Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
UER Alm.del Bilag 5
Offentligt
2330095_0001.png
Sundhedsministeriet
Holdbergsgade 6
1057 København K
[email protected]
Kopi til [email protected]
Dato:
02-02-2021
Sagsnr.:
2102205
Dok.nr.:
1580844
Sagsbeh.:
ABP.DKETIK
Høring over epidemiloven februar 2021 - § 68, med 24-timers frist!
Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring.
Det Etiske Råd har modtaget ændringsforslaget til L134 (ny epidemilov) i høring med en 24-timers
frist. Det fremgår, at høringen angår ændringsforslaget til L134 (ny epidemilov), som vedrører lov-
forslagets § 68 om ændring af Sundhedsloven f.s.v.a. adgangen til og påmindelse om vaccinationer,
herunder vaccinationer mod Covid-19.
Det fremgår af høringsbrevet at ændringsforslaget består af to elementer. Første
element vedrører forbedret tilslutning til vaccination, og andet element vedrører
adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark.
Første element: tilslutning til vaccination.
Der vil med det foreslåede bibringes en udvidelse af Statens Serum Instituts ad-
gang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at udsende
påmindelser om vaccinationer, der indgår i vaccinationsprogrammer til voksne,
f.eks. om vaccinationer mod influenza, pneumokokker og covid-19.
Med den korte 24-timers frist taget i betragtning er høringssvaret afgivet med det
forbehold, at der ikke er foretaget fuldstændighedsanalyse af de eventuelle etiske
og juridiske konsekvenser, der kan være forbundet med SSI´s udvidede adgang til
helbredoplysninger og logning heraf, og om det er inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningen.
Det Etiske Råd noterer sig, at der er tale om en udvidelse af indkaldeprogrammet,
som vi kender det i dag. Der gives altså en mulighed for at udsende påmindelser
om vaccinationer til andre vaccinationsprogrammer end vaccinationer i børnevac-
cinationsprogrammet, herunder vaccinationsprogrammer målrettet personer
over 18 år og programmer, som eventuelt indføres i fremtiden. Der er tale om
både invitationer og påmindelser om glemte vaccinationer.
Det Etiske Råd
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Side
1 / 3
UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 2/2-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring om udkast til ændringsforslag til lovforslag om den nye epidemilov
Det Etiske Råd har forståelse for formålet, som er at øge tilslutningen til vaccina-
tionsprogrammerne og dermed minimere sygelighed og øge immuniteten i befolk-
ningen.
Det Etiske Råd har ligeledes forståelse for betragtninger om, at vaccinationer i for-
bindelse med en pandemi ikke er at sammenligne med vaccinationer i de etable-
rede vaccinationsprogrammer, da vaccinationer her kan anses for at være medi-
cinsk nødvendige og at vaccinationerne udgør en afgørende modforanstaltning og
et væsentligt forebyggende tiltag.
Det Etiske Råd må dog nævne at indkaldelsesordninger er forbundet med etiske
dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes
sundhed og på den anden side deres selvbestemmelse. Det Etiske Råd må derfor
gøre opmærksom på, at der kan være særlige situationer, hvor en borger aktivt
fravælger at tage imod tilbuddet. Til brug for disse situationer bør det derfor over-
vejes, om der kan skabes en mulighed for, at borgeren kan tilkendegive fravalget,
eller om der kan indføjes et loft på det antal af gange, hvor borgeren modtager en
indkaldelse, som de ikke responderer på. Dette må ses ud fra en etisk betragtning
om at respektere borgernes autonomi.
Andet element: adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark
Det andet element vedrører adgang til vaccination for personer uden bopæl i Dan-
mark. Her fremgår det af høringsbrevet at; ”Ifølge Sundhedsstyrelsen kan vacci-
nation i forbindelse med en pandemi som f.eks. covid-19 være den vigtigste mod-
foranstaltning og dermed i disse særlige situationer en nødvendig sundhedsmæs-
sig ydelse – også for persongrupper i Danmark, der ikke har adgang til vaccination
efter gældende lovgivning.” Ændringsforslaget indeholder således tilføjelser om
indførelse af adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme, aktuelt
covid-19, til personer under midlertidigt ophold her i landet og under en aktuel
pandemi, og her kan være tale om visse diplomater, personer fra Færøerne og
Grønland, hjemløse, uregistrerede migranter m.v., som ikke har adgang hertil i
medfør af anden lovgivning.
Det Etiske Råd finder det hensigtsmæssigt, at ændringsforslaget søger at tilveje-
bringe en hjemmel, til at personer, der har midlertidigt ophold her i landet, kan
gives gratis adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme jf. rådets
forståelse for formålet, som er at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammerne
og dermed minimere sygelighed og øge immuniteten blandt de herboende.
Det følger videre, at forslaget også indeholder en adgang for sundhedsministeren
til at fastsætte nærmere regler om omfattede vaccinationer, persongrupper og
hvordan tilbud om vaccination gives.
Side
2 / 3
UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 2/2-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring om udkast til ændringsforslag til lovforslag om den nye epidemilov
2330095_0003.png
Det Etiske Råd noterer sig i den sammenhæng, at denne bemyndigelsesbestem-
melse alene vedrører fastsættelse af nærmere regler for, hvordan tilbud om vac-
cination, f.eks. invitation til og påmindelse om vaccination, gives til netop de per-
soner, som omfattet af adgangen til under midlertidigt ophold at få vaccinationsy-
delser mod smitsomme sygdomme. Det Etiske Råd har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Gerdes
Formand
Side
3 / 3