Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 114
Offentligt
2372131_0001.png
Statsminister Mette Frederiksen
Statsministeriet
Prins Jørgens Gård 11
1218 København K
Kære statsminister
Udvalget for Forretningsordenen har igennem nogen tid ført fornyede drøftel-
ser om brugen af hastebehandling af lovforslag ansporet af det meget store
antal hastebehandlinger i tilknytning til covid-19-situationen.
På baggrund af disse drøftelser har Udvalget for Forretningsordenen den 24.
marts 2021 afgivet en beretning om hastebehandling af regeringens lov-
forslag (beretning nr. 15). Beretningen har været forberedt af et underudvalg
bestående af et medlem fra hver folketingsgruppe repræsenteret i Udvalget
for Forretningsordenen.
Beretningen vedlægges til din orientering og videre foranstaltning.
Som det fremgår, har Udvalget for Forretningsordenen med beretningen dels
fokuseret på brugen af dispensationer fra Folketingets forretningsorden ved
hastebehandlinger. I den forbindelse har udvalget fundet, at der ved hastebe-
handlinger af en samlet tidsmæssig udstrækning i størrelsesordenen 14 dage
eller mindre bør foretages egentlige afstemninger om de krævede dispensati-
oner i videre omfang end efter nuværende praksis.
Af formentlig større praktisk betydning for regeringen har udvalget endvidere
med beretningen fokuseret på brugen af høring over lovforslag ved hastebe-
handling. Udvalget har på dette punkt bl.a. udtalt, at regeringens lovforslag,
uanset at de ønskes hastebehandlet, som altovervejende hovedregel bør
sendes i høring, og at de almindelige principper for høring, som er beskrevet i
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, i den forbindelse bør følges så
nært, som omstændighederne tillader.
29. marts 2021
J.nr.: 20-000845-56
Folketingets formand
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 2
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Brev til statsministeren om Udvalget for Forretningsordenens beretning af 24. marts 2021 om hastebehandling af regeringens lovforslag og statsministerens svar herpå.
2372131_0002.png
Udvalget er i forlængelse heraf fremkommet med en række anvisninger for,
hvordan høring kan tænkes gennemført selv ved stærkt hastende lovgiv-
ningsinitiativer.
Ydermere har udvalget pointeret, at det forhold, at der er bred tilslutning til el-
ler endda enighed blandt Folketingets partier om et lovgivningsinitiativ, grund-
læggende ikke bør være et argument for at undlade høring.
Yderligere af praktisk betydning for regeringen udtalte udvalget i beretningen,
at regeringens lovforslag, som ønskes hastebehandlet, bør forsynes med en
solnedgangsbestemmelse, medmindre lovforslaget efter sit indhold naturligt
har en midlertidig karakter.
Jeg skal på Udvalget for Forretningsordenens vegne bede om, at du oriente-
rer de øvrige ministre om beretningens indhold. Jeg hører endvidere gerne,
hvordan regeringen vil sikre, at særlig det nævnte om høring efterleves, og
hvilke overvejelser regeringen i øvrigt måtte gøre sig om håndteringen af de
udfordringer, som hastebehandlinger af lovforslag kan medføre.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Fg. formand
Side 2 | 2