Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2314378_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2020
Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi).
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2020
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
Transportområdet| 3.
Status for anlægs- og byggeprojekter,
2. halvår 2020
Udgivet af:
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Udarbejdet af:
ISBN netudgave:
Transport- og Boligministeriet
978-87-93292-63-5
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0004.png
4. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Indhold
Transportområdet ............................................................................................................................................. 7
1.
2.
Indledning.................................................................................................................................................. 8
Jernbaner................................................................................................................................................... 9
Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11
Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13
Signalprogrammet ............................................................................................................................... 14
Elektrificering af Køge Nord-Næstved ................................................................................................. 19
Elektrificering af Roskilde – Kalundborg.............................................................................................. 20
Elektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm) ...................................................................................... 22
Elektrificering af Fredericia – Aarhus................................................................................................... 24
Modernisering af kørestrøm ............................................................................................................... 26
Ny station i Jerne ................................................................................................................................. 27
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå................................................................................................. 28
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring ......................................... 29
Anlæg af Stilling Station....................................................................................................................... 30
Ny bane til Aalborg Lufthavn ............................................................................................................... 31
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense ........................................................................................... 32
Ny station i Vinge................................................................................................................................. 34
Internet i tog........................................................................................................................................ 35
Ny bane over Vestfyn (udføres af Vejdirektoratet)............................................................................. 37
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg............................................................................................... 38
Fornyelser på baneområdet........................................................................................................... 39
Sporfornyelse af Ringsted – Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.................................... 40
Sporfornyelse af Slagelse Station og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev ................... 41
Perroner ved Slagelse Station.............................................................................................................. 42
Sporfornyelse København – Høje Taastrup ......................................................................................... 43
Sporfornyelse af strækningen Hobro-Aalborg..................................................................................... 44
FTN fiberkabelinfrastruktur Skjern-Holstebro..................................................................................... 45
FTN fiberkabelinfrastruktur Næstved-Nykøbing Falster ..................................................................... 46
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder................................................................ 47
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet.................................................................................. 47
3.
Veje.......................................................................................................................................................... 49
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0005.png
Transportområdet| 5.
3.1
Projekter under gennemførelse .......................................................................................................... 50
Storstrømsbroen.................................................................................................................................. 50
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)....................................................................... 52
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-Odense V. ..................................................................... 53
Nordhavnstunnel (udføres for Københavns Kommune) ..................................................................... 54
3.2
Større vedligeholdelsesprojekter på vejområdet .......................................................................... 55
Forstærkning af Langelandsbroen....................................................................................................... 55
Renovering af Sallingsundbroen.......................................................................................................... 56
Renovering af Skovdiget Østbro, Hillerødmotorvejen ........................................................................ 57
3.3
3.4
4.
4.1
4.2
4.3
5.
Åbnede større anlægs- og vedligeholdelsesprojekter ................................................................... 58
Vedligeholdelsesmæssig balance for kapitalbevarende vedligeholdelse...................................... 59
Aarhus Letbane .............................................................................................................................. 61
Odense Letbane ............................................................................................................................. 62
Letbane på Ring 3........................................................................................................................... 63
Kyst til kyst-forbindelsen................................................................................................................ 64
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen........................................................ 66
Letbaner................................................................................................................................................... 60
Femern Bælt ............................................................................................................................................ 64
6.
7.
Metroen................................................................................................................................................... 68
M4 Sydhavn.................................................................................................................................... 68
Puljeprojekter på transportområdet ....................................................................................................... 70
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn transportpolitik................................................. 70
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik................................ 72
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret af finanslovsaftaler.............................. 73
Pulje til overkørsler ........................................................................................................................ 74
Pulje til øget tilgængelighed på stationer ...................................................................................... 75
8.
Bilag ......................................................................................................................................................... 76
Bilag 1: Politiske aftaler på transport-og bygningsområdet................................................................ 76
Bilag 2: EU-støtte ................................................................................................................................. 79
Bilag 3: Status på Infrastrukturfonden ................................................................................................ 81
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet........................................................... 82
Bilag 5: Igangværende projekter på baneområdet ............................................................................. 83
Bilag 6: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen.................................................... 84
Bilag 7: Undersøgelser på bane- og vejområdet ................................................................................. 85
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0006.png
6. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 8: Status for træk på den centrale anlægsreserve...................................................................... 87
Boligområdet ................................................................................................................................................... 89
1.
2.
Indledning................................................................................................................................................ 90
Bygninger................................................................................................................................................. 91
Større igangværende byggeprojekter ............................................................................................ 93
2.1.1.
Projekter ved Bygningsstyrelsen................................................................................................ 94
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet ............................ 94
Genopretning af Bartholin-komplekset, Aarhus Universitet............................................................... 95
Ny politistation i Torshavn................................................................................................................... 96
Politiets Uddannelsescenter Vest........................................................................................................ 97
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH).................................................................................................. 98
Samlokalisering med UC-Syd, Syddansk Universitet ........................................................................... 99
Ombygning af Østre Skole i Holbæk.................................................................................................. 100
Etablering af særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel ............................................................ 101
Skatteforvaltningen i Aarhus ............................................................................................................. 102
Skatteforvaltningen i Høje-Taastrup ................................................................................................. 103
Science & Innovation Hub, Aalborg Universitet ................................................................................ 104
Strandgade 29, København ............................................................................................................... 105
Ombygning af Sankt Kelds Gård, København .................................................................................... 106
Kontorknudepunkt, Lerchesgade 35, Odense ................................................................................... 107
2.1.2.
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister.............................................. 108
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet......................................................... 108
KUA3 inkl. nyt universitetstorv, Københavns Universitet ................................................................. 108
2.1.3.
Projekter ved Vejdirektoratet.................................................................................................. 109
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet ................................................................................ 109
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet....................................................... 111
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet.............................................. 112
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet ................................................ 113
Status på UNILAB-midlerne.......................................................................................................... 114
OPP-projekter............................................................................................................................... 115
Christiania .................................................................................................................................... 116
3.
Bilag ....................................................................................................................................................... 117
Bilag 1: Aktstykkegodkendte byggeprojekter.................................................................................... 117
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
Transportområdet| 7.
Transportområdet
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0008.png
8. | Status for anlægs- og byggeprojekter
1. Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig orientering til Folke-
tingets Finansudvalg og Folketingets Transportudvalg om status og udvikling i bygge- og anlægspro-
jekter under Transport- og Boligministeriet. Forbruget for igangværende projekter er i denne publi-
kation opgjort pr. 30. september 2020 med mindre andet angives. De tekstmæssige beskrivelser af
status for udførelsen i de enkelte projekter, er dog opdateret pr. oktober 2020, med mindre andet er
angivet. Der afrapporteres på anlægsprojekter igangsat med aftalerne om en grøn transportpolitik,
om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt enkelte øvrige projekter
foruden ministeriets byggeprojekter. Anlægsstatus er opdelt i hhv. Transport- og Boligområdet.
Transportområdet starter her, mens Boligområdets afsnit kan findes fra side 92.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse. Der re-
degøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status indgår en
gennemgang af den aktuelle økonomiske situation i 2020-priser (medmindre andet fremgår).
Ori-
enteringen for 1. halvår 2020 blev fremsendt til Folketinget d. 6. juli 2020.
Anlægsstatus omfatter alle større projekter, som er blevet tildelt bevilling af Folketinget, samt øvrige
store projekter udført at Transport- og Boligministeriet.
Boks 1 | COVID-19’s indvirkning på bygge-og anlægsprojekter
Som det har været tilfældet med andre sektorer, har bygge-og anlægsbranchen været påvirket af
COVID-19 situationen herunder flere projekter under Transport- og Boligministeriet.
Udfordringerne ved COVID-19 situationen relaterer sig i høj grad til, at det har været svært at få
tilført udenlandsk arbejdskraft til projektudførslerne. Det har ofte været forbundet med lange
isolationsforløb for medarbejderne, når arbejdskraft har skullet krydse grænser. Dette gjorde sig
også gældende for regionale grænser, da Nordjylland var lukket. Denne type restriktioner samt
forskellig grad af grænselukning har i visse tilfælde og på visse tidspunkter umuliggjort tilførslen
af udenlandsk arbejdskraft. Derudover kan der også være udfordringer forbundet med materia-
lelevering, da produktionslandene har været lukket ned. De steder, hvor tilførslen af udenland-
ske specialister og arbejdskraft eller materialer har været kritisk for byggeriets fremdrift, har
COVID-19 derfor haft omfattende negativ indvirkning.
Derudover har der været tilfælde af smitteudbrud på byggepladserne, der har medført længere
isolationsforløb for medarbejderne og deraf følgende stop af byggeriet. Dette gør sig dog kun
gældende for et fåtal af byggerierne.
Sidst er der anmeldt overordnede eller uspecificerede claims fra entreprenører, der skal behand-
les nærmere.
Der er ikke på nuværende tidspunkt et komplet overblik over indvirkningerne af COVID-19.
Derfor bliver der til stadighed taget højde for COVID-19 i de enkelte risikovurderingerne for
projekterne. COVID-19 kan derfor have indvirkning på størrelsen på projekternes afsatte reser-
ver. Indvirkningen synes dog ikke at være så omfattende, som man kunne frygte. Nogle bygge-
og anlægsprojekterne har oplevet væsentlige udfordringer, men mange projekter har i det store
hele kunnet opretholde arbejde og fremdrift uden de store indvirkninger.
Under de enkelte kapitler kan der læses mere om den nuværende viden om COVID-19’s indvirk-
ning på specifikke projekter.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0009.png
Jernbaner| 9.
2. Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsesprojekter
på baneområdet.
I afsnit 2.1 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I afsnit
2.2 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 2.3 gives en
samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.For oversigter over puljeprojekter,
se kapitel 7.
Det bemærkes indledningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er gensidigt af-
hængige – enten af tekniske, tidsmæssige eller andre grunde. Særligt er en række projekter af-
hængige af Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalprogrammet
bakkede i november 2017 op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning.
I første halvår 2018 har Banedanmark i samarbejde med bl.a. DSB konsolideret Signalprogram-
mets udrulningsplan, herunder den bagvedliggende materielstrategi. I forlængelse heraf har Ba-
nedanmark udarbejdet en samlet Anlægsplan indeholdende centrale infrastrukturprojekter, der
kan udføres på den danske jernbane til og med 2030. Projekter, der er politisk besluttet, og hvor
der er afsat finansiering på finansloven, indgår fuldt ud i Anlægsplanen. Anlægsplanen indeholder
endvidere en oversigt over ikke-besluttede og ikke-finansierede projekter. Anlægsplanen er udar-
bejdet under hensyntagen til bl.a. materielsituationen, forventede større fornyelsesprojekter, intern
planlægningshorisont, trafikale hensyn og markedskapacitet. Formålet med planen er at give et
overblik over de centrale infrastrukturprojekter og derved sikre en sammenhængende langtids-
planlægning ved at afsætte tid til at gennemføre den enkelte anlægsaktivitet ud fra en teknisk og
økonomisk optimal strategi på baggrund af politiske beslutninger, herunder forligskredsens beslut-
ning i juni 2020 om ikke at immunisere de gamle signaler på strækningen mellem Roskilde og Hol-
bæk samt ikke at etablere et midlertidigt sikringsanlæg ved Køge Nord Station samt aftale af 15. no-
vember 2017 om en ny strategi for udrulning af Signalprogrammet (jf. Aftale om en grøn trans-
portpolitik). Anlægsplanen opdateres løbende.
Boks 2 | Markedssituationen på jernbaneområdet
Markedet inden for entreprenører til de store sporombygningsprojekter er domineret af få store
virksomheder. Banedanmark oplever, at der ofte modtages få tilbud på de store entrepriser, lige-
som der kan være meget stor forskel på det laveste og det næstlaveste tilbud på en opgave. Ba-
nedanmark arbejder med en række tiltag for at forbedre konkurrencesituationen, f.eks. ved at
udskille de meget specialiserede fag med få potentielle tilbudsgivere (sikring og kørestrøm) i
selvstændige entreprisekontrakter. Det er Banedanmarks vurdering, at der er kapacitet i det eu-
ropæiske marked til at gennemføre Banedanmarks projektportefølje, men det kræver, at Ba-
nedanmark kan tilrettelægge udbuddene af de store kontrakter på en måde, så de er internatio-
nalt attraktive, både i forhold til størrelse og indhold. Det skal dog bemærkes, at en række af Ba-
nedanmarks arbejder retter sig mod det mere generelle entreprenørmarked, hvor markedssitua-
tionen således er mere påvirket af den generelle udvikling i bygge- og anlægsmarkedet. Endvi-
dere er Banedanmark opmærksom på, at der inden for de kommende 1-10 år er planlagt mega-
projekter i Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Danmark, som potentielt kan give større konti-
nuitet i opgaverne og tiltrække de større leverandører. Denne udvikling kan påvirke den priori-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0010.png
10. | Status for anlægs- og byggeprojekter
tet Banedanmarks entrepriser får, da det forventeligt ikke vil være attraktivt for større og specia-
liserede udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark, medmindre opgaverne er økono-
misk attraktive, af længere varighed og kontinuerlige. Banedanmark gør derfor en indsats for at
deltage i relevante events, hvor Banedanmark kan markedsføre opgaver overfor især det inter-
nationale marked.
Markedet for teknisk rådgivning og bistand er ligeledes domineret af forholdsvis få store virk-
somheder. Der har været en tendens til, at tilbuddene indeholdt meget lave priser, da markedet i
flere tilfælde har underestimeret omfanget af opgaverne på de udbudte regningsaftaler, og dette
ses som en usund markedsstruktur. Der arbejdes med forskellige udbudsmodeller med henblik
på at skabe et marked med sund konkurrence. Der vurderes overordnet at være tilstrækkelig ka-
pacitet i markedet til at gennemføre Banedanmarks projektportefølje, dog ses visse udfordringer
i forhold til projektering af sikringsanlæg. Der arbejdes med forskellige tiltag for at sikre til-
strækkelige ressourcer til sikringsprojektering.
Markedet for validatorer af sikringsanlæg er fortsat ekstremt presset. Validatorernes rolle er. at
kvalitetssikre den projekterede ændring af sikringsanlæg, som skal foretages, når der ændres i
infrastrukturen. For at sikre, at anvendelsen af de få validatorer til rådighed optimeres, samt at
uddannelse varetages fremadrettet, har Banedanmark oprettet sin egen interne validatorenhed.
Validatorenheden har blandt andet til opgave at indgå i en meget aktiv dialog med markedet om
at optimere anvendelse af de samlede ressourcer. De gennemførte tiltag har isoleret set øget den
samlede kapacitet, men givet det store behov for validatorer er situationen fortsat meget pres-
set.
Boks 3 | Særligt om COVID-19-situationen
Som tilfældet er for det øvrige samfund, agerer Banedanmark som bygherre og anlægsmyndig-
hed i en verden med COVID-19. Til trods for de omfattende restriktioner og risikominimerende
foranstaltninger, der over foråret og efteråret har gjort sig gældende, har den nuværende situa-
tion med COVID-19 ikke forårsaget afgørende påvirkning af Banedanmarks anlægsportefølje.
Der har dog været enkelte tilfælde, hvor Banedanmark har oplevet udfordringer med at få leve-
rancer og maskiner fra udlandet frem til projekterne. Så vidt har leveranceproblemer ikke været
kritiske for fremdriften i de berørte projekter.
Der er heller ikke kendskab til tilfælde af COVID-19 på Banedanmarks bygge- og anlægspladser,
herunder ej heller iblandt leverandørers og entreprenørers medarbejdere. Situationen taget i be-
tragtning er det i vid udstrækning lykkedes at holde fremdrift i og skærme Banedanmarks an-
lægsaktiviteter af for større påvirkning fra COVID-19. Der har på nuværende tidspunkt været
begrænsede økonomiske effekter af COVID-19, men den samlede effekt kan endnu ikke opgøres.
Banedanmark er dog generelt opmærksom på, at der med COVID-19 forefindes en reel risiko
for, at leverancer fra berørte leverandører helt eller delvist udebliver. Derfor kan situationen
fremadrettet meget vel ændre sig. Der holdes derfor løbende møder på byggepladser og i projek-
terne om situationen og tiltag, der kan være med til at holde fremdriften i projekterne.
For så vidt angår nye udbud, har Banedanmark oplevet enkelte tilfælde, hvor tilbudsgiver har
taget forbehold, fordi COVID-19 som udgangspunkt ikke vil kunne påberåbes som force maje-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0011.png
Jernbaner| 11.
ure. Banedanmark har derfor i samarbejde med Dansk Byggeri udarbejdet en klausul, som ind-
arbejdes i de kontrakter, Banedanmark udbyder, som mindsker risikoen for tilbudsgiver i lyset
af COVID-19.
Anlægsprojekter på baneområdet
Tabel 2.1 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
(mio. kr. 2020-priser)
Total-
udgift
Overholdelse Projekt-
af totaludgift bevilling
Overholdelse
af projekt-
bevilling
Nej
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.20
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Ny bane København-Ringsted
1)
Signalprogrammet
1)
Ny bane til Aalborg Lufthavn
1)
Øvrige projekter
Elektrificering Køge Nord - Næstved
1)
Togfonden DK
Elektrificering af Aarhus - Aalborg (Lindholm)
1)
Elektrificering Fredericia-Aarhus
1)
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
1)
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
1)
Internet i Tog
1)
Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring
(Dobbeltspor ved Lindholm og Hjørring)
1)
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
1)
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense
Modernisering af kørestrøm
1)
Ny bane over Vestfyn
Kollektiv trafik
Ny station i Jerne
Ny S-togsstation i Vinge
Stilling station
60,9
56,7
19,5
Ja
Ja
Ja
51,6
56,7
16,6
Nej
Ja
Ja
28,6
51,9
0,4
100%
-
0%
2020
2020
2022
2.826,4
2.722,1
1.194,9
503,4
105,7
120,3
426,3
612,5
491,2
814,5
4.834,6
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
2.420,8
2.320,1
1.126,8
503,4
105,7
120,3
396,1
518,2
415,7
724,4
4.077,9
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
591
288,6
267,5
452,1
81,5
45,0
162,5
41,1
3,2
30,0
0
40%
0%
0%
100%
100%
100%
0%
6%
0%
0%
0%
2026
2026
2022/2027
2019
2)
2020
2020/2024
2024
2022
3)
2027/2028
2024
2028/2029
661,6
Ja
626,9
Ja
589,6
100%
2021
11.350,9
20.216,7
301,6
Ja
Ja
Ja
9.991,0
20.216,7
301,6
9.789,4
10.614,5
225,3
100%
100%
100%
2019
2022/2030
2020
Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. ”Projektbevilling” svarer til den afsatte bevil-
ling på Banedanmarks egen konto (dermed inkl. projektreserve men ekskl. central anlægsreserve) "Disponeret projektreserve" angiver
andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over. Det er beregnet med udgangspunkt i projekternes oprinde-
lige projektreserve. ”Åbningsår” er som udgangspunkt året for ibrugtagning af den nye infrastruktur og ikke nødvendigvis året for an-
lægsarbejdernes færdiggørelse. Når Folketinget bevilger et projekt, afsættes der 30 pct. i reservere, således bidrager hvert projekt yderli-
gere med 20 procentpoint til en central reserve på Finansloven. Der kan anmodes om træk herfra, når projektbevillingen ikke er til-
strækkelig.
1) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. bilag 8
2) Fuld funktionalitet i 2021.
3) Dog udføres hastighedsopgraderingen på Langå station i 2024/2025 og en lille del af strækningen ved Aarhus H er planlagt til udfø-
relse i 2025/2026.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0012.png
12. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Ny bane København-Ringsted
Baggrund
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en ny
bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker grundla-
get for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 527 af 26. maj 2010
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2010
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2018
Seneste anlægsstatus: åbnet 31. maj
2019
Aktuel status: åbnet 31. maj 2019
Bemærkninger
Alle planlagte infrastrukturarbejder på Ringsted Station er afsluttet med en sikringsteknisk ibrug-
tagning primo oktober 2020. Herefter udestår idriftsættelse af det nye signalsystem på stræknin-
gen og dermed den fulde funktionalitet inkl. forbindelsen fra Køge Nord til Køge. Denne forventes
ultimo 2022. På strækningen udestår derudover enkelte restarbejder, herunder arealrelaterede ak-
tiviteter, som først kan afsluttes, når alle arealer er klar til tilbagelevering, og der opnås enighed
mellem Banedanmark og private og offentlige lodsejere omkring fremtidige forhold.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 9.991,0 mio. kr.
• Totaludgift: 11.350,9 mio. kr.
• Central reserve: 1.359,9 mio. kr.
På baggrund af en tidligere forventning om et væsentligt mindreforbrug blev der på finansloven for
2017 tilbageført 674,5 mio. kr. (2017-priser) fra bevillingen til Ny bane København-Ringsted til In-
frastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift til projektet er nu 11.350,9 mio. kr. (2020-priser).
Det har efterfølgende været nødvendigt at tilføre i alt 623,1 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve.
Det skyldes primært, at den ændrede strategi for Signalprogrammet medførte merudgifter i projek-
tet, herunder til anlæg af eksisterende signalteknologi (inkl. et midlertidigt stationssikringsanlæg
ved Køge Nord Station) forud for ibrugtagning af de nye signaler på strækningen
Overholdelse af bevilling
Banedanmark har anmodet om, at projektet tilføres yderligere 194,7 mio. kr. (2020-priser) fra den
centrale anlægsreserve, som pt. er under behandling. Anmodningen skyldes blandt andet merud-
gifter til de afsluttende arbejder i projektet, de kommende nye signaler, ekspropriationer, køres
trømsanlægget, arbejdet ved Ringsted Station samt afledte tværgående udgifter til projektstyring
mv.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0013.png
Jernbaner| 13.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Baggrund
Formål
Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
anlægsloven afsat midler til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen (Ka-
strup-Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Projektet indbe-
fatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 543 af 29. april 2015 og akt. 19 af 22. november 2018.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2015
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2019
Seneste Anlægsstatus: 2019
• Aktuel status: ibrugtaget ultimo 2019
Bemærkninger
Anlægget blev ibrugtaget ultimo 2019, men ressourceknaphed på sikring- og valideringsressourcer
nødvendiggjorde, at projektets sikringstekniske ibrugtagning blev delt i to. Den første blev gen-
nemført primo december 2019, og den anden er nu planlagt gennemført til
primo juli 2021 (og ikke
i 1. halvår 2021 som tidligere forventet), hvorefter der kan køre godstog
i 2. halvår af 2021. Herefter
er der sikret fuld funktionalitet tidsnok til, at særligt trafikafviklingen under det planlagte sporfor-
nyelsesprojekt København-Høje Taastrup tilgodeses.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 503,4 mio. kr.
Totaludgift: 503,4 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Projektet er perioden 2017-2020 tilført i alt 174,1 mio. kr. (tre tilførsler i årets prisniveau) fra den
centrale anlægsreserve. Årsagen fremgår af Anlægsstatus for 1. halvår 2020.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0014.png
14. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Signalprogrammet
Baggrund
Formål
Det er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 besluttet at etablere et nyt signal-
system på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem baseret på det fæl-
leseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes at ske inden udgangen af 2030 for så
vidt angår fjernbanen og de strækninger, der indgår i kontrakterne på nuværende tidspunkt. På S-
banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC) inden udgangen af 2022.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 194 af 27. marts 2008
Akt. 154 af 18. juni 2009
Akt. 95 af 11. februar 2010
Akt. 69 af 3. juni 2010
Akt. J af 19. maj 2011
Akt. E af 8. december 2011
Finansloven for 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
Forventet åbningsår:
Kontrakter indgået 2011 og 2012 (hhv.
Oprindeligt: 2018/2021 (S-bane/Fjern-
S-bane, Fjernbane og Onboard)
bane)
Seneste Anlægsstatus: 2022/senest
2030 (S-bane/Fjernbane)
• Aktuel status:
2022/senest 2030 (S-
bane/Fjernbane)
Bemærkninger
Udrulningsstrategien for Signalprogrammet er udmøntet i Banedanmarks Anlægsplan. Strategien
er, at der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift løbende tages stilling til, hvilken implemen-
tering der bedst sikrer de nødvendige tog i drift til passagererne, herunder også efter overgangen til
elektrisk drift.
Ordførerne præsenteres jævnligt for status på fremdriften i programmet, herunder fremsendes Ba-
nedanmarks statusrapporter for Signalprogrammet månedligt til Folketinget til orientering.
I det følgende gives en kort status på fremdriften i Signalprogrammet.
S-banen
Projektet følger planen, der betyder, at det nye signalsystem er udrullet på alle strækninger i slut-
ningen af 2022.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0015.png
Jernbaner| 15.
Banedanmark arbejder fortsat frem imod ibrugtagning af Roll Out Nord (Farum-Nordhavn, Helle-
rup-Nordhavn samt Ringbanen) i januar 2021. Inden da testes systemet såvel på fabrikken som i
sporet i form af operationelle tests. Sidste operationelle test i sporet er gennemført i begyndelsen af
august. Fremdriften forløber planmæssigt.
