Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Spørgsmål 735
Offentligt
2435608_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
23. august 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 735
Spørger har forstået, at færinger der har været frakendt sit kørekort på Færøerne, og
derefter generhvervet det ved ny kontrollerende køreprøve på Færøerne, kan komme ud
for at blive nægtet at bytte sit færøske kørekort mod et dansk kørekort. Det gælder ellers
for personer bosat i Danmark med kørekort udstedt på Færøerne, et EU- eller EØS-land,
at de frit kan få det byttet til et dansk EU-kørekort uden at komme til kontrollerende
køreprøve. Frakendelsen af personernes kørekort er dog det eneste, der dukker op i
Politiets Administrative Centers (PAC) systemer, hvorfor myndigheden kræver gennem-
gang af ny kontrollerende køreprøve. Dette til trods for at den færøske myndighed på
området, Akstovan, såvel som det færøske politi fremsender dokumentation og bekræfter
kørekortets gyldighed, og derved også bekræfter allerede gennemgået kontrollerende
køreprøve. Spørger er ligeledes blevet orienteret om, at dansk og færøsk politi ikke frit
kan dele oplysninger i disse anliggender, og at bestemmelser for gensidig anerkendel-
se ikke er gældende for Færøerne, da Færøerne ikke er en del af EU. Vil ministeren
redegøre for, om dette er korrekt? Og kan ministeren oplyse, hvilke danske og færøske
myndigheder, der samarbejder omkring udstedelse af kørekort til færinger i Danmark, og
hvorvidt dette samarbejde er godt nok rustet til at undgå unødvendige grænsehindringer i
Rigsfællesskabet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sjúrður Skaale (JF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jeppe Bruus
formand
1/1