kan granskningskommissionen end-

videre få til opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,

administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen

kan begrunde, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 3.

At § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på granskningskommissioner,

giver mulighed for, at undersøgelserne ved granskningskommissioner ikke

alene bliver bagudrettede og koncentreret om at finde ansvarsgrundlag og

ansvarlige personer. Dette peger således i retning af, at undersøgelserne ved

granskningskommissioner

–

som det også kan være tilfældet for så vidt an-

går undersøgelseskommissioner

– kan blive mere ”systemorienterede”, dvs.

sigtende på at identificere systemfejl og formulere forslag til ændringer i

procedurer m.v., der kan modvirke, at der i fremtiden opstår problemer som

dem, der har givet anledning til undersøgelsen.

Det vil i sagens natur kunne være nødvendigt for en granskningskommission

–

som led i sin begrundelse for forslag som nævnt i bestemmelsen

–

at vur-

dere, om der kan antages at være begået fejl mere generelt uden dermed at

tage stilling til spørgsmålet om enkeltpersoners fejl.

Ligesom undersøgelseskommissioner kan granskningskommissionen i øv-

rigt få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der fo-

religger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, jf. un-

dersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. En granskningskommis-

sion kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning

af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.

Side 32/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Det er vanskeligt på forhånd at angive de kriterier, der skal være afgørende

for, om granskningskommissionen bør anmodes om at foretage en retlig

vurdering af de involverede personers adfærd. Der er dog ikke grund til at

anmode en granskningskommission om retlige vurderinger, hvis det på for-

hånd må stå klart, at der ikke er noget reelt spørgsmål om fejl, der kan danne

grundlag for en disciplinærforfølgning eller straffesag, f.eks. hvis et even-

tuelt strafansvar er forældet.

En granskningskommission kan ikke få til opgave at foretage retlige vurde-

ringer af ministres forhold, herunder vurdere, om ministeransvarlighedslo-

ven (eller andre relevante ansvarsregler) må antages at være overtrådt, og

endnu mindre om rigsretstiltale vil være rimeligt begrundet. En gransk-

ningskommission kan heller ikke bemyndiges til at tage stilling til det mere

begrænsede, generelt formulerede spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag

for at antage, at en minister har begået fejl eller forsømmelser.

En granskningskommissions opgave bør, for så vidt angår ministre, således

alene være at undersøge og klarlægge de faktiske omstændigheder, der har

relevans for Folketingets egen stillingtagen til spørgsmålet om ministres po-

litiske og/eller retlige ansvar, jf. grundlovens §§ 15 og 16. I den forbindelse

kan subjektive forhold vedrørende ministeren også undersøges og klarlæg-

ges, f.eks. hvilken viden ministeren må antages at have haft med hensyn til

oplysninger, der blev videregivet til Folketinget.

Som anført i bemærkningerne til den foreslåede § 1 a, forudsættes det, at en

granskningskommission ikke kan få til opgave at tage stilling til en parts-

tvist, dvs. bedømme, hvilken retsstilling der må antages at tilkomme en pri-

vat person i forhold til staten eller omvendt. Det forudsættes endvidere, at

granskningskommissioner heller ikke nedsættes for at undersøge og klar-

lægge et begivenhedsforløb, hvis formålet hermed er at tilvejebringe grund-

laget for en efterfølgende stillingtagen til en partstvist.

Formålet med en granskningskommissions virksomhed vil som nævnt være

at tilvejebringe et materiale, på hvilket grundlag anklagemyndigheden, di-

sciplinærmyndigheden m.v. afgør, om sagen skal fremmes, navnlig ved at

der rejses tiltale, eller disciplinærforfølgning indledes.

En granskningskommission er

–

i lighed med en undersøgelseskommission

–

hverken en domstol eller et anklagende organ. Kommissionens retlige vur-

deringer, herunder bevisvurderinger bør

–

også under hensyn til, at de ikke

Side 33/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

hviler på en kontradiktorisk proces

–

formuleres forsigtigt og markere kom-

missionens begrænsede funktion. Naturligvis skal de retlige vurderinger,

kommissionen måtte foretage, vedrøre spørgsmål om rækkevidden af rele-

vante retsregler (fortolkning/udfyldning) og spørgsmål vedrørende faktiske

forholds subsumption under de relevante retsregler. Men granskningskom-

missionens opgave er ikke at ”afgøre” disse spørgsmål. Og hvis

de nævnte

spørgsmål giver anledning til tvivl, er granskningskommissionens opgave

–

i stedet for at tage stilling til spørgsmålene

–

at præsentere tvivlen og be-

skrive, hvorpå den beror.

Afgrænsningen af de retlige vurderinger, som en granskningskommission

anmodes om at foretage, skal fremgå af kommissoriet. Kommissoriet bør

formuleres forsigtigt og klart markere granskningskommissionens begræn-

sede funktion.

Som ved undersøgelseskommissioner forudsættes det som det typiske, at

kommissoriet for granskningskommissionen udformes således, at kommis-

sionen har til opgave at udtale sig om, hvorvidt der må antages at være be-

gået fejl eller forsømmelser af en sådan karakter, at der foreligger grundlag

for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Har kommissionen fået

et kommissorium af den nævnte karakter, kan kommissionen, selvom den

ikke finder, at der foreligger grundlag for at søge strafansvar eller discipli-

nært ansvar gjort gældende mod nogen, udtale sig om, hvorvidt det kan an-

tages, at der foreligger fejl eller forsømmelser, og i forbindelse hermed at

der efter kommissionens opfattelse foreligger grundlag for en tjenstlig til-

kendegivelse.

En undersøgelse ved en granskningskommission kan indeholde et eller flere

af de elementer, der fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 4, stk.

