Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 48
Offentligt
2311842_0001.png
København, den 21. december 2020
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen har efter ønske fra Kristian Thulesen-Dahl (DF) an-
modet om, at jeg i et kommende samråd besvarer følgende spørgsmål:
”Statsministeren
bedes redegøre for, hvorfor hun over for Folketinget og offentlig-
heden har hævdet, at regeringen ikke har truffet beslutning om at nedlukke minker-
hvervet, når det af interne regeringsdokumenter, som dagbladet BT har offentliggjort,
fremgår, at man internt i regeringen netop taler om »nedlukningen af erhvervet«, og
at »branchen de facto vil blive lukket«.”
(UFO samrådsspørgsmål F, alm. del)
og
”Hvorfor fører statsministeren dette
dobbeltspil, hvor man siger ét til Folketinget og
offentligheden og noget helt andet internt i regeringen vedrørende den meget vidt-
rækkende beslutning om at lukke et helt erhverv?
(UFO samrådsspørgsmål G, alm.
del)
Jeg lægger stor vægt på, at spørgsmål fra Folketinget besvares i overensstemmelse
med de gældende regler. Der har i den forbindelse under skiftende statsministre været
fast praksis for, at det er den ansvarlige ressortminister, der besvarer spørgsmål fra
Folketinget om en given sag på regeringens vegne.
Jeg skal på den baggrund anmode om, at spørgsmål om dokumenter udarbejdet i det
daværende Miljø- og Fødevareministerium og om forløbet omkring aflivning af mink
stilles til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som den ansvarlige minister.
Jeg kan i øvrigt henvise til den redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjem-
mel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet, som den
daværende minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling oversendte til Folketinget den
18. november 2020 (MOF
bilag 130).
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Brev fra statsministeren vedrørende Udvalget for Forretningsordenens samrådsspørgsmål F og G.
2311842_0002.png
-2-
Endelig kan jeg henvise til, at Folketinget har besluttet at nedsætte en gransknings-
kommission, der skal undersøge mink-forløbet.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen