TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: Høringssvar og Vejdirektorats indstilling på baggrund af VVM-undersøgelser af en udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem hhv. Randers N – Aarhus N, Aarhus S – Aarhus N og Vejle og Skanderborg, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 96
Offentligt

VVM-undersøgelse

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej

Vejle - Skanderborg

Høringsnotat

December 2020

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: Høringssvar og Vejdirektorats indstilling på baggrund af VVM-undersøgelser af en udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem hhv. Randers N – Aarhus N, Aarhus S – Aarhus N og Vejle og Skanderborg, fra transportministeren

Indhold

Indledning ............................................................................................................................................... 3

For og imod udbygningen .................................................................................................................... 6

Resume af indkomne forslag og synspunkter ............................................................................ 6

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 6

Samfundsøkonomiske forhold og erhvervsliv .................................................................................. 7

Resume af indkomne forslag og synspunkter ............................................................................ 7

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 7

Natur, miljø, rekreative forhold, samt klima ....................................................................................... 9

Resume af indkomne forslag og synspunkter ............................................................................ 9

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 9

Støj ........................................................................................................................................................ 12

Resume af indkomne forslag og synspunkter .......................................................................... 12

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................. 14

Ejendomsforhold, ekspropriation og erstatning .............................................................................. 21

Resume af indkomne forslag og synspunkter .......................................................................... 21

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................. 21

Trafikale forhold ................................................................................................................................... 24

Resume af indkomne forslag og synspunkter .......................................................................... 24

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................. 24

Tekniske forhold .................................................................................................................................. 26

Resume af indkomne forslag og synspunkter .......................................................................... 26

Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................. 27

Øvrige bemærkninger ......................................................................................................................... 30

Resume af indkomne forslag og synspunkter .......................................................................... 30

Vejdirektoratets bemærkning .................................................................................................... 30

Bilag ...................................................................................................................................................... 31

Indledning

Som led i finansloven for 2018 besluttede regeringen (V, LA og K) og DF at gennemføre en VVM-un-

dersøgelse af en udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Den er nu gen-

nemført, og dette notat omhandler resultatet af den afsluttende høring.

VVM-strækningen fra Vejle til Skanderborg

Samtidig er der gennemført VVM-undersøgelser for strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N og

strækningen mellem Aarhus N og Randers N. Strækningen mellem Skanderborg og Aarhus S blev for

nylig udbygget til 6 spor.

E45 fra Vejle til Randers med tre VVM-undersøgelser: Vejle-Skanderborg (rød), Aarhus S-Aarhus N

(gul) og Aarhus N-Randers N (blå). Strækningen mellem Skanderborg og Aarhus S (grøn) er udbygget

til 6 spor.

VVM-undersøgelsen af udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg blev gen-

nemført i perioden fra sommeren 2018 til efteråret 2020. Undersøgelsen blev sat i gang med en indle-

dende offentlig idé- og forslagsfase, hvor Vejdirektoratet modtog flere end 100 bemærkninger med

synspunkter om projektet og forslag til indholdet af den videre undersøgelse.

VVM-undersøgelsen herunder miljøkonsekvensrapporten og en lang række tekniske baggrundsnota-

ter blev offentliggjort i juni 2020. Afrapporteringen skete digitalt på hjemmesiden

www.vd.dk/vvm-

e45vejle,

hvor projektet blev beskrevet sammen med digitale temakort og visualiseringer. Den afslut-

tende offentlige høring af VVM-undersøgelsen startede d. 12. juni 2020 og forløb frem til d. 2. oktober

2020.

Der var planlagt 3 borgermøder som en del af den afsluttende offentlige høring. På grund af situatio-

nen med CORONA blev de erstattet med et live virtuelt borgermøde d. 15. september 2020, hvor pro-

jektet blev præsenteret, og det var muligt at stille spørgsmål via en chat-funktion. Ca. 100 personer

deltog on/off i det virtuelle borgermøde.

Der er indkommet i alt 149 høringssvar i den afsluttende høringsperiode. En række høringssvar er

dubletter eller er fremsendt til den forkerte VVM-strækning, så det samlede antal unikke høringssvar

ender på 134. Langt størstedelen af høringssvarene, 76, er fra private borgere eller grupper af borgere

/ foreninger. Dertil kommer 10 høringssvar fra organisationer og politiske grupperinger, 31 fra virksom-

heder, 10 fra myndigheder og 7 fra trafikanter. Alle høringssvar og medsendte bilag er tilgængelige via

projektets hjemmeside.

I det følgende er udsagn fra høringssvarene grupperet emnemæssigt:

- For og imod udbygningen

- Samfundsøkonomiske forhold og erhvervsliv

- Natur, miljø, rekreative forhold samt klima (ikke støj)

- Støj

- Ejendomsforhold

- Trafikale forhold

- Tekniske forhold

- Øvrige bemærkninger

Mange høringssvar indeholder udsagn indenfor flere forskellige emner og vil derfor blive behandlet i

flere afsnit. Den emnemæssige registrering for de enkelte høringssvar fremgår af bilaget sidst i hø-

ringsnotatet.

For og imod udbygningen

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Mere end 50 høringssvar anbefaler, at udbygningen gennemføres. De fleste anfører også, at det er

den fulde udbygning, der skal gennemføres og ikke alternativerne. Ligeledes anbefaler mange, især

de mange høringssvar fra virksomheder men også flere af de offentlige myndigheder, at hele E45 fra

Vejle til Randers udbygges.

Argumenter for en udbygning er primært at mindske kapacitetsproblemerne og dermed rejsetiden

samt variation i rejsetiden. Dette har en betydning for såvel virksomheder som de mange daglige

pendlere. Flere, især borgere og foreninger, bemærker dog, at udbygningen forudsætter en effektiv

støjafskærmning.

Kun en er imod udbygningen med den begrundelse, at det kun vil medføre en tidsbesparelse på 6 mi-

nutter.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet noterer den positive holdning til udbygningen og vil i forbindelse med udbygningen

have fortsat fokus på støjforholdene.

Det bemærkes, at trafikberegninger viser, at strækningen vil have kritisk trængsel i myldretiden i 2030,

hvis motorvejen ikke udbygges.

Samfundsøkonomiske forhold og

erhvervsliv

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Der er kommet mere end 30 høringssvar omhandlende samfundsøkonomiske forhold og erhvervsliv.

Langt de fleste relaterer sig til erhvervsliv - heraf kommer 11 fra transport og logistikvirksomheder og 7

fra interesseorganisationerne samt fra Silkeborg kommune og Horsens kommune.

Alle høringssvarene udtrykker ønske om, at motorvejen udbygges. De påpeger alle, at der i dag alle-

rede er store forsinkelser på strækningen, og at de mange uheld giver en stor variation i rejsetiden.

Det påpeges, at trængslen har konsekvenser for erhvervslivet. Det kan derfor være svært at tiltrække

arbejdskraft og dermed sikre lige konkurrencevilkår.

Det nævnes også af flere, at der i dag er mange større og mindre uheld på strækningen, som har stor

indflydelse på rejsetiden og variationen i denne. Alle høringssvarene påpeger derfor, at det er væsent-

ligt at få udbygget E45 hurtigt, da det vil have stor betydning for deres virksomheder eller de virksom-

heder, som de repræsenterer.

Der er et høringssvar, der går på de samfundsøkonomiske forhold, hvor det ønskes, at man medtager

nogle bredere økonomiske effekter, som ikke normalt indgår i den samfundsøkonomiske analyse.

Vejdirektoratets bemærkninger

I forbindelse med VVM-redegørelsen er der udarbejdet en erhvervsanalyse, der belyser effekterne for

erhvervslivet af en udbygning. I erhvervsanalysen er fundet, at en udbygning vil medføre gevinster for

erhvervslivet. En fordel er for eksempel reducerede rejseomkostninger, når varer eller tjenesteydelser

skal transporteres. Disse fordele kan øge virksomhedernes produktivitet i området, da deres konkur-

renceevne forbedres.

Mere indirekte effekter vil være gevinster som følge af et større arbejdskraftopland, da rejsetiden og

rejseomkostningerne for pendlerne også bliver reduceret. Virksomhederne kan få øget jobmatch og

derved en højere produktivitet. Ved udbygning af motorvejen mellem Vejle og Skanderborg forbedres

især adgangen til arbejdskraft nær projektstrækningen på E45 samt omkring Trekantområdet.

Udbygning af motorvejen har størst effekt for virksomheder i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle,

og Fredericia kommuner.

En udbygning af motorvejen forventes også at føre til et fald i materielskadeuheld, da denne type

uheld ofte opstår, når der er meget trængsel.

En samlet udbygning fra Vejle til Randers vurderes at være et samfundsøkonomisk rentabelt projekt,

med en positiv nettonutidsværdi og en intern rente der er højere end 4 procent (4,3 procent). Derud-

over vil der for en samlet udbygning være synergieffekter, som ikke er indregnet i den

samfundsøkonomiske analyse, dvs. det samlede projekt vil have en større positiv nettonutidsværdi og

dermed en forrentning, der vil være lidt højere end 4,3%.

Det er Vejdirektoratet vurdering, at bredere økonomiske effekter (agglomerationseffekter) og øvrige

effekter i den retning ikke vil have større betydning for den samlede vurdering af E45.

Natur, miljø, rekreative forhold,

samt klima

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Der er kommet lidt mere end 10 høringssvar vedr. natur, miljø, rekreative forhold samt klima. Hørings-

svar vedrørende støj er ikke medregnet, da disse

behandles i kapitlet ”Støj”.

Miljøstyrelsen og flere kommuner har efterspurgt uddybninger af nogle af de vurderinger, der er foreta-

get i miljøkonsekvensrapporten med tilhørende natur- og miljøkortlægningsrapporter indenfor påvirk-

ning af overfladevand, grundvand, landskab og enkelte øvrige miljøforhold.

Miljøstyrelsen og Hedensted Kommune bemærker, at VVM-undersøgelsen ikke tager udgangspunkt i

de nyeste vandområdeplaner 2021-2027.

Hedensted Kommune bemærker, at vandløbssystemet gennemløber Natura2000 område Bygholm

Ådal med Habitatområde, og at Vejdirektoratet skal sikre, at afvandingen af motorvejen ikke medfører

påvirkning af habitatnaturens udpegningsgrundlag.

Flere myndigheder roser, at der i projektet er medtaget flere nye faunapassager, og flere ser gerne, at

de store faunapassager, som er medtaget som tilvalg i projekt, bliver etableret som en del af hoved-

projektet. Horsens Kommune fremfører, at motorvejen i deres kommune gennemskærer tre bevarings-

værdige landskaber, ved Bygholm Ådal, Hansted Ådal og ved landskab nord for Gedved, og kommu-

nen foreslår derfor endnu en faunabro lige nord for Gedved.

Flere kommuner og myndigheder bemærker, at det er vigtigt, at der i den videre planlægning er fokus

på landskabelige og kulturhistoriske påvirkninger som udbygningen medfører. Skanderborg Kommune

nævner særligt landskabet omkring Ousted Kirke og Ejer Bavnehøj.

Der spørges til, om støjvoldene beplantes med træer mm. som ville gøre noget godt for fugle og det

øvrige dyreliv, og om støjvoldene eventuelt også kan bruges som rekreative stier samt til mountain-

bike-kørsel m.v.

Region Syddanmark anbefaler, at de miljømæssige konsekvenser af, at der bliver behov for at ind-

drage større arealer til råstofindvinding, bør inddrages i miljøvurderingen.

Flere nævner, at der bruges mere brændstof ved stop-and-go-kørsel, hvilket betyder øget klimaaftryk.

- udledningen pr. bil vil kunne nedbringes ved at mindske transporttiden og risikoen for kødan-

nelse.

Vejdirektoratets bemærkninger

Generelt vil miljøpåvirkningerne i projektet være begrænsede, da der i forvejen er en motorvej på ste-

det. Betydende påvirkninger af for eksempel beskyttet natur forsøges afværget ved at etablere

erstatningsnatur. Nogle få ændringer vurderes at have en positiv påvirkning såsom etablering af fau-

napassager, padderør m.v.

Mange af bemærkningerne i høringssvarene omhandler bl.a. godkendelser i henhold til gældende reg-

ler, dispensationer, konkretisering af afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur. Såfremt det beslut-

tes at realiserer projektet, vil Vejdirektoratet i den senere detailprojektering konkretisere de enkelte

miljøforhold og afværgeforanstaltninger yderligere og søge om relevante miljøgodkendelser. Dette vil

desuden ske i dialog med berørte myndigheder. Vedrørende udledning fra regnvandsbassiner vil det

endelige detailprojekt for afvanding skulle projekteres, og kommunerne vil blive inddraget bl.a. i forbin-

delse med udledningstilladelser.

Vejdirektoratet har været i dialog med Miljøstyrelsen om indholdet i styrelsens høringssvar. Vejdirekto-

ratet har efterfølgende svaret på de punkter, som Miljøstyrelsen yderligere har ønsket belyst. Rettelser

og supplerende oplysninger er beskrevet i et appendix, som er et tillæg til miljøkonsekvensrapporten.

Dette dokument er tilgængeligt på hjemmesiden for VVM-projektet som et bilag til høringsnotatet. Se

mere på

www.vd.dk/vvm-e45vejle

under Baggrund og baggrundsrapporter.

Kortlægning og vurdering af vandløb er foretaget inden basisanalysen for 2021

–

2027 blev offentlig-

gjort. Vejdirektoratet tager bemærkningen til efterretning og opdaterer vurderingen, som beskrives i et

appendix, som er et tillæg til miljøkonsekvensrapporten. Det skal dog bemærkes, at, vurderingen er

udtryk for, at påvirkninger ikke forventes at influere på målsætninger og tilstande for de respektive

vandløb/søer, med mindre der er tale om væsentlige påvirkninger.

Der er gennemført en væsentlighedsvurdering for projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-om-

rådet N236 Bygholm Ådal, som viser, at projektet ikke vil medføre påvirkning af Natura 2000-området,

med mindre der sker omfattende grundvandssænkning. Da der ikke på baggrund af det foreliggende

projekt er forventning til, at der vil være behov for omfattende grundvandssænkning, er væsentlig-

hedsvurderingens konklusion, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området.

Vejdirektoratet er enig i, at det er af

betydning for biodiversiteten og for spredning af arter og dermed

den genetiske udveksling, at den væsentlige barriere, som E45 Østjysk Motorvej er for plante- og dy-

relivet, reduceres.

Ud over de mindre faunapassager, der er indarbejdet i projektet, har Vejdirektoratet lokaliseret to ste-

der på udbygningsstrækningen, dels en landskabsbro ved Ris Bæk, dels en faunabro nord for Teb-

strup, hvor terrænet gør det muligt at bygge en faunabro, og disse to store faunapassager er i VVM-

undersøgelsen medtaget som tilvalg. Vejdirektoratet noterer sig ønsket om, at de bliver etableret som

en del af hovedprojektet.

Endnu en stor faunapassage lige nord for Gedved er svær at anlægge, idet terrænforholdene er af en

sådan karakter, at det vil være kompliceret og meget arealkrævende at bygge en faunabro på denne

lokation. Samtidig vil stigningen på broen være så høj, at nytteværdien for andre pattedyr end flager-

mus er usikker. Vejdirektoratet har derfor valgt at anbefale (som tilvalg) en faunabro nord for Tebstrup,

hvor vejen ligger mere i afgravning, og det derfor er lettere at indpasse en faunabro med en udform-

ning, som sandsynliggør en stor grad af benyttelse hos faunaen.

Vejdirektoratet har fokus på at fremme biodiversiteten og de artsrige vejskråninger, hvor det er muligt.

Emnet indgår som en del af planlægningen i denne VVM-undersøgelse, hvor der udpeges

vejskråninger/støjvolde, der vil være egnede som overdrevslignende natur. Den type vejskråninger er

kendetegnede ved at være lysåbne og med få, spredte buske. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at

plante træer og tættere buskads disse steder. På Vejdirektoratets øvrige arealer vil der blive taget stil-

ling til en beplantningsplan i detailprojekteringen, hvor forslaget om stier og evt. mountainbikekørsel

også vil blive behandlet. Af trafiksikkerhedshensyn er det ikke hensigtsmæssigt at plante træer og bu-

ske for tæt på vejen, da det kan lokke vildtet til at komme for tæt på vejen.

Vejdirektoratet er enig i, at udbygningen skal tilpasses de store landskabelige og kulturhistoriske vær-

dier, og vil i de videre faser have fortsat fokus på det.

I forhold til råstofindvinding må der forventes et samlet stort behov for ikke-fornybare ressourcer som

sand, grus og sten, hvilket vil øge presset på råstofressourcerne på land. Dette vurderes at øge kra-

vene til optimering af ressourceforbruget, herunder anvendelse af alternative ressourcer. Dette kan

være i form af anvendelse af overskudsjord, restprodukter, affaldsfraktioner, slagger og lignende samt

øget genanvendelse af eksempelvis asfalt. Vejdirektoratet vil i det videre forløb have fokus herpå.

Øget trængsel følges i mange tilfælde af reduceret hastighed uden egentlig køkørsel og stop-and-go

trafik. Ned til en hastighed på omkring 80 km/t vil trængslen generelt bidrage til at reducere CO

-ud-

ledningen, mens yderligere reduktioner i hastigheden vil øge CO

-udledningen. På motorveje stiger

udledningen først over niveauet for kørsel ved tilladt hastighed, når gennemsnitshastigheden

kommer under 40 km/t. Mange steder bidrager reduceret hastighed som følge af trængsel derfor til at

reducere CO

udledningen. Men hvis hastigheden bliver lavere end 40 km/t, og der opstår køkørsel, vil

udledningerne således blive forøget.

Støj

Der har været meget fokus på støj i VVM-undersøgelsen, herunder i den indledende idé- og forslags-

fase samt i den afsluttende høring.

Kommunerne og rigtig mange borgere og organisationer ønsker mere støjafskærmning, herunder støj-

afskærmning af kommende udviklingsområder.

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Høringssvarene vedr. støj er inddelt efter følgende områder:

- Støj generelt og enkeltliggende ejendomme

- Gammelsole

- Løsning

- Eriknauer

- Hatting

- Lund og Bøgehøjvej/Østerkør

- Egebjerg og Gedved

- Nymøllevej

- Tebstrup, Ejer Bavnehøj Skole, Ris og Horndrup

Støj generelt og enkeltliggende ejendomme

Flere myndigheder, borgere, foreninger, organisationer og virksomheder ser det som positivt, at der er

støjreducerende foranstaltninger med i projektet, men mange ønsker yderligere foranstaltninger.

Det påpeges fra flere, at Vejdirektoratet bør være opmærksomme på de helbredsmæssige påvirknin-

ger af støj, herunder også sammenhæng mellem støj og børns helbred. Der henvises til WHO´s anbe-

falede grænseværdier for vejstøj på 53 dB, som er væsentligt mere restriktive end Miljøstyrelsens vej-

ledende støjgrænse på 58 dB.

Flere efterspørger konkret støjmåling i stedet for støjberegning. Mange påpeger, at der ved planlæg-

ning af tiltag til støjreduktion i forbindelse med nye vejanlæg samt ved vejudvidelser, bør anvendes en

lang tidshorisont på 20

–

30 år for på den måde at gøre støjprojekter mere robuste.

Et par høringssvar påpeger, at der bør være særlig fokus på støj fra den påtænkte udvidelse af virk-

somheden DSV ved tilslutningsanlæg 56b Horsens V og den påtænkte nye store lastbilparkerings-

plads ved tilslutningsanlæg 57 Horsens S.

Flere spørger til hvorfor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj i byområder på 58dB ikke

skal overholdes af Vejdirektoratet, og hvorfor der skal være mindst 5 sammenhængende boliger for at

komme i betragtning til en støjafskærmning.

Der er flere spørgsmål vedrørende sammenhængen mellem nærværende VVM-undersøgelse og Vej-

direktoratets støjhandlingsplan 2018-2023.

Flere spørger til om en støjskærm i den ene side af motorvejen får den effekt, at støjen forstærkes på

den ikke-støjskærmede side af motorvejen.

Mange ønsker, at der anvendes støjsvag belægning, og at der sker en hastighedsnedsættelse, samt

at overskudsjord bruges til nye støjvolde.

Der er spørgsmål til Vejdirektoratets metoder til beregning af støj, herunder om der foretages opgø-

relse af støjen, når vejen er udbygget.

Det fremføres, at udbygningen af DSV Logistik Center ved Horsens og det nye store tilslutningsanlæg

ved tilslutningsanlæg 57 vil medføre mere støj på grund af øget lastbiltrafik og der spørges til om udvi-

delsen er med i støjberegningerne.

Gammelsole

Der bliver spurgt til, om en 8 meter høj støjskærm ved Gammelsole kan reducere støjen mere.

Løsning

Ved Løsning ønsker flere, at støjskærmen forlænges mod nord op forbi Nørremark Rasteplads, så den

vil dæmpe støjen for boligerne ved Stubberup Skovvej.

Eriknauer

Der er indkommet mange høringssvar med ønske om en støjafskærmning ved Eriknauer.

Hatting

Der er indkommet mange høringssvar med ønske om en støjafskærmning ved Hatting. Der er blandt

andet ønsker om, at støjafskærmningen går ned til Vestvejen ved tilslutningsanlæg 57 Horsens S og

mod nord går op til Silkeborgvej ved tilslutningsanlæg 56a Horsens V, samt at støjskærmen gøres hø-

jere, for eksempel til en 7 m høj skærm som ved Bramdrupdam.

Lund og Bøgehøjvej/Østerkær

Der er ønsker om støjafskærmning mod Lund og Bøgehøjvej, herunder også ønske om støjafskærm-

ning langs de veje, som går på tværs af motorvejen samt støjafskærmning af naturområdet Egebjerg

Enge og Bygholm Enge.

Egebjerg og Gedved

Der er flere, herunder en initiativgruppe på flere end 380 personer, med ønske om støjafskærmning

ved Egebjerg og Gedved, eventuelt som levende hegn.

Nymøllevej

På Nymøllevej ønsker flere, at den foreslåede støjskærm forlænges, idet dens længde og højde ikke

er tilstrækkelig i forhold til alle boligerne.

Tebstrup, Ejer Bavnehøj Skole, Ris og Horndrup

Flere, herunder Skanderborg Kommune og Lokalrådet for Ejer Bjerge, ønsker støjskærm mod Teb-

strup, Ejer Bavnehøj Skole, Ris og, Horndrup, Der spørges blandt andet til, om der kan ske en bedre

reduktion af støjen for Ejer Bavnehøj Skolen, hvis den 6 meter høje skærm suppleres med en 12 m

høj støjvold. Der er også ønsker om, at støjafskærmningen ved Tebstrup forlænges mod syd.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret synspunkterne. Nedenfor kommenteres de rejse forhold.

Støj generelt og enkeltliggende ejendomme

De støjmæssige konsekvenser af motorvejsudbygningen er undersøgt, og der er foreslået en støjaf-

skærmning, som sikrer, at den samlede støjbelastning bliver lidt reduceret sammenlignet med en

fremtidig situation uden en udbygget motorvej. Metoder og forudsætninger for støjkonsekvensvurde-

ringen fremgår af rapporten ”

VVM E45 Vejle-Skanderborg”

(Rambøll, maj 2020).

Det gælder for alle støjdæmpende løsninger, at de kan dæmpe støjen men ikke fjerne den. Virkningen

af en støjafskærmning er størst i området lige bag afskærmningen, og virkningen aftager med øget

afstand. Alle støjskærme er i denne VVM-undersøgelse forudsat at have en akustisk absorberende

overflade mod vejsiden, hvorfor der ikke vil forekomme refleksion af støjen til den modsatte side af ve-

jen.

I forbindelse med udbygning af motorvejen er der foreslået opsat støjafskærmning, hvor der er sam-

menhængende boligområder, som er støjbelastede, og hvor en afskærmning vil have en væsentlig

effekt set i forhold til afskærmningens anlægsudgift. Støjskærme er foreslået opsat på strækninger,

hvor der ikke er plads til en støjvold eller hvor andre forhold taler for at en skærm er den bedste løs-

ning. Støjvolde er foreslået etableret i områder med overskudsjord fra anlægsarbejderne. Generelt er

der jordunderskud i projektet, hvorfor støjvoldene primært forventes anlagt med jord, der ikke egner

sig til at blive indbygget i vejen.

Der er i projektet medtaget etablering af ca. 1,8 km støjvolde og ca. 5,8 km støjskærme, i alt ca. 7,6

km støjafskærmning. Det bemærkes, at den præcise placering, højde og udstrækning af de enkelte

støjskærme eller -volde først vil blive fastlagt ved detailprojektering af vejanlægget.

I situationer, hvor etablering af støjskærme/ støjvolde ikke vil have tilstrækkelig virkning eller er en

uforholdsmæssig dyr løsning i forhold til begrænsede effekter, er støjisolering af boliger et alternativ. I

de tilfælde, hvor vejstøjen ved en boligfacade overstiger 63 dB som følge af det nye vejanlæg, kan bo-

ligejere blive tilbudt tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets retningslinjer. Støjisolering af boliger

omfatter typisk forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjni-

veau.

Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser. WHO har i sin

rapport ”Environmental Noise Guidelines for the European Region” (2018) en anbefaling om, at støj

fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med nega-

tive helbredsmæssige konsekvenser. Vejdirektoratet henholder sig dog til Miljøstyrelsens anbefalin-

ger, da det er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet. Miljø-

styrelsen har på nuværende tidspunkt ikke fundet det nødvendigt at revidere de danske vejledende

støjgrænseværdier på baggrund af WHO-rapporten.

Miljøstyrelsen har fastsat en række vejledende grænseværdier for støj fra veje. De vejledende græn-

seværdier er grundlaget for danske myndigheders vurdering af vejstøj. De vejledende grænseværdier

udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt

acceptabel (Miljøstyrelsens vejledning nr.

4/2007 om ”Støj fra veje”). Den vejledende grænseværdi for

boliger er fastsat til 58 dB, der er betegnelsen for en gennemsnitsværdi for et døgn, dog sådan at støj i

aften- og nattetimerne vægtes højest. Grænseværdien for rekreative områder i det åbne land, som er

områder, der er udlagt til sommerhusområde eller tilsvarende, samt fredede naturområder og lig-

nende, er fastlagt til 53 dB. De vejledende grænseværdier anvendes som grundlag for fastsættelse af,

hvornår eksempelvis en bolig langs en vej er støjbelastet. Der findes ingen krav, men kun vejledende

grænseværdier for støj fra eksisterende eller nye veje i Danmark.

I forbindelse med planlægning af nye veje og udbygning af eksisterende veje er der praksis for, at Vej-

direktoratet søger at reducere støjen for de boligområder, der udsættes for støj over 58 dB. Der er ikke

praksis for at etablere støjafskærmninger ved enkeltliggende ejendomme, idet der ikke vurderes at

være rimelig proportionalitet mellem udgiften til støjafskærmningen og værdien af den ejendom, der

kan få gavn af afskærmningen. For at få en rimelig proportionalitet mellem udgiften til en støjafskærm-

ning og den effekt der kan opnås ved at etablere den, er det valgt, at der skal være mindst fem sam-

menhængende boliger, der kan få glæde af støjafskærmning.

I praksis er det ofte ikke muligt at opnå overholdelse af den vejledende grænseværdi ved ombygning

af eksisterende motorveje. Normalt vil det være en afvejning af omkostningerne til støjdæmpningen i

forhold til den støjreducerende effekt, der er bestemmende for, om der etableres støjreducerende for-

anstaltninger. I vejprojekter er der derfor ikke praksis for at indarbejde tiltag med henblik på at over-

holde en bestemt støjgrænse, men i stedet at vurdere omkostningseffektiviteten af tiltaget (støjreduce-

rende effekt i forhold til omkostningen til tiltaget).

I trafikberegningerne, som ligger til grund for støjberegningerne, sker der en generel fremskrivning på

baggrund af økonomisk vækst og befolkningsvækst. I fremskrivningen er der taget højde for en øget

biltransport og flere lastbiler på motorvejen. Det er støjmæssigt vurderet, at en udbygning lokalt om-

kring projektstrækningen kun vil have en yderst begrænset effekt på støjen set i forhold til den gene-

relle støj fra motorvejen.

Der er i forbindelse med gennemførelse af VVM-undersøgelsen foretaget støjberegninger af basissitu-

ationen i 2019 samt af en situation, hvor trafikken er fremskrevet til 2040. Dette er gjort for at sikre, at

støjdæmpning også har effekt 10 år efter udbygning, under forudsætning af at motorvejen kan forven-

tes at være færdigudbygget i 2030. Der er som hovedregel undersøgt effekten af en støjskærm på 5,

6 eller 7 m ud for samtlige lokaliteter, hvor minimum 5 sammenhængende beboelsesejendomme bliver

belastede med mere end 58 dB i 2040.

Der foretages som udgangspunkt ikke støjmålinger af trafikstøj. Der er en lang række usikkerheder

ved støjmålinger, der bevirker, at et målt støjniveau kun undtagelsesvis kan anses for mere pålideligt

end et beregnet. Desuden er det en kompliceret og forholdsvis omfattende opgave at fastlægge års-

middelværdien af støjniveauet ved målinger. Vejdirektoratet anvender en beregningsmodel, som tager

højde for data om blandt andet vejbelægning, hastighed, vejrforhold og trafikfordeling. Desuden indgår

topografi og afskærmning fra for eksempel bygninger.

I den indledende høring om udbygningen af E45 blev der rejst ønsker om målinger af støjen fra motor-

vejen, med henblik på at sammenligne måleresultater med beregningsresultater. Vejdirektoratet er

ofte blevet mødt med det ønske fra borgere, og besluttede derfor gennemføre et udviklingsprojekt om

langtidsmålinger af støjen på de tre strækninger af E45 (Vejle N-Skanderborg, Aarhus S-Aarhus N,

Aarhus N-Randers N) hvor der sideløbende i perioden 2018-2020 er gennemført VVM-undersøgelser

om udbygning af E45. Der er således foretaget langtidsstøjmålinger (2 x 2 måneder) af støjen fra mo-

torvejen 4 forskellige steder på strækningen. Målingerne skal blandt andet bruges til at sammenligne

den målte støj med beregnede værdier på de samme 4 målesteder. Derfor er der i de samme perioder

indsamlet trafikdata fra målestationer på motorvejen og vejrdata fra meteorologiske stationer i nærhe-

den. Det vil blive brugt til at beregne støjen i de samme punkter. Den endelige afrapportering af måle-

resultater

–

og sammenlignende støjberegninger

–

forventes at foreligge ultimo 2020, og vil herefter

blive offentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside.

I Vejdirektoratets Støjhandlingsplan beskrives principper for, hvordan man vil håndtere støj langs

statsvejene, mens VVM-undersøgelsen beskriver og vurderer støjkonsekvenserne ved et konkret vej-

projekt. Der indarbejdes på den baggrund foranstaltninger til at reducere støjen. Støjhandlingsplanen

for statens veje 2018-2023 indeholder blandt andet oplysninger om støjbelastningen fra de eksiste-

rende statslige veje, principper for arbejdet med at forebygge og reducere støjen, herunder hvordan

støj håndteres i forbindelse med udbygningsprojekter, samt en beskrivelse af gennemførte og mulige

støjreducerende tiltag langs det eksisterende statsvejnet. I støjhandlingsplanen er der på baggrund af

en screening af hele statsvejnettet udpeget særligt støjbelastede boligområder, som fremadrettet vil

blive prioriteret, hvis der bevilges midler til dette formål. Støjhandlingsplanen kan med andre ord be-

tragtes som en plan for, hvordan støj kan håndteres, såfremt der bevilliges midler hertil.

Der er flere, der har stillet forslag om at nedsætte hastigheden på E45 med det formål at begrænse

støjen fra trafikken. Det vil umiddelbart være modsætningsfyldt at udbygge vejen med det formål at

forbedre fremkommeligheden, og samle trafikken på de overordnede veje for at sikre høj mobilitet, og

samtidig nedsætte hastigheden for køretøjerne. Hastighedsnedsættelser giver øget rejsetid for trafi-

kanterne med deraf afledte samfundsøkonomiske tab. En anden afledt effekt af hastighedsnedsæt-

telse på motorvejen kan være, at trafikanterne finder alternative ruter til at komme frem ad, med deraf

følgende trafik- og støjbelastning af lokalvejsnettet.

Transportminister Benny Engelbrecht har igangsat et forsøg med neskiltning af hastigheden på Hol-

bækmotorvejen ved København. Hastigheden er blevet nedskiltet i vestgående retning på den del af

Holbækmotorvejen, der løber fra motorvejens start ved Folehaven og ud til Motorring 3, i alt cirka tre

kilometer. I dag må man køre 110 km/t på strækningen, men hastigheden nedsættes således, at den

ensartes med hastighedsbegrænsningen i østlig retning, der er 60, 70 og 90 km/t på dele af stræknin-

gen. Vejdirektoratet har målt hastigheder og støj i forsøgsperioden før og efter nedskiltning af ha-

stigheden. De nye hastighedsgrænser vil indtil videre gælde frem til foråret. Vejdirektoratet evaluering

af projektet forventes at være klar til næste forår. På baggrund af forsøgets resultater skal der tages

stilling til, om de skal fortsætte, eller om hastigheden igen skal sættes op til 110 km/t på strækningen.

Lavere hastighedsgrænser for eksempel ved byområder indgår derfor pt. ikke som virkemiddel til at

reducere støjen. Generelt er det en vanskelig balancegang at samle trafikken på de overordnede veje

og samtidig sikre høj mobilitet og lavere hastigheder for køretøjerne. Hastighedsnedsættelser kan po-

tentielt nedsætte støjniveauet i omgivelserne. Som tommelfingerregel reduceres støjen med ca. 1 dB

pr 10 km/t, hastigheden nedsættes. Det vil sige, at hastigheden skal reduceres fra eksempelvis 110

km/t til 80 km/t for at opnå en mærkbar støjreduktion på ca. 3 dB.

Anvendelse af støjreducerende asfalt er forbundet med meromkostninger, fordi levetiden for denne

type slidlag er en smule kortere end for et traditionelt slidlag, hvilket medfører, at slidlaget skal udskif-

tes oftere. I VVM-undersøgelsen er det støjberegningsmæssigt forudsat, at der anvendes en traditio-

nel asfalt (SMA 11). Fremadrettet er det forhåbningen, at der kan anvendes en asfalttype, der støjer

en smule mindre. Asfaltbelægninger er under stadig udvikling, og det er på nuværende tidspunkt usik-

kert, hvilken type asfalt det vil være hensigtsmæssigt at anvende i en fremtidig situation. I øjeblikket

testes en såkaldt klimavenlig asfalt, som kan mindske rullemodstanden, og dermed også føre til

reduceret brændstofforbrug og CO

-udledning fra bilerne. Det forventes, at denne asfalt vil støje en

smule mindre end en traditionel asfalt og at den faktiske støj således kan blive lavere. Ved en senere

detailprojektering af strækningen vil der blive taget endelig stilling til valg af asfalttype.

Der er ikke praksis for at opgøre støjen fra motorvejen i sin helhed efter anlægsperioden er færdig.

Det vil være muligt at klage over gener fra motorvejen efter udbygningen er færdig (normalt 1 år efter).

I disse situationer gennemføres støjberegninger med de faktiske trafikmængder mv. på motorvejen

hos de enkelte lodsejere, til brug for ekspropriationskommissionens fastlæggelse af eventuelle erstat-

ninger.

For så vidt angår spørgsmål om planerne for den nye lastbilsparkeringsplads ved tilslutningsanlæg 57,

skal det bemærkes, at denne ikke indgår i støjberegningerne, idet kun vedtagne planer medtages i tra-

fikberegningerne og dermed som grundlag for støjberegningerne. Med hensyn til spørgsmål om flere

lastbiler på strækningen som følge af det nye DSV logistikcenter ved Horsens så vil der skulle en ske

en meget væsentlig stigning i den tunge trafik (over 50 % stigning) før det vil have betydning for be-

regningsresultaterne for støjen fra E45, idet der på E45 i 2040 forventes årsdøgnstrafik på knapt

100.000 køretøjer, heraf ca. 18.000 tunge køretøjer.

Gammelsole

Der er indarbejdet støjafskærmning ud for Gammelsole. Længden af støjskærmen forventes at være

ca. 1,5 km, men den præcise udformning afklares først i detailprojekteringsfasen. Støjskærmen er be-

regnet til at have en god effekt og vil medføre at mere end 60 boliger vil opnå en støjreduktion på

mere end 3 dB.

Højde og omtrentlig udstrækning af støjskærmen er vurderet på baggrund af støjberegninger. I forbin-

delse med støjberegningerne er lavet undersøgelse af effekten af en støjskærm på 5, 6 eller 7 meters

højde. En 7 eller 8 meter høj støjskærm vil have en bedre effekt end en 6 meter høj skærm, men den

ekstra omkostning ved at forhøje støjskærmen betyder kun en relativ lav ekstra støjdæmpning.

Løsning

Der er indarbejdet en 6 meter høj støjafskærmning ud for Løsning. Støjskærmen er beregnet til at ville

have en relativt god effekt og vil medføre, at mere end 350 boliger vil opnå en støjreduktion på mere

end 3 dB. Længden på støjskærmen forventes at være ca. 2 km, men den præcise udstrækning afkla-

res først i detailprojekteringsfasen.

Der anlægges ikke støjskærme ved enkeltliggende ejendomme, da støjskærmsprisen i sig selv kan

overstige prisen for den enkelte ejendom.

En løsning hvor man forlænger støjskærmen mod nord, så den også omfatter boligerne ved Stubbe-

rup Skovvej, er blevet vurderet. I praksis vil det ved 6-sporede motorveje være vanskeligt at opnå en

effekt, der står mål med omkostningerne af en støjafskærmning på en afstand større end 300 m fra

motorvejen, som er tilfældet for de fleste af ejendommene ved Stubberup Skovvej.

Når Vejdirektoratet bruger midler til støjafskærmning i forbindelse med motorvejsprojekter, sker det ud

fra en samlet vægtning af effekt og økonomi. Der stilles desuden krav til effekten af tiltag. Eksempelvis

er der ved tilskudsordninger til støjisolering af ejendomme samtidig en målsætning om, at der skal

kunne opnås en støjreduktion på mindst 5 dB indendørs. Ved støjafskærmningsløsninger skal der

gerne kunne opnås en effekt på mindst 3 dB ved boligerne udendørs.

Eriknauer

Vejdirektoratet har revurderet støjanalyserne for Eriknauer og anbefaler på den baggrund, at der op-

sættes en støjafskærmning på østlig side af motorvejen, da der kan forventes en acceptabel effekt af

støjafskærmningen i forhold til udgiften til støjskærmen (jf. gennemgangen af kriterierne ovenfor). Det

forventes, at det bliver i form af en støjskærm, men det kan ændres til en støjvold.

Længden på støjafskærmningen forventes at skulle være ca. 0,9 km fra Vestvejen ved tilslutningsan-

læg 57 Horsens S til den krydsende vej Engholmvej, men den præcise udstrækning fastlægges først i

detailprojekteringsfasen. Med en 6 m høj støjskærm forventes det, at der vil være 20 støjbelastede bo-

liger, som vil få en hørbar støjreduktion på mere end 3 dB.

Hatting

Ved Hatting er der indarbejdet en 12 meter høj vold og en 6 meter høj støjskærm (12 m høj vold mod-

svarer 6 m høj støjskærm), startende fra syd for Grønhøjvej. De er beregnet til at få en relativt god ef-

fekt og vil medføre at mere end 100 boliger vil opnå en støjreduktion på mere end 3 dB. Længden på

støjskærmen forventes at være ca. 1 km, men den præcise udformning afklares først i detailprojekte-

ringsfasen.

Højde og omtrentlige udstrækning af støjskærmen er vurderet på baggrund af støjberegninger. Der er

lavet undersøgelse af effekten af en støjskærm på 5, 6 eller 7 meter høj støjskærm. En 7 eller 8 meter

høj støjskærm vil have en bedre effekt, end en 6 meter skærm, men den ekstra omkostning ved at for-

høje støjskærmen kan ikke svare sig i forhold til den relativt lave ekstra støjdæmpning, der opnås.

Lund og Bøgehøjvej/Østerkær

På baggrund af kortlægning og analyser af støjen er der ikke indarbejdet støjafskærmning ved Lund

og Bøgehøjvej.

Området øst for Lund er et nyere boligområde, senest omfattet af lokalplan 2016-16, Boliger, Provst-

lund ll, Lund. Af lokalplanen fremgår det,

at der skal anlægges en støjvold og anviser hvordan den

skal udformes, hvilket vil sikre, at støjniveauet kan holdes indenfor de anbefalede grænseværdier. I

lokalplanen er der bestemmelser om, at bygninger og bebyggelse indrettes, så de vejledende støj-

grænser ikke overstiges for opholds- og soverum, kontorer og udendørs opholdsarealer iht. Vejledning

4-2007 for Støj fra veje.

Vejdirektoratet vurderer ikke at udbygningen af motorvejen i sig selv giver an-

ledning til væsentlige ændringer af støjniveauet ved nybyggeriet ved Lund, og skal derfor henvise til

Horsens Kommunes lokalplanvedtægter om støjreduktion.

Der er et støjproblem ved boligerne ved Bøgehøjvej i Østerkær, som er udpeget som særligt støjbela-

stet område i Vejdirektoratets Støjhandlingsplan 2018

–

2023. På baggrund af analyserne i denne

VVM-undersøgelse er det besluttet at fravælge en støjskærm i projektet. Ved Bøgehøjvej/Østerkær

vurderes en støjskærm at blive uforholdsmæssig dyr i forhold til den støjreducerende effekt, man vil

opnå. Området er i dag stærkt støjbelastet, og selvom der etableres en støjskærm, vil boligerne fortsat

være meget støjbelastede, og der vil stadig være problemer med støj ved boligerne. Det må derfor li-

geledes forventes, at området fremadrettet udgår af prioriteringen støjskærmsprojekter langs statsve-

jene jf. Vejdirektoratets støjhandlingsplan 2018-2023.

Vejdirektoratet er opmærksom på, at, støj påvirker mennesker uanset om de befinder sig ved boligen

eller i rekreative friluftsområder som eksempel naturområdet Egebjerg Enge og Bygholm Enge. Forsk-

ning har vist, at samspillet mellem støj ved boligen og i områderne omkring boligen

–

for eksempel at

man har adgang til mere stille rekreative områder i nærheden af boligen

–

har betydning for i hvor høj

grad mennesker generes af støj. Derfor bør støjplanlægning, både støjbekæmpelse og forebyggende

planlægning, ideelt set tage udgangspunkt i helhedsvurderinger af støjpåvirkningen. I VVM-undersø-

gelsen indgår imidlertid ikke undersøgelse af tiltag til reduktion af støjen i rekreative områder. Der har

ikke været praksis for at lade rekreative områder indgå i støjbeskyttelsesindsatsen ved vejprojekter,

idet indsatsen vurderes at ville medføre uforholdsmæssig store udgifter til anlæg af støjafskærm-

ning. Vejdirektoratets praksis for forebyggelse og reduktion af støj ved udbygning af eksisterende

statsveje er fokuseret på at mindske støjbelastningen ved særligt støjfølsomme typer af områder, så-

som helårsboliger, sommerhuse, kolonihaver med tilladelse til overnatning, uddannelses- og børnein-

stitutioner og lignende.

Egebjerg og Gedved

Egebjerg og Gedved ligger i en afstand af 800

–

1200 meter fra motorvejen. For bysamfund, der ligger

længere end 300 meter væk, vil en støjafskærmning have så lille effekt, at det ikke kan stå mål med

omkostningerne til en støjafskærmning. Der er gennemført støjberegninger af en 5, 6 og 7 meter høje

støjskærme langs motorvejen ud for både Egebjerg og Gedved. For begge byområder ses det, at få

boliger vil opnå en hørbar effekt, og at en støjskærm blive for dyr set i forhold til den støjreducerende

effekt, man vil opnå.

Ved Egebjerg er boligerne beliggende nærmest Skanderborgvej belastet med støj mere end 58 dB, og

det vurderes at det er trafikken på Skanderborgvej, der er den største støjkilde. Skanderborgvej er

kommunevej.

Nymøllevej

Der er indarbejdet støjafskærmning ud for Nymøllevej. Støjskærmen er beregnet til at ville have en re-

lativt god effekt og vil medføre at 7 boliger vil opnå en støjreduktion på mere end 3 dB. Desuden har

skærmen en relativt god støjskærmende effekt ift. prisen for støjskærmen. Længden af støjskærmen

forventes at være ca. 0,7 km, men den præcise udformning afklares først i detailprojekteringsfasen.

Højde og omtrentlig udstrækning af støjskærmen er vurderet på baggrund af støjberegninger. Der er

foretaget beredning af effekten af en støjskærm på 5, 6 eller 7 meter høj støjskærm. En 6 eller 7 meter

høj støjskærm vil ikke have en bedre effekt, end en 5 meter skærm.

Tebstrup, Ejer Bavnehøj Skole, Ris og Horndrup

Der er indarbejdet støjafskærmning ud for Tebstrup. Længden af støjskærmen forventes at være ca.

0,7 km, og støjvolden ca. 0,6 km, men den præcise udformning afklares først i detailprojekteringsfa-

sen.

Ris ligger i en afstand af ca. 800 meter fra motorvejen og derfor vil en støjskærm have en så lille ef-

fekt, at det ikke kan stå på mål med omkostningerne af en støjskærm. Der er gennemført støjbereg-

ninger af en 5, 6 og 7 meter høj støjskærm langs motorvejen ud for Ris. 1-2 boliger vil opnå en hørbar

effekt af en støjskærm, og derfor vil en støjskærm ved Ris blive for dyr set i forhold til den støjreduce-

rende effekt, man vil opnå.

For Horndrup gælder også, at afstanden til motorvejen er for stor til at en støjskæm vil give en hørbar

effekt for beboerne.

Støjskærmen ved Ejer Bavnehøjskolen indgår i denne VVM-undersøgelse som et tilvalg. Der er udført

støjberegninger af en støjskærm placeret i skel mod øst, langs motorvejen og mod syd langs Risvej.

Skærmen forventes at være ca. 450 meter langs og 6 meter høj. Der har også været overvejelser om

en højere skærm, men det vurderes at den ikke i væsentlighed vil give en mærkbar øget støjreduktion.

På grund af lokale terrænforhold og krydsende veje er en støjvold fravalgt, men vurderes i øvrigt teo-

retisk at have samme effekt som en støjskærm.

Den foreslåede støjskærm vil give en støjreducerende effekt på de udendørs arealer, der ligger øst for

skolen, ud mod motorvejen, det vil sige primært på de arealer, som ikke indgår som skoleområde. På

arealerne vest for skolen vurderes det, at en støjskærm ikke kan give en væsentlig støjreducerende

effekt.

Ejendomsforhold, ekspropriation og er-

statning

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Der er indkommet ca. 10 høringssvar vedrørende ejendomsforhold. Herudover er der også indkommet

mange høringssvar vedrørende støj på enkeltejendomme. Disse behandles i kapitlet ”Støj”.

Det emne, der fylder mest i høringssvarene fra private borgere, er støj. De fleste er ikke imod en ud-

bygning af motorvejen, men de frygter, at støjen vil blive forøget som følge af udbygningen.

Mange har oplevet, at støjen er steget jævnt over de år, som de har boet som nabo til motorvejen. Al-

lerede i dag er udendørs ophold for mange ikke muligt.

Flere spørger til muligheder for at dæmpe støjen ved deres boliger, enten i form af afskærmning

(volde), støjisolering og/eller støjdæmpende asfalt.

Flere oplever allerede i dag, at deres ejendom er usælgelig, og at de derfor er stavnsbundne til ejen-

dommen. Nogle spørger derfor til muligheden for, at deres ejendom eksproprieres i sin helhed, og en

foreslår, at Vejdirektoratet køber og fjerner alle boliger tæt på motorvejen. Der spørges også til mulig-

heden for at få ejendommen overtaget så hurtigt som muligt. Desuden spørges der til, hvorfor det ikke

fremgår af VVM-undersøgelsen, om/at deres ejendom vil blive eksproprieret i sin helhed.

Endelig er der spurgt til erstatning for støjgener.