2-4. Det bemærkes i den forbindelse, at det

–

som anført i bemærkningerne

til § 1 a

–

generelt forudsættes, at kommissoriet afgrænses på en måde, der

muliggør, at en granskningskommissionen kan afslutte sit arbejde inden for

12 måneder fra dens nedsættelse.

Ligesom det gør sig gældende for undersøgelseskommissioner, foretager

granskningskommissionen alene retlige vurderinger efter § 4, stk. 4, i det

omfang dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, jf. §

4, stk. 5.

Side 34/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Dommerens beslutning skal ske på grundlag af en vurdering af de eventuelle

problemer vedrørende de involverede personers retssikkerhed. F.eks. kan

den inkvisitoriske procesform i granskningskommissionen føre til, at dom-

meren efter en konkret vurdering mener, at det vil være uforsvarligt at udtale

sig

–

selv i forsigtige vendinger

–

om retlige spørgsmål, fordi dommeren

finder, at der er risiko for, at procesformen har haft en indflydelse på bevis-

vurderingen eller på fremlæggelsen af de retlige spørgsmål, og at denne ind-

flydelse kan gøre det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at den dommer,

der har stået for undersøgelsen, også skal foretage den retlige vurdering.

Det vil også være muligt for en bisidder at rejse dette spørgsmål, hvis bisid-

deren mener, at der er anledning til det.

Dommerens beslutning kan også gå ud på, at der foretages en retlig vurde-

ring, men at den er begrænset i forhold til, hvad kommissionen er blevet

anmodet om. Tilsvarende kan dommeren finde, at der i forhold til nogle af

de involverede personer kan foretages retlige vurderinger i videre omfang

end i forhold til andre involverede personer.

Som det fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 5, er det alene

dommeren, som tager stilling til, om det er retssikkerhedsmæssigt betænke-

ligt at foretage retlige vurderinger. De andre medlemmer af kommissionen

må derfor rette sig efter dommerens beslutning, selv om de ikke selv finder

det uforsvarligt at foretage retlige vurderinger.

Hvis flere dommere undtagelsesvis deltager i undersøgelsen, forudsættes

det, at de alle er enige om, at der bør foretages retlige vurderinger. Finder

blot en af dommerne, at sådanne vurderinger ikke bør foretages, skal de øv-

rige dommere, herunder formanden, rette sig efter det.

Det er ikke fastsat i § 4, stk. 5, hvornår dommerens beslutning om, hvorvidt

det er forsvarligt at foretage retlige vurderinger, skal træffes. Det forudsæt-

tes, at beslutningen normalt træffes efter bevisførelsen. Først på dette tids-

punkt vil dommeren normalt have det fulde grundlag for at vurdere, om det

er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at foretage retlige vurderinger.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at beslutningen træffes på et tid-

ligere tidspunkt. Beslutningen bør i givet fald så hurtigt som muligt medde-

les de involverede personer og Folketinget.

Side 35/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Dommeren kan omgøre sin beslutning. Dette gælder dog kun, hvis den nye

beslutning går ud på, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at foretage

retlige vurderinger.

For det tredje

følger det af den foreslåede § 1 b, at reglerne for tilrettelæg-

gelse af undersøgelser, herunder om beslutningskompetence vedrørende un-

dersøgelsens tilrettelæggelse, antagelse af sagkyndig bistand og protokol-

førsel, der efter kapitel 4 gælder for undersøgelseskommissioner, vil gælde

tilsvarende for granskningskommissioner.

Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det at ændre undersøgelseskommissions-

lovens § 5, stk. 1, således at formandens kompetence i forbindelse med til-

rettelæggelsen af arbejdet styrkes i forhold til gældende ret. Der henvises til

forslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ændring vil

også finde anvendelse for granskningskommissioner.

Når der i undersøgelseskommissionslovens § 5, stk. 1, som denne foreslås

ændret ved forslagets § 1, nr. 4, er omtale

af ”den person, der er nævnt i §

1, stk. 3”, skal dette i relation til granskningskommissioner forstås som ud-

spørgeren udpeget efter den foreslåede § 1 a, stk. 3.

For det fjerde

medfører den foreslåede § 1 b, at reglerne om pligt til at ud-

levere materiale og afgive forklaring samt undtagelserne hertil, der efter un-

dersøgelseskommissionslovens kapitel 5 gælder for undersøgelseskommis-

sioner med dommerdeltagelse, vil finde tilsvarende anvendelse for gransk-

ningskommissioner.

For det femte

medfører den foreslåede § 1 b, at reglerne om de berørte per-

soners retsstilling, der efter undersøgelseskommissionslovens kapitel 7 gæl-

der for den person, hvis forhold undersøges af en undersøgelseskommission,

også vil gælde for den person, hvis forhold undersøges af en gransknings-

kommission. Reglerne omhandler bl.a. retten til bisidder, bisidderens befø-

jelser og pligter og involverede personers ret til at blive orienteret om de

forhold af faktisk og eventuelt retlig karakter, som undersøgelsen vedrø-

rende den pågældende omfatter.

Det bemærkes, at der

–

idet reglerne i undersøgelseskommissionslovens ka-

pitel 6, der vedrører undersøgelseskommissioner uden dommerdeltagelse,

Side 36/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

ikke vil finde anvendelse på granskningskommissioner

–

ikke vil blive af-

holdt sådanne møder i Københavns Byret, som omtales i § 22, under gen-

nemførelsen af en undersøgelse ved en granskningskommission.

Med forslagets § 1, nr. 5-7, foreslås der ændringer i undersøgelseskommis-

sionslovens § 21, stk. 3, vedrørende nægtelse eller tilbagekaldelse af beskik-

kelse af bisidder, og i § 24, stk. 1, vedrørende kompetencen til at træffe af-

gørelse om bisidderes salærer og godtgørelse. Disse ændringer vil også

gælde for granskningskommissioner, idet den foreslåede nyaffattelse af §

24, stk. 1, 2. pkt., for så vidt angår granskningskommissioner dog vil skulle

forstås således, at kompetencen henlægges til Folketinget i stedet for justits-

ministeren. Der henvises til forslagets § 1, nr. 5-7, og bemærkningerne her-

til.

For det sjette

medfører den foreslåede § 1 b, at reglerne om tavshedspligt,

der efter undersøgelseskommissionslovens kapitel 8 gælder for kommissi-

onsmedlemmer og andre deltagere i undersøgelser ved undersøgelseskom-

missioner samt bisiddere, også gælder for kommissionsmedlemmer og an-

dre deltagere i undersøgelser ved en granskningskommission samt bisid-

dere.

For det syvende

medfører den foreslåede § 1 b, at reglerne om undersøgel-

seskommissioners beslutninger og domstolsprøvelse heraf finder tilsva-

rende anvendelse for granskningskommissioners beslutninger og domstols-

prøvelse heraf.

Det følger af undersøgelseskommissionslovens § 27, stk. 1, at der i en un-

dersøgelseskommission bestående af flere medlemmer træffes beslutning

ved stemmeflerhed. Idet en granskningskommission altid vil bestå af flere

medlemmer, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 2, 1. pkt., vil § 27, stk. 1, finde

anvendelse for beslutninger i granskningskommissioner.

Reglen i § 27, stk. 1, gælder dog ikke beslutninger efter § 4, stk. 5, om,

hvorvidt det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at foretage retlige vurde-

ringer som nævnt i § 4, stk. 4. Denne beslutning kan kun træffes af det med-

lem

–

eller undtagelsesvis de medlemmer

–

af undersøgelseskommissionen,

der er dommer.

Det følger endvidere af forslagets § 1, nr. 8, at der i undersøgelseskommis-

sionslovens § 27, stk. 1, foreslås indsat en henvisning til lovens § 5, stk. 1,

Side 37/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

som denne foreslås ændret ved forslagets § 1, nr. 4. Dette er en konsekvens-

ændring som følge af, at formandens kompetence i relation til tilrettelæg-

gelsen af undersøgelsen foreslås styrket. Det følger heraf, at beslutninger

om undersøgelsens tilrettelæggelse vil kunne træffes af undersøgelseskom-

missionens formand i samråd med de øvrige medlemmer og udspørgeren.

Dette vil tilsvarende gælde for beslutninger om tilrettelæggelsen af en

granskningskommissions undersøgelse. Sådanne beslutninger vil således

kunne træffes af granskningskommissionens formand efter samråd med

kommissionens øvrige medlemmer og udspørgeren. Der henvises i øvrigt til

forslagets § 1, nr. 4 og 8, samt bemærkningerne hertil.

Beslutninger i granskningskommissioner træffes således ved stemmefler-

hed, jf. § 27, stk. 1, jf. den foreslåede § 1 b, medmindre andet

–

ligeledes i

kraft af den foreslåede § 1 b

–

vil følge af undersøgelseskommissionslovens

§ 4, stk. 5, eller § 5, stk. 1, som denne bestemmelse foreslås ændret ved dette

lovforslag.

Undersøgelseskommissionslovens § 28, stk. 2, omhandler undersøgelses-

kommissioners beslutninger efter §§ 17 og 19 om at anmode Københavns

Byret om at give en person pålæg om udlevering af materiale eller om at

indkalde en person til at afgive forklaring for retten. Idet §§ 17 og 19, der

finder anvendelse på undersøgelseskommissioner uden dommerdeltagelse,

ikke finder anvendelse for granskningskommissioner, vil § 28, stk. 2, i sa-

gens natur heller ingen betydning have for granskningskommissioners virk-

somhed.

For det ottende

medfører den foreslåede § 1 b, at §§ 30 og 31 om mødeof-

fentlighed (og undtagelser hertil), aktindsigt i materiale, der indgår i under-

søgelsen, og aktindsigt i rettens materiale, finder tilsvarende anvendelse for

granskningskommissioner.

Granskningskommissioner vil udgøre selvstændige og uafhængige kollegi-

ale myndigheder under Folketinget. Det følger heraf, at en granskningskom-

mission ikke er en del af den offentlige forvaltning, som begrebet anvendes

i offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven. Ligesom

det for undersøgelseskommissioner er udtrykkeligt fastsat i undersøgelses-

kommissionslovens § 29, vil offentlighedsloven, forvaltningsloven og om-

budsmandsloven af den grund ikke finde anvendelse på den virksomhed,

som udøves af en granskningskommission

–

uanset at § 29 ikke finder an-

vendelse på granskningskommissioner.

Side 38/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Selvom forvaltningsloven ikke vil finde anvendelse på sager, hvor gransk-

ningskommissionen træffer afgørelse efter undersøgelseskommissionsloven

(f.eks. om anvendelse af tvangsmidler, jf. § 10, stk. 2, eller beskikkelse af

bisidder, jf. § 21, stk. 2), forudsættes det, at kommissionen vil følge almin-

delige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder princippet om saglig-

hed, officialprincippet og proportionalitetsprincippet, og principperne for

god forvaltningsskik i sin behandling af sådanne sager.

Det bemærkes afslutningsvis, at de databeskyttelsesretlige regler i databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil finde anvendelse for

granskningskommissioner i samme omfang som for undersøgelseskommis-

sioner. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9.

Til § 1 c

I det foreslåede

stk. 1

fastsættes det, at granskningskommissionen afgiver

en beretning om resultatet af sin undersøgelse.