Der er en afhængighed mellem fremdriften på den tekniske løsning af glatte skinner og ibrugtag-
ning af Roll Out Nord. Det betyder, at strækningen først sættes i drift, når der er sikkerhed for, at
den tekniske løsning, der håndterer hovedproblemet omkring glatte skinner, kan implementeres
inden løvfaldssæsonen 2021. Udviklingen af den tekniske løsning, der håndterer hovedproblemet
omkring glatte skinner, skrider fremad.
Indtil løsningen kan implementeres i juni 2021 (inden løv-
faldssæsonen) vil det være nødvendigt at tilpasse køreplanen på Farumbanen og Ringbanen til de
begrænsede køreegenskaber, forventeligt i perioden fra d. 25. januar til d. 25. april. Det indebærer
et ændret stopmønster på Farumbanen og et seks minutters interval mellem togene på Ringbanen i
stedet for det nuværende interval på fem minutter.
Planen for ibrugtagning ser ud som følger:
Farum-Nordhavn, Hellerup-Nordhavn samt Ringbanen januar 2021
Nordhavn-Carlsberg/Sydhavn december 2021 (konkret ibrugtagning i januar 2022)
Sydhavn-Køge samt Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup september 2022
Primo 2023 følger leveringen af nogle afsluttende leverancer, der omhandler bl.a. ændringer på-
krævet ifm. den nye station Favrholm og hastighedsopgraderingen mellem Jægersborg og Holte,
som var ændringer, der ikke var kendte ved indgåelsen af kontrakten.
I efteråret 2020 blev det i EU vedtaget, at bybanesystemer – såsom det danske CBTC-system på S-
banen – skal anvende samme frekvensområde til signalstyring af togene. Det nye fælles frekvens-
område kaldes ITS-båndet (frekvensen 5915-5935 MHz).
Som det fremgår af figuren nedenfor, bruger CBTC-systemet på S-banen i dag et andet frekvens-
område til signalstyring end området, hvor ITS-båndet ligger. Banedanmark fik i 2011 tildelt licens
af Energistyrelsen til at bruge dette område frem til 2025.
Sideløbende med beslutningen om at harmonisere bybanesystemernes frekvensområde til ITS-
båndet, er det i EU også blevet besluttet at udrulle et nyt fælleseuropæisk 6 GHz WiFi-frekvens-
bånd. Udrulningen af dette vil betyde, at den øverste del af CBTC-systemets nuværende frekvens-
område vil blive udsat for interferens, hvilket kan resultere i driftsforstyrrelser på S-banen. De for-
skellige frekvensområder og deres overlap er illustreret i figuren ovenfor.
Omstillingen af CBTC-systemets frekvensområde er en både økonomisk og driftsmæssigt omfat-
tende opgave, der yderligere kompliceres af, at CBTC-systemet stadig er under udrulning frem til
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
16. | Status for anlægs- og byggeprojekter
udgangen af 2022, hvor den sidste del af S-banen overgår til CBTC-systemet. Derfor har Banedan-
mark brug for en længere overgangsperiode i forbindelse med omstillingen til ITS-båndet end det
ene år fra vedtagelsen af ITS, som er angivet i ITS-afgørelsen.
En forlænget overgangsperiode betyder imidlertid, at der vil være et overlap mellem det nye 6GHz
WiFi-frekvensbånd og CBTC-systemets frekvensbånd og dermed risiko for driftsforstyrrelser på S-
banen.
Banedanmark og Energistyrelsen forhandler i øjeblikket om en løsning på problematikken.
Fjernbanen – Østdanmark (øst for Lillebælt)
Den 15. december 2019 blev Roskilde-Køge den første strækning, der overgik til det nye signalsy-
stem i Østdanmark. I juni 2020 blev der implementeret en række fejlrettelser på strækningen. In-
den implementeringen af fejlrettelserne blev der observeret enkelte driftsudfordringer. Som for-
ventet er der sket forbedringer for driften efter implementeringen, og der arbejdes på at gøre for-
bedringen stabil.
Der er i april 2020 indgået en aftale med leverandøren, hvor leverandøren på baggrund af en detal-
jeret planlægning bekræfter, at den sydlige del af Early Deployment-strækningen, Køge-Næstved,
kan tages i brug til juni 2021, Mogenstrup-Nykøbing Falster til ultimo 2021 og København-Ring-
sted til ultimo 2022. Leverandøren har imidlertid i august 2020 varslet en forsinkelse af den næste
strækning, Køge-Næstved. Det er Banedanmarks forventning, at store dele af forsinkelsen vil
kunne håndteres, så den samlede forsinkelse nedbringes. Forsinkelsen skyldes, at nogle af leveran-
dørens medarbejdere, som står for systemudvikling, pga. COVID-19 har været hjemsendt for at
undgå smittespredning. Der pågår fortsat et arbejde med at genbesøge den samlede plan for udrul-
ning i Østdanmark, men der er enighed om en rækkefølge i den resterende udrulning. Der er også
fortsat drøftelser om en mindre del af de avancerede funktionaliteter i trafikstyringssystemet. En
aftale forventes på plads i løbet af 2021, da Banedanmark ønsker at se en mere solid fremdrift i
projektet før den kommercielle forhandling afsluttes.
Som oplyst i Banedanmarks statusrapporter for Signalprogrammet er leverandøren blevet forsinket
på strækningen Odense-Svendborg, som tidligere var forudsat ibrugtaget primo 2021. Hertil kom-
mer, at der ikke har kunnet afsættes valideringsressourcer til strækningen. Banedanmark forven-
ter, at strækningen tidligst idriftsættes i 2024 og senest i 2026.
Roskilde-Holbæk-Kalundborg skal ifølge Anlægsplanen ibrugtages ultimo 2024. Ibrugtagningstids-
punktet blev fremrykket efter beslutning om ikke at immunisere Roskilde-Holbæk, således at køre-
strømsanlægget kan ibrugtages ultimo 2024.
Der arbejdes desuden frem imod ibrugtagning af det nye signalsystem på den ny bane København-
Ringsted i december 2022.
Fjernbanen – Vestdanmark (vest for Lillebælt)
To strækninger i Vestdanmark er i drift med det nye signalsystem. Den næste strækning, (Langå)-
Struer-(Holstebro), er aftalt ibrugtaget i 1. halvår 2021. Strækningen vil blive ibrugtaget efter den
samme fasemodel som strækningen Struer-Thisted (Thybanen), og omfatter ibrugtagning af Struer
Station.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
Jernbaner| 17.
Banedanmark er i samarbejde med leverandøren fortsat i gang med at genbesøge udrulningsplanen
for de resterende strækninger. Når ibrugtagning af Langå-Holstebro-Struer er gennemført, er den
næste store milepæl implementeringen af en softwareopgradering på alle de tre strækninger, der på
det tidspunkt forventes i drift. Softwareopgraderingen skal implementeres før ibrugtagningen af
strækningen (Vejle)-Holstebro-Herning-(Skanderborg).
Ombordudstyr
Alle togtyper undtagen Lokaltogs IC2 forventes klar til det tidspunkt, hvor de skal bruges. Aftalen
om den nye udrustningsplan (som følge af opdateret plangrundlag) er i september 2020 formalise-
ret med en underskrevet ændringsanmodning.
Baseret på de seneste måneders fremdrift er det Banedanmarks vurdering, at de forbedringstiltag,
som Alstom har implementeret for at styrke deres indkøbsproces, har virket. Det vil fortsat være et
opmærksomhedspunkt for Banedanmark, men pt. er vurderingen, at det ikke udgør en trussel mod
projektets fremdrift, idet problemet er isoleret til mere enkeltstående indkøb til togene.
Medio november 2020 var Banedanmarks leverandør konkret i gang med udrustningen af fire tog-
typer (inklusiv IR4). Derudover pågår arbejdet med Banedanmarks egne arbejdskøretøjer.
Transport-og Boligministeriets departement og Banedanmark har undersøgt mulige alternative
løsninger til udrustningen af Lokaltogs IC2. Baggrunden er, at togene ikke vil kunne udrustes i tide
til ibrugtagning af Nykøbing F. Station, som overgår til det nye signalsystem i december 2021. På
baggrund af dialog med Lokaltog og Region Sjælland er udrustningen af IC2-togene nu sat i gang.
Banedanmark og Lokaltog er i dialog om, hvorledes trafikken bedst afvikles i overgangsperioden,
indtil nok IC2 er udrustede.
Udrustningen af DSB’s IC3-tog fortsætter, og medio november var i alt 29 tog udrustet og godkendt
til drift. Hvad angår Indusi-togene er forventningen, at de vil være udrustet og godkendt i marts
2024, men der er stor usikkerhed forbundet med godkendelsesprocessen og risikoen for, at de først
er godkendt senere, er derfor høj. Usikkerheden skyldes, at togene skal godkendes direkte af det
europæiske jernbaneagentur (ERA) og ikke som vanligt af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, da det
er en grænsekrydsende flåde.
De første 29 af Arrivas Lint41 var, som forudsat, udrustet i juni 2019, og dermed i god tid inden de
skulle bruges ved ibrugtagning af (Struer)-Thisted, hvor den sidste etape af strækningen blev ibrug-
taget i april 2020. Udrustningen af den anden serie på de resterende 14 tog, som skal være klar til
ibrugtagning af (Langå)-Struer-(Holstebro) i 1. kvartal 2021, er planmæssigt afsluttet i oktober
2020.
Udrustningen af den anden serie af DSB’s Desiro-tog (MQ) på i alt otte tog blev afsluttet i novem-
ber 2020, og dermed i tide til overdragelsen til Arriva i december 2020.
Udrustningen af Lokaltogs første 12 Lint41 blev afsluttet i november 2020, og dermed i tide til tra-
fikoverdragelsen af strækningen Roskilde-Køge til Region Sjælland ved køreplanskiftet i december
2020.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0018.png
18. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Udrustningen af DSB’s dobbeltdækkertog (ABs) fortsætter, men på baggrund af arbejdet i departe-
mentets Trafikplansgruppe med DSB og Banedanmark er der ikke længere vurderet et trafikalt be-
hov for 10 udrustede ABs’er med udgangen af 2020, hvorfor dette mål ikke længere er aktuelt. De
første 12 tog, der som minimum skal være klar til ibrugtagning af den ny bane København-Ring-
sted, forventes udrustede og godkendt i marts 2021. Den samlede flåde på 25 tog forventes fortsat
udrustede og godkendt i november 2022. Fremdriften har været udfordret af, at serieudrustningen
pga. COVID-19 kom senere i gang end planlagt. Udrustningen følger planen.
Som led i at skabe yderligere robusthed i trafikafviklingen til gavn for passagererne har DSB ønsket
at få installeret ombordudstyr til ERTMS i deres IR4. Banedanmark besluttede derfor i juni 2019 at
igangsætte installationsarbejdet af First of Class (FoC) for IR4-togene. De 24 IR4-tog, der ifølge
Trafikplanen er nødvendig for idriftsættelse af København-Ringsted, forventes udrustede i tide til
ibrugtagning af København-Ringsted i december 2022.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 20.216,7 mio. kr.
Totaludgift: 20.216,7 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark be-
villing til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-projek-
tets projektafslutning. Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af
20. juni 2012 samt med finansloven for 2013 blev bevillingen reduceret med 4,9 mia. kr. (2012-pri-
ser). Besparelserne blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for de
nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projektering
og tilsyn af projektet. På finansloven for 2017 blev Signalprogrammet rebudgetteret, og projektets
centrale anlægsreserve blev tilført projektbevillingen.
Overholdelse af bevilling
Projektets projektbevilling er 20.216,7 mio. kr. (2020-priser), og som oplyst i tidligere versioner af
Anlægsstatus, forventes det fulde beløb anvendt. Det vurderes fortsat muligt at gennemføre projek-
tet inden for den eksisterende bevilling, men reserven vurderes at være lavere end det normale ni-
veau for projekter i en tilsvarende fase.
Den nye strategi for Signalprogrammets udrulning fra 2017 betyder dog også, at der frem mod
2030 vil være øvrige afledte omkostninger for Banedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles
som tidligere forudsat, og de forventede effektiviseringer som følge af Signalprogrammet derfor
kommer senere. Omkostningerne vedrører vedligeholdelse og fornyelse af de gamle signalanlæg
mv., forsinket opnåelse af effektivisering af trafikstyringen, samt øgede udgifter til andre anlægs-
projekter i forbindelse med ændringer i traditionelle signalanlæg og/eller immunisering. Finansie-
ring af disse omkostninger er indarbejdet på finansloven for 2020.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. bilag 2.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0019.png
Jernbaner| 19.
Elektrificering af Køge Nord-Næstved
Baggrund
Formål
I Aftale om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning om elektrificering af strækningen Køge
Nord-Næstved. Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar
2014 blev der desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næst-
ved til 160 km/t.
Den fulde realisering af den gennemførte hastighedsopgradering vil ske i forbindelse med Signal-
programmets udrulning på strækningen (planlagt til medio 2021), hvor hastigheden kan hæves fra
120 km/t til 160 km/t.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2013 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2013
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2018
Seneste Anlægsstatus: 2019
Aktuel status: er gennemført 2019
Bemærkninger
Projektet er stort set afsluttet. Test til 160 km/t afventer implementering af det nye signalsystem
(ERTMS) medio 2021. Immunisering af en strækning af S-banen (Ølsemagle-Køge) og en stræk-
ning af Lokalbanen mod Faxe ved Køge Station pågår og forventes afsluttet i 2020.
Test af køre-
strømsanlægget udføres inden strækningen benyttes af eltog ifm. K23.
Projektet forventes regnskabsmæssigt afsluttet ved udgangen af 2020 med et restbudget til mindre
færdiggørelsesarbejder og til test af kørsel med 160 km/t. Der er desuden reserveret midler til evt.
ekspropriation af ejendomme i forbindelse med vibrationer som følge af hastighedsforøgelsen.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 626,9 mio. kr.
Totaludgift: 661,6 mio. kr.
Central reserve: 34,7 mio. kr.
Projektet blev i 2019 tilført 72,9 mio. kr. (2019-priser) fra den centrale reserve.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0020.png
20. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Elektrificering af Roskilde – Kalundborg
Baggrund
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der truf-
fet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg. Bevilling til
at gennemføre projektet blev givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Roskilde og Holbæk er 37 km og dobbeltsporet, og mellem Holbæk og Kalund-
borg er den 41 km og enkeltsporet. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i ma-
ster langs sporene, anlægge to transformerstationer og opstille autotransformere.
For at gøre plads
til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller hæve i alt tre broer over jernba-
nen, foruden at lave 12 sporsænkninger og rydde bevoksning langs banen – de såkaldte forbere-
dende arbejder til elektrificeringen.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2021
Seneste Anlægsstatus: Roskilde-Hol-
bæk udførelse ultimo 2021/Ibrugtag-
ning 2024. Holbæk-Kalundborg 2027
Aktuel status: Roskilde-Holbæk udfø-
relse ultimo 2021/Ibrugtagning 2024.
Holbæk-Kalundborg
ibrugtagning
2027
Bemærkninger
Som en del af ny udrulningsstrategi for Signalprogrammet med henblik på at sikre den mest robu-
ste passagerservice er det besluttet at opdele elektrificeringen af strækningen Roskilde-Kalundborg
(Nordvestbanen) i to etaper både for så vidt angår forberedende arbejder og elektrificering, hvoraf
den første etape omfatter strækningen Roskilde-Holbæk (inkl. Holbæk station) og dernæst anden
etape Holbæk-Kalundborg.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedanmark ud-
arbejdet ny udrulningsplan for elektrificering som oplæg til forhandlingerne med leverandøren
Aarsleff-Siemens. Den 16. januar 2020 blev der indgået aftale om rammer og pris for elektrificerin-
gen for etapen Roskilde-Holbæk.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0021.png
Jernbaner| 21.
Transport- og Boligministeriet har i samarbejde med DSB og Movia bl.a. gennemført en analyse af
batteritogsdrift i Nordvestsjælland, herunder på strækningen Holbæk-Kalundborg, som alternativ
til elektrificering. Analysen findes på ministeriets hjemmeside.
Spor- og broombygningerne, dvs. de forberedende arbejder forud for selve elektrificeringen, af
strækningen Roskilde-Holbæk udføres i perioden 2019-2021, og for strækningen Holbæk-Kalund-
borg i perioden 2022-2026. Sporsænkningen på Holbæk-Kalundborg afsluttes i 2022, mens de re-
sterende forberedende arbejder på strækningen vil fortsætte frem til 2026. Projektering af de for-
beredende arbejder Holbæk-Kalundborg er startet op i 2. halvår 2020.
Hvad selve elektrificeringen angår, er projektering for etapen Roskilde-Holbæk afsluttet. Anlægsar-
bejdet er igangsat i 2. halvår 2020 og forventes udført ultimo 2021
og ibrugtagningen forventes i
2024, da ibrugtagningen er afhængig af Signalprogrammets udrulning i 2024.
Projekteringen for strækningen Holbæk-Kalundborg forventes påbegyndt i 2026 og elektrificerin-
gen udført og ibrugtaget i 2027. Elektrificeringen vil blive koordineret med Banedanmarks øvrige
aktiviteter. Tidsplanen for elektrificeringen kan derfor eventuelt blive justeret på et senere tids-
punkt.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 1.126,8 mio. kr.
Totaludgift: 1.194,9 mio. kr.
Central reserve: 68,1 mio. kr.
Projektet blev i 2018 tilført i alt 112,7 mio. kr. (2018-priser) fra den centrale anlægsreserve med
henblik på finansiering af udgifter til immunisering af delstrækningen Roskilde-Holbæk i lyset af
Signalprogrammets ændrede udrulningsplan. Forligskredsen har dog i juni 2020 besluttet, at
strækningen ikke immuniseres.
Overholdelse af bevilling
Etapeopdelingen af Roskilde-Kalundborg i to udførelsesmæssigt separate delstrækninger medfører
meromkostninger til aftale med entreprenør om en revideret udrulningsplan på
kørestrømsentre-
prisen.
Opdelingen i to etaper giver også meromkostninger til replanlægning af
de forberedende
arbejder
til elektrificeringen og til tværgående styringsomkostninger grundet forlængelse af an-
lægsperioden og mistet synergi. Samlet set skønnes opdelingen i to udførelsesmæssige etaper at
give merudgifter på 123 mio. kr., såfremt projektets 10 pct.-reserve fastholdes. Projektets økonomi
er derfor presset, men såfremt midlerne afsat til immunisering frigives, er det forventningen, at
projektbevilling kan overholdes.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0022.png
22. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Elektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm)
Baggrund
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der truf-
fet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den samlede
strækning blev opdelt i to delstrækninger. Projektet vedrørende elektrificering af delstrækningen
Aarhus – Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H blev igangsat med akt. 50 af 30. november 2018
(tidligere fortrolig akt. X af 29. juni 2017).
Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H) og Aalborg/Lindholm indeholder 12 stationer, er ca.
145 km lang og dobbeltsporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrifice-
res ved at hænge køreledninger op i master langs sporene, anlægge to fordelingsstationer og op-
stille autotransformere.
For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at ud-
skifte eller hæve i alt 52 broer over jernbanen og rydde bevoksning langs banen – de såkaldte for-
beredende arbejder til elektrificeringen.
I projektet indgår endvidere elektrificering af den nye bane til Aalborg Lufthavn.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 50 af 30. november 2018 (tidligere fortrolig akt. X af 29. juni 2017)
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2017
Forventet åbningsår:
Bemærkninger
På delstrækningen mellem Langå og Hobro udføres de forberedende arbejder til elektrificeringen i
perioden 2018-2022 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvrige delstræknin-
ger mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for elektrificeringen i
2020 til 2024.
Broerne er opdelt i ni bropakker, der udføres i perioden 2018 til 2024.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedanmark ar-
bejdet med en ny udrulningsplan for selve elektrificeringen som oplæg til igangsatte forhandlinger
med leverandøren Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med
leverandøren. Der forhandles om en opdateret udrulningsplan strækningsvist for den resterende
elektrificering. Dette arbejde pågår fortsat.
Selve elektrificeringen af strækningen er planlagt til udførelse i 2025 efter udrulning af det nye sig-
nalprogram på strækningen, idet ibrugtagning af elektrificeringen først sker ultimo 2026 sammen
med elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 2.420,8 mio. kr.
• Totaludgift: 2.826,4 mio. kr.
Oprindeligt: 2025
Aktuel status: 2025 (udførelse)/2026
(ibrugtagning)
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0023.png
Jernbaner| 23.
Central reserve: 405,6 mio. kr.
Projektet blev i 2018 tildelt 4,0 mio. kr. (2018-priser) fra den centrale anlægsreserve med henblik
på finansiering af en programfaseanalyse af en immunisering af strækningen.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0024.png
24. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Elektrificering af Fredericia – Aarhus
Baggrund
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der truf-
fet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den samlede
strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Jernbanen mellem Fredericia og Aarhus (inkl. Aarhus H.) er ca. 109 km lang, dobbeltsporet, og in-
kluderer ni stationer ekskl. Fredericia station, som allerede er elektrificeret. Jernbanen elektrifice-
res ved at hænge køreledninger op i master langs sporene, anlægge en fordelingsstation og opstille
autotransformere.
For at gøre plads til køreledningerne er det nødvendigt at udskifte, hæve eller
sporsænke under i alt 35 broer over jernbanen og rydde bevoksning langs banen – de såkaldte for-
beredende arbejder til elektrificeringen.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2024
• Seneste Anlægsstatus: 2026 (udfø-
relse)/2026 (ibrugtagning)
• Aktuel status: 2026 (udførelse)/2026
(ibrugtagning)
Bemærkninger
Forligskredsen bag projektet besluttede på møde d. 10. marts 2020, at alle arbejderne på Aarhus H
skal koordineres i en såkaldt helhedsløsning. Dette inkluderer såvel de forberedende arbejder som
selve elektrificeringen af Aarhus H. Banedanmark fremlægger et endeligt beslutningsgrundlag her-
for ultimo 2020.
Som led i elektrificeringen er en overordnet udbudsstrategi for de forberedende arbejder under ud-
arbejdelse. De forberedende arbejder omhandler sporsænkninger, udskiftning eller ombygning af
broer samt nedlæggelser, ekspropriation, pålæggelse af el-driftsservitut samt rydning langs banen
mm.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0025.png
Jernbaner| 25.
Projektering af broerne forventes at pågå til ultimo 2021. Besigtigelses- og ekspropriationsforret-
ninger, pålæggelse af eldriftservitut mv. forud for broarbejderne gennemføres løbende. De reste-
rende besigtigelsesforretninger forventes gennemført med udgangen af 2020, imens ekspropriati-
onsforretninger gennemføres løbende frem til 2023.
Strækningen er inddelt i 11 bropakker, indeholdende sporsænkninger og broer. I 2020 udføres tre
sporsænkninger, en brohævning samt en ny bro. De øvrige bropakker planlægges udført i 2021,
2022 samt 2023. Broer ved Aarhus H udføres i sammenhæng med samlede Aarhus H-projekt af
hensyn til behovet for koordinering af de mange grænsefladeprojekter på banegården. Udførelsen
af broerne ved Aarhus H er derfor udskudt til tidligst i 2023.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 har Banedanmark ud-
arbejdet en ny udrulningsplan for selve elektrificeringen som oplæg til at igangsætte forhandlinger
med leverandøren Aarsleff-Siemens. I forhandlingsforløbet kvalificeres planen i samarbejde med
leverandøren. Der forhandles om en opdateret udrulningsplan strækningsvist for den resterende
elektrificering.
Selve elektrificeringen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus forventes at blive opdelt i 2 eta-
per. Arbejder på Aarhus H er en integreret del af Aarhus H-projektet, mens de øvrige arbejder for-
ventes udført med henblik på ibrugtagning ultimo 2026.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 2.320,1 mio. kr.
• Totaludgift: 2.722,1 mio. kr.
• Central reserve: 402,0 mio. kr.
Projektet blev i 2018 tildelt 9,1 mio. kr. (2018-priser) fra den centrale anlægsreserve med henblik
på finansiering af en programfaseanalyse af en immunisering af strækningen.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0026.png
26. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Modernisering af kørestrøm
Baggrund
Formål
Med aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 afsatte forligskredsen (S, RV, SF, EL og DF)
midler til at sikre tilstrækkelig kørestrøm på eksisterende elektrificerede strækninger i forbindelse
med, at forligskredsen traf beslutning om at elektrificere yderligere dele af statsbanenettet.
Formålet med moderniseringsprojektet er at tilpasse det
eksisterende
kørestrømsanlæg (forsy-
ningsanlæg og køreledningsanlæg) på den elektrificerede hovedstrækning København til Frederi-
cia, så det kan håndtere den forøgede trafikmængde fra el-tog. Konkret drejer det sig om, at forde-
lingsstationer (transformerstationer) i Fredericia og Roskilde levetidsforlænges, og at fordelings-
stationerne i Marslev og Slagelse nybygges for at kunne levere den forudsatte effektmængde
(energi). Hertil kommer behovet for en helt ny fordelingsstation i København (Sydhavnen) og ved
Gelsted på Fyn.
