København, den 25. januar 2021
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Regeringen ønsker på baggrund af den alvorlige risiko for smittespredning med nye
og mere smitsomme virusvarianter at fremsætte et lovforslag, der hurtigst muligt gi-
ver myndighederne adgang til nogle af de initiativer, der er indeholdt i det fremsatte
lovforslag til en ny epidemilov (L 134), som forventes at træde i kraft den 1. marts
2021.
Det gælder muligheden for at fastsætte regler om, at indrejsende skal lade sig under-
søge og isolere, regler, der kan sikre Styrelsen for Patientsikkerhed bedre adgang til
passagerlister fra fly, og regler om udvidelse af kredsen af personer, der kan tilbydes
frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet.
Lovforslaget er beskrevet nærmere i vedlagte notits.
Justitsministeren og sundhedsministeren har d.d. drøftet lovforslaget med Folketin-
gets partier, og Sundhedsministeriet har i forlængelse heraf oplyst, at der vurderes at
være bred opbakning til hastebehandling af lovforslaget.
Sundhedsministeren forventer på den baggrund at fremsætte hastelovforslaget for
Folketinget torsdag den 28. januar med ønske om 1. behandling samme dag samt 2.
og 3. behandling tirsdag den 2. februar.
Sundhedsministeren stiller sig til rådighed i forhold til den videre planlægning.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen