København, den 29. januar 2021
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Folketingets Finansudvalg har på et møde den 28. januar besluttet at forlænge reg-
lerne på det statslige område, der i lyset af covid-19 giver mulighed for at dispensere
fra en række bevillingsregler, der har betydning for indkøb i staten, herunder forud-
betaling af visse leverancer samt mulighed for at undlade at gøre misligholdelsesbe-
stemmelser gældende, hvis dette kan henføres til covid-19. Dette med henblik på at
bidrage til at understøtte likviditeten hos de statslige leverandører.
Regeringen ønsker at forlænge de tilsvarende regler på det kommunale og regionale
område, der ifølge den gældende lov ellers vil udløbe den 1. marts.
Indenrigs- og boligministeren har på den baggrund haft kontakt til alle Folketingets
partier, og Indenrigs- og Boligministeriet oplyser i forlængelse heraf, at der er bred
opbakning til et hastelovforslag, der forlænger reglerne også på det kommunale og
regionale område.
Indenrigs- og boligministeren forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget ons-
dag den 3. februar med ønske om 1. behandling den tirsdag den 9. februar samt 2. og
3. behandling tirsdag den 23. februar.
Lovforslaget er beskrevet nærmere i vedlagte notits.
Indenrigs- og boligministeren stiller sig naturligvis til rådighed i forhold til den videre
planlægning.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen