Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 95
Offentligt
2311719_0001.png
Den 21. december 2020
Forslag til indhold i Infrastrukturplanen
Rådet for Bæredygtig Trafik fremsætter hermed vores ønsker til indhold i den Infra-
strukturplan frem til 2030, som skal indgås i starten af 2021.
Vi ønsker at der ses på mobiliteten som et hele, så enkeltprojekter ikke vurderes
alene. Vi skal radikalt have ændret sammensætningen af transporten væk fra bilerne
som den dominerende transportform og hen imod aktiv transport og kollektiv trans-
port.
Vi ser således ikke et én-til-én skift fra fossilbiler til elbiler som en holdbar løsning. Og
slet ikke hvis det alene betyder at biltrafikken stiger og elbilerne kun bliver en udvi-
delse af den samlede bilpark. Det vil hverken reducere klimabelastningen trængslen
eller ulykker samt støj og dækforurening.
Vi gør også opmærksom på at 38 % af husstandene i Danmark ikke har bil, i Region
Hovedstaden endog hele 52 % jf. Danmarks Statistik. Det betyder, at mange er af-
hængige af at såvel den kollektive trafik som cykelinfrastrukturen er velfungerende og
effektiv.
De nuværende samfundsøkonomiske analyseværktøjer favoriserer bilismen og under-
støtter kun små justeringer og ikke større forandringer i retning af en bæredygtig
transport. Vi har brug for et multimodalt mobilitetstilbud, hvor bæredygtighed og CO2
besparelser indgår som bærende principper. Modellerne må derfor nødvendigvis laves
om inden der træffes endelige beslutninger om ny infrastruktur.
Infrastrukturplanen skal efter vores mening understøtte en bæredygtig udvikling af
transporten såvel på korte som lange distancer efter disse principper:
Korte distancer, hvor biler (med eller uden el) vil få en meget lille rolle = kommunale
investeringer mod at få gjort byrum egnet for menneskers færden og ophold.
Mellemdistancer og pendling, hvor biler i stor udstrækning vil fungere som tilbringer-
transport til stationer ligesom cykler/elcykler. Kollektiv transport udbygges til langt
større kapacitet og driftssikkerhed.
Langdistance persontransport og godstransport samt transittransport, hvor jernbaner
på hovedkorridorerne vil spille en afgørende rolle, hovedkorridorer udbygges til et
jernbane-H efter princippet om nybygning ved siden af de eksisterende baner. Der er
brug for meget mere kapacitet.
1
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Henvendelse af 21/12-20 vedrørende forslag til indhold i Infrastrukturplanen, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2311719_0002.png
Cyklismen i Danmark
Danmark skal udbygges sin position som et førende cykelland. Vi er efterhånden langt
bagud i forhold til vores nabolande og ikke mindst i forhold til Holland, der på alle må-
der kan bruges som et forbillede for den videre udbygning og udvikling af cykelinfra-
strukturen.
Man kan cykle langt på cykel, lige så langt som gennemsnittet af mange bilture i by-
områderne. Og med elcykler kan der nemt pendles på længere afstande på op til 20
km eller længere.
Supercykelstier
Supercykelstierne i hovedstadsområdet har vist sig som et rigtig godt tilbud, der har
givet en øgning i antallet af folk der anvender cykling til ikke mindst pendling, mange
tidligere bilister. Også i andre byer er man nu begyndt at udbygge med supercykel-
stier.
Vi foreslår, at der afsættes midler til støtte for udbygningen af supercykelstier over
hele landet.
Cykelstier langs landevejene
Mange af landets landeveje, såvel statslige som kommunale mangler cykelstier. Der
bør laves en plan, der sikrer at samtlige landeveje i løbet af de kommende år får sikre
cykelstier langs med eller ad parallelle ruter. Der er også vigtigt at cyklisters krydsnin-
ger af landevejene er både sikre og trygge, om muligt ude af niveau. Cyklister skal
have samme fremkommelighed som bilerne.
For statsvejene foreslår vi at der afsættes en pulje, der er stor nok til at der kan etab-
leres cykelstier langs alle de veje, der mangler cykelstier, samt til forbedring af kryds-
ningsmulighederne for cyklister i form af løsninger ude af niveau med bilerne. Desu-
den puljemidler til støtte af kommunale projekter for cykelstier langs de kommunale
landeveje.
Cykelstier i landområder
Også i landområderne er der mange steder hvor cyklisterne har svære forhold med
smalle veje og stor biltrafik. Det gælder også mange skoleveje. Der skal derfor også
laves en plan for etablering af et net af cykelruter i landområderne der sikrer en sikker
og tryg fremkommelighed for cyklister. Mange steder kan man etablere 2-1 veje, hvor
der sikres bedre plads til cyklisterne.
Vi foreslår også her en pulje til støtte for kommunale projekter.
Cyklismen i byerne
Ikke mindst i byerne er cykling biltrafikken overlegen. Derfor bør cykling sammen
med kollektiv trafik være de fremherskende transportmidler i byområder. I de større
byer bør der laves bredere cykelstier og rene cykelgader. I tilknytning hertil bør ha-
stighederne i byerne sættes ned til maksimalt 30 km/t med mulighed for dispensation
for sikre veje med cykelstier og sikre krydsningsmuligheder, dog maksimalt 50 km/t.
Der bør også her laves en pulje til støtte for kommunale projekter i byerne.
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Henvendelse af 21/12-20 vedrørende forslag til indhold i Infrastrukturplanen, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2311719_0003.png
Jernbanen i Danmark
Det danske jernbanenet er trods mange indsatser i de senere år stadig langt bagud
for jernbanerne i vores nabolande og resten af Europa. Ikke mindst på områder som
hastighed og kapacitet er der store mangler. Men også antallet af tog på mange
strækninger er lav, hvorved jernbanens fordele i form af hastighed og kapacitet reelt
ikke er til rådighed, så bilisterne stadig bliver i bilerne.
Mens vejnettet er kraftigt udbygget i mange årtier, med motorveje som supplering af
de gamle landeveje, består jernbanenettet stadig af de oprindelige strækninger med
den nye København-Ringstedbane som undtagelsen. Herudover er alene besluttet en
ny bane over Vestfyn, mens de øvrige strækninger alene hastighedsopgraderes ad de
eksisterende linjeføringer.
Mange steder er disse hastighedsopgraderinger tilstrækkelige, hvis de forsynes med
overhalingsmuligheder med passende mellemrum. Men flere steder er der brug for,
ikke mindst de i Togfonden foreslåede, nye strækninger ved Vejle og forbi Skander-
borg. Der vil dog stadig være mange flaskehalse på jernbanenettet tilbage der skal
udbygges, ikke mindst over Lillebælt, hvor kapaciteten er lav. Mange steder mangler
der også dobbeltspor. Desuden mangler der ved mange afgreninger udfletninger ude
af niveau primært af hensyn til kapaciteten men også sikkerheden.
Af hensyn til klima og miljø bør alle jernbanestrækninger elektrificeres. Ikke kun de i
Togfonden foreslåede, men også flere regionale og lokale baner. På langt sigt er en
udbygning med strømforsyning fra køreledninger den mest økonomiske i forhold til
batteridrift. Dette fremgår af udredningen om evt. batteridrift på Nordvestbanen.
Trafikudbuddet på jernbanerne bør kraftigt udbygges med flere afgange på alle stræk-
ninger. Som minimum bør der være halvtimesdrift på alle stationer, suppleret i dagti-
merne med hurtige tog mellem de større stationer.
Der skal desuden være gode muligheder for cykelmedtagning, hvor bl.a. pendlere kan
have egen cykel med for at nå helt frem til arbejdspladsen. Det kræver god plads i to-
gene i myldretiden og billig, gerne gratis medtagning af cykler.
Vi har medfølgende bilag oplistet de projekter på jernbanen som vi anser som nød-
vendige at gennemføre inden 2030, mens andre væsentlige projekter der formentlig
først kan igangsættes efter 2030, er oplistet særskilt. For disse gælder det dog, at der
skal igangsættes planlægning og analyser i de kommende år, så de er klar til etable-
ring umiddelbart efter 2030. Dette skal der også afsættes midler til.
Hovedstrækningerne
Med nye strækninger og hastighedsopgraderinger til mindst 200 km/t men mest hen-
sigtsmæssigt allerede til 250 km/t som for
de nye strækninger, fås et ”Jernbane-H”,
der kan sidestilles med det allerede udbyggede og forgrenede ”Motorvejs-H”.
Det nationale tognetværk skal omfatte hele landet med den fulde timemodel til både
Aalborg og Esbjerg og dermed tilbyde gode forbindelser på tværs af landet uden in-
denrigs fly og flere vejbroer.
Også forbindelsen til Tyskland over landegrænsen skal forbedres med fuldt dobbelt-
spor og hastighedsopgradering, dels for at kunne tilbyde et klimavenligt og brugbart
alternativ til de mange bilture ned til Tyskland, dels for at muliggøre og facilitere et
3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Henvendelse af 21/12-20 vedrørende forslag til indhold i Infrastrukturplanen, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2311719_0004.png
klimavenligt alternativ til mange flyrejser i Europa, hvor folk rejser både som turister,
erhvervsrejsende mm.
250 km/t er særlig påtrængende på de strækninger, der betjener internationale tog,
dvs. Kastrup
–
Femern og Kolding
–
Padborg, så Danmark i årene fremover ikke skal
fungere som en prop i den forventelige udvikling af højhastighedstog på tværs af Eu-
ropa.
De regionale og lokale strækninger
Også de regionale strækninger, såvel de statslige som de, der hører under regionerne,
skal have højere hastigheder som foreslået i Togfonden, mindst 160 km/t på de stats-
lige regionale strækninger og op til 140 km/t på regionernes lokale strækninger.
Vi forslår, at der sker en ensartet finansiering af såvel de statslige som de under regi-
onerne hørende baner, så det nuværende store efterslæb i vedligehold og opgradering
af regionernes baner indhentes hurtigst muligt.
Der skal derfor afsættes en pulje til en hurtig opgradering af regionernes baner. Her-
udover bør der ske en generel forhøjelse af det statslige tilskud til regionernes baner,
således som der også er lagt op til i de senere års økonomiaftaler mellem staten og
regionerne.
For regionernes baner henvises desuden til notat fra Danske Regioner om lokalbaner-
nes betydning:
Danske Regioner - Lokalbaner
Flere tog
For at kunne levere en højere frekvens med flere afgange er det nødvendigt at an-
skaffe flere tog. Både tog til brug på hovedstrækningerne med høj hastighed (250
km/t), og tog til den regionale og lokale trafik. Da ikke alle strækninger kan nå at
være elektrificerede inden 2030, vil det til den regionale og lokale togtrafik være mest
hensigtsmæssigt at indkøbe tog, der både kan køre med strøm fra køreledninger og
strøm fra batterier. Herved kan der også køre flere direkte tog fra regionale og lokale
strækninger ind til bl.a. København.
Alle nye tog skal have god plads til cykelmedtagning.
Der foreslås etableret et statsligt materielselskab, der indkøber togene, der så udlejes
til operatørerne.
Gods på banen
Der er store og uudnyttede muligheder for at køre mere godstrafik på jernbanen.
Også på dette område er Danmark et jernbanemæssigt uland. Ved en udbygning af
terminalinfrastrukturen herunder nogle flere kombiterminaler på centrale steder i lan-
det samt udbygninger og genopretning af mindre terminaler og sidespor, vil det være
muligt at tilbyde jernbanegodstransport mange flere steder. De steder, hvor der er
sket udbygninger, som f.eks. i Aalborg, er der en stadig stigning i banegodstrafikken.
Der er også vigtigt, at større erhverv og industri etableres med nærhed til jernbanen,
så der nem mulighed for sporadgang.
Stationer
Stationerne er det sted hvor kunderne mødet toget. Det er derfor vigtigt at der dels er
stationer der, hvor folk bor og arbejder, og at de fungerer effektivt og tilbyder den
service som folk har brug for i forbindelse med deres transport. Herunder eksempelvis
toiletter.
4
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Henvendelse af 21/12-20 vedrørende forslag til indhold i Infrastrukturplanen, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2311719_0005.png
Nye stationer
Der kan mange steder etableres nye stationer i forbindelse med dels eksisterende by-
områder, dels steder med byudvikling. Det er i den forbindelse vigtigt, at al byudvik-
ling i fremtiden sker stationsnært.
Der skal afsættes en pulje til nye stationer, hvor der stilles krav om kommunal med-
virken samt kommunalt tilsagn om byudvikling omkring stationerne.
Adgangsforhold og skifteforhold
Mange stationer kan med fordel udbygges med bedre adgang fra nærliggende byom-
råder ligesom skiftemulighederne mellem tog og bus kan forbedres. Her henvises til
principperne i
Bus- og togterminaler i Hovedstadsområdet.
Det er også vigtigt, at der
er et tilstrækkeligt antal p-pladser for såvel cykler som biler, herunder med ladestan-
dere til elbiler og elcykler.
Der skal afsættes penge til bedre skifteforhold med kommunalt bidrag.
Service på stationerne
Der skal for at give den bedst mulige service for folk der benytter stationerne være
gode ventemuligheder med læ for regn og blæst, ordentlig information samt toiletter.