Uden projektet vil der ikke kunne køres det af DSB forudsatte antal el-tog, og man vil ikke få fuld
gavn af de igangværende investeringer i etablering af elektrificerede jernbanestrækninger.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2007 og senere finanslove (oprindelig bevilling til Gelsted fordelingsstation)
Finansloven for 2018 (midler til forberedelse af Modernisering af kørestrøm)
Finansloven for 2020 (igangsættelse af Modernisering af kørestrøm ekskl. Gelsted)
Akt 227 af 18. juni 2020 (merbevilling til Gelsted fordelingsstation og integrering med Modernise-
ring af kørestrøm)
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2024
Seneste Anlægsstatus: 2024
Aktuel status: Ultimo 2023
Bemærkninger
Tidsplanen indebærer, at de første fordelingsstationer (Sydhavnen og Gelsted) ibrugtages ultimo
2021/primo 2022. Tidsplanen understøtter den løbende udrulning af DSB’s nye el-tog og -lokomo-
tiver i de kommende år. Ibrugtagning af de opgraderede fordelingsstationer i hhv. Fredericia og
Roskilde forventes at finde sted i 2021.
VVM-screening af fordelingsstation Gelsted er gennemført.
Fordelingsstationerne Sydhavnen, Marslev, Slagelse og Gelsted er udbudt i en totalentreprise, og
der blev indgået kontrakt med vindende entreprenør i oktober 2020.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 724,4 mio. kr.
• Totaludgift: 814,5 mio. kr.
• Central reserve: 90,1 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0027.png
Jernbaner| 27.
Ny station i Jerne
Baggrund
Formål
Projektet omfatter anlæg af en station i Jerne ca. 2 km øst for Esbjerg Station. Jerne er en bydel i
Esbjerg og ligger på strækningen mellem Bramming og Esbjerg, som betjenes af IC- og regionaltog.
Stationen anlægges på en jernbanedæmning med perroner af hver 90 meter på ydersiden af hvert
spor, som muliggør standsning med regionaltog mod Ribe/Tønder. Den statslige del af projektet
omfatter selve stationen og adgangsveje til vejen Skolebakken.
Stationen etableres som et trinbræt på fri bane. Der er sat penge af til at implementere ny signal-
teknologi, når dette udrulles på strækningen.
Hjemmelsgrundlag
Finanslov for 2018 og senere finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Projektet er i udførelsesfasen, og tidsplanen overholdes. Perroner er monteret, og opbygning af ele-
vatortårne er igangsat. Stationen blev åbnet den 13. december 2020.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 51,6 mio. kr.
Totaludgift: 60,9 mio. kr.
Central reserve: 9,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes ikke overholdt. Der arbejdes på en konsolidering af projektets øko-
nomi med henblik på anmodning om træk fra den centrale anlægsreserve.
Projektet er blevet dyrere end forudsat pga. øget behov for projektstyring, flere rådgiveromkostnin-
ger og meromkostninger som følge af fejl i projekteringen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0028.png
28. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Baggrund
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. For at
opnå en højere hastighed mellem Aarhus og Langå er det nødvendigt at udrette kurver på stræk-
ningen og at nedlægge tre overkørsler med etablering af tilhørende erstatningsanlæg. Opgraderin-
gen medfører blandt andet dæmningsudvidelser og nye skinner, sveller og sporskifter på udvalgte
delstrækninger.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og efterfølgende finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2021
Seneste Anlægsstatus: 2022 (2026)
Aktuel status: 2022 (2026)
Bemærkninger
Projektet er i projekteringsfasen. Entreprenørudbud for strækningen mellem Aarhus og Langå for-
ventes udsendt forår 2021.
Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med sporfornyelse i 2022.
En
lille del af
strækningen inde ved Aarhus H udføres dog først sammen med sporfornyelse for denne strækning,
planlagt til udførelse i 2025-26. Dertil kommer arbejderne på Langå Station, som er planlagt til ud-
førelse sammen med Signalprogrammet ultimo 2024/primo 2025. I 2021 vil der også på stræknin-
gen Aarhus – Langå blive udført forberedende arbejder til sporfornyelsen, påbegyndt etablering af
anlæg til erstatning af nedlagte overkørsler samt broarbejder, der fungerer som forberedende ar-
bejder til elektrificering på strækningen.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 518,2 mio. kr.
Totaludgift: 612,5 mio. kr.
Central reserve: 94,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0029.png
Jernbaner| 29.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Baggrund
Formål
Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg Luft-
havn afgrener ud mod lufthavnen, samt et dobbeltspor syd for Hjørring Station. Kapacitetsudvidel-
serne er nødvendige for at opnå tilstrækkelig robusthed og punktlighed i trafikafviklingen, herun-
der af landsdelstrafikken og godstrafikken.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 51 af 12. oktober 2017
Akt. 6 af 11. oktober 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2017
Forventet åbningsår:
Bemærkninger
Anlægsarbejderne ved Lindholm er gennemført, og jernbanen er taget i brug den 21. september
2020. Projektet ved Lindholm er udført samtidig med og i samme entrepriser som den nye bane til
Aalborg Lufthavn. Grundet Signalprogrammets reviderede udrulningsstrategi er det sket med eksi-
sterende sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS).
Dobbeltsporet ved Hjørring planlægges anlagt i 2024 med det nye signalsystem (ERTMS). Det var
oprindeligt forudsat, at dobbeltsporet ved Hjørring skulle anlægges i 2020 samtidig med dobbelt-
sporet ved Lindholm. Detailprojektering, ekspropriation og ledningsomlægning forventes gennem-
ført i 2021 – 2023.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 120,3 mio. kr.
• Totaludgift: 120,3 mio. kr.
• Central reserve: 0,0 mio. kr.
Projektet har med akt. 6 af 11. oktober 2018 fået tilført dets bidrag til den centrale anlægsreserve på
14,3 mio. kr. (2018-priser) samt tilført yderligere 19,9 mio. kr. (2018-priser) som følge af projekt-
ændringer i forlængelse af Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020 (Lind-
holm) / 2024 (Hjørring)
Aktuel status: 2020 (Lindholm) / 2024
(Hjørring)
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0030.png
30. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Anlæg af Stilling Station
Baggrund
Formål
Der anlægges med projektet et trinbræt i Stilling ca. fire kilometer nord for Skanderborg. Der har
tidligere været station i Stilling, men det blev besluttet at lukke den i 1979. Forligskredsen bag afta-
len om Bedre og billigere kollektiv trafik har på baggrund af beslutningsgrundlag for projektet be-
sluttet at bevilge midler til den såkaldte grundløsning for anlæg af stationen.
Det forventes, at passagergrundlaget, når stationen er genåbnet, vil nå op på 400 pr. dag i 2027.
Stationen i Stilling vil betyde, at det vil blive muligt for passagerer at benytte regionaltog mod hhv.
Aarhus H og mod Herning/Skjern via Skanderborg. Endvidere vil der kunne opnås forbindelse til
IC-systemet ved skifte i hhv. Aarhus H og Skanderborg.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 88 af 28. februar 2019.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2022
Seneste Anlægsstatus: 2022
Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Projektet er under projektering. Projektets udførelse igangsættes i første halvår af 2022.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 16,6 mio. kr.
Totaludgift: 19,5 mio. kr.
Central reserve: 2,9 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0031.png
Jernbaner| 31.
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Baggrund
Formål
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etableres
ved Aalborg Lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af klargøringsanlæg ved lufthavnen
som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal der anlægges banedæmninger
og en vejbærende bro for at føre Thistedvej over banen samt en sporbærende bro hen over Lind-
holm Å.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 1542 af 13. december 2016.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2016
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2019
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Banen blev åbnet den 13. december 2020 med eksisterende sikringsteknologi og med senere udrul-
ning af det nye signalsystem (ERTMS).
Ibrugtagning af klargøringsanlæg og det ene perronspor (spor 2) ved Aalborg Lufthavn station ud-
skydes fra 2020 til 2024, hvor Signalprogrammet udrulles på strækningen. Dette skyldes det gene-
relle forbud mod oplåsning af ikke-centralsikrede sporskifter. Sporskifterne centralsikres i 2024. I
mellemtiden bliver der ilagt en sporramme, så spor 1 kan benyttes, og den planlagte drift kan op-
retholdes frem til udrulningen af signalprogrammet.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 301,6 mio. kr.
Totaludgift: 301,6 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Projektet er tilført 51,1 mio. kr. (2018-priser) fra den centrale reserve, primært som følge af Signal-
programmets ændrede udrulningsplan.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0032.png
32. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Hastighedsopgradering Ringsted-Odense
Baggrund
Formål
Jernbanen mellem Ringsted og Odense er en central hovedstrækning på det danske jernbanenet,
og projektet vedrører en opgradering af hastigheden på strækningen. Med en opgradering af den
maksimale hastighed på op til 200 km/t kan rejsetiden for lyntogene mellem Ringsted og Odense
således reduceres med ca. 5 minutter. Strækningen benyttes af 12 mio. passagerer årligt. Det frem-
går af projektets beslutningsgrundlag, at den samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca.
16 pct. (intern rente).
Jernbanen mellem Ringsted og Odense består både af strækninger i regi af Banedanmark og af en
strækning i regi af Sund & Bælt i forbindelse med Storebæltsbroen. Sund & Bælt indledte deres del
af projektet i 2017. I dette afsnit beskrives status for Banedanmarks del af projektet, som omfatter
strækningerne Ringsted-Korsør og Nyborg-Odense.
Projektet består primært af en række opgraderinger og/eller justeringer af broer, dæmninger, spor-
anlæg og kørestrømsanlæg på de to strækninger, hvortil kommer afledte aktiviteter på bl.a. stærk-
strøm og sikring. Hastigheden kan dog først sættes op til 200 km/t efter udrulning af de nye signa-
ler på strækningen, hvilket forventes at ske ultimo 2027 (Nyborg-Odense) og 2028 (Ringsted-Kor-
sør).
Hjemmelsgrundlag
Akt. 141 af 16. maj 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2024 (færdiggørelse),
2027/2028 (hastighedsforøgelse)
Seneste Anlægsstatus: 2025 (færdiggø-
relse), 2027/2028 (hastighedsfor-
øgelse)
Aktuel status: 2025 (færdiggørelse),
2027/2028 (hastighedsforøgelse)
Bemærkninger
Projektet er under opstart, og der er indgået kontrakt med rådgiver for strækningen mellem
Odense og Nyborg. Planlægning af rådgiverudbud for hastighedsopgradering på Sjællandsdelen er
igangsat og forventes gennemført 1. kvartal 2021. Efter gennemført detailprojektering forventes an-
lægsarbejderne udbudt og kontraheret i 2022-2023, og anlægsarbejderne forventes udført i 2023-
2025. Projektet er i forhold til de oprindelige forudsætninger udskudt med ét år på baggrund af en
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0033.png
Jernbaner| 33.
samlet koordinering af anlægsprojekter på hovedstrækningen, for at undgå flaskehals på godskorri-
doren samt færdiggørelse af fornyelsesprojekter inden Ny Bane København-Ringsted ibrugtages i
ERTMS-teknologi ultimo 2022. Projektet udføres samtidigt med kommende sporfornyelsesprojek-
ter på de enkelte delstrækninger.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 415,7 mio. kr.
Totaludgift: 491,2 mio. kr.
Central reserve: 75,5 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0034.png
34. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Ny station i Vinge
Baggrund
Formål
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der reserveret 55 mio. kr.
(2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017-priser) i 2015 til et statsligt
bidrag til forberedelse af projektet. Forligskredsen har i aftale af 10. oktober 2018 og med finanslo-
ven for 2019 besluttet at igangsætte etablering af S-togsstationen.
Hjemmelsgrundlag
Finanslov for 2019 og finansloven for 2020.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Alle spærringskrævende arbejder blev overstået som planlagt i 2020, og stationen åbnede den 13.
december 2020.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 56,7 mio. kr.
Totaludgift: 56,7 mio. kr.
Central reserve: 0,0 mio. kr.
Idet tilbuddene på projektets to entrepriser var højere end forventet, blev projektets bevilling for-
højet med 1,4 mio. kr. på finansloven for 2020 ved omdisponering af overskydende midler fra re-
servationen til Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0035.png
Jernbaner| 35.
Internet i tog
Baggrund
Formål
Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget som
arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede projekt, Internet i Tog, igangsat i
2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia, Telenor, TDC
og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er indbyrdes af-
hængige: 1) indbygning af signalforstærkere fra mobiloperatørerne i DSB’s tog, 2) indbygning af
wi-fi-system for datatransmission i DSB’s tog, samt 3) forbedret radiodækning langs Banedan-
marks jernbanenet.
Hvad sidstnævnte angår, er der med akt. 9 af 13. oktober 2016 afsat en statslig totaludgift på 105,7
mio. kr. (2020-priser) med henblik på at sikre de størst mulige forbedringer af brugeroplevelsen
ved internet i tog via investeringer i radiomaster langs jernbanenettet samt fibernet til transmis-
sion og teknikhytter. Midlerne er øremærket til den infrastrukturudbygning, som Banedanmark
skal gennemføre, mens mobiloperatørerne afholder udgifterne til radioudstyr og driften heraf.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 9 af 13. oktober 2016
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2016
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2019
• Seneste Anlægsstatus: 2020
• Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Arbejdet er igangsat i 2016 og skulle oprindeligt være afsluttet med udgangen af 2019. Der er efter
første halvår 2020 etableret master på 40 sites (lokationer), og yderligere seks sites vil blive gen-
nemført inden årsskiftet 2020/2021 inden for budgettet. De sidstnævnte sites har krævet en læn-
gere sagsbehandlingstid, og herunder er tre sager afgjort ved Planklagenævnet, alle tre med positivt
udfald. For tre sites har der været planlagt ekspropriationer i 2020, men kun for ét site blev det
nødvendigt at gennemføre ekspropriationsforretningen. Der har ligeledes været vanskeligheder
med at kunne gennemføre etablering rent byggeteknisk bl.a. på grund af skrånende terræn og jord-
bundsforhold, men der er fundet løsninger på flere af disse.
På ca. to-tredjedele af alle sites i projektet har der skullet tilkøbes jord og/eller indgås aftaler om
vejret. Forhandlinger herom samt klagebehandling har vist sig langvarige og har presset tidsplanen
for projektets udførelsesfase.
46 masteplaceringer er i alt fordelt indbyrdes mellem mobiloperatørerne, og Banedanmark
forven-
ter at have gennemført etablering af alle 46 mastesites inden årsskiftet 2020/2021. 46 masteplace-
ringer er i alt fordelt indbyrdes mellem mobiloperatørerne, og 45 af disse masteplaceringer er gen-
nemført ved årsskiftet 2020/2021. Den resterende masteplacering forventes gennemført i januar
2021
Økonomi
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0036.png
36. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bevilling
Projektbevilling: 105,7 mio. kr.
Totaludgift: 105,7 mio. kr.
Central reserve: 0 mio. kr.
For at kunne realisere de resterende sites i 2020 som led i at sikre de størst mulige forbedringer af
brugeroplevelsen, er projektet i 2020 tilført dets bidrag til den centrale anlægsreserve. Dette har
også været en forudsætning ifm. tildelingen af bevillingen, jf. akt. 9 af 13. oktober 2016.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0037.png
Jernbaner| 37.
Ny bane over Vestfyn (udføres af Vejdirektoratet)
Baggrund
Formål
Vejdirektoratet skal i samarbejde med Banedanmark anlægge en ny elektrificeret dobbeltsporet
højhastighedsjernbane over Vestfyn. Jernbaneforbindelsen bliver ca. 35 km lang og løber fra
Odense V til Kauslunde øst for Middelfart. Jernbaneforbindelsen vil reducere rejsetiden for per-
sontog og frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn.
Etablering af en fordelingsstation ved Gelsted til elforsyning af den nye jernbane og forstærkning
af den eksisterende jernbanes elforsyning er fremrykket, og sker som en del af Banedanmarks
igangværende generelle forstærkning af elforsyningen af de elektrificerede jernbanestrækninger.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov L 1424 af 17. december 2019
Akt 227 af 18. juni 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• Forventet 2023
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: Forventet 2028/2029
• Sidste anlægsstatus: Forventet 2028/2029
• Aktuel Status: Forventet 2029
Bemærkninger
Anlægsprojektet er forudsat med opstart 2023.
Økonomi
Bevilling
• Projektbevilling: 4.077,9 mio. kr.
• Totaludgift: 4.834,6 mio. kr.
• Central reserve: 756,7 mio. kr.
Jf. akt 227 af 18. juni 2020 er der med integrering af etableringen af fordelingsstation ved Gelsted
og Modernisering af Kørestrøm overført 83,7 mio. kr. (2020-priser) fra projektbevillingen til Ny
bane over Vestfyn. Den nye totaludgift for Ny bane over Vestfyn er dermed 4.834,6 mio. kr.
(2020-priser).
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0038.png
38. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Baggrund
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg.
For at kunne opnå højere hastighed mellem Hobro og Aalborg er det nødvendigt at udrette kurver
på strækningen. Hastighedsopgraderingen udføres sammen med fornyelsesarbejder på stræknin-
gen i 2020, hvilket er en forudsætning for hastighedsopgraderingen. De samlede arbejder består af
blandt andet nye skinner, sveller, sporskifter, ballastrensning og bundudskiftning på udvalgte dels-
trækninger.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræknin-
gen, forventeligt i 2024.
Hjemmelsgrundlag
Finansloven for 2018 og efterfølgende finanslove.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018
Forventet åbningsår:
Bemærkninger
Udførelse sker sammen med fornyelsesprojektet, der udføres på samme strækning.
Arbejdet på hastighedsopgraderingen er opstartet 1. kvartal 2020, og arbejderne blev afsluttet den
19. september 2020. Hastigheden bliver dog ikke øget på strækningen før Signalprogrammet rulles
ud på strækningen, hvilket er planlagt til at ske ultimo 2024 jf. Anlægsplan 2030.
Økonomi
Bevilling
Projektbevilling: 396,1 mio. kr.
Totaludgift: 426,3 mio. kr.
Central reserve: 30,2 mio. kr.
Oprindeligt: 2020 (færdiggørelse),
2020 (hastighedsforøgelse)
Seneste Anlægsstatus: 2020 (færdig-
gørelse), 2024 (hastighedsforøgelse)
Aktuel status: 2020 (færdiggørelse),
2024 (hastighedsforøgelse)
Projektet er tidligere blevet tilført 34,4 mio. kr. (2018-priser) fra dets centrale anlægsreserve til
dækning af merudgifter påført projektet som følge af den senere udrulning af Signalprogrammet på
strækningen.
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0039.png
Jernbaner| 39.
Fornyelser på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under gen-
nemførelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samlede
bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at finan-
siere fordyrede fornyelsesaktiviteter.
Tabel 2.2 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
(mio. kr. 2020-priser)
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.20
Åbningsår
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Sporfornyelse Ringsted-Nykøbing F. inkl. Nykøbing F.
189,3
Station
Sporfornyelse af Slagelse st. og dele af strækningen
634,3
mellem Fjenneslev og Forlev
Fornyelse af perroner ved Slagelse st.
Sporfornyelse Hobro-Aalborg
FTN Tracé Skjern-Holstebro
FTN Tracé Næstved-Nykøbing F.
Sporfornyelse København-Høje Taastrup
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Sporfornyelse af Vejle st.
70,4
62,8
844,1
71,5
60,7
515,1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
80,5
310,7
13,0
352,6
7,3
56,6
49,8
2022
2021
2021
2022
2021
2020
2022
Ja
63,0
2020
Anm.: ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Åb-
ningsår" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbegyndt, idet der dog kan udestå
mindre mangelarbejder.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0040.png
40. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Sporfornyelse af Ringsted – Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en sporom-
bygning af strækningen Ringsted-Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station. Sporfornyelsen
omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning, sporskifter og afvanding på stræk-
ningen.
Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af A/S
Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted-Nykøbing
Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 5 om de danske landanlæg i
tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 42 af 7. december 2017
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2017
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Seneste Anlægsstatus: 2022
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Banedanmark indgik kontrakt med entreprenøren i august 2017. Arbejderne udføres i en række
længere totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022. Frem til ultimo september 2019 er der ud-
ført de planlagte sporarbejder mellem Næstved og Nykøbing Falster. De
planlagte sporarbejder
mellem Ringsted og Næstved er opstartet i 1. kvartal 2020.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 189,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Totaludgiften forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0041.png
Jernbaner| 41.
Sporfornyelse af Slagelse Station og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en sporfor-
nyelse af strækningen Fjenneslev – Forlev samt sporfornyelse af Slagelse Station. Arbejderne udfø-
res for at opretholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med ha-
stighedsnedsættelser og reduceret drift på strækningen.
Sporombygningen imellem Fjenneslev og Forlev omfattede bl.a. fornyelse af sporkasse, ballastrens-
ning, skinneudveksling, drænarbejder, udbedring af blødbund samt afledte sikrings-, kørestrøms
og stærkstrømsarbejder.
Sporfornyelsen på Slagelse Station omfatter et optimeret layout af sporene på stationen ud fra et
trafikalt (hastighedsmæssigt) perspektiv, samtidig med at layoutet også minimerer fremtidige ved-
ligeholdelsesomkostninger. Der vil ske fornyelse af skinner, sveller, sporskifter, sporkasser og af-
vanding samtidig med, at signaler og kørestrømsanlæg flyttes og justeres til det nye layout.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 15 af 8. november 2018
Akt 206 af 18. juni 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2018
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Seneste Anlægsstatus: 2021
• Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Arbejderne mellem Fjenneslev og Forlev er gennemført i 2019. Der var efterfølgende behov for ha-
stighedsnedsættelser på en strækning ved Forlev på grund af sætninger i sporet hen over den nyop-
byggede dæmning. Sætningerne er stoppet, hvorefter strækningshastigheden i juni 2020 blev for-
øget igen.
Arbejderne på Slagelse station blev genudbudt i sommeren 2020 grundet forsinkelser af den sik-
ringstekniske projektering, og entreprenørkontrakter blev indgået i august 2020. De forberedende
arbejder gennemføres frem til årsskiftet 2020/2021. Hovedarbejderne opdelt i tre stadier opstartes
i juli 2021 og fortsætter frem til årsskiftet 2021/2022.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 634,3 mio. kr.
Udskydelsen af projektets arbejder på Slagelse station og den forlængede udførelsesperiode medfø-
rer en række meromkostninger i sporfornyelsesprojektet. Samtidig er der en række øvrige, allerede
konstaterede merudgifter i projektet, som samlet indebar behov for at forhøje den bevilgede total-
udgift til 634,3 mio. kr. (2020-priser), jf. akt 206 af 18. juni 2020.
Overholdelse af bevilling
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0042.png
42. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Perroner ved Slagelse Station
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark fornyelse af
perronerne ved Slagelse station, så de funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til
nuværende standard. Projektet omfatter en fornyelse af ø-perronerne på stationen, dvs. nedrivning
af eksisterende ø-perroner og opførelse af nye 55 cm ø-perroner, som opfylder gældende krav i for-
hold til tilgængelighed for handicappede m.fl.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 43 af 5. december 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2019
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Seneste Anlægsstatus: 2021
• Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Perronfornyelsesprojektet er udbudt sammen med sporfornyelsen på stationen (jf. Sporfornyelse af
Slagelse st. og dele af strækningen mellem Fjenneslev og Forlev ovenfor), og der er indgået kon-
trakt med entreprenør august 2020. Perronarbejderne udføres i en række planlagte spærringer
hen over sommeren og efteråret 2021.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 62,8 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0043.png
Jernbaner| 43.
Sporfornyelse København – Høje Taastrup
Baggrund
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en sporfor-
nyelse af fjernbanestrækningen mellem København og Høje Tåstrup. Arbejderne udføres for at op-
retholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættel-
ser og reduceret drift på strækningen.
Sporfornyelsen omfatter bl.a. fornyelse af sporkasse, ballastrensning, skinneudveksling, drænar-
bejder, samt afledte sikrings-, kørestrøms og stærkstrømsarbejder. Hertil udveksling af en række
sporskifter på hhv. København, Hvidovre Fjern, Glostrup og Høje Tåstrup Station.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 82 af 10. december 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2021
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2019
• Seneste Anlægsstatus: Nyt projekt
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Projektet blev udbudt i en hovedentreprise september 2020 med forventet kontraktindgåelse fe-
bruar 2021. Arbejderne udføres i en række sporspærringer henover forår, sommer og efterår i både
2021 og 2022.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 515,1 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0044.png
44. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Sporfornyelse af strækningen Hobro-Aalborg
Baggrund
Formål
Sporfornyelse af strækningen Hobro-Aalborg skal sikre, at den funktionsmæssigt, sikkerhedsmæs-
sigt og trafikalt lever op til nutidig standard.
Projektet omfatter skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og bundudskiftning. Projektet ud-
føres sammen med hastighedsopgraderingen af strækningen, og projektet er grundlag for den se-
nere elektrificering af strækningen samt udrulningen af Signalprogrammet.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 92 af 30. januar 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020/2022
Aktuel status: 2020/2024
Bemærkninger
Hoveddelen af udførelsen sker sammen med hastighedsopgraderingen af samme strækning, jf. Ha-
stighedsopgradering af Hobro-Aalborg i kapitel 2.1. Arbejdet på hoveddelen af fornyelsesprojektet
blev opstartet i 1. kvartal 2020, og afsluttet den 19. september, hvor strækningen blev ibrugtaget.