Bestemmelsen svarer til, hvad der for undersøgelseskommissioner gælder

efter undersøgelseskommissionslovens § 32, stk. 1.

Indholdet og formen af beretningen afgøres af granskningskommissionen.

Det forudsættes, at en kopi af kommissionens protokol optages som bilag til

beretningen.

Det bemærkes, at det følger af undersøgelseskommissionslovens § 23, stk.

4, jf. § 21, stk. 1, at den person, hvis forhold undersøges, og dennes bisidder

ved undersøgelsens afslutning har ret til at komme med en skriftlig udtalelse

om de faktiske og eventuelt retlige spørgsmål, undersøgelsen rejser vedrø-

rende den pågældende. Det følger af den foreslåede § 1 b, at § 23, stk. 4,

også vil finde anvendelse for granskningskommissioner. Det forudsættes i

den forbindelse, at eventuelle udtalelser efter § 23, stk. 4, optrykkes som

bilag til granskningskommissionens beretning.

Den tavshedspligt, der efter undersøgelseskommissionslovens § 25 gælder

for undersøgelseskommissionen, foreslås også, jf. den foreslåede § 1 b, at

skulle gælde for granskningskommissioner. Tavshedspligten er ikke til hin-

der for, at alle relevante, herunder fortrolige, oplysninger gengives i beret-

ningen. Dette gælder, selv om beretningen normalt vil blive offentliggjort,

jf. den foreslåede § 1 c, stk. 2.

Side 39/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at Folketinget offentliggør beretningen,

medmindre ganske særlige grunde taler imod det.

Beretningen vil herefter blive offentliggjort bortset fra helt særlige tilfælde,

hvor tungtvejende hensyn navnlig til statens sikkerhed eller hensynet til

fremmede magter gør sig gældende.

I det omfang der er indgået oplysninger, der er klassificerede i henhold til

Justitsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 (sikkerhedscir-

kulæret), i granskningskommissionens undersøgelse, forudsættes gransk-

ningskommissionen at gøre Folketinget opmærksom herpå senest i forbin-

delse med afgivelsen af sin beretning. Det samme forudsættes i relation til

andre oplysninger, som der kan være særligt tungtvejende grunde til at va-

retage fortrolighed omkring, f.eks. på grund af hensynet til fremmede mag-

ter. Det forudsættes, at Folketinget i tilfælde, hvor der er indgået klassifice-

rede eller andre særligt følsomme oplysninger i undersøgelsen, anmoder re-

levante myndigheder, herunder Justitsministeriet og Forsvarsministeriet,

om til brug for Folketingets stillingtagen til offentliggørelse af beretningen

at afgive en vurdering af, i hvilket omfang eksempelvis hensynet til statens

sikkerhed eller hensynet til fremmede magter måtte tale imod offentliggø-

relse af hele eller dele af beretningen.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til, hvad der gælder for undersøgelseskommis-

sioner, jf. undersøgelseskommissionslovens § 32, stk. 2, idet Folketinget i

den foreslåede bestemmelse om granskningskommissionens beretning dog

træder i stedet for justitsministeren.

Da kommissionens protokol optages som bilag til beretningen, indebærer

bestemmelsen, at protokollen også vil blive offentliggjort, medmindre gan-

ske særlige grunde taler herimod.

Hvis granskningskommissionen finder, at der er grundlag for at gøre et di-

sciplinært (eller tilsvarende ansættelsesretligt) eller strafferetligt ansvar gæl-

dende over for nuværende eller tidligere embedsmænd eller andre offentligt

ansatte i anledning af pågældendes offentlige tjeneste, tilsiger hensynet til

pågældende, at ansættelsesmyndigheden gøres bekendt med beretningen

forud for dens offentliggørelse. I det omfang beretningen måtte indeholde

en sådan vurdering, forudsættes det således, at granskningskommissionen

samtidig med oversendelse til Folketinget oversender beretningen til ved-

Side 40/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

kommende ansættelsesmyndighed. Dette meddeles Folketinget. Det forud-

sættes samtidig, at ansættelsesmyndigheden gives en rimelig frist til at sætte

sig ind i granskningskommissionens vurdering af den pågældendes forhold,

før beretningen offentliggøres.

Til nr. 4

I den gældende § 5, stk. 1, i undersøgelseskommissionsloven fastsættes det,

at undersøgelseskommissionen efter samråd med udspørgeren afgør, hvor-

dan undersøgelsen tilrettelægges.

Beslutninger om undersøgelsens tilrettelæggelse omfatter bl.a. beslutning

om, hvilket materiale der har betydning for undersøgelsen og derfor bør ind-

hentes, hvilke personer der skal anmodes om at afgive forklaring for kom-

missionen, og hvilke myndigheder eller personer der skal anmodes om

skriftligt at besvare spørgsmål m.v. Det er endvidere kommissionen, der af-

gør, hvornår de enkelte undersøgelsesskridt skal tages, f.eks. på hvilket tids-

punkt af undersøgelsen afhøringer skal foregå.

Ved sin tilrettelæggelse af undersøgelsen (som ved udarbejdelse af beret-

ning og indstilling) skal kommissionen tage hensyn til, at den

–

på samme

måde som udspørgeren

–

skal anvende objektivitetsprincippet.

Det følger af § 5, stk. 2, at formanden leder kommissionens møder.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at undersøgelseskommissionslo-

vens

§ 5, stk. 1,

ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at undersøgelses-

kommissionens formand efter samråd med kommissionens øvrige medlem-

mer og udspørgeren afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.

Med den foreslåede ændring vil formanden således i tillæg til sin rolle som

mødeleder blive tillagt kompetence til at træffe beslutninger om undersøgel-

sens tilrettelæggelse.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen viderefører i øvrigt den gældende

bestemmelse i § 5, stk. 1, herunder for så vidt angår den ovennævnte forstå-

else af begrebet undersøgelsens tilrettelæggelse. Det forudsættes endvidere

fortsat, at undersøgelsen vil skulle tilrettelægges i tæt samarbejde mellem

kommissionens medlemmer, herunder formanden, og udspørgeren. Den fo-

Side 41/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

reslåede ændring vil imidlertid give formanden for undersøgelseskommis-

sionen mulighed for at træffe beslutning om undersøgelsens tilrettelæggelse

i tilfælde af eventuel uenighed og vil således i sådanne særlige tilfælde

kunne bidrage til undersøgelsens effektive gennemførelse.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 5, stk. 1, vil

også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. den foreslåede §

1 b.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 21, stk. 3, i undersøgelseskommissionsloven kan un-

dersøgelseskommissionen på ethvert tidspunkt bestemme, at den valgte bi-

sidder ikke må fungere som sådan, og tilbagekalde en beskikkelse af en bi-

sidder, hvis afgørende hensyn til den i stk. 1 nævnte person eller til under-

søgelsens gennemførelse taler for det.

Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 735, stk. 3, nr.

2, at en person ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes med-

virken væsentligt vil forsinke sagens behandling. Ifølge retsplejelovens §

730, stk. 3, 1. pkt., kan retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse

afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte

at beskikke ham, foreligger.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at der i

§ 21, stk. 3,

i undersøgel-

seskommissionsloven efter ”eller” indsættes: ”væsentlige hensyn”.

Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 3, vil undersøgelseskommissionen

på ethvert tidspunkt kunne bestemme, at den valgte bisidder ikke må fungere

som sådan, og tilbagekalde en beskikkelse af en bisidder, hvis afgørende

hensyn til den i stk. 1 nævnte person eller væsentlige hensyn til undersøgel-

sens gennemførelse taler for det.

Den foreslåede ordning, hvorefter ”væsentlige hensyn” til undersøgelsens

gennemførelse kan begrunde en beslutning om, at den valgte bisidder ikke

må fungere som sådan, eller at en beskikkelse af en bisidder skal tilbagekal-

des, vil indebære, at der ved en beslutning efter undersøgelseskommissions-

lovens § 21, stk. 3, i højere grad end efter gældende ret vil kunne lægges

vægt på hensynet til sagsbehandlingstiden for undersøgelsen. Undersøgel-

Side 42/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

seskommissionen vil ved denne afgørelse kunne søge vejledning i de betin-

gelser, der efter retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2 (jf. § 730, stk. 3), skal

være opfyldt for, at retten kan nægte at beskikke en advokat, som sigtede

ønsker, eller afvise en valgt forsvarer.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 3, vil

også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. den foreslåede §

1 b.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i undersøgelseskommissionslovens § 24,

stk. 1, 1. pkt., fastsætter justitsministeren salær og godtgørelse til bisidderen

efter de takster, der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.

Udgifterne til salær og godtgørelse til bisidderen afholdes af statskassen.

Ifølge den gældende bestemmelse i undersøgelseskommissionslovens § 28,

stk. 1, kan undersøgelseskommissionens beslutninger indbringes for Østre

Landsret af enhver, der har retlig interesse heri, inden 2 uger efter, at beslut-

ningen er meddelt den pågældende. Indbringelsen sker ved indgivelse af

kæreskrift til undersøgelseskommissionen. Reglerne om kæremål i borger-

lige sager finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

ændret, således at

”Justitsministeren” ændres til: ”Undersøgelseskommissionen.” Det følger af

den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 24, stk. 1, 1. pkt., at kompeten-

cen til at fastsætte salær og godtgørelse til bisidderen overføres fra justits-

ministeren til undersøgelseskommissionen. Der vil med den foreslåede æn-

dring fortsat skulle ske fastsættelse af salær og godtgørelse til bisidderen

efter de takster, der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.

Den foreslåede ordning vil svare til den almindelige ordning efter retspleje-

loven, hvorefter salær og godtgørelse for en beskikket advokat eller en be-

skikket forsvarer fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.

Den foreslåede ændring vil navnlig kunne bidrage til at give bedre mulighed

for i praksis at afskære salær til en bisidder for deltagelse i afhøringsmøder,

der på forhånd må anses for at være uden hverken direkte eller indirekte

betydning for den pågældendes klient.

Side 43/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Med den foreslåede ændring, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelse

om fastsættelse af salær og godtgørelse til bisidderen overføres til undersø-

gelseskommissionen, vil undersøgelseskommissionens beslutninger herom

kunne indbringes for Østre Landsret efter reglerne i undersøgelseskommis-

sionslovens § 28, stk. 1.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 24, stk. 1, 1.

pkt., vil også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. den fo-

reslåede § 1 b. Granskningskommissioner vil således have kompetence til

at træffe afgørelse om fastsættelse af salær og godtgørelse til bisiddere.

Granskningskommissionens beslutninger herom vil kunne indbringes for

Østre Landsret efter reglerne i undersøgelseskommissionslovens § 28, stk.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i undersøgelseskommissionslovens § 24,

stk. 1, 2. pkt., afgiver undersøgelseskommissionen indstilling til justitsmi-

nisteren om salær eller godtgørelse til bisidderen, som justitsministeren fast-

sætter efter bestemmelsen i 1. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås bestemmelsen i

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

nyaffattet.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen, at hvis der på

tidspunktet for undersøgelseskommissionens afslutning endnu ikke er truf-

fet afgørelse om salær eller godtgørelse, fastsættes salæret eller godtgørel-

sen af justitsministeren.

Den foreslåede nyaffattelse af § 24, stk. 1, 2. pkt., skal ses i sammenhæng

med den foreslåede ændring af § 24, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

6, hvorefter kompetencen til at fastsætte salær og godtgørelse til bisidderen

overføres fra justitsministeren til undersøgelseskommissionen.

En undersøgelseskommission ophører, når den har afsluttet sit arbejde.

Dette vil sædvanligvis være tilfældet, når undersøgelsen er tilendebragt, og

undersøgelseskommissionen har afgivet sin endelige beretning. Med den fo-

reslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 6, får undersøgelseskommissionen til opgave at fast-

Side 44/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

sætte salær og godtgørelse til bisiddere, og undersøgelseskommissionens ar-

bejde vil derfor ikke kunne anses for afsluttet, før kommissionen har truffet

afgørelse om salær eller godtgørelse til de bisiddere, der har medvirket ved

undersøgelsen, og eventuelle verserende kæremål herom er afgjort.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå uforudsete spørgsmål

om godtgørelse af salær til en eller flere bisiddere på et tidspunkt, hvor un-

dersøgelseskommissionen er ophørt. Den foreslåede nyaffattelse af bestem-

melsen i § 24, stk. 1, 2. pkt. har således til formål at sikre, at der fortsat vil

kunne tages stilling til eventuelle sager om fastsættelse af salær eller godt-

gørelse til bisiddere, som ikke er afsluttet på tidspunktet for undersøgelses-

kommissionens ophør.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 24, stk. 1, 2.

pkt., vil også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. den fo-

reslåede § 1 b, med den tilpasning, der følger af, at det er Folketinget, der

nedsætter granskningskommissioner. Det følger heraf, at hvis der på tids-

punktet for en granskningskommissions afslutning endnu ikke er truffet af-

gørelse om salær eller godtgørelse, fastsættes salæret eller godtgørelsen af

Folketinget.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 27, stk. 1, i undersøgelseskommissionsloven,

at hvis undersøgelseskommissionen består af flere medlemmer, træffer den

beslutning ved stemmeflerhed, jf. dog § 4, stk. 5.

Det foreslås at ændre

§ 27, stk. 1,

således at ”4, stk. 5”, ændres til ”4, stk. 5,

og § 5,

stk. 1”.

Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, er en følge af den foreslåede ændring

af § 5, stk. 1, hvorefter kompetencen til at afgøre, hvordan undersøgelsen

skal tilrettelægges, overføres til undersøgelseskommissionens formand efter

samråd med kommissionens øvrige medlemmer og udspørgeren.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 27, stk. 1, vil

også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. den foreslåede §

1 b.

Side 45/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Til nr. 9

Efter den gældende § 29 i undersøgelseskommissionsloven gælder lov om

offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, lov om offentlige registre og

ombudsmandsloven ikke for den virksomhed, som udøves af undersøgelses-

kommissionen.

Med den foreslåede § 1, nr. 9, foreslås det at ændre

§ 29

i undersøgelses-

kommissionsloven, således at henvisningen til lov om offentlige myndighe-

ders registre udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at lov om offentlige myndigheders registre

blev ophævet ved § 76, stk. 2, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling

af persondataoplysninger (persondataloven). Persondataloven er efterføl-

gende den 25. maj 2018 blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supple-

rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse

på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp

af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. forordnin-

gens artikel 2, stk. 1, og lovens § 1, stk. 2.

I det omfang en undersøgelseskommission foretager behandling af person-

oplysninger ved brug af automatisk databehandling, eller hvor oplysnin-

gerne er eller vil blive indeholdt i et register, vil de databeskyttelsesretlige

regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finde anven-

delse på behandlingen.

Til nr. 10

Det fremgik efter vedtagelsen i 1999 af § 35 i undersøgelseskommissions-

loven, at ”[f]orslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 2003-04.”

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 452 af 9.

Side 46/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

juni 2004 om ændring af lov om undersøgelseskommissioner, der ændrede

fristen fra folketingsåret 2003-04 til folketingsåret 2005-06. Af bemærknin-

gerne til lovforslaget (nr. L 232 af 23. april 2004) fremgår, at det ikke i fol-

ketingsåret 2003-04 var muligt at besvare de spørgsmål, som blev stillet i

forarbejderne til revisionsbestemmelsen. Baggrunden herfor var bl.a., at der

på daværende tidspunkt var nedsat tre undersøgelseskommissioner, hvoraf

ingen endnu havde færdiggjort deres arbejde, og en besvarelse af spørgsmå-

lene ville forudsætte nærmere undersøgelser og overvejelser.

Der blev ikke i folketingsåret 2005-06 eller følgende år vedtaget forslag til

revision af loven.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det at ophæve revisionsbestemmelsen

i undersøgelseskommissionslovens § 35. Den foreslåede ændring har or-

densmæssig karakter.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 4, at hvis hvervet som formand for

en undersøgelseskommission varetages af en landsdommer, kan der udnæv-

nes yderligere en landsdommer i den pågældende landsret. Stillingen bort-

falder ved første ledighed i en fast landsdommerstilling i den pågældende

landsret efter, at den pågældende landsdommer er vendt tilbage.

Før indførelsen af retsplejelovens § 5, stk. 4, var der praksis for, at der ved

tekstanmærkninger på finansloven blev givet hjemmel til udnævnelse af en

yderligere landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af

opgaven som formand for en undersøgelseskommission.

Baggrunden for at indføre retsplejelovens 5, stk. 4, var et ønske om i forhold

til denne praksis med tekstanmærkninger på finansloven at forenkle og smi-

diggøre processen og at gøre det lettere for landsretterne at afgive en lands-

dommer til en undersøgelseskommission med kort frist.

Også i de tilfælde, hvor en landsret afgiver en landsdommer med henblik på

at varetage hvervet som formand for en granskningskommission, vil det

være hensigtsmæssigt, at der kan udnævnes en yderligere landsdommer ved

den pågældende landsret.

Side 47/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det på den baggrund, at der i retspleje-

lovens

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

efter ”undersøgelseskommission” indsættes ”eller

granskningskommission”.

Den foreslåede ændring indebærer, at der kan udnævnes en yderligere lands-

dommer ved en landsret, der afgiver en landsdommer til varetagelse af hver-

vet som formand for en granskningskommission. Det vil i praksis være

Domstolsstyrelsen, der træffer beslutning herom efter drøftelse med den re-

levante landsretspræsident.

Udnævnelse af den yderligere landsdommer ved det pågældende embede vil

skulle ske efter sædvanlig procedure.

En landsdommer, som udnævnes som yderligere dommer i medfør af den

ændrede § 5, stk. 4, i retsplejeloven, vil være ansat på samme vilkår som de

øvrige landsdommere ved embedet, herunder således at afskedigelse kun

kan ske efter de almindelige regler om afskedigelse af dommere. Det følger

af retsplejelovens § 5, stk. 4, 2. pkt., at den første faste stilling ved den på-

gældende landsret, som bliver ledig, efter at den pågældende landsdommer

er vendt tilbage, bortfalder.

Til nr. 2

Det følger af retsplejelovens § 1019 l, stk. 1, at behandlingen af en adfærds-

klagesag sluttes, hvis

1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,

2) indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og forlanger sagen behand-

let som straffesag eller

3) det bestemmes, at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om undersø-

gelseskommissioner.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at der i retsplejelovens

§ 1019 l,

stk. 1, nr. 3,

efter ”undersøgelseskommissioner” indsættes ”og gransknings-

kommissioner”.

Den foreslåede ændring indebærer, at behandlingen af en adfærdsklagesag

efter retsplejelovens § 1019 l, stk. 1, nr. 3, sluttes, hvis det bestemmes, at

sagen skal undersøges efter reglerne i lov om undersøgelseskommissioner

og granskningskommissioner.

Side 48/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås,

at lov om undersøgelseskommissioners titel ændres fra ”Lov om undersø-

gelseskommissioner” til ”Lov om undersøgelseskommissioner og gransk-

ningskommissioner”.

Til § 3

Det foreslås med

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relse i Lovtidende.

Det foreslås med

§ 3, stk. 2,

at lovens § 1, nr. 4-8, ikke finder anvendelse for

undersøgelseskommissioner nedsat før lovens ikrafttræden. For sådanne un-

dersøgelseskommissioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det vil betyde, at de foreslåede justeringer af de eksisterende regler i under-

søgelseskommissionsloven, hvorved kommissionsformandens kompetence

til at tilrettelægge undersøgelsen styrkes, undersøgelseskommissioner gives

mulighed for at lægge større vægt på sagsbehandlingstiden ved afgørelser

om nægtelse eller tilbagekaldelse af bisidderbeskikkelse, og kompetencen

til at træffe afgørelser om bisidderes salær overføres fra justitsministeren til

undersøgelseskommissionen selv, alene vil finde anvendelse for undersø-

gelseskommissioner, der nedsættes efter lovens ikrafttræden. For undersø-

gelseskommissioner, der er nedsat før lovens ikrafttræden, vil de hidtil gæl-

dende regler i undersøgelseskommissionsloven finde anvendelse.

Til § 4

Det fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 34, stk. 1, at undersøgel-

seskommissionsloven gælder for Færøerne og Grønland med hensyn til un-

dersøgelse af forhold i den statslige forvaltning.

Det fremgår endvidere af § 34, stk. 2, at undersøgelseskommissionsloven

ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

hensyn til undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning med de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Anordningshjemlen efter stk. 2 er ikke udnyttet for så vidt angår Færøerne.

For Færøerne gælder undersøgelseskommissionsloven således alene med

hensyn til undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning.

Side 49/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Anordningshjemlen efter stk. 2 er udnyttet for så vidt angår Grønland, jf.

anordning nr. 634 af 3. juli 2003. Undersøgelseskommissionsloven gælder

således for Grønland både med hensyn til undersøgelse af forhold inden for

den statslige forvaltning og

–

med de ændringer, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger

–

med hensyn til undersøgelse af forhold uden for den stats-

lige forvaltning.

Med lovforslagets

§ 4

foreslås det, at lovforslagets bestemmelser ikke vil

gælde for Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig anordning helt

eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

For så vidt angår Grønland vil anordningshjemlen i lovforslagets § 4 kunne

anvendes til at sætte lovforslagets bestemmelser i kraft både med hensyn til

undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning og med hensyn til under-

søgelse af forhold uden for den statslige forvaltning.

Idet anordningshjemlen i undersøgelseskommissionslovens § 34, stk. 2,

ikke er udnyttet for så vidt angår Færøerne, gælder undersøgelseskommis-

sionsloven som omtalt ovenfor ikke på Færøerne med hensyn til undersø-

gelse af forhold uden for den statslige forvaltning.

Lovforslagets bestemmelser vil kunne sættes i kraft for Færøerne med hen-

syn til undersøgelse af forhold inden for den statslige forvaltning ved kon-

gelig anordning med hjemmel i den foreslåede § 4.

Lovforslagets bestemmelser vil kunne sættes i kraft for Færøerne med hen-

syn til undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning ved udste-

delse af en kongelig anordning, der dels sætter lov om undersøgelseskom-

missioner i kraft for undersøgelse af forhold uden for den statslige forvalt-

ning, jf. lovens § 34, stk. 2, dels sætter bestemmelserne i lovforslaget i kraft

med hjemmel i den foreslåede § 4.

