København, den 8. november 2020
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark skal aflives
hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen blev truffet, efter at sund-
hedsmyndighederne samme dag fremsendte en risikovurdering, der understregede, at
tilstedeværelsen af mink i Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og
effekten af kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation.
Som opfølgning herpå ønsker regeringen at fremsætte og få hastebehandlet et lov-
forslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, der indfører et midlertidigt
forbud mod erhvervsmæssigt hold af mink og ildere i Danmark, etablerer hjemmel til
aflivning og bortskaffelse af mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af raske
mink uden for de i forvejen etablerede beskyttelseszoner, samt fastsætter regler om
erstatning og/eller kompensation.
Der er vedlagt en notits med en nærmere beskrivelse af lovforslaget.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling forventer at fremsætte lovforslaget
tirsdag den 10. november med et ønske om vedtagelse samme dag i lyset af den al-
vorlige situation. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at alle Folketingets partier
er orienteret om regeringens ønske.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling stiller sig naturligvis til rådighed i
forhold til den videre planlægning.