UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
UER Alm.del Bilag 4
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Holdbergsgade 6

1057 København K

+45 72269000

Høringssvar til:

[email protected]

–

og med kopi til [email protected]

Dato:

15-01-2021

Sagsnr.:

2017891

Dok.nr.:

1499477

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte reviderede lov-

forslag om epidemier m.v. i høring.

Rådet noterer sig, at det reviderede lovforslag, som er fremsendt i for-

nyet offentlig høring, samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. de-

cember 2020, herunder at hensigten med det reviderede lovforslag, har

været at udmønte den lovgivningsmæssige del af stemmeaftalen, som

et bredt flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020 om en ny

epidemilov.

Parlamentarisk kontrol

Ved den forrige høringsrunde over epidemiloven forholdte Det Etiske

Råd sig kritisk til den manglende parlamentariske kontrol. Rådet er op-

taget af, at loven bliver udformet på en måde, som frembyder større

gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol, fordi det giver legitimitet i

beslutningerne og er fundamentet for befolkningens tillid.

Epidemiloven er en helt særlig lovgivning til brug for helt ekstraordi-

nære situationer. Meget indgribende og ekstraordinære tiltag der berø-

rer vores frihedsrettigheder og autonomi, kan nemlig vise sig at være

nødvendige som led i at forebygge og inddæmme udbredelsen af en epi-

demi. Med den indføjede parlamentariske kontrol sikrer man, at der er

en bred opbakning bag ministeren, når sådanne tiltag skal besluttes.

Det Etiske Råd bifalder derfor også tiltagene omkring konstellationen

med et udpeget Epidemiudvalg nedsat af folketinget og en Epidemikom-

mission. Konstellationen er således medvirkende til at afværge risikoen

for udøvelse af egenrådige magtbeføjelser, derved at ministeren alene

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

kan fastsætte regler jf. oplistningen i § 9, stk. 1, i fald indholdet af reg-

lerne sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen forinden er

forelagt for et af Folketinget nedsat Epidemiudvalg, og pågældende ud-

valg ved forelæggelsen ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse.

Bestemmelsens stk. 2, 1. led giver en mulighed for en hurtigere reakti-

onsmulighed for ministeren, som kan træffe beslutning om regeludste-

delse uden om konstellationen, i de helt særlige situationer hvor der fo-

religger overhængende og akut fare for eller trussel mod folkesundhe-

den. Denne reaktionsmulighed finder rådet dog ikke problematisk, da

stykkets 2. led lovmæssigt tager højde for en ophævelsesmulighed i fald

regeludstedelsen ikke kan understøttes af epidemiudvalget efter en fo-

relæggelse.

Det Etiske Råd anførte i forrige høringssvar, at en række af de beføjelser

som Sundheds- og Ældreministeren efter Epidemiloven er i besiddelse

af - til fx at iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af bekendt-

gørelser

–

ifølge lovens almindelige bemærkninger kunne placeres hos

Styrelsen for Patientsikkerhed, som derved var tildelt originær kompe-

tence. Rådet gjorde derfor opmærksom på, at den række af beføjelser -

som man allerede forlods forestillede sig skulle kunne overgå til Styrel-

sen for Patientsikkerhed

–

i stedet burde fremgå indholdsmæssigt i selve

lovteksten,

på en sådan måde, at det ville blive meget klart for alle, hvilke

beføjelser der reelt ville blive tale om. Altså et lovarbejde med gennem-

sigtighed både for befolkningen, for den lovgivende forsamling, som er

med til at udforme og vedtage loven, og for den udøvende myndigheds

skyld.

Denne anmodning om klarhed på området er blevet efterlevet, hvilket

rådet bifalder. Det fremstår nu tydeligt, hvor stor en rolle og hvilke greb

Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet tildelt. Lovudkastet giver såle-

des styrelsen mulighed for administrative afgørelser jf. kapitel 5 om for-

anstaltninger over for enkeltpersoner. Der er tale om administrative af-

gørelser, som kan indskrænke borgernes rettigheder på en indgribende

måde ved blandt andet at påbyde undersøgelser, indlæggelser, isolation

og behandling.

Disse administrative afgørelser er

ikke omfattet af den parlamentariske

kontrol

i kapitel 4. Og alt andet lige vil akutte, individuelle, konkrete og

personlige afgørelser heller ikke egne sig, til den model der er skabt for

den parlamentariske kontrol. Rådet noterer sig, at den foreslåede epi-

demilov

–

i modsætning til den gamle

–

fastsætter princippet om pro-

portionalitet, således det i lovteksten tydeliggøres, at indgrebet som

middel skal stå i rimeligt forhold til målet, at foranstaltningen skal være

egnet til at opnå det tilstræbte formål, og videre at valget skal falde på

den mindst indgribende foranstaltning.

Side

2 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Det er dog meget vigtigt at bemærke, at uagtet der er fokus på propor-

tionalitet, så bør afgørelser der er så indgribende i den frie bevægelig-

hed

–

jf. § 21 stk.2 nr. 1 og 2 om fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og

tilbageførsel af den pågældende eller om aflåsning af lokaler, hvori den

pågældende befinder sig

–

kun forekomme i ganske få og helt særlige

situationer. Grundet indgrebenes karakter, er det afgørende, at en så-

dan afgørelse herom kan prøves af en anden instans og omgøres i fald

den ikke kan bære.

Klage og indbringelse for domstolene

Det Etiske Råd fandt det forrige forslag vedrørende klagemuligheder

utilstrækkeligt og havde derfor foreslået, at der blev arbejdet mod at

skabe muligheder for en form for uafhængigt klagenævn. Rådet finder

det derfor positivt, at det foreslåede kapitel 12 vedrørende klage og ind-

bringelse for domstolene er videreudviklet på en sådan måde, at der

ifølge det foreslåede skal oprettes et uafhængigt Ankenævn for Epide-

miloven, som skal påse om betingelserne for, en afgørelse efter loven er

opfyldt.

Det følger af loven § 62, at sammensætningen i ankenævnet vil bestå af

en af Sundheds- og ældreministeren udpeget formand og fire beskik-

kede medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Advokatrådet, Dan-

ske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening. Rådet

vil i den sammenhæng gerne opfordre til, at man åbner for en position

mere, som kan repræsentere, de som er tilknyttet sociale institutioner,

da rådet finder, at dette vil gøre sammensætningen mere dækkene.

Tillid, åbenhed, formidling og offentliggørelse

Det Etiske Råd har haft opmærksomheden rettet mod den betydelige

effekt som COVID-19-epidemien allerede har haft på lovgivningen og

samfundet, og herunder særligt mod hvad situationen betyder for tilli-

den i befolkningen. Rådet har også tidligere argumenteret for, at myn-

dighederne må udvise særlig agtpågivenhed og agere etisk forsvarligt,

for at borgernes tillid til myndighederne kan bestå gennem en krisetid.

De som har mest magt i samfundet, må forvalte magten og dermed de

mennesker som lever i samfundet, med ordentlighed og respekt.

Det Etiske Råd har opfordret til, at åbenhed og viden om beslutnings-

grundlag forud for indgribende foranstaltninger må være til stede, fordi

Side

3 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

det er medvirkende til forståelse for forskellige tiltag. Forståelse under-

støtter tilliden, såvel mellem borgere og myndigheder, men også bor-

gerne hinanden i mellem, som gennem de offentlige debatter og åbne

processer får bedre forudsætninger for at forstå hinandens forskellige

perspektiver, hvilket er en hjælp til opretholdelse af den grundlæg-

gende tillid i samfundet.

Tiden har alt andet lige vist os, at formidlingen til borgerne omkring

baggrunden for de faglige og politiske beslutninger har været af stor be-

tydning, for måden beslutningerne er blevet modtaget på i samfundet.

Det Etiske Råd noterer sig derfor med tilfredshed, at man i lovteksten

har indføjet bestemmelser om offentliggørelse af Epidemikommissio-

nens indstilling i § 11, og rådet finder, at den søgen mod større gennem-

sigtighed kan være medvirkende til at minimere usikkerhed og gisnin-

ger i debatten og i stedet være fremmende for tilliden i samfundet mel-

lem folkevalgte, myndigheder og borgere.

Kompetencen til at fastslå samfundskritisk sygdom

Det Etiske Råd hæfter sig ved den nye ordlyd i § 2 med det tilføjede stk.

6. Rådet var bekymret for den tidligere udgave af bestemmelsen og

havde problematiseret det tidligere foreslåede stk. 5, 2. pkt. hvor oplæg-

get var, at vurderingen af hvorvidt der var tale om en samfundskritisk

sygdom, alene var et politisk anliggende knyttet til én minister. Rådet

understregede i den forbindelse også, at man samtidigt burde have in

mente, hvorledes der sammen med en sådan beslutning åbnes for mu-

ligheder, beføjelser og indgreb, samt at den parlamentariske kontrol

burde sikres i forbindelse med selve kategoriseringen samfundskritisk

sygdom.

Det Etiske Råd kan derfor glædeligt konstatere, at der er blevet lyttet til

kritikken, og at bemyndigelsesbestemmelsen i det tidligere § 2, stk. 5, 2.

led, nu har fået sit eget stykke, der er juridisk knyttet til lovens kapitel

3 og 4. Derved er der ud over ministerens politiske beslutning herom

tilføjet en betingelse om, at der foreligger en indstilling fra Epidemi-

kommissionen, jf. den foreslåede § 8. Og bemyndigelsesbestemmelsen

vil være omfattet af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslå-

ede §§ 9 og 10, hvilket indebærer at vedkommende minister vil skulle

forelægge reglerne for førnævnte folketingsnedsatte Epidemiudvalg,

sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen, om hvorvidt reg-

lerne bør udstedes. Reglerne vil således ikke kunne udstedes, hvis ud-

valget udtaler sig imod forslaget.

Side

4 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Rådet finder, at dette er en meget tillidsskabende forbedring og en

styrke af lovens indhold, hvorfor rådet kan meddele sin fulde støtte til

denne ændring.

Tvangsvaccination

Sundheds- og ældreministeren kan efter § 8, stk. 1 i den nugældende

epidemilov for at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom efter

indstilling fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal iværksættes

tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller

af en nærmere afgrænset personkreds. I det foreløbige udkast til en ny

epidemilov, udsendt ultimo september 2020, var der foreslået adgang

til den type vaccination, når det var nødvendigt for at

forebygge eller

inddæmme

udbredelse af en alment farlig sygdom, med henblik på at

nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet.

Der har været stor opmærksomhed rettet mod, at tvang er en indgri-

bende foranstaltning i strid med borgerens ønske, og således at tvang

er et overgreb på borgerens integritet og værdighed. Det Etiske Råd, har

også understreget, at det er afgørende for befolkningens tillid til et gi-

vent indgreb, at den vanlige lovgivningsprocedure i videst mulige om-

fang fastholdes

–

i særdeleshed når der er tale om reguleringer, der kan

være så indgribende i borgernes grundlæggende rettigheder. Og rådet

finder i almindelighed også, at man må udvise særlig stor agtpågiven-

hed ved regulering af tvang, grundet den meget negative menneskelige

påvirkning det kan være at tilsidesætte patienternes eller borgernes

egne ønsker.

Ordlyden var efter kritik blevet ændret i det forrige lovforslag udsendt

i høring oktober/november 2020 hvorefter betingelserne var blevet

skærpede, således at forebyggelse ikke var en tilstrækkelig grund til at

fastsætte regler om påbud om vaccinationer, og at regler om vaccina-

tion alene kunne fastsættes for at

udrydde eller inddæmme

udbredelse

af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.

Det Etiske Råd noterer sig nu, at § 15 i forrige lovudkast om vacciner,

herunder muligheden for påbud om vacciner (der var en ændret vide-

reførelse af § 8, stk. 1 i gældende epidemilov) helt er udgået af loven.

Betydningen heraf er, at såfremt der på et tidspunkt i fremtiden vil op-

stå en situation hvor tvang vurderes som værende en nødvendighed,

skal et sådan forslag om tvangsvacciner vedtages gennem en lovbe-

handling, sådan som vi kender det fra danske lovgivningsprocesser i al-

mindelighed. Dette støtter rådet.

Side

5 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Den planlagte vaccinationsindsats er i gang og både vaccineleverancer,

ressourcer og kapacitet har naturligvis betydning for udrulningen

heraf. Til en begyndelse vil der alene være et bestemt antal vacciner til

rådighed, hvorfor der må prioriteres og træffes beslutninger om vacci-

nationsrækkefølgen. Befolkningen vil altså blive vaccineret i forskellige

tempi, alt efter hvilken målgruppe man hver især tilhører. Samfundet

vil således opdeles i de vaccinerede og de uvaccinerede

–

i al fald for en

stund - og for nogle for bestandig.

Det har bevirket, at debatten om vaccinetvang nogle steder er blevet af-

løst af en debat, om hvorvidt vaccinationspas kan betragtes som væ-

rende en indirekte form for tvang, hvis det eksempelvis ville blive en

forudsætning for at kunne deltage i forskellige aktiviteter eller bevæge

sig frit. Rådet følger debatten og har øje for, at der kan medfølge etiske

dilemmaer i den sammenhæng.