Som oplyst i Transport- og Boligministeriets ’Serviceeftersyn af jernbanen’ er sporombygningen på
Aalborg St. udskudt på grund af mangel på sikringstekniske valideringsressourcer. Senest har det
vist sig nødvendigt at udskyde ombygningen fra 2022 til forventeligt 2024. Dette skal ses i sam-
menhæng med, at 2022 i forvejen har et meget omfattende produktionsomfang, samt at der også
planlægges med meget omfattende spærringer mellem Aarhus og Langå. Således vil en udskydelse
af Aalborg station både udligne Banedanmarks samlede aktivitetstryk over de kommende år samt
være en fordel i forhold til trafikafviklingen på strækningen Aarhus – Aalborg strækningen.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 844,1 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0045.png
Jernbaner| 45.
FTN fiberkabelinfrastruktur Skjern-Holstebro
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er at etablere den forudsatte fiberkabelinfrastruktur (rørinfrastruktur,
brønde, mv.) som led i fornyelse og opgradering af de fiberoptiske kabler på strækningen, så disse
kan dække fremtidens behov, herunder i forhold til det fremtidige signalsystem.
Projektet omfatter etablering af fiberkabelinfrastruktur (primært nedgravning af kabelrør) samt
etablering af tilhørende betjeningsbrønde og passager på strækningen Skjern-Holstebro, i alt ca. 73
km. Efter færdiggørelse af fiberkabelanlægget vil der blive iblæst fiber i de nye rør.
Hjemmelsgrundlag
Akt
208 af 18. juni
2020.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet åbningsår
Oprindeligt: 2021
Seneste Anlægsstatus: 2021
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Projektet udføres i en hovedentreprise.
Kontrakten på hovedentreprisen er indgået i juli 2020, og udførelsen er igangsat. Anlægsarbej-
derne forventes at være afsluttede i sommeren 2021.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 71,5 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Totaludgiften forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0046.png
46. | Status for anlægs- og byggeprojekter
FTN fiberkabelinfrastruktur Næstved-Nykøbing Falster
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er at etablere den forudsatte fiberkabelinfrastruktur (rørinfrastruktur,
brønde, mv.) som led i fornyelse og opgradering af de fiberoptiske kabelanlæg på strækningen, så
disse kan dække fremtidens behov, herunder i forhold til det fremtidige signalsystem.
Projektet omfatter etablering af fiberkabelinfrastruktur (primært nedgravning af kabelrør) samt
etablering af tilhørende betjeningsbrønde og passagerer på strækningen Næstved-Nykøbing Falster
inkl. underføring under Guldborgsund, i alt ca. 58,5 km. Efter færdiggørelse af fiberkabelanlægget
vil der blive iblæst fiber i de nye rør.
Hjemmelsgrundlag
Akt
229 af 17. juni
2020.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet åbningsår
Oprindeligt: 2020
Seneste Anlægsstatus: 2020
Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Udførelsen på delstrækningen Næstved-Nykøbing Falster blev igangsat i oktober 2019 af hensyn til
koordinering med en hastighedsopgradering og elektrificering af strækningen (begge i regi af Fe-
mern Landanlæg) samt en sporfornyelse af strækningen, jf. akt. 42 af 7. december 2017 om spor-
fornyelse af Ringsted-Nykøbing Falster. Anlægsarbejderne forventes afsluttet ved årsskiftet
2020/2021, dog ikke arbejderne på Nørre Alslev station, Tingstedet og Nykøbing F. station, hvor
de endelige anlægsarbejder er udsat til 2021 af hensyn til koordineringen med Femern Landanlægs
anlægsarbejder.
.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 60,7 mio. kr.
Projektet blev oprindeligt igangsat uden forelæggelse for Finansudvalget, idet budgettet på igang-
sættelsestidspunktet var under 60 mio. kr., der udgør forelæggelsesgrænsen for Banedanmark. Jf.
orienterende akt 229 af 25. juni 2020 indebar forskellige realiserede og forventede merudgifter, at
projektets budget senere steg til 60,7 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Totaludgiften forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0047.png
Jernbaner| 47.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Sporfornyelse af Vejle Station
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen har Banedanmark gennemført en spor-
ombygning af Vejle St.
Sporombygningen blev ibrugtaget den 22. august 2020. Restarbejder/slut-
justering pågår indtil ultimo 2020.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status for de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på Ba-
nedanmarks jernbanenet.
Tabel 2.3 | Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)
(mio. kr. løbende priser)
Bevilling (netto)
Forbrug / Prognose
2015
2.254,2
2.342,0
2016
2.107,3
2.139,5
2017
1.869,9
2.311,1
2018
2.556,1
2.540,7
2019
2.649,3
2.023,7
2020
2.525,8
2.155,5
Total
13.962,6
13.512,5
-450,1
Merforbrug
87,8
32,2
441,2
-15,4
-625,6
-370,3
Anm.: Tabellen dækker finanslovens § 28.63.05.10. Primo 2015 udgjorde opsparingen på underkontoen 540,1 mio. kr.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for fornyelse
og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og punktlighed frem til
2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som skal
gennemføres på jernbanen frem mod 2020.
Status
Banedanmark har replanlagt udførelsen af fornyelsesprojekterne for perioden 2020-2023 som
følge af den nye udrulningsplan for Signalprogrammet, den aktuelle situation med begrænsede res-
sourcer til sikringsteknisk validering samt ud fra den nu tilgængelige bevilling, jf. uddybning under
den budgetmæssige situation.
I 2019 og 2020 er udgifterne derfor væsentligt lavere end årets bevilling. Dette skyldes især, at det
tidligere har været nødvendigt at udskyde en række større, planlagte aktiviteter i forbindelse med
bevillingsreduktionen som følge af tilbageførsel af midler til den centrale reserve (jf. ”Den budget-
mæssige situation”). Herudover er der udskudt aktiviteter grundet de begrænsede ressourcer til
sikringsteknisk validering.
I perioden frem mod 2023 er der planlagt følgende større fornyelsesarbejder:
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
48. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Mellem Ringsted og Nykøbing Falster udføres sporfornyelse i 2019-2021 som en del af op-
graderingen af banen i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt.
I 2020 er der gennemført sporombygning på Vejle Station, der gennemføres sporfornyelse
på dele af strækningen Hobro-Aalborg, og der etableres FTN fiberkabelanlæg på strækningen
Næstved-Nykøbing Falster.
I 2021 udføres sporfornyelse på Slagelse Station, og dele af strækningen København-Høje
Taastrup. Dertil kommer perronfornyelse af Slagelse Station og etablering af FTN fiberkabel-
anlæg på strækningen Skjern-Holstebro.
I 2022 gennemføres den resterende del af København-Høje Taastrup, sporfornyelsen mellem
Roskilde-Ringsted, Slagelse-Korsør, Aarhus-Langå og Struer Station. Dertil kommer delud-
førelse på kørestrømsfornyelse Svanemøllen-Holte.
I 2023 udføres bl.a. sporfornyelse Nyborg-Odense, Fredericia station, og dele af den frie
strækning mellem Fredericia-Aarhus (Fredericia-Vejle). Dertil udføres den resterende del af
kørestrømsfornyelse Svanemøllen-Holte.
Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet, den aktuelle situation med begrænsede
ressourcer til sikringsteknisk validering samt bevilling til fornyelsen har medført væsentlige æn-
dringer i den tidligere plan for fornyelsesprojekter. Senest er sporfornyelsen af Aalborg Station ud-
skudt fra 2022 til forventeligt 2024, spor- og perronfornyelse af Slagelse Station er udskudt fra
2020 til 2021, og Aarhus-Langå er udskudt fra 2021 til 2022.
Udskydelsen af fornyelsesprojekterne medfører en forøgelse af Banedanmarks omkostninger til
ekstraordinært vedligehold på de strækninger, der skulle have været fornyet. Herudover er der i pe-
rioden ibrugtaget en række nye anlæg, bl.a. København-Ringsted, hvilket ikke var forudsat i den
oprindelige bevilling.
Herudover er der fra 2020 tilført bevilling til vedligehold som følge af meromkostninger grundet
Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi. Samlet set medfører det, at Banedanmark i perio-
den har øget omkostningerne til vedligehold i forhold til det oprindeligt forudsatte.
Den budgetmæssige situation
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et mindreforbrug i forhold til bevillingen
på ca. 450 mio. kr. Det var tidligere forventningen, at der ville være et merforbrug i perioden sva-
rende til opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto for fornyelse og vedligehold primo 2015
(540,1 mio. kr.), og at der derfor ikke ville være nogen tilbageværende opsparing ved udgangen af
2020. Især den aktuelle situation med begrænsede ressourcer til sikringsteknisk validering har dog
medført, at visse aktiviteter er udskudt til efter 2020.
De fremtidige økonomiske rammer for Banedanmarks fornyelse og vedligeholdelsesaktiviteter for-
ventes fastlagt i forbindelse med en kommende
Grøn mobilitetsplan.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0049.png
Veje| 49.
3. Veje
I dette kapitel gennemgås igangværende større anlægs- og vedligeholdsprojekter på vejområdet.
Afsnit 3.1 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 3.2 giver en status for
større vedligeholdelsesprojekter. Afsnit 3.3 viser en oversigt over projekter, som er åbnet trafik, og
hvor kun mindre færdiggørelsesarbejder udestår. Afsnit 3.4 giver en status for efterslæbsnedbrin-
gelse mv. I bilag 4 findes en oversigt over den geografiske placering af igangværende større an-
lægsprojekter på statsvejnettet.
I kapitel 7 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Boligministe-
riet.
Boks 4 | Markedssituationen på vejområdet
Samlet set vurderes det, at Vejdirektoratet oplever et positivt prisniveau og tilfredsstillende inte-
resse fra markedet. Generelt giver entreprenørerne udtryk for at være pressede, grundet be-
grænset aktivitet i markedet inden for de traditionelle vejarbejder.
Boks 5 | Særligt om covid-19 situationens påvirkning på Vejdirektoratets vejprojekter – status pr.
10. november 2020
Størstedelen af Vejdirektoratets projekter på vejområdet er i større eller mindre omfang påvirket
af coronasituationen. Overordnet forårsager situationen, at det er vanskeligt at skaffe den nød-
vendige bemanding samt materiale og materiel, hvilket påvirker projekternes økonomi og frem-
drift.
På Storstrømsbroen er der i den halvårlige periode konstateret smitteudbud ad flere bølger blandt
entreprenørens funktionærstab. De skærpede indrejserestriktioner skaber desuden fortsat van-
skeligheder med at skaffe tilstrækkelig bemanding på byggepladsen ift. entreprenørens udenland-
ske medarbejdere. COVID-19 situationen har haft væsentlig indflydelse på projektets overord-
nede produktion og fremdrift. Som følge heraf er der risiko for en længere udførelsesperiode. Vej-
direktoratets vedligeholdelsesprojekter påvirkes også, herunder særligt renoveringen af Salling-
sundbroen.
Den særligt indskærpede situation på tværs af en længere række nordjyske kommuner bidrog
yderligere til at skabe ekstraordinære udfordringer for Vejdirektoratets anlægsprojekter. Restrik-
tionerne har påvirket projekternes økonomi og fremdrift. Udvidelsen af E20 Fynske Motorvej har
været særligt udfordret, i og med at entreprenørernes medarbejdere fra Nordjylland ikke kunne
tilgå arbejdspladsen. Det samme var tilfældet for en underentreprenør på udvidelsen af Rute 11 i
Ribe. Det er dog endnu for tidligt at vurdere de fulde implikationer af dette.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0050.png
50. | Status for anlægs- og byggeprojekter
3.1 Projekter under gennemførelse
Tabel 3.1 | Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter
Anm: ”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. projekt- og central anlægsreserve) på seneste finanslov. ”Projektbevilling” sva-
rer til den afsatte bevilling på Vejdirektoratets egen konto (dermed inkl. projektreserve men ekskl. central anlægsreserve). "Disponeret
projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10-pct. reserven), som der p.t. er disponeret over. ”Åbningsår” er som udgangspunkt
året for ibrugtagning af den nye infrastruktur og ikke nødvendigvis året for anlægsarbejdernes færdiggørelse.
1)
Anlægsprojektet Nordhavntunnellen udføres af Vejdirektoratet for Københavns Kommune. Kommunen kompenserer Vejdirektoratets
udgifter til projektet. Vejdirektoratet disponerer over projektets ankerbudget, hvilket i dette behandles som projektets projektbevilling -
til trods for at der ikke er tale om bevilling i gængs forstand. Københavns Kommune disponerer over projekts centrale reserve.
Storstrømsbroen
Baggrund
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mel-
lem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive styrket
markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kommende anlæg
af Femern Bælt-forbindelsen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra
1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-forbindel-
sens åbning. Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen
vil den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres. Når den nye bro er
taget i drift, rives den gamle bro ned som led i projektet.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov 737 af 1. juni 2015.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2018
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2022 (2023 for bane)
• Sidste anlægsstatus: 2023 (2024 for
bane)
• Aktuel status: 2023 (2024 for bane)
Bemærkninger
Projektets forventede åbningstidspunkt blev ved sidste anlægsstatus udsat fra ultimo 2022 til 1.
halvår 2023 for vejforbindelsen, og fra 2023 til 2024 for jernbaneforbindelsen. Årsagerne til forsin-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0051.png
Projekter under gennemførelse| 51.
kelserne er primært, at entreprenørens projektering, mobilisering og anlæg af byggepladsen til ele-
mentproduktionen har taget væsentligt længere tid end forventet, og at situationen vedrørende co-
vid-19 har bidraget yderligere til forsinkelsen.
Vejdirektoratet og totalentreprenøren har indgået aftale om entreprenørens krav til tidsfristforlæn-
gelse som følge af coronasituationen samt bygherrens forhold. Samlet er der indgået aftale om en
udskydelse af færdiggørelsesfristen på 6 mdr. Der pågår fortsat drøftelser mellem Vejdirektoratet
og entreprenøren om mulige tidsoptimerende tiltag. Potentialet i en eventuel tidsmæssig optime-
ring af elementproduktionen, f.eks. ved indførelse af 2- eller 3-holdsskift, kan først vurderes mere
præcist når produktion og montage af brodragerelementer er kommet op på fuld produktion, hvilket
forventes at ske i efteråret 2021.
Anlæg af produktionspladsen på Masnedø inklusive udskibningshavnen er færdiggjort og den store
flydende montagekran er færdigsamlet og færdigtestet. Produktionslinjen for præfabrikation af fun-
damenter er færdig, og produktion af fundamenter er i gang. Ligeledes er produktionslinjen for pil-
leskaftelementer færdig, og produktion af disse elementer er også i gang.
Produktionslinjen for brodragerelementerne er under færdiggørelse og produktion af den første
brodrager forventes at kunne påbegyndes i første kvartal 2021. Det første præfabrikerede funda-
ment er udskibet og sænket på plads i Storstrømmen d. 17. december 2020.
Vejdirektoratet er fortsat ikke tilfreds med entreprenørens produktionskadence, og følger fortsat op
på dette i tæt dialog med entreprenøren.
Økonomi
Bevilling
• Projektbevilling: 3.864,1 mio. kr.
• Totaludgift: 4.566,7 mio. kr.
• Central reserve: 702,6 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektet har på finansloven for 2020 en projektbevilling på 3.864,1 mio. kr., som vurderes stram,
hvilket delvist skyldes påvirkningen fra coronasituationen. Det vurderes meget sandsynligt, at der
kan blive behov for at trække på projektets centrale reserve. Da projektet endnu ikke er så fremskre-
dent, at det kan siges med sikkerhed, om der er behov for tilførsel af central reserve, afventer be-
slutningen herom. Vejdirektoratet følger nøje udviklingen i risikobilledet for projektet. Transport-
ministeren har i brev af 3. november 2020 orienteret forligskredsen bag ”En Grøn Transportpolitik”
om den økonomiske situation. Projektets totaludgift forventes overholdt.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. bilag 2.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0052.png
52. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)
Baggrund
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute 11
gennem Ribe by. Projektet indebærer en udbygning af en strækning på den eksisterende rute 11 til
to spor i hver retning. Endvidere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af en
strækning på rute 11, ombygning af signalregulerede kryds, anlæg af stitunnel under rute 11 syd for
det sydligste af de signalregulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørslen ved Plantagevej.
I projektet indgår en undersøgelse af tilstanden af den eksisterende bro over Ribe Å. Beslutning om
gennemførelse af bygning af klapbro over Ribe Å er henlagt til de kommende forhandlinger om en
grøn infrastrukturplan.
Hjemmelsgrundlag
Aktstykke nr. 24 af 1. december 2016.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2019
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Sidste anlægsstatus: 2023
• Aktuel Status: 2020 for vejudvidel-
sen/2023 for klapbroen
Bemærkninger
Udbygningsarbejdet for både den østlige og vestlige side, samt jernbanekrydsningen er færdiggjort,
således at strækningen åbnede d. 10. december.
Forligskredsen bag en grøn transportpolitik har besluttet, at spørgsmålet om finansiering af klap-
broen, som tidligere var en del af projektet, er henvist til de kommende forhandlinger om en grøn
mobilitetsplan, da klapbroen kræver, at projektet bliver tilført en merbevilling. Transport- og Bo-
ligministeriet har bedt om en undersøgelse af den eksisterende bros tilstand. Undersøgelsen for-
ventes færdiggjort ved årsskiftet.
Økonomi
Bevilling
• Projektbevilling: 170,1 mio. kr.
• Totaludgift: 201,0 mio. kr.
• Central reserve: 30,9 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Projektet forventes med dets nuværende formål gennemført inden for projektbevillingen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0053.png
Projekter under gennemførelse| 53.
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-Odense V.
Baggrund
Formål
Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på stræknin-
gen mellem Nørre Aaby og Odense V, og omfattende kødannelse ved trafikulykker og andre hæn-
delser. Den første strækning fra Middelfart til Nørre Aaby er gennemført. Anden strækning med
udvidelse fra fire til seks spor mellem Nørre Aaby og Odense V blev påbegyndt i april 2019.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov nr. 524 af 27 maj 2010
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2018
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: 2022
• Aktuel Status: 2022
Bemærkninger
Strækningen Odense Vest til Gribsvad åbnede for trafik d. 16. december. Slidlag og støjskærme ud-
føres i 2021-2022.
For etapen fra Gribsvad til Nørre Aaby er forlægningen af Møllebækken afsluttet. Ekspropriatio-
nerne foregik fra september til november 2020. Bygværksentreprisen, der omfatter forlængelse af
fem vejunderføringer, er påbegyndt i oktober 2020 og forventes afsluttet først på sommeren 2021.
Storentreprisen, der omfatter den egentlige udbygning af motorvejen, er udbudt i begyndelsen af
oktober 2020. Denne entreprise forventes påbegyndt i april 2021. Entreprisen forventes afsluttet i
2022, dog forventes slidlagsarbejderne først at være afsluttet i 2023.
Økonomi
Bevilling
• Projektbevilling: 2207,2 mio. kr.
• Totaludgift: 2608,5 mio. kr.
• Central reserve: 401,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning. Projektet tilbagefører på
FFL21 40,0 mio. kr. i sikre besparelser
Overholdelse af bevilling
Projektbevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0054.png
54. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Nordhavnstunnel (udføres for Københavns Kommune)
Baggrund
Formål
Nordhavn gennemgår til stadighed en stor udvikling. Det forventes, at der i fremtiden vil komme
op mod 40.000 nye beboere og lige så mange arbejdspladser i Nordhavn. Det medfører et stigende
behov for veje og anden infrastruktur til de op mod 65.000 bilister, som dagligt vil skulle til og fra
Nordhavn, når området er fuldt udbygget. En Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten vil for-
bedre tilgængeligheden for den tunge trafik fra containerhavnen og krydstogtsterminalen til det
overordnede statslige vejnet via Nordhavnstunnel og Nordhavnsvej. Yderligere forberedes Nord-
havnstunnel til videreførelse af en ny Østlig Ringvej.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov L 57 af 19. december 2020.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2020
Forventet åbningsår:
• Oprindeligt: 2027
• Sidste anlægsstatus: 2027
• Aktuel Status: 2027
Bemærkninger
Projektering af tunnel og erstatningshavn er påbegyndt. Der er kontraheret og igangsat diverse for-
undersøgelser, såsom geotekniske undersøgelser og forureningsundersøgelser, som udføres i løbet
af efteråret og vinteren 2020/2021. Arkæologiske forundersøgelser er også igangsat.
Økonomi
Ramme
• Projektbevilling: 3.084,0 mio. kr.
• Totaludgift: 3.645,0 mio. kr.
• Central reserve: 561,0 mio. kr.
Vejdirektoratet disponerer over projektbevillingen, mens den centrale reserve disponeres af finan-
sieringsparterne Københavns Kommune og By & Havn. Den oprindelige ramme er kun ændret som
følge af prisopregning.
Overholdelse af ramme
Projektet har en projektbevilling på 3.084,0 mio.kr., som forventes overholdt. Der er ikke tale om
bevilling i gængs forstand, men at Vejdirektoratet disponerer over projektbevillingen mod at det
bliver finansieret af tredje part. Vejdirektoratet forestår anlægsprojektet som bygherre (anlægsmyn-
dighed) på vegne af Københavns Kommune.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0055.png
Projekter under gennemførelse| 55.
3.2 Større vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
Tabel 3.2 | Økonomioversigt over større vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
Anm: ”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. reserve) på seneste finanslov.
Forstærkning af Langelandsbroen
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er forstærkning af Langelandsbroen. I forbindelse med andet vedligeholdel-
sesarbejde på broen, blev der i efteråret 2019 fundet et brudt forspændingskabel i broens bundplade.
Arbejdet er nødvendigt, da en begyndende nedbrydning af armeringen i brodækket har reduceret
broens bæreevne, og ved fortsat nedbrydning kan bæreevnen med tiden bliver kritisk lav.
Projektet består i at etablere ekstra bæreevne i form af ekstern forspænding, hvor stålliner gøres fast
i hver ende af de enkelte brofag med betonkonsoller og spændes op. Forstærkningen anordnes inde
i de hulrum, som brodækket er opbygget med. Arbejderne vil på den måde kunne gennemføres stort
set uden at påvirke trafikken på broen.
Hjemmelsgrundlag
Fortroligt Akt. Ø af 26. maj 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2020
Forventet afslutningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: Nyt projekt
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Der er afholdt licitation i september 2020 og der er indgået kontrakt med lavest bydende. Entre-
prenøren har påbegyndt entreprisen og følger tidsplanen. Arbejdet forventes afsluttet i maj 2022.
Økonomi
Bevilling
• Aktstykkebevilling: 65,6 mio. kr.
Den oprindelige aktstykkebevilling er uændret.
Overholdelse af bevilling
Aktstykkebevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0056.png
56. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Renovering af Sallingsundbroen
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er omisolering af Sallingsundbroen. Broen har en alder, hvor der vurderes
behov for større vedligeholdsarbejder for at sikre bygværkets fortsatte trafiksikkerhed og funktion.
Projektet omfatter også nye autoværn og vindskærme. Udskiftning af fugtisolering vil indebære, at
beton og armering i brodækket vurderes at være effektivt beskyttet de kommende 50-60 år.
Hjemmelsgrundlag
Fortroligt Akt. J af 13. november 2019, fortrolighed ophævet ved Akt 266 af 1. juli 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2020
Forventet afslutningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: 2022
• Aktuel status: 2023
Bemærkninger
Brodækket har vist sig være betydelig mere ujævnt end forudsat i udbuddet. Der udføres derfor et
profileringslag på ca. 50 mm tykkelse på hele bropladen. Det pågældende tillægsarbejde forventes
afholdt inden for aktstykkebevillingen, men entreprisens færdiggørelse kan blive forsinket �½ - 1
år – deraf det nye afslutningsår. Gennem hele projektperioden er broen åben for trafik med ét
kørespor i hver retning og fartbegrænsning på 50 km/t. Brede køretøjer skal dog bestille overkør-
sel inden for to daglige tidsvinduer.
Økonomi
Bevilling
• Aktstykkebevilling: 141,4 mio. kr.
Den oprindelige aktstykkebevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
Aktstykkebevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0057.png
Projekter under gennemførelse| 57.
Renovering af Skovdiget Østbro, Hillerødmotorvejen
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er primært omisolering af Skovdiget Østbro, der fører Hillerødmotorvejen
over jernbanen ved Skovbrynet station. Projektet omfatter ny fugtisolering og ny belægning på bro-
pladen, nye dilatationsfuger og nye kantbjælker. Udskiftning af belægning og fugtisolering vil inde-
bære, at beton og armering i brodækket vurderes at være effektivt beskyttet de kommende 50-60 år.
For at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling under udførelse af arbejderne på broen, udføres der
forstærkning af nødspor på en ca. 2 km lang strækning nord for broen. Det forstærkede nødspor skal
anvendes som et ekstra kørespor.
Hjemmelsgrundlag
Fortroligt Akt. AC af 3. juni 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2020
Forventet afslutningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: Nyt projekt
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Der er i juli 2020 indgået kontrakt med entreprenøren om udførelse af broarbejderne. I 2020 fo-
retages kun planlægning og myndighedsbehandling i forhold til Banedanmark. Selve arbejderne
på broen igangsættes først marts 2021.
Forberedende arbejder for forstærkning af nødspor er igangsat og forløber planmæssigt.
Økonomi
Bevilling
• Aktstykkebevilling: 80,5 mio. kr.
Den oprindelige aktstykkebevilling er uændret.
Overholdelse af bevilling
Aktstykkebevillingen forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0058.png
3.3 Åbnede større anlægs- og vedligeholdelsesprojekter
Tabel 3.3 | Åbnede større anlægs- og vedligeholdelsesprojekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Anm: ”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. projekt- og central anlægsreserve) på seneste finanslov. ”Projektbevilling”
svarer til den afsatte bevilling på Vejdirektoratets egen konto (dermed inkl. projektreserve men ekskl. central anlægsreserve). "Dispone-
ret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10-pct. reserven), som der p.t. er disponeret over
1)
Totaludgiften for Fjordforbindelsen Frederikssund er opgjort som ankerbudgettet, hvilket inkluderer projektets samlede anlægsover-
slag samt etablering af betalingsanlægget. Projektet er på FL20 bevilget 655.4 mio. kr. i statsligt bidrag til selve anlægsprojektet, hvoraf
den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige offentlige virksomhed 'Fjordforbindelsen Frederikssund' gennem lå-
neoptag. Projektets forbrug er i tabellen opgjort ift. det statslige bidrag. Det samlede forbrug var pr. 30.09.2020 1.610,8 mio. kr.
Projekterne i tabellen er åbnede, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår mindre
færdiggørelsesarbejder.
Haderup Omfartsvej
Omfartsvejen er åbnet for trafik 2. oktober 2020. Der udføres afsluttende arbejder på de vejstykker
som skal omklassificeres til kommunevej, da det er fordelagtigt at gennemføre disse arbejder efter
at trafikken er flyttet til omfartsvejen. Ligeledes udføres vildthegn på en ca. 1000 meter strækning
ved landskabsbroen over Røjbæk Å. Beplantningsarbejde gøres klar til udførelse i starten af 2021.
Arbejde med færdiggørelse af slutregning pågår og vil være afsluttet umiddelbart inden jul. Aftaler
om omklassificering til Herning Kommune og til Holstebro Kommune pågår. Der er i forbindelse
med udgiftsopfølgning for 3. kvartal afleveret sikre besparelser på 30 mio. kr., hvorfor projektbevil-
lingen reelt er 233,1 mio. kr.
Udbygning af Kalundborgmotorvejen
Støjskærmen ud for Sdr. Jernløse er blevet forlænget med 100 meter til begge sider. Udskudte arbej-
der relateret til totalentreprisen er udført. Aftale vedr. omklassificering er indgået med Holbæk Kom-
mune. Der er i oktober udført asfaltarbejder på Skovvejen i krydset ved Dramstrup, som skaber et
sammenhængende vej- og cykelstiforløb forbi krydset. Der er i forbindelse med udgiftsopfølgning
for 3. kvartal afleveret sikre besparelser på 20 mio. kr., hvorfor projektbevillingen reelt er 372,3 mio.
kr.
Udbygning af E45 Aarhus S-Skanderborg S
De eneste større arbejder, som på nuværende tidspunkt udestår, er støjdæmpende foranstaltninger.
Opsætning af støjskærme på to lokaliteter ved Vrold og Skanderborg Vest blev godkendt af den for-
ligskredsen i september 2020. Udførsel af støjskærmene forventes i 2021/2022. Støjramte husejere
tilbydes desuden facadeisolering.
Fjordforbindelsen Frederikssund
Der pågår en række mindre færdiggørelsesarbejder. Derudover afhænder projektet en del sommer-
huse og en række arealer over de næste par år. Der er udført mindre trafikforanstaltninger på J.F.
Willumsens Vej i 2020. Der er efter åbning indgivet et stort antal klager til Ekspropriationskommis-
sionen vedr. gener fra støj, nærhed og dominans.
Spunsvæggen på Lyngbyvejen
Projektet er afsluttet. De sidste arbejder er udført og entreprisen blev afleveret rettidigt den 4. juni
2020 af entreprenøren. Der udestår mindre mangler, som udføres i sidste kvartal af 2020.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0059.png
3.4 Vedligeholdelsesmæssig balance for kapitalbevarende vedlige-
holdelse
Kapitalbevarende vedligeholdelse omfatter vedligeholdelse af statens veje, broer og andre bygvær-
ker, så det er muligt at bevare vejnettets kapitalværdi.
Vedligeholdelsesmæssig balance mv.
Efterslæbet på statsvejnettet er løbende nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en forstærket
vedligeholdelsesindsats. Fremgangsmåden er, at aktiverne som udgangspunkt repareres på det to-
taløkonomisk optimale tidspunkt baseret på løbende vurderinger af aktivernes tilstand.
På nuværende tidspunkt er der intet efterslæb, dvs. vejnettet er i vedligeholdelsesmæssig balance.
Prognoserne for den kapitalbevarende vedligeholdelse viser, at det totaløkonomiske optimale behov
overstiger forventede finanslovsbevillinger. Dette betyder, at der igen vil blive opbygget efterslæb,
hvis ikke finanslovsbevillingerne forøges. Når vejnettet ikke længere er i vedligeholdelsesmæssig ba-
lance, vil efterslæbet medføre meromkostninger for staten, da det vil være nødvendigt at udskyde
arbejder, hvilket medfører meromkostninger i forhold til at udføre vedligeholdelsen rettidigt.
Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne inden for de bevillingsmæssige rammer
med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der dermed ikke
opbygges unødigt efterslæb.
Prognose for optimal vedligeholdelse i 2020 og frem
De seneste tilstandsvurderinger vedrørende det fremadrettede økonomisk optimale behov for kapi-
talbevarende vedligeholdelse er foretaget primo 2020 og viser et samlet behov på 3.136 mio. kr.
(2020-priser) i perioden fra 2020 til 2023. Den nuværende finanslovsbevilling i samme periode ud-
gør 2.339 mio. kr. (2020-priser). Det vil medføre, at der med den nuværende finanslovsbevilling
forventes opbygget efterslæb, da der må udskydes arbejder svarende til ca. 797 mio. kr. ultimo 2023.
Det konkrete tal for efterslæbets størrelse i 2023 er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet belæg-
ninger og bygværker tilstand kan udvikle sig anderledes end de aktuelle tilstandsvurderinger har
tilsagt. Endvidere kan de realiserede licitationsresultater variere ift. de priser der er forudsat ved
tilstandsvurderingen.
Tabel 3.4 | Merbevillingsbehov og udskydelser 2020-2023 ved økonomisk optimal vedligeholdelse
Med de nuværende prioriteringer og kommende års forventede finanslovsbevillinger, forventes der
udskydelsesomkostninger på ca. 295 mio. kr. som følge af periodens udskudte arbejder. Hermed er
det samlede opbyggede efterslæb for perioden i alt ca. 1.092 mio. kr.
59
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0060.png
4. Letbaner
Dette kapitel beskriver status for opførsel af letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter, som
gennemføres med statsligt bidrag.
Det er besluttet af give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i Aar-
hus, Odense og København, jf. tabel 4.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens drifts-
relaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er oprettet sær-
skilte letbaneselskaber, som står for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bi-
drag gives i form af tilskud til selskaberne.
Total-
udgift
(mio. kr. 2019-priser)
Aarhus Letbane (inkl. elektri-
4)
2144,4
ficering af Grenaa-banen)
Odense Letbane
Letbane i Ring 3
2842,7
5)
1)
Overholdelse Totalforbrug
af totaludgift pr. 30.09.2020
Ja
Ja
Ja
2.144,4
2.316,1
1.668,5
Statsligt
bidrag
2)
Statslig
udbetaling
30.09.19
3)
Åbningsår/afsl
utning
2020
2021
2025
1.077,5
1.196,4
1.989,4
1.070,1
931,6
1.303,3
5.937,9
1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger, fordyrelser, tilkøb og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letba-
nerne (dvs. ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen,
men ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er
totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersøgelser. Der
er afsat 284,0 mio. kr. i central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane. For
så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr. (2014-priser), som blev afsat
med Aftale af 12. juni 2014.
3) "Statslig udbetaling" svarer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske udbetalinger
først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.
4) Den oprindelige bevilling på 2062,7 mio. kr. fodyres. Anlægsprojektet forventes samlet at kost4e 2.142,8 mio kr. Fordyrelsen finan-
sieres af Aarhus Kommune.
5) Stigningen i det statslige bidrag siden sidste Anlægsstatus skyldes, at tilskuddet på 60,9 mio. kr. i form af den statslige centrale
anlægsreserve medregnes i tråd med opgørelsesmetoden hos de andre letbaner.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0061.png
4.1 Aarhus Letbane
Baggrund
Formål
Etablering af 12 km dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt elektrificering og tilpasning af
Odderbanen og Grenåbanen til letbanedrift. Samlet opnås i alt 110 km letbanestrækning.
Hjemmelsgrundlag
Lov 432 af 16. maj 2012
Aftale af 12. juni 2014
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2012
Bemærkninger
Banedanmark, der ejer Grenaabanen, har i 2. halvår 2019 afsluttet anlægsprojektet med at ha-
stighedsopgradere banen. Det er sket ved opgradering af visse sikrede overkørsler (alle sikrede over-
kørsler på Grenaabanen er nu med bomanlæg), nedlæggelse af andre sikrede overkørsler samt ned-
læggelse af alle de usikrede overkørsler. Sikkerhedsgodkendelsen er færdig og de fysiske forudsæt-
ninger for at hæve hastigheden fra 75 til 100 km/t er dermed på plads, men for at rejsetiden kan
nedbringes og der kan tilbydes halvtimesdrift mellem Aarhus og Grenaa, skal krydsningssporet i
Trustrup etableres.
Afsluttende skal der etableres krydsningsspor på Trustrup Station og på Vestre Strandallé med hen-
blik på optimering af køreplan og hastighed for at opnå halvtimesdrift mellem Aarhus og Grenaa.
Hovedprojektet er tilvejebragt, men der pågår fortsat en række mindre anlægsopgaver udenom ho-
vedprojektet.
Forventet åbningsår:
• Sidste strækning er åbnet i 2019
Økonomi
Bevilling
Statsligt bidrag: 1.077,5 mio. kr.
Totaludgift: 2.144,4 mio. kr.
Central reserve: 0 mio. kr.
Det statslige bidrag omfatter indskud og central reserve samt bidrag til elektrificering af Grenaaba-
nen og nyt trinbræt i Thorsager.
Overholdelse af bevilling
Det samlede anlægsprojekt, som medfinansieres af staten, blev bevilliget 2.062,7 mio. kroner. Den
nyeste forventning til de for projektet er 2.144,4 mio. kr. Fordyrelsen på 81,7 mio. kr. finansieres af
selskabets interessenter, dvs. Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
61
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0062.png
4.2 Odense Letbane
Baggrund
Odense Letbane vil bestå af en 14,4 km lang letbanelinje med i alt 26 stationer fra Tarup Centeret i
nord via Odense centrum til Hjallese station i syd. Letbanen er endvidere tænkt sammen med
Odense Kommunes planer om byomdannelse i Odense centrum. Odense Kommune finansierer
derudover egne tilkøb.
Hjemmelsgrundlag
Lov om Odense Letbane, Lov nr. 151 af 18-02-2015
Status for udførelse
Påbegyndelsesår
2015
Forventet åbningsår
Oprindeligt: 2020
Seneste anlægsstatus: 2021
Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Selve anlæggelsen af den kommende letbane i Odense følger de lagte planer. Alle de forberedende
arbejder er udført og fokus er nu på de afsluttende arbejder vedrørende anlæggelse af infrastruktur,
samt gennemførelse af et omfattende testprogram med integration af mange tekniske systemer
frem mod forventet idriftsættelse af letbanen i september 2021.
Økonomi
Bevilling
Statsligt bidrag: 1.196,4 mio. kr.
Totaludgift: 2.842,7 mio. kr.
(inkl. tilkøb og merudgift til senere idriftsættelse)
Central reserve: 61,7 mio. kr. (her af 35,4 mio. kr. vedrørende Odense Kommune)
I 2017 er der disponeret over hele den statslige projektreserve og en delmængde af den statslige
centrale anlægsreserve (123,3 mio. kr. 2018-priser). Der er i 2020 tilført yderligere central reserve
på i alt 70 mio. kr. (2020-priser), heraf 34,6 mio. kr. fra den statslige centrale anlægsreserve til
projektet.
Denne tilførsel fra den centrale reserve skal dække merudgifter, der opstået pga. covid-
19-krisen. Krisen har medført, at kritisk personale fra udlandet har manglet i projekttilblivelsen.
Med tilførslen kan projektets færdiggørelsesdato fastholdes, hvilket vurderes billigere end en for-
sinkelse.
Der resterer herefter 26,3 mio.kr. af den statslige centrale anlægsreserve (2020-priser).
Overholdelse af bevilling
Den samlede totaludgift udgør 2.842,7 mio. kr. inklusive merudgifter ifm. senere idriftsættelse på
182,4, der betales af Odense Kommune, tilkøbene fra Odense Kommune
(for 140,4 mio.)
og de re-
sterende reserver på 61,7 mio. kr. Totaludgiften forventes overholdt, således at der i den oprinde-
lige samlede bevilling fortsat vil være en ikke disponeret reserve på 61,7 mio. kr.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0063.png
4.3 Letbane på Ring 3
Baggrund
Formål
Hovedstadens Letbanes formål er at projektere, anlægge og drive en letbane på Ring 3. Letbanen
på Ring 3 får 29 stationer på en 28 km. lang strækning. På seks stationer kan man skifte til S-tog.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 165 af 26/02/2014.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
Ultimo 2018 (indgåelse af kontrakter)
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2024
Seneste anlægsstatus: 2025
Aktuel status: 2025
Bemærkninger
Letbaneprojektet i gang med en række anlægsarbejder og ledningsomlægninger, som skal klargøre
trækningen til det egentlige anlæg af letbanen. Der er lokale forsinkelser på ledningsomlægningerne.
Disse medfører, at det er nødvendigt med flere parallelle arbejder end tidligere forudsat. Karakteren af
anlægsarbejdet er bl.a. ombygning af vejkryds, anlæggelse af veje, tunneler og fortove mv.
På nuværende tidspunkt er designet af letbanestrækningerne i vid udstrækning godkendt af de kommu-
nale myndigheder. Kun enkelte udeståender mangler. Derudover mangler Vejdirektoratet at godkende
deres del af projektet, dvs. motorvejsramper og -broer.
Af anlægsarbejder kan særligt nævnes en stitunnel samt en letbanetunnel i Lyngby, og i Glostrup mulig-
gøres en krydsning af Banedanmarks anlæg. Derudover er etableringen af Kontrol- og Vedligeholdelses-
centeret (CMC) i Glostrup i gang og forløber som forventet.
De fleste af letbanens arbejder er gennemført uden større påvirkninger af COVID-19, men der forventes
mindre påvirkninger og udskydelser af enkelte specialarbejder, der skal udføres af udenlandske firmaer.
Selskabet har modtaget en række meddelelser om, at entreprenørerne pga. COVID-19 vil rejse krav,
men entreprenørerne har ikke anmeldt egentlige krav endnu.
Økonomi
Statsligt bidrag: 1.989,4 mio. kr.
Totaludgift: 5.937,9 mio. kr.
Central reserve: 304,8 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Totaludgiften på 5.937,9 mio. kr. forventes overholdt. Det statslige bidrag på 1.989,4 mio. kr. er inkl. 30
pct., som indskydes som reserver – heraf 304,8 mio. kr. i central reserve.
63
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0064.png
5. Femern Bælt
Kyst til kyst-forbindelsen
Baggrund
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har med
ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende land-
anlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse over Femern Bælt.
Hjemmelsgrundlag
Anlægslov 575 af 4. maj 2015.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2028
Seneste anlægsstatus: Medio 2029
Aktuel status: Medio 2029
Bemærkninger
Status for iværksættelse af anlægsfasen
Entreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors’ (FBC) byggeri af den nye arbejdshavn øst for Rød-
byhavn på Lolland forløber planmæssigt. Siden sommeren 2020 har FBC lagt flere hundredetusinde
tons sten ud for Lollands sydkyst ved Rødbyhavn. Dermed begynder arbejdshavnen at tage form.
Arbejdshavnen forventes færdigbygget inden udgangen af 2021. Konsekvenserne af COVID-19 vur-
deres løbende.
Næste fase af tunnelbyggeriet begynder 1. januar 2021, hvor det fulde byggeprogram i anlægskon-
trakterne med entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors (FLC) sættes i gang, jf. politisk aftale
i forligskredsen bag Femern Bælt-projektet af 23. april 2020 om igangsætning af anlægskontrakterne
med FLC.
Igangsættelsen af FLC-kontrakterne betyder, at FLC starter arbejderne på dansk side ved Rødbyhavn
primo 2021 med etablering af tunnelelementfabrikken, tunnelportalen på Lolland og bolig- og ad-
ministrationsfaciliteter. Femern A/S og FLC samarbejder tæt om forberedelserne af opstart af an-
lægskontrakterne 1. januar 2021.
Status for den tyske domstolsproces
Domstolsprocessen vedrørende myndighedsgodkendelsen af Femern Bælt-forbindelsen i Tyskland
er afsluttet. Den 3. november 2020 afsagde Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig dom i klage-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0065.png
sagerne mod den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-projektet. Forbundsforvaltnings-
domstolen afviste samtlige klager mod myndighedsgodkendelsen. Dermed er den tyske myndigheds-
godkendelse retsgyldig og anlægsarbejderne på tysk side kan sættes i gang inden for de rammer, som
fastlægges i myndighedsgodkendelsen, herunder eksempelvis den tyske godkendelsesmyndigheds
kommende høring vedrørende visse stenrev ved Puttgarden.
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af Femern Bælt-finansieringen
Femern A/S har i samarbejde med Kammeradvokaten og selskabets finansielle rådgivere implemen-
teret betingelserne i EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af 20. marts 2020 i en opdatering
af den finansielle analyse af Femern Bælt-forbindelsen, inkl. udgifter til de danske landanlæg. De
finansielle beregninger dokumenterer, at projektøkonomien fortsat er robust.
Økonomi
Bevilling (2015-prisniveau)
Projektbevilling: 52,6 mia. kr.
Samlet økonomisk ramme: 55,1 mia. kr.
Bemærkninger
Den i anlægs- og driftsloven fastsatte samlede økonomiske ramme for kyst til kyst-forbindelsen er
55,1 mia. kr. (2015-prisniveau).
Femern A/S opstillede i 2016 på baggrund af endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire
store tunnelkontrakter et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen på 52,6 mia. kr. (2015-prisni-
veau). Budgettet indeholder reserver på 7,3 mia. kr. i overensstemmelse med anbefalingerne fra EY’s
eksterne kvalitetssikring af projektets risici og reserver. Dertil kommer en ekstra reserve på 2,5 mia.
kr. indeholdt i den samlede økonomiske ramme på 55,1 mia. kr.
Tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet inklusive de danske landanlæg er senest beregnet
til 28 år i henhold til opdateringen af den finansielle analyse, jf. ovenfor.
Overholdelse af bevilling
Fra 1. april 2009 til 30. september 2020 var bruttoomkostningerne 6,4 mia. kr. Anlægsbudgettet på
52,6 mia. kr. (2015-prisniveau) forventes overholdt.
65
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0066.png
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Baggrund
Formål
Det danske jernbanelandanlæg strækker sig fra Ringsted til syd for Holeby på Lolland (grænsefla-
den til kyst til kyst-forbindelsen). For at sikre den ønskede kapacitet i fremtiden udbygges stræk-
ningen til en dobbeltsporet jernbane, som opgraderes til 200 km/t, elektrificeres og udstyres med
nyt signalsystem. Projektet er opdelt i to faser, hvor fase 1, som omhandler strækningen fra Ring-
sted til Nykøbing Falster, forventes færdig i 2021 med undtagelse af elektrificeringen. Fase 2, som
omhandler strækningen fra Nykøbing Falster til syd for Holeby, forventes at være klar inden åbnin-
gen af kyst til kyst-forbindelsen medio 2029.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 97 af 20. marts 2013
Lov nr. 575 af 4. maj 2015
Bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2016
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2021/2024 (fase 1/fase 1
elektrificering)/ 2028 (fase 2)
Seneste anlægsstatus: 2021/2023
(fase 1/fase 1 elektrificering)/ 2028
(fase 2)
Aktuel status: 2021/2024 (fase 1/fase
1 elektrificering)/ 2029 (fase 2)
Bemærkninger
Sporspærringen mellem Ringsted og Næstved er afsluttet som planlagt, hvormed der igen er åbnet
for togtrafik den 30. november 2020. Åbningen er dog sket med reduceret funktionalitet, idet æn-
dringer af sikringsanlæg på Næstved Station, immunisering og tilslutning af linjeblok mod hhv.
Ringsted og Holme Olstrup, er udskudt til foråret 2021.
De sidste 7 broer i
bropakke 2-4
er afleveret og ibrugtaget, og der udestår udelukkende mangelaf-
hjælpning. For
Anlægspakke 1-2,
som omhandler jord- og afvandingsarbejder på Sjælland og Fal-
ster, er de planlagte arbejder i den nuværende sporspærring afsluttet, herunder blødbundsudskift-
ninger og dæmningsarbejder samt opsætning af støjskærme. Der pågår i øjeblikket oprydning, re-
etablering og tilbagelevering af arealer til lodsejere.
Sporentreprisen
mellem Ringsted og Nykø-
bing F. pågår der mangelarbejde på strækningen mellem Ringsted og Næstved, og ombygning af spor
på Nykøbing Falster er igangsat primo september 2020. På
Stationsentreprisen
er Glumsø Station
afleveret pr. 1. oktober 2020. Boligejere langs Ringsted-Femern Banen, hvor den kommende togstøj
overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, tilbydes fuld refusion af udgifter til håndvær-
ker i forbindelse med facadeisolering. I facadeisoleringens første cyklus (Lolland og Falster) har 89
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0067.png
pct. af de inviterede boligejere tilmeldt sig ordningen, og arbejdet med selve facadeisolering er i gang.
For cyklus 2 og 3 (Sjælland) har 80 pct. tilmeldt sig ordningen. Det er lavere end forventet og skyldes
formentlig COVID-19.
De planlagte arbejder med udrulning af de nye signaler i regi af
Signalprogrammet
er igangsat, og
elektrificeringen i regi af
Elektrificeringsprogrammet
er i gang
på strækningen mellem Ringsted og
Næstved, mens elektrificering af strækningen mellem Næstved og Nykøbing Falster forudsætter, at
jernbaneforbindelsen på den nye Storstrømsbro er etableret. Vejdirektoratet har varslet en forsin-
kelse af broen, hvormed elektrificeringen først sker i 2024.
Der udestår en politisk beslutning om tidspunkt for igangsætning af anlægsarbejdet på
projektets
fase 2. Der er dog givet en godkendelse af detailprojektering af fase 2 samt udførelse af blødbundsarbejder
ved Nykøbing Falster Vest, sidstnævnte sker i sporspærringen i 2021. Arbejdet med detailprojektering af
blødbundsarbejder og de resterende arbejder i fase 2 er påbegyndt.
Økonomi
Bevilling
Anlægsbudget: 9,5 mia. kr. (2015-priser) inklusive 30 pct. reserver
Projektet er tildelt EU-støtte, jf. bilag 2. Projektet er i efteråret 2020 blevet tildelt en supplerende
EU-støtte til detailprojektering af fase 2 på op til EUR 3,9 mio. (svarende til ca. 29 mio. kr.).
Overholdelse af bevilling
Anlægsbudgettet på 9,5 mia. kr. forventes overholdt.
67
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0068.png
6. Metroen
Metroselskabet varetager anlæg og drift af metro og indgår i planlægning af yderligere udbygning
af metronettet i hovedstaden. Metroselskabet er i gang med anlægget af M4 Sydhavn, som bliver en
forlængelse af linjen fra Nordhavn via Cityringen til Ny Ellebjerg Station. Metroselskabet er herud-
over bl.a. involveret i arbejdet omkring metrobetjening af Lynetteholmen.
M4 Sydhavn
Baggrund
Formål
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Sydhavnen med fem stationer ved
Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. Alle stationer er un-
derjordiske. Ny Ellebjerg Station vil udgøre et af de største trafikale knudepunkter i hovedstaden i
fremtiden, hvorfra man kan rejse med S-tog, regionaltog, bus og metro.
Hjemmelsgrundlag
LOV nr. 156 af 18. februar 2015.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2018 (indgåelse af kontrakt)
Forventet åbningsår:
Oprindeligt: 2024
Seneste Anlægsstatus: 2024
Aktuel status: 2024
Bemærkninger
Projektets to tunnelboremaskiner er begge i gang med at bore tunnelerne til M4 Sydhavn. Primo
november 2020 havde den første tunnelboremaskine tunnelgennembrud på Ny Ellebjerg Station.
Den anden tunnelmaskine forventes at følge efter i begyndelsen af december 2020. Begge tunnel-
boremaskiner skal herefter flyttes tilbage til Enghave Brygge for at fortsætte borearbejdet i modsat
retning. Der pågår betonarbejder på samtlige pladser. Det drejer sig primært om etablering af
bundplader, indvendige vægge samt mellem- og topdæk.
COVID-19-krisen og konsekvenser for M4 Sydhavn
COVID-19 situationen har påvirket projektets fremdrift. Det skyldes i stor udstrækning, at en væ-
sentlig del af projektets arbejdere er udlændinge, der jævnligt rejser mellem deres hjemlande og
Danmark. I samarbejde med entreprenøren er der derfor taget en række initiativer med henblik på
at begrænse konsekvenserne heraf. F.eks. har selskabet etableret egen testfacilitet, så resultatet af
en COVID-19-test af indrejsende medarbejdere foreligger inden for et døgn efter ankomst til Dan-
mark, ligesom der er introduceret løbende test af medarbejderne på byggepladserne for at fore-
bygge smittespredning.
Selskabet har på nuværende tidspunkt, via en aftale med entreprenøren, håndteret den påvirkning
af projektet, som var udløst af restriktioner mv. i 1. halvår 2020. Det er på nuværende tidspunkt
selskabets vurdering, at der, i lyset af den nye smittebølge og restriktioner i hele Europa, er høj ri-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0069.png
siko for, at projektet fordyres/forsinkes pga. COVID-19. Især hvis epidemien viser sig at være læn-
gerevarende. Selskabet vil frem mod næste anlægsstatus søge at kvalificere omfanget af forsinkel-
sen/fordyrelsen samt søge at imødegå disse i samarbejde med entreprenøren.
Selskabet forventer i denne forbindelse, at der vil blive rejst en række krav fra entreprenøren som
følge af COVID-19.
Økonomi
Anlægsbudget
Anlægsbudget: 9,4 mia. kr. (inkl. 30 pct. korrektionsreserve)
Forbrug pr. 1. september 2020: 3,121 mia.
Det godkendte anlægsbudget på 9,4 mia. kr. for metro til Sydhavn forventes overholdt.
69
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0070.png
70. | Status for anlægs- og byggeprojekter
7. Puljeprojekter på transportområdet
Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og Boligmini-
steriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat midlerne.
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn transport-
politik
Tabel 7.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
(mio. kr. 2020-priser)
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Gødstrup station (Sygehus)
Fornyelse af perroner Sønderborg station
Nordhavn station
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Delvis finansiering af signalløsning for godstog
§ 28.11.71. Generelle puljer
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Istandsættelse af busstoppesteder
Øvrige puljer og mindre projekter
Modulvogntogsforsøget
Etablering af støjskærm ved Bjæverskov
Etablering af støjskærm ved Tapsøre
221,0
43,5
9,4
Ja
Ja
Ja
199,5
38,2
4,9
(afklaring)
2020
2021
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
15,0
Ja
13,5
-
Vejdirektoratet
57,3
Ja
0,0
2025
Banedanmark
12,7
10,3
Ja
Ja
0,5
5,3
(afklaring)
(afklaring)
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Færdselsstyrelsen
62,7
16,2
1)
2,0
65,2
Ja
Ja
Ja
Ja
17,6
8,9
0,1
15,0
2023
2021
(bero)
(bero)
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Total udgift
Overholdelse af Forbrug pr.
totaludgift
30.09.20
Åbningsår/
afslutning
Bevillingsansvarlig
Anm.: ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. Åbnings-
året er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
1) Beløbet er ekskl. midler afsat til forberedelse af projektet.
Nedenstående oplister projekter i tabel 7.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi eller
funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Gødstrup station åbner (ibrugtages) i 2021 og ikke som tidligere forudsat 2020. Anlægget fær-
diggøres i 2020 som forudsat, men et grænsefladeprojekt, som ibrugtagning af stationen er af-
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0071.png
hængig af, er udsat til 1. kvartal 2021 på grund af manglen på sikringstekniske valideringsres-
sourcer. Stationen vil fortsat være klar til brug inden åbning af det nye sygehus i Gødstrup, idet
åbning af sygehuset senest er udsat fra ultimo 2020 til sommeren 2021.
For projektet ”Delvis finansiering af signalløsning for godstog” er støtteordningen vedr. ERTMS-
udrustning af godstog forlænget til 2025, og ordningens absolutte beløbsgrænse pr. lokomotiv er
ophævet. Sidstnævnte indebærer alt andet lige, at færre lokomotiver kan udrustes med ERTMS
inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer. I tabellen ovenfor er afslutningsår ændret
fra 2021 til 2025.
Modulvogntogsforsøget: Modulvogntogsforsøget omkring Fredensborg er stadig under afkla-
ring.
Simulator til lokoføreruddannelsen: Med input fra branchen igangsatte TBST en afdækning af
efterspørgslen og mulighederne for at anvende midlerne. Denne har vist at aktørerne ikke efter-
spørger en centraliseret simulator, som der lægges op til i aftaleteksten. Derfor undersøges
hvorvidt bevillingen kan konverteres til en pulje som aktører kan søge.
Ingen puljeprojekter i tabel 7.1 er åbnede eller afsluttede siden forrige.
Tabel 7.2 | Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn trans-
portpolitik
(mio. kr.)
Periode for
tilskuds-ordningen
Udmøntet i alt
pr. 30.09.20
Resterende pulje
(2020-priser)
Bevillingsansvarlig
Udmøntes til projekter varetaget af Transport- og Boligministeriet
Nordvendt TSA ved Bodumvej, shunt TSA70
Medfinansieringspuljen
Udmøntes til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Udbygning af Tranholmvej
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og
tunge vogntog
-
-
2019-2020
73,3
26,8
7,2
210,5
11,7
22,5
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
2017-2019
-
22,4
151,6
0,0
0,0
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Følgende medfinansieringsprojekter i tabellen er afsluttede, og fremgår herefter ikke længere af ta-
bellen.
Nordvendt TSA ved Bodumvej, shunt TSA70
Medfinansieringspuljen
Øget hastighedsgrænse for lastbiler, lettere og tunge vogntog
71
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0072.png
72. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere
kollektiv trafik
Tabel 7.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
(m io. kr. 2020-priser)
Afsat
bevilling i
alt
54,6
100,0
104,5
Overholdelse
af bevilling
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.20
4,7
100,0
104,5
Bevillingsansvarlig
Banedanmark
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Pulje til medfinansiering af kommunale
cykelprojekter fordelt over hele landet
Anm.: ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. For enkelte
af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn. Dertil kan komme udgifter til administration af
puljerne.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 8.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opretholde en
fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at opgradere og ud-
skifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.
Det undersøges pt. hvilken teknologi overkørselsanlæggene skal opgraderes til. Når beslutning herom
foreligger, vil projektets økonomi skulle konsolideres.
Følgende puljer i tabellen er afsluttede, og fremgår herefter ikke længere af tabellen.
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Puljer til medfinansiering af kommunale cykelprojekter fordelt over hele landet
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0073.png
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret af
finanslovsaftaler
Tabel 7.4 | Puljeprojekter på transportområdet, aftaler om finansloven
(m io. kr. 2019-priser)
Hjemmel
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.2020
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
Finanslov 2018
90 km/t på landeveje
130 km/t på eksisterende motorvejsstrækninger
Finanslov 2019
Udbredelse af ladestandere
Omstilling af erhvervstransport
Finanslov 2020
Ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved
Frederikssundsvej i Kregme
Anlæg af busterminal i København
1)
Akt 109 af 4/4-19
Akt 199 af 11/6-20
22,7
80,2
Ja
Ja
4,0
0,1
2020
2023
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Aftale om finansloven for 2019
Aftale om finansloven for 2019
49,4
23,8
Ja
Ja
0,0
0,0
2024
2024
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om finansloven for 2018
53,6
45,6
Ja
Ja
50,4
2,8
2020
2021
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Pulje til fremme af cykelparkering i kombination
med kollektiv trafik
2)
Pulje til fremme af grønne busser
3)
Politisk aftale om anvendelse
af cykelpuljens midler fra
finanslovsaftalen
Politisk aftale om grønne
busser og
klimasamarbejdsaftaler af 22.
april
50,0
Ja
0,0
2020
75,0
Ja
0,0
2020
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændringer. ”Overholdelse af total-
udgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det
pågældende projekt.
1) Ud af totaludgiften på 80,2 mio. kr. udgår statens medfinansiering af projektet 20 mio. kr. De resterende 60,2 mio. kr. finansieres af Københavns Kom-
mune og optages som en indtægts/udgifts-bevilling.
2) Ansøgningsfrist 17. august 2020. Der er p.t. udmøntet 26,3 mio. kr.
3) Der er ansøgt om tilskud for 134 mio.kr. Styrelsen forventer at kunne give besked til ansøgerne om udmøntning af puljen inden udgangen af året..
Nedenstående oplister projekter i tabel 7.4, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi eller
funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Hastighedsopgradering fra 110 til 130 km/t: To ganske korte strækninger omkring Randers
(2,4 km og 700 meter) er på nuværende tidspunkt sat i bero, på baggrund af den igangvæ-
rende VVM-analyse for udbygningen af E45 mellem Aarhus N og Randers N. Udbygningen
indebærer, at der i fremtiden vil være kortere afstand ml. ramperne, hvilket har betydning
for fastsættelse af hastighedsgrænsen. De resterende hastighedsopgraderinger forventes
færdiggjort i 2021.
73
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0074.png
74. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge den
eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio. kr. pr. år
til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net. Med Aftale
om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmøntningen af puljen
fremrykket, så midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018. Med finansloven for 2020
og bevillingsafregningen for 2020 tilføres puljen i alt 41,7 mio. kr. (2020-priser) fra bevillingen til
fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet til dækning af merudgifter.
Fra 2009 til og med 2020 er der blevet opgraderet og nedlagt usikrede overkørsler på det statslige
net. Hhv. to overkørsler på strækningen Struer-Thisted er nedlagt i 3. kvartal 2020, og 3 overkørs-
ler på strækningen Skanderborg-Skjern er nedlagt i 4. kvartal 2020., hvilket har reduceret antallet
af tilbageværende, usikrede overkørsler på det statslige net fra 12 til 7. De resterende overkørsler
udestår på følgende strækninger, og disse forventes senest håndteret i forbindelse med signalpro-
grammets udrulning på strækningerne:
-
-
-
To overkørsler på Bramming-Tønder.
Fire overkørsler på Skanderborg-Skjern
En overkørsel på Esbjerg-Struer
Nedlæggelserne og opgraderingerne finansieres af de resterende midler i Pulje til overkørsler. Der
vurderes at være tilstrækkeligt med resterende midler til at dække de resterende overkørsler. Frem-
over vil rapporteringen af puljen inkluderes i afsnit 4.1. Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en
grøn transportpolitik.
På Grenaabanen er samtlige overkørsler enten opgraderet eller nedlagt, som planlagt i 2019. Der
udestår mindre, afsluttende arbejder, som færdiggøres i 2020.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0075.png
Pulje til øget tilgængelighed på stationer
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017-priser) til en pulje
til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap. Aftaleparterne har i foråret 2017
besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfremmende tiltag skal prioriteres for midlerne.
Tabel 7.5 | Stationer
S ta tionsna vn
P roje kt
Estime re de
omkostninge r,
mio. kr. (2 0 17 -
prise r)
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Opmærksomhedsfelter
Elevator
Elevator
Elevator
Elevator og gangtunnel/- bro
0,3
3,4
1,2
2,4
3,8
1,2
2,2
0,2
7
7
7
14,3
50
København
Roskilde
Østerport
Odense
Frederic ia
Kolding
Regstrup, Mørkov, Svebølle,
Borris og Ulfborg
Udvalgte stationer
Østerport
Frederic ia
Valby
Bjerringbro
I a lt
Som meddelt i seneste Anlægsstatus har flere af projekterne været sat i bero, da de ved detailprojekte-
ringen har vist sig at være mere komplekse end forudsat ved den politiske aftaleindgåelse. Blandt andet
vurderer Banedanmark og Dansk Blindesamfund, at nogle ledelinjeprojekter ikke er hensigtsmæssige at
udføre, før der på disse stationer etableres niveaufri adgang. Desuden er der øgede omkostninger speci-
elt til elevatorprojekterne, da projekterne også omfatter perronombygning mv. ud over etablering af ele-
vatorer. Med forligskredsens beslutning i august 2020 om at aflyse elevatorprojektet på Bjerringbro sta-
tion og omdisponere midlerne er flere af de øvrige berosatte projekter nu genoptaget.
Status for projekterne er som følger:
Ledelinjeprojekter på Regstrup, Mørkøv, Svebølle, Borris og Ulfborg station er sat i bero grundet
manglende niveaufri adgang på stationerne.
Ledelinjeprojekter på København, Roskilde og Østerport station har været sat i bero grundet re-
videret prognose, der angiver en potentiel øget omkostning til projektet, men er i efteråret 2020
nu igangsat.
Ledelinjeprojekter på Odense, Fredericia og Kolding station er udført.
Elevatorprojekt på Østerport har været sat i bero grundet revideret prognose, der angiver en po-
tentiel øget omkostning til projektet, men genoptages nu.
Elevatorprojekt på Bjerringbro station er aflyst da den nuværende perronovergang er en bydels-
forbindelse, og gennemførelse af det planlagte tilgængelighedsprojekt vil betyde nedlæggelse af
bydelsforbindelse og give trængte pladsforhold på Ø-perronen og et dårligt passagerflow.
Elevatorprojektet på Valby station er i gang med henblik på at koordinere udførsel samtidig med
DSB’s ombygning af stationsbygningen i 2021. Elevatorprojektet forventes afsluttet i 2021.
Elevatorprojektet på Fredericia station samt ledelinjeprojektet samme sted er i gang. Ledelinje-
projektet blev færdiggjort i 2020 med mindre mangelarbejder, hvorimod elevatorprojektet for-
ventes færdiggjort i 2022.
75
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0076.png
76. | Status for anlægs- og byggeprojekter
8. Bilag
Bilag 1: Politiske aftaler på transport-og bygningsområdet
Tabel 8.1 | Politiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus
Aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
Dato
29. januar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
Forligskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af pul- 22. oktober 2009
jer
Aftale om visse vejprojekter
Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012
22. oktober 2009
5. november 2009
Grøn transportpolitik
Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti og Radikale Venstre
Aftale om finansloven for 2010
12. november 2009 Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Dansk Folkeparti
2. december 2009
Grøn transportpolitik, dog uden Ra-
dikale Venstre
Grøn transportpolitik
Aftale om bedre veje mv.
Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om mo-
dulvogntog
Aftale om bedre mobilitet
Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i
overkørsler
Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområdet
Aftale om elektrificering af jernbanen mv.
Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive trafik
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollek-
tive trafik
Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen
Aftale om supercykelstier mv.
Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler
1. september 2010
26. november 2010 Grøn transportpolitik
16. december 2010
Grøn transportpolitik
5. maj 2011
17. november 2011
7. februar 2012
1. marts 2012
12. juni 2012
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
2
Bedre og billigere kollektiv trafik
20. juni 2012
21. marts 2013
25. april 2013
16. maj 2013
19. juni 2013
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0077.png
Aftale
Aftale om kollektiv trafik i yderområderne
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafiksik-
kerhedsbyer
Aftale om finansloven for 2014
Dato
25. juni 2013
14. november 2013
Forligskreds
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
26. november 2013
Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti
Togfonden DK
3)
Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Lov om en City-
ring (lov nr. 552 af 6. juni 2007),
dog uden Det Konservative Folke-
parti
4
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK
Aftale om fremme af veterantogskørsel
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
14. januar 2014
28. januar 2014
21. februar 2014
Aftale om ungdomskort og fjernbusser
Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en cykel-
stitunnel ved Kildedal Station
Aftale om indkøb af dobbeltdækkere
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
26. februar 2014
13. marts 2014
1. april 2014
28. maj 2014
12. juni 2014
Bedre og billigere kollektiv trafik
Togfonden DK
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Femern-forligskreds
5
Grøn transportpolitik
Venstre, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti og Dansk Fol-
keparti
Grøn transportpolitik
Trafikaftale 2014 – Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden 24. juni 2014
Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling
Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen
Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv.
Aftale om finansloven for 2017
10. december 2014
22. maj 2015
26. maj 2015
4. marts 2016
26. august 2016
18. november 2016
Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej
og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.
Aftale om udmøntning af midler i 2016 til nationale cykelruter
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv tra-
fik
Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen
(Rønnede)
13. december 2016
16. december 2016
10. februar 2017
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
19. april 2017
Grøn transportpolitik
77
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0078.png
78. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Aftale
Konklusioner fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK
Aftale om togfonden og bedre/billigere kollektiv trafik
Dato
30. juni 2017
7. september 2017
Forligskreds
Togfonden DK
Togfonden DK og Bedre og billigere
kollektiv trafik
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Venstre, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
8. december 2017
13. december 2017
Aftale om udmøntning af midler til bedre fremkommelighed og trafiksik-
kerhed
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse i 2018
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv tra-
fik
29. januar 2018
30. januar 2018
2. februar 2018
10. oktober 2018
Forligskredsen bag finanslov 2018
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Aftale om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af 25. oktober 2018
Lynetteholmen
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folke-
parti
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folke-
parti
Aftale om udmøntning af midler i 2018 til nationale cykelruter
27. november 2018
Aftale om finanslov for 2019
30. november 2018 Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
26. marts 2019
Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folke-
parti
Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Alternativet
Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Alternativet
Igangsætning af anlægsarbejde i Danmark på Femern Bælt-forbindelsen
Aftale om finanslov for 2020
2. december 2019
Aftale om udmøntning af reserve til initiativer inden for kollektiv trafik
2. april 2020
1) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti.
2) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
3) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
4) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.
5) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti.
6) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0079.png
Bilag 2: EU-støtte
Statslige anlægsprojekter kan få tildelt økonomisk støtte fra EU, hvilket typisk sker gennem EU’s infra-
strukturfond, Connecting Europe Facility (CEF).
Tabel 9.2 | EU-støtte til igangværende infrastrukturprojekter
Projekt
Tildelt EU-
støtte, mio. kr.
1.526
4.389
271
875
29
316,8
95
227,8
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr.
1.351
222
266
363
8,5
0
70
190,7
Femern Bælt – Kyst-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*
Femern Bælt – Kyst-til-kyst, anlægsfasen
Femern Bælt – Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering, fase 1*
Femern Bælt – Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen, fase 1
Femern Bælt – Danske jernbaneanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering, fase 2
Ny Storstrømsbro, anlægsfasen
Signalprogrammet
København – Ringsted, projektering*
* Er slutafregnet med Europa-Kommissionen.
Femern Bælt
I december 2015 blev der indgået en støtteaftale imellem Europa-Kommissionen, Danmark og Tyskland,
hvorefter Femern Bælt-projektet (kyst-til-kyst) blev tildelt støtte på 4,4 mia. kr. til projektets anlægsfase
for perioden 2017-2019. Støtteperioden er siden blev forlænget til udgangen af 2020. Transport- og Bo-
ligministeriet sendte den 30. september 2020 en officiel anmodning om forlængelse af støtteperioden
indtil den 31. december 2023 til Europa-Kommissionen. Anmodningen om forlængelse af støtteaftalen
begrundes med forsinkelserne i den tyske proces for myndighedsgodkendelse samt udbruddet af COVID-
19. Med en forlængelse af støtteperioden indtil den 31. december 2023 vil støttetilsagnet på 4,4 mia. kr.
kunne udnyttes fuldt ud. Der pågår en dialog mellem Europa-Kommissionen, Transport- og Boligmini-
steriet og Femern A/S om en revideret støtteaftale, så den kan underskrives inden årets udgang.
Europa-Kommissionen og A/S Femern Landanlæg indgik den 5. april 2018 en støtteaftale, som betyder,
at der tildeles EU-støtte på 875 mio. kr. til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster
samt ni broer på Lolland. Af de 875 mio. kr. er 363 mio. kr. udbetalt. Yderligere ca. 128 mio. kr. forventes
udbetalt inden udgangen af 2020.
En aftale om støtte til fase 2 af de danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen) er indgået den
21. oktober 2020 mellem Europa-Kommissionen og Banedanmark. Der er tildelt i alt 29 mio. kr. i støtte
til detailprojektering og forberedelse af udbud på Lolland, herunder til en ny jernbanebro over Guldborg
Sund, sporarbejder, jord- og afvandingsarbejder samt en ny station ved Holeby. Af de 29 mio. kr. er 8,5
mio. kr. udbetalt. Støtteperioden er fra den 1. april 2020 til den 31. marts 2023.
Det forventes, at der under EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027 kan søges om yderligere
EU-støtte til Femern Bælt-projektet, herunder til anlægsfasen af Femern Bælt-forbindelsen og til Ring-
sted-Femern Banen Fase 2.
79
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
80. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Ny Storstrømsbro
Medio 2020 blev der tildelt EU-støtte til anlægsfasen af den nye Storstrømsbro. Den tildelte støtte er på
317 mio. kr., og støtteperioden er fra den 1. marts 2020 til den 31. december 2024. Støtten relaterer sig
kun til jernbanedelen og udgør 30 pct. af de samlede omkostninger til jernbanedelen i støtteperioden.
Støtteaftalen mellem Europa-Kommissionen og Vejdirektoratet blev formelt indgået i november 2020.
Signalprogrammet
Der er sammenlagt tildelt 95,1 mio. kr. til Signalprogrammet. Af disse er 58,1 mio. kr. tildelt udrulning af
ERTMS på Ny bane København-Ringsted, mens 37 mio. kr. er tildelt ETCS-udrustning af togsæt. Støtte-
aftalerne var oprindeligt sat til at udløbe ultimo 2018, men er siden blevet forlænget.
Støtteaftalen vedr. ETCS-udrustning af togsæt blev i marts 2019 forlænget til udgangen af december 2019
pga. tekniske udfordringer med udrustningen. Typerne samt antallet af togsæt i støtteaftalen blev revide-
ret, så støtteaftalen i dag beror på udrustning af 59 togsæt. EU-støtten tildeles pr. udrustet togsæt sva-
rende til sammenlagt 37 mio. kr. i støtte. Banedanmark afleverer slutrapport for støtteaftalen i december
2020.
Støtteaftalen vedr. udrulning af ERTMS på Ny bane København-Ringsted blev i januar 2019 forlænget til
december 2020 for at muliggøre test med materiel med ombordudstyr fra mindst to leverandører som en
del af godkendelseskravene udformet af det Europæiske Jernbaneagentur. Disse tests blev planmæssigt
gennemført i april 2020. Banedanmark udfærdiger slutrapport for støtteaftalen i 2021.
Ny bane København-Ringsted
Den samlede udbetalte EU-støtte til projektet er 190,7 mio. kr. Projektet er slutafregnet med Europa-
Kommissionen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0081.png
Bilag 3: Status på Infrastrukturfonden
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastrukturfond
til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status for Infra-
strukturfonden ultimo 2020:
Tabel 8.3 | Status for Infrastrukturfonden ultimo 2020
Projekter
Status for Infrastrukturfonden, ved bevillingsafregningen 2019
Heraf som følge af bortfald af reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havne-
pakke III”)
Mio.kr. (2020-pl)
176,6
112,9
I forbindelse med udgiftsopfølgning for 3. kvartal 2020 meldte Vejdirektoratet om sikre besparel-
ser på Haderup Omfartsvej på 30 mio. kr. (2020-priser) af projektbevillingen, og tilsvarende for
Syd om Regstrup, Udbygning af Kalundborg på 20 mio. kr. (2020-priser). Disse midler vil formelt
bortfalde og tilbageføres Infrastrukturfonden på bevillingsafregningen for 2020.
81
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0082.png
82. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0083.png
Bilag 5: Igangværende projekter på baneområdet
Note: Kortet viser projekter, der indgår i Anlægsstatus (eksl. Puljeprojekter og åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder) på
baneområdet.
83
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0084.png
84. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 6: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0085.png
Bilag 7: Undersøgelser på bane- og vejområdet
Tabel 8.4 | Gennemførte undersøgelser på baneområdet
Gennemførte forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet
1
VVM-analyse af Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus (2017)
2
VVM-analyse af Hastighedsopgradering Langå-Hobro (2017)
2
VVM-analyse af Ny bane Hovedgård-Hasselager (2019)
3
VVM-analyse af Ny bane på tværs af Vejle Fjord (2016)
2
VVM-analyse af anlæg Ny bane til Billund (2018)
2
Beslutningsgrundlag for Ombygning af Aarhus H – Elektrificering, kapacitetsudvidelse mv. (2017)
4
Beslutningsgrundlag for Laurbjerg Station (2018)
5
Beslutningsgrundlag for Udbygning af Glostrup Station, 2 eller 4 perronspor (Ring Syd) (2017)
6
Beslutningsgrundlag for Udvidelse af Ørestad Station (Ring Syd) (2017)
6
Beslutningsgrundlag for Flytning af Herlev Station (2017)
6
Beslutningsgrundlag for Hastighedsopgraderinger og kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
(2017)
6
Beslutningsgrundlag for Vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Station) (2017)
6
Forundersøgelse af Overhalingsspor ved Kalvebod (Ring Syd) (2017)
6
Forundersøgelse af S-tog til Roskilde (2019)
Forundersøgelse af Ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, enkelt- eller dobbeltspor (2016)
Forundersøgelse af Perronforlængelser Ølby-Næstved (Lille Syd)
Forundersøgelse af Opgradering af overkørsel i Silkeborg (2016)
5
Forundersøgelse af Ombygning af Nordhavn Station (2014)
7
Forundersøgelse af Elektrificering Vejle-Struer (2013)
8
Forundersøgelse af Elektrificering Lindholm-Frederikshavn (2013)
8
Screening af Dobbeltspor Køge-Køge Nord (2015)
Screening af Dobbeltspor Tinglev-Padborg (2013)
7
Screening af Ekstra spor ved Gødstrup Station (2013)
8
Screening af Øget kapacitet Herning-Holstebro (2013)
8
Screening af Esbjerg Nærbane (2017)
6
Screening af Stationskapacitet ved København H
1) Nogle af undersøgelserne er flere år gamle, hvorfor det kan blive aktuelt at opdatere dem – fx i forhold miljøkonsekvensvurderinger og samfundsøkonomi
2) Togfonden DK, Akt 124 af 19. juni 2014
3) Togfonden DK, Aftale af 14. januar 2014
4) Togfonden DK, Aftale af 14. januar 2014 – VVM er uden projektet med overdækning af banegraven Et nyt beslutningsgrundlag ud fra scenarie 3b ventes klart ultimo 2020
5) Bedre og billigere kollektiv trafik
6) Bedre og billigere kollektiv trafik, Aftale af 12. juni 2014
7) Aftale om en grøn transportpolitik af 2009
8) Togfonden DK
85
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0086.png
86. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 8.5 | Igangværende undersøgelser på baneområdet
Igangværende forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet
Beslutningsgrundlag for Perroner mv. til Øresundstrafikken på Ny Ellebjerg
1
Beslutningsgrundlag for Regionale hastighedsopgraderinger
2
Beslutningsgrundlag for Perronforlængelser Horsens Station
1
Beslutningsgrundlag for Ombygning af Hillerød Station
3
Beslutningsgrundlag for Perronforlængelse på Haslev Station
3
Beslutningsgrundlag for Koordineret ombygning af Aarhus H (Helhedsløsningen )
Forundersøgelse/screening af Yderligere kapacitet ved Ringsted
1)
2)
3)
Jf. Aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014
2) Jf. aftale om Togfonden, akt. 124 af 19. juni 2014
3) Jf. Aftale om Bedre og billigere kollektiv trafik, Akt. 88 af 20. februar 2019.
Tabel 8.6 | Gennemførte undersøgelser på vejområdet
Gennemførte forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet
VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding-Fredericia
1)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 26, Viborg-Rødkærsbro
2)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 26, Søbyvad-Aarhus
2)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 54, Næstved-Rønnede
3)
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
5)
Forundersøgelse af ny midtjysk motorvej, Hobro-Viborg-Rute 15-Give
6)
VVM-undersøgelse af ny midtjysk motorvej, Give-Billund-E20-Haderslev
6)
Forundersøgelse af en Østlig Ringvej (havnetunnel) i København
7)
VVM-undersøgelse for opgradering af E55, Nykøbing F-Sydmotorvejen
8)
1) Jf. aftale af 5. november 2003 2) Jf. aftale af om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 3) Jf. Trafikaftale af 24. juni 2014 4) Jf.
LOV nr. 156 af 18. februar 2015. Der er 13. november 2019 fremsat forslag til anlægslov (L 57) 5) Jf. Trafikaftale af 13. december 2016 6)
Jf. Trafikaftale af 13. december 2016 7) Jf. aftale om Finansloven 2017 & Aftale om Lynetteholmen af 5. oktober 2018 8) Jf. aftale om
Finansloven 2019.
Tabel 8.7 | Igangværende undersøgelser på vejområdet
Igangværende forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet
VVM-undersøgelse for udbygning af E45, Vejle-Skanderborg S
1)
VVM-undersøgelse for udbygning af E45, Aarhus N-Randers N
1)
VVM-undersøgelse for udbygning af E45, Aarhus S-Aarhus N
1)
VVM-undersøgelse af ny vejforbindelse til Stevns
2)
Forundersøgelse for udbygning af kryds ved rute 11 og 26 mod Thisted
2)
VVM-undersøgelse for udbygning af rute 15, Herning-Ringkøbing
2)
VVM-undersøgelse af 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen
2)
Opdatering af VVM-undersøgelse for en tredje Limfjordsforbindelse
2)
Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
2)
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0087.png
Opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen, 3. etape
2)
Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse
2)
Strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg
2)
Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig Ring 5-korridor, Frederikssundvej-Helsingørmotorvejen
3)
Forundersøgelse af sydlig Ring 5, Frederikssundvej-Køge
4)
Konsolidering af undersøgelse af øget kapacitet på Motorring 3
5)
Forundersøgelse for udbygning af Hillerødmotorvejen, Motorring 3-Ring 4
5)
1) Jf. aftale om Finansloven 2017 & Aftale om Lynetteholmen af 5. oktober 2018 2) Jf. aftale om Finansloven 2019 3) Igangsat af den
daværende VLAK-regering i forlængelse af aftale om Hovedstaden 2030 af 24. jan 2019. Undersøgelsen finansieres af §28.11.71.34. Stra-
tegiske analyser 4) Igangsat af den daværende VLAK-regering i forlængelse af aftale om Hovedstaden 2030 af 24. jan 2019. Undersøgel-
sen finansieres af §28.11.71.34. Strategiske analyser, kommunal medfinansiering og mindreforbrug på andre undersøgelser 5) Igangsat
af den daværende VLAK-regering i forlængelse af aftale om Hovedstaden 2030 af 24. jan 2019. Undersøgelsen finansieres af mindrefor-
brug på andre undersøgelser
Bilag 8: Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Boligministeriet i Anlægs-
status giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabellen nedenfor gives et
overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår igangværende projekter. Ved
nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for baggrunden for udmøntningen.
Dette gøres under afsnit 3.1 nedenfor.
Tabel 8.8 | Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
Oprindelig Tidligere udmøn- Udmøntning siden sidste
Projekt
reserve
tet reserve
Anlægsstatus (2020-priser)
Elektrificering Køge Nord-Næstved
106,6
72,9
0,0
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
57,3
129,3
0,0
Signalprogrammet
3.049,7
3.049,7
0,0
Odense Letbane
182,2
123,3
34,6
Ny bane Aalborg Lufthavn
45,3
51,1
0,0
Ny bane København-Ringsted
1.974,4
623,1
0,0
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
63,6
34,4
0,0
Elektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm)
389,3
4,0
0,0
Elektrificering af Fredericia-Aarhus
414,8
9,1
0,0
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
14,3
34,2
0,0
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
181,2
112,7
0,0
Ny station til Kalundborg Øst
3,4
3,4
0,0
Internet i Tog
15,9
16,5
0,0
(m io. kr.)
Resterende reserve (2020-
priser)
34,7
0,0
0,0
26,3
0,0
1.359,9
30,1
405,6
402,0
0,0
68,1
0,0
0,0
Bevillingsansvarlig
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Odense Letbane
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Anm. Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end det der er skudt ind
fra det pågældende projekt. Dette finansieres så af andre projekter, der ikke får brug for reserven. Da beløbene i tabellen kan være i for-
skellige prisniveauer kan der være mindre afvigelser i forhold til faktiske tal.
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering – en række principper for, hvordan der
for større vej- og baneprojekter på Transport- og Boligministeriets område budgetlægges, styres og
afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24. oktober 2006, og den kon-
krete udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af Transport- og Boligministe-
riet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svarende til
30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfaringsmæs-
sigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden mv. Af disse svarer 10 pct. til
projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er projektets bidrag
til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godkendes af Transport- og
87
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
88. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Boligministeriets departement og Finansministeriet efter nærmere fastsatte regler. Projektets total-
udgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.
Transport- og Boligministeriet vurderer, at der i dag eksisterer et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag
til at konkludere, at Ny Anlægsbudgettering har virket efter hensigten på vejområdet, hvor der har
kunnet konstateres mindreforbrug og dermed mindretræk på de afsatte reserver på tværs af en
lang række projekter. Det er derfor besluttet, at de afsattes reserver for fremtidige vejprojekter re-
duceres og fremover skal udgøre 15 pct. af projektets basisoverslag, henholdsvis 10 pct. til projekt-
reserven og 5 pct. til den centrale reserve.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordyrelse
kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis projektets
totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så vidt angår vejprojekter) eller 10
pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter), forelægges projektet dog for Folketingets Fi-
nansudvalg, før der kan disponeres.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra
2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013. Derud-
over er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vejvedligehol-
delse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes centrale re-
server. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedli-
geholdelse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af projekternes centrale an-
lægsreserver. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduce-
res, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven for 2017 er midlerne til vedlige-
holdelse af banenettet blevet reduceret med 278,7 mio. kr. (2017-priser) som følge af Signalpro-
grammets træk på den centrale anlægsreserve, og flere træk – især i projektet Ny bane København-
Ringsted – medfører yderligere reduktioner på 338,4 mio. kr. (2019-priser), som er indarbejdet på
finansloven 2019.
Træk på den centrale reserve siden sidste Anlægsstatus
Odense Letbane har senest fået tilført 34,6 mio. kr. (2020-priser) fra statens centrale reserve
(Odense Kommune bidrager samtidig med 35,4 mio. kr.). Tilførslen skal sikre betaling af force-
ringsomkostninger, der er nødvendige for at fastholde færdiggørelsesdatoen efter forsinkelser i
2020 som følge af covid-19. Merudgiften ved en alternativ forsinkelse vurderes større end force-
ringsomkostningerne, hvorfor denne løsning er valgt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
Boligområdet
89
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0090.png
90. | Status for anlægs- og byggeprojekter
1. Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter på Boligområdet, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig ori-
entering til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Boligudvalg om status og udvikling i bygge-
og anlægsprojekter under Transport- og Boligministeriet. Forbruget for igangværende projekter er
i denne publikation opgjort pr. 30. oktober 2020 med mindre andet angives. De tekstmæssige be-
skrivelser af status for udførelsen i de enkelte projekter, er også opdateret frem til 30. oktober med
mindre andet er angivet. Der afrapporteres på ministeriets byggerier.
Anlægsstatus er opdelt i hhv. Transport- og Boligområdet. Boligområdet starter her. Orienteringen
for 1. halvår 2020 blev fremsendt til Folketinget d. 6. juli
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse. Der
redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status indgår en
gennemgang af den aktuelle økonomiske situation i 2020-priser (medmindre andet fremgår).
Et projekt skal være tildelt bevilling af Folketinget for at indgå i publikationen.
Boks 1 | COVID-19’s indvirkning på bygge-og anlægsprojekter
Som det har været tilfældet med andre sektorer, har bygge-og anlægsbranchen været påvirket af
COVID-19 situationen herunder flere projekter under Transport- og Boligministeriet.
Udfordringerne ved COVID-19 situationen relaterer sig i høj grad til, at det har været svært at få
tilført udenlandsk arbejdskraft til projektudførslerne. Det har ofte været forbundet med lange
isolationsforløb for medarbejderne, når arbejdskraft har skullet krydse grænser. Dette gjorde sig
også gældende for regionale grænser, da Nordjylland var lukket. Denne type restriktioner samt
forskellig grad af grænselukning har i visse tilfælde og på visse tidspunkter umuliggjort tilførslen
af udenlandsk arbejdskraft. Derudover kan der også være udfordringer forbundet med materia-
lelevering, da produktionslandene har været lukket ned. De steder, hvor tilførslen af udenland-
ske specialister og arbejdskraft eller materialer har været kritisk for byggeriets fremdrift, har
COVID-19 derfor haft omfattende negativ indvirkning.
Derudover har der været tilfælde af smitteudbrud på byggepladserne, der har medført længere
isolationsforløb for medarbejderne og deraf følgende stop af byggeriet. Dette gør sig dog kun
gældende for et fåtal af byggerierne.
Sidst er der anmeldt overordnede eller uspecificerede claims fra entreprenører, der skal behand-
les nærmere.
Der er ikke på nuværende tidspunkt et komplet overblik over indvirkningerne af COVID-19.
Derfor bliver der til stadighed taget højde for COVID-19 i de enkelte risikovurderingerne for
projekterne. COVID-19 kan derfor have indvirkning på størrelsen på projekternes afsatte reser-
ver. Indvirkningen synes dog ikke at være så omfattende, som man kunne frygte. Nogle bygge-
og anlægsprojekterne har oplevet væsentlige udfordringer, men mange projekter har i det store
hele kunnet opretholde arbejde og fremdrift uden de store indvirkninger. Under de enkelte ka-
pitler kan der læses mere om den nuværende viden om COVID-19’s indvirkning på specifikke
projekter.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0091.png
2. Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter. Af bilag 2 fremgår en oversigt over den
geografiske placering af igangværende aktstykke-godkendte projekter på bygningsområdet.
Bygningsstyrelsen har i 2020 fortsat arbejdet med styrket projektgennemførsel blandt andet ved udbud
af en strategisk rammeaftale for entreprenørydelser, der skal sikre, at byggerier fremover leveres til af-
talt tid, pris og kvalitet. Udbudsprocessen med de tre prækvalificerede ansøgere pågår, hvorefter den
strategiske rammeaftale forventes indgået med den vindende entreprenør primo januar 2021.
Ny Anlægsbudgettering
Med virkning fra 1. januar 2017 er der indført et nyt koncept for
budgettering af og opfølgning
på større
og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.
Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:
Projekter over 500 mio. kr.
Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport- og Boligministeriets
departement konkret vurderes som særligt risikofyldte.
Følgende tiltag er implementeret:
Eksterne kvalitetssikringer
o
Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssikring,
som bestilles af Transport- og Boligministeriets departement. Der er udarbejdet et stan-
dardkommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.
Fast korrektionstillæg
o
For projekter, hvor der er indgået
dialogbaserede aftaler
med kunden, tillægges bud-
gettet et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget inkl. det nye korrektionstillæg ud-
gør den nye dispositionsramme over for Finansudvalget. Det vil sige, at forelæggelses-
grænsen nu ikke kun beregnes ud fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet
tillagt korrektionstillægget.
Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold
til budgettet tillagt korrektionstillægget forelægges således Finansudvalget. For dialogba-
serede projekter er det fortsat projektets endelige udgifter, der ligger til grund for husle-
jefastsættelsen.
For projekter, hvor der er indgået
fastprisaftaler
med kunden, tillægges budgettet et
korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med den samlede budget-
overholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter baseres huslejen på budgettet
inkl.
korrektionstillægget.
o
Kundeønskede tilvalg og ændringer
91
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0092.png
92. | Status for anlægs- og byggeprojekter
o
Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og æn-
dringer. Transport- og Boligministeriets departement orienteres om kundeønskede til-
valg og ændringer, der
alt andet lige
(og efter bedste skøn) medfører udgifter på 10 pct.
af den besluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om
projektet fortsat forventes at kunne holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af
den samlede dispositionsramme – eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt
er blevet billiggjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen re-
degør Bygningsstyrelsen for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af risiciene
forbundet med ændringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse af, hvordan risici-
ene vil blive håndteret. Hvis der for et projekt foretages en lang række mindre ændrin-
ger/tilvalg over tid, orienteres Transport- og Boligministeriets departement, når der
ku-
mulativt
er sket ændringer på 10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I
dette tilfælde skal Bygningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på pro-
jektet og for, hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.
Boks 2 - Markedssituationen på bygningsområdet
Bygningsstyrelsen oplever tilstrækkelig konkurrence på markedet for rådgiver- og entreprenørydel-
ser.
Bygningsstyrelsen er i udbud med en 4-årig strategisk rammeaftale for entreprenørydelser med
forventelig kontraktindgåelse primo januar 2021. Målet med Den Strategiske Rammeaftale er, via
gentagende samarbejde med én aftalepart, bl.a. at opbygge et tæt og løbende samarbejde om byg-
geprojekterne med fokus på optimering af tid, budget og kvalitet. Med rammeaftalen gør Bygnings-
styrelsen sig mindre sårbar ift. markedsudsving og vil herudover hurtigere kunne igangsætte og
gennemføre byggeprojekter.
Boks 3 - Særligt om COVID-19-situationen
I de tilfælde, hvor den generelle fremdrift af byggeriet afhænger af de fraværende entreprenører og
specialister samt udenlandsk arbejdskraft, er der en markant risiko for forsinkelser af byggerierne.
Vejdirektoratet er i udførelsen af Niels Bohr Bygningen, udfordret af COVID-19, pga. entreprenører
og specialister som har hhv. standset arbejder og/eller sygemeldt sig og er svære at erstatte
.
Bygningsstyrelsen oplever, at der været problemer med leverancer på et enkelt projekt (Politistationen i
Torshavn), da det har været en udfordring for entreprenøren at få arbejdskraft til Færøerne, grundet
indrejserestriktioner mv. Det har ført til en mindre forsinkelse for projektet.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0093.png
Større igangværende byggeprojekter
Tabellen 2.1 viser Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets igangværende byggeprojekter (nybygning
og ombygning) på over 100 mio. kr. Byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke fremgår, ved lån-
optagning mod efterfølgende huslejebetaling
Tabel 2.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
mio. kr. i 2020-priser
Kunde
Danmarks Tekniske Universitet
Aarhus Universitet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Arkitektskolen i Aarhus
Syddansk Universitet
Domstolsstyrelsen
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks
Akkrediteringsinstitution, Danida
Fellowship Centre
Aalborg Universitet
Godkendt
budget
299,9
416,3
140,3
552,0
338,0
164,1
126,2
Overholdelse af
godkendt budget
Ja
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænsen
Forbrug pr.
30.09.20
201,3*
43,4
101
371,7*
179,9*
113,7
23
Ibrugtag-
ningsår
2022
2023
2021
2020
2021
2020
2022
Bevillingsansvarlig
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Renovering af laboratorier på Risø
Ombygning af Bartholin
Ny Politistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Samlokalisering, SDU Esbjerg
Særlig Sikret Retsbygning
Ja
Ja
Ja
Nej
Ombygning af Holbæk Østre Skole
127,7
forelæggelsesgrænsen
Nej, men inden for
91,7
2022
Bygningsstyrelsen
AAU, Science and Innovation Hub
Skatteforvaltningen (ADST) i Aarhus
251,1
112,4
103,4
141,1
252,4
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
39,4
26,5
106,9
13,8
29,4
2022
2022
2024
2022
2022
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Administration- og
Servicestyrelsen
Administration- og
Skatteforvaltningen (ADST) i Høje-Taastrup
Servicestyrelsen
Ombygning af Strandgade 29
Ombygning af Sankt Kelds Gård (SKG)
Finanstilsynet
Danmarks Metrologiske Institut
Familieretshuset, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering,
Danmarks Frie Forskningsfond,
Skatteankestyrelsen
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Kontorknudepunkt, Lerchesgade 35
Fortroligt
Ja
7,8
2024
Bygningsstyrelsen
Niels Bohr Bygningen
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
SDU SUND
AAU SUND
3.662,6
1.201,3
1624,3
705,4
Nej
Ja
Ja
Ja
-
406,0
352,0
89,9
2020
2023
2022
2022
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Anm:”Kunde” angiver den part, som projektet opføres på vegne af. "Godkendt budget" er senest godkendte budget og udgør projektets
totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt
anlægsmyndigheden forventer, at den senest godkendte totaludgift for projektet overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er græn-
sen for, hvornår overskridelsen skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. Overholdelse af god-
kendt budget er oprindelige priser (med mindre andet er angivet).
*) Godkendt budget er opgjort i forventede løbende priser, og forbrug er opgivet i faktiske løbende priser.
Igangværende projekter, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for, fremgår af afsnit 2.1.1, projekter
under lukning fremgår af afsnit 2.1.2, mens projekter, som Vejdirektoratet har ansvaret for, frem-
går af afsnit 2.1.3.
93
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0094.png
94. | Status for anlægs- og byggeprojekter
2.1.1. Projekter ved Bygningsstyrelsen
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet
Baggrund
Formål
Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke fremtidssikrede forsk-
ningsfaciliteter og understøtte forskning i bl.a. fremtidens energisystemer inden for el, gas og fjern-
varme, og planteforskning.
Hjemmelsgrundlag
Akt 38 af 4. december 2014
Akt. 135 af 23. juni 2016
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019 (etape 4)
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Seneste Anlægsstatus: 2021
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Etape 1-3 er afsluttet mens arbejdet med etape 4 pågår. Etape 4 udføres i totalentreprise. Arbejdet
med Etape 4, der indeholder opførelse af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter samt reno-
vering af eksisterende lokaler, udføres i totalentreprise. Den første del af etape 4 blev afleveret til
Bygningsstyrelsen 1. maj 2020 og blev ibrugtaget af DTU 1. juni.
Den sidste del af etape 4 blev igangsat 1. juni 2020.
Projektet forløber planmæssigt. Igangsætningen af de planlagte etaper 5 og 6 opstarter i 2021.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 299,9 mio. kr. (løbende priser)
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 299,9 mio. kr. forventes overholdt
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0095.png
Genopretning af Bartholin-komplekset, Aarhus Universitet
Baggrund
Formål
Projektet gennemføres for Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus universitet. Projektet omfat-
ter en større laboratorie-genopretning af Bartholin-komplekset. Bartholin-projektet er udvidet med
udvendig vedligeholdelse og energioptimering.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 102 af 12 marts 2020
Status for udførelse på Bartholin-komplekset
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt:2022
• Seneste Anlægsstatus: 2022
• Aktuel status: 2023
Bemærkninger
Der er i oktober 2019 indgået fastprisaftale med Aarhus Universitet om genopretningen af Bartho-
lin-komplekset. Finansudvalget tiltrådte i marts et særskilt aktstykke for Bartholin. Der er i maj
2020 indgået kontrakt med hovedentreprenøren og projektet er igangsat.
Der er i den fælles granskning og projektafklaring med hovedentreprenøren konstateret projekt-
mæssige udfordringer. Det har derfor været nødvendigt for at kunne undgå forsinkelser og stop i
udførelsen at afklare og bearbejde udførelsesprojektet samt at udskyde dele af udførelsen. Det har
medført at AU's ibrugtagningen er rykket til 2023.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 407,3 mio. kr.
Korrektionstillæg: 9,0 mio. kr.
Samlede byggeudgift: 416,3 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den godkendte samlede byggeudgift på 416,3 mio. kr. forventes overholdt.
95
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0096.png
96. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Ny politistation i Torshavn
Baggrund
Formål
Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne, effek-
tiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke opfylder kra-
vene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i Torshavn. Bygnin-
gen skal inden overdragelse gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebringer de politimæssige
funktioner.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 12 af 25. oktober 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Seneste Anlægsstatus: 2020
• Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Byggeriet er udfordret på færdiggørelsen, idet COVID-19 indrejserestriktioner på Færøerne har
medført en mangel på håndværkere for entreprenøren. Ibrugtagning forventes i første kvartal
2021. Dette betyder også, at lejeaftalen i politiets eksisterende lejemål er blevet forlænget til august
2021.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 140,3 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 140,3 mio. forventes overskredet, dog inden for forelæggelsesgræn-
sen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0097.png
Politiets Uddannelsescenter Vest
Baggrund
Formål
Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark. Politisko-
len (UCV) etableres i eksisterende og nye bygninger i Vejle.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 131 af 7. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Seneste Anlægsstatus: 2020
• Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Byggeriet er overdraget til Rigspolitiet d. 30. september 2020 som aftalt. Projektet blev overdraget med
et mindre forbrug end rammen givet ved licitationsbudgettet og hjemtages med et overskud, og bygge-
sagen starter regnskabsmæssig nedlukning, som planlagt.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 552,0 mio. kr.
Korrektionstillæg: 13,5 mio. kr.
Samlede byggeudgifter: 488,0 mio. kr.
Overholdelse af bevilling
Den godkendte samlede byggeudgift på 488,0 mio. kr. overholdes Budgettet ligger væsentligt under det
godkendte totalbudget fra aktstykket, idet licitationen gav et gunstigere licitationsbudget end budgette-
ret ved projektforslaget, der lå til grund for aktstykket. Differencen tages som en gevinst for Bygnings-
styrelsen til at dække eventuelle merudgifter ved andre projekter. Erfaringerne fra projektet indgår i
Bygningsstyrelsens fortsatte bestræbelser på at forbedre den indledende budgettering af byggeprojek-
ternes totaludgift. Udover samlede byggeudgifter og korrektionstillæg er der også i totaludgiften foreta-
get et grundkøb på 50,5 mio. kr.
97
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0098.png
98. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Baggrund
Formål
Arkitektskolen i Aarhus er i dag spredt på flere forskellige adresser, og de fysiske rammer er utids-
svarende. Formålet er derfor at samle alle aktiviteter på én adresse samt skabe tidssvarende fysiske
rammer for skolens uddannelses- og forskningsaktiviteter.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 132 af 7. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2021
• Seneste Anlægsstatus: 2021
• Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Byggeriet skrider planmæssigt frem. Råhus og facade er færdig. Installationer og aptering pågår.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 338,8 (2021-priser)
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 338,8 mio. kr. (2021-priser) forventes overholdt. Totaludgiften er fordelt
på 286,8 mio. kr. til et basisprojekt samt 52,0 mio. kr. til mulige, donationsfinansierede tilvalg. Arki-
tektskolen Aarhus er modtager og administrator af donationerne, som går til særindretning og aptering.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0099.png
Samlokalisering med UC-Syd, Syddansk Universitet
Baggrund
Formål
Der opføres et nybyggeri for SDU Esbjerg, der skal huse Samfunds- og Sundhedsvidenskabeligt Fa-
kultet samt Humanistisk Fakultet. Formålet med projektet er at flytte Syddansk Universitets nuvæ-
rende aktiviteter på Niels Bohrs Vej 9 og 10 i Esbjerg til nybyggeriet på Degnevej 14 i Esbjerg.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 135 af 25. april 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2020
• Seneste Anlægsstatus: 2020
• Aktuel status: 2020
Bemærkninger
Byggeriet er i sin afsluttende fase og forløber planmæssigt.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 164,1 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 164,1 mio. kr. forventes overholdt.
99
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0100.png
100. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Ombygning af Østre Skole i Holbæk
Baggrund
Formål
Som led i Bedre Balance I og II gennemføres geografisk flytning af fire statslige institutioner til Ti-
demandsvej 1 i Holbæk. De fire institutioner er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Akkrediteringsinstitution og Danida Fellowship Centre. Byg-
ningerne skal gennemgå omfattende modernisering og ombygning.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 150 af 12. juli 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2021
• Seneste Anlægsstatus: 2021
• Aktuel status: 2021
Bemærkninger
Totalentreprenørens arbejde pågår i et fornuftigt flow på alle 9 bygninger. Der dukker til stadighed
nye bygningsmæssige defekter op, men i et langt mindre omfang end hidtil, da alle områder af byg-
ningerne nu er gennemgået i kraft det fremskredne stade på bygningsarbejderne. Bygningsstyrel-
sen prioriterer fortsat hvad der er nødvendigt at udføre nu og hvad der kan afvente i et længere
vedligeholdelsesperspektiv. De bygningsdefekter der må nedprioriteres log-føres med henblik på
senere prioritering som vedligeholdelsesarbejder. Dette skal medvirke til, at projektets totaludgift
ikke overskrides. Som følge af udfordringerne med de eksisterende bygningsmæssige forhold er
overdragelse til lejerne udskudt med 3 måneder til d. 1. juli 2021.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 127,7 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 127,7 mio. kr. forventes overskredet, dog inden for forelæggelses-
grænsen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0101.png
Etablering af særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel
Baggrund
Formål
Der etableres en retsbygning med en særlig sikret retssal i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel.
Københavns Byrets Dommervagt flyttes ligeledes fra Københavns politigård til en retssal i den sær-
ligt sikrede retsbygning, ligesom grundlovsvagten ved retten på Frederiksberg flyttes fra rettens
tingsted på Frederiksberg til en retssal i den nye sikrede retsbygning.
Hjemmelsgrundlag
Lov nr. 1621 af 26. december 2013 om sikkerhed i retssale.
Akt. 5 af 24. oktober 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2021
• Seneste Anlægsstatus: 2021
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Byggeriet af den Særligt Sikrede retsbygnings er i udførelsen udfordret på en række hovedområder,
som har medført en øget totaludgift samt en forsinkelse af ibrugtagningsåret. Byggeriets totaludgift
godkendt med akt. 5 af 24. oktober 2019 overskrides med mere end 10 pct. Dette skyldes proble-
mer med en række hovedområder, bl.a. ledningsomlægning, forurening i jorden, samt ændret
spunsløsning, da den valgte metode ikke kunne udføres grundet jordbundsforholdene.
En ny totaludgift og revideret tidsplan for byggeriet er under udarbejdelse.
Domstolsstyrelsen samt Kriminalforsorgen er orienteret om den forventede forsinkelse og ny for-
ventet ibrugtagningsdato er aftalt.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 126,2 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 126,2 mio. kr. kan ikke overholdes. Hvis forelæggelsesgrænsen over-
skrides forelægges et fortroligt aktstykke for Finansudvalget primo 2021.
101
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0102.png
102. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Skatteforvaltningen i Aarhus
Baggrund
Formål
Projektet vedrører en modernisering af skatteforvaltningen i Aarhus’ eksisterende lejemål på Ly-
seng Allé 1 i Højbjerg. Bygningen åbnes op og der indrettes storrumskontorer for at skabe tidssva-
rende arbejdspladser.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 57 af 5. december 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Seneste Anlægsstatus: 2022
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med totalentreprenøren efter tiltrådt aktstykke den 5. december
2019. Udførelsen er påbegyndt marts 2020. Der er udført nedbrydningsarbejder. De bygningsmæs-
sige arbejder er i gang og forløber planmæssigt.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 112,4 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 112,4 mio. kr. forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0103.png
Skatteforvaltningen i Høje-Taastrup
Baggrund
Formål
I forbindelse med omorganiseringen af skatteforvaltningen, vil Skatteministeriet samle sine styrel-
ser på så få adresser som muligt. For at imødekomme Skatteforvaltningens behov for plads til yder-
ligere 700 arbejdspladser i Høje Taastrup, blev ejendommen på Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup,
købt til genopretning og modernisering.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 55 af 5. december 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2021
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2024
• Seneste Anlægsstatus: 2024
• Aktuel status: 2024
Bemærkninger
På baggrund af det udarbejdede byggeprogram forventes ombygningen igangsat i 2021 efter, at
Bygningsstyrelsens kommende rammeaftale for totalentreprise er indgået. Når der foreligger en
forventet pris for ombygningen, vil Folketingets Finansudvalget få forlagt et søgende aktstykke om
byggeomkostningerne ved ombygningen.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 103,4 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Aktstykkets totaludgift er for køb af bygning. Den godkendte totaludgift på 103,4 mio. kr. forventes
overholdt.
103
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0104.png
104. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Science & Innovation Hub, Aalborg Universitet
Baggrund
Formål
På campus i Aalborg Øst opfører Bygningsstyrelsen AAU Science & Innovation Hub for
Aalborg Universitet.
Bygningen skal bl.a. bestå af innovationslaboratorier, digitale værksteder, faciliteter til
virksomhedssamarbejde, et inkubatormiljø, kontormiljøer, auditorium og kantine.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 38 af 28. november 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Seneste Anlægsstatus: 2022
• Aktuel status: 2022
Bemærkninger
Projektet forløber planmæssigt. Det er færdigprojekteret og der er opnået byggetilladelse. Jordar-
bejder, pæle og spuns er færdiggjort. Opførelse af råhus pågår.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: 251,1 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 251,1 mio. kr. forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0105.png
Strandgade 29, København
Baggrund
Formål
Bygningsstyrelsen moderniserer ejendommen beliggende på Strandgade 29, København på vegne
af Finanstilsynet. Ejendommen har været i tomgang siden 2017, hvor den tidligere statslige lejer
flyttede i forbindelse med Bedre Balance.
Hjemmelsgrundlag
Akt.223 18. juni 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Seneste anlægsstatus: 2022
• Aktuel Status: 2022
Bemærkninger:
Totalentreprenørens projekteringen samt opstart på udførelsen forløber planmæssigt.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: forventet 141,1 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 141,1 mio. kr. forventes overholdt.
105
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0106.png
106. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Ombygning af Sankt Kelds Gård, København
Baggrund
Formål
Sankt Kjelds Gård skal gennemgå en større ombygning, som led i regeringens beslutning om tilpas-
ning af statens lokaleforbrug. Inden ombygningen etableres serverfaciliteter til brug for Danmarks
Meteorologiske Institut (DMI), som flytter til Skt. Kjelds Gård, Æbeløgade 1 i København, hvor Kri-
minalforsorgens Områdekontor, Kriminalforsorgen i Frihed og Danmarks Statistik allerede har til
huse.
Hjemmelsgrundlag
Akt.111 af 21. december 2020.
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Aktuel Status:2022
Bemærkninger:
Totalentreprenøren projekterer pba. et byggeprogram med tilhørende tegningsmateriale. Myndig-
hedsprojektet er færdiggjort og fremsendt i november til Københavns Kommune. Tidsplanen for-
udsætter, at Københavns Kommunes byggesagsbehandling gennemføres i henhold til de opstillede
servicemål.
Etableringen af DMI’s serverfaciliteter pågår og forventes færdigt inden igangsættelsen af ombyg-
ningsprojektet.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: forventet 204 mio. kr.
Korrektionstillæg: Nej
Overholdelse af bevilling
Den godkendte totaludgift på 204 mio. kr. forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0107.png
Kontorknudepunkt, Lerchesgade 35, Odense
Baggrund
Formål
I forlængelse af "Bedre Balance II - Statslige arbejdspladser tættere på borger og virksomheder"
udbydes et nyt kontorknudepunkt i Odense. Knudepunktet er udbudt med krav om, at husets bæ-
rende konstruktioner udføres i træ. Kontorbygningen skal indrettes til omkring 1600 arbejdsplad-
ser fra 8 statsinstitutioner.
Hjemmelsgrundlag
Fortroligt Akt. AK af 25. juni 2020
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2020
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2024
• Aktuel Status: 2024
Bemærkninger:
Projektet er på nuværende tidspunkt i udbud. Udbudsprocessen forventes afsluttet i 2. kvartal
2021, hvorefter der vil skulle udarbejdes et søgende aktstykke om kontraktindgåelse med den vin-
dende totalentreprenør.
Økonomi
Bevilling
Totaludgift: Fortroligt
Korrektionstillæg: Ja
Overholdelse af bevilling
-
107
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0108.png
108. | Status for anlægs- og byggeprojekter
2.1.2. Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
Tabel 2.2 | Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
(mio. kr. i 2020-priser)
Kunde
Aktstykke / hjemmel
Godkendt Forbrug pr. 30- Overholdelse af godkendt
budget
09-20
budget
Ibrugtag-ningsår
Bevillingsansvarlig
Laboratoriegenopretning på Panum
KUA3 - inkl. nyt Universitetstorv
Københavns
Universitet
Københavns
Universitet
Akt. 140 af 28. maj 2015
Akt. 98 af 7. juni 2012
Akt. 55 af 23. feb. 2017
260,7
1.127,2*
274,2
1.206,6
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
2019
KUA3: 2016
Torvet: 2019
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
*) Aktstykkeramme i 2017-priser
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet
Bygningsstyrelsen har i projektets udførelse standset samarbejdet med totalrådgiver på baggrund af
manglende overholdelse af kontraktbetingelser. Bygningsstyrelsen har åbnet en tvistsag ved Voldgifts-
nævnet. Tvisten er ikke afgjort og projektets endelige økonomi afventer resultat af afgørelsen. De fem
etager er blevet overdraget etapevis i tidsrummet fra september 2018 frem til september 2019, hvor
driftsansvaret for de to sidste etaper blev overdraget til Københavns Universitet-SUND.
KUA3 inkl. nyt universitetstorv, Københavns Universitet
KUA3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universitetstor-
vet (Karen Blixen Plads) blev påbegyndt i juli 2017 og overdraget til KU i juli 2019. FiU er blevet
orienteret om den samlede udbygning af KUA.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0109.png
2.1.3. Projekter ved Vejdirektoratet
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet
Baggrund
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske og na-
turfags-didaktiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns Univer-
sitet.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 109 af 30. maj 2013
Akt. G af 14. december 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. Z af 12. juli 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
2014
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2017
• Sidste Anlægsstatus: 2020
• Aktuel Status: 2021
Bemærkninger
Alle fysiske arbejder, der er en forudsætning for indregulering af bygningen, blev færdiggjort per 26.
november 2020. Herefter udestår indregulering af de tekniske anlæg, sikring af idriftsættelse (commis-
sioning) og mangeludbedring. Det vil sige at bygningens fysiske rammer og bestanddele aktuelt frem-
står som forudsat ift. den forestående kundeoverdragelse. Enkelte fysiske færdiggørelsesarbejder gen-
nemføres parallelt med indreguleringen.
Den afsluttende indregulering mv. fortsætter over årsskiftet, og forventeligt indtil marts 2021.
Denne
proces er kompliceret sammenlignet med andre byggeprojekter, idet der er tale om en
højteknolo-
gisk bygning med mange teknisk avancerede installationer.
På nuværende tidspunkt forventes byg-
ningen klar til samlet overdragelse i april 2021. Der foreligger dog aktuelt ikke et fastlagt overdra-
gelsestidspunkt med Københavns Universitet.
Det forventede overdragelsestidspunkt er senere end angivet ved sidste anlægsstatus. Byggeriet
har været påvirket af manglende fremdrift hos en række entreprenører på projektets kritiske sti,
og samtidig har COVID-19 situationen gjort det vanskeligt at skaffe de nødvendige udenlandske
eksperter til Danmark.
Rigsrevisionen afsluttede i oktober 2020 sin undersøgelse af byggeriets forløb.
Der verserer fortsat voldgiftssager mod en række af projektets entreprenører.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 3.662,6 mio. kr.
• Samlede byggeudgifter: 3.662,6 mio. kr.
109
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0110.png
110. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Nybyggeriet af Niels Bohr Bygningen blev tiltrådt af Finansudvalget i akt. 109 af 30. maj 2013 med
en bevilget økonomisk ramme på 1.824,1 mio. kr. (2020-priser). Med fortroligt akt G af 14. decem-
ber 2017 blev projektets økonomiske ramme forøget til 2.973,0 mio. kr. (2020-priser) og med for-
troligt akt. Z af 12. juli 2019 blev rammen forøget til 3.662,6 mio. kr. (2020-priser).
Overholdelse af bevilling
Projektets økonomi har overskredet den bevilgede totaludgift i akt Z af den 12. juli 2019, herunder
skyldes en væsentlig del af de seneste fordyrelser konsekvenser af COVID-19.
Den nuværende forventede udgift er 4.178,0 mio. kr., hvilket er 149,1 mio. kr. over forlæggelses-
grænsen i forhold til akt Z. Her er der dog ikke taget højde for værdien af de modkrav, der er rejst
mod en række entreprenører på projektet, og som forventes at kunne bidrage til at reducere den
endelige udgift.
Grundet projektets fremskredne stadie har det været Transport- og Boligministeriets vurdering, at
der ikke var noget reelt alternativ til at færdiggøre byggeriet i henhold til den aktuelle plan. En be-
rostillelse af arbejdet, indtil tilslutningen til et aktstykke forelå, ville have ført til yderligere forsin-
kelse og dermed fordyrelse af projektet.
Der er sendt særskilte fortrolige orienteringer til Finansudvalget senest den 11. september 2020 og
21. december 2020 om økonomien og færdiggørelsen af de fysiske arbejder samt processen frem
mod overdragelsen. Orienteringerne er fortrolige af hensyn til de verserende voldgiftssager med
entreprenører.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0111.png
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Baggrund
Formål
Formålet med projektet er at etablere et samlet museumsbyggeri, som vil indeholde både udstil-
lings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Projektets komplekse arkitektur, placeringen i Bota-
nisk Have samt antallet af interessenter gør det til et usædvanligt byggeprojekt med væsentlige ri-
sici.
Hjemmelsgrundlag
Akt. E af 8. december 2016
Anlægslov 381 af 26. april 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 165 af 14. marts 2019
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: 2023
• Aktuel Status: 2023
Bemærkninger
Byggegruben for bygning 10, hvor de underjordiske udstillingsfaciliteterne skal opbygges, har nået
den endelige en dybde på godt 12 m og etablering af de sidste vægankre er afsluttet. Støbning af
bundpladen med etablering af opdriftsankre pågår, mens udgravning for den resterende del af byg-
ningen nærmer sig afslutningen. Mere end 150 personer arbejder nu på pladsen hvor renovering af
de eksisterende bygninger pågår. Efter færdigstøbning af bundpladen i Oceansalen pågår støbning
af betonvægge, mens entreprenøren er startet på produktion af stål og glas til salen.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 1.201,3 mio. kr.
• Samlede byggeudgifter: 1.201,3 mio. kr.
Projektet blev med akt. E af 8. december 2016 tiltrådt af Finansudvalget med en totaludgift på
1.012 mio. kr. (2016-priser). Med akt 165 af 14. marts 2019 blev totaludgiften øget til 1.189,4 mio.
kr. (2019-priser).
Overholdelse af bevilling
De samlede byggeudgifter forventes overholdt.
111
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0112.png
112. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet
Baggrund
Formål
Nybyggeriet til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) vil danne ramme for forskning, ud-
dannelse og innovation inden for det sundhedsvidenskabelige område. Byggeriet opføres i direkte
tilknytning til Nyt Odense Universitetshospital (OUH), hvilket vil styrke samarbejdet og det tvær-
faglige miljø, der er mellem universitetet og OUH.
Hjemmelsgrundlag
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 85 af 12. april 2018
Akt. 136 af 7. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2019
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: 2022
• Aktuel Status: 2022
Bemærkninger
Udgravning og støbning af byggeriets to kældre er færdiggjort, og montage af tekniske installationer
i den ene kælder er påbegyndt. Råhusdelen af den første af byggeriets seks bygninger forventes fær-
diggjort i november 2020.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 1.624,3 mio. kr.
• Korrektionstillæg: 147,7 mio. kr.
• Samlede byggeudgifter: 1476,6 mio.kr
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
De samlede byggeudgifter forventes overholdt.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0113.png
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet
Baggrund
Formål
Nybyggeriet til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) opføres i direkte tilknytning til Nyt
Aalborg Universitetshospital (NAU) på hospitalsområdet i Aalborg Øst. Integration af de to insti-
tutioner skal muliggøre yderligere samarbejde, optimal udnyttelse af arealer og fællesfunktioner -
som f.eks. undervisningslokaler, laboratorier, auditorier mv
Hjemmelsgrundlag
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 135 af 1. juni 2018
Status for udførelse
Påbegyndelsesår:
• 2020
Forventet ibrugtagningsår:
• Oprindeligt: 2022
• Sidste anlægsstatus: 2022
• Aktuel Status: 2022
Bemærkninger
Byggeriet forløber planmæssigt. I forbindelse med opførelsen af koblingszonen, som skal forbinde
SUND med NAU, varetager Region Nordjylland bygherrefunktionen. Arbejderne på koblingszo-
nen er ca. 4 måneder efter tidsplanen, hvilket gør at der ikke længere er et ophold i opførelsestak-
ten mellem råhus og aptering - dog forventes den overordnede tidsplan overholdt. Aflevering af
koblingszonen er planlagt til august 2022, mens aflevering af SUND-delen er planlagt til oktober
2022.
Økonomi
Bevilling
• Totaludgift: 705,4 mio. kr.
• Heraf korrektionstillæg: 64,1 mio. kr.
• Samlede byggeudgifter: 641,3 mio. kr.
Den oprindelige bevilling er kun ændret som følge af prisopregning.
Overholdelse af bevilling
De samlede byggeudgifter forventes overholdt.
113
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0114.png
114. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Status på UNILAB-midlerne
Formål
I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november
2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer opgradering
af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne forskningsstan-
darder.
Status
Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 130 laboratoriegenopretningsprojekter på universiteterne
til en samlet værdi af 2.524,6 mio. kr. (løbende priser), hvoraf 107 projekter er afsluttet, jf. neden-
stående tabel. Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter på
de enkelte universiteter, som skal igangsættes i de kommende år.
Nedskrivning af tilsagn til laboratoriegenopretningsprojekter i forhold til sidste anlægsstatus skyl-
des primært, at Københavns Universitet har stoppet 3 projekter (i planlægningsfasen). Tilsagnene
på projekterne er derfor nedskrevet med ikke forbrugte midler og indgår efterfølgende i KU's andel
af laboratoriebevillingen.
Der pågår fortsat afklaring på nogle universiteter af, hvorledes de sidste midler skal anvendes.
Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en
værdi af 2.651,4 mio. kr. til i alt 21 projekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 2.3 | Laboratoriemoderniseringer pr. november 2020, løbende priser
Antal projekter,
igangsat
Tilsagn i alt, mio.
kr.
Afsatte midler,
(ikke igangsat)
mio. kr.
421
85,7
492,8
Laboratoriebidra
g i mio. kr.
Antal
regnskabsmæs-
sigt afsluttede
projekter
107
13
120
Genopretninger
Erstatningslokaler
I alt
130
21
151
2.524,60
2.697,90
5.236,40
2.945,60
2783,6
5.729,20
Den budgetmæssige situation
I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af
5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på ca. 6 mia. kr. (løbende priser), hvoraf
der er blevet brugt 5,2 mia. kr. og yderligere afsat 0,5 mia. kr. til endnu ikke-igangsatte projekter.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0115.png
OPP-projekter
Tabel 2.4 viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 2.4 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
(mio. kr. i oprindelige priser)
Kunde/bruger
Udlændingestyrelsen
Aktstykke / hjemmel
Akt. 92 af 9. maj 2018
Akt. 109 af 31. maj 2018
Akt. 134 af 25. april 2019
Værdi af
1)
OPP-aftale
335,0
400,4
733,1
Ibrugtagningsår
2020
2020
2021
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen i
Næstved
Kontorejendom til Banedanmark i Ringsted Banedanmark
Ny Østre Landsret
Domstolsstyrelsen
1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter til udlej-
ning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
Projekterne for Udlændingestyrelsen i Næstved og Banedanmark i Ringsted, som er en del af Bedre
Balance I, er godkendt ved aktstykker i maj 2018.
Projektet i Næstved er færdiggjort og åbnede den 18 juni 2020.
Bygningsstyrelsen har ibrugtaget bygningen i Ringsted til Banedanmark d. 15 november 2020.
Ibrugtagning var aftalt til 01/03-2020. OPP-leverandøren modtager som konsekvens heraf husleje
for 7,5 måned mindre, fordi kontraktens løbetid fastholdes.
Kontraktindgåelsen for Ny Østre Landsret blev godkendt ved aktstykke i april 2019, hvorefter byg-
geriet er igangsat. Der blev afholdt rejsegilde medio oktober 2020.
115
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0116.png
116. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Christiania
Finansudvalget tiltrådte i akt. 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011. Aftalen
skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til en fond,
Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende uden for det
fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten. Købssummen udgør
85,4 mio. kr., og der blev betalt 51,8 mio. kr. ved overdragelsen. De resterende 33,6 mio. kr. for-
faldt i tre rater mellem 2014-2018.
Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldanlægget
og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten aftalte genop-
retningsprojekter kan modregnes i de betalte købsrater.
Hundehuset udgår af tabellen fordi det er færdigt. Christiania-Fondet har udført projektet og afle-
veret til Bygningsstyrelsen i juni 2020.
Ulriks Bastion er udgået af tabellen, fordi projektet skiftede karakter og ikke længere er et genop-
retningsprojekt, og derfor ikke afrapporteres i anlægsstatus.
Bygningsstyrelsen er jf. tabel 2.5 i dialog med fonden om to projekter, som forventes afsluttet i
2021.
Tabel 2.5 | Igangværende og planlagte projekter
(mio. kr.)
Stenhuset
Fakirskolen
Note: Modregningen for Fakirskolen er et estimat
Forventet
Forventet modregning
modregning i
i købesum, kr.
købesum, år
2020
3.140.000,00
2021
3.100.000,00
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0117.png
3. Bilag
Bilag 1: Aktstykkegodkendte byggeprojekter
117
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Anlægsstatus 2. halvår 2020, fra transportministeren
2314378_0118.png
118. | Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 3.1 | Liste over kortets projekter
By
Aarhus
Projekt
Genopretnng af Bartolin-komplekset
Arkitektskolen Aarhus (NEW AARCH)
Skatteforvaltningen (ADST)
Nyggeri Science & Innovation Hub
AAU SUND
Samlokalisering med UC-Syd
Kunde
Aarhus Universitet
Arkitektskolen
Skatteforvaltningen
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks
Akkredditeringsinstitution og
Danida Fellow Ship Centre
Københavns Universitet
Finanstilsynet
Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Københavns Universitet
Skatteforvaltningen
Danmarks Metrologiske Institut
Udlændingestyrelsen
Syddansk Universitet
Familieretshuset, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering,
Danmarks Frie Forskningsfond,
Skatteankestyrelsen
Banedanmark
Danmarks Tekniske Universitet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Aalborg
Esbjerg
Holbæk
Ombygning af Østre Skole i Holbæk
Niels Bohr Bygningen
Modernisering af Strandgade 29
Særligt Sikret Retsbygning
København
Ny Østre Landsret
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
Skatteforvaltningen (ADST) i Høje-Taastrup
Ombygning af Sankt Kelds Gård (SKG)
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen
SDU SUND
Lerchesgade 35
Kontorejendom til Banedanmark
Renovering af laboratorier på Risø
Ny hovedpolitistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
Næstved
Odense
Ringsted
Roskilde
Torshavn
Vejle