Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Sundheds- og ældreministeriet
Retningslinjer for regeringens gennemførelse af internationale
aktiviteter under Covid-19
Når internationale møder igen gennemføres fysisk bør ministrene også kunne
invitere til og rejse for at deltage i nødvendige internationale møder for at varetage
Danmarks interesser. Samtidig skal der udvises en sundhedsforsvarlig tilgang og et
forsigtighedsprincip, som også forventes af og opfordres til i samfundet. Alle
internationale aktiviteter bør således overvejes gennemført virtuelt. Alene
nødvendige internationale aktiviteter, der ikke kan gennemføres virtuelt, bør
afvikles fysisk.
Nødvendige og absolut nødvendige aktiviteter
Såfremt det ikke er muligt at gennemføre en international aktivitet virtuelt, sondres
der mellem hhv.
nødvendige aktiviteter,
der i udgangspunktet vil kunne gennemføres,
hvis det omhandler såkaldt gule lande
1
, og
absolut nødvendige aktiviteter,
som der skal
være tale om, hvis aktiviteter skal gennemføres med såkaldt orange lande
2
:
Nødvendige aktiviteter
kan fx være regelmæssige ministermøder i EU eller
bilaterale aktiviteter med nære samarbejdspartnere.
Absolut nødvendige aktiviteter
kan fx være stærkt presserende møder i en
pludselig opstået krisesituation, som et ministerium vurderer
ikke
kan
udskydes
eller
afvikles andetsteds eller rejser, der er nødvendige ift. til
arbejdet med regeringens udenrigspolitiske prioriteter og signaturprojekter.
Det kan også være ”obligatoriske” aktiviteter, hvor der fx fra en
toneangivende, international arrangør er klar forventning om deltagelse i en
aktivitet, der afvikles ”fysisk”. Det kan fx være centrale EU-
ministerrådsmøder eller EU-topmøder samt NATO-ministermøder og
andre møder, hvor deltagelse eller værtskab er centralt for varetagelse af
Danmarks internationale interesser.
Sondring mellem rejser til eller invitation af hhv. gule og orange lande
I udgangspunktet følges sondringen mellem gule og orange lande, og der tilstræbes
parallelitet, så der i udgangspunktet kun rejses til og inviteres de samme lande.
Regeringen går forrest med en ansvarlig, tilbageholdende tilgang til andet end virtuel
afvikling af internationale aktiviteter.
For rejser til eller invitationer af
gule lande
gælder således i udgangspunktet:
Den enkelte aktivitet bør vurderes konkret af det pågældende ministerium,
og alene gennemføres, hvis den ikke kan gennemføres virtuelt.
Aktiviteten forudsætter sundhedsmæssigt forsvarlige rammer og særlige
forholdsregler, herunder transportmæssige og øvrige logistiske aspekter.
Der bør tilstræbes så begrænsede delegationsstørrelser som muligt.
1
2
Lande hvor Udenrigsministeriet
ikke
fraråder ikke-nødvendige rejser
Lande hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser,
eller
som har indrejserestriktioner mod DK.