UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Bemærkninger fra advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen vedrørende professor Jørgen Vestergaards betragtninger.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 74
Offentligt

Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Bemærkninger til henvendelse fra Jørn Vestergaard

Vi er blevet bedt om at kommentere professor emeritus i strafferet Jørn Vester-

gaards brev af 29. januar 2021 til Folketingets Retsudvalg og Underudvalget un-

der Udvalget for Forretningsordenen samt mail af samme dato fra Thomas Tjae-

randsen, DR Nyheder.

Jørn Vestergaard har i brevet til Folketingets Retsudvalg og Underudvalget under

Udvalget for Forretningsordenen henvist til, at Rigsretten i sagen vedrørende

Erik Ninn-Hansen ved en kendelse, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen i 1994 på

side 442, besluttede, at to forhold (tiltaltes handlinger i relation til Folketingets

Ombudsmand og påstået vildledning af Folketinget) ikke kunne bringes i anven-

delse som

strafforhøjende eller strafskærpende omstændigheder

(vores

fremhævning).

I mailen fra Thomas Tjaerandsen er en artikel af Jesper Tynell, der citerer Jørn

Vestergaard for følgende udsagn: ”Det

kan ikke tillægges betydning som skær-

pende omstændighed, at der efter folketingets opfattelse er løjet for Folketinget,

fordi folketinget selv har besluttet, at det skal der ikke rejses tiltale for.”

Brevet fra Jørn Vestergaard og mailen fra Thomas Tjaerandsen giver os anledning

til følgende bemærkninger:

Af Rigsrettens kendelse af 13. april 1994, Ugeskrift for Retsvæsen 1994.442 R,

som vi var bekendt med og inddrog i vores vurdering af 6. januar 2021, fremgår,

at forsvarerne fremsatte begæring om, at der forud for vidneafhøringerne blev

truffet afgørelse vedrørende følgende påstand:

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Bemærkninger fra advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen vedrørende professor Jørgen Vestergaards betragtninger.

”De

i tiltalebeslutningen og anklageskriftet udeladte to forhold (tiltaltes hand-

linger i relation til Folketingets Ombudsmand og påstået vildledning af Folke-

tinget) kan ikke bringes i anvendelse som strafforhøjende eller strafskærpende

omstændigheder.”

I Rigsrettens kendelse blev det udtalt, at ”Såfremt

tiltalte findes skyldig i det for-

hold, for hvilket der er rejst tiltale, ville det stride mod princippet i disse bestem-

melser at tillægge det forhold, for hvilke tiltale er undladt, betydning ved straf-

udmålingen som skærpende omstændigheder.”

Rigsretten gav således Erik Ninn-Hansens forsvarere ret i, at tiltaltes påståede

vildledning af Folketingets Ombudsmand og Folketinget ikke kunne tillægges be-

tydning ved strafudmålingen.

Det hedder herefter videre i kendelsen, at

”Der

er herved ikke taget stilling

til, i hvilket omfang bevisførelsen vedrørende tiltaltes handlinger

over for Folketingets Ombudsmand og over for Folketinget kan have

betydning for bedømmelsen af skyldsspørgsmålet i det forhold, for

hvilket der er rejst tiltale, herunder for bedømmelsen af spørgsmålet

om forsæt eller grov uagtsomhed.”

(vores fremhævning).

I vores vurdering af 6. januar 2021 under punktet ”Oplysninger til Folketinget

(forhold 2)” er det anført:

”Vi

har overvejet, om disse forhold kunne begrunde et særskilt ansvar efter mi-

nisteransvarlighedslovens § 5, stk. 2, uafhængigt af lovens § 5, stk. 1, jf. ovenfor

vedrørende forhold 1. Vi har fundet, at forhold 2 har en nær sammenhæng med

vurderingen af instruksen og den ulovlige administration og som følge heraf, at

de urigtige oplysninger og misvisende oplysninger efter vores vurdering bør

indgå som skærpende omstændigheder

til belysning af forhold 1

på samme

vis, som det skete i Rigsrettens dom fra 22. juni 1995.”

(vores fremhævning).

I forbindelse med anklagernes procedure for Rigsretten 16. maj 1995 (gengivet i

bind 3 i Rigsretssag nr. 5) om bl.a. bedømmelsen af spørgsmålet om

forsæt,

ind-

gik blandt andre omstændigheder, at der var afgivet ”urigtige

oplysninger til

Retsudvalget, til enkelte folketingsmedlemmer og til Folketingets ombudsmand”

(vores fremhævning).

I Erik Ninn-Hansen sagen gjorde anklagerne gældende, at der var handlet med

”den

højeste grad af forsæt.”

Side 2

UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Bemærkninger fra advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen vedrørende professor Jørgen Vestergaards betragtninger.

I det foreliggende udkast til forslag til folketingsbeslutning vedrørende tidligere

minister Inger Støjberg er forholdet om urigtige og misvisende oplysninger til

Folketinget ikke udeladt, men det er korrekt, at der ikke er foreslået rejst særskilt

tiltale for overtrædelse af § 5, stk. 2.

Som udkastet er formuleret, udgør forholdet om urigtige og misvisende oplysnin-

ger ikke et selvstændigt forhold, men kan tjene som skærpende omstændighed

for bedømmelsen af skyldforholdet, herunder for bedømmelsen af forsæt.

Rigsretslovens § 30 har følgende ordlyd:

”Anklageskriftet

skal indeholde en nøjagtig betegnelse af tiltalte og en angivelse

af de handlinger, for hvilke han drages til ansvar, samt af de omstændigheder,

som vil have indflydelse på straffen. Nedlægges der påstand på erstatning, skal

den udformes således, at tiltalte kan forberede sit forsvar. Endelig anføres de

lovbestemmelser, hvorpå anklageren støtter sin påstand.”

Forslaget opfylder derfor efter vores vurdering kravene i Rigsretslovens § 30.

Jørn Vestergaards indlæg giver os derfor ikke anledning til at ændre i vores vur-

dering af 6. januar 2021 og i vores efterfølgende supplerende rådgivning til Un-

derudvalget under Udvalget for Forretningsorden.

København, den 30. januar 2021

Jon Lauritzen

Advokat (H), partner

DLA Piper Denmark

Anne Birgitte Gammeljord

Advokat (H), partner

Rovsing & Gammeljord

Side 3