For så vidt angår de mange overvejelser der knytter sig til vaccinationer

kan henvises Det Etiske Råds udgivelse om

COVID-19 og vaccination

Oplysningspligter og behandling af personoplysninger i forbindelse med

smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme m.v.

Det Etiske Råd har i høringssvaret til forrige lovudkast generelt opfor-

dret til, at der udvises særlig forsigtighed og agtpågivenhed i forhold til

sikre proportionalitet, og at der tages højde for etikken, når der skal for-

fattes lovgivning om forpligtelser til at overgive oplysninger og data

som er personoplysninger af mere eller mindre følsom karakter.

Rådet understregede i den forbindelse, de etiske dilemmaer der er for-

bundet med oplysningspligten - når eksempelvis juridiske personer ef-

ter § 43, stk. 3 var forpligtet til, efter anmodning fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, at afgive personoplysninger, der i denne sammenhæng

blev beskrevet som værende oplysninger om personnummer, kontakt-

oplysninger på ansatte eller medlemmer samt oplysninger om deres

færden.

Rådet er opmærksom på den klassiske afvejning mellem de personlige

friheder og den offentlige sikkerhed samt afvejningen mellem privatliv

og den almene sundhed. Risikerer man eksempelvis at smitte dødeligt

sårbare grupper ved at insistere på sin uregistrerede bevægelsesfrihed

og ret til privatliv, må disse rettigheder tælle mindre. Rådet er tillige op-

mærksom på, at de pågældende oplysninger skal kunne understøtte et

https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/covid-19/covid-19-og-vaccination

Side

6 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

påbud, hvorfor oplysningerne skal være af en vis karakter. Omvendt må

man også have øje for, at en afledt effekt kan være en decideret stigma-

tisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på ingen måde vil

være til gavn for tilliden i samfundet.

Det Etiske Råd må konstatere, at bestemmelsen er videreført i det revi-

derede lovudkast nu i den foreslåede lovs kapitel 9 i § 49, stk. 3, men

rådet kan også konstatere, at bestemmelsens ordlyd er ændret med en

tilføjelse

” i relevant omfang”,

samt at der er blevet arbejdet med de spe-

cielle bemærkninger til bestemmelsen, således at der nu blandt andet

er indskrevet eksemplificeringer på,

hvad ”i relevant omfang” kan om-

fatte.

Rådet er optaget af god lovkvalitet og ser derfor positivt på, at bestem-

melsens ordlyd er tilføjet ”i relevant omfang”, samt at bemærkninger er

foldet yderligere ud. Rådet mener samtidigt, at man fortsat må være op-

mærksom på, hvad selve overvågningsmulighederne, herunder regi-

streringer om borgernes færden, kan have af betydning for magtbalan-

cen mellem for eksempel ansatte og deres arbejdsgivere og for tilliden i

samfundet i det hele taget.

Her fra Det Etiske Råd skal derfor fortsat lyde en opfordring til, at der

udvises forsigtighed og agtpågivenhed, når der skal forfattes lovgivning

som skaber forpligtelser til at overgive oplysninger om samfundets bor-

geres sygdom og færden, sådan som der lægges op til i det reviderede

udkast. Smitteopsporingen er et vigtigt foretagende, som dog fortsat

kræver grundige og løbende proportionale afvejninger i forhold til hvad

forpligtelserne om videregivelse af oplysninger også kaster af sig af eti-

ske dilemmaer. Det bør derfor meget klart fremgå, at de som skal for-

valte reglerne og foretage vurderingerne af hvad der er relevant, må

have tydeligt fokus på den proportionale afvejning, hvilket rådet finder

at lovgivningsarbejdets ordlyd i højere grad bør afspejle.

En nedre minimumsgrænse for restriktioner knyttet til besøgsmuligheder

Det Etiske Råd har understreget vigtigheden af at

ingen

må risikere at

blive afskåret helt fra besøg i forbindelse med restriktioner knyttet til

smitteforebyggelse, -inddæmning og beskyttelse af borgere på behand-

lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner. Rådet mener, at det er meget vig-

tigt, at det kommer til at fremgå af loven, at ingen må isoleres til ensom-

hed i beskyttelsens navn. Det Etiske Råd har derfor foreslået, at man

anlægger en etisk betragtning herom og udbygger lovarbejdet med en

passus om, at der vil være en nedre minimumsgrænse for, hvor ind-

skrænket besøgsmulighederne kan være.