Flere har nævnt, at de er kede af, at beplantning og læhegn tæt på motorvejen vil blive fjernet. Dels

fordi det skærmer visuelt for motorvejen og trafikken på den, dels fordi det giver en oplevelse af, at

støjen dæmpes af beplantningen. Der er også spurgt til tilplantning på motorvejens arealer. En har

spurgt til, om der ville være krav til placering af ny skov til erstatning for fredskov, der fældes.

En har spurgt til mulighed for at begrænse rystelser fra den nuværende trafik på motorvejen, om der

vil ske sænkning af grundvand og om hvor der skal være vildthegn.

Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand har spurgt til flere konkrete arealer, blandt andet om

der kan ske en mindre justering af projektet for at tilgodese erhvervsområder samt forhold vedrørende

rensningsanlæg og ledning m.v.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet taget telefonisk kontakt og/eller besvaret skriftligt på mail hvor der er indsendt et hø-

ringssvar fra ejere af enkeltliggende ejendomme, og hvor emnet har været bekymringer om støj og

nærhed til motorvejen, både nu og efter en udbygning. Dette er sket for om muligt at afklare, herunder

i forhold til proces, spørgsmål og bekymringer i forhold til bl.a. personlige forhold.

I den telefoniske kontakt/ mails er der blandt blevet orienteret nærmere om nedenstående områder:

•

Hvordan foregår processen forud for ekspropriationerne, herunder beslutninger og tidshori-

sont. De enkelte ejere, hvis ejendomme berøres direkte af udbygningen, vil blive hørt individu-

elt senere i processen, inden projektet besluttes endeligt i detaljer.

•

Der er ikke fastlagte kriterier for, hvornår en ejendom vil kunne blive eksproprieret. Det beror

på en konkret vurdering på stedet, blandt andet på baggrund af støjniveau, afstand til motor-

vejen, indretning af ejendommen, samt om der sker en forværring af forholdene som følge af

udbygning af motorvejen. Ejendommen vil normalt blive eksproprieret, hvis bygningerne berø-

res direkte af vejanlægget.

Der er en såkaldt tålegrænse, der betyder, at man som nabo ikke altid kan gardere sig mod, at

der bliver påført gener fra naboen, og at det ikke nødvendigvis udløser en erstatning. Hvis

man som nabo til en vej bliver berørt af støjgener, er det op til ekspropriationskommissionen

at vurdere, om generne overstiger tålegrænsen og er af en sådan karakter, at der enten skal

betales erstatning, eller at vejmyndigheden skal overtage hele ejendommen.

Erstatning for støjgener vil først blive besluttet, når motorvejen er udbygget, så det kan vurde-

res på det faktiske grundlag, herunder det udførte projekt og trafikmængder.

Der er mulighed for at søge om, at Vejdirektoratet skal overtage ejendomme tidligere end ek-

spropriationerne, hvis det besluttes at projektet skal realiseres, hvis der bevilges penge dertil

og endelig hvis kriterierne for tidlig overtagelse er til stede. Sidstnævnte vil være en vurdering

på grundlag af behandling af ansøgningen.

•

På projektets hjemmeside (www.vd.dk/vvm-e45vejle) er der nogle interaktive kort. Et af dem kan vise

arealindgrebet på den enkelte ejendom. Det vil sige, at man overordnet kan se hvilke arealer, der skal

bruges til udbygning af vejen, hvis det realiseres. Men man kan ikke se, om det medfører, at ejendom-

men bliver så berørt af projektet, at den vil kunne totaleksproprieres. Det besluttes af ekspropriations-

kommissionen ud fra ovennævnte kriterier. Derfor kan man heller ikke se, om man vil kunne få sin

ejendom eksproprieret i sin helhed på grund af støjgener.

Til brug for VVM-undersøgelsen er der udarbejdet et skitseprojekt, og der kan komme ændringer, så

det præcise arealbehov er ikke opgjort endeligt. Og det kan ikke siges nøjagtigt hvor stort areal den

enkelte ejendom kommer til at afstå.

Den endelige udformning og detailprojektering sker først, når det er politisk besluttet at realisere pro-

jektet. Som del af dette høres berørte ejere individuelt.

Det er derfor også som del af detailprojekteringen, at det fastlægges hvor der skal være vildthegn, og

hvordan der forholdes til fredskov.

Men det er sikkert, at det bliver nødvendigt at fælde/fjerne træer og beplantning ved udbygningen af

motorvejen. På private arealer vil det blive erstattet med et beløb, der fastsættes på ekspropriations-

tidspunktet. Ejer kan selv vælge, om pengene skal bruges til genplantning eller noget helt andet. Vej-

direktoratet foretager kun genplantning, hvis det er et vilkår for fjernelse af fredskov på arbejdsarealer

eller der skal etableres ledelinjer i tilknytning til faunapassager.

På motorvejens eget areal vil der blive taget stilling til, om der skal plantes eller ej i forbindelse med

detailprojekteringen.

Rystelser fra den almindelige trafik på motorvejen kan ikke begrænses. Under anlægsarbejdet kan der

opsættes udstyr, der måler rystelserne med det formål at dokumentere dem.

Det forventes ikke, at der skal ske permanent sænkning af grundvandet. Under anlægsarbejdet måler

Vejdirektoratet løbende vandstande i brønde tæt på motorvejen.

Vedrørende afskærmning for støj i form af skærm eller vold og vedrørende støjdæmpende asfalt samt

mulighed for tilskud til støjisolering af en bolig henvises til Vejdirektoratets bemærkninger til hørings-

svar om støj.

I forhold til de konkrete arealer som Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand har spurgt ind til,

så håndteres den præcise justering af arealforbruget i de senere faser, men i mange tilfælde vil der

kunne ske en justering af arealforbruget. Det er også i de senere faser der sker en nærmere håndte-

ring af ledninger i dialog med ledningsejerne.

Trafikale forhold

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Der er indkommet ca. 10 høringssvar vedrørende trafikale forhold generelt. Herudover er der også ind-

kommet en del høringssvar vedrørende trafikale forhold i relation til virksomheder og pendling. Disse

behandles i kapitlet ”Samfundsøkonomiske forhold og erhvervsliv””.

Blandt andet flere myndigheder anfører, at det er positivt, at der i forbindelse med udbygningen af mo-

torvejen også sker en udbygning og forbedring af samkørselspladserne, således det giver bedre mu-

ligheder for pendling.

Flere, herunder flere kommuner, påpeger, at der i dag er store trængselsproblemer - især i flere tilslut-

ningsanlæg.

Flere spørger om projektets sammenhæng og konsekvenserne for de øvrige, væsentlige infrastruktur-

projekter, såsom en Kattegatforbindelse, en tredje forbindelse over Lillebælt, samt kapacitetsproble-

merne på Vejlefjordbroen og motorvejsstrækningerne i Trekantområdet.

Dagens tal er i projektet angivet med udgangspunkt i 2018-trafiktal, og det opfordres til at bruge nye-

ste tal.

Flere nævner, at der er mange ulykker på strækningen - især strækningen nord for Horsens og om-

kring Ejer Bavnehøj.

Flere spørger til om der ved udbygning af motorvejen er taget højde for den tiltagende lastbiltra-

fik for DSV ved tilslutningsanlæg 56B Horsens V og det kommende transportcenter ved tilslutningsan-

læg 57 Horsens S.

Flere, herunder Vejle Kommune, er bekymrede for den kritiske trængsel på Vejlefjordbroen.

Vejdirektoratets bemærkninger

De trafikale beregninger tager udgangspunkt i besluttede og finansierede projekter. Der er dog en

sammenhæng mellem projekter, da for eksempel Vejlefjordbroen allerede i dag har trængselsproble-

mer, og derfor vil være en flaskehals ved en udvidelse af E45. En eventuel Kattegatforbindelse vil på

den anden side aflaste Vejlefjordbroen og E45. I øjeblikket er Vejdirektoratet i gang med at undersøge

de trafikale konsekvenser af en Kattegatforbindelse, og her vil de trafikale effekter på E45 også blive

belyst. Undersøgelser af øvrige projekter, og sammenhængen imellem dem, er en politisk beslutning

som Vejdirektoratet ikke har indflydelse på.

Når Vejdirektoratet beregner de trafikale gevinster af et projekt, sker det på baggrund af prognosebe-

regninger for et åbningsår, hvor væksten i trafikken beregnes på baggrund af blandt andet forventet

udvikling i BNP, befolkningssammensætning og lokalisering af arbejdspladser i forhold til dagens situ-

ation. I beregningerne tages der også højde for øget forsinkelse som følge af mere trafik.

Antallet af materielskadeulykker er steget kraftigt fra 2017

–

2018, hvor der næsten er sket en fordob-

ling. I samme periode har trafikvæksten på strækningen medført, at trængslen er steget. Dette stem-

mer godt overens med en analyse af ulykker i relation til trængsel, som Vejdirektoratet for nyligt har

foretaget. Resultaterne herfra viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem trafikmængde pr. time

og antallet af ulykker. Resultaterne af analysen viser, at antallet af materielskadeulykker stiger kraftigt

ved store trafikmængder. Dette gælder især for de mindre materielskadeulykker. Stigningen i antal

ulykker skyldes blandt andet, at der typisk bliver kortere mellem bilerne på strækningen. Da hastighe-

den samtidig vil være faldende i perioder med tæt trafik, vil alvorligheden af ulykkerne være mindre

end i perioder med frit flow. Derfor vil de fleste ulykker i perioder med tæt trafik være materielskade-

ulykker.

I vurderingen af behov for udvidelse og ændringer af tilslutningsanlæg er der set på, hvilke lokalplaner

og potentielle byudviklingsområder, der er udlagt i kommuneplanerne frem til 2030. Langsigtede byud-

viklingsområder (perspektivområder) indgår ikke, da det er vurderet, at usikkerheden om blandt andet

udførelse, omfang og tidshorisont er stor. Generelt er forslag til udbygning af tilslutningsanlæggene

designet til at give den bedst mulige samfundsøkonomi. I analysen og vurderingen af tilslutningsan-

læggene er der derfor sket en afvejning mellem kapacitetsbehovet og anlægsøkonomien.

Tekniske forhold

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Der har været knap 20 høringssvar omhandlende tekniske forhold. Tekniske forhold omhandler typisk

udformning af vejprojektet.

Udbygning af tilslutningsanlæg

Der er en del høringssvar vedrørende ombygning af tilslutningsanlæg

–

primært omkring Horsens,

hvor presset på anlæggene er størst. Kommentarer vedrører blandt andet ønsker om signalanlæg og

flere ramper. Der er flest kommentarer til tilslutningsanlæg 57 Horsens S, hvor især problemerne ved

den vestlige frakørselsrampe beskrives. Der er desuden en del kommentarer vedrørende trængsel og

bløde trafikanter ved tilslutningsanlæg 56a Horsens V.

Opfordring til nyt tilslutningsanlæg nord for tilslutningsanlæg 55 Horsens N

Horsens kommune opfordrer til, at der kigges på muligheden for et nyt tilslutningsanlæg nord for til-

slutningsanlæg 55 Horsens N

–

dvs. ved Gedved. Dette tilslutningsanlæg skal primært betjene indu-

striområdet i den sydlige del af Gedved.

Udvidelse af rute 30

Billund Lufthavn foreslår, at rute 30 Vestvejen opgraderes til motorvej eller som minimum, at tilslut-

ningsanlæg 57 Horsens S forberedes som et kommende motorvejskryds. På baggrund af en rapport

fra Rambøll, som Billund Lufthavn har bestilt, fremgår flere positive aspekter ved en motorvej mellem

E45 og rute 18, Midtjyske Motorvej, ved Ølholm

–

blandt andet styrket konkurrenceevne, øget eksport,

produktivitetsvækst. Det vil desuden betyde en sammenhæng mellem E45 og rute 30/ rute 18, som vil

give en bedre fremkommelighed for hele det østjyske vækstbånd, hvilket ville sætte et stort præg på

samfundsøkonomien.

Samtænkning med ny privat lastbilparkeringsplads ved tilslutningsanlæg 57 Horsens S

Investor for dette projekt ønsker koordinering mellem anlæg af lastbilparkeringspladsen mm. og udvi-

delsen af motorvejen inklusive ombygning af ramper og rute 30 Vestvejen. Der anføres også, at anlæg

af lastbilparkeringspladsen kan spare en udvidelse af rastepladserne Merring og Nørremark samt nær-

liggende samkørselspladser.

Ønske om nedsat hastighed på E45 på grund af uheld og støj

Der bliver udtrykt bekymring over trafiksikkerheden på strækningen nord for Horsens. Strækningen er

overbelastet, og der sker mange ulykker. Overgangen fra 6 til 4 spor ved Skanderborg S er meget far-

lig. Hastigheden bør sættes ned til 110 km/t.

Der er ligeledes kommet forslag om større ombygninger af motorvejen

–

blandt andet på grund af

uheld.

Kødannelse ved uheld

Der bliver udtrykt bekymring om kødannelse ved uheld samt en frygt for forværring med tiltagende

lastbiltrafik til blandt andet DSV og et kommende transportcenter ved Horsens S. Der udtrykkes be-

kymring for, om den udvidede motorvej kan klare den ekstra trafik, uden at der kommer kø i nødspor

eller det langsomme spor.

Samkørselspladser

Flere kommuner bemærker, at det er positivt at samkørselspladser opgraderes og udvides, så der bli-

ver bedre muligheder for pendlerne, og at det er positivt med flere lastbilparkeringspladser på raste-

pladserne.

Horsens kommune savner en samkørselsplads ved tilslutningsanlæg 56b Horsens C.

Fokus på bløde trafikanter ved Kærgårdsvej/ Silkeborgvej

Horsens Kommune ønsker fokus på forholdene for de bløde trafikanter, når Kærgårdsvej omlægges.

Udkørsel via Rasteplads Nørremark

Flere, herunder Hedensted Kommune, Løsning Lokalråd samt Boligbeton, ønsker, at virksomheden

Boligbeton, som er lokaliseret øst for motorvejen i industriområdet i Løsning, får en direkte tilslutning til

motorvejen via Nørremark Rasteplads. Boligbeton har ca. 35.000 årlige lastbilkørsler, som i dag kører

via tilslutningsanlæg 58 Hedensted.

ITS-anlæg

Der spørges til anvendelse af ITS-anlæg (intelligente tavler) på strækningen.

Regnvandsbassiner

Hedensted kommune har kommentarer vedrørende udregning af størrelse på samt placering af regn-

vandsbassiner, sikring af de fremtidige afvandingsforhold samt klimatilpasning.

Sikring af vandløb mod sand- og lerpartikler fra erosion

Horsens kommune har en kommentar vedrørende erosion og håndtering af deraf følgende transport af

sand- og lerpartikler, så de ikke havner i de nærmeste vandløb.

Anvende motorvejsdæmning som sikring mod oversvømmelse

Horsens kommune spørger desuden ind til muligheden for at anvende motorvejsdæmningen ved Byg-

holm Å´s underløb til at tilbageholde vand i den opstrømsliggende ådal for at reducere risikoen for over-

svømmelse i Horsens By.

Vejdirektoratets bemærkninger

Kommissoriet for VVM-undersøgelsen har været at forbedre fremkommeligheden på E45. Fokus har

derfor været på at projektere et vejprojekt, som sikrer en bedre fremkommelighed på motorvejen og de

tilhørende tilslutningsanlæg. Der er derfor nogle mulige fremtidige projekter, som ikke er en den af

denne VVM-undersøgelse.

Trafikken på E45 og eksisterende tilslutningsanlæg er regnet igennem med hensyn til fremskrivning af

trafikmængden. Disse beregninger har vist, at der skal ske en ombygning af de fleste eksisterende til-

slutningsanlæg. Beregningerne har ikke vist behov for yderligere tilslutningsanlæg. Og især omkring

Horsens ligger de eksisterende tilslutningsanlæg så tæt, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etab-

lere flere anlæg da det vil være svært at overholde krav til den indbyrdes afstand imellem dem.

Alle ombyggede tilslutningsanlæg signalreguleres. Ramper og tilslutningsveje udvides i henhold til tra-

fikberegningerne.

Vejdirektoratet har noteret ønsket om en motorvej mellem E45 og rute 18, Midtjyske Motorvej, ved Øl-

holm. Forslaget ligger udenfor kommissoriet og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne VVM-

undersøgelse. Derfor vil tilslutningsanlæg 57 Horsens S heller ikke blive foreslået forberedt som mo-

torvejskryds i denne VVM-undersøgelse. Bemærk i øvrigt at det er svært foreneligt at kombinere et

motorvejskryds i skæringen mellem E45 og rute 30 med det ønskede projekt til lastbilparkeringsanlæg

ved tilslutningsanlæg 57 Horsens S.

Vejdirektoratet har noteret sig ønsket om ny privat lastbilparkeringsplads ved tilslutningsanlæg 57 Hor-

sens S. Da plangrundlaget for projektet ikke er godkendt behandles forslaget ikke videre i denne

VVM-undersøgelse. Usikkerheden omkring bl.a. udførelse, omfang og tidshorisont er for stor til, at pro-

jektets evt. indvirkning kan indgå i VVM-undersøgelsen.

Når vejen udvides til 6 spor på hele strækningen, vil den problematiske overgang fra 4 til 6 spor ved

tilslutningsanlæg 53 Skanderborg S forsvinde. Motorvejen er i dag netop meget uheldsbelastet i myl-

dretiden, fordi trafikken er tæt. Dette vil blive forbedret, når motorvejen udvides.

Da hastigheden blev hævet fra 110 til 130 km/t for år tilbage blev hele strækningen analyseret med

hensyn til trafiksikkerhed og kørselsmønstre. Det blev vurderet, at en ændring til 130 km/t var forsvar-

ligt. En udbygning af motorvejen vil generelt bidrage til at give et roligere trafikmønster.

En større ombygning af E45, for eksempel i form af flytning af vejbaner i højden eller til siderne, vil

ikke komme på tale, da det vil være så dyrt, at projektet ikke bliver rentabelt. Ved en udvidelse af mo-

torvejen kan man dels genbruge meget af vejen - dels anvende vejen til kørsel i anlægsperioden.

En udvidelse af E45 til 6 spor vil fjerne en stor del af problemerne med kødannelse ved uheld. Der er i

trafikberegningerne desuden taget hensyn til de store virksomheder, som ligger langs motorvejen i

dag, så der ikke kommer kø ud på motorvejen ved tilslutningsanlæggene. Disse beregninger opdate-

res i detailprojekteringsfasen.

Der sker udelukkende udvidelse og flytning af eksisterende samkørselspladser i VVM-projektet. Der er

således ikke medtaget etablering af samkørselspladser ved tilslutningsanlæg, hvor der ikke er sam-

kørselspladser i dag.

Der vil i detailfasen blive undersøgt specifikke løsninger for de bløde trafikanter omkring Kærgårdsvej

nær Silkeborgvej samt generelt ved alle krydsende veje og stier.

Vejdirektoratet forudsætter generelt som overordnet vejmyndighed i henhold til Vejloven, at nye byom-

råder skal vejbetjenes via det kommunale vejnet, og at udbygning af det kommunale vejnet sker under

forudsætning af opkobling til statsvejnettet i eksisterende tilslutningspunkter. Således undgås unødig

sammenblanding af lokaltrafik med den gennemkørende trafik med dårlig fremkommelighed og trafik-

sikkerhed til følge. Tilslutning af nye kommuneveje til det overordnede vejnet skal tilgodese fremkom-

melighed og sikkerhed på statsvejen, og være trafikalt og vejnetmæssigt begrundet.

En tilslutning til motorvejen direkte fra Boligbeton vil nedsætte fremkommeligheden og forringe trafik-

sikkerheden på E45 på en strækning som er stærkt trafikeret og vil desuden skabe en uhensigtsmæs-

sig sammenblanding mellem trafikanter som holder rast og tung trafik til E45. Der er i dag en vejforbin-

delse fra virksomheden som forløber stort set igennem et industriområde, hvor erhvervstrafik må

forventes, til tilslutningsanlæg 58 Hedensted. Dette tilslutningsanlæg er i projektet foreslået ombygget

således det i højere grad end i dag får en kapacitet, der kan håndtere den stigende trafik, herunder de

mange lastbiler.

På denne baggrund imødekommes forslaget om direkte rampetilslutninger for Boligbeton ikke.

Der er ikke medtaget ITS-anlæg i VVM-projektet. Disse anlæg anvendes ofte, hvor nødsporet anven-

des til kørsel i myldretiden. I dette projekt udvides motorvejen, så den kan klare spidsbelastningerne

uden ITS-anlæg.

De angivne størrelser på bassinerne i VVM-projektet er foreløbige. Den endelige dimensionering af

det enkelte regnvandsbassin vil ske på baggrund af den udledningstilladelse, der opnås i detailprojek-

teringsfasen. I denne fase vil Vejdirektoratet indgå i en dialog med kommunerne om endelig størrelse,

udformning og placering af bassinerne.

For at sikre de fremtidige afvandingsforhold, inklusive eventuel vandløbsregulering i forbindelse med

motorvejens udbygning, vil Vejdirektoratet i de efterfølgende faser indgå i en dialog med kommunerne

I de efterfølgende faser vil Vejdirektoratet indgå i en dialog og et samarbejde med kommunerne, for at

sikre de fremtidige afvandingsforhold på grund af klimaændringer.

Entreprenøren skal udføre afværgeforanstaltninger, der i størst muligt omfang forhindrer, at overflade-

vand, der indeholder materialer, der kan skade vandløbene, ledes direkte til disse.

Hvor der udføres regnvandsbassiner, anvendes disse som klaringsbassiner. Ved lokaliteter uden

regnvandsbassiner, hvor der er behov for midlertidig opsamling af overfladevand, etableres der kla-

ringsbassiner, som kun skal fungere i anlægsperioden.

Overfladevandet ledes enten gennem de permanente vejgrøfter eller ved hjælp af midlertidige grøfter

eller volde til klaringsbassinerne.

Ved lokaliteter uden regnvandsbassiner, hvor der er behov for midlertidig opsamling af overfladevand,

etableres der klaringsbassiner, som kun skal fungere i anlægsperioden.

I forbindelse med spørgsmål om at anvende motorvejens dæmning som sikring mod oversvømmelse

foretrækker Vejdirektoratet en løsning, hvor der etableres en separat dæmning eller en spuns foran

motorvejen, så motorvejsdæmningen ikke påvirkes og ikke indgår som en del af projektet. På bag-

grund af de konkrete projekter fra Horsens kommune vil Vejdirektoratet i detailprojekteringsfasen un-

dersøge hvad der er muligt.

Øvrige bemærkninger

Resume af indkomne forslag og synspunkter

Flere kommune gør opmærksom på flere forhold, som Vejdirektoratet skal være opmærksom på i den

videre planlægning, herunder blandt andet justeringer af projektet til fordel for en mere hensigtsmæs-

sig arealudnyttelse samt lovparagraffer og procedurer, der skal iagttages.

Vejdirektoratets bemærkning

Vejdirektoratet har noteret sig bemærkningerne og vil have fokus herpå i den videre planlægning, her-

under en dialog med de berørte myndigheder.

Bilag

Emnemæssig registrering for de enkelte høringssvar fremgår af bilaget. Mange høringssvar indeholder

udsagn indenfor flere forskellige emner og vil derfor blive behandlet i flere afsnit. Den emnemæssige

registrering for de enkelte høringssvar fremgår af et bilag til selve høringsnotatet.

Høring af VVM-undersøgelse E45 Vejle - Skanderborg _Bilag

Lbnr

22405

22511

23408

23495

23562

23704

23793

23888

23958

24155

23173

23355

23543

23545

23606

23625

23713

23733

23964

24233

10813

21641

21880

21909

21927

22027

22063

Afsender

ErhvervSilkeborg

Løsning Lokalråd

BusinessHorsens

Erhverv Aarhus

BusinessHorsens,

ErhvervSilkeborg, Erhverv

Randers og Erhverv Aarhus

Aarhus Transport Group

(ATG)

Østjyske Speditører

Lokalrådet for Ejer Bjerge ved

formand Morten Rose Vilholm

Ejendomsforhold

(ikke støj),

ekspropriation,

erstatning

For

udbygningen

Imod

udbygningen

Natur, miljø,

rekreative

forhold, samt

klima

Opklarende

spørgsmål

Samfundsøkonomiske

forhold og erhvervsliv

Støj

Tekniske

forhold

Trafikale

forhold

Øvrige

bemærkninger

Gedved Lokalråd

Tinus Elsig

Hedensted Kommune

Horsens Kommune

Hedensted Kommune

Region Midtjylland

Skanderborg Kommune

Silkeborg Kommune

Jesper Borg Christensen

Region Syddanmark

Miljøstyrelsen

Leo Jacobsen a/s

DIS A/S

Hedensted Spildevand

Ole Nonbye a/s

Simpson Strong-Tie A/S

John Stærmose

CASA Group

Michael Mortensen, HM

22114

Entreprenør A/S

John Riis Adm. Direktør LGT

22158

Logistics.

22183 Peter Jensen

22197

Tømrer, murer & Kloakmester

John A Laursen A/S

22204 DSV

22380 Poul Jensen, MG Service A/S

22402 Horsens HF & VUC

FREJA Transport & Logistics

22448

A/S

22624 Kim Lehmann

22857 Daka Denamrk A/S

22951 Søstrene Grenes Import A/S

23342 Hamlet Protein A/S

23403 Danish Crown A/S

Landmand Marie og Mads

23582

Christensen

23616 DKI Logistics A/S

Henrik Friis Nyegaard, GLS

23669

Denmark A/S

23675 PL-SPEDITION A/S

23676 Billund Lufthavn A/S

23681 LL Annasminde ApS

23689 Aarhus Havn

23710 Svend Andersen

23881 Blue Water Shipping

24124 Aarhus Logistics Center

24207 Reitan Distribution A/S

10283 Line Kjær

11061 Camilla Degn

11063 Lasse Børsen Mann nielsen

11064 Jan Riskær Nielsen

11066 Rikke Mikkelsen

11067 Nicolai Arvedsen

11073 Bo Vium Thomsen

11075 Christian Holmberg

11152 Lars Bjarne Andersen

11191 Dianna Kristensen

11207 Simon

11222 Anders

11224 Inge-Lise Jensen

11269 Allan Søndergaard

11272 Tino Pedersen

11273 René Petersen

11274 Rikke Hald

11280 Casper Høj Sørensen

11284 Simon Fjelsted Jensen

Hanne Frederiksen og Per

11287

Rasmussen

Side 1 af 2

Høring af VVM-undersøgelse E45 Vejle - Skanderborg _Bilag

Lbnr

11293

11297

11311

11317

11318

11346

11428

11454

11471

11472

11481

11487

11490

21600

21608

21609

21615

21617

21622

21627

21629

21630

21730

21748

21759

21781

22352

22357

22509

22531

22578

22643

22919

23279

23280

23290

23298

23327

23360

23378

23544

23592

23599

23626

23723

23789

23799

23801

23805

23922

23959

24080

24091

24136

24176

24177

21619

21839

22087

22163

22390

23523

23995

Afsender

Thomas Jakobsen

Daniel Sønderby

Martin Jensen

Michael Jensen

Ellen Heilesen

Christian Jørgensen

Søren krog

Kit Kjær Andersen

Jacob Loof Christensen

Bjarne Thannel

Mikael Holmberg Madsen

Dorthe Hansen

Gregers skaaning

Erling Andreasen

Elly Jensen

Annette Thannel

Kim Leen

Marianne og Carsten Bach

Kirsten Skipper-Mortensen

Arne Jacobsen

Line Skovholm

Anders Sevelsted

Søren Bagge Jørgensen

Jens Jørgen Andersen

Lene S. Hansen og Jørn D.

Andreasen

Stella nordmark Laursen

Preben Madsen

Erling Kjær Jensen og Ann

Beverley Hertz

KELD RASMUSSEN

Anders Sevelsted

Carsten Grann

Kirsten Frich Schultz

Kenneth Mikkelsen

Flemming Frederiksen

Keld Ravnmark

Margit Andreassen

Preben Madsen

Britt Sønderby Hansen

Eyvind Hansen

Margit Andreassen

Jan Svale Sørensen

Kristian Møller Overgaard

Anna Marie Andreasen

Preben Madsen

Kaj Hansen og Annie-Mari

Sørensen

Bent Therkelsen

Peter Schou

Torsten Egebirk

Carsten Nielsen

Anne Gitte og Søren Loft

Lars Bjarne Andersen

Bjarne Jensen

Vagn Åge sindberg

Elsebeth Norlyk

Birgit Behrendsen

Daniel Meincke

Hans Andersen

Marianne Agerbo

Patrick Vinding Olesen

John Kristensen

Rikke Høst Moustgaard

Camilla

Ejendomsforhold

(ikke støj),

ekspropriation,

erstatning

For

udbygningen

Imod

udbygningen

Natur, miljø,

rekreative

forhold, samt

klima

Opklarende

spørgsmål

Samfundsøkonomiske

forhold og erhvervsliv

Støj

Tekniske

forhold

Trafikale

forhold

Øvrige

bemærkninger

Side 2 af 2