Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 63
Offentligt
2322197_0001.png
20. januar 2021
Til Folketingets Udvalg for Forretningsorden
Ministerier og styrelser har lukket helt for aktindsigt i minksagen
Oluf Jørgensen,
Jurist, offentlighedsrådgiver,
Forskningschef emeritus Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
De politiske bestræbelser på at få undersøgt beslutningsprocessen i minksagen har den paradoksale
konsekvens, at journalister og medier er helt afskåret fra aktindsigt i sagen. Dokumenter, der
normalt er omfattet af aktindsigt, er mørkelagt i strid med lovgivningen. Det betyder, at vigtige
oplysninger først kommer frem med lang forsinkelse
–
eller slet ikke.
Minksagen skal undersøges af en granskningskommission
Behovet for undersøgelse skyldes især, at der ikke var lovhjemmel til generel minkaflivning, da
regeringen traf beslutning. Folketingets Udvalg for Forretningsorden har kort før jul bestemt, at
beslutningsprocessen i minksagen skal undersøges ved en ny form for kommission, der kaldes
granskningskommission. Det fremgår af
udvalgets betænkning,
hvor kommissorium for
undersøgelsen fremgår af bilag.
Loven om undersøgelseskommissioner skal ændres for at sikre den nødvendige lovhjemmel.
Udvalget for Forretningsorden opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, så det bliver muligt
at nedsætte en granskningskommission i løbet af april.
Granskningskommissioner skal være tættere forankret til Folketinget end
undersøgelseskommissioner, og til det formål skal etableres et granskningsudvalg under
Folketingets Udvalg for Forretningsorden. Hvis en kommission får oplysninger om forhold, der
ikke er omfattet af kommissoriet, men nærliggende at inddrage, kan kommissionen rette
henvendelse til Folketingets udvalg, der kan præcisere eller udvide undersøgelsen.
Granskningskommissioner skal tilstræbe at afslutte arbejdet inden for 1 år fra nedsættelsen.
Særregel om aktindsigt bør overvejes
Loven om undersøgelseskommissioner
bestemmer, at myndigheder skal have samtykke fra
kommissionen for at give aktindsigt efter offentlighedsloven i materiale, der indgår i en
undersøgelse (§ 31). Denne særregel gælder ikke for aktindsigt efter miljøoplysningsloven.
Hvis Folketinget beslutter, særreglen også skal gælde for materiale til en granskningskommission,
er det vigtigt at få præciseret, at en kommission kun kan sige nej til aktindsigt, når den konkret
vurderer, at aktindsigt sandsynligvis vil skade kommissionens undersøgelser væsentligt. En sådan
præcisering vil også være relevant i forbindelse med undersøgelseskommissioner.
 UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 63: Henvendelse fra jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen om aktindsigt i forhold til minksagen.
2322197_0002.png
Offentlighedslovens generalklausul bruges, før kommission er nedsat
Særreglen i loven om undersøgelseskommissioner gælder først, når en kommission er nedsat, men
afslag for dokumenter, der forventes at indgå i en kommende undersøgelse, bliver givet efter
offentlighedslovens generalklausul, der ikke angiver bestemte beskyttelsesinteresser (§ 33, nr. 5).
Bemærkningerne til generalklausulen fik en tilføjelse i
det andet forslag til ny offentlighedslov
(2012-13), der ikke var med i det første (2010-11) og heller ikke i Offentlighedskommissionens
betænkning. Tilføjelsen fik ikke opmærksomhed ved lovforslagets behandling:
”Bestemmelsen
kan ligeledes anvendes til at undtage dokumenter og oplysninger, som må forventes
at komme til at indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde, såfremt det vurderes, at
en udlevering af materialet vil være skadelig for kommissionens gennemførelse af sin
undersøgelse.”
Ved denne vurdering kan indgå, hvor nært forestående nedsættelsen af en
undersøgelseskommission er, og om de pågældende dokumenter og oplysninger må forventes at
blive centrale for kommissionen.
Ombudsmanden har i en række sager udtalt, at afslag efter generalklausulen skal bygge på konkret
begrundelse, hvorfor særlige forhold nødvendiggør hemmeligholdelse. Der skal således være
nærliggende risiko for, at aktindsigt i det enkelte dokument vil skade en kommende kommissions
undersøgelse væsentligt.
Miljøoplysningsloven henviser til regler i den gamle offentlighedslov, der også havde en
generalklausul. Denne lov bygger på internationale standarder og præciserer, at undtagelser ikke må
bruges i strid med EU-direktivet om miljøoplysninger (§ 2, stk. 6).
I redegørelsen
”Hemmeligholdelse i strid med demokratiske principper”
er direktivets krav til
lovgrundlag omtalt i kapitel 13.
Generalklausulen falder helt uden for direktivets krav til
udtrykkelige og præcise undtagelser.
Journalister får afslag på aktindsigt i minksagen
Webmediet Nordtinget søgte 6. oktober aktindsigt hos Statens Seruminstitut i sagen om
coronasmittede mink. Der var på det tidspunkt ikke nogen sag om aflivning af alle mink.
Aktindsigten blev udskudt i flere omgange. 17. december blev
aktindsigten afslået
med henvisning
til, at Justitsministeriet mener, dokumenterne kan indgå i en kommende kommissionsundersøgelse.
Justitsministeriet afslog i midten af december aktindsigt til Berlingske i et dokument, der kunne
belyse Justitsministeriets rolle i beslutningsprocessen om minkaflivningen.
Erhvervsministeriet afslog 6. januar
aktindsigt til DR i dokumenter, der var udvekslet med en række
andre ministerier om sagen.
Dagen efter afslog Sundhedsstyrelsen
aktindsigt til DR, om styrelsens
udveksling af dokumenter med en række andre myndigheder om sagen. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri afslog 19. januar. Aktlister bliver også hemmeligholdt.
 UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 63: Henvendelse fra jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen om aktindsigt i forhold til minksagen.
2322197_0003.png
Generalklausulen er brugt til at afslå aktindsigt med henvisning til en kommission, der endnu ikke
er lovgrundlag for og først forventes nedsat til april. Det betyder, at aktindsigt i
beslutningsprocessen er afskåret i en længere periode.
Samtlige dokumenter er undtaget uden konkrete vurderinger af, om det er sandsynligt, at aktindsigt
i de enkelte dokumenter og oplysninger reelt vil skade den kommende kommissions undersøgelser.
Afslaget til Nordtinget omfatter dokumenter om forhold, der ikke skal inddrages under
Granskningskommissionen ifølge kommissoriet.
Sundhedsstyrelsen henviser både til offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, men uden at tage
stilling til, om de enkelte dokumenter er omfattet af miljøoplysningsloven. Styrelsen nævner, at
”såfremt” sagen om aflivning af mink er omfattet af miljøoplysningsloven undtages dokumenterne
efter generalklausulen i den gamle offentlighedslov. Styrelsen overser, at generalklausulen strider
mod EU-direktivet.
Afslaget fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nævner på samme måde både
offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.
Offentlighed kan styrke undersøgelser
Undtagelser fra aktindsigt bygger tilsyneladende på en generel formodning om, at aktindsigt vil
skade en kommissions undersøgelser. Det er ikke sandsynliggjort, og afslag bliver ikke begrundet
konkret.
Det er tværtimod mere sandsynligt, at offentlighed kunne styrke den faktiske oplysning af sager. I
en række sager er vigtig information kommet frem i kraft af journalisters undersøgelser og
whistleblowing. Et par eksempler:
Journalister ved Information afslørede i 2011, hvordan 500 unge statsløse systematisk fik frataget
deres ret til statsborgerskab. Aktindsigt og whistleblowing bidrog til dokumentation, der førte til
nedsættelse af en undersøgelseskommission.
Tibetkommissionen måtte genåbnes, fordi P1 Orientering i 2018 dokumenterede, at der ikke var
foretaget en gennemsøgning af embedsmænds og ministres mailkonti og eventuelle kopier.
Politibetjente stod frem og fortalte om en generel praksis for at skjule demonstrationer under
kinesiske statsbesøg.
Oplysninger om smittespredning er miljøoplysninger
Miljøoplysningsloven omfatter bl.a. oplysninger om forhold, foranstaltninger og aktiviteter, der
påvirker menneskers sundhed via et miljøelement, f.eks. luften (§ 3, nr. 6).
Smittespredning af covid-19 sker bl.a. gennem overførsel af viruspartikler via små dråber, der
spredes i luften fra smittede mennesker eller mink. Sundheds- og Ældreministeriet mente i starten af
pandemien, at sager om aktindsigt skulle behandles efter miljøoplysningsloven, ligesom
Folketingets Ombudsmand havde konkluderet nogle år tidligere i en sag om
MRSA-smitte
i
svinestalde.
 UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 63: Henvendelse fra jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen om aktindsigt i forhold til minksagen.
2322197_0004.png
Efter et møde med Justitsministeriet 17. juni 2020 ændrede Sundheds- og Ældreministeriet
opfattelse. I et
revideret notat 2. juli
meddelte ministeriet, at miljøoplysningsloven ikke længere
skulle anvendes i sager om covid-19.
Ændringen betød, at mange dokumenter, der udveksles mellem ministerier, blev omfattet af
offentlighedslovens brede undtagelse for ministerbetjening. Oplysninger om faktiske forhold kan
dog ikke undtages efter denne undtagelse, men så blev
lovens ”generalklausul” taget i anvendelse
uden konkrete vurderinger.
Miljøoplysningsloven blev sat ud af kraft på uholdbart grundlag
Ved ændringen i starten af juli lagde Sundheds- og Ældreministeriet vægt på, at smitte over en
længere afstand end 1 meter alene kunne lade sig gøre, hvis der udføres en aktiv handling. Ifølge
DR-Detektor
har Sundheds- og Ældreministeriet siden september været i tvivl om grundlaget for
denne vurdering. Miljø- og Fødevareministeriet skrev i oktober til Sundheds- og Ældreministeriet,
at oplysninger om smittespredning i minkstalde tyder på, at der er tale om miljøoplysninger.
Alvorlige risici for smittespredning førte til, at mink blev aflivet i løbet af efteråret: Først de
smittede, senere ikke smittede op til 7,8 km fra farme med smitte og til sidst alle mink i hele landet.
Oplysninger om smittespredning taler for, at dokumenter og oplysninger i minksagen hører under
miljøoplysningsloven ligesom MRSA-smitte fra svin. Denne lov giver hverken mulighed for at
anvende den brede ministerbetjeningsregel eller generalklausulen til at afslå aktindsigt. Særreglen i
loven om undersøgelseskommissioner gælder heller ikke for aktindsigt efter miljøoplysningsloven.