Side 50/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 357 af 2. juni 1999 om un-

dersøgelseskommissioner, som æn-

dret ved § 5 i lov nr. 215 af 31.

marts 2004 og lov nr. 452 af 9. juni

2004, foretages følgende ændrin-

ger:

Lov om undersøgelseskommissio-

ner

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om undersøgelseskommissi-

oner og granskningskommissio-

ner«.

Kapitel 1

Nedsættelse af en undersøgelses-

kommission

§ 1. ---

Stk. 2-5. ---

§ 1

indsættes

som stk. 6:

»Stk.

Justitsministeren kan ikke

nedlægge undersøgelseskommis-

sionen uden Folketingets sam-

tykke.«

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Granskningskommissioner

§ 1 a.

Folketinget kan nedsætte en

granskningskommission til at gen-

nemføre en undersøgelse af afgræn-

set karakter af nærmere bestemte

forhold af almenvigtig betydning.

Side 51/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

Stk. 2.

En granskningskommis-

sion består af mindst 3 medlemmer,

der udpeges af Folketinget. For-

manden for en granskningskom-

mission skal være dommer.

Stk. 3.

Folketinget udpeger en

person, der som udspørger i over-

ensstemmelse med gransknings-

kommissionens bestemmelser til-

rettelægger og foretager afhøringer

i granskningskommissionen.

Stk. 4.

Folketinget sørger for, at

den fornødne sekretariatsbetjening

og anden praktisk bistand stilles til

rådighed for granskningskommissi-

onen.

§ 1 b.

§ 3, kapitel 3-4, §§ 9-14, ka-

pitel 7-9 og §§ 30 og 31 finder med

de fornødne tilpasninger tilsva-

rende anvendelse for gransknings-

kommissioner.

§ 1 c.

Granskningskommissionen

afgiver en beretning om resultatet

af sin undersøgelse.

Stk. 2.

Folketinget offentliggør

beretningen, medmindre ganske

særlige grunde taler imod det.«

§ 5.

Undersøgelseskommissionen

afgør efter samråd med den i § 1,

stk. 3, nævnte person, hvordan un-

dersøgelsen skal tilrettelægges.

Stk. 2. ---

§ 5, stk. 1,

ændres »Undersøgel-

seskommissionen afgør efter sam-

råd med den i § 1, stk. 3, nævnte

person« til: »Undersøgelseskom-

missionens formand afgør efter

samråd med kommissionens øvrige

medlemmer og den person, der er

nævnt i § 1, stk. 3«.

Side 52/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

§ 21. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Undersøgelseskommissio-

§ 21, stk. 3,

indsættes efter »el-

nen kan på ethvert tidspunkt be- ler«: »væsentlige hensyn«.

stemme, at den valgte bisidder ikke

må fungere som sådan, og tilbage-

kalde en beskikkelse af en bisidder,

hvis afgørende hensyn til den i stk.

1 nævnte person eller til undersø-

gelsens gennemførelse taler for det.

§ 24.

Justitsministeren fastsætter

salær og godtgørelse til bisidderen

efter de takster, der gælder for be-

skikkede forsvarere i straffesager.

Undersøgelseskommissionen afgi-

ver indstilling til justitsministeren

herom.

Stk. 2. ---

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»Justitsministeren« til: »Undersø-

gelseskommissionen«.

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

affattes såle-

des:

»Er der på tidspunktet for under-

søgelseskommissionens afslut-

ning endnu ikke truffet afgørelse

om fastsættelse af salær eller

godtgørelse, fastsættes salæret el-

ler godtgørelsen af justitsministe-

ren.«

§ 27.

Hvis undersøgelseskommissi-

§ 27, stk. 1,

ændres »§ 4, stk. 5«

onen består af flere medlemmer, til: »§ 4, stk. 5, og § 5, stk. 1«.

træffer den beslutning ved stemme-

flerhed, jf. dog § 4, stk. 5.

Stk. 2. ---

§ 29.

Lov om offentlighed i forvalt-

§ 29

udgår: », lov om offentlige

ningen, forvaltningsloven, lov om myndigheders registre«.

offentlige myndigheders registre

og ombudsmandsloven gælder ikke

for den virksomhed, som udøves a

f undersøgelseskommissionen.

Side 53/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

§ 35.

Forslag om revision af loven

10.

§ 35

ophæves.

fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 2005-06.

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1445 af 29. september

2020, som ændret ved § 5 i lov nr.

1832 af 8. december 2020 og § 2 i

lov nr. 1942 af 15. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 5. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Varetages hvervet som

§ 5, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

formand for en undersøgelseskom- »undersøgelseskommission«: »el-

mission af en landsdommer, kan ler granskningskommission«.

der udnævnes yderligere en lands-

dommer i den pågældende landsret.

Stillingen bortfalder ved første le-

dighed i en fast landsdommerstil-

ling i den pågældende landsret, ef-

ter at den pågældende landsdom-

mer er vendt tilbage.

Stk. 5-6. ---

§ 1019 l.

Behandlingen af en ad-

færdsklagesag sluttes, hvis

1) der er grundlag for at rejse

sigtelse mod indklagede,

2) indklagede er mistænkt for

et strafbart forhold og for-

langer sagen behandlet som

straffesag eller

§ 1019 l, stk. 1, nr. 3,

indsættes

efter

»undersøgelseskommissio-

ner«: »og granskningskommissio-

ner«.

Side 54/55

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Henvendelse af 12. februar 2021 fra Justitsministeriet vedr. høringsliste og lovforslag m.v. (granskningskommissioner).

3) det bestemmes, at sagen

skal undersøges efter reg-

lerne i lov om undersøgel-

seskommissioner.

Stk. 2. ---

Side 55/55