Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
20. august 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 727
DSB tilbyder et legitimationskort til førtidspensionister, som gør det muligt for førtidspensi-
onister at købe en 65-billet og derved rejse billigere, men et sådan kort kan ikke købes på
Bornholm. Vil ministeren i den forbindelse oplyse:
1) Hvordan en bornholmsk førtidspensionist – som ønsker at tilegne sig et legitimations-
kort eller ønsker at forny et allerede eksisterende kort – skal forholde sig?
2) Om ministeren vil tage initiativ til, at DSB finder en bornholmsk samarbejdspartner, så
et legitimationskort kan erhverves eller fornyes på Bornholm, og at bornholmere – eller
andre, der gerne vil benytte sig af DSB’s tilbud – i den forbindelse også vil kunne få
personlig betjening?
3) Ministeren vil tage initiativ til, at man udbygger samarbejdet og dialogen med Born-
holms Passagerforening – der er et bornholmsk talerør, som repræsenterer høj som
lav i det bornholmske samfund – f.eks. i form af en fast kontakt i ministeriet, så der
sikres en mere direkte dialog, således at alle DSB’s tilbud også gøres tilgængelige for
bornholmerne?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
På udvalgets vegne
Jeppe Bruus
formand
1/1