Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
12. januar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 181
Kan ministeren bekræfte, at der i Kommissionens vejledning til fortolkning af VVM-direk-
tivets bilag I og II bemærkes følgende vedrørende ”Exclusion of project splitting and ‘sa-
lami slicing” (her oversat): "I retspraksis vedrørende VVM-direktivet har EU-Domstolen
systematisk understreget, at formålet med direktivet ikke kan omgås ved opdeling af
projekter. Hvor flere projekter samlet kan have væsentlig indvirkning på miljøet i henhold
til artikel 2, stk. 1, i VVM-direktivet, bør deres miljøpåvirkning vurderes som en helhed.
Det er nødvendigt at vurdere projekter samlet, især hvor de hænger sammen og følger
efter hinanden, eller hvis deres miljøeffekter overlapper hinanden […]. Desuden, for at
undgå misbrug af EU-regler ved at opdele projekter, som sammenlagt sandsynligvis vil
have væsentlig indvirkning på miljøet, er det nødvendigt at tage højde for den kumulative
effekt af sådanne projekter, hvis der er en objektiv og kronologisk sammenhæng mellem
dem."?
Og vil ministeren oplyse, om der i danske ministerier/styrelser er foretaget en juridisk eller
anden vurdering af, om en VVM-opdeling af delprojekterne i principaftalen, der omfatter
en politisk aftale om et sammenhængende projekt bestående af Lynetteholmen, Østlig
Ringvej og metro, kan være i strid med VVM-direktivet, herunder ”salami-slicing”? I givet
fald bedes ministeren forelægge denne vurdering for Folketinget.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
På udvalgets vegne
Jeppe Bruus
formand
1/1