Der skalafsættes en pulje til opgradering af stationer.
Den kollektive trafik i byerne
Selvom en stor den af trafikken i byerne kan ske med cykel, er der brug for et velud-
bygget net af kollektiv trafik. I de større byer med stor transportefterspørgsel vil det
være hensigtsmæssigt at udbygge busnettet med et net af letbaner, der kan tiltrække
folk der i dag bruger bil.
Det gælder ikke mindst i Storkøbenhavn, hvor der er store områder der mangler en
kapacitetsstærk og effektiv kollektiv trafik.
Her er der behov for en opgradering af S-banen, ikke kun med projektet for ha-
stighedsopgraderinger, men også med en helt ny S-banetunnel, der vil kunne med-
virke til en fordobling af antallet af afgange på hele S-banen.
For opgraderinger af S-banen henvises til DSB S-togs katalog over mulige infrastruk-
turforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser,
Bedre infrastruktur på S-banen
samt beslutningsoplægget fra Banedanmark om ha-
stighedsopgraderinger,
Hastighedsopgradering af S-banen.
De planlagte letbaneetaper i Aarhus og Odense skal også etableres, ligesom man på
sigt bør ombygge BRT linjen i Aalborg til en egentlig letbane.
For hovedstaden henvises til Region H’s rapporter:
https://www.regionh.dk/tra-
fik/Analyser-og-rapporter-om-trafik/Analyser-om-letbaner/Sider/Analyser-om-letba-
ner.aspx
samt forslag fra foreningen Letbaner.dk:
http://letbaner.dk/docs/Linjefor-
slag-Kbh-Letbaner.DK_200901_low.pdf
Ud over letbaner kan der etableres BRT busstrækninger hvor behovet er mindre.
5
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 95: Henvendelse af 21/12-20 vedrørende forslag til indhold i Infrastrukturplanen, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2311719_0006.png
Om letbaner og BRT (Bus Rapid Transit)
Rådet for Bæredygtig Trafik anerkender BRT-løsninger som potentielt brugbare, men
ikke som alternativ til letbaner. Der skal meget store og lange busser til, før BRT-ma-
teriellet får samme kapacitet. Letbanetog har den fordel, at de kan køres sammenkob-
lede, hvilket er endnu ikke forsøgt med busser.
Komfortmæssigt er letbaner busser helt overlegne, da de kører på jævne skinner,
mens såvel asfalt- som betonkørebaner altid vil være en smule ujævne. Hertil kom-
mer, at busser med led har det med at hoppe op og ned i leddene, ligesom de ofte
har flere vibrationer.
Der er stort set ingen rullemodstand på skinner (jern mod jern), mens gummihjul på
asfalt har stor rullemodstand. Derfor kræves der også mere energi til at flytte en bus
sammenlignet med et letbanetog. Letbaner kører normalt med strømforsyning direkte
fra en køreledning, mens de fleste el-busser kører på tunge batterier. Batterier skal
først oplades, og her mister man noget af effekten, så elforbruget reelt bliver større.
Værd at mærke sig er desuden, at letbanetog kan køre hurtigt, op til 100 km/t på
eget areal, hvilket en bus næppe vil kunne præstere.
Letbanetog holder lige så længe som 3 bussers levetid, det skal også regnes med.
I udlandet er erfaringen alle steder, altså entydigt, at letbaner tiltrækker mange flere
kunder - ikke mindst fra biler
–
end den busdrift, de erstatter. Også BRT giver flere
kunder, men slet ikke i samme målestok - og ikke fra biler.
Vi har i bilaget om udbygning af jernbanen også oplistet en række letbaneprojekter,
som der bør gives statsligt tilskud til, om ikke fuld betaling.
Bilerne til sidst
Vejudbygninger kan kun finde sted efter et forsigtighedsprincip. En vej skal ikke ud-
bygges, hvis det medfører forøget CO2-udledning. Så det generelle billede er, at der
ikke bygges veje, bortset fra steder, hvor der er helt særlige hensyn at tage fx i for-
hold til sikkerhed.
Elbil ladeinfrastruktur er vigtigst i landområderne, hvor (el)bilerne også fremover vil
spille en vigtig rolle. Der er også (men et mindre) behov for ladeinfrastruktur i de
store byer og langs hoved trafik korridorerne. Her er det den kollektive trafik og cyk-
lismen, der skal være hovedtransportformerne.
Med venlig hilsen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Poul Kattler, formand og
Niels Wellendorf, bestyrelsesmedlem
http://baeredygtigtrafik.dk/
6