Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 80
Offentligt
2332019_0001.png
Notat
3. februar 2021
J.nr. 2021 - 955
Kontor:
Moms, afgifter og told [MAT]
Initialer:
Hastelovforslag om yderligere likviditetstiltag som
følge af covid-19
Formål
Med lovforslaget ønskes en række yderligere likviditetstiltag gennemført, for at holde
hånden under dansk erhvervsliv, så virksomhederne kommer så godt som muligt igennem
krisen.
Indhold
I lovforslaget foreslås det, at A-skattelåneordningen udvides til også at omfatte den
ordinære betaling af A-skat og AM-bidrag i februar og såvel den ordinære som den
udskudte betaling af A-skat og AM-bidrag i marts 2021. Samtidig foreslås det, at også
store virksomheder kan anmode om lån efter den udvidede A-skattelåneordning for
betalingerne i februar og marts 2021.
Derudover foreslås en ny momslåneordning for små og mellemstore virksomheder for
den udskudte og ordinære moms, der skal angives og betales 1. marts 2021.
Det foreslås, at låneordningerne skal åbne for anmodninger i begrænsede perioder
startende fra primo marts 2021. Samtidig foreslås det, at lånene skal tilbagebetales den 1.
februar 2022.
I den forbindelse foreslås det også, at perioden, hvor loftet over skattekontoen
midlertidigt er suspenderet, tilsvarende udskydes til den 1. februar 2022. Dette foreslås af
systemmæssige grunde gennemført, ved at beløbsgrænsen forhøjes så markant, at det reelt
svarer til en ophævelse af beløbsgrænsen.
Endelig foreslås det, at den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i maj 2021
udskydes med 4 �½ måned for alle virksomheder.
Proces
Det foreslås, at forslaget hastebehandles, så virksomhederne hurtigt muligt kan få
likviditetshjælp via låneordningerne. Det indebærer, at skatteministeren fremsætter
lovforslaget onsdag den 10. februar 2021, at forslaget 1. behandles torsdag den 11.
februar 2021 og 2. og 3. behandles tirsdag den 23. februar 2021. Loven kan herefter
stadfæstes og træde i kraft den 27. februar 2021.
MLJ