København, den 11. december 2020
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen har efter ønske fra Sophie Løhde (V), Karsten Lau-
ritzen (V), Peter Skaarup (DF), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB) og
Ole Birk Olesen (LA) anmodet om, at jeg i et kommende samråd besvarer følgende
spørgsmål:
”Hvad kan statsministeren oplyse om en statsministers tilsynspligt over for sin rege-
rings øvrige ministre, og finder statsministeren, at statsministeren har overholdt sin
tilsynspligt i sagen »vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige ind-
sats med aflivning af mink til hele landet«?”
(UFO samrådsspørgsmål C, alm. del)
og
”Statsministeren bedes redegøre for, hvorvidt der i materialet til mødet i Koordina-
tionsudvalget den 3. november 2020 indgik den »model« som regeringen endte med
at træffe beslutning om. Samtidig bedes statsministeren redegøre for, hvorfor den af
regeringen besluttede »model« ikke indgik i regeringens »redegørelse for forløbet
vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af
mink til hele landet" oversendt til Folketinget den 18. november 2020.”
(UFO sam-
rådsspørgsmål D, alm. del)
Jeg lægger stor vægt på, at spørgsmål fra Folketinget besvares i overensstemmelse
med de gældende regler. Der har i den forbindelse under skiftende statsministre været
fast praksis for, at det er den ansvarlige ressortminister, der besvarer spørgsmål fra
Folketinget om en given sag på regeringens vegne.
Samrådsspørgsmål C vedrører forløbet omkring aflivning af mink og statsministerens
tilsynspligt i den forbindelse.
Jeg skal anmode om, at spørgsmål om forløbet omkring aflivning af mink stilles til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som den ansvarlige minister.