Side

7 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at reglerne om be-

søgsrestriktioner udstedes af hensyn til personer, som opholder sig el-

ler bor på, f.eks. plejehjem, plejecentre og behandlingssteder på grund

af f.eks. alder eller svækket helbred eller immunforsvar, og som kan

være særligt sårbare, hvis de smittes med en alment farlig sygdom, og

ligeledes fremgår, at der skal tages højde for personalerne på disse ste-

der. Dette er vigtigt og dette støtter rådet. Rådet savner blot afvejningen

i forhold til det enkelte menneske som af forskellige årsager, fx alder-

domssvækkelse, er beboer på et plejehjem. Et scenarie med tvungen en-

somhed som følge af at være lovmæssigt afskåret fra

samtlige

allernær-

meste, er efter rådets opfattelse meget vidtgående og en urimelig stor

pris at betale.

Rådet finder det ikke tilstrækkeligt, at man alene er sikret besøg fra

nære pårørende,

hvis man er kritisk syg.

Ældre på plejehjem, som ikke

er kritisk syge, kan være et eksempel på mennesker som bliver fanget i

ensomheden, hvilket rådet ikke kan støtte. Det Etiske Råd finder det

derfor magtpåliggende, at genfremsætte forslaget om en nedre mini-

mumsgrænse for hvor indskrænket besøgsmulighederne kan være for

disse mennesker.

Et bredere perspektiv

Under forrige høring over forslag til lov om epidemier m.v. fremhævede

Det Etiske Råd behovet for inddragelse af en bredere vifte af fagligheder

for netop at få et bredere perspektiv på en vanskelig situation. Rådet

gjorde opmærksom på, at antallet af reddede menneskeliv eller leveår i

forbindelse med epidemisk sygdom kan blive en målestok, der kommer

til at skygge for øvrige sundhedsområder, og derfor foreslog rådet, at

man også bragte andre sundhedsfagligheder ind, i forbindelse med vur-

deringer af konsekvenser og gevinster af mulige tiltag. Denne holdning

gør sig fortsat gældende, og rådet opfordrer derfor til, at det ikke alene

er infektionsepidemiologi og generelle samfundsforhold, der er fagligt

grundlag for karakter og omfang af restriktioner.

Rådet gør videre opmærksom på, at visse foranstaltninger til brug for

beskyttelse af nogle sårbare grupper, som i én henseende vurderes sær-

ligt udsatte i forbindelse med en epidemi, kan

forværre forholdene

for

andre sårbare grupper, såsom psykisk syge og psykisk sårbare samt

børn og unge i mistrivsel m.v.

For disse grupper kan visse foranstaltninger betyde, at de efterfølgende

kan have vanskeligt ved at komme tilbage til deres habituelle udgangs-

punkt igen, og således kan det bringe alvorlige konsekvenser.

Side

8 / 9

UER, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med den fornyede høring over udkast til lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven)

Rådet vil i den sammenhæng gerne opfordre til, at der sigtes mod at

medtage et bredere fagligt perspektiv, således at meget indgribende til-

tag der eksempelvis har til hensigt at beskytte én sårbar gruppe, også

bør rumme andre fagligheders overvejelser, om hvorvidt det kan have

en utilsigtet betydning for en

anden

sårbar gruppe. Ved særligt indgri-

bende foranstaltninger bør disse overvejelser indgå hver gang der

igangsættes eller delvist ophæves restriktioner. Det er i den forbindelse

ikke tilstrækkeligt at henvise til Sundhedsstyrelsens publikationer om

mental sundhed, som i denne sammenhæng ikke dækkende for alvor-

ligheden af de mekanismer, der kan være i spil.

Rådet finder derimod, at det eksempelvis bør sikres, at der er en rådgi-

vende repræsentant med særligt indblik i forholdene for særligt udsatte

grupper ved igangsætning af populationsrettede restriktioner og ad-

færdsbegrænsende påbud. Rådet bemærker, at dette forhold med afvej-

ningen mellem flere sårbare ej heller er drøftet konkret i lovens be-

mærkninger og rådet efterlyser, at Epidemilovgivningen i det hele taget

anerkender dette forhold og indskriver overvejelser herom i loven.

Rådet vil slutteligt nævne, at det står til rådighed og gerne bidrager, når

der løbende viser sig et behov for at overveje etiske spørgsmål i forbin-

delse med de medicinske og politiske beslutninger.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

9